Referenceprogram for behandling af knæartrose - Sundhedsstyrelsen

spørgsmålet er endeligt afklaret. Der bør dog udvises øget opmærksomhed over for
dyspeptiske gener ved høje doser paracetamol og kombineret behandling med højdosis
paracetamol og NSAID.
Risikoen er dog nok lille, og der er ingen grund til at ændre den gældende rekommandation
(14).
Paracetamol er førstevalgspræparat ved smertetilstande, hvor andet farmakologisk
angrebspunkt ikke er mere rationelt.
3.3.2 NSAID givet som tablet
Alene de analgetiske egenskaber ved NSAID gør, at de har en plads i behandlingen
af OA. Muligvis er også den antiinflammatoriske effekt af betydning, da OA ofte
er kompliceret med en – ganske vist mild – grad af inflammation (64).
NSAID er klassificerede som milde analgetika, der har væsentligt mindre smertereducerende
effekt end opioder, men i modsætning til disse ikke medfører fysisk
afhængighed.
Den efterfølgende omtale af NSAID tilstræber ikke at være en udtømmende gennemgang
af disse stoffers kliniske farmakologi, men at give en oversigt over væsentlige
forhold, der har betydning for det kliniske arbejde i forbindelse med behandling
af knæartrose.
Den farmakologiske effekt af NSAID tilskrives hæmning af cyclooxygenase
(COX), der findes i to former: COX-1 og COX-2. NSAID opdeles på baggrund af
deres evne til at hæmme disse to enzymer i:
• Traditionelle NSAID (non-selektive NSAID), som i varierende grad
hæmmer både COX-1 og COX-2, men har en overvejende COX-1-
hæmmende effekt
(markedsført i Danmark: aceclofenac, naproxen, ibuprofen, indometacin,
diclofenac, piroxicam, phenylbutazon, flurbiprofen, ketoprofen, meloxicam,
nabumeton, dexibuprofen, tiaprofensyre, tenoxicam, etodolac, ketorolac,
lornoxicam)
• COX-2-hæmmere (COXIBs), der overvejende hæmmer COX-2
(markedsført i Danmark: etoricoxib, celecoxib, parecoxib (kun til injektion)).
3.3.2.1 Traditionelle NSAID
Der foreligger et stort antal RCT, der viser, at NSAID har en vis effekt på smerter
og funktionsniveau ved knæartrose (31).
De fleste studier viser, at selv om der er dokumenteret effekt af behandling med
NSAID på knæartrosesymptomer, er der ved behandling af denne patientkategori
også en ikke ubetydelig placeboeffekt på op til 60% (60).
Effekten indtræder i løbet af få dage op til 1-2 uger, og behandling ud over dette
tidsrum øger ikke behandlingseffekten yderligere. Hovedparten (74%) af dem, der
har effekt efter 6 dage, har også effekt efter 6 uger, mens 76% af dem, der ikke har
effekt efter 6 dage, heller ikke har det efter 6 uger (18). Andre studier har vist
samme effekt efter 2 og 6 uger (33) og stigende effekt op til 3 uger (167). Ved
tolkningen af studier over effekten af NSAID skal man tage hensyn til, at mange af
Referenceprogram for behandling af knæartrose – september 2007 30