Referenceprogram for behandling af knæartrose - Sundhedsstyrelsen

koen er dosisrelateret: en 2,6 gange øget risiko ved standard- eller lave doser
NSAID og en 4,9 gange forøget risiko ved høje doser NSAID (93).
Brugen af NSAID er således forbundet med en betydeligt øget hyppighed af
gastrointestinale bivirkninger, hvoraf de fleste er relativt harmløse, mens andre er
livstruende (Ia).
En metaanalyse har påvist, at hyppigheden af bivirkninger er dosisafhængig (115)
(Ia).
Enkelte NSAID har særlige bivirkninger: Som anført ovenfor er der fundet accelereret
radiologisk progression af OA ved behandling med indometacin og diclofenac
(127;224). Behandling med indometacin er også associeret med hovedpine og
svimmelhed. Der har været rapporter om en øget hyppighed af non-bakteriel kronisk
cystit ved brug af tiaprofensyre (218). Phenylbutazon øger risikoen for knoglemarvspåvirkning.
De væsentligste bivirkninger ved NSAID er dog generelt de
gastrointestinale. På dette område har enkelte undersøgelser (115;154) antydet, at
diclofenac og ibuprofen skulle være associeret med færre gastrointestinale bivirkninger
end de øvrige NSAID, mens andre studier har fundet samme hyppighed af
gastrointestinale bivirkninger ved forskellige NSAID
(11;26;54;73;76;98;124;147;166;286). Der mangler større komparative studier, for
at spørgsmålet kan besvares endeligt (3).
A Hyppigheden af bivirkninger ved de forskellige NSAID adskiller sig ikke væsentligt
fra hinanden (Ib).
Risikoen for gastrointestinale bivirkninger øges med alderen (>65 år), høj NSAIDdosis,
behandlingsvarigheden, samtidig behandling med andre medikamina (orale
kortikosteroider, AK-behandling, serotonin-øgende antidepressionsmidler, lavdosis
acetylsalicylsyre) og hos personer med ulcusanamnese.
Hos personer med disse risikofaktorer anbefales det at supplere NSAID-behandling
med behandling med gastroprotektive stoffer såsom misoprostol, protonpumpehæmmere
eller H2-receptor-blokkere i dobbelt dosis, idet behandling med disse
stoffer kan reducere forekomsten af både duodenale og ventrikulære ulcera hos patienter
i NSAID-behandling (relativ risiko-reduktion 56-83%) (234).
Forsigtighed bør udvises ved behandling af patienter med hjertesvigt, hypertension
eller nedsat nyrefunktion, idet disse tilstande kan forværres ved behandling med
NSAID, idet NSAID-behandling hos disse patienter medfører salt- og vandretention,
ødemer og nedsat effekt af antihypertensiv medicin og diuretika (32;132;292).
Dette gælder specielt ældre. NSAID bør anvendes i lavest mulige effektive dosis
og med den kortest mulige behandlingstid, idet bivirkninger er relateret til dosis og
behandlingsvarighed.
De seneste års fokusering på de kardiovaskulære risici associeret med anvendelse
af COX-2-hæmmere, har bevirket, at man har revurderet den kardiovaskulære risikoprofil
ved brug af traditionelle NSAID og fundet, at disse også medfører øget forekomst
af kardiovaskulære komplikationer. Således er det i store case-controlundersøgelser
påvist, at risikoen for AMI ved brug af traditionelle NSAID er øget
1,2 gange (119;131). I en retrospektiv kohorteundersøgelse fandtes der en 1,4 gange
øget risiko for indlæggelse med hjertesvigt ved brug af traditionelle NSAID,
medens risikoen ved brug af rofecoxib var øget 1,8 gange, og brugen af celecoxib
ikke gav nogen øget risiko (171).
Referenceprogram for behandling af knæartrose – september 2007 33