Marts 2013 - Danmarks Optikerforening

Optikeren 

Danmarks Optikerforening MARTS 2013 

02

ACHIM/MECHANIC/ 

WEARS MARKUS T 

The new T2 of the TITAN Collection by MARKUS T – a real eye catcher. 

Awarded design and patented technology. High-quality titanium combined 

with extra light TMi plastic, a synthetic material developed exclusively for 

MARKUS T. The intelligent and screwless construction stands for high 

wearing comfort. A frame barely noticeable but still present. 

MARKUS T – 100% Handmade in Germany 

VISIT US 

MIDO 2013, MILAN 

MARCH 2 – 4

50 

Moderne gensyn med 50érne 

indhold 

5 

6 

12 

18 

19 

20 

26 

30 

44 

50 

54 

56 

Leder 

Høje additioner 

TEMA: Hvilken solbrille skal jeg anbefale? 

TEMA: Solbrillesæsonen 2013 

– et moderne gensyn med 50’erne 

TEMA: Hvad kan vi forvente os af sommerens brillemode? 

TEMA: Kattelooket vender tilbage 

TEMA: Hvilke danske solbriller er de hotteste? 

– Vi har spurgt designerne 

TEMA: Behovet for øjenbeskyttelse mod UV-stråling 

Et farveunivers inspireret af vintage og Bondbabes 

OPTI Messe 

Kend designet på de asfæriske multifokale kontaktlinser 

for at lette tilpasningen 

Spot på synstræning 

Klassiske konstruktioner 

får 

et twist i form af nye 

farvekombinationer 

og materialevalg“ 

12 

Optikeren 

Hvilken solbrille skal jeg anbefale? 

REDAKTION: 

Danmarks Optikerforening 

Langebrogade 5 

1411 København K 

Tlf. 45 86 15 33 

Fax 45 76 65 76 

E-mail: 

optikeren@optikerforeningen.dk 

Redaktør: 

Bjarne Hansen 

Tlf. 88 51 03 18 

E-mail: 

bjh@optikerforeningen.dk 

ANNONCEBESTILLING: 

Morten Gammelmark 

Sales Manager 




Tlf.: +45 25 33 39 52 

mg@optikerforeningen.dk 

ANNONCEMATERIALE 

SENDES TIL: 

Morten Gammelmark 




Tlf.: +45 25 33 39 52 

mg@optikerforeningen.dk 

LAYOUT, PRODUKTION 

OG TRYK: 

Datagraf 

St. Kongensgade 72, 

1264 København K. 

Tlf. 3313 7383 

www.datagraf.dk 

4

66 

Dét sker i 2013 

Leder 

60 

62 

64 

66 

Nyt fra branchen 

Nyt om produkter 

Nyt om kurser 

Nyt fra uddannelsesudvalget 

Kursuskalender, kalender 

44 

Gamle skolehæfter 

og Bondbabes 

Husk 

solbriller 

Foråret og solen er endelig på vej. Med forårssolen 

følger øgede udendørsaktiviteter 

og lysten til at lufte de nye smarte solbriller. 

For nogle fordi solbriller er en vigtig del af 

den modebevidste forbrugers image, men for 

mange også fordi, forårssolen er meget skarp, 

hænger lavt og derfor blænder, hvis der ikke 

bruges solbriller. 

Danmarks Optikerforening gentager sidste 

års succes og lancerer endnu en solbrillekampagne 

med fokus på UV-beskyttelse og med 

det simple budskab ”Husk solbriller”. Sidste års 

kampagne viste tydeligt, at der er et stort behov 

for oplysning om vigtigheden af UV-beskyttelse 

af øjnene, ikke kun hos forbrugeren, men i lige 

så høj grad hos optikeren. 

Alle modeforretninger sælger i dag mærkevaresolbriller, 

så hvorfor skulle forbrugeren vælge 

at købe den smarte brille hos optikeren? Det 

skal de, fordi optikeren kan give dem en faglig 

og professionel rådgivning. 

OPTIKEREN sætter i dette nummer fokus på 

temaet: Solbriller og UV. Det giver læseren god 

mulighed for viden om, hvorfor budskabet ”Husk 

solbriller” også er vigtigt i 2013. 

Forsiden 

Transitions® Signature VII brilleglas indeholder 

Chromea7, en ny eksklusive 8-farvet molekylefomulering, 

der giver brilleglasset en hurtigere tilvænning. 

For at få mere at vide se transitionssignature.com 

Per Michael Larsen 

Formand for Danmarks Optikerforening 

5

fagligt 

» 

Når visus på nær ikke kan normaliseres med additioner 

mellem 2,50 D og 3,00 D, bør man forsøge at øge additionen 

Af Anette Brandstrup, MSc Clin Optom 


I mit virke i svagsynsklinikken på Optikerhøjskolen 

møder jeg patienter, der har store 

problemer med at klare selv et minimum af 

læsning. De udtrykker ønsker om at kunne 

læse breve fra sociale myndigheder, banken 

og anden officiel post. Et andet ønske er at 

kunne læse priser og varedeklarationer, når de 

handler. En del af disse patienter er inden for 

relativt kort tid blevet svagsynspatienter på 

grund af øjenpatologi. Andre har gennem flere 

år oplevet, at synet har svigtet langsomt men 

sikkert, og de er nu kategoriseret som svagsynspatienter. 

Begge kategorier af patienter 

har nogle gange oplevet ikke at kunnet læse 

personlige breve gennem længere tid. Det er 

vigtigt for de flestes følelse af selvstændighed 

at mestre at læse personlig post og klare 

egne indkøb. 

Når jeg taler med patienterne om deres 

problemer, giver flere udtryk for, at de har 

fået at vide, at ”der ikke kan gøres mere,” eller 

”at nye briller ikke kan hjælpe.” Dette er også 

observeret på Synscentralen i Vordingborg 

(Holton, H., 2012). Ingen af de patienter, der 

langsomt har fået problemer, som til sidst er 

kommet i klinikken, har haft additioner over 

3.00 D. Det er selvfølgelig i orden, så længe 

visus er normal. Men når visus på nær ikke 

kan normaliseres med additioner mellem 

2,50 D og 3,00 D, bør man forsøge at øge 

additionen og se, om det forbedrer visus. 

Nedenfor gives forslag til, hvordan man kan 

teste hurtigst muligt. 

Forstørrelse 

Forstørrelse af et objekt, altså øge synsvinklen 

så man opnår et større retinabillede, end 

objektet normalvis giver, kan gøres på forskellige 

måder. 

Man kan ændre objektstørrelsen og fastholde 

afstanden til objektet. Et eksempel på 

dette er bøger med stor tekst. Man kan ændre 

synsvinklen ved hjælp af sammensatte linsesystemer. 

Dette vil typisk være kikkertsystemer. 

Man kan ændre afstanden til objektet og fastholde 

objektets størrelse. Man kan selvfølgelig 

også kombinere disse metoder for at tilpasse 

løsningen til den enkelte patient. Hvis man 

vil have en grundigere gennemgang af disse 

principper, kan jeg henvise til bogen Low Vision 

Manual. Bogen gennemgår de fleste områder 

inden for svagsynsoptik på en let forståelig 

måde med mange illustrationer og eksempler. 

Om den enkelte metode er praktisk mulig 

afhænger af forskellige forhold blandt andet 

alder, hvad der skal forstørres, om man har 

behov for at have hænderne fri og andre individuelle 

forhold. 

Den mest simple løsning er at gøre afstanden, 

til det man skal se, mindre. Hvis man halverer 

afstanden bliver retinabilledet dobbelt så stort 

Fig. 1). For presbyope er dette selvfølgelig 

kun en løsning, hvis der gives en tilsvarende 

højere addition. 

Der kan bruges en lup. Der findes mange 

typer af lupper, og disse er praktiske i mange 

situationer men ofte ikke anvendelige til 

læsning i længere tid. På figur 2 ses tre forskellige 

typer. Den elektroniske lup kan for 

nogle være svær at betjene, men der er flere 

indstillingsmuligheder. Som vist på billedet 

er det muligt at ændre kontrasten på det, 

man ser, i dette tilfælde er den ændret til blå/ 

gul. Det er også muligt at tage et billede af 

for eksempel en pris i en butik og se på det 

senere. Nogle af disse funktioner kan også 

klares med en smartphone. Håndluppen findes 

i mange udformninger; med eller uden lys. 

Den er god til at supplere med til hjælp i korte 

tidsintervaller, når additionen ikke rækker. Brug 

af luppen kræver instruktion for at få bedst 

muligt udbytte, og det er vigtigt, at patienten 

01 

Figur 1: Viser 

hvordan retinabilledet 

bliver 

større, når 

afstanden til 

objektet mindskes. 

» 

6

1-DAY ACUVUE ® MOIST ® 

Tilfredse kunder. Tilfredse optikere. 

• Enestående komfort fra morgen til sen aften takket være LACREON ® -teknologien 1,2 

• Klart og skarpt syn til astigmatikere med Accelerated Stabilisation Design 3 

Det betyder, at 91 % af dem, som bruger 1-DAY ACUVUE ® MOIST ® , er tilfredse, 

og 87 % siger, at de som regel vender tilbage til den samme optiker igen 4 

Anbefal 1-DAY ACUVUE ® MOIST ® . 

En del af jeres fremgang, gennem tilfredse kunder. 

1. JJVC data on file 2009: 1 week bilateral crossover study, 1 week wear with 1-DAY ACUVUE ® MOIST ® and DAILIES ® AquaComfort Plus ® , N=1213. 2. Sulley A and Meyler J. Two unique technologies unite in a new daily lens for astigmatism. Optician 2010; 239: 

6251 22-27. Range of lens parameters evaluated: sphere: -2.00D to -4.50D, cyl: -1.25 and -1.75, axes 20-160. 3. Sulley A et al. A Multi-Centre Study of Astigmatic Non-users of Soft Toric Contact Lenses. BCLA Poster presentation 2011. 4. Independent market 

research survey, 2012, 14 markets across Europe and Russia via online questionnaire with ACUVUE ® wearers from each market, data on file; Current 1-DAY ACUVUE ® MOIST ® and 1-DAY ACUVUE ® MOIST ® for ASTIGMATISM Brand Contact Lens wearers n=477. 

ACUVUE ® , 1-DAY ACUVUE ® MOIST ® , LACREON ® og SEE WHAT COULD BE ® er registrerede varemærker tilhørende Johnson & Johnson Vision Care. ©JJVC 2012.

fagligt 

» Høje additioner 

02 

03 

På billedet ses 

tre forskellige 

lupper. Øverst 

ses elektronisk 

lup, nederst til 

venstre ses bloklup 

og nederst til 

højre ses håndlup 

med lys. 

På billedet ses to 

typer visustavle. 

Den ene med 

enkelte bogstaver. 

Den anden 

med tekst. Teksten 

er både i høj 

og lav kontrast. 

med korrigerede briller, hvoraf næsten halvdelen 

genvandt synet, så de havde mulighed 

for at få kørekort (Holton, H. 2012). Når man 

undersøger patienter med nedsat visus, bør 

man udføre denne undersøgelse i prøvebrille. 

Dette sikrer bedre kontakt til patienten samt 

giver patienten mulighed for at holde hovedet 

i ønsket position. 

Når man har optimeret afstands korrektion 

tilføres addition 2,50 D, det er vigtigt at læseafstanden 

på 40 cm overholdes. Nu udmåles 

visus. Dette bør gøres med en visustavle, der 

er opbygget på samme måde som tavlen til 

afstand (se fakta boks 1). 

Fakta boks 1 

Når man skal notere visus på nær, er det 

vigtigt at bruge en standardiseret. M 

notation giver god mening, når vi skal 

lave forstørrelser. 

ikke ryster på hænderne. Blokluppen forstørrer 

cirka to gange, og den er god som supplement 

til tekst, der er lidt mindre, end det additionen 

kan klare. Ulempen er, at den fungerer bedst 

på plane overflader. 

Ud over de nævnte muligheder er der kikkertsystemer 

og elektroniske systemer. Disse 

vil typisk først være relevante, når patienten er 

svagsynspatient (visus dårligere end 6/18 på 

afstand). Tilpasning og brug af disse løsninger 

ligger uden for denne artikels fokus. 


Det at vælge en addition på 4,00 D eller højere 

bliver i de fleste lærebøger i svagsynsoptik 

beskrevet som den bedste løsning på nær 

(Sinclai, A. and Ryan, B., 2008). Der er mange 

fordele ved at vælge at løse patientens problemer 

på nær ved at give en høj addition. 

Blandt disse er: 

• Stort synsfelt 

• Mange glasløsninger at vælge imellem 

• Plast, mineral 

• Mange typer filtre og coatninger 

• Kosmetisk acceptabelt 

• Hænder fri 

Hvis synet udvikler sig yderligere i negativ 

retning, er patienten allerede vant til den 

reducerede læseafstand og derfor mere klar 

til yderligere stigning i addition og reduktion 

af læseafstand. 

Det er desværre sjældent, at en optisk 

løsning udelukkende har fordele. Det gælder 

også høje additioner. Blandt ulemperne er: 

• Læseafstanden bliver kortere 

• Problemer med konvergens/binokularitet 

• Behov for lys, der kan tilpasses 

Hvordan gribes det an? 

