Referenceprogram for behandling af knæartrose - Sundhedsstyrelsen

Referenceprogram for behandling af knæartrose - Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for behandling af knæartrose - Sundhedsstyrelsen

10.05.2014 Views

1.4 Målgruppe Målgruppen for referenceprogrammet er primært sundhedsfagligt personale inden for den primære og sekundære sundhedssektor, som undersøger, behandler og rådgiver patienter med knæ-OA, dvs. læger, fysioterapeuter og plejepersonale, men også ansatte inden for sundheds- og socialforvaltningen, politikere, patienter og pårørende til patienter med knæ-OA. Referenceprogram for behandling af knæartrose – september 2007 16

2 Diagnostik ved knæartrose 2.1 Symptomer Der kan uden kendt udløsende faktor indtræde en akut forværring med et inflammatorisk præg, men i lange perioder kan patienterne have »stabile« gener, med forudsigelig symptomforværring udløst af bestemte belastninger. Symptomerne afspejler dels forandringer i og omkring selve leddet, dels sekundære gener efter aftagende brug af leddet. 2.1.1 Symptomernes karakter • Ledsmerter. Smerter er langt den hyppigste klage. I begyndelsen udløses disse som regel af større anstrengelser, hvilket giver patienten mulighed for i et vist omfang at forebygge symptomerne, dog med fare for et gradvist funktionstab. Den hyppigste klage ved OA er belastningsrelaterede smerter, der ofte beskrives som »dybe« eller borende. I visse tilfælde projiceres smerterne til områder væk fra leddet. Som et tegn på forværring kommer senere belastningstriaden med 1) igangsætningssmerter, 2) en vis lindring efter let aktivitet, og 3) igen smerter efter yderligere aktivitet. Ved fremskreden OA ses hvilesmerter og/eller natlige smerter. Disse synes at være et prognostisk dårligt tegn med hurtigere progression af lidelsen. • Ledstivhed. Morgenstivhed kan vare nogle få sekunder eller betydeligt længere – dog som regel under 1⁄2 time, og hænger sammen med sværhedsgraden af lidelsen. • Hævelse. Kan skyldes osteofytdannelse, inflammatoriske forandringer i synovialis og ledkapselen omkring leddet og/eller intraartikulær ansamling af ledvæske. Bløddelshævelsen er overvejende reversibel afhængigt af spontanforløb eller evt. behandling. • Bevægeindskrænkning. Kan være forårsaget af bløddelssvulst, fibrose af synovialis, osteofytose og i sværere tilfælde leddestruktion. Ved længerevarende bevægeindskrænkning ses der skrumpning af kapselen og det periartikulære væv (muskler, sener). Der opstår typisk ekstensionsdefekt, som i begyndelsen er reversibel, men som senere kan udvikle sig til egentlig kontraktur, et forhold, der kan medføre både kirurgiske og optræningsmæssige problemer. • Fejlstilling. Både varus (hjulben) og valgus (kalveknæ) ses ved i øvrigt normale knæ, men kan også opstå ved slid på brusken. Ved fremskreden osteoartrose kan det skyldes decideret sammenfald af ledfladen. • Funktionstab og muskelsvækkelse. Alle de øvrige nævnte faktorer summeres op i et gradvist tab af funktion. Dårligere styring af leddet på grund af muskelsvækkelse medfører risiko for yderligere skade. Objektivt kan svækkelsen ofte erkendes ved muskelatrofi, og patienten vil selv bemærke reducerede muligheder for brug af leddet. • Instabilitet. Den aftagende muskelstyrke kan føre til (fornemmelse af) instabilitet, hvilket også kan skyldes skader på de kollaterale ligamenter eller ligefrem luksation. Referenceprogram for behandling af knæartrose – september 2007 17

2 Diagnostik ved knæartrose<br />

2.1 Symptomer<br />

Der kan uden kendt udløsende faktor indtræde en akut <strong>for</strong>værring med et inflammatorisk<br />

præg, men i lange perioder kan patienterne have »stabile« gener, med <strong>for</strong>udsigelig<br />

symptom<strong>for</strong>værring udløst <strong>af</strong> bestemte belastninger.<br />

