Referenceprogram for behandling af knæartrose - Sundhedsstyrelsen

overvægt er en af de vigtigste, hvis ikke den vigtigste, faktor for udviklingen af
knæartrose (57;58;61;65;66;82;96;107;109;144;156;176;205;238;252;291;301).
Størrelsen af denne øgede risiko er betydelig. Kvinder med BMI >26,4 har mere
end dobbelt så stor risiko (OR = 2,3) som normalvægtige for at udvikle knoglenydannelse
som udtryk for knæartrose (107). Kvinder med højt BMI i 40-års-alderen
har en ni gange forøget risiko for at få foretaget knæalloplastik, mens mænd med
højt BMI i 40-års-alderen har en fire gange forøget risiko (238). Jo sværere overvægt,
jo større risiko for at få foretaget knæalloplastik (61).
Der er således overbevisende evidens for, at overvægt er associeret med knæartrose.
Flere af undersøgelserne peger på, at overvægt i en tidlig alder er særligt risikabel
med hensyn til udviklingen af knæartrose (66;144;238). Overvægtige mænd (BMI
>25) mellem 20 og 30 år har en tre gange større risiko for at udvikle knæartrose
end normalvægtige. Denne sammenhæng er kraftigere end for mænd i aldersklasserne
30-40 år og 40-50 år (96).
Nogle studier påviser, at risikoen for at udvikle knæartrose falder, hvis man taber
sig (82).
En tværsnitsundersøgelse (n = 1.003) har vurderet associationen mellem radiologisk
knæartrose og risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom. Efter korrektion for BMI
var der en sammenhæng mellem knæartrose og hyperglykæmi, hypercholesterolæmi,
hypertension og diuretikaforbrug. Dermed antydes, at artrose måske kan opfattes
som en systemisk sygdom og ikke kun er forårsaget af den øgede mekaniske
belastning (106).
En ældre, men større tværsnitsundersøgelse (n = 3.905) har ikke fundet denne
sammenhæng (65).
Et andet argument, for at knæartrose ikke blot skyldes den øgede mekaniske belastning,
kunne være, at overvægt også er beskrevet at være associeret med artrose
i ikke-vægtbærende led (205) (tværsnitsundersøgelse).
I modsætning hertil fandt en stor undersøgelse af patienter med så svær OA i hofte
eller knæ, at det medførte alloplastik, en øget risiko for udvikling af knæartrose i
det andet knæ hos både svært overvægtige (BMI >30, OR = 8,1) og overvægtige
(BMI >25, OR = 5,9), mens der ikke var øget risiko for OA i hofter eller generaliseret
OA (256).
Et stort tvillingestudie (261 monozygote par, 524 dizygote par) viste, at der var en
association mellem overvægt og knæartrose (OR = 3,9 mellem øverste og nederste
BMI-kvartil), og at både BMI og knæartrose var arveligt. Sammenhængen mellem
overvægt og knæartrose kunne imidlertid med stor sandsynlighed ikke tilskrives
genetiske faktorer (173).
Det er arbejdsgruppens vurdering, at overvægt er den mest betydende kendte livsstilsrelaterede
enkeltfaktor af betydning for udviklingen og forekomsten af symptomerne
ved knæartrose.
3.2.2 Vigtigheden af vægttab
Tre RCT har sammenlignet en gruppe patienter med knæ-OA, som gennemgik et
vægttabsprogram, med en gruppe, som ikke gennemgik et sådant vægttabsprogram
(56;189;191). Vægttabsprogrammerne i disse studier var ikke lige effektive, men
Referenceprogram for behandling af knæartrose – september 2007 27