Det første skridt er at sikre, at afstandsrefraktionen 

er bedst mulig. Selv om det burde være 

en selvfølge, har en opgørelse på Synscentralen 

i Vordingborg vist, at 37% af cirka 3000 

undersøgte patienter fik markant bedre syn 

Størrelsen på bogstaverne er afpasset 

sådan, at hvis man ser på et lille x, svarer 

højden til en synsvinkel på 5’, hvis man 

læser på den rigtige afstand. 

1M betyder, at x’et ses under en synsvinkel 

på 5’ på 1 m 

2M betyder, at x’et ses under en synsvinkel 

på 5’ på 2 m 

0.40M betyder, at x’et ses under en synsvinkel 

på 5’ på 0.4 m 

M notation kan let omskrives til Snellen; 1 

M der er set på 0.40 cm skrives 0.40/1.0 

Visus notation på nær 

Notation af visus på nær bør gøres lige så 

systematisk, som det gøres på afstand. Man 

kan enten bruge visustavle med bogstaver 

eller med sætninger (se fig. 3). Fordelen ved 

de viste tavler er, at man både kan teste visus 

og kontrastsynet på patienten. Hvis man bru- 

8

Både ved udmåling og udlevering kan det 

være godt at afprøve den nye korrektion 

med patientens eget læsemateriale. 

ger tavlen til højre, kan man få en mere reel 

vurdering af patientens mulighed for at læse. 

At læse sætninger er mere kompliceret end 

at læse enkeltstående bogstaver. Hvis der er 

tale om patienter med paracentrale skotomer, 

kan der være store problemer med læsning på 

trods af god eller rimelig visus. Faktaboks 2 

viser en omregningstabel mellem forskellige 

visusnotationer. 

Beregning af forventet addition 

For at beregne en forventet addition skal vi 

bruge følgende oplysninger: 

• Ønsket visus (Ø V), som typisk er 1 M, hvilket 

svarer til avisbogstaver 

• Visus med addition 2,50 D (HAB V) 

Forventet addition=( HAB V/ Ø V) * 2,50D 

Eksempel 1 

Patienten ønsker at kunne læse avis. Den 

ønskede visus (Ø V) er altså 1M. Den udmålte 

visus er 2M. 


= (2M / 1M) * 2,50 D = 2 * 2,50 D = 5,00 D 

Denne addition skal bruges på 1/5,00 D 

= 20,0 cm 

Dette kan også udtrykkes med ord. Størrelsen 

på de bogstaver, patienten kan læse habituelt, 

er dobbelt så store, som de bogstaver han 

ønsker at kunne læse. For at opnå det ønskede 

skal afstanden til bogstaverne halveres (fra 40 

cm til 20 cm). Når man gør det, skal additionen 

fordobles (fra 2,50 D til 5,00 D). 

Når man laver denne brille, er der et par ting, 

man skal huske. Hvis brillen skal bruges binokulært, 

skal man give konvergenshjælp i form 

af prismer basis ind. Hvor mange patienten har 

brug for er individuelt, men en tommelfinger 

regel er 1 PD B Ind/D/øje. Hvis man er i tvivl, 

kan man afprøve med en fiksationsdisparitetstest. 

Ved at lave denne simple beregning inden 

afprøvning af additionen sikrer man sig et 

udgangspunkt, så patienten udtrættes mindst 

muligt. 

Praktiske råd 

Både ved udmåling og udlevering kan det 

være godt at afprøve den nye korrektion med 

patientens eget læsemateriale. Hvis man gør 

dette, er det ret simpelt at omregne dette 

ikke-standardiserede læsemateriale til M 

notation. Mål højden på de små bogstaver 

i mm og gang med 0,7, så har du værdien i 

M-notation. 

Det vil ofte være en fordel at lave den høje 

addition i en selvstændig brille. Denne addition 

giver ikke patienten mulighed for at se bordet 

skarpt eksempelvis ved spisning og fungerer 

derfor sjældent i en flerstyrkebrille. Stellet 

bør vælges, så patienten kan se over kanten. 

Hvis patienten ønsker det, kan der også laves 

to flerstyrkebriller; én med den høje addition 

og én med en addition, der passer til spisning 

og køkkenarbejde eller andet. 

Husk behovet for prismer eller decentration 

af glassene. Der vil nogle gange være behov 

for okklusion. Det kan være, at læsningen forbedres 

af at okkludere det ene øje. Eksempelvis 

kan dette forekomme ved betydende 

forskellig visus, skotomer eller problemer med 

binokulariteten. 

Det er vigtigt at vise patienten flere gange, 

at der kun kan ses tydeligt på den udmålte 

afstand. Forskellen mellem to forskellige additioner 

kan ses på billederne 4 og 5. Dette 

Fakta boks 2: 

gentages ved udlevering. Når brillen udleveres, 

kan man med fordel give patienten relevant 

læsemateriale i den rigtige afstand med det 

samme. Andre foreslår, at man instruerer 

patienten til i begyndelsen at starte med 

materialet for tæt på og dernæst flytte det 

ud, til det bliver skarpt. 

Case 

I casen nedenfor er udelukkende den del af 

undersøgelsen, der har med tildelingen af den 

høje addition medtaget. 

Mand, 89 år. 

Habituel korrektion 

Afstand 

H: +3,00/-0,50 x70 VA 6/30; 

V: balanceglas VA Lys med projektion 

Nær 

H: +5,50/-0,50 x70 VA 3,2 M; 

V: balanceglas VA Lys med projektion 

Kontrastsynet på nær er meget nedsat; faktisk 

kan de grå ord slet ikke ses. 

Patienten ønsker at læse aviser og bøger. 

Det svarer til bogstavstørrelsen 1 M. 

Omregning mellem forskellige notationer af visus på nær. 

Den markerede linje svarer til avisskrift. 

Nær visus 

M notation N notation Snellen Højde i mm 

0.40 3.2 0.4/0.40 0.58 

0.50 4.0 0.4/0.50 0.73 

0.63 5.0 0.4/0.63 0.92 

0.80 6.3 0.4/0.80 1.16 

1.00 8.0 0.4/1.00 1.45 

1.25 10.0 0.4/1.25 1.82 

1.60 12.5 0.4/1.60 2.33 

2.0 16 0.4/2.0 2.91 

2.5 20 0.4/2.5 3.64 

3.2 25 0.4/3.2 4.65 

4.0 32 0.4/4.0 5.82 

Kilde: Benjamin, William J. 2006: Borish’s 

» 

9

fagligt 

Man instruerer patienten til i begyndelsen 

at starte med materialet for tæt på, og 

dernæst flytte det ud til det bliver skarpt. 

» høje additioner 

Hvis vi følger metoden vist ovenfor, kommer 

vi til følgende: 


= (3,2M / 1M) * 2,50 D = 3,2 * 2,50 D = 

8,00 D 

04 

05 

På modellen vises 

hvilken læseafstand, 

der passer 

til additionen 

(modelfoto) 

På modellen vises 

hvilken læseafstand, 

der passer 

til additionen 

(modelfoto) 

Dette bliver afprøvet, og patienten kan læse 

1 M som forventet men kun tøvende. Der 

øges med +0,50 D af to gange, til linjen 

med 1 M kan læses ubesværet, og linjen 

under kan læses. Det er vigtigt at sikre sig, at 

den ønskede tekststørrelse kan læses uden 

besvær og gerne mindst en linje mere hvis 

muligt, ellers vil det ikke være muligt at læse 

i længere tid. 

Da patienten også havde dårligt kontrastsyn, 

blev der afprøvet forskellige filtre, og 

der blev opnået en bedring med filter C1. 

Okklusion på V øje blev afprøvet, men da 

visus er meget ringe, gav det ingen ændring. 

Det vil sige, at patientens nye korrektion 

til nær blev: 

H: +11,00/-0,50 x70; Filter C1 VA 0,8 M; V: 

balanceglas VA Lys med projektion 

Læseafstanden er 1/9D = 11 cm 

Jeg har senere hørt fra patienten. Han er 

nu i stand til at læse sin avis i tidsintervaller 

på 15-20 minutter. Det samme gælder 

for bøger, bare han ikke vælger dem med 

de mindste bogstaver og gulligt papir, som 

han siger. 

Hvis der er kommentarer til artiklen, kan 

forfatteren kontaktes på mail ab@dcovs.dk 

05 

På billedet vises, 

hvordan man kan 

bruge patientens 

eget medbragte 

materiale eller 

materiale fra 

egen samling af 

aviser og blade. 

(modelfoto) 

Referencer 

Benjamin, William J., 2006: Borish’s Clinical Refraction. 

Butterworth Heinemann, Philadelphia. 

Holton, H.: Du har AMD – en bedre brille nytter ikke – desværre 

– du må vænne dig til at bruge lup. Værn on Synet, 4, 

2012).Jackson, A. Jonathan and Wolffsohn, James S., 2007: 

Low Vision Manual. Butterworth Heinemann, Philadelphia. 

Sinclai, A. and Ryan, B., 2008: Low Vision. The essential 

Guide for Ophthalmologists.The Guide Dogs for the Blind 

Association, Reading. 

af Anette Brandstrup, 

MSc Clin Optom 

Optikerhøjskolen 

er en del af 

10

tema 

Solbriller 

& uv 

Hvilken solbrille skal jeg anbefale? 

Solbrillesæsonen 2013 

– et moderne gensyn med 50’erne 

Hvad kan vi forvente os 

af sommerens brillemode? 

Kattelooket vender tilbage 

Hvilke danske solbriller er de hotteste? 

– Vi har spurgt designerne 

Behovet for øjenbeskyttelse 

mod UV-stråling 

Tema: Solbriller & UV

tema: solbriller og UV 

hvilken solbrille 

skal 

jeg 

anbefale? 

Det øgede fokus på UV-beskyttelse er blevet en væsentlig 

årsag til at mange bruger solbriller. Mode og blænding er to 

andre vigtige årsager til at anvende solbriller. Blænding kan i 

mange tilfælde betyde større risiko for uheld, og dermed kan 

de rigtige solbriller være med til at forebygge skader. OPTIKE- 

REN sætter i dette nummer fokus på kvalitetsforskelle på solglas 

og hvilke glastyper, der kan anbefales til forskellige behov. 

Af Bjarne Hansen 

12 

UV-beskyttelse 

Den øgede interesse for at blive solbrun 

har medført et stigende antal tilfælde af 

hudcancer. Da det er de samme stråler, 

der giver den attraktive brune hudfarve, 

der er farlig for øjnene, er det nærliggende 

at antage, at UV-stråling også er 

skadeligt for øjnene. 

Selv om øjet er udviklet, så det i sig 

selv giver en høj beskyttelse mod UVstråling, 

er det troværdigt, når optikeren 

anbefaler at bruge solbriller som 

en ekstra beskyttelse af øjnene. Det er 

vigtigt samtidig at være opmærksom på, 

at der ikke må være genskin fra glasset 

bagkurve og ind i øjnene. Solglas vil 

altid medføre, at pupillen åbner sig lidt 

mere, og øjet er derfor mere blottet, 

hvis der kommer reflekser fra bagsiden 

af solbrillen. 

Behovet for UV-beskyttelse er 

størst, når solen står lavt på himlen 

og mindst, når solen står højt på himlen, 

hvor pande og øjenbryn skærmer 

for solen, medmindre man ligger og 

solbader. 

Refleksion fra omgivelserne 

Solens stråler kommer ikke blot oppefra. 

På vandet øges eksponeringen for solens 

ultraviolette stråling med op til 30% på 

grund af reflekser i vandoverfladen. Lyst 

sand reflekterer 25% af UV-strålingen. 

Børn er ekstra følsomme over for UVstråling, 

fordi cornea og linsen er klarere 

op pupillerne større end hos voksne. Derfor 

er det vigtigt at beskytte øjnene med 

solbriller allerede i en meget ung alder. 

Et godt udgangspunkt er at opfordre 

til at anvende solbriller efter lysmængden 

og ikke efter temperaturen. Det 

betyder, at der er behov for solbriller 

hele året og ikke kun i sommertiden. 

UV-beskyttelse er den helbredsmæssige 

årsag til at anvende solbriller, 

men der er mange parametre, man 

bør overveje, når man skal finde den 

optimale løsning til den enkelte bruger.

husk! 

solbriller skal være 

synlige i butikken hele året 

og ikke kun i badesæsonen. 

Risikoen for blænding er 

størst, når solen står 

lavt på himlen. 

Det er lysmængden, der 

er afgørende for, om det 

er nødvendigt at bruge solbriller. 

Anbefal også UV-beskyttelse på 

klare glas 

En stor del af den UV-stråling, vi udsættes for, 

sker uden direkte sollys. 8% sker indendørs, 

5% i skyet vejr og hele 30% i delvist overskyet 

vejr. Altså i situationer hvor langt de fleste 

personer har deres almindelige klare brille på 

– helt uden UV-filter. Derfor er det vigtigt 

at fagmanden (kvinden) informerer om det, 

ellers tænker brillebrugere kun UV i forbindelse 

med sol og varme. 

Solbrillen skal være så stor, at lyset 

ikke kan skinne forbi og ind i øjet. 

