Referenceprogram for behandling af knæartrose - Sundhedsstyrelsen

o
objektive ledforandringer.
Hvis det er nødvendigt med en endelig dokumentation af OA, herunder graden af
ledpåvirkning, kræves der
o
supplerende billeddiagnostik.
Der indgår således både kliniske og radiologiske fund i klassifikationskriterierne
opstillet af den amerikanske reumatologiske forening (American College of Rheumatology,
ACR (6), Appendiks 2).
1.3 Afgrænsning
OA er som sygdom ikke en enkelt, veldefineret enhed, men kan optræde både som
en rent primær lidelse og sekundært til andre sygdomme og skader. OA er karakteriseret
ved tab af brusk, fortætning af den underliggende knogle og nydannelse af
knogle ved leddets kant. Der er ved OA forandringer i alle leddets elementer, herunder
også ledhinden og de omkringliggende bløddele i form af ledkapsel, ledbånd
og muskler.
En bredere definition af OA kunne være: ”en gruppe overlappende sygdomme, som
har forskellig ætiologi, men fører til ensartede biologiske, morfologiske og kliniske
følger. Sygdomsprocesserne omfatter hele leddet, dvs. brusken, den lednære knogle,
ledbånd, ledkapsel, ledhinde og de til leddet hørende muskler”. I de senere stadier
vil OA føre til tab af brusk fra leddets overflade, først i form af revner (fissurer),
siden ulcerationer (afsprængninger) og endelig blotlægning af den underliggende
knogle. Selv i dette stadium er der kun angivelse af smerter – kardinalsymptomet
ved OA – hos ca. halvdelen af personerne med sådanne ledforandringer.
OA kan i tidlige stadier forekomme uden samtidige røntgenologiske forandringer,
som dog i hverdagen er en meget væsentlig del af udredningen.
I dette program er medtaget de relevante publicerede undersøgelser af behandlingen
af knæartrose, idet der ved litteraturgennemgangen er lagt vægt på relevansen
for danske forhold. Med et så bredt spektrum af behandlinger vil der uundgåeligt
være vekslende oplysninger omkring den diagnostiske afgrænsning af deltagerne.
Det har dog været et krav, at patienterne havde en sandsynlig knæartrose med dokumenterede
smerter som væsentligste kliniske manifestation. En del behandlinger,
især af non-farmakologisk og kirurgisk art, kan af oplagte årsager ikke undersøges
i blindede studier, men studierne er søgt kvalitetsvurderet ud fra de muligheder for
uafhængig vurdering af behandlingsresultatet, der kan skabes med disse forudsætninger.
Hovedsigtet i referenceprogrammet har været behandling af knæartrose. Diagnostiske
procedurer har ikke været genstand for en ligeså systematisk litteraturgennemgang,
ligesom ætiologiske og patofysiologiske mekanismer kun er nævnt, hvor arbejdsgruppen
har fundet det relevant for forståelsen af teksten.
En række behandlinger, især behandlinger med naturlægemidler, er i litteraturen
beskrevet i studier af stærkt vekslende kvalitet. Området er meget bredt og uensartet,
og arbejdsgruppen har manglet uvildige, interesserede fagspecialister til at gå
ind i formuleringen af fokuserede spørgsmål. Dette emne kan tages op ved en revision
af programmet, afhængigt af udviklingen inden for den publicerede faglitteratur.
Referenceprogram for behandling af knæartrose – september 2007 15