Referenceprogram for behandling af knæartrose - Sundhedsstyrelsen

langtidsbrug, hvorfor man bør være tilbageholdende med ordination af disse to
stoffer (127;224).
B Langtidsbrug af indometacin og diclofenac er relativt kontraindiceret, da sådan
brug er associeret med radiologisk progression (IIa).
3.3.2.1.1 Effektens indtræden og varighed
Der synes at være en hel del patienter, som ikke responderer på NSAID (284). I en
analyse af fire næsten identiske RCT af rofecoxib, celecoxib, nabumetone og paracetamol
fandt man, at hovedparten af de OA-patienter, der responderer på behandlingen,
opnår effekt i løbet af de første 6 dage, og at den derved opnåede effekt er
en stærk prædiktor for effekten efter 6 uger.
B Hvis der ikke er væsentlig effekt af NSAID efter 1 uge, bør behandlingen standses
(IIa).
De fleste RCT er af kortere varighed – dvs. 6 uger eller derunder. Et studie, der
sammenlignede naproxen og placebo, varede 2 år: Der var et betydeligt frafald, idet
kun ca. en tredjedel af patienterne stadig var i studiet efter 2 år. Ca. hver femte patient
trak sig på grund af manglende effekt (paracetamol 22%, naproxen 16%), og
et tilsvarende antal på grund af bivirkninger (paracetamol 18%, naproxen 23%)
(295). Man konkluderede, at begge behandlinger var uegnede til langtidsbrug.
LINK-studiet (245), der sammenlignede tiaprofensyre, indometacin og placebo, er
rapporteret til 5 års followup (indometacin-armen blev dog stoppet ved interimanalyse
på grund af radiologisk progression). Også dette studie var udsat for et stort
frafald, der vanskeliggør analyse af ”safety”-data. LINK-studiet viste som mange
andre studier effekt på en række parametre efter 4 uger, men derefter var der ingen
forskel på effekten af NSAID og af placebo i op til 5 år.
Da effekten på længere sigt således er tvivlsom, og risikoen for bivirkninger er
kumulativ, må man generelt anbefale at behandle i så kort tid som muligt.
B* Langtidsbehandling med NSAID (>6 uger) har begrænset effekt og frarådes
(Ib).
3.3.2.1.2 Bivirkninger
NSAID er associeret med en øget forekomst af gastrointestinale bivirkninger
(kvalme, madlede, diare, abdominale smerter og mere alvorlige bivirkninger som
solitære eller multiple erosioner eller ulcera i ventrikel eller duodenum med eller
uden perforation og varierende grader af blødning). Disse gastrointestinale komplikationer
kan optræde på et hvilket som helst tidspunkt under behandlingen. Hertil
kommer, at en stor del (ca. 80%) af de patienter, der udvikler alvorlige gastrointestinale
komplikationer ved brug af NSAID, får disse komplikationer uden forudgående
advarselssymptomer (10).
Endoskopistudier har vist, at 15-20% af NSAID-brugere har sår i ventrikelslimhinden,
noget sjældnere i duodenalmukosa, og risikoen for mavesårskomplikationer
og hospitaliseringer knyttet hertil er 3-5-doblet, med en dødelighed ved komplicerede
sår på 5-10% (10;204;297).
Hyppigheden af ukomplicerede, symptomgivende sår i ventrikel og duodenum hos
patienter i NSAID-behandling er 1/1.000 patientår, hvilket i forhold til personer,
der ikke er i NSAID-behandling, er en risikoforøgelse på 4 gange. Blødningsrisi-
Referenceprogram for behandling af knæartrose – september 2007 32