Glaskvaliteter 

Den optiske kvalitet i glasset 

For at det er behageligt at have en solbrille på 

over længere tid, er det vigtigt, at den optiske 

kvalitet er i orden. Især i solbriller uden styrke er 

der store kvalitetsforskelle i optikken. Der behøver 

ikke være en sammenhæng mellem prisen 

på solbrillen og den optiske kvalitet. Mange 

mærkevarer har alene fokus på mode, og det 

overrasker i mange tilfælde både optikere og 

kunder. Derfor er der god grund til at sikre, at 

kvaliteten er i top i glassene, eller at kunden i 

det mindste selv har taget beslutningen og valgt 

glaskvaliteten fra til fordel for mode. 

Antirefleksbehandling 

Helt op til 30% af den UV-stråling, der rammer 

øjet, kommer fra siden eller reflekteres 

fra brilleglassets bagside. Det er altså en 

ganske betydelig del af UV-strålingen, som 

den traditionelle UV-behandling på forfladen 

ikke blokerer. 

Derfor er antirefleksbehandling vigtig, hvis 

der kan skinne reflekser fra bagfladen ind i øjet. 

Det nytter jo ikke noget at tage en solbrille 

på for at hindre UV-stråling, hvis strålingen 

kommer via bagkurven på glasset. 

Samtidig er det kosmetiske noget pænere, 

når man kan se øjnene tydeligere. 

Farveskiftende brilleglas 

Farveskiftende glas er kendetegnet ved, at de 

bliver mørkere, når UV-strålingen øges og lyse 

igen ved reduceret stråling. Glassene tilpasser 

sig hele tiden lysforholdene. De nyeste 

versioner er samtidig 100% UV-beskyttende, 

skifter meget hurtigt og fås i udgaver, der også 

bliver mørke bag en bilrude. 

Næsten alle brilleglas kan leveres som farveskiftende. 

De fleste farveskiftende kunststofglas 

indfarves ensartet over hele glasset, 

da farven ligger placeret inden i den forreste 

side af glasset. 

Det er en nem måde at bære solbriller på, 

men man skal være opmærksom på, at de ofte 

ikke er tilstrækkelige ved bilkørsel. 

Indfarvning og lysning er også afhængig 

af temperaturen, og glassene kan blive ret 

mørke om vinteren, hvor det er koldt, selv 

uden at solen er fremme. Om sommeren 

ved høje temperaturer bliver de ikke helt 

så mørke. 

De nyeste farveskiftende glas absorberer fra ca. 

10% til 90% og bliver op til ca. 50% bag en bilrude. 

» 

13


Polariserende solbriller mindsker generende blænding. 

Vælg den rigtige farve 

Smag og temperament er to betydende faktorer, 

når der skal vælges farve. Øjnene er måske 

den vigtigste del af udseendet og udstrålingen. 

Solbrillen er dominerende i ansigtet, og der er 

en tydelig forskel i fremtoningen, alt efter om 

glasset er i en blød brun farve, eller det er et 

par mørke glas med spejleffekt, der sidder 

foran øjnene. 

Det er også vigtigt at tage udgangspunkt 

i behov, og her har fagmanden en vigtig rolle 

i rådgivningen. Brillen skal bruges uden for 

butikken, og der vil mange gange være brug 

for mere end én solbrille, hvis det er en aktiv 

person. Der er stor forskel på, om det er en 

solbrille til brug på vandet og ved stranden, 

eller den er til brug på mountainbiken i terrænet. 

Polariserende glas 

Den værste form for blænding i modlys er, når 

den skarpe sol reflekterer på vandet eller en 

våd vej. Her er polariserende glas en god løsning, 

fordi de eliminerer de vandrette reflekser. 

Hovedparten af de polariserende glas produceres 

som et laminat, hvor det polariserende 

filter er støbt inde i glasset. I den nyeste teknologi 

opnås effekten ved en coatning, hvilket 

betyder, at glasset er væsentligt tyndere. 

Spejlglas 

Spejlglas laves oftest oven på meget mørke 

glas, og solbrillen bliver meget dominerende. 

Den vigtigste effekt er nok det rå look, den 

giver personen. De fås i mange flotte farverige 

coatnings. 

Solbriller kan øge risikoen for biluheld 

• Australsk forskning viser, at bilister med en farvesynsdefekt (farveblindhed) skal 

vælge farvenuance på deres solbrilleglas med omhu. Det forkerte farvevalg kan 

bevirke, at trafiklys fejlbedømmes, eller at det tager længere tid at vurdere farven, 

hvilket medfører åbenlyse farer. 

• Undersøgelsen blev udført af optikere ved University of New South Wales og 

Queensland University of Technology og offentliggjort i Optometry and Vision 

Science, som er et tidsskrift fra the American Academy of Optometry. 

• Undersøgelsen viste, at visse farver forårsager en mærkbar reduktion i farveblindes 

evne til at opfange og genkende signalet på et trafiklys. 

• Især kombinationen af signaler og solbriller i samme farve volder vanskeligheder. 

Bilister med grønne eller grøn/gule farvetoner har tendens til at opleve besvær 

med at identificere orange og grønne trafiklys, mens de som bærer rød/brune 

farvetoner har vanskeligheder med orange og røde lys. Det sikre valg er grå glas. 

14

DANISH DESIGN 

test! 

Demonstration af optisk kvalitet 

OPTIKEREN var på besøg hos Vedi Optik på Amager for at teste 

den optiske kvalitet på fire forskellige solbriller. 

Testen foregik helt enkelt ved, at solbrillerne en efter en blev 

holdt op foran projektoren i prøverummet. 

Når solbrillen er i topkvalitet, står bogstaverne helt klart aftegnet 

og kan tydelig aflæses i spejlet, selv om baggrunden selvfølgelig 

er mørk. Ved en dårlig kvalitet kan bogstaverne slet ikke læses. 

Alle de testede solbriller havde glas i top- og mellemkvalitet, 

men der var tydelig. 

Resultatet af testen taler for sig selv. 

Test selv 

Prøv selv testen på nogle forskellige solbriller og husk, at der 

selvfølgelig stilles større krav til solglasset, der skal anvendes til 

bilkørsel, end hvis den blot skal fungere som hårbøjle. 

Du kan med fordel demonstrere foran dine kunder, der kan sidde 

i prøvestolen og ved selvsyn se kvaliteten direkte i spejlet. 

Optikeren holder det ene 

glas i solbrillen helt tæt ind 

foran projektoren. Ved en 

solbrille i topkvalitet står 

bogstaverne klart aftegnet. 

Ved solbrillen i mellemkvalitet 

kan bogstaverne læses, 

men de står ikke skarpt. 

IF 1156


Genialt! 

Farveguide 

Brun med blue-blocker 

Blue-blockeren fjerner det blå lys og øger dermed 

kontrasten. Det giver en optimal afstandsbedømmelse 

og dermed sikkerhed i trafikken og 

andre steder, hvor øget kontrast er en kvalitet. 

Det er samtidig en varm farve at se på og se 

igennem. 

Solbriller til den sportsaktive 

Sportsudøvere har ikke kun behov for beskyttelse mod solens 

stråler men også mod vind og insekter. Samtidig kan sportsudøvelsen 

strække sig over flere timer. Cykeltræning starter måske, når 

solen står lavt på himlen, og slutter først efter, den er gået ned. 

En solbrille med mørke glas vil være mere til gene end til gavn, når 

solen er væk, og det kan være svært at have flere briller med på 

cyklen. Her er farveskiftende glas den optimale løsning. 

Flere sportsbriller leveres med farveskift i forskellige kombinationer 

efter hvilken sportsgren, de skal anvendes til. 

Skiløberen 

Til ski anbefales et materiale, der skifter fra 40% orange til 85% 

orangebrun, som har kontrastøgende effekt i hele spektret. Den 

øgede kontrast er en stor fordel i sneterrænet, så huller og bump 

tydeligt kan ses. 

Golfspilleren 

Golfspilleren har brug for, at den hvide golfbold bliver fremhævet 

i forhold til den grønne baggrundsfarve i græs og træer. Her 

anbefales kontrastfremmende materiale, som skifter fra 25% 

lilla til 75% lilla. 

Grøn 

Et godt allround glas, der absorberer det blå lys 

og reducerer blænding samtidig med, at det 

bevarer farvebalancen. Det forbedrer kontrastevnen 

uden at nå op på blue-blocker niveau. 

Grå 

En neutral farve, der er god til de fleste formål, 

fordi den bevarer farveforskellene. Verden bliver 

lidt mere grå at se på. 

Gul 

Giver god kontrast under dårlige lysforhold i 

tåge og snevejr 

Rosé og let rødlige glas 

Giver endnu skarpere kontrast under dårlige 

lysforhold i tåge og snevejr sammenlignet med 

den gule linse. Den røde farve er samtidig god 

under dårlige lysforhold i skoven. 

Mountainbikeren og løberen 

Til mountainbike og løb i terrænet er der udviklet et materiale, 

der skifter fra gul 25% til grå 75 %. Det er en kombination, der 

giver en god kontrast i den tætte skov og en mørk farveneutral 

nuance i høj sol. 

Vandsport 

Til alle former for sport og hygge på vandet anbefales polariserende 

briller med farveskift. 

Den øgede interesse for at motionere og konkurrere i en høj alder 

har genereret en udvikling, så der i dag findes specielle progressive 

glas til forskellige sportsgrene, f.eks. golf, ski, cykling og løb. 

16

Chefoptiker Caroline Eliasen og retailchef 

Thomas Alnor – partnere i Louis Nielsen i Lyngby 

siden 1. december 2012. 

VI ELSKER AT VÆRE SELVSTÆNDIGE 

MED ET GODT SIKKERHEDSNET 

- Louis Nielsens koncept er ikke bare stærkt. Det er også meget ærligt, og som partnere passer det os 

begge glimrende hver dag at stå på mål for koncepter og værdier, som vi personligt har det rigtig godt 

med. 

- Med partnerskabet i Louis Nielsen følger en stærk opbakning og support på alle væsentlige funktioner 

lige fra marketing til regnskaber. På den måde kan vi hver i sær koncentrere os om kunderne og det, som 

vi hver især er allerbedst til. 

- Det er vanskeligt at blive selvstændig i optikerbranchen i disse år. Hos Louis Nielsen er det ikke bare 

muligt, det er også muligt til en fornuftig pris. 

- Når man har familie og forpligtelser er det perfekt, at man som partner hos Louis Nielsen har en fast 

grundløn samtidig med, at man får andel i overskuddet, når man giver den en skalle og leverer gode resultater. 

Det giver en perfekt kombination mellem sikkerhed og belønning efter fortjeneste. 

- Vi kan helt klar anbefale partnerskabet, som også er en fin ny karrieremulighed og udfordring. 

For yderligere information, læs mere på www.louisnielsen.dk eller kontakt Karsten Spaabæk på 

telefon 3038 3995 eller e-mail: karsten.spaabaek@louisnielsen.dk. Alle henvendelser behandles 

naturligvis 100% fortroligt.


18

Solbrillesæsonen 

2013 

Optikeren har talt med partner i Alive Style Kim Ravn og senior optometrist Gudlín Gná Ingvarsdóttir 

fra Poul Stig Briller, der om nogen har en stor viden om de nyeste trends og tendenser inden for brilleverdenen, 

om, hvad der karakteriserer forårets og sommerens solbrillemode. Og så har vi bedt en 

række danske brilledesignere om at dele deres bedste solbriller for 2013 med os. 

- et moderne gensyn med 

50érne 

Cupcakes, amerikanske diners, strutskørter og Mad Men - 50’erne 

er alle vegne. Også i årets solbrillemode, hvor klassiske faconer får 

et twist i form af nye farvekombinationer og materialevalg. 

Af Malene Østerby 

Hvad kan vi forvente os af sommerens solbrillemode? 

Kim Ravn, partner i Alive Style, der 

markedsfører og forhandler kontroversielle 

mærker som MYKITA, Paul 

Frank, Moscot og Paul & Joe: 

”Det er vores opfattelse, at vi stadig går 

mod mindre størrelser. Inspirationen hentes 

meget i 50-60’ernes USA/New York 

specielt på herresiden. På damesiden har 

vi samme inspirationskilde, men her finder 

vi stadig briller med størrelse på. 

Farvemæssigt er semitransparente 

acetater kommet stærkt igen i 2012 og 

fortsætter i 2013 ved siden af de meget 

dominerende havana og sorte farver. Vi 

ser også nogle kollektioner teste mere 

skrappe farver som neon, gul, lilla og blå 

dog mest som et statement og en modpol 

til de meget klassiske farver, som længe har 

været toneangivende. Jeg vil dog ikke kalde 

det for en trend endnu, mere en bobler.“ 

Gudlín Gná Ingvarsdóttir, senior 

optometrist hos Poul Stig briller i 

indre København, der repræsenterer 

førende mærker som bl.a. Oliver 

Peoples, Celine, Garret Leight og briller 

af eget navn: 

”Vi må indrømme, at det ikke er inden for 

vores branche, vi ser de store stilmæssige 

ryk fra sæson til sæson. Det tager lang tid, 

før tendenser bliver til trends, og trends 

bliver til mainstream mode. 

