Referenceprogram for behandling af knæartrose - Sundhedsstyrelsen

ende osteotomier er i stand til at mindske smerter og bedre funktionen ved isoleret
medial eller lateral artrose (Ia).
Ingen af undersøgelserne sammenlignede PTO med konservativ behandling, to undersøgelser
sammenlignede med unikompartmentel knæalloplastik, mens de øvrige
undersøgelser sammenlignede forskellige operationsteknikker eller andre perioperative
omstændigheder, uden at kunne demonstrere nogen forskelle. Ingen undersøgelser
sammenlignede ”open wedge”- og ”closed wedge”-PTO. Der synes således
ikke at være forskel på effekten af de forskellige typer PTO. Der findes et prospektivt
studie, der tyder på, at der kan dannes brusklignende væv over områder
med blottet knogle efter god korrektion (148), men den kliniske betydning af dette
er uvis.
3.4.2.2 Femurosteotomi
Der findes begrænset dokumentation af effekten af distal variserende femurosteotomi
(89;285), men dokumentationen tyder dog på bedre funktion og mindre smerter
efter indgrebet. Der er ikke grundlag for en generel anbefaling.
3.4.3 Kunstigt knæ – knæalloplastik
Knæledsalloplastik er et hyppigt foretaget indgreb, og der synes i alle lande at være
en hastig stigning i antallet. I Danmark foretages der skønsmæssigt knapt 4.000
knæalloplastikker årligt, og fornemmelsen blandt ortopædkirurger er, at der er tale
om et indgreb, som for den gennemsnitlige patient resulterer i en væsentlig forbedring
af knæets funktion, mindskelse af smerter i knæet og en generel forbedring af
patientens livskvalitet. Derfor tilbydes operationen i tiltagende grad til patienter,
som tidligere ikke ville have været tilbudt alloplastik. Operationen har desværre
komplikationer, som kan medføre betydelig morbiditet. Det er derfor på sin plads
at skue tilbage og revurdere resultaterne af alloplastik og sammenligne dem med
resultaterne af konservativ behandling.
3.4.3.1 Effekten af knæalloplastik
Der findes ingen randomiserede undersøgelser, som kan belyse effekten af alloplastik
sammenlignet med konservativ behandling ved symptomgivende
knæartrose. Man må derfor sammenligne indirekte ved at se på litteraturen vedrørende:
• Spontanforløbet af artrosen, dvs. ikke-opereret artrose
• Det funktionelle resultat efter knæalloplastik.
Der findes kun sparsom litteratur om førstnævnte, mens sidstnævnte er velbeskrevet.
Spontanforløbet ved knæartrose
Symptomgivende knæartrose, defineret som radiologiske forandringer og smerte,
er en hyppig lidelse, som if. et amerikansk studie har en årlig incidensrate på ca.
1% hos kvinder over 60 år, og knap det halve hos mænd (83). Ifølge to studier af
”naturhistorien” (74;116) oplever 56-63% af patienter med påvist artrose forværring
af smerterne i løbet af en 8-13-års-periode, ligesom almentilstand, herunder risiko
for depression, og funktionsniveau påvirkes negativt i væsentlig grad. I et studie
steg andelen af patienter med behov for ganghjælpemidler fra 1/3 til 2/3 over 8
år (74). Påvist varusdeformitet samt instabilitet korrelerer med flere symptomer,
mens stigende alder korrelerer med tiltagende funktionsnedsættelse (116). Radiologisk
artrose progredierer hos de fleste, men kun deformitet samt ændring fra én-
Referenceprogram for behandling af knæartrose – september 2007 40