Referenceprogram for behandling af knæartrose - Sundhedsstyrelsen

til gengæld har det mindst lige så godt som baggrundsbefolkningen (køns- og aldersmatchet)
(85;298).
B Resultatet af knæalloplastik kan først vurderes 1 år postoperativt, hvor slutresultatet
mht. smerte og funktion er nået (IIa).
3.4.3.2 Faktorer, der prædikerer udfaldet af en knæalloplastik
Der findes af gode grunde ingen kontrollerede undersøgelser, som behandler dette
spørgsmål. Man må derfor anvende indirekte metoder og observationsstudier i besvarelsen
af spørgsmålet. Nogle af studierne fokuserer på én præoperativ prædiktor,
for eksempel fedme, mens andre studier forsøger at fastlægge flere præoperative
prædiktorer i store followupstudier.
Betydningen af overvægt for resultaterne efter TKA er ikke entydigt afklarede. Det
er først og fremmest vigtigt at erkende, at overvægtige såvel som normalvægtige
har gavn af knæalloplastik (70;253), og at behandlingen således er indiceret også
hos denne gruppe. Der er dog undersøgelser, som viser, at overvægtige får ringere
resultater end normalvægtige, og at proteseoverlevelsen er ringere (88;281), og hos
svært overvægtige synes dette at være endnu mere udpræget (7b).
B Adipøse patienter har gavn af alloplastik, men proteseoverlevelsen synes ringere
(IIb).
Adipøse patienter bør opfordres til om muligt at reducere vægten såvel før som
efter TKA.
Det antages almindeligvis blandt ortopædkirurger, at der er beskeden effekt af at
foretage knæalloplastik hos patienter, der ikke har fremskreden radiologisk artrose.
Undersøgelser tyder på, at resultaterne af TKA ved beskeden radiologisk artrose er
lige så gode som resultaterne ved fremskreden artrose (97;187). Dette er i overensstemmelse
med det fund, at patienter med god knæfunktion opnår bedre knæfunktion
efter alloplastik end patienter med ringe knæfunktion.
B Knæartrose behøver ikke at være radiologisk fremskreden, for at patienten får
gavn af alloplastik (IIb).
Patienter, der får knæalloplastik efter arbejdsskade, opnår et ringere resultat end
sammenlignelige patienter (67;195;236). Dette synes at være i overensstemmelse
med resultatet efter for eksempel rygkirurgi på den samme patientgruppe, hvor der
ligeledes er beskrevet dårligere resultater hos personer med erstatningsproblematik
efter skade.
Hos denne patientgruppe skal indikationen for alloplastik nøje overvejes, og patientens
forventninger skal grundigt diskuteres for ikke at få skuffende resultater.
B Arbejdsskadede patienter bør grundigt vejledes før alloplastik, og ortopædkirurgen
skal nøje overveje indikationen for alloplastik (IIb).
Flere undersøgelser tyder på, at kvinder har længere proteseoverlevelse end mænd,
og ældre længere end yngre (222;281). Til gengæld har ældre og patienter med
komorbiditet større risiko for perioperative komplikationer (151). Endelig synes
patienter med betydelig komorbiditet at opnå et ringere funktionelt resultat (133).
Referenceprogram for behandling af knæartrose – september 2007 42