13. Revisionspåtegning af Dansk Skulderalloplastik Register

Rigshospitalet
Bispebjerg Hospital
Hvidovre Hospital
Frederiksberg Hospital
Privathospitalet Hamlet
Herlev Hospital
Frederikssund Hospital
Køge Sygehus
Holbæk Sygehus
Næstved Sygehus
Dansk
Skulderalloplastik
Register
Nykøbing F Sygehus
Odense Universitetshospital (inkl. Middelfart)
Sygehus Fyn Svendborg
Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
Årsrapport 2009
Regionshospitalet Horsens
Kolding Sygehus
Regionshospitalet Herning
Regionshospitalet Silkeborg
Århus Sygehus Nørrebrogade
Regionshospitalet Randers
Ortopædisk Hospital Aarhus
Regionshospitalet Viborg
Sygehus Thy-Mors Thisted
Aalborg og Farsø Sygehus
Vejle Sygehus
Glostrup Hospital
Parkens Privathospital
Gildhøj Privathospital
Erichsens Privathospital
Privathospitalet Valdemar
Privatklinikken Guldborgsund
Ortopædkirurgisk Center, Varde
Privathospitalet Mølholm, Vejle
Eira Privathospitalet Skejby
Skørping Privathospital
ARTROS - Aalborg Privathospital
Hillerød Hospital
De Vestdanske Friklinikker Give
Danske Privathospitaler Esbjerg Komplethedsgrad 2008
Furesø Privathospital 89,5%
DAMP Sundhedscenter Tønder
Antal skulderalloplastikker 2004-2008
Dansk Skulderalloplastik Register – Årsrapport 2.954 2009 Side 1

Indholdsfortegnelse
1. RESUMÉ ............................................................................................................................................................................... 3
2. INDLEDNING ...................................................................................................................................................................... 3
3. ORGANISATION ................................................................................................................................................................. 4
4. DÆKNINGSGRAD OG KOMPLETHEDSGRAD ........................................................................................................... 5
5. KVALITETSINDIKATORER ............................................................................................................................................ 6
6. NYE OG FREMTIDIGE ANALYSER ............................................................................................................................... 8
7. KONKLUSION OG ANBEFALINGER ............................................................................................................................. 8
8. KVALITETSINDIKATORER – RESULTATER ........................................................................................................... 10
8.1. INDIKATOR 1: KOMPLETHEDSGRAD FOR DSR I 2008 ........................................................................................................ 10
8.2. INDIKATOR 2: KOMPLETHEDSGRAD FOR WOOS TOTAL FOR OPERATIONER LAVET I 2007 ................................................ 14
8.3. INDIKATOR 3: WOOS SCORE FOR OPERATIONER LAVET I 2007 HOS PATIENTER MED SA INDSAT UNDER INDIKATIONEN
FRISK FRAKTURER.................................................................................................................................................................... 17
8.4. INDIKATOR 4: WOOS SCORE FOR OPERATIONER LAVET I 2007 HOS PATIENTER MED SA INDSAT UNDER INDIKATIONEN
ARTRIT OG ARTROSE ................................................................................................................................................................ 22
9. RESULTATER GENERELT ............................................................................................................................................ 28
10. KLINISKE OUTCOME SCORES .................................................................................................................................. 41
11. JUSTEREDE ANALYSER .............................................................................................................................................. 44
12. MORTALITET ................................................................................................................................................................. 47
13. REVISIONSPÅTEGNING AF DANSK SKULDERALLOPLASTIK REGISTER ................................................... 49
14. PRAKTISKE OPLYSNINGER ....................................................................................................................................... 50
Dansk Skulderalloplastik Register – Årsrapport 2009 Side 2

1. Resumé
Dansk Skulderalloplastik Register (DSR) har eksisteret i 5 år. Der er per 1. januar 2009 registreret
2.954 operationer, og der har i registerets levetid været en støt stigende indrapportering, som dog i
2008 er stagneret på 90 % af de skulderalloplastikker, der er indrapporteret til Landspatientregisteret
(LPR). Dette må anses for værende meget tilfredsstillende. Der er udsendt 1 års evalueringsskemaer
til 1670 patienter opereret før 2008, og af disse har 81,0% udfyldt og returneret skemaet. Dette er også
tilfredsstillende, således at evalueringen kan anses for værende repræsentativ.
Databasen består af mange subpopulationer vedrørende bl.a. indikation og protesevalg. Vi har i
rapporten valgt at fokusere på 2 grupper patienter, nemlig de hvor alloplastikken er indsat grundet
fraktur mindre end 14 dage gammel, samt den patientgruppe som har fået alloplastikken indsat grundet
osteoartrose eller osteoartritis. Dette er de hyppigste indikationer for alloplastik, og samtidigt grupper
som hver for sig er så homogene, at en analyse på tværs af afdelinger giver mening. Landsresultatet for
disse alloplastikker er tilfredsstillende, men der begynder at aftegne sig forskelle mellem afdelinger,
forskelle som kan være tilfældige, men omvendt er så markante, at det må lede til en nærmere analyse.
Der er i regi af Dansk Selskab for Skulder og Albuekirurgi (DSSAK) planlagt audit mellem afdelinger
repræsenterende de dårligste og de bedste resultater af kvalitetsindikator 3 og 4 (patienter som har fået
indsat en alloplastik på baggrund af enten fraktur < 14 dage eller artrose/arthrit). Resultatet af denne
audit planlægges at foreligge foråret 2010 og vil blive præsenteret ved DSSAK’s årsmøde april 2010.
En sådan audit tilstræber naturligvis at løfte resultaterne for afdelinger med mindre gode resultater op
på niveau med de bedste afdelinger. Dette er registerets egentlige formål.
I maj 2009 blev der i forbindelse med det fælles dansk-svenske årsmøde i Helsingør 14. og 15. maj
sammenlignet data fra de to registre. Der anvendes i de to lande samme typer data til såvel
indrapportering som evaluering, hvilket gør en sammenligning mulig og relevant. Interessant var, at
incidensen af skulderledsalloplastikker var væsentlig lavere i Sverige, især hvad angår patienter der
opereres på grund af en fraktur. Vi har derfor i indeværende rapport set på incidensen af
skulderalloplastikker i de forskellige regioner i Danmark. Tallene viser så store forskelle, at der må
formodes at ligge en uens indikationsstilling til grund. Problemstillingen bør analyseres nærmere.
2. Indledning
Dansk Skulderalloplastik Register er etableret med henblik på at udvikle kvaliteten af operationer med
skulderledsalloplastik (SA) i Danmark. I lighed med de øvrige ortopædkirurgiske databaser, har vi
besluttet at ændre rapportens navn, således vi i stedet for at anvende det år tallene stammer fra, til det
år den udgives. Indeværende rapport har således navnet: ”Årsrapport 2009”, og kommer således i
kronologisk følge efter Årsrapport 2007.
Registeret begyndte at indsamle data i 2004. Det første år er at betragte som registerets pilot periode,
hvor de afdelinger der havde lyst kunne indberette data. Fra 1. januar 2005 blev alle afdelinger, hvor
der udføres SA opfordret til at indberette til registeret. Det har hidtil været frivilligt at foretage
indberetning til DSR, men i en bekendtgørelse fra juni 2006 har Sundhedsstyrelsen pålagt både
offentlige og private sygehuse at foretage indberetning af oplysninger til de godkendte kliniske
kvalitetsdatabaser. Bekendtgørelsen medfører endvidere, at indberetninger til godkendte
kvalitetsdatabaser kan ske uden samtykke fra patienten. Privathospitaler skal derfor også tilsluttes
Sundhedsdatanettet således, at data kan indtastes direkte online til Den Ortopædiske Fællesdatabases
Dansk Skulderalloplastik Register – Årsrapport 2009 Side 3

IT-platform. Vejledning for privathospitalers tilslutning kan fås ved henvendelse til sekretariatet. Med
henblik på løbende at understøtte en høj komplethedsgrad af indberetningen af operationer til DSR
foretages der i databasesekretariatet kvartalsvise sammenkørsler med LPR og udsendelse af
mangellister til de enkelte afdelinger.
Datagrundlaget består af en række variable omkring selve operationen (køn, alder, indikation,
protesefabrikat m.m.). Disse data indberettes til registeret via et internetbaseret indtastningsværktøj
(KMS).
Registeret udsender ca. et år efter proteseindsættelsen et spørgeskema til patienterne. Hovedindholdet i
spørgeskemaet er en WOOS score, som er et valideret evalueringssystem designet specifikt til at
evaluere resultatet efter skulderledsalloplastik. WOOS scoren er et såkaldt selvevaluerings system,
hvor patienter besvarer19 spørgsmål, alle svarmuligheder formuleret som en VAS score. Desuden
besvares et supplerende spørgsmål, hvor patienterne ud fra foto rapporterer deres evne til at fremadopadføre
skulderen, og endelig er der et spørgsmål, hvor patienterne besvarer hvorledes den samlede
skulderfunktion er i procent sammenlignet med en rask skulder. Sidstnævnte spørgsmål er den såkaldte
SSV score (Subjective Shoulder Value).
Styregruppen har fundet det relevant at anvende et selvevaluerings system. Kun herved sikrer man sig,
at der ikke optræder den bias et antal forskellige undersøgere ville indebære ved et scoresystem baseret
på undersøgelse af en professionel sundhedsperson. Samtidigt er det en praktisk og økonomisk måde at
foretage især kvalitetsmålinger på. Endelig har styregruppen ikke fundet det sandsynligt, at et
”clinician based” scoresystem vil være muligt at iværksætte med en acceptabel opfølgningshyppighed.
Der vil også i lighed med hofte- og knæalloplastikregisteret blive registreret revisionshyppighed. For et
nystartet register vil sådanne data ikke give mening, og desuden siger denne type data principielt ikke
noget om status for de ikke reviderede patienter.
Resultaterne fra databasen vil hvert år blive offentliggjort på www.sundhed.dk, på DOS’s hjemmeside
www.ortopaedi.dk samt på hjemmesiden for Dansk Selskab for Skulder- og Albuekirurgi
www.skulderalbue.dk.
3. Organisation
Styregruppen for DSR udgøres af:
Overlæge John Jakobsen (registerleder og repræsentant for region Nord)
Overlæge Gerhard Teichert (repræsentant for region Midt)
Overlæge Søren Skjødt Kristensen (repræsentant for region Syd)
Overlæge Otto Falster (repræsentant for region Sjælland)
Overlæge Bo Sanderhoff Olsen (repræsentant for region Hovedstaden)
Overlæge Hans Viggo Johannsen (repræsentant for Dansk Selskab for Skulder og Albue Kirurgi)
Afdelingslæge Alma B. Pedersen (repræsentant for Kompetencecenter Nord)
Tilknyttet statistiker: Cand. scient. Frank Mehnert, Kompetencecenter Nord, Klinisk Epidemiologisk
Afdeling, Aarhus Universitet.
Dansk Skulderalloplastik Register – Årsrapport 2009 Side 4