Symptomerne <strong>af</strong>spejler dels <strong>for</strong>andringer i og omkring selve leddet, dels sekundære<br />

gener efter <strong>af</strong>tagende brug <strong>af</strong> leddet.<br />

2.1.1 Symptomernes karakter<br />

• Ledsmerter. Smerter er langt den hyppigste klage. I begyndelsen udløses<br />

disse som regel <strong>af</strong> større anstrengelser, hvilket giver patienten mulighed <strong>for</strong><br />

i et vist omfang at <strong>for</strong>ebygge symptomerne, dog med fare <strong>for</strong> et gradvist<br />

funktionstab. Den hyppigste klage ved OA er belastningsrelaterede smerter,<br />

der ofte beskrives som »dybe« eller borende. I visse tilfælde projiceres<br />

smerterne til områder væk fra leddet. Som et tegn på <strong>for</strong>værring kommer<br />

senere belastningstriaden med 1) igangsætningssmerter, 2) en vis lindring<br />

efter let aktivitet, og 3) igen smerter efter yderligere aktivitet. Ved fremskreden<br />

OA ses hvilesmerter og/eller natlige smerter. Disse synes at være<br />

et prognostisk dårligt tegn med hurtigere progression <strong>af</strong> lidelsen.<br />

• Ledstivhed. Morgenstivhed kan vare nogle få sekunder eller betydeligt<br />

længere – dog som regel under 1⁄2 time, og hænger sammen med sværhedsgraden<br />

<strong>af</strong> lidelsen.<br />

• Hævelse. Kan skyldes osteofytdannelse, inflammatoriske <strong>for</strong>andringer i<br />

synovialis og ledkapselen omkring leddet og/eller intraartikulær ansamling<br />

<strong>af</strong> ledvæske. Bløddelshævelsen er overvejende reversibel <strong>af</strong>hængigt <strong>af</strong><br />

spontan<strong>for</strong>løb eller evt. <strong>behandling</strong>.<br />

• Bevægeindskrænkning. Kan være <strong>for</strong>årsaget <strong>af</strong> bløddelssvulst, fibrose <strong>af</strong><br />

synovialis, osteofytose og i sværere tilfælde leddestruktion. Ved længerevarende<br />

bevægeindskrænkning ses der skrumpning <strong>af</strong> kapselen og det periartikulære<br />

væv (muskler, sener). Der opstår typisk ekstensionsdefekt,<br />

som i begyndelsen er reversibel, men som senere kan udvikle sig til egentlig<br />

kontraktur, et <strong>for</strong>hold, der kan medføre både kirurgiske og optræningsmæssige<br />

problemer.<br />

• Fejlstilling. Både varus (hjulben) og valgus (kalveknæ) ses ved i øvrigt<br />

normale knæ, men kan også opstå ved slid på brusken. Ved fremskreden<br />

osteoartrose kan det skyldes decideret sammenfald <strong>af</strong> ledfladen.<br />

• Funktionstab og muskelsvækkelse. Alle de øvrige nævnte faktorer summeres<br />

op i et gradvist tab <strong>af</strong> funktion. Dårligere styring <strong>af</strong> leddet på grund <strong>af</strong><br />

muskelsvækkelse medfører risiko <strong>for</strong> yderligere skade. Objektivt kan<br />

svækkelsen ofte erkendes ved muskelatrofi, og patienten vil selv bemærke<br />

reducerede muligheder <strong>for</strong> brug <strong>af</strong> leddet.<br />

• Instabilitet. Den <strong>af</strong>tagende muskelstyrke kan føre til (<strong>for</strong>nemmelse <strong>af</strong>)<br />

instabilitet, hvilket også kan skyldes skader på de kollaterale ligamenter eller<br />

ligefrem luksation.<br />

<strong>Referenceprogram</strong> <strong>for</strong> <strong>behandling</strong> <strong>af</strong> knæartrose – september 2007 17

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!