Referenceprogram for behandling af knæartrose - Sundhedsstyrelsen

A
A
A
A
A
NSAID-behandling af patienter med tilstedeværende risikofaktorer bør
kun ske på særligt skærpet indikation ved knæartrose (IV).
Ved NSAID-behandling af patienter med øget risiko for gastrointestinale
bivirkninger bør man enten supplere med misoprostol,
protonpumpehæmmere eller H2-antagonister (Ia).
COX-2-hæmmere bør kun benyttes undtagelsesvist og slet ikke til
patienter med manifest kardiovaskulær sygdom (Ib).
Opioider kan overvejes ved svigt af anden behandling ved knæartrose.
Valg af præparat bør afpasses efter patientens behov.
Som ved enhver anden ordination af opioider bør indikationen nøje
overvejes på grund af risikoen for bivirkninger, specielt hos ældre, og for
at udvikle afhængighed.
Lokal anvendelse af NSAID medfører en større smertelindring end
placebo og kan over kort tid give samme smertelindring som NSAID i
tabletform. Korttidsbehandling kan forsøges, men langtidsbehandling kan
ikke anbefales (Ia).
Lokal anvendelse af NSAID er sikkert, men kan være forbundet med
forbigående hudirritation (Ia).
Injektionsbehandling med binyrebarkhormon kan ikke anbefales som
gentagen behandling ved knæartrose, men bør kun anvendes i særlige
tilfælde med opblussen med et inflammatorisk præg.
Glukosaminklorid er uden effekt på smerter og funktionsniveau ved OA
og kan ikke anbefales (Ia).
B* Glukosaminsulfat har ingen sikker virkning på smerter og
funktionsniveau ved OA og kan ikke anbefales (Ib).
A
A
A
A
Glukosamin – uanset produkt – har ingen farlige bivirkninger (Ia).
Hyaluron givet som injektion ved knæartrose har ingen eller kun
beskeden effekt (1a, 1b) og kan dermed ikke anbefales.
Der er ingen bivirkninger af hyaluron givet som injektion ved knæartrose
(1a).
Chondroitinsulfat som monoterapi er uden effekt på smerter ved OA og
kan dermed ikke anbefales (Ib).
Kirurgisk behandling
C
B
B
A
B
B
Mekaniske symptomer, som tyder på ustabil menisklæsion eller fri
ledmus, kan indicere artroskopi ved samtidig knæartrose (III).
MR-scanning er uegnet til at finde klinisk betydende menisklæsion ved
artrose (IIa).
Artroskopisk oprensning er ikke et risikofrit indgreb (IIb).
Artroskopisk oprensning kan ikke generelt anbefales som behandling af
knæartrose (Ib).
Knænær osteotomi bør primært anvendes til yngre patienter, hvor
behovet for alloplastik ønskes udskudt.
Ved kombination af sværere grader af knæsmerter,
funktionsnedsættelse, radiologisk knæartrose og manglende effekt af
konservativ behandling bør alloplastik altid overvejes, da denne
behandling med altovervejende sandsynlighed vil medføre færre smerter
og et bedret funktionsniveau (IIa).
Såfremt der findes indikation for alloplastik, vil slutresultatet med
hensyn til smerte og funktion blive bedre, jo tidligere operationen
foretages. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at forbedringen i
smerte og funktion efter alloplastik vil være større, jo senere operationen
foretages. Det er kirurgens opgave at afveje disse forhold over for
risikoen for komplikationer og herved stille indikationen (IIa).
Referenceprogram for behandling af knæartrose – september 2007 11