Vi ser stadig en stærk inspiration fra 

40’erne, 50’erne og 60’erne. Hvert årti har 

selvfølgelig sine særpræg, men overordnet 

kan man sige, at acetatmaterialet stadig 

er altdominerende. Enten i meget kraftig 

udgave eller i en spinkel udgave. Vi har nu 

bevæget os helt væk fra de meget krumme 

og derved sportsprægede modeller og ser 

nu mindre størrelser, hvor både stel og glas 

har en meget flad kurve. Selv om acetat 

er meget dominerende som stelmateriale, 

begynder metalsolbriller stille og roligt at 

komme frem. Vi ser, at den runde pantofacon 

(flad foroven, rund forneden) og den 

kuglerunde er populær i metal og så selvfølgelig 

Ray-Bans pilot model, som stadig 

er meget efterspurgt. Modeller inspireret 

af piloten findes i stort antal, og nærmest 

alle solbrilleproducenter har valgt at lave en 

egen fortolkning af pilotmodellen i deres 

kollektioner.“ 

» 

19


Kattel 

ket vender tilbage 

Gudlín Gná Ingvarsdóttir, fortsat: 

I dag er faconerne ikke så brede, som de 

har været, men til gengæld er de dybere/ 

går længere ned i ansigtet. Til kvinder er den 

mest afgørende nyhed ”kattefaconen”, som 

vi ikke har set i en årrække, men som uden 

tvivl er det næste store. Ellers ser vi også 

store kuglerunde faconer (tænk Janis Joplin) 

og forskellige afskygninger af panto-faconen. 

Til herrer er det stadig den firkantede facon, 

der er populær, men igen er størrelserne reduceret, 

og vi ser klare referencer til 40’erne og 

50’erne. Og så ser vi også, at mændene stille 

og roligt begynder at tage godt imod de runde 

faconer også. 

De mest fremtrædende tendenser, vi regner 

med at introducere for vores kunder, er 

spejlglassene i stærke farver. Her er det glassene 

frem for stellet, der er afgørende for stilen 

og udtrykket. Derudover har mærker som 

blandt andet Oliver Peoples introduceret solclippen, 

som også har været væk fra markedet 

i adskillige år. Oliver Peoples har valgt at lave 

en solclip som kan vippes op, imens den sidder 

på brillen. Dette har vist sig at være uhyre 

populært blandt vores yngre (hipster) kunder. 

Også kombinationen af solclip og spejlglas 

bliver at vente fra forskellige mærker.“ 

Kuglerunde briller 

Små kuglerunde briller i bedste John Lennon-stil gør comeback denne sæson. 

01 

01 

01 

02 

03 

04 

(1)Activist Eyewear model DSC0005_bb, (2) Moscot model Zolman: Flesh, 

(3) Lunettes Kollektion model Le Flaneur, (4) Waiting for the Sun model 19,6 g 

20

Pilotbrillen 

En evig klassiker og evig cool. Igen i år er flere solbriller inspireret af 

pilotbrillens originale form, dog leges der med nye udtryk og materialer. 

Tema: Solbriller 

01 

02 

03 

04 

05 

(1)Brendal model 906017, (2)Oliver Peoples model The Soloist Teardrop, (3)Paul & Joe model 

Lady02, (4)Waiting for the Sun model Tal|COCUche, (5) Lunettes Kollektion model Randolph Aviator 

» 

21


Feminine katteformer 

Legende og glamourøse katteformer vender efter en årrække tilbage 

denne sommer. 


01 

02 

03 

04 

05 

06 

07 

22 

» 

(1)Paul and Jo model Volage38, (2)Ørgreen model Palma Lova, (3)Theo model René Limited 

Edition, (4)Oliver Goldsmith model Bako Matte Latte Side, (5)Brendel model 906023-90, (6) 

Oliver Goldsmith model Lancelot Tortoise on Sand Side, (7)Oliver Peoples model Kiley_Rosesilk

mlindberg 8570 · PATENTED 

» 

23


Fart og maskulinitet 

Selv om mange kollektioner denne sæson er meget tilbageskuende og retro, har flere mærker 

valgt også at lave en mere futuristisk og maskulin model, der giver lidt modvægt i kollektionen. 


01 

02 

03 

04 

05 

(1)Entourage of 7 model Huntington, (2)Oliver Goldsmith model Matador After Eight, 

(3)Rolf model Camaro Sun 55, (4)Jeremy Tarian model Panorama, (5)Theo model René 

24 

»

Cool and ColleCtable 

PREGO ‘UNISEX’ COLLECTION 2013 

Annonce 

Ham, hende og en stor blå pick-up truck. Midt i det solsvedne 

landskab ved en forladt Ranch tester solen PREGOs nye 2013 

kollektion til det yderste. Brænder det håndpolerede acetatstel 

og svider de tonede Carl Zeiss-glas. Både kvaliteten og designet 

holder max – også når du tester et par PREGO! 

PREGO har gjort det igen, og vi skal 

med det samme advare om, at denne 

kollektion kan forårsage samlermani, 

hvad enten man er ’a cool guy’ eller 

’a classy woman’. Kvaliteten holder 

max, og designet giver dig lyst til 

at eje alle shapes og gerne i flere 

farver! Cat-eye facon, 50’er diva, 

rå aviator eller bare et par runde 

Lennon briller. Farvetonerne er sorte, 

havana og rav med markante undtagelser 

i stærk pick-up blå eller klar 

lipstickrød … Se selv, det bliver svært 

at vælge! 

Nostalgien præger hele PREGOs 

kollektion, og selvom ’retro’ efterhånden 

er et slidt ord, så kommer det til 

sin ret ved SS13 kollektionen, der emmer 

af svundne tider i en nutidig ånd. 

Der er hele 157 nyheder i en samlet 

kollektion på 194 kombinationer. Ud 

af disse er de 181 velegnede til at 

montere optiske styrkeglas i, så du 

ubesværet kan skifte fra almindelig 

brille til cool shades. 

Manden bag PREGO, Jesper Jensen, 

understreger at ”… kollektionen er for 

rigtige mænd og sande divaer.” 

Rammerne er markante og iøjnefaldende, 

og mange af stellene 

leger med flerlags-acetat, 

der giver et fantastisk 

spil mellem brillefronten, 

kanterne 

og brillens 

bagside. 

En designdetalje, der kræver teknik 

og menneskeligt håndelag – og det 

mestrer PREGO. 

Alle stellene fra PREGO er håndlavede 

i flerlags-acetat. Hvert enkelt stel 

er desuden omhyggeligt håndpoleret, 

så ingen skarpe kanter generer, og 

på metalstellene er næsepuderne 

udført i behagelig blød silikone. Hvor 

designet tillader det, er stængerne 

monteret med ’stop-hængsel’, så enden 

af brillestangen ikke ridser brilleglasset, 

når brillen foldes sammen. 

Glassene er solbrilleglas i højeste 

kvalitet, som beskytter mod solens 

skadelige UV-stråler – de fleste er 

med anerkendte Carl Zeiss-glas. 

Næsten alle modeller kan tillige monteres 

med styrkeglas. Alle briller leveres 

i et foldbart etui med en lækker 

mikrofiberpose. 

PREGO – cool and collectable. What 

is not to like? 

Pris – Alle solbriller fra PREGO er 

håndlavede i højeste kvalitet til en fornuftig 

pris. Alle modeller koster mellem 

649,- og 899,-. Nærmeste forhandler 

oplyses på telefon 65 94 15 40. 

Frands Jensen A/S 

Tlf: 65 94 15 40 

www.frandsjensen.dk 

Se i øvrigt, hvad PREGO tilbyder på: 

www.PREGOeyewear.dk


Hvilke danske solbriller er de hotteste? 

– Vi har spurgt 

designerne 

LINDBERG, Birgitte Stentoft Bøjvad, 

Sales and Marketing Manager: 

Den nye LINDBERG Sun model 8571 er designet og 

håndlavet i den fantastiske kvalitet og funktionalitet, 

som LINDBERGs brillekollektioner er kendt for. 

Den lækre finish og de mange innovative detaljer 

gør modellen til en unik luksus-accessory. 

Titaniumstængerne har en dyb sandfarve og 

oplevet sammen med den transparente front giver 

det en lækker understated farveoplevelse. 

Solbrillen har Zeiss Fashion solbrilleglas, som 

sikrer optisk kvalitet og optimal øjenbeskyttelse. 

Alle glassene er forsynet med en effektiv antireflex 

coating. Endvidere er glasset belagt med UV 

Protection Filter samt en Easy Clean Coating, der 

sikrer problemfri vedligeholdelse. Kombinationen af 

LINDBERG og ZEISS´ høje teknologiske niveau sikrer 

et enestående produkt for brugeren. 

Inface, Annette Jensen, Art Director: 

Vores design-team har skabt en komplet solbrillekollektion 

i acetat, metal og interessante 

materialekonstellationer. Designet er retro 

tilført et strejf af fransk Riviera, lige som 

sport og mode også er et tema. Den viste 

model er en retro herrebrille i en eksklusiv 

mat italiensk acetat med en super pasform. 

Modellen er helt i tråd med tidens trend, 

hvor alting er både hurtigt og langsomt; vi 

er lokale og globale borgere. 

FLEYE, Annette Saust Estø, designer og medstifter: 

Nine Eyewear, Jens William Sørensen, designer og stifter: 

Solbrillen, model 2116S, er fremstillet i en kombination af titanium 

og beta-titanium. Brillen er derfor ikke alene uhyre let men også 

fleksibel, hvilket gør, at den sidder rigtig godt på hovedet - selv 

på en varm sommerdag. Brillen, der desuden er håndlavet i Japan, 

er monteret med graduerede CR39 glas i bedste kvalitet. Brillen 

leveres pt. i fem forskellige farver. 

Vi er stolte af at kunne præsentere vores polariserede 

clip-on, der er specialdesignet til FLEYE’s briller. FLEYE’s 

clip-on passer brillens facon og farver perfekt! Her er 

det en feminin 1950’er brille i en elegant kombination 

af superlet beta-titanium og semi-transparent 

acetat i brun/blå/turkis. Dejlige sommerfarver 

til strand, solskin og turkisblåt hav. 

26


Bellinger house, Rikke Levinsen, Marketing Manager: 

Model Pitchpole fra Blac er vores bud på sommerens solbrille. 

Det er en ren kulfiberbrille håndlavet i vores produktion 

i Danmark. Den vejer meget lidt og har en super cool 

kulfiberoverflade. Cool, maskulin og sporty brille. 

Carlottas Village, Charlotte Dokkedal 

Leth, designer og medstifter: 

ETHEL er her vist i farve C3; Pink acetatstel med 

bordeaux/pink gradueret linse fra Carl Zeiss. 

ETHEL har sit navn fra Kennedyfamilien. Vi syntes 

ikke altid, Jackie skulle have al opmærksomheden. 

Og så følger ETHEL op på retro- og Mad Menstilen, 

som vi kan se holder, også i 2013. ETHEL 

har dog fået lov at sprælle lidt mere end de typiske 

nedtonede 50´er farver og er helt aktuel til 

den pink bølge, der kommer på tøjet her i foråret. 

ETHEL fås også i sort og i beige med leopardprint. 

Ørgreen Optics, Sahra Lysell, farvespecialist: 

Vi har leget med kontrasten mellem varm og kold 

på denne farve og det, at der opstår et 3. univers, 

når disse kombineres. Den matte lerfarve har 

et industrielt udtryk, og den blanke guld er luksuriøs 

og lækker. Det skaber et unikt og smukt udtryk - 

min absolut yndlingsfarve blandt de nye solbriller. 

Model Faye col. 392 Mat Clay - Shiny Gold. 

Monoqool, Allan G. Petersen, medstifter: 

Vi tror på, en af tendenserne er mod et super 

enkelt designudtryk. Mercury-solbrillen er 

baseret på en meget simpel idé. En front i ét 

stykke og ét sæt stænger. Mere enkelt kan 

det ikke gøres. Model Mercury ME9050 er 

en super letvægtsbrille på 6 gram. Den findes 

også i en fotokromatisk udgave, hvor brillen 

bliver mørk, når man går ud i stærk solskin. 

Kilsgaard Eyewear, Jacob Kilsgaard, designer og stifter: 

Vi mener som bekendt, at mindre er mere. Vores solbriller er kendetegnende 

ved de samme rene linjer og farver som vores brillestel. 

Samtidig syntes vi ikke nødvendigvis, at større er bedre. Derfor har 

de fleste af vores solbrillemodeller klassiske faconer og er »normale« 

i størrelsen, da vi mener, at dette udtryk har længst levetid. Således 

håber vi at opfylde vores eget ønske om, at vores designs har en længere 

levetid end andre produkter. Den viste model SUN3 er inspireret 

af det klassiske pantolook med et let strøg af syditaliensk kant. Vi tror 

på, de klassiske farver og faconer vil kendetegne denne sæson. 

» 

27

Sunglass model: X8311B 

R 

N

ANNONCE 

Blændfrit syn 

Effektiv polarisation 

Klare kontraster 

Naturlige farver 

Reduceret træthed i øjnene 

N 

100% UV 400 beskyttelse (UVA; UVB og UVC stråler) 

Thermofusion Technology for forvrængningsfrit syn 

Ridsemodstand 

Stødabsorberende 

Kvalitets stel 

Komfort 

Alle undersøgelser viser at efterspørgslen på 

polariserende linser stiger og vil fortsætte med at 

stige fremover. 