Sekretariatet er placeret ved Kompetencecenter Nord, Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus
Universitetshospital. Henvendelser vedr. Den Ortopædiske Fællesdatabase herunder Dansk
Skulderalloplastik Register bedes rettet til sekretariatet pr. mail eller telefonisk:
Sekretær Anne Hjelm
Kompetencecenter Nord
Klinisk Epidemiologisk Afdeling
Århus Universitetshospital
Olof Palmes Allé 43-45
8200 Århus N
Telefon: 89424809
E-mail: AHH@DCE.AU.DK
Driften af Den Ortopædiske Fællesdatabase er finansieret af en bevilling fra Danske Regioner efter
ansøgning.
4. Dækningsgrad og komplethedsgrad
Dækningsgrad for DSR skal være 100%, og defineres således:
antal indberettende afdelinger i DSR
antallet af alle afdelinger, der udfører skulderledsalloplastik operationer i Danmark
Komplethedsgraden for DSR skal være over 90%, og defineres således:
antal af alle skulderled salloplast ik operatione
antallet af alle skulderled salloplast ik operatione r, som er registrere t i
r registrere t i DSR
DSR og/eller
LPR
Dækningsgrad på 100% og komplethedsgrad på over 90% er inkluderet i Basiskrav for landsdækkende
kvalitetsdatabaser udgivet af Danske regioner i 2007. Databasen får støtte fra Danske Regioner, og de
støttede databaser skal være landsdækkende. Kravet er vigtigt, fordi et solidt datagrundlag er en
afgørende forudsætning for at kunne anvende de indsamlede data til at uddrage valide konklusioner og
anbefalinger om kvaliteten af korsbåndsoperationer.
Rapporten indeholder afdelingsspecifikke opgørelser af komplethedsgrad for 2007.
Data fra LPR
Data fra LPR anvendes til opgørelse af komplethed af operationsregistreringen i DSR. LPR omfatter
principielt samtlige patientkontakter på offentlige sygehuse og indeholder værdifulde data, som ikke er
tilgængelige fra andre kilder. Det er dog vigtigt at være opmærksom på LPR’s begrænsninger i
forbindelsen med tolkningerne af komplethedsgraden. Det er således velkendt, at LPR ikke er nogen
perfekt reference, idet kodning af diagnoser og operationskoder i den kliniske dagligdag er forbundet
med variation i lokal praksis såvel som deciderede fejl. Omfanget af misklassifikation varierer fra
diagnose til diagnose, og formentlig fra operationskode til operationskode, hvorfor anvendelse af LPR
data optimalt set forudsætter en regelret videnskabelig undersøgelse af datavaliditeten. Sådanne
Dansk Skulderalloplastik Register – Årsrapport 2009 Side 5

undersøgelser er selvsagt ressource- og tidskrævende. Der bør derfor tages et forbehold i forhold til
tolkningen af komplethedsgraden, som er baseret på LPR data.
Følgende operationskoder fra LPR anvendes til beregning af komplethed af operationsregistreringen i
DSR:
NBB - Primær indsættelse af protese, i art. humeroscapularis
NBC - Sekundær indsættelse af protese, i art. humeroscapularis
Komplethed af variabler
Udover komplethedsgraden af operationsregistreringen er kompletheden af de registrerede data på den
enkelte patient også af stor betydning for validiteten af resultater fra databasen.
En lavere registreringskomplethed af de registrerede data vil ikke nødvendigvis være en hindring for,
at data kan afspejle kvaliteten, såfremt det er tilfældigt, hvilke patienter der ikke registreres. Hvis der
derimod er tale om at særlige grupper af patienter, f.eks. patienter med en særlig god eller dårlig
prognose, er mindre tilbøjelige til at blive registreret, vil der derimod være introduceret en systematisk
fejlkilde i registreringen (selektionsbias), og tolkning af resultaterne vanskeliggøres. Generelt bør data
med lav komplethedsgrad derfor tolkes med varsomhed. Andel af missing/uoplyst data for de enkelte
variabler er omkring 1%.
Kvalitet af registrerede data
I praksis er det kun muligt at få et indtryk af kvaliteten af de registrerede data, d.v.s. i hvilket omfang
de registrerede data afspejler virkeligheden, ved at gennemføre validering på stikprøver af de
registrerede procedurer.
5. Kvalitetsindikatorer
Indikatorerne blev indført i 2005 som et krav til de kliniske databaser. Kvalitetsindikatorer kan
defineres som målbare variable, der anvendes til at overvåge og evaluere behandlingskvaliteten.
I årsrapport 2009 har vi i lighed med rapporten fra 2007 valgt at anvende 4 kvalitetsindikatorer
omfattende to procesindikatorer og to resultatindikatorer. De valgte procesindikatorer vedrører primært
datakvaliteten, hvor resultatindikatorerne er hjørnestenene i databasen. Når der kun er valgt 2
resultatindikatorer skyldes det, at datamængden fortsat er begrænset og på visse områder inhomogen. I
takt med registeret bliver ældre og dermed får flere data, vil der blive valgt yderligere
kvalitetsindikatorer primært i form af resultatindikatorer.
De 4 valgte indikatorer er:
1. Komplethedsgraden af indberetninger
Andel af henholdsvis primær SA operationer og revisioner som indberettes til DSR.
DSR´s komplethed defineres som:
antal primær SA operationer og revisioner registreret i DSR
antal primær SA operationer og revisioner registreret i DSR og/eller LPR
Dansk Skulderalloplastik Register – Årsrapport 2009 Side 6

2. Komplethedsgrad af WOOS svarprocent total
Komplethedsgraden af WOOS defineres som:
Antal patienter der har besvaret spørgeskema
Antal patienter der har fået tilsendt spørgeskema
3. WOOS score hos patienter med SA indsat under indikationen: Frakturer < 14 dage
Dette repræsenterer den hyppigste indikation for indsættelse af SA og fremtræder umiddelbart som en
homogen gruppe. Beregnes på afdelingsniveau som median WOOS score med nedre og øvre kvartil,
samt min og max værdi. Standard ligger på 50 point. Desuden opgøres indikator i denne rapport som
andelen af patienter med WOOS score >50 point. Dette for at gøre opgørelser af indikatorer på tværs af
databaser mere ensartet.
4. WOOS score hos patienter med SA indsat under indikationen artrit eller artrose
Grupperne artritis og artrose vurderes at være så sammenlignelige, at det vil være meningsfyldt at
samle disse i en gruppe, som samtidigt vil være den næstehyppigste indikation for SA. Beregnes på
afdelingsniveau som median WOOS score med nedre og øvre kvartil, samt min og max værdi.
Standard ligger på 60 point. Desuden opgøres indikator i denne rapport som andelen af patienter med
WOOS score >60 point. Dette for at gøre opgørelser af indikatorer på tværs af databaser mere ensartet.
Mål for indikatorer:
1.
Komplethedsgraden er af sundhedsstyrelsen fastsat til minimum 90 %. Data fra LPR anvendes til
opgørelse af registreringskomplethed. LPR omfatter principielt samtlige patientkontakter på offentlige
sygehuse og indeholder værdifulde data, som ikke er tilgængelige fra andre kilder. Det er dog vigtigt at
være opmærksom på LPR’s begrænsninger i forbindelsen med tolkningerne af komplethedsgraden. Det
er således velkendt, at LPR ikke er nogen perfekt reference, idet kodning af diagnoser i den kliniske
dagligdag er forbundet med variation i lokal praksis såvel som deciderede fejl. Omfanget af
misklassifikation varierer fra diagnose til diagnose, og formentlig fra operationskode til
operationskode, hvorfor anvendelse af LPR data optimalt set forudsætter en regelret videnskabelig
undersøgelse af datavaliditeten. Sådanne undersøgelser er selvsagt ressource- og tidskrævende. Der bør
derfor tages et forbehold i forhold til tolkningen af komplethedsgraden, som er baseret på LPR data.
Ved en klar uoverensstemmelse mellem DSR og LPR data burde foretages journal audit på
afdelingsniveau til at undersøge sagen nærmere. Kompetencecenter vil være behjælpeligt med at sende
mangellister til afdelingerne, så de kan indberette de operationer, som mangler til DSR men også de
operationer, som mangler i LPR.
2.
Der stiles mod en komplethedsgrad på minimum 80 %. Dette vil med normal epidemiologisk målestok
betyde, at resultaterne kan antages at være repræsentative for hele gruppen. En lavere
registreringskomplethed af de registrerede data vil ikke nødvendigvis være en hindring for, at data kan
afspejle kvaliteten, såfremt det er tilfældigt, hvilke patienter der ikke registreres. Hvis der derimod er
tale om, at særlige grupper af patienter, f.eks. patienter med en særlig god eller dårlig prognose, er
Dansk Skulderalloplastik Register – Årsrapport 2009 Side 7

mindre tilbøjelige til at blive registreret, vil der være introduceret en systematisk fejlkilde i
registreringen (selektions bias) og tolkning af resultaterne vanskeliggøres. Generelt bør data med lav
komplethedsgrad derfor tolkes med varsomhed.
3.
Der foreligger ingen internationalt vedtagne standarder for resultaterne efter SA. I styregruppen er der
opnået enighed om, at afdelingernes medianscore bør ligge over 50 point. Det svenske register
evaluerer som i Danmark resultaterne med WOOS scoren, men spørger i tillæg patienterne, om de er
tilfredse (nöjd) med resultatet. Vurderet ud fra de svenske resultater ækvivalerer en WOOS score over
50 med en tilfreds patient. De svenske data tyder således på, at 50 point er et velvalgt mål for
indikatoren og 90% af patienterne bør ligge over standarden.
4.
Som under punkt 3 findes der ingen anerkendt standard. I styregruppen er der opnået enighed om, at
afdelingernes medianscore bør ligge over 60. De svenske data viser på samme vis som anført ovenfor,
at dette er et relevant og velvalgt mål for indikator 4 og 90% af patienterne bør ligge over standarden.
6. Nye og fremtidige analyser
I aktuelle rapport er der for indikator 3 og 4 set på resultater i relation til afdelingsvolumen. Ud fra de
foreliggende data i registeret, er der en tendens i retning af, at større volumen giver bedre resultater.
Der er dog kun i meget beskedent omfang egentlige signifikante forskelle trods et materiale, der
efterhånden antager en pæn størrelse..
I afslutningen af rapporten er der anvendt en ny analysemetode, som tilstræber at mindske betydningen
af eventuelle forskelle i casemix. Der korrigeres således for forskel i køns- og alderssammensætning,
foruden konkurrerende sygdomme ved hjælp af Charlson indeks. Nærmere forklaring er anført sidst i
rapporten.
Til dato har alle data over tid været slået sammen. I denne årsrapport er vi begyndt at opsplitte data
over tid, således en eventuel tendens over tid ville kunne demonstreres.
Ved sammenligning med det svenske register i forbindelse med årsmødet for DSSAK og det svenske
selskab, viste det sig, at incidensen af skulderledsalloplastik (specielt vedrørende frakturer) er
væsentlig højere i Danmark end i Sverige. Vi har derfor i denne rapport fundet det relevant at se på
eventuelle regionale forskelle i Danmark. Det har vist sig, at der forekommer en variation, som
vanskeligt lader sig forklare ved andet end forskelle i indikationsområdet.
7. Konklusion og anbefalinger
I registerets 5. leveår er hyppigheden af såvel indrapportering som patienternes besvarelse af
spørgeskemaerne nået op på et tilfredsstillende niveau. Dette sandsynliggør at validiteten af data er
tilfredsstillende. Data viser, at der mellem hospitalerne tegner sig så store forskelle i såvel resultater
som i hvor hyppigt at en skulderalloplastik udføres, at det bør lede til nøjere analyse.
Dansk Skulderalloplastik Register – Årsrapport 2009 Side 8

Registeret vil derfor støtte de planer Dansk Selskab for Skulder og Albue Kirurgi har om at foretage
audit mellem afdelinger, hvor resultaterne afviger mest fra hinanden. Det må ligeledes anbefales at det
faktum, at der næsten er en faktor 2 til forskel mellem hvor hyppigt skulderalloplastikker indsættes i
regionerne, bør føre til en nøjere analyse.
Som det tidligere er påvist er resultaterne hos patienter, som får indsat en alloplastik grundet en fraktur,
betydeligt ringere hvis det først sker mere end 14 dage efter traumet, og dårligst hvis der tidligere er
gjort forsøg på osteosyntese. Vi må derfor fortsat anbefale at beslutningen vedrørende indikationen for
en alloplastik hos en frakturpatient tages og eksekveres så tidligt som muligt, og ikke senere end 14
dage efter traumet.
Dansk Skulderalloplastik Register – Årsrapport 2009 Side 9

8. Kvalitetsindikatorer – resultater
8.1. Indikator 1: Komplethedsgrad for DSR i 2008
Andel af henholdsvis primær SA operationer og revisioner som indberettes til DSR.
Standard > 90%
Sygehus DSR LPR og DSR
Komplethed i
%
Rigshospitalet 18 22 81.8
Bispebjerg Hospital 32 32 100.0
Hvidovre Hospital 24 25 96.0
Frederiksberg Hospital 12 12 100.0
Privathospitalet Hamlet 22 25 88.0
Herlev Hospital 79 82 96.3
Frederikssund Hospital 25 25 100.0
Køge Sygehus 33 33 100.0
Holbæk Sygehus 27 30 90.0
Næstved Sygehus 8 9 88.9
Nykøbing F Sygehus 0 12 0.0
Odense Universitetshospital (inkl. Middelfart) 49 55 89.1
Sygehus Fyn Svendborg 3 3 100.0
Sydvestjysk Sygehus Esbjerg 35 43 81.4
Regionshospitalet Horsens 42 43 97.7
Kolding Sygehus 28 28 100.0
Regionshospitalet Herning 32 32 100.0
Regionshospitalet Silkeborg 26 26 100.0
Århus Sygehus Nørrebrogade 83 86 96.5
Regionshospitalet Randers 40 40 100.0
Ortopædisk Hospital Aarhus 5 6 83.3
Regionshospitalet Viborg 49 49 100.0
Sygehus Thy-Mors Thisted 10 10 100.0
Aalborg og Farsø Sygehus 58 100 58.0
Vejle Sygehus 15 15 100.0
Glostrup Hospital 9 9 100.0
Parkens Privathospital 0 3 0.0
Gildhøj Privathospital 2 2 100.0
Erichsens Privathospital 8 8 100.0
Privathospitalet Valdemar 1 1 100.0
Privatklinikken Guldborgsund 1 2 50.0
Ortopædkirurgisk Center, Varde 4 4 100.0
Privathospitalet Mølholm, Vejle 7 7 100.0
Eira Privathospitalet Skejby 10 11 90.9
Skørping Privathospital 13 13 100.0
ARTROS - Aalborg Privathospital 7 7 100.0
Dansk Skulderalloplastik Register – Årsrapport 2009 Side 10

Sygehus DSR LPR og DSR
Komplethed i
%
Hillerrød Hospital 2 4 50.0
De Vestdanske Friklinikker Give 0 1 0.0
Danske Privathospitaler Esbjerg 1 1 100.0
Furesø Privathospital 1 1 100.0
DAMP Sundhedscenter Tønder 10 11 90.9
Landsresultat 831 928 89.5
Operationskoder LPR: NBB og NBC
Komplethed på regioner
Region DSR LPR og DSR Komplethed i %
Region Midtjylland 287 293 98.0
Region Hovedstaden 234 250 93.6
Region Syddanmark 152 168 90.5
Landsresultat 831 928 89.5
Region Sjælland 70 87 80.5
Region Nordjylland 88 130 67.7
Dansk Skulderalloplastik Register – Årsrapport 2009 Side 11

Dansk Skulderalloplastik Register – Årsrapport 2009 Side 12

Komplethedsgrad for DSR i perioden 2004 - 2008
År DSR LPR og DSR Komplethed i %
2004 250 618 40.5
2005 410 682 60.1
2006 637 798 79.8
2007 826 884 93.4
2008 831 928 89.5
Kommentar: Efter forventede indkøringsvanskeligheder ved registerets begyndelse er
komplethedsgraden nu på niveau med basiskravet for landsdækkende kliniske databaser (>90 %). På
22 af 40 hospitaler/klinikker er der endog 100 %. indrapportering
Andelen af alloplastikker indsat på privathospital er svagt stigende. I 2008 blev 10 % af alle skulderalloplastikker
indsat på et privathospital mod 7 % i 2007. Glædeligt er her, at komplethedsgraden for
de private hospitaler i 2008 er steget til 90.6 % mod 66 % i 2007. Derimod er komplethedsgraden for
de offentlige sygehuse faldet til 87 %, dog med store regionale forskelle. I flere regioner er
indrapporteringen fuldt tilfredsstillende, men i Region Nord er den så lav som 58 % for de offentlige
sygehuse, hvilket må siges at være utilfredsstillende.
Dansk Skulderalloplastik Register – Årsrapport 2009 Side 13

8.2. Indikator 2: Komplethedsgrad for WOOS total for operationer lavet i 2007
Andel af patienter der har besvaret spørgeskema ud af total antal af patienter
der har fået tilsendt spørgeskema. Standard > 80%.
Sygehus
WOOS udfyldt
10-14 mdr. efter
operation
WOOS
udfyldt
nogensinde
Sendte WOOS
skema for
operationer 2007
Komplethed i %
(10-14 mdr.)
Komplethed i %
(nogensinde)
Rigshospitalet 1 4 6 16.7 66.7
Amager Hospital 4 4 5 80.0 80.0
Bispebjerg Hospital 12 12 17 70.6 70.6
Hvidovre Hospital 13 13 14 92.9 92.9
Frederiksberg Hospital 11 11 12 91.7 91.7
Privathospitalet Hamlet 6 6 8 75.0 75.0
Herlev Hospital 56 56 67 83.6 83.6
Frederikssund Hospital 20 21 24 83.3 87.5
Køge Sygehus 24 25 33 72.7 75.8
Holbæk Sygehus 23 23 31 74.2 74.2
Næstved Sygehus 1 1 1 100.0 100.0
Odense Universitetshospital 33 33 38 86.8 86.8
Sygehus Fyn Svendborg 2 2 2 100.0 100.0
Sydvestjysk Sygehus Esbjerg 10 11 14 71.4 78.6
Regionshospitalet Horsens 23 23 29 79.3 79.3
Kolding Sygehus 7 7 11 63.6 63.6
Regionshospitalet Herning 23 23 31 74.2 74.2
Regionshospitalet Silkeborg 30 30 33 90.9 90.9
Århus Sygehus Nørrebrogade 41 43 52 78.8 82.7
Regionshospitalet Randers 35 35 40 87.5 87.5
Ortopædisk Hospital Aarhus 3 3 4 75.0 75.0
Regionshospitalet Viborg 23 23 31 74.2 74.2
Sygehus Nord Thy-Mors Thisted 9 9 13 69.2 69.2
Aalborg og Farsø Sygehus 57 60 70 81.4 85.7
Vejle Sygehus 1 4 5 20.0 80.0
Glostrup Hospital 0 0 1 0.0 0.0
Erichsens Privathospital 1 1 1 100.0 100.0
Privathospitalet Mølholm, Vejle 0 5 6 0.0 83.3
Skørping Privathospital 2 6 8 25.0 75.0
ARTROS - Aalborg Privathospital 0 0 3 0.0 0.0
Landsresultat 471 494 610 77.2 81.0
Dansk Skulderalloplastik Register – Årsrapport 2009 Side 14

Dansk Skulderalloplastik Register – Årsrapport 2009 Side 15

Indikator 2: Komplethedsgraden for WOOS for operationer lavet i 2007
Region
WOOS
udfyldt 10-14
mdr. efter
operation
WOOS
udfyldt
nogensinde
Sendte
WOOS
skema for
operationer
2007
Komplethed
i % (10-14
mdr.)
Komplethed i
%
(nogensinde)
Region Hovedstaden 248 256 310 80.0 82.6
Region Midtjylland 356 360 440 80.9 81.8
Region Nordjylland 136 150 188 72.3 79.8
Region Sjælland 96 98 130 73.8 75.4
Region Syddanmark 106 124 152 69.7 81.6
Komplethedsgrad for WOOS for DSR i perioden 2004 - 2007
Operationsår
WOOS udfyldt
10-14 mdr. efter
operation
WOOS udfyldt
nogensinde
Sendte WOOS
skema
Komplethed i %
(10-14 mdr.)
Komplethed i %
(nogensinde)
2004 83 173 220 37.7 78.6
2005 249 280 346 72.0 80.9
2006 314 405 494 63.6 82.0
2007 471 494 610 77.2 81.0
Kommentar: Målet for denne procesindikator er 80%. Dette er opnået, og komplethedsgraden ligger
relativt stabil over tid, ligesom der ikke tegner sig egentlige regionale forskelle. Patientpopulationen
er af høj alder, med et gennemsnit på 73 år. Ikke alle patienter kan forventes at være i stand til at
forstå og besvare spørgeskemaet, men med en besvarelsesprocent på over 80 %, må det antages, at
resultaterne er repræsentative.
Dansk Skulderalloplastik Register – Årsrapport 2009 Side 16

8.3. Indikator 3: WOOS score for operationer lavet i 2007 hos patienter med SA
indsat under indikationen frisk frakturer (< 14 dage) på afdelingsniveau.
Standard: medianscore > 50 point
Sygehus
Antal Median Nedre kvartil Øvre kvartil Min Max
Rigshospitalet 1 28.2 28.2 28.2 28.2 28.2
Bispebjerg Hospital 4 55.0 28.7 70.3 14.6 73.3
Hvidovre Hospital 6 55.7 29.7 67.5 13.4 86.1
Privathospitalet Hamlet 1 29.9 29.9 29.9 29.9 29.9
Herlev Hospital 11 54.3 37.6 60.1 18.5 77.2
Frederikssund Hospital 6 75.7 25.7 80.2 20.6 81.1
Køge Sygehus 8 76.8 45.9 83.3 17.1 91.9
Holbæk Sygehus 9 46.9 40.2 55.4 15.9 97.3
Næstved Sygehus 1 62.8 62.8 62.8 62.8 62.8
Odense Universitetshospital 11 63.1 29.4 86.1 20.7 96.6
Sygehus Fyn Svendborg 2 67.3 37.4 97.2 37.4 97.2
Sydvestjysk Sygehus Esbjerg 4 56.8 32.2 61.2 8.5 64.6
Regionshospitalet Horsens 9 43.4 37.3 78.7 33.6 98.7
Kolding Sygehus 5 64.5 56.9 71.6 49.5 79.2
Regionshospitalet Herning 16 56.1 34.0 79.9 5.3 96.2
Regionshospitalet Silkeborg 9 47.6 42.6 61.7 8.8 89.2
Århus Sygehus Nørrebrogade 12 28.2 19.3 63.0 5.1 84.2
Regionshospitalet Randers 19 50.3 32.3 70.7 14.8 99.0
Regionshospitalet Viborg 12 44.1 28.4 75.1 12.6 81.8
Sygehus Nord Thy-Mors Thisted 3 28.4 22.0 68.8 22.0 68.8
Aalborg og Farsø Sygehus 31 60.3 36.3 87.8 3.6 99.9
Vejle Sygehus 3 55.5 6.8 85.2 6.8 85.2
I alt 183 53.5 30.5 73.4 3.6 99.9
Kun operationer lavet i 2007 er med i denne tabel.
WOOS score for operationer lavet i 2007 hos patienter med SA indsat under
indikationen frisk frakturer (< 14 dage) i forhold til afdelingsvolumen (beregnet
som gennemsnitlig antal operationer per år lavet i perioden 2004-2008).
Afdelingsvolumen per
år Antal WOOS Median Nedre kvartil Øvre kvartil Min Max

Dansk Skulderalloplastik Register – Årsrapport 2009 Side 18

WOOS score for alle operationer lavet fra register start til 31.12. 2007 hos
patienter med SA indsat under indikationen frisk frakturer (< 14 dage) på
afdelingsniveau.
Sygehus
Antal Median Nedre kvartil Øvre kvartil Min Max
Rigshospitalet 2 25.8 23.4 28.2 23.4 28.2
Amager Hospital 8 42.0 33.7 54.1 26.3 98.5
Bispebjerg Hospital 13 33.8 18.2 55.7 10.2 73.3
Hvidovre Hospital 13 58.2 36.3 67.5 13.4 86.1
Privathospitalet Hamlet 1 29.9 29.9 29.9 29.9 29.9
Gentofte Hospital 8 38.8 31.2 81.3 26.1 92.2
Herlev Hospital 43 56.6 38.5 77.2 10.0 100.0
Frederikssund Hospital 11 70.5 25.7 79.5 20.6 81.1
Køge Sygehus 8 76.8 45.9 83.3 17.1 91.9
Holbæk Sygehus 26 52.9 37.1 77.3 15.9 97.3
Næstved Sygehus 8 52.3 30.1 58.5 3.4 62.8
Nykøbing F Sygehus 8 49.4 20.6 80.0 2.6 94.3
Odense Universitetshospital 20 59.6 34.0 81.6 0.8 98.7
Sygehus Fyn Svendborg 14 58.4 37.4 70.0 22.4 98.3
Sydvestjysk Sygehus Esbjerg 5 55.8 10.0 57.8 8.5 64.6
Regionshospitalet Horsens 42 66.5 44.3 84.7 0.0 98.7
Kolding Sygehus 14 67.5 49.5 79.2 31.0 98.7
Regionshospitalet Herning 32 56.4 39.8 78.6 5.3 96.2
Regionshospitalet Silkeborg 17 61.7 44.7 86.8 8.8 98.2
Århus Sygehus Nørrebrogade 19 52.9 20.2 74.7 4.4 84.2
Regionshospitalet Randers 69 50.3 37.4 72.6 7.2 99.0
Regionshospitalet Viborg 47 57.8 33.1 76.8 8.7 97.4
Sygehus Nord Thy-Mors Thisted 19 54.3 29.3 74.4 22.0 100.0
Aalborg og Farsø Sygehus 95 59.1 37.5 82.1 3.6 100.0
Vejle Sygehus 3 55.5 6.8 85.2 6.8 85.2
I alt 545 55.9 36.3 77.1 0.0 100.0
Dansk Skulderalloplastik Register – Årsrapport 2009 Side 19

WOOS score for operationer lavet fra register start til 31.12. 2007 hos patienter
med SA indsat under indikationen frisk frakturer (< 14 dage) i forhold til
afdelingsvolumen (beregnet som gennemsnitlig antal operationer per år lavet i
perioden 2004-2008).
Afdelingsvolumen per
år Antal WOOS Median Nedre kvartil Øvre kvartil Min Max
50
point for operationer lavet i 2007 hos patienter med SA indsat under indikationen
frisk frakturer (< 14 dage) på afdelingsniveau.
Standard: 90%
Sygehus
Antal
patientforløb
der opfylder
indikatoren
(tæller)
Antal relevante
patientforløb
for indikatoren
(nævner)
Andel, i %, som opfylder
indikatoren (95% CI)
Næstved Sygehus 1 1 100.0 ( 2.5 - 100.0)
Kolding Sygehus 4 5 80.0 ( 28.4 - 99.5)
Køge Sygehus 6 8 75.0 ( 34.9 - 96.8)
Sydvestjysk Sygehus Esbjerg 3 4 75.0 ( 19.4 - 99.4)
Hvidovre Hospital 4 6 66.7 ( 22.3 - 95.7)
Frederikssund Hospital 4 6 66.7 ( 22.3 - 95.7)
Vejle Sygehus 2 3 66.7 ( 9.4 - 99.2)
Herlev Hospital 7 11 63.6 ( 30.8 - 89.1)
Odense Universitetshospital 7 11 63.6 ( 30.8 - 89.1)
Aalborg og Farsø Sygehus 19 31 61.3 ( 42.2 - 78.2)
Regionshospitalet Herning 9 16 56.3 ( 29.9 - 80.2)
Regionshospitalet Randers 10 19 52.6 ( 28.9 - 75.6)
Bispebjerg Hospital 2 4 50.0 ( 6.8 - 93.2)
Sygehus Fyn Svendborg 1 2 50.0 ( 1.3 - 98.7)
Regionshospitalet Horsens 4 9 44.4 ( 13.7 - 78.8)
Regionshospitalet Viborg 5 12 41.7 ( 15.2 - 72.3)
Århus Sygehus Nørrebrogade 4 12 33.3 ( 9.9 - 65.1)
Holbæk Sygehus 3 9 33.3 ( 7.5 - 70.1)
Regionshospitalet Silkeborg 3 9 33.3 ( 7.5 - 70.1)
Sygehus Nord Thy-Mors Thisted 1 3 33.3 ( 0.8 - 90.6)
Rigshospitalet 0 1 0.0 ( 0.0 - 97.5)
Privathospitalet Hamlet 0 1 0.0 ( 0.0 - 97.5)
Landsresultat 99 183 54.1 ( 46.6 - 61.5)
Kun operationer lavet i 2007 er med i denne tabel.
Dansk Skulderalloplastik Register – Årsrapport 2009 Side 20

Indikator 3: opgjort på anden måde, som andel af patienter med WOOS score >50
point for operationer lavet i 2007 hos patienter med SA indsat under indikationen
frisk frakturer (< 14 dage) på afdelingsniveau.
Standard: 90%
Sygehus
Antal
patientforløb
der opfylder
indikatoren
(tæller)
Antal relevante
patientforløb
for indikatoren
(nævner)
Andel, i %, som opfylder
indikatoren (95% CI)
Region Syddanmark 17 25 68.0 ( 46.5 - 85.1)
Region Nordjylland 20 34 58.8 ( 40.7 - 75.4)
Region Hovedstaden 17 29 58.6 ( 38.9 - 76.5)
Region Sjælland 10 18 55.6 ( 30.8 - 78.5)
Region Midtjylland 35 77 45.5 ( 34.1 - 57.2)
Landsresultat 99 183 54.1 ( 46.6 - 61.5)
Kun operationer lavet i 2007 er med i denne tabel.
Indikator 3 opgjort som andel- udvikling over tiden
År
pct
2004 62.0
2005 53.2
2006 63.0
2007 54.1
Kommentar: Generelt ligger mange klinikkers median over 50 i WOOS score med enkelte
undtagelser. Specielt hæfter man sig ved, at resultatet stabilt over årene har holdt sig på, at mere end
50% af patienterne har opnået en WOOS score på over 50, hvorfor dette indikatormål stabilt har
været opfyldt over årene. Imidlertid udfører flere af klinikkerne særdeles få relevante patientforløb.
Vi har forsøgt at se på indflydelsen på WOOS score af antallet af udførte operationer på den enkelte
klinik. Der er sat en grænse på 20 skulderprotese patientforløb, som set på antallet af operationer i år,
muligvis har været for højt. Det kan komme på tale at sænke denne grænse til 5 eller 10 relevante
patientforløb med indsættelse af skulderprotese ved akut fraktur. Baseret på årets beregning har vi
ikke kunnet påvise en signifikant forskel imellem de arbitrært valgte grupper, hvilket indikerer at
patienterne på trods af volumen forskelle tilbydes en kvalitetsmæssig ensartet behandling.
Dansk Skulderalloplastik Register – Årsrapport 2009 Side 21

8.4. Indikator 4: WOOS score for operationer lavet i 2007 hos patienter med SA
indsat under indikationen artrit og artrose på afdelingsniveau.
Standard: medianscore > 60 point.
Sygehus
Antal Median Nedre kvartil Øvre kvartil Min Max
Rigshospitalet 1 91.8 91.8 91.8 91.8 91.8
Amager Hospital 2 58.5 37.7 79.4 37.7 79.4
Bispebjerg Hospital 5 81.9 34.4 95.4 17.8 95.7
Hvidovre Hospital 6 46.2 43.5 54.8 28.2 65.1
Frederiksberg Hospital 9 81.3 48.4 82.5 33.9 97.4
Privathospitalet Hamlet 4 78.0 69.0 83.7 64.8 84.5
Herlev Hospital 21 72.8 43.1 93.4 9.7 98.7
Frederikssund Hospital 10 75.4 50.7 90.9 8.4 99.2
Køge Sygehus 11 89.1 71.3 93.1 19.2 99.2
Holbæk Sygehus 5 44.7 34.2 71.6 33.8 98.8
Odense Universitetshospital 11 88.0 40.3 97.8 32.3 98.2
Sydvestjysk Sygehus Esbjerg 5 40.7 31.6 52.4 9.8 92.2
Regionshospitalet Horsens 10 80.6 40.3 86.6 33.4 94.8
Kolding Sygehus 2 57.3 19.4 95.2 19.4 95.2
Regionshospitalet Herning 2 84.1 71.0 97.2 71.0 97.2
Regionshospitalet Silkeborg 19 84.3 66.6 90.8 24.7 97.4
Århus Sygehus Nørrebrogade 17 54.5 34.6 80.6 14.0 99.0
Regionshospitalet Randers 13 57.7 37.9 77.4 31.8 95.0
Ortopædisk Hospital Aarhus 1 75.3 75.3 75.3 75.3 75.3
Regionshospitalet Viborg 10 56.1 25.4 83.3 3.1 99.1
Aalborg og Farsø Sygehus 17 77.7 62.5 90.4 34.4 97.1
Erichsens Privathospital 1 33.6 33.6 33.6 33.6 33.6
Privathospitalet Mølholm, Vejle 5 71.2 53.3 86.2 26.5 98.7
Skørping Privathospital 5 82.2 45.7 84.0 25.2 91.5
I alt 192 73.4 42.0 90.1 3.1 99.2
Kun operationer lavet i 2007 er med i denne tabel.
Dansk Skulderalloplastik Register – Årsrapport 2009 Side 22

WOOS score for operationer lavet i 2007 hos patienter med SA indsat under
indikationen artrit og artrose i forhold til afdelingsvolumen (beregnet som
gennemsnitlig antal operationer per år lavet i perioden 2004-2008).
Afdelingsvolumen per
år Antal WOOS Median Nedre kvartil Øvre kvartil Min Max

Dansk Skulderalloplastik Register – Årsrapport 2009 Side 24

WOOS score for operationer lavet fra register start til 31.12. 2007 hos patienter
med SA indsat under indikationen artrit og artrose på afdelingsniveau.
Sygehus Antal Median Nedre kvartil Øvre kvartil Min Max
Rigshospitalet 1 91.8 91.8 91.8 91.8 91.8
Amager Hospital 6 82.0 37.7 89.4 25.2 98.6
Bispebjerg Hospital 13 62.3 46.2 81.9 15.8 97.2
Hvidovre Hospital 17 54.6 42.6 73.8 18.2 99.8
Frederiksberg Hospital 28 59.2 46.1 83.8 21.7 100.0
Privathospitalet Hamlet 8 73.1 57.4 83.7 9.8 96.4
Herlev Hospital 58 70.2 44.2 92.4 9.7 99.4
Frederikssund Hospital 25 72.1 50.7 87.8 8.4 100.0
Køge Sygehus 11 89.1 71.3 93.1 19.2 99.2
Holbæk Sygehus 19 71.6 36.6 90.1 11.1 100.0
Næstved Sygehus 11 85.5 48.2 89.5 39.5 95.1
Nykøbing F Sygehus 7 45.4 12.7 76.5 11.1 100.0
Odense Universitetshospital 29 86.7 40.3 94.9 13.5 99.4
Sydvestjysk Sygehus Esbjerg 6 46.6 31.6 92.2 9.8 99.3
Regionshospitalet Horsens 50 74.3 46.7 88.0 21.9 99.7
Kolding Sygehus 2 57.3 19.4 95.2 19.4 95.2
Regionshospitalet Herning 6 70.4 56.4 72.4 35.3 97.2
Regionshospitalet Silkeborg 31 81.6 63.0 90.8 24.7 99.5
Århus Sygehus Nørrebrogade 29 52.4 36.0 75.4 5.6 99.0
Regionshospitalet Randers 24 55.6 37.2 79.3 5.0 95.0
Ortopædisk Hospital Aarhus 2 52.3 29.3 75.3 29.3 75.3
Regionshospitalet Viborg 28 52.5 28.0 85.6 3.1 99.1
Sygehus Nord Thy-Mors Thisted 3 48.4 39.4 77.5 39.4 77.5
Aalborg og Farsø Sygehus 34 75.4 51.9 84.7 13.3 100.0
Erichsens Privathospital 1 33.6 33.6 33.6 33.6 33.6
Privathospitalet Mølholm, Vejle 5 71.2 53.3 86.2 26.5 98.7
Skørping Privathospital 6 78.3 45.7 84.0 25.2 91.5
I alt 460 70.0 44.0 88.2 3.1 100.0
Dansk Skulderalloplastik Register – Årsrapport 2009 Side 25

WOOS score for operationer lavet fra register start til 31.12. 2007 hos patienter
med SA indsat under indikationen artrit og artrose i forhold til afdelingsvolumen
(beregnet som gennemsnitlig antal operationer per år lavet i perioden 2004-2008).
Afdelingsvolumen per
år Antal WOOS Median Nedre kvartil Øvre kvartil Min Max
60
point for operationer lavet i 2007 hos patienter med SA indsat under indikationen
artrit og artrose (< 14 dage) på afdelingsniveau.
Standard: 90%
Sygehus
Antal
patientforløb
der opfylder
indikatoren
(tæller)
Antal relevante
patientforløb
for indikatoren
(nævner)
Andel, i %, som opfylder
indikatoren (95% CI)
Privathospitalet Hamlet 4 4 100.0 ( 39.8 - 100.0)
Regionshospitalet Herning 2 2 100.0 ( 15.8 - 100.0)
Rigshospitalet 1 1 100.0 ( 2.5 - 100.0)
Ortopædisk Hospital Aarhus 1 1 100.0 ( 2.5 - 100.0)
Køge Sygehus 10 11 90.9 ( 58.7 - 99.8)
Regionshospitalet Silkeborg 16 19 84.2 ( 60.4 - 96.6)
Aalborg og Farsø Sygehus 13 17 76.5 ( 50.1 - 93.2)
Frederikssund Hospital 7 10 70.0 ( 34.8 - 93.3)
Frederiksberg Hospital 6 9 66.7 ( 29.9 - 92.5)
Herlev Hospital 13 21 61.9 ( 38.4 - 81.9)
Regionshospitalet Horsens 6 10 60.0 ( 26.2 - 87.8)
Bispebjerg Hospital 3 5 60.0 ( 14.7 - 94.7)
Privathospitalet Mølholm, Vejle 3 5 60.0 ( 14.7 - 94.7)
Skørping Privathospital 3 5 60.0 ( 14.7 - 94.7)
Odense Universitetshospital 6 11 54.5 ( 23.4 - 83.3)
Regionshospitalet Viborg 5 10 50.0 ( 18.7 - 81.3)
Amager Hospital 1 2 50.0 ( 1.3 - 98.7)
Kolding Sygehus 1 2 50.0 ( 1.3 - 98.7)
Århus Sygehus Nørrebrogade 8 17 47.1 ( 23.0 - 72.2)
Regionshospitalet Randers 6 13 46.2 ( 19.2 - 74.9)
Holbæk Sygehus 2 5 40.0 ( 5.3 - 85.3)
Sydvestjysk Sygehus Esbjerg 1 5 20.0 ( 0.5 - 71.6)
Hvidovre Hospital 1 6 16.7 ( 0.4 - 64.1)
Dansk Skulderalloplastik Register – Årsrapport 2009 Side 26

Sygehus
Antal
patientforløb
der opfylder
indikatoren
(tæller)
Antal relevante
patientforløb
for indikatoren
(nævner)
Andel, i %, som opfylder
indikatoren (95% CI)
Erichsens Privathospital 0 1 0.0 ( 0.0 - 97.5)
ARTROS - Aalborg Privathospital 0 0 -
Landsresultat 119 192 62.0 ( 54.7 - 68.9)
Kun operationer lavet i 2007 er med i denne tabel.
Indikator 4: opgjort på anden måde, som andel af patienter med WOOS score >60
point for operationer lavet i 2007 hos patienter med SA indsat under indikationen
artrit og artrose (< 14 dage) på afdelingsniveau.
Standard: 90%
Sygehus
Antal
patientforløb
der opfylder
indikatoren
(tæller)
Antal relevante
patientforløb
for indikatoren
(nævner)
Andel, i %, som opfylder
indikatoren (95% CI)
Region Sjælland 12 16 75.0 ( 47.6 - 92.7)
Region Nordjylland 16 22 72.7 ( 49.8 - 89.3)
Region Midtjylland 44 72 61.1 ( 48.9 - 72.4)
Region Hovedstaden 36 59 61.0 ( 47.4 - 73.5)
Region Syddanmark 11 23 47.8 ( 26.8 - 69.4)
Landsresultat 119 192 62.0 ( 54.7 - 68.9)
Kun operationer lavet i 2007 er med i denne tabel.
Indikator 4 – opgjort som andel, udvikling over tiden
År
pct
2004 56.5
2005 61.9
2006 52.2
2007 62.0
Kommentar: Generelt ligger flertallet af klinikkers median over 60 i WOOS. Landsgennemsnittet
ligger på median 73,4. Specielt hæfter man sig ved, at resultatet stabilt over årene har holdt sig på at
mere end 50% af patienterne har opnået en WOOS score på 60 eller derover, hvorfor dette
indikatormål stabilt har været opfyldt. Imidlertid udfører flere af klinikkerne også her særdeles få
relevante patientforløb, således udfører 8 klinikker mindre end 5 patientforløb.
Vi har forsøgt at se på indflydelsen på WOOS score af antallet af udførte operationer på den enkelte
klinik. Der er sat en grænse på 20 patientforløb, som set på antallet af operationer i år, muligvis har
været for højt. Det kan komme på tale at sænke denne grænse til 5 eller 10. Baseret på årets beregning
har vi ikke kunnet påvise en signifikant forskel imellem de arbitrært valgte grupper, hvilket indikerer,
at patienterne på trods af volumen forskelle klinikkerne imellem tilbydes en kvalitetsmæssig ensartet
behandling.
Dansk Skulderalloplastik Register – Årsrapport 2009 Side 27

9. Resultater generelt
Dansk Skulderalloplastik Register – Årsrapport 2009 Side 28

Kommentar: Der er en svagt stigende tendens, men bemærkelsesværdigt er det, at der er væsentlige
forskellige i et land som Danmark fra Region Sjælland, Hovedstaden og Syddanmark på omkring 10 pr
100.000 til Region Midtjylland og Region Nordjylland til omkring 20 pr 100.000.
I næste årsrapport vil vi analysere disse tal nærmere, bl.a. splitte dem op på indikationsområder. Da
der ikke må formodes at være nogen betydende variation i de demografiske data mellem regionerne,
må de regionale forskelle antages at være baseret på en uens indikationsstilling.
Dansk Skulderalloplastik Register – Årsrapport 2009 Side 29

Antal indrapporterede skulderalloplastikker fordelt på alder
Alder
2004-2005 2006 2007 2008 I alt
n % n % n % n % n %
00-10 0 0 0 0 0 0 1 0.1 1 0.0
11-20 0 0 0 0 2 0.2 0 0 2 0.1
21-30 0 0 3 0.5 5 0.6 3 0.4 11 0.4
31-40 9 1.4 10 1.6 14 1.7 12 1.4 45 1.5
41-50 24 3.6 39 6.1 35 4.2 46 5.5 144 4.9
51-60 82 12.4 92 14.4 114 13.8 111 13.4 399 13.5
61-70 168 25.5 169 26.5 220 26.6 233 28.0 790 26.7
71-80 228 34.5 201 31.6 263 31.8 266 32.0 958 32.4
81-90 139 21.1 115 18.1 159 19.2 148 17.8 561 19.0
91+ 10 1.5 8 1.3 14 1.7 11 1.3 43 1.5
I alt 660 100.0 637 100.0 826 100.0 831 100.0 2954 100.0
Dansk Skulderalloplastik Register – Årsrapport 2009 Side 30

Gennemsnitlig alder fordelt på køn per år
Alder
Køn År
Kvinder 2004-2005
Antal Median Nedre kvartil Øvre kvartil Min Max
490 73.9 65.3 80.1 36.2 94.4
2006 438 73.1 64.2 79.4 29.0 94.3
2007 565 73.9 65.4 80.5 16.2 96.3
2008 587 72.6 64.2 79.8 26.6 95.9
I alt 2080 73.2 64.8 79.9 16.2 96.3
Mænd
År
2004-2005
170 66.4 58.6 76.5 33.6 93.5
2006 199 64.0 54.0 72.0 20.6 88.6
2007 261 63.5 55.0 73.1 24.8 93.6
2008 244 63.7 55.1 73.1 4.2 89.0
I alt 874 64.1 56.1 73.3 4.2 93.6
I alt
År
2004-2005
660 72.3 62.5 79.5 33.6 94.4
2006 637 70.3 60.8 78.1 20.6 94.3
2007 826 70.8 62.0 78.8 16.2 96.3
2008 831 70.4 62.0 78.2 4.2 95.9
I alt 2954 70.9 62.0 78.6 4.2 96.3
Gennemsnitlig alder for atrit/ artrose
Antal Median Nedre kvartil Øvre kvartil Min Max
985 67.2 59.7 75.3 16.2 96.3
Gennemsnitlig alder for fraktur samlet
Antal Median Nedre kvartil Øvre kvartil Min Max
1663 73.2 63.6 80.5 4.2 96.0
Dansk Skulderalloplastik Register – Årsrapport 2009 Side 31

Antal indrapporterede skulder alloplastikker fordelt på side
År
Side
2004-2005 2006 2007 2008
n % n % n % n % n %
I alt
Missing 2 0.3 0 0 9 1.1 12 1.4 23 0.8
Højre 347 52.6 368 57.8 437 52.9 445 53.5 1597 54.1
Venstre 311 47.1 269 42.2 380 46.0 374 45.0 1334 45.2
I alt 660 100.0 637 100.0 826 100.0 831 100.0 2954 100.0
Diagnose
2004-2005 2006 2007 2008 I alt
n % n % n % n % n %
Artrit 40 6.1 51 8.0 36 4.4 33 4.0 160 5.4
Artrose 146 22.1 169 26.5 279 33.8 240 28.9 834 28.2
Fraktur 446 67.6 361 56.7 417 50.5 439 52.8 1663 56.3
Cuffartropati 23 3.5 47 7.4 79 9.6 100 12.0 249 8.4
Caputnekrose 19 2.9 19 3.0 30 3.6 26 3.1 94 3.2
Anden diagnose 18 2.7 49 7.7 53 6.4 47 5.7 167 5.7
Uoplyst 1 0.2 3 0.5 11 1.3 13 1.6 28 0.9
I alt 660 100.0 637 100.0 826 100.0 831 100.0 2954 100.0
Dansk Skulderalloplastik Register – Årsrapport 2009 Side 32

Dansk Skulderalloplastik Register – Årsrapport 2009 Side 33

Frakturtype
År
2004-2005 2006 2007 2008
I alt
n % n % n % n % n %
< 2 uger gl. 295 66.1 222 61.5 279 66.9 319 72.7 1115 67.0
> 2 uger gl. 149 33.4 130 36.0 131 31.4 113 25.7 523 31.4
Missing 2 0.4 9 2.5 7 1.7 7 1.6 25 1.5
I alt 446 100.0 361 100.0 417 100.0 439 100.0 1663 100.0
Artrit type
År
Artrit
2004-2005 2006 2007 2008
n % n % n % n % n %
I alt
Reumatoid 39 97.5 47 92.2 32 88.9 28 84.8 146 91.3
Juvenil 1 2.5 1 2.0 2 5.6 0 0 4 2.5
Psoriasis 0 0 1 2.0 0 0 0 0 1 0.6
Anden 0 0 2 3.9 1 2.8 5 15.2 8 5.0
Missing 0 0 0 0 1 2.8 0 0 1 0.6
I alt 40 100.0 51 100.0 36 100.0 33 100.0 160 100.0
Artrose type
År
Artrose
2004-2005 2006 2007 2008
n % n % n % n % n %
I alt
Primær 131 89.7 138 81.7 226 81.0 187 77.9 682 81.8
Sekundær 15 10.3 26 15.4 44 15.8 44 18.3 129 15.5
Anden 0 0 0 0 1 0.4 0 0 1 0.1
Missing 0 0 5 3.0 8 2.9 9 3.8 22 2.6
I alt 146 100.0 169 100.0 279 100.0 240 100.0 834 100.0
Kommentar: Der er sket et lille fald i andelen af patienter som på baggrund af en fraktur først får
protesen indsat > 2 uger efter traumet. Der er fra blandt andet dette register gjort opmærksom på, at
resultaterne for indsættelse af alloplastik på patienter med frakturer > 2 uger er væsentlig dårligere,
end hvis frakturen er

Proteser
År
Protese
Neer 2 (monoblock)
2004-2005 2006 2007 2008
I alt
n % n % n % n % n %
74 11.2 22 3.5 20 2.4 12 1.4 128 4.3
Nottingham 58 8.8 32 5.0 30 3.6 20 2.4 140 4.7
Global Advantage 24 3.6 32 5.0 59 7.1 48 5.8 163 5.5
Delta Mark 3 24 3.6 53 8.3 65 7.9 39 4.7 181 6.1
Neer 3 modular 40 6.1 44 6.9 67 8.1 45 5.4 196 6.6
Bio-modulær 18 2.7 7 1.1 3 0.4 3 0.4 31 1.0
Global FX 13 2.0 63 9.9 91 11.0 131 15.8 298 10.1
Bigliani-Flatow/
Bigliani-Flatow
Standard 282 42.7 189 29.7 213 25.8 201 24.2 885 30.0
Copeland 91 13.8 144 22.6 175 21.2 143 17.2 553 18.7
HSH 5 0.8 0 0 0 0 3 0.4 8 0.3
Aequalis-Tornier 3 0.5 0 0 0 0 3 0.4 6 0.2
Aequalis fracture 18 2.7 19 3.0 25 3.0 27 3.2 89 3.0
Anatomical
shoulder 0 0 0 0 3 0.4 10 1.2 13 0.4
Global CAP 5 0.8 25 3.9 45 5.4 53 6.4 128 4.3
Delta Xtend 0 0 0 0 5 0.6 59 7.1 64 2.2
Aequalis Standard 0 0 0 0 0 0 1 0.1 1 0.0
Bigliani-Flatow
Reverse 0 0 0 0 9 1.1 5 0.6 14 0.5
Hemicap 0 0 0 0 1 0.1 1 0.1 2 0.1
Univers 0 0 0 0 3 0.4 1 0.1 4 0.1
Anden 2 0.3 1 0.2 2 0.2 16 1.9 21 0.7
Missing 3 0.5 6 0.9 10 1.2 10 1.2 29 1.0
I alt 660 100.0 637 100.0 826 100.0 831 100.0 2954 100.0
Proteser for frakturer tidligere end 14 dage
År
Protese
2004-2005 2006 2007 2008
n % n % n % n % n %
I alt
Neer 2 (monoblock) 38 12.9 9 4.1 15 5.4 11 3.4 73 6.5
Nottingham 31 10.5 25 11.3 21 7.5 16 5.0 93 8.3
Global Advantage 5 1.7 4 1.8 6 2.2 12 3.8 27 2.4
Delta Mark 3 0 0 1 0.5 1 0.4 1 0.3 3 0.3
Dansk Skulderalloplastik Register – Årsrapport 2009 Side 35

År
Protese
2004-2005 2006 2007 2008
n % n % n % n % n %
I alt
Neer 3 modular 20 6.8 19 8.6 42 15.1 28 8.8 109 9.8
Bio-modulær 11 3.7 5 2.3 2 0.7 0 0 18 1.6
Global FX 5 1.7 28 12.6 52 18.6 88 27.6 173 15.5
Bigliani-Flatow/ Bigliani-
Flatow Standard 168 56.9 123 55.4 124 44.4 127 39.8 542 48.6
HSH 2 0.7 0 0 0 0 0 0 2 0.2
Aequalis fracture 12 4.1 8 3.6 13 4.7 18 5.6 51 4.6
Global CAP 0 0 0 0 1 0.4 0 0 1 0.1
Delta Xtend 0 0 0 0 0 0 15 4.7 15 1.3
Univers 0 0 0 0 1 0.4 0 0 1 0.1
Anden 1 0.3 0 0 0 0 3 0.9 4 0.4
Missing 2 0.7 0 0 1 0.4 0 0 3 0.3
I alt 295 100.0 222 100.0 279 100.0 319 100.0 1115 100.0
Proteser for frakturer ældre end 14 dage
År
Protese
2004-2005 2006 2007 2008
n % n % n % n % n %
I alt
Neer 2 (monoblock) 32 21.5 12 9.2 4 3.1 1 0.9 49 9.4
Nottingham 12 8.1 3 2.3 0 0 1 0.9 16 3.1
Global Advantage 5 3.4 4 3.1 10 7.6 5 4.4 24 4.6
Delta Mark 3 5 3.4 6 4.6 11 8.4 8 7.1 30 5.7
Neer 3 modular 16 10.7 21 16.2 17 13.0 11 9.7 65 12.4
Bio-modulær 5 3.4 2 1.5 0 0 3 2.7 10 1.9
Global FX 5 3.4 32 24.6 29 22.1 25 22.1 91 17.4
Bigliani-Flatow/ Bigliani-
Flatow Standard 56 37.6 34 26.2 37 28.2 25 22.1 152 29.1
Copeland 3 2.0 5 3.8 7 5.3 4 3.5 19 3.6
HSH 0 0 0 0 0 0 1 0.9 1 0.2
Aequalis-Tornier 3 2.0 0 0 0 0 1 0.9 4 0.8
Aequalis fracture 6 4.0 8 6.2 11 8.4 9 8.0 34 6.5
Anatomical shoulder 0 0 0 0 1 0.8 1 0.9 2 0.4
Global CAP 0 0 0 0 0 0 1 0.9 1 0.2
Delta Xtend 0 0 0 0 0 0 12 10.6 12 2.3
Bigliani-Flatow Reverse 0 0 0 0 1 0.8 0 0 1 0.2
Univers 0 0 0 0 2 1.5 1 0.9 3 0.6
Dansk Skulderalloplastik Register – Årsrapport 2009 Side 36

År
Protese
2004-2005 2006 2007 2008
n % n % n % n % n %
I alt
Anden 1 0.7 0 0 1 0.8 3 2.7 5 1.0
Missing 0 0 3 2.3 0 0 1 0.9 4 0.8
I alt 149 100.0 130 100.0 131 100.0 113 100.0 523 100.0
Proteser for Artrit/ Artrose
År
Protese
2004-2005 2006 2007 2008
n % n % n % n % n %
I alt
Neer 2 (monoblock) 4 2.2 2 0.9 1 0.3 0 0 7 0.7
Nottingham 13 7.0 2 0.9 6 1.9 0 0 21 2.1
Global Advantage 11 5.9 12 5.6 32 10.3 22 8.1 77 7.8
Delta Mark 3 11 5.9 17 7.9 20 6.4 9 3.3 57 5.8
Neer 3 modular 3 1.6 1 0.5 4 1.3 2 0.7 10 1.0
Bio-modulær 1 0.5 0 0 1 0.3 0 0 2 0.2
Global FX 1 0.5 4 1.9 10 3.2 12 4.4 27 2.7
Bigliani-Flatow/ Bigliani-
Flatow Standard 48 25.8 22 10.2 38 12.2 34 12.5 142 14.4
Copeland 86 46.2 129 60.0 152 48.7 120 44.1 487 49.4
HSH 2 1.1 0 0 0 0 2 0.7 4 0.4
Aequalis-Tornier 0 0 0 0 0 0 2 0.7 2 0.2
Anatomical shoulder 0 0 0 0 1 0.3 4 1.5 5 0.5
Global CAP 5 2.7 25 11.6 42 13.5 50 18.4 122 12.4
Delta Xtend 0 0 0 0 1 0.3 8 2.9 9 0.9
Aequalis Standard 0 0 0 0 0 0 1 0.4 1 0.1
Bigliani-Flatow Reverse 0 0 0 0 1 0.3 0 0 1 0.1
Hemicap 0 0 0 0 1 0.3 1 0.4 2 0.2
Anden 0 0 0 0 2 0.6 3 1.1 5 0.5
Missing 1 0.5 1 0.5 0 0 2 0.7 4 0.4
I alt 186 100.0 215 100.0 312 100.0 272 100.0 985 100.0
Kommentar: Næsten 2/3 (63,5 %) af patienterne med artrose eller artrit får indsat en resurfacing
protese. I betragtning af den relativt sparsomme dokumentation der foreligger af resultaterne med
dette protesekoncept, kan dette bekymre. Idet mindste må man opfordre til at protesekonceptet
dokumenteres bedre.
Dansk Skulderalloplastik Register – Årsrapport 2009 Side 37

Proteser for Cuffartropati
Protese
2004-2005 2006 2007 2008
År
N % n % n % n % n %
Neer 2
(monoblock) 1 4.3 0 0 0 0 0 0 1 0.4
Nottingham 3 13.0 1 2.1 4 5.1 0 0 8 3.2
Global Advantage 2 8.7 13 27.7 15 19.0 16 16.0 46 18.5
Delta Mark 3 10 43.5 22 46.8 32 40.5 24 24.0 88 35.3
Neer 3 modular 0 0 1 2.1 0 0 1 1.0 2 0.8
Global FX 2 8.7 0 0 0 0 1 1.0 3 1.2
Bigliani-Flatow/
Bigliani-Flatow
Standard 1 4.3 1 2.1 4 5.1 1 1.0 7 2.8
Copeland 3 13.0 9 19.1 17 21.5 21 21.0 50 20.1
HSH 1 4.3 0 0 0 0 0 0 1 0.4
Anatomical
shoulder 0 0 0 0 0 0 4 4.0 4 1.6
Global CAP 0 0 0 0 0 0 2 2.0 2 0.8
Delta Xtend 0 0 0 0 3 3.8 23 23.0 26 10.4
Bigliani-Flatow
Reverse 0 0 0 0 4 5.1 2 2.0 6 2.4
Anden 0 0 0 0 0 0 4 4.0 4 1.6
Missing 0 0 0 0 0 0 1 1.0 1 0.4
I alt 23 100.0 47 100.0 79 100.0 100 100.0 249 100.0
I alt
Glenoid forankring materiale
År
Materiale
2004-2005 2006 2007 2008
n % n % n % n % n %
I alt
Helplast 22 75.9 11 45.8 30 30.9 26 28.3 89 36.8
Metalbacked 0 0 0 0 16 16.5 22 23.9 38 15.7
Andet 0 0 1 4.2 3 3.1 3 3.3 7 2.9
Missing 7 24.1 12 50.0 48 49.5 41 44.6 108 44.6
I alt 29 100.0 24 100.0 97 100.0 92 100.0 242 100.0
Reverse protesetype er ikke med i denne opgørelse.
Dansk Skulderalloplastik Register – Årsrapport 2009 Side 38

Glenoid forankring
Glenoid
Forankring
År
2004-2005 2006 2007 2008
I alt
n % n % n % n % n %
Køl 19 65.5 10 43.5 20 20.6 21 23.3 70 29.3
Pegs 0 0 1 4.3 6 6.2 4 4.4 11 4.6
Skruer 0 0 0 0 20 20.6 22 24.4 42 17.6
Andet 0 0 0 0 1 1.0 1 1.1 2 0.8
Missing 10 34.5 12 52.2 50 51.5 42 46.7 114 47.7
I alt 29 100.0 23 100.0 97 100.0 90 100.0 239 100.0
Reverse protesetype er ikke med i denne opgørelse.
Glenoid forankring cement
År
Cement
2004-2005 2006 2007 2008
n % n % n % n % n %
I alt
cementeret 21 72.4 12 52.2 33 33.3 30 31.6 96 39.0
ucementeret 1 3.4 0 0 32 32.3 42 44.2 75 30.5
Missing 7 24.1 11 47.8 34 34.3 23 24.2 75 30.5
I alt 29 100.0 23 100.0 99 100.0 95 100.0 246 100.0
Reverse protesetype er ikke med i denne opgørelse.
Reoperation
År
Reoperation
2004-2005 2006 2007 2008
n % n % n % n % n %
I alt
Ja 22 3.3 46 7.2 61 7.4 62 7.5 191 6.5
Nej 638 96.7 591 92.8 764 92.5 768 92.4 2761 93.5
Missing 0 0 0 0 1 0.1 1 0.1 2 0.1
I alt 660 100.0 637 100.0 826 100.0 831 100.0 2954 100.0
Dansk Skulderalloplastik Register – Årsrapport 2009 Side 39

Andel af revision i reoperationsgruppen
Revision
2004-2005 2006 2007 2008 I alt
n % n % n % n % n %
Ja 17 77.3 35 76.1 55 90.2 28 45.2 135 70.7
Nej 5 22.7 11 23.9 6 9.8 34 54.8 56 29.3
Reoperationsårsager i forhold til reoperation
Årsag
2004-2005 2006 2007 2008 I alt
N % n % n % n % n %
Lukseret protese 8 36.4 20 43.5 20 32.8 14 22.6 62 32.5
Proteseløsning 2 9.1 7 15.2 9 14.8 7 11.3 25 13.1
Glenoid attrition 5 22.7 6 13.0 8 13.1 5 8.1 24 12.6
Inficeret protese 0 0.0 9 19.6 10 16.4 12 19.4 31 16.2
Protesenær fraktur 1 4.5 1 2.2 1 1.6 4 6.5 7 3.7
Anden årsag 7 31.8 11 23.9 16 26.2 24 38.7 58 30.4
Missing 1 4.5 0 0.0 1 1.6 2 3.2 4 2.1
I alt 22 100.0 46 100.0 61 100.0 62 100.0 191 100.0
Kommentar: I registersammenhæng er reoperation defineret som enhver operation i en skulder hvor
der er indsat en alloplastik. Ved en revision forstås udelukkende de operationer hvor der udskiftes,
indsættes eller fjernes implantater.
Fordelingen af årsagerne til reoperationer ligger relativt stabil fra år til år, og er i øvrigt fordelt som i
det svenske register.
Den hyppigste årsag til reoperation ses at være en lukseret protese. Gruppen ”anden årsag” er
hovedsageligt forskellige rotator cuff problemstillinger. Tallene understreger således at
bløddelshåndteringen ved primær operationen er essentiel i bestræbelserne på at reducere antallet af
reoperationer.
Dansk Skulderalloplastik Register – Årsrapport 2009 Side 40

10. Kliniske outcome scores
WOOS for frakturer tidligere end 14 dage vs frakturer ældre end 14 dage
Antal Median Nedre kvartil Øvre kvartil Min Max
Fraktur < 2 uger gl. 545 55.9 36.3 77.1 0.0 100.0
Fraktur > 2 uger gl. 237 46.2 29.5 71.3 0.0 99.7
Samlet 782 52.9 33.2 75.8 0.0 100.0
10 operationer med udfyldt WOOS har missing for frakturalder
Fraktur tidligere end 14 dage vs frakturer ældre end 14 dage
Wilcoxon Two-Sample Test
P-værdi
Two-Sided Pr > |Z| 0.0024
Kommentar: Resultat viser samme tendens som i DSR rapport 2008 nemlig et signifikant ringere
outcome hos patienter med SA opereret >2 uger efter skadetidspunkt.
Næsten en tredjedel af frakturerne var >2 uger på operationstidspunktet. Dette antal bør søges
reduceret ved hurtigere afklaring af behandlingsstrategi og akut kirurgi.
WOOS for friske frakturer (< 14 dage) på protese
Protese
Neer 2 (monoblock)
Antal Median Nedre kvartil Øvre kvartil Min Max
69 46.2 29.7 63.2 8.7 96.9
Nottingham 60 51.2 30.2 73.2 0.0 97.4
Global Advantage 16 34.7 17.5 68.0 3.4 90.3
Delta Mark 3 4 53.0 25.0 76.6 4.7 92.5
Neer 3 modular 91 49.5 30.5 68.1 5.3 98.5
Bio-modulær 19 60.5 37.7 75.3 22.4 98.3
Global FX 94 55.3 35.4 75.9 5.1 99.6
Bigliani-Flatow 377 55.9 36.3 80.2 0.0 100.0
Copeland 14 55.6 37.3 76.1 1.8 95.6
HSH 1 51.7 51.7 51.7 51.7 51.7
Aequalis-Tornier 2 28.9 15.8 41.9 15.8 41.9
Aequalis fracture 39 53.1 23.3 68.4 8.9 98.3
Global CAP 1 85.2 85.2 85.2 85.2 85.2
Anden 4 27.2 21.7 53.0 17.2 77.8
Dansk Skulderalloplastik Register – Årsrapport 2009 Side 41

Protese
Antal Median Nedre kvartil Øvre kvartil Min Max
Missing 1 22.6 22.6 22.6 22.6 22.6
I alt 792 52.9 33.2 75.8 0.0 100.0
Kommentar: ingen protese fabrikat skiller sig markant ud som mest velegnet til behandling af
komminut fraktur i proksimale humerus.
WOOS for kroniske frakturer (> 14 dage)
Tidligere
indgreb Antal Median Nedre kvartil Øvre kvartil Min Max
Ja 68 35.9 22.4 55.9 0.0 99.7
Nej 157 48.7 31.2 76.7 0.0 99.5
Missing 12 49.9 42.5 56.5 8.7 87.1
I alt 237 46.2 29.5 71.3 0.0 99.7
Tidligere indgreb vs ingen indgreb for kroniske frakturer
Wilcoxon Two-Sample Test
P-værdi
Two-Sided Pr > |Z| 0.0020
Kommentar: Patienter opereret med SA efter tidligere indgreb, viser som tidligere dårligt outcome
(DSR 2008 WOOS medianscore 33,1) og rejser spørgsmålet, om hemialloplastik er den rigtige løsning
for denne patientgruppe.
WOOS for artrit og artrose
Antal Median Nedre kvartil Øvre kvartil Min Max
Artrit 69 72.0 44.7 86.5 5.0 100.0
Artrose 391 69.8 44.0 88.6 3.1 100.0
Samlet 460 70.0 44.0 88.2 3.1 100.0
Artrit vs artrose
Wilcoxon Two-Sample Test
P-værdi
Two-Sided Pr > |Z| 0.6006
Dansk Skulderalloplastik Register – Årsrapport 2009 Side 42

WOOS total eller hemialloplastik ved artrit/ artrose
Antal Median Nedre kvartil Øvre kvartil Min Max
Hemi 98 70.6 39.4 87.8 5.0 100.0
Total 34 79.7 53.3 94.8 13.5 99.4
Total vs hemialloplastik ved artrit/ artrose
Wilcoxon Two-Sample Test
P-værdi
Two-Sided Pr > |Z| 0.0298
Kommentar: WOOS total findes som tidligere significant bedre end WOOS hemi (DSR 2008, p-værdi
0,0269).
WOOS på anvendte proteser til artrit/artrose kirurgi
Sygehus Antal Median Nedre kvartil Øvre kvartil Min Max
Copeland 250 68.7 44.1 88.0 5.6 100.0
Bigliani-Flatow/ Bigliani-Flatow
Standard 66 74.8 47.4 88.6 5.0 99.7
Global CAP 52 68.5 42.6 87.6 11.1 99.1
Global Advantage 30 80.2 55.8 89.5 13.8 100.0
Delta Mark 3 23 66.1 50.1 92.6 3.1 97.2
Nottingham 15 60.9 29.5 90.1 8.8 96.7
Anden 10 36.7 28.2 48.4 13.3 95.0
Global FX 7 34.4 18.9 72.1 17.4 98.7
Neer 2 (monoblock) 3 75.5 46.2 80.1 46.2 80.1
Neer 3 modular 6 64.4 37.7 79.4 27.5 92.2
HSH 2 53.9 24.7 83.2 24.7 83.2
Bio-modulær 0 0 0 0 0 0
I alt 464 69.9 43.9 88.1 3.1 100.0
Copeland og Bigliani-Flatow/ Bigliani-Flatow Standard for artrit/artrose kirurgi
Wilcoxon Two-Sample Test
P-værdi
Two-Sided Pr > |Z| 0.3904
Kommentar: WOOS median score for ucementeret resurfacing hemialloplastik er efter 1 år ikke
signifikant dårligere end cementeret hemialloplastik med stem.
Dansk Skulderalloplastik Register – Årsrapport 2009 Side 43

WOOS for frakturer og artrit/artrose
Antal Median Nedre kvartil Øvre kvartil Min Max
Artrit/artrose 458 70.2 44.2 88.2 3.1 100.0
Fraktur 786 53.1 33.2 75.9 0.0 100.0
Samlet 1244 57.8 36.3 81.8 0.0 100.0
Frakturer vs artrit/artrose
Wilcoxon Two-Sample Test
P-værdi
Two-Sided Pr > |Z|

RR for WOOS under 50
Parameter Crude RR (95% CI) Justeret RR* (95% CI)
Fraktur > 2 uger gl. 1.0 (ref) 1.0 (ref)
Fraktur < 2 uger gl. 0.75 (0.62-0.90) 0.77 (0.70-0.85)
justeret for køn, alder og andre konkurrerende sygdomme (Charlson comorbiditet indeks)
Kommentar: Patienter opereret < 2 uger efter skadetidspunkt har efter 1 år en 23% mindre risiko for
WOOS median score under 50 end patienter opereret > 2 uger efter skadetidspunkt. Forskellen er
signifikant.
RR for WOOS under 50
Parameter Crude RR (95% CI) Justeret RR* (95% CI)
Artrose 1.0 (ref) 1.0 (ref)
Artrit 1.09 (0.93-1.27) 1.02 (0.89-1.16)
justeret for køn, alder og andre konkurrerende sygdomme (Charlson comorbiditet indeks)
Kommentar: Patienter opereret på grund af artrit har efter 1 år en lille og insignifikant øget risiko
for WOOS median score under 50 end patienter opereret for artrose. Således, ingen forskel i WOOS
score mellem artrose og artrit patienter.
RR for WOOS under 50
Parameter Crude RR (95% CI) Justeret RR* (95% CI)
Artrit/artrose 1.0 (ref) 1.0 (ref)
Fraktur 1.46 (1.24-1.73) 1.48 (1.31-1.68)
justeret for køn, alder og andre konkurrerende sygdomme (Charlson comorbiditet indeks)
Kommentar: Patienter opereret for fraktur har efter 1 år 48% større risiko for WOOS median score
under 50 end patienter opereret for artrit/artrose. Forskellen er signifikant.
RR for WOOS under 50
Parameter Crude RR (95% CI) Justeret RR* (95% CI)
total alloplastik 1.0 (ref) 1.0 (ref)
hemialloplastik 1.78 (1.01-3.15) 1.90 (0.99-3.63)
justeret for køn, alder og andre konkurrerende sygdomme (Charlson comorbiditet indeks)
Dansk Skulderalloplastik Register – Årsrapport 2009 Side 45

Kommentar: Patienter opereret med hemialloplastik har efter 1 år en 90% større risiko for WOOS
median score under 50 end patienter opereret med total alloplastik, men forskellen er ikke signifikant.
(CI 95% spænder ud over 1,0).
RR for WOOS under 50
Parameter Crude RR (95% CI) Justeret RR* (95% CI)
Copeland 1.0 (ref) 1.0 (ref)
Bigliani Flatow 0.88 (0.70-1.10) 0.88 (0.70-1.11)
justeret for køn, alder og andre konkurrerende sygdomme (Charlson comorbiditet indeks)
Kommentar: Patienter opereret med Bigliani Flatow alloplastik har efter 1 år en 12 % lavere risiko
for WOOS median score under 50 end patienter opereret med Copeland alloplastik. Forskellen er ikke
signifikant.
RR for WOOS under 50 for patienter med friske frakturer
Parameter Crude RR (95% CI) Justeret RR* (95% CI)
>20 operationer 1.0 (ref) 1.0 (ref)
20 - 40 operationer 0.85 (0.67-1.07) 0.83 (0.68-1.01)
justeret for køn, alder og andre konkurrerende sygdomme (Charlson comorbiditet indeks)
Kommentar: Patienter opereret for frisk fraktur på afdelinger med et gennemsnitligt
operationsvolumen på hhv. 20-40 operationer og >40 operationer per år har efter 1 år hhv. 10% og
17% lavere risiko for WOOS median score under 50 end afdelinger med et gennemsnitligt
operationsvolumen 20 operationer 1.0 (ref) 1.0 (ref)
20 - 40 operationer 0.86 (0.72-1.02) 0.85 (0.73-0.98)
justeret for køn, alder og andre konkurrerende sygdomme (Charlson comorbiditet indeks)
Kommentar: Patienter opereret for artrit/artrose på afdelinger med et gennemsnitligt
operationsvolumen på 20-40 operationer per år, har efter 1 år 21% lavere risiko for WOOS median
score under 50 end patienter opereret på afdelinger med et gennemsnitligt operationsvolumen 40
operationer per år har efter 1 år 15% lavere risiko for WOOS median score under 50 end patienter
opereret på afdelinger med et gennemsnitligt operationsvolumen

12. Mortalitet
90 dage mortalitet for alle primæroperationer siden register start
(kun operationer med status i CPR register.)
Sygehus
Antal
patientforløb
der opfylder
indikatoren
(tæller)
Antal relevante
patientforløb
for indikatoren
(nævner)
Andel, i %, som opfylder
indikatoren (95% CI)
Bispebjerg Hospital 0 89 0.0 ( 0.0 - 4.1)
Køge Sygehus 0 69 0.0 ( 0.0 - 5.2)
Frederiksberg Hospital 0 64 0.0 ( 0.0 - 5.6)
Kolding Sygehus 0 55 0.0 ( 0.0 - 6.5)
Privathospitalet Hamlet 0 43 0.0 ( 0.0 - 8.2)
Næstved Sygehus 0 42 0.0 ( 0.0 - 8.4)
Amager Hospital 0 37 0.0 ( 0.0 - 9.5)
Skørping Privathospital 0 26 0.0 ( 0.0 - 13.2)
Sygehus Fyn Svendborg 0 25 0.0 ( 0.0 - 13.7)
Privathospitalet Mølholm, Vejle 0 14 0.0 ( 0.0 - 23.2)
Gentofte Hospital 0 12 0.0 ( 0.0 - 26.5)
eira Privathospitalet Skejby 0 11 0.0 ( 0.0 - 28.5)
DAMP Sundhedscenter Tønder 0 11 0.0 ( 0.0 - 28.5)
Ortopædisk Hospital Aarhus 0 10 0.0 ( 0.0 - 30.8)
Erichsens Privathospital 0 10 0.0 ( 0.0 - 30.8)
ARTROS - Aalborg Privathospital 0 10 0.0 ( 0.0 - 30.8)
Ortopædkirurgisk Center, Varde 0 4 0.0 ( 0.0 - 60.2)
Gildhøj Privathospital 0 2 0.0 ( 0.0 - 84.2)
Privathospitalet Valdemar 0 1 0.0 ( 0.0 - 97.5)
Privatklinikken Guldborgsund 0 1 0.0 ( 0.0 - 97.5)
Danske Privathospitaler Esbjerg 0 1 0.0 ( 0.0 - 97.5)
Furesø Privathospital 0 1 0.0 ( 0.0 - 97.5)
Regionshospitalet Horsens 1 203 0.5 ( 0.0 - 2.7)
Regionshospitalet Randers 1 183 0.5 ( 0.0 - 3.0)
Regionshospitalet Silkeborg 1 112 0.9 ( 0.0 - 4.9)
Frederikssund Hospital 1 97 1.0 ( 0.0 - 5.6)
Landsresultat 36 2751 1.3 ( 0.9 - 1.8)
Holbæk Sygehus 2 132 1.5 ( 0.2 - 5.4)
Aalborg og Farsø Sygehus 4 275 1.5 ( 0.4 - 3.7)
Herlev Hospital 5 311 1.6 ( 0.5 - 3.7)
Sydvestjysk Sygehus Esbjerg 1 60 1.7 ( 0.0 - 8.9)
Århus Sygehus Nørrebrogade 3 169 1.8 ( 0.4 - 5.1)
Regionshospitalet Viborg 3 169 1.8 ( 0.4 - 5.1)
Odense Universitetshospital 3 163 1.8 ( 0.4 - 5.3)
Regionshospitalet Herning 2 105 1.9 ( 0.2 - 6.7)
Dansk Skulderalloplastik Register – Årsrapport 2009 Side 47

Sygehus
Antal
patientforløb
der opfylder
indikatoren
(tæller)
Antal relevante
patientforløb
for indikatoren
(nævner)
Andel, i %, som opfylder
indikatoren (95% CI)
Hvidovre Hospital 2 86 2.3 ( 0.3 - 8.1)
Nykøbing F Sygehus 1 30 3.3 ( 0.1 - 17.2)
Sygehus Nord Thy-Mors Thisted 2 56 3.6 ( 0.4 - 12.3)
Vejle Sygehus 1 21 4.8 ( 0.1 - 23.8)
Rigshospitalet 2 29 6.9 ( 0.8 - 22.8)
Glostrup Hospital 1 12 8.3 ( 0.2 - 38.5)
90 dage mortalitet for primæroperationer opdelt efter operationsår
(kun operationer med status i CPR register.)
Operationsår
Antal
patientforløb
der opfylder
indikatoren
(tæller)
Antal relevante
patientforløb
for indikatoren
(nævner)
Andel, i %, som opfylder
indikatoren (95% CI)
2004 3 240 1.3 ( 0.3 - 3.6)
2005 7 395 1.8 ( 0.7 - 3.6)
2006 8 591 1.4 ( 0.6 - 2.6)
2007 13 761 1.7 ( 0.9 - 2.9)
2008 5 764 0.7 ( 0.2 - 1.5)
365 dage mortalitet for primæroperationer opdelt efter operationsår
(kun operationer med status i CPR register.)
Operationsår
Antal
patientforløb
der opfylder
indikatoren
(tæller)
Antal relevante
patientforløb
for indikatoren
(nævner)
Andel, i %, som opfylder
indikatoren (95% CI)
2004 8 240 3.3 ( 1.4 - 6.5)
2005 16 395 4.1 ( 2.3 - 6.5)
2006 25 591 4.2 ( 2.8 - 6.2)
2007 32 761 4.2 ( 2.9 - 5.9)
Kommentar: 90 dages mortaliteten efter skulderledsalloplastik er ganske lav (ca. 1 %), og er ikke
særlig relevant som parameter til at vurdere kvaliteten af operationerne
Dansk Skulderalloplastik Register – Årsrapport 2009 Side 48

13. Revisionspåtegning af Dansk Skulderalloplastik Register
Kompetencecenter Nord har gennemgået overstående årsrapport med udgangspunkt i Basiskrav for
landsækkende kliniske kvalitetsdatabaser fra d. 11. maj 2007 opstillet af Danske Regioner.
Dansk Skulderalloplastik Register har eksisteret siden 1. januar 2004 men blev landsdækkende per 1.
januar 2005 og omfatter primære skulderledsalloplastik operationer, reoperationer og revisioner. Dette
er anden årsrapport baseret på alle patienter opereret indtil 31. december 2007 og indberettet indtil
september 2009. Databasen er tilknyttet Kompetencecenter Nord. Alle statistiske analyser i rapporten er
foretaget af personale ved centeret.
Årsrapporten indeholder et særskilt afsnit, hvor alle databasens kvalitetsindikatorer, inklusiv 2 procesog
2 resultatindikatorer, beskrives. Alle kvalitetsindikatorer er offentliggjort på ikke-anonymiseret
afdelingsspecifikt niveau med angivelse af landsresultater til sammenligning. Kvalitetsindikatorerne er
præsenteret i både tabel- og grafisk form med henblik på at give læseren et bedre overblik.
Kvalitetsindikatorerne er ledsaget med forklaringer og kommentarer, der kort forklarer og formidler
resultaterne.
Rapporten indeholder endvidere et samlende afsnit med konklusion og anbefalinger fra styregruppen,
med konkrete forslag til hvordan behandlingskvaliteten kan forbedres. Enkelte afsnit i rapporten er
kommenteret løbende.
Rapportens datagrundlag og statistiske analyser kan bære rapportens angivne konklusioner og
anbefalinger.
Rapporten indeholder to afsnit, inklusiv ”Indberetninger og komplethedsgrad” og ”Dækningsgrad og
komplethedsgrad- kommentar”, hvor der redegøres for datagrundlag, datakvalitet, dækningsgrad,
komplethedsgrad og indberetningsproblemer.
Sammenfattende er det vores vurdering, at Dansk Skulderalloplastik Registers årsrapport 2009 i det
væsentlige lever op til Basiskrav for landsækkende kliniske kvalitetsdatabaser specificeret af Danske
Regioner og også opfylder Sundhedsstyrelsens krav vedr. afrapportering fra kliniske kvalitetsdatabaser.
d. 25. januar 2010
Alma B. Pedersen
afdelingslæge, PhD
Kompetencecenter Nord
Søren P. Johnsen
Forskningsoverlæge, PhD
Kompetencecenter Nord
Dansk Skulderalloplastik Register – Årsrapport 2009 Side 49

14. Praktiske oplysninger
Sekretariat
Sekretær Anne Hjelm
Klinisk Epidemiologisk Afdeling
Aarhus Universitet
Olof Palmes Alle 43-45
8200 Århus N
Telefon: 89 42 48 09
Email: ahh@dce.au.dk
Registerleder:
Overlæge John Jakobsen
ARTROS
Aalborg Privathospital A/S
J. F. Kennedys Plads 1R, 5. sal
9000 Aalborg
Email: jj@artros.dk
Styregruppen 2009
Overlæge John Jakobsen (registerformand), ARTROS, Aalborg
Overlæge Bo Sanderhoff Olsen, Herlev Hospital
Overlæge Gerhard Teichert, Regionshospitalet Horsens
Overlæge Hans Viggo Johannsen, Århus Sygehus
Overlæge Otto Falster, Holbæk Sygehus
Overlæge Søren Skydt Christensen, Odense Universitetshospital
Afdelingslæge Alma Becic Pedersen, Kompetencecenter Nord, Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus
Tilknyttede statistikere og konsulenter
Statistiker cand.scient. Frank Mehnert, Kompetencecenter Nord, Klinisk Epidemiologisk Afdeling,
Aarhus Universitet
Forskningsoverlæge Phd Søren Paaske Johnsen, Kompetencecenter Nord, Klinisk Epidemiologisk
Afdeling, Aarhus Universitet
Rapporten er udsendt til:
Samtlige deltagende afdelinger, de enkelte regioner, Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner, Dansk
Ortopædisk Selskab og bliver offentlig tilgængelig på www.sundhed.dk
Dansk Skulderalloplastik Register – Årsrapport 2009 Side 50