Hvad er polarisation egentlig? 

Lyset fra solen bevæger sig i alle retninger. Når 

lyset reflekteres på en horisontal flade, som en 

vej eller en vandoverflade, bliver det meget ofte 

koncentreret horisontalt. Det kaldes ’blænding’. 

Vertikalt lys er nyttigt for øjet, men det horisontale 

lys (blændingen) blokerer det nyttige lys, som gør 

det svært og ubehageligt at se. 

Det polariserende filter blokerer det horisontale lys 

(blændingen) og tillader kun nyttigt lys at trænge 

igennem, hvilket gør at den som ser igennem et 

polariserende filter kan se mere klart og ser bedre 

kontraster. 

Ikke-polariserende linser opfylder kravet om 100% 

UV-beskyttelse, men udover det reducerer de bare 

mængden af lys der kommer igennem til øjet og 

gør synet mørkere, de blokerer ikke for blænding. 

Den største oplevelse med solbriller med 

polariserende solbriller mod ikke-polariserende 

solbriller er den umiddelbare fornemmelse af at 

øjnene kan slappe af ’rynken mellem øjenbrynene 

forsvinder’ og de fleste som normalt bruger 

ikke-polariserende solbriller kan sikkert nikke 

genkendende til at man stadig skal knibe øjnene 

sammen i stærkt sollys, at man til og med kan 

få hovedpine af at være i stærk sollys for længe. 

Solbriller med polariserende linser kan afhjælpe 

dette – man ser klarere, flere kontraster og øjnene 

kan slappe af, samtidig beskytter de som alle andre 

solbriller også mod UV-lys. 

Polaroid producerer linser ved hjælp af 

ThermofusionTM teknologien. Den nye UltraSight 

linse har 9 lag, i midten det polariserende filter, på 

hver side af det polariserende filter sidder to lag 

med UV-beskyttelse op til 400 nm (Europa standard 

380 nm), yderst kommer to lag med forbedret 

ridse- og stødmodstand. For at forme linsen, 

placeres den i en konkav/konveks form, hvor den 

med hjælp af varme, højt pres og præcision formes, 

så den bliver optisk korrekt. 

UltraSight linsen, produceret ved hjælp af Thermofusion TM 

www.polaroideyewear.se


Behovet for øjenbeskyttelse mod 

uv-stråling 

UV-eksponering af øjet og deraf følgende 

problemer og hjælpe dem med at beskytte 

deres øjne. 

Tidsskriftet Eye and Contact Lens publicerede 

sidste år en række artikler af 13 

anerkendte forfattere inden for dette emne, 

herunder: UV-eksponering i forhold til den 

offentlige sundhedssektor og behovet for 

beskyttelse, nedbrydningen af ozonlaget, 

daglige og sæsonmæssige variationer i den 

okulære UV-eksponering, UV-inducerede tiloversat 

Af LanguageWire 

30 

Bør vi rådgive vores patienter 

om behovet for øjenbeskyttelse? 

Professor James Wolffsohn 

gennemgår den seneste 

forskning på dette område. 

Der er næppe ret mange, der vil 

bestride, at det har uønskede 

bivirkninger at udsætte huden for 

sollys, og de fleste vil anbefale folk i deres 

omgangskreds at beskytte huden. Derfor er 

det vigtigt at undersøge, hvor meget og hvilken 

type evidens der findes i den fagfællebedømte 

litteratur vedrørende UV-eksponerings 

indvirkning på øjenskader. Denne evidens vil 

hjælpe os med at forstå behovet for at øge 

vores patienters opmærksomhed omkring

stande i øjets forreste segment og PLF-effekten, 

fototoksicitet og retina, UV-lysets rolle i 

aldersrelateret maculadegeneration (AMD) 

samt optimal UV-beskyttelse af øjnene. Alle 

forfatterne var blevet inviteret til at deltage i et 

symposium, der var sponsoreret af tidsskriftet 

og Contact Lens Association of Ophthalmologists, 

Inc. (CLAO), som blev finansieret af et 

uddannelsestilskud fra Johnson and Johnson 

Vision Care. Formålet med denne artikel er 

at beskrive hovedpunkterne i de 104 siders 

akkumuleret evidens og nogle få afhandlinger, 

der er blevet publiceret siden symposiet. 

Offentlig sundhed 

Optikere har ikke kun til opgave at korrigere 

refraktive fejl og informere om det udbud af 

korrektionsmuligheder, der vil optimere en 

patients synsmæssige livskvalitet – de spiller 

også en vigtig rolle i forhold til øjensundhed. 

Øjensygdomme skal ikke blot konstateres 

og behandles, for det endegyldige mål med 

enhver sundhedsstrategi er forebyggelse. 

Patienthistorikken skal anvendes med henblik 

på at identificere risikofaktorer som rygning 

(visse faktorer, såsom køn, kan naturligvis ikke 

ændres!) og rådgive om deres indvirkning, så 

patienterne kan træffe kvalificerede beslutninger 

angående deres livsstil. 

Mange lande har i de seneste årtier udarbejdet 

højt promoverede solbeskyttelseskampagner, 

som har fået medvind takket være 

kraftigt stigende forekomster af hudcancer 

og bekymringer i forhold til nedbrydningen af 

ozonlaget, som medfører øget UVB-stråling 

(280-315 nm) ved Jordens overflade. 1 Det er 

velkendt, hvilke bivirkninger det har at udsætte 

huden for overdreven UV-eksponering, men 

UV-eksponeringen har også en positiv indvirkning 

på fx den endogene D-vitaminsyntese, 

som er vigtig, idet mangel på D-vitamin er 

forbundet med en bred vifte af cancertyper, 

autoimmune sygdomme som multipel 

sclerose og type I-diabetes, infektioner som 

influenza og tuberkulose, psykiatriske lidelser 

og hjerte-kar-sygdomme. 2 Reguleringen af 

søvncyklussen (døgnrytmen) gennem den 

relativt nyligt identificerede undertrykkelse 

af melatoninreceptorne i retina (som også er 

forbundet med cancerforekomst og -progrediering) 

er også en positiv virkning, om end 

den medieres via blåt snarere end ultraviolet 

lys. 3,4 Disse modstridende sundhedsvirkninger 

gør den offentlige formidling, som Australiens 

»slip (on a shirt), slap (on a hat) slop 

(on sunscreen)« mindre gennemslagskraftig 

(udvidet med »seek (shadow)« og »slide (on 

sunglasses)« i 2007). 5 Det er dog uklart, om 

der findes et tilsvarende dilemma i forhold til 

UV-relaterede øjentilstande. 

Verdenssundhedsorganisationen publicerede 

i 2006 en undersøgelse af den globale 

sygdomsbyrde som følge af UV-stråling. 6 

På baggrund af den evidens, som de havde 

adgang til, anslog de, at 25% af den samlede 

sygdomsbyrde som følge af katarakter skyldtes 

kortikale katarakter (under forudsætning af, at 

der er en kausal relation mellem UV-stråling og 

kortikal katarakt), og at den samlede sygdomsbyrde 

i form af katarakter ville kunne reduceres 

med 5%, hvis man undgik UV-eksponering af 

øjet. I sin gennemgang anfægtede Lucas 7 en 

række af modellens begrænsninger, herunder 

den manglende hensyntagen til regionale 

variationer i befolkningsdemografi, livsstil, 

socioøkonomisk status og omgivelsernes UVstråling 

samt den epidemiologiske evidens for, 

at kataraktinduceret synstab er en risikofaktor 

i forhold til præmatur mortalitet. 8 

Faldende eller udfladende incidensrater 

for UV-relaterede cancerformer udgør en vis 

evidens for effekten af det offentlige sundhedssystems 

kampagner med fokus på solbeskyttelse, 

som i hvert fald på kort sigt påvirker 

befolkningens viden og adfærd i forhold til 

solsikkerhed. 9 Selvom det synes plausibelt, at 

det kan mindske risikoen for UV-inducerede 

øjensygdomme at gå med UV-blokerende 

solbriller og/eller hat, er evidensgrundlaget 

indtil videre begrænset. Man har sågar antaget, 

at promoveringen af solbriller i områder 

med høj UV-stråling kan medføre en stigning i 

UV-inducerede øjenskader, 10 ved at man modvirker 

de naturlige forsvarsmekanismer i form 

af kontraktion af pupillen og sammenknibning 

af øjnene. 11 

Daglig og sæsonmæssig 

UV-eksponering 

Man ved, at solens UV-stråling generelt er 

højere på lave breddegrader, 12,13 om sommeren 

og fra klokken 10 til 14 hver dag. 14 Verdenssundhedsorganisationen 

har i samarbejde 

med partnere over hele verden udarbejdet 

et UV-indeks, som er en lineær skala fra 0 til 

10 baseret på den aktuelle UV-stråling under 

standardiserede forhold (nedbrydningen af 

ozonlaget medfører dog nu værdier over 

10, da relationen til UV-strålingen er vægtet 

efter bølgelængde). Deres mål var at give 

befolkningen bedre information om behovet 

for at beskytte huden, når UV-strålingen 

er høj. 15 Indekset er baseret på erytemdosis 

for personer, der primært udsættes for UVeksponering 

direkte oppefra. For øjet er det 

dog mindre almindeligt med direkte eksponering 

på grund af øjenbrynets og øjenlågets 

afskærmning. 11 Sasaki og kolleger kom frem 

til, at UV-indekset adskilte sig så meget fra 

deres målinger af den okulære eksponering, at 

de betragtede det som ugyldigt i forhold til at 

fastsætte øjenrisikoen og advarede om, at det 

kunne være voldsomt misvisende. Stod man 

» 

31


for eksempel med ansigtet vendt mod solen 

i Japan i september, forekom den maksimale 

intensitet på øjets overflade omkring klokken 

9 og klokken 14-15 i en bimodal (to toppe) 

fordeling. 16 

Det betyder, at lysspredning og refleksion 

er en større bekymring i forhold til øjet 

end direkte eksponering. Derudover fokuserer 

cornea og den krystallinske linse det 

indgående lys på retina og øger dermed forstærkningen 

op til 100 gange. 17 Dermed kan 

selv UV-strålingsdoser, der har en begrænset 

virkning på huden, være i stand til at beskadige 

øjets indvendige væv. Det er ikke tilstrækkeligt 

kun at beskytte øjnene om sommeren eller 

omkring middagstid, da UV-eksponeringen 

kan optræde hele dagen og hele året. 

Figur 1: Kortikal katarakt 

(med tilladelse fra David Ruston) 

Figur 2: Aldersrelateret 

maculadegeneration 

(med tilladelse fra professor Christina Grupcheva) 

UV-stråling og øjets forreste 

segment 

De tilstande, hvor sollys har spillet en rolle i 

patogenesen, kaldes ‘‘ophthalmohelioser’’. 18 

Den nuværende evidens peger i retning af, at 

det udelukkende har uønskede virkninger at 

eksponere øjet for UV-stråling. Der er stærk 

evidens for, at en akut, højdosis eksponering 

for UV-stråling forårsager fotokeratitis og 

fotokonjunktivitis, mens kronisk eksponering 

for selv en lavdosis UV-stråling er en risikofaktor 

i forhold til katarakt (Figur 1), pterygium 

og skvamøst cellekarcinom i cornea og 

konjunktiva. 

Der er indtil videre mindre entydig evidens 

i forhold til andre tilstande, herunder okulært 

melanom og aldersrelateret maculadegeneration 

(Figur 2). Øjensygdomme forårsaget 

af ultraviolet stråling er almindelige (Tabel 1) 

og invaliderende og medfører en betragtelig 

sygdomsbyrde på verdensplan. 

PLF-effekten (Figur 3 og 4) forklarer, hvorfor 

pterygia optræder hyppigere på den nasale 

snarere end den mere eksponerede temporale 

konjunktiva. Man har ved hjælp af nøje observation 

og ”ray tracing” kunnet påvise, at det 

forreste segment i øjet ved at fungere som 

en sidevendt linse fokuserer lyset på tværs 

af det forreste kammer til den modsatte side 

af øjet, mere nøjagtigt til den distale (nasale) 

limbus. Det perifert fokuserede lys undviger 

de superficielle stamcellers normale beskyttelsesfunktion 

ved at ramme de basale og relativt 

Figur 3: 

PLF-effekt 

Figur 4: 

Grafisk demonstration af PLF-effekten (perifert fokuseret lys) 

ubeskyttede stamceller. 19 Det forklarer også, 

hvorfor kortikale katarakter har en tendens 

til at være mest alvorlige i den nedre nasale 

region. 20 Graden af fokusering mod limbus 

afhænger dels af corneas form, forkammerets 

dybde og den krystallinske linses fokus, hvilket 

muligvis kan forklare, hvorfor nogle individer er 

mere udsatte end andre i det samme miljø. Den 

kraftigste lysintensitet ved det distale limbus 

er cirka 20 gange højere end den incidente 

lysintensitet og optræder i en incidensvinkel 

eller 

på 104 grader, hvilket skaber en kompleks 

fokal lysbue. 21,22 

Så længe den krystallinske linse med sine 

gule pigmenter bestående af 3-hydroxykynurenin 

og sine glykosider er til stede, er det 

relativt lidt UVA- og UVB-stråling, der når 

frem til retina. Til gengæld vil intens, akut UVstråling 

eller kronisk UV-eksponering føre til, at 

der dannes katarakter, eftersom der ikke produceres 

ret meget protein i linsens fiberceller, 

hvorved skaden akkumuleres livet igennem. 23 

34

CV/GE/FOTO/AIRT/PA/121119/DK 

DET ER IKKE SIKKERT DINE ASTIGMATISKE 

KUNDER VED, HVAD ASTIGMATISME ER 

Men de vil med sikkerhed have fordel af at bruge toriske kontaktlinser 

Med de avancerede bløde kontaktlinser til astigmatisme fra Alcon ® , AIR OPTIX ® for ASTIGMATISM 

og DAILIES ® Toric, kan du bedre opfylde deres behov. Linserne gør det nemt at foretage en 

tilpasning samt giver et fremragende syn og sikrer stor kundetilfredshed 1 . 

Kontakt din Alcon-repræsentant for 

at bestille prøvelinser. 

*AIR OPTIX ® for ASTIGMATISM-kontaktlinser: Dk/t = 108 @ -3,00D, -1,25D x 180. Andre faktorer kan påvirke øjets sundhed. Reference: 1 - CIBA VISIONs egne data, 2009. I en klinisk undersøgelse med deltagelse af 

771 optikere. AIR OPTIX ® , AIR OPTIX ® for ASTIGMATISM, DAILIES ® , DAILIES ® Toric, CIBA VISION ® , AIR OPTIX ® -logoet, DAILIES ® -logoet, CIBA VISION ® -logoet og ALCON ® -logoet er varemærker tilhørende Novartis AG. 

CIBA VISION ® er nu en del af Alcon, som er en division under Novartis. 

©2012 Novartis 2012-250-31042. 

» 

35


Både in vitro- og in vivo-studier understøtter 

hypotesen om, at lysindtrængningen i øjet er 

en signifikant bidragende faktor i katarakters 

genese, og den primære effekt foregår i form 

af fotokemisk generering af reaktive iltarter, 

som resulterer i en oxidativ belastning af 

vævet. 24 Den unge retina er særligt udsat for 

at blive beskadiget ved UV-eksponering, idet 

den unge linse endnu ikke har syntetiseret det 

gule pigment, som forhindrer UV-strålingens 

forplantning til retina. 25,26 

UV-stråling og øjets bagerste 

segment 

Selvom den krystallinske linse hos voksne 

effektivt skærmer retina mod bølgelængder 

på under 360 nm, kan lys i den spektrale 

båndbredde fra 360 til cirka 550 nm trænge 

ind i retina, og den indeholder fotoner med 

tilstrækkelig energi til at forårsage fotokemiske 

skader. Alt efter bølgelængden og eksponeringens 

varighed sker lysets interaktion med 

vævet i form af tre generelle mekanismer: 

Termisk, mekanisk eller fotokemisk. Naturlige 

lyskilder som solen udsender UV-fotoner med 

en længere bølgelængde, hvilket typisk medfører 

fotokemiske skader, eftersom energien 

ikke bliver begrænset til lagene i retina (hvilket 

ville resultere i termiske eller mekaniske 

skader). Fotokemiske skader i retina opstår 

som følge af direkte reaktioner, der involverer 

proton- eller elektronoverførsler og reaktioner, 

der involverer mekanismer med reaktive 

iltarter. Almindeligt anvendte lægemidler – 

såsom visse antibiotika, ikke-steroide antiinflammatoriske 

midler (NSAID), psykofarmaka 

og sågar naturmedicin – kan fungere som 

fotosensibilisatorer, som øger UV-strålingens 

skadelige virkning på retina, hvis den exciteres 

af UVA eller synligt lys, der trænger tilstrækkeligt 

langt ind i retina. 27 

Pigmentepitelet i retina og øjeæblet indeholder 

melanin, som absorberer UV-stråling 

og beskytter retina mod UV-indicerede skader. 

Med alderen bliver øjets melanin dog 

bleget af lyset, hvilket medfører en mindre 

effektiv beskyttelse mod UV-skader. 28 Hos 

personer over 50 år udgør blåt lys med en 

kort bølgelængde på cirka 430 nm en øget 

sundhedsrisiko i form af fotooxidationsreaktioner. 

29,30 Lipofuscin, som ophobes i øjet 

Tabel 1: 

Øjentilstande, hvor sollys har spillet en rolle i patogenesen 

Øjenlåg 

Øjets overflade 

Krystallinsk linse 

Uvea 

Glaslegemet 

Retina 

Rynker 

Solskoldning 

Fotosensitivitetsreaktioner 

Cikatrice på ektropion 

Dermatochalase 

Præmaligne forandringer 

Maligne forandringer (basalt cellekarcinom) 

Skvamøst cellekarcinom 

Primært erhvervet melanose 

Melanom 

Pinguecula 

Pterygium 

Klimatisk keratopati 

Aktinisk granulom 

Fotokeratitis 

Arcus 

Båndkeratopati 

Endotel polymorfisme i cornea 

Reaktivering af herpes keratitis 

Skleritis i porfyri 

Sclerale belægninger 

Uklarheder efter fotorefraktiv keratektomi (PRK) 

Dysplasi og malignitet i cornea eller konjunktiva 

Vernal keratokonjunktivitis (VKC) 

Katarakt 

Kapsulær brokdannelse i øjets forreste segment 

Tidlig presbyopi 

Kapsulær pseudoeksfoliation 

Subluksation ved Marfans syndrom 

Intraokulær linsedysfotopsi 

Melanom 

Meiose 

Pigmentspredning 

Uveitis 

Fejl i blod-øje-barriere 

Fordråbning 

Fotisk makulopati 

Erytropsi 

Maculadegeneration 

Koroidalt melanom 

Synstab med fotostress ved carotisstenose 

Forstyrrelser i døgnrytmen 

36

NYhed 2013 

UV beskyttelse på alle crizal 

25 

E 

- S P F 

EYE-SUN PROTECTION FACTOR 

25 

Unik 


E 

- S P F 


25 

Unik 


Unik 

Vandafvisning 

E 

- S P F 


50+ 

E 

- S P F 


UV-EKSPONERING VED 

TRANSMISSION 

UV-EKSPONERING VED REFLKSION 

25 

E 

- S P F 

** 


50+ 

E 

- S P F 


Unik 


Vand 

Fremragende 

Ridsebeskyttelse 

God 

Smudsbeskyttelse 

Fremragende 

Anti-refleks 

Vand 

Bedste 

Støvafvisning 

Fremragende 


Fremragende 


Fremragende 

Anti-refleks 

Bedste 

Støvafvisning 

Bedste 


Bedste 


Bedste 

Anti-refleks 

God Bedre State-of-the-art 

Unik 


Vand 

Fremragende 


Fremragende 


Fremragende 

Anti-refleks 

State-of-the-art 

Sun 

altiD Ultrabeskyttelse MOD UV 

Nu er der UV beskyttelse på alle coatninger i crizal linjen. 

Ultrabeskyttelsen eliminerer UV stråler både gennem glasset og 

refleksion af UV stråler fra glassets bagside. Det gør crizal til den 

sikreste og klareste coatning. 

* Den bedste UV-beskyttelse målt med e-spF, sammenlignet med antifleks på klare og farveskiftende glas i tilsvarende materiale. e-spF er målt under 

kontrolleret forhold og angivet derefter. 

** 25 for alle klare crizal UV glas, undtagen klare essilor Orma ® e-spF = 10. 50 + for alle sol glas med crizal sun UV – også Orma ®


med alderen, producer singlet oxygen som 

modsvar til det blå lys, superoxider og frie 

radikaler, som beskadiger pigmentepitelet i 

retina. 31-32 Stavene og tapperne vil efterhånden 

dø, fordi de ikke længere får næring fra 

pigmentepitelet i retina, hvilket menes at føre 

til aldersrelateret maculadegeneration (AMD). 

Maculapigment som lutein og zeaxanthin giver 

en vis beskyttelse mod inflammatoriske og 

fotooxidative skader, men beskyttelsen aftager 

med alderen. 33,34 

Langvarig eksponering for kortbølgelys 

i dyreforsøg førte til skader på retina, som 

svarer til de skader, der ses hos patienter 

med AMD. Den epidemiologiske evidens for 

lyseksponering som en årsag til AMD er ikke 

entydig. 35 Visse kliniske studier fandt en positiv 

sammenhæng mellem soleksponering og 

AMD, for eksempel at den mængde tid, der 

blev tilbragt udendørs, påvirkede udviklingen 

af AMD i Beaver Dam-studiet i USA, 36 og 

eksponering for blåt lys og kortbølgelys blev 

associeret med AMD i to australske studier. 37-38 

Andre har dog ikke kunnet finde en korrelation 

mellem eksponering for sollys og AMD. 39-42 

Et studie, som havde til formål at påvise, at 

UV-beskyttelse mindsker maculadegenerationsraten, 

ville kunne strække sig over en 

menneskealder, men en retrospektiv analyse af 

UV-beskyttelse over en periode på cirka 5 år 

har for nylig vist sig at resultere i højere optisk 

densitet i maculapigmentet, hvilket tidligere er 

blevet associeret med mindre AMD. 43 

Okulær UV-beskyttelse 

Der findes en række alternativer, som potentielt 

kan beskytte øjet mod UV-stråling. Hatte 

og paraplyer kan give en vis beskyttelse mod 

solenergi, der kommer oppefra, ved at reducere 

skæret. Som beskrevet forhindrer de dog 

ikke den signifikante okulære eksponering fra 

lysspredning, og når solen står tættere på horisonten. 

De sidste tre artikler i særudgaven af 

Eye & Contact Lens omhandler de øvrige alternativer 

til UV-beskyttelse fra briller og solbriller 

til kontaktlinser. 44-46 Selvom omfanget af denne 

artikel ikke tillader, at alle de problemstillinger, 

der tages op, kan gennemgås her, er der en 

række vigtige pointer. Alle dosimetristudier på 

mannequindukker viser, at den beskyttelse, 

som solbriller giver, afhænger af brillestellets 

udformning, 47-52 men det er et faktum, som 

man traditionelt har ignoreret i forbindelse med 

solbrillestandarder. 53,54 De samme problemer 

viser sig i forbindelse med brilleglas. Reduktionen 

af det synlige lys, der passerer igennem 

solbrillerne, vil sandsynligvis give større pupiller 

og forhindre, at man kniber øjnene sammen, 

hvilket ellers er to af øjets beskyttelsesmekanismer 

mod kraftig soleksponering. Studier har 

konsekvent indikeret, at en biologisk vægtet 

UV-eksponering på cirka 20 procent af lyset 

fra omgivelserne når frem til øjet ved brug 

af solbriller i konventionel udformning uden 

perifer beskyttelse. 47-52 Dette, sammenholdt 

med den PLF-effekt, der blev beskrevet 

tidligere, understreger, hvor vigtigt det er 

at have tætsiddende sideværn. Det er dog 

sjældent, at briller og solbriller udstyres med 

disse. Derfor fremstår UV-blokerende bløde 

kontaktlinser, som dækker cornea, limbus og 

en stor del af den bulbære konjunktiva, som 

den optimale løsning: Klasse 1-linser blokerer 

for mindst 99 procent af UVB- og 90 procent 

af UVA-strålingen, mens klasse 2 blokerer for 

mindst 95 procent af UVB- og 50 procent 

af UVA-strålingen. I kombination med hat og 

solbriller giver UV-blokerende kontaktlinser 

Opsummering af hovedpunkter 

• Det offentlige sundhedsvæsens kampagner 

om faren ved UV-stråling har reduceret 

forekomsten af hudcancer 

• Selvom UV-eksponering kan have visse 

gavnlige virkninger (fx. D-vitaminsyntese, 

som beskytter mod visse systemiske sygdomme), 

er der ingen kendte fordele ved 

okulær UV-eksponering 

• I modsætning til skader på huden (primært 

fra direkte UV-eksponering) er øjet udsat 

for UV-eksponering hele dagen og hele året 

på grund af lysspredning og refleksioner 

• Det publicerede UV-indeks er misvisende 

i forhold til øjenskader – UV-eksponering 

med begrænset påvirkning af huden kan 

beskadige væv i øjet 

• UV-eksponering er impliceret i patogenesen 

i en række ophthalmohelioser, herunder 

fotokeratitis, pinguecula, pterygium, 

skvamøst cellekarcinom, kortikal katarakt 

og maculadegeneration 

• PLF-effekten (perifer fokusering af lys) 

kan undvige de naturlige stamcellebeskyttelsesmekanismer 

og øge lysintensiteten 

ved det nasale limbus 20 gange, hvilket 

påvirker konjunktiva og den krystallinske 

linse 

• Den unge retina er særligt udsat for skader 

som følge af UV-eksponering 

 

muligheder for at beskytte sig 

imod UV-eksponering 

• Hatte og paraplyer kan beskytte mod solenergi 

direkte oppefra, men de begrænser 

ikke den signifikante okulære UV-eksponering 

fra lysspredning, og når solen står 

tæt på horisonten. 

• Briller og solbrillers UV-beskyttelse 

afhænger hovedsageligt af brillestellets 

udformning – sideværn er afgørende, især 

på grund af PLF-effekten 

• UV-blokerende klasse 1- og 2-kontaktlinser 

dækker cornea, limbus og en stor 

del af den bulbære konjunktiva og er den 

optimale løsning til beskyttelse hele dagen 

og hele året. 

Optikere har pligt til at: 

• Advare patienter om de skader, som UVeksponering 

kan forårsage 

• Fortælle patienterne, hvordan de kan 

beskytte deres øjne med en kombination 

af hat, heldækkende solbriller og UV-blokerende 

klasse 1- eller 2-kontaktlinser. 

38

Wind & Ice – Feinschmecker forårskampagne 2013 

Kampagnen er optaget i Moskva, og lavet i samarbejde 

med den russiske multikunstner Evegny. 

Se mere på feinschmeckeroptik.dk


omfattende beskyttelse mod alle former for 

UV-eksponering, uanset om det er direkte, 

reflekteret eller refrakteret. 

Et par afhandlinger, som blev publiceret 

efter Eye & Contact Lens og CLAO-symposiet, 

har kigget specifikt på moderne kontaktlinsematerialers 

UV-blokerende egenskaber. 

Andley og kolleger undersøgte ef fekten af 

en ikke-UV-blokerende silikone hydro gel linse 

sammenlignet med silikonehydrogellinsen 

senofilcon A (ACUVUE® OASYS®), som har 

klasse 1 UV-blokerende egenskaber, 55 og 

undersøgelsen viste, at sidstnævnte beskyttede 

in vitro-epitelcellekulturer og krystallinske 

linser fra humane donorer fuldstændig 

mod UVB-stråleinducerede skader, hvorimod 

førstnævnte ikke ydede nogen beskyttelse. 56 

I et in vivo-dyreforsøg blev de to samme 

silikonehydrogellinser sammenlignet med en 

ikke-kontaktlinsebærer ved eksponering for 

højdosis UVB i 30 minutter. Ved bestråling 

af øjne uden kontaktlinse på den okulære 

overflade opstod der subkapsulær opacificering 

af den krystallinske linse i det forreste 

segment, der opstod vakuoler i cornea, og 

der forekom tab af epitelceller i cornea samt 

opsvulmen og brud på enkeltstrenget dna. Ved 

brug af den ikke-UV-blokerende kontaktlinse 

forekom der lignende virkninger, hvorimod 

den UV-blokerende kontaktlinse senofilcon 

A stort set beskyttede øjet fuldstændig mod 

alle uønskede virkninger af UVB-strålingen. 57 

Konklusion 

Gennemgangen af artiklerne fra specialudgaven 

af Eye & Contact Lens (2011) og nyere 

afhandlinger viser tydeligt, at der er en kraftig 

sammenhæng mellem eksponering for sollys 

og vævsskader i øjets forreste segment, 

men det kræver yderligere forskning at bevise 

entydigt, at der er en direkte sammenhæng 

mellem aldersrelaterede tilstande som AMD 

og kronisk UV-stråling fra omgivelserne. Da 

der ikke findes evidens for, at det kan skade at 

blokere for UV-eksponering af øjet, virker det 

dog fornuftigt at foreslå, at optikere har pligt til 

så vidt muligt at opfordre til, at man følger de 

gældende strategier for UV-beskyttelse af øjet. 

Optikere bør advare deres patienter om de 

skader, som UV-eksponering kan forårsage i 

deres øjne, og fortælle dem, hvordan de kan 

beskytte deres øjne med en kombination af 

hat, heldækkende solbriller og klasse 1- eller 

2-kontaktlinser med UV-blokerende egenskaber. 

Eftersom UV-indekset ikke er en brugbar 

indikator for okulær UV-eksponering, kan 

beskyttelse med UV-blokerende kontaktlinser 

hele dagen og året rundt overvejes som en god 

grund til at anbefale ikke-kontaktlinsebærere 

at begynde at gå med kontaktlinser. 

Professor James Wolffsohn er Deputy Dean of Life 

and Health Sciences på Aston University. Han har 

publiceret mere end 110 internationale fagfællebedømte 

artikler og forelæsninger. 

Tak til 

Denne artikel blev støttet af et uddannelsestilskud 

fra Johnson & Johnson Vision Care, som er en del 

af Johnson & Johnson Medical Ltd. 

Denne artikel blev oprindeligt publiceret i Optician. 

Wolffsohn J. The need for ocular UV protection. 

Optician 2012, 244; 6362: 14-18. 

40

eferencer 

1) Cullen AP. Ozone Depletion and Solar Ultraviolet Radiation: Ocular effects, a United Nations environment programme perspective. Eye & Contact Lens 2011;37: 185-190. 

2) Norval M, Lucas R, Cullen AP, et al. The human health effects of ozone depletion and interactions with climate change. Photochem Photobiol Sci 2011;10:199-225. 

3) Reiter RJ, Tan DX, Fuentes-Broto L. Melatonin: A multitasking molecule. Prog Brain Res 2010;181:127-151. 

4) Skene DJ, Arendt J. Human circadian rhythms: Physiological and therapeutic relevance of light and melatonin. Ann Clin Biochem 2006;43:344-353. 

5) Cancer Council Australia. Slip, Slop, Slap, Seek, and Slide. Tilgængelig på: http://www.cancer.org.au/cancersmartlifestyle/SunSmart/Campaignsandevents/SlipSlopSlapSeekSlide.htm. 

Sidst besøgt 4. marts 2012. 

6) Lucas RM, McMichael A, Smith W, et al. Solar Ultraviolet Radiation. Global Burden of Disease from Solar Ultraviolet Radiation. Geneva, Switzerland, World Health Organization, 2006. 

7) Lucas RM. An epidemiological perspective of ultraviolet exposure – public health concerns. Eye & Contact Lens 2011;37: 168-175. 

8) West SK, Munoz B, Istre J, et al. Mixed lens opacities and subsequent mortality. Arch Ophthalmol 2000;118:393-397. 

9) Hill D, White V, Marks R, et al. Changes in sun-related attitudes and behaviours, and reduced sunburn prevalence in a population at high risk of melanoma. Eur J Cancer Prev 1993;2:447-456. 

10) Tuchinda C, Srivannaboon S, Lim HW. Photoprotection by window glass, automobile glass, and sunglasses. J Am Acad Dermatol 2006;54:845-854. 

11) Sliney DH. Exposure geometry and spectral environment determine photobiological effects on the human eye. Photochem Photobiol 2005;81:483-489. 

12) Merriam JC. The concentration of light in the human lens. Trans Am Ophthalmol Soc. 1996;94:803-918. 

13) Javitt JC, Taylor HR. Cataract and latitude. Doc Ophthalmol 1995;88:307-325. 

14) Diffey BL, Larko O. Clinical climatology. Photodermatol 1984;1:30-37. 

15) Verdenssundhedsorganisationen. Global Solar UV Index – A Practical Guide. 2002. 

16) Sasaki H, Sakamoto Y, Schnider C, Fujita N, Hatsusaka N, Sliney DH, Sasaki K. UV-B Exposure to the Eye Depending on Solar Altitude. Eye & Contact Lens 2011;37: 191-195. 

17) Glickman RD. Phototoxicity to the retina: Mechanisms of damage. Int J Toxicol 2002;21:473-490. 

18) Coroneo MT, Muller-Stolzenburg NW, Ho A. Peripheral light focusing by the anterior eye and the ophthalmohelioses. Ophthalmic Surg 1991;22:705-711. 

19) Podskochy A. Protective role of corneal epithelium against ultraviolet radiation damage. Acta Ophthalmol Scand 2004;82:714-717. 

20) Abraham AG, Cox C, West S. The differential effect of ultraviolet light exposure on cataract rate across regions of the lens. Invest Ophthalmol Vis Sci 2010;51:3919-3923. 

21) Coroneo MT, Muller-Stolzenburg NW, Ho A. Peripheral light focusing by the anterior eye and the ophthalmohelioses. Ophthalmic Surg 1991;22:705-711. 

22) Kwok LS, Daszynski DC, Kuznetsov VA, et al. Peripheral light focusing as a potential mechanism for phakic dysphotopsia and lens phototoxicity. Ophthalmic Physiol Opt 2004;24:119-129. 

23) Roberts JE. Ultraviolet radiation as a risk factor for cataract and macular degeneration. Eye & Contact Lens 2011;37: 246-249. 

24) Varma SD, Kovtun S, Hegde KR. Role of ultraviolet irradiation and oxidative stress in cataract formation – medical prevention by nutritional antioxidants and metabolic agonists. 

Eye & Contact Lens 2011;37:233-245. 

25) Dillon J, Atherton SJ. Time resolved spectroscopic studies on the intact human lens. Photochem Photobiol 1990;51:465-468. 

26) Dillon J. Photophysics and photobiology of the eye. J Photochem Photobiol B Biol 1991;10:23-40. 

27) Glickman RD. Ultraviolet phototoxicity to the retina. Eye & Contact Lens 2011;37: 196–205. 

28) Hu DN, Simon JD, Sarna T. Role of ocular melanin in ophthalmic physiology and pathology. Photochem Photobiol 2008;84:639-644. 

29) Roberts JE. Ocular phototoxicity. J Photochem Photobiol B Biol 2001;64: 136-143. 

30) Taylor HR, West S, Munoz B, et al. The long-term effects of visible light on the eye. Arch Ophthal 1992;110:99-104. 

31) Rozanowska M, Jarvis-Evans J, Korytowski W, et al. Blue light-induced reactivity of retinal age pigment. In vitro generation of oxygen-reactive species. J Biol Chem 1995;270:18825-18830. 

32) Davies S, Elliott MH, Floor E, et al. Photocytotoxicity of lipofuscin in human retinal pigment epithelial cells. Free Radic Biol Med 2001;31:256-265. 

33) Khachik F, Bernstein PS, Garland DL. Identification of lutein and zeaxanthin oxidation products in human and monkey retinas. Invest Ophthalmol Vis Sci 1997;38:1802-1811. 

34) Bernstein PS, Zhao DY, Wintch SW, et al. Resonance Raman measurement of macular carotenoids in normal subjects and in age-related macular degeneration patients. Ophthalmalogy 2002;109:1780-1787. 

35) Chalam KV, Khetpal V, Rusovici R, Balaiya S. A review: role of ultraviolet radiation in age-related macular degeneration. Eye & Contact Lens 2011;37:225-232. 

36) Cruichshanks KJ, Klein R, Klein BE, et al. Sunlight and the 5-year incidence of early age-related maculopathy: The Beaver Dam eye study. Arch Ophthalmol 2001;119:246-250. 

37) Taylor HR, Munoz B, West S, et al. Visible light and risk of age-related macular degeneration. Trans Am Ophthalmol Soc. 1990;88:163-173. 

38) Taylor HR, West S, Munoz B, et al. The long-term effects of visible light on the eye. Arch Ophthalmol 1992;110:99-104. 

39) West SK, Rosenthal FS, Bressler NM, et al. Exposure to sunlight and other risk factors for age-related macular degeneration. Arch Ophthalmol 1989;107:875-879. 

40) Wang JJ, Foran S, Mitchell P. Age-specific prevalence and causes of bilateral and unilateral visual impairment in older Australians: The Blue Mountains Eye study. Clin Exp Ophthalmol 2000;28:268-273. 

41) Klein R, Klein BE, Knudtson MD, et al. Fifteen-year cumulative incidence of age-related macular degeneration. Ophthalmology 2007;114:253-262. 

42) Mukesh BN, Dimitrov PN, Leikin S, et al. Five year incidence of age-related maculopathy: Visual impairment project. Ophthalmology 2004;111:1176-1182. 

43) Wolffsohn J, Eperjesi F, Bartlett H et al. Does Blocking Ultra-Violet Light with Contact Lenses Benefit Eye Health? BCLA-konference, præsentation af afhandling, 2012 

44) Chandler H. Ultraviolet absorption by contact lenses and the significance 

on the ocular anterior segment. Eye & Contact Lens 2011;37: 259-266. 

45) Sliney DH. Intraocular and crystalline lens protection from ultraviolet damage. Eye & Contact Lens 2011;37:250-258. 

46) Walsh JE, Bergmanson JPG. Does the eye benefit from wearing ultraviolet-blocing contact lenses? Eye & Contact Lens 2011;37:267-272. 

47) Rosenthal FS, Bakalian AE, Taylor HR. The effect of prescription eyewear on ocular exposure to ultraviolet radiation. Am J Pub Health 1986;76:1216-1220. 

48) Sasaki K, Sasaki H, Kojima M, et al. Epidemiological studies on UV-related cataract in climatically different countries. J Epidemiol 1999;9(Suppl 6): S33-S38. 

49) Sasaki H, Kawakami Y, Ono M, et al. Localization of cortical cataract in subjects of diverse races and latitude. Invest Ophthalmol Vis Res 2003;44: 4210-4214. 

50) Hedblom EE. Snowscape eye protection. Arch Environ Health 1961;2:685-704. 

51) Sliney DH. Bright light, ultraviolet radiation and sunglasses. Dispens Opt 1975;36:7-15. 

52) Sliney DH. Eye protective techniques for bright light. Ophthalmology 1983;90:937-944. 

53) American National Standards Institute (ANSI). American National Standard for Nonprescription Sunglasses and Fashion Eyewear – Requirements. New York, NY, ANSI, Standard Z80.3, 2008. 

54) British Standards Institution (BSI). Personal Eye Protection – Sunglasses and Sunglare Filters for General Use and Filters for Direct Observation of the Sun. Chiswick, United Kingdom, BSI.BS EN-1836, 2005. 

55) Moore L, Ferreira JT. Ultraviolet (UV) transmittance characteristics of daily disposable and silicone hydrogel contact lenses. Cont Lens Anterior Eye 2006;29:115-122. 

56) Andley UP, Malome JP, Townsend RR. Inhibition of lens photodamage by UV-absorbing contact lenses. Invest Ophthalmol Vis Sci 2011;52:8330-8341. 

57) Giblin FJ, Lin L-R, Leverenz VR, Dang L. A class I (Senofilcon A) soft contact lens presents UVB-induced ocular effects, including cataract, in the rabbit in vivo. Invest Ophthalmol Vis Sci. 2011;52:3667-3775. 

» 

41


optjen 

Kursus 

point 

? 

MC spørgsmål til artiklen: 

Behovet for øjenbeskyttelse 

mod UV-stråling 

Du får et kursuspoint ved at svare korrekt 

på mindst fem af Multible-choise spørgsmålene. 

– Du finder alle svar i artiklen. 

Du finder linket til spørgsmålene her: 

www.jnjvisioncare.dk. Deadline for svar er 

den 27. marts 2013. 

Følgende MC spørgsmål har et rigtigt svar. 

01 Hvad er optikerens rolle i forhold 

til øjensundhed? 

a: Optikeren har udelukkende pligt til at 

refraktionere, korrigere synsfejl og vejlede 

om korrektionsmuligheder. 

b: Optikerens rolle som udøver indenfor 

sundhedssektoren er at give forebyggelsesfremmende 

information og rådgive 

om risikofaktorer og deres indvirkning på 

øjensundheden. 

c: Kundens livsstil og eventuelle medicinforbrug 

er ikke relevant viden for optikerens 

arbejde og vejledning til kunden. 

d: Sollys er udelukkende sundt og forebygger 

mange sygdomme, så det er ikke 

relevant at informere om forebyggende 

UV-beskyttelse af øjnene. 

02 WHO publicerede i 2006 en 

undersøgelse af den globale 

sygdomsbyrde som følge af 

UV-stråling. Hvilket udsagn er 

korrekt? 

a: Kortikal katarakt udgør 5% af den samlede 

sygdomsbyrde i form af katarakt. 

b: Den samlede sygdomsbyrde i form af 

katarakt ville kunne reduceres med 5%, 

hvis man undgik UV-eksponering af øjet. 

c: Undersøgelsesmodellen havde taget fuld 

højde for regionale forskelle i befolkningsdemografi, 

livsstil, socioøkonomisk status 

og omgivelsernes UV-stråling. 

d: Undersøgelsen viser at UV-stråling ikke 

udgør nogen risikofaktor for udvikling af 

katarakt. 

03 Hvad er korrekt med hensyn til 

UV-eksponering af øjnene? 

a: Øjnene bliver udsat for den største UVeksponering 

midt på dagen, kl. 10 -14. 

b: Den største UV-eksponering af øjnene 

forekommer når det WHO standardiserede 

UV-indeks er højest. 

c: Undersøgelser har vist at UV-indekset 

kan være misvisende for, hvornår risikoen 

okulær UV-eksponering er størst. 

d: Lysspredning og refleksion har ingen 

betydning, kun direkte eksponering udgør 

en risiko for okulær UV-eksponering. 

04 Sollys har en rolle i udvikling 

af visse øjensygdomme 

med fællesbetegnelsen 

”opthalmohelioser”. Nuværende 

evidens for sammenhæng er: 

a: Forskning viser at den unge retina har 

mindre risiko for at blive skadet af UVeksponering, 

da den unge linse (lens crystalina) 

har mere gult pigment. 

b: Der er stærk evidens for at reaktive iltarter 

mindsker risikoen for oxidativ vævsbelastning 

og dermed udviklingen af katarakt. 

c: Der findes overhovedet ingen evidens 

for sammenhæng mellem UV-stråling og 

udvikling af AMD. 

d: Pterygium og kortikal katarakt forekommer 

ofte i alvorligere grad nasalt pga. 

perifert fokuseret lys (PLF-effekten) 

05 Hvad er korrekt med hensyn til 

UV-beskyttelse af øjnene? 

a: Der er kun behov for UV-beskyttelse af 

øjnene, når UV-indekset er højt. 

b: Alle solbriller uanset design yder fuld UVbeskyttelse 

af øjnene. 

c: Det er positivt med en vis okulær UV-eksponering 

af hensyn til D-vitamin syntesen. 

d: Briller og solbrillers UV-beskyttende effekt 

afhænger hovedsagligt af brillestellets 

design – dækkende sideværn er afgørende. 

06 Kontaktlinser og UV-beskyttelse. 

Hvilken påstand er korrekt? 

a: Kontaktlinser med klasse 1 UV-blokering 

absorberer 99% af UVB- og 90% af UVAstrålingen. 

b: Alle kontaktlinser har UV-blokering for 

95% af UVB- og 50% af UVA-strålingen. 

c: Den optimale UV-beskyttelse af øjnene 

er kontaktlinser alene. 

d: Kontaktlinser har ingen effekt i forhold til at 

opnå god UV-beskyttelse af intraokulært 

væv. 

42

E-SPF 25 

Daglig UV-beskyttelse 

» 

43

design 

Et●farveunivers 

inspireret●af● 

●vintage● 

og●Bondbabes 

I ti år har Sahra Lysell sat farver på Ørgreens design. 

Hver eneste farve har hun skabt fra bunden; inspireret af alt 

fra højttravende arkitektur og karismatiske personligheder 

til mere jordnære ting fra dagligdagen og kultfilm. 

Materialet til model 

Drummer blev til på 

baggrund af et visit 

hos en acetatfabrik 

i Japan, hvor Sahra 

Lysell snuste rundt i 

en gammel lagerhal. 

Her faldt hun over resterne 

af et gammelt 

acetat fra 60’erne, 

som siden hen er blevet 

til denne chikke 

retromodel. 

Af Malene Østerby 

”Den her er for eksempel opkaldt efter Honey 

Ryder i den første James Bond Film. Da jeg så 

denne brille, så jeg Miss Honey Ryder stå der 

på stranden i sin hvide bikini med en konkylie i 

hånden,” forklarer Sahra Lysell, idet hun fisker 

en stor, rund mørkebrun brille med en stang i 

blank guld op af en af de mange kasser med 

briller, der som så mange andre ting fylder 

godt op på hendes skrivebord. Væggene er 

klistrede til med udklip fra magasiner og blade; 

smukke kvinder, mexicanske gravpladser og 

farverige mønstre er blandt motiverne, og på 

gulvet ved siden skrivebordet står en planche 

med håndtegnede brilleskitser. Man mærker 

44 

tydeligt, at her får kreativiteten frit spil, og 

her bliver der både skabt og tænkt. 

Sahra Lysell er uddannet designer fra 

Københavns Designskole med speciale i mode 

og tekstil. Siden 2002 har hun været ansat 

som farvespecialist hos Ørgreen, hvor hendes 

fornemmeste opgave er at brede Ørgreens 

design ud til flere forskellige typer af mennesker 

ved hjælp af farver. Og fordi standard 

ikke er et ord, man bruger hos det trendsættende 

brillefirma, skræddersyer hun farverne 

til hver eneste brille. 

Uden facitliste 

Når Sahra Lysell skal udvikle farver til en kollektion, 

går hun ind i processen med åbent sind 

og uden facitliste. Målet er dog altid at skabe 

nogle farver, der både signalerer Ørgreen men 

også bidrager med noget nyt, så kunderne 

ikke bare får skiftet glas i de gamle briller en 

gang til. Derfor opsøger hun aktivt inspiration 

ude i den store verden. Et yndet afsæt er 

blandt andet graffitikulturen og arkitektur, der 

vækker nogle dybe følelser i hende og skaber 

stemninger, som hun kan overføre til arbejdet 

med farverne. Men lige så ofte er det de 

små og mere jordnære ting i dagligdagen, der 

finder vej ind i kollektionerne. Eksempelvis er 

flere finishes i Ørgreens kollektion inspireret af 

noget så banalt som en julekugle, der har den 

særlige egenskab, at den gengerer i sollys og 

gør farven levende. Og forleden, da hun stod 

»

Mange stærke personligheder som Marilyn 

Monroe, Michael Caine og Lana Del Ray har lagt 

navn til Ørgreens design. Men også ikoniske 

filmkarakterer som den første Bond babe, Miss 

Honey Ryder, har fået en plads i brillebakken. 

35-årige Sahra 

Lysell gør hvert 

Ørgreen-design til et 

unikt lille værk ved 

hjælp af farver. 

45

design 

» 

nede hos den lokale vintageboghandler, faldt 

hun tilfældigt over nogle gamle skolehæfter. 

Og de kom som lyn fra en klar himmel, da hun 

netop havde svært ved at knække farvekoden 

til de sidste herremodeller kort forinden en 

lancering. 

”Og som du kan se,” siger Sahra og peger 

på tre briller i støvet grøn, rød og lys blå, ”blev 

signalfarverne i herrekollektionen 

lavet 

efter dem.” 

Hver brille, sin identitet 

I kasserne på Sahra Lysell skrivebord finder 

man briller med navne som Ray og Crown – 

henholdsvis opkaldt efter den amerikanske 

musiker Ray Charles og multimilliardæren Thomas 

Crown, der begår tyveri blot for sportens 

skyld i den legendariske film ”The Thomas 

Crown Affair”. Når Sahra Lysell modtager 

skitserne fra designafdelingen, starter hun 

med at navngive hver brille på baggrund af 

de associationer, designet giver hende og det 

farveunivers, hun allerede har skabt oppe i sit 

hoved fra diverse inspirationskilder. 

”Hvis jeg får denne tegning,” siger Sahra og 

peger på en af brilleskitserne, som endnu ikke 

ude i butikkerne, ”så ser jeg en smuk pantobrille. 

Jeg har valgt at kalde den Gatsby efter 

bogen ”The Great Gatsby”. Når du har de her 

referencer, kommer der bare meget mere kød 

på, og så begynder jeg at skræddersy farverne 

til hver enkelt brille. Og det er lidt noget nørdet 

noget, hvor du sidder og blander tre dråber 

lilla med to dråber mørkeblå og en dråbe grøn 

for at opnå den helt rigtige tone.” 

Mødet mellem modsætninger 

Industrielt og klassisk, retro og moderne, varm 

og kold. For Sahra Lysell er det mødet mellem 

modsætninger, der skaber noget nyt. 

”Hvis jeg får et design, der har en retrofølelse, 

så synes jeg ikke, det er skægt at lave 

den i retrofarver, fordi det gør alle andre. Så 

laver jeg den i nogle futuristiske farver, så du 

bringer to verdener sammen og skaber en 

tredje. Det er et princip, jeg godt kan lide at 

arbejde med, så synes jeg, man skaber noget 

nyt og noget unikt.” 

Sahra erkender, at det er en hårfin balance 

at eksperimentere med farver og finishes, 

En helt ny måde at lege med 

farverne hos Ørgreen er ved at 

kombinere det matte og industrielle 

med det klassiske og stilrene 

og på den måde skabe en helt 

tredje verden. 

Tre gamle skolehæfter er blevet til tre hotte herremodeller. Sammen med så mange andre ting har de fået en 

plads på det såkaldte Moodboard, hvor Sahra Lysell samler sine idéer og inspirationskilder. 

46 

»

SE BEDRE 

Med i.Scription ® fra ZEISS 

Bedre nattesyn, mere intense farver og skarpere kontraster. 

ZEISS i.Scription ® er glas med højeste præcision nogensinde. Et unikt 

koncept fra ZEISS som giver optimal synskomfort og differentierer dig 

fra dine konkurrenter. Kontakt os og se en helt ny verden åbne sig – 

for dine kunder og dig! 

www.zeiss.dk/vision

design 

Sahra Lysell lader sig inspirere 

af alt fra mexicanske 

gravpladser og arkitektur 

til graffiti og mode 

Sahra Lysell 

• 35 år og ansat som farvespecialist i 

Ørgreen Optics. Hende bekendt er hun 

den eneste i branchen, der arbejder 

fuldtid med det erhverv. 

• Uddannet designer fra Københavns Designskole 

med speciale i mode og tekstil. 

• Ophavskvinden til Ørgreens karakteristiske 

tofarvede briller, og i tæt samarbejde 

med japanske teknikere har hun udviklet 

den såkaldte Elektrofarve – en række 

af farver der reagerer på sollyset – 

som Ørgreen i dag har patent på. 

Sahra Lysell finder stor inspiration i make-upverdenen 

som her fra blush og neglelak. 

som hun gør, da hver brille på én gang skal 

være klædelig og differentiere sig fra andre 

produkter på markedet. ”Den her går lige til 

grænsen, men man skal prøve den på, ” siger 

hun og ifører sig en brille i stærk lilla. Alene 

for denne farve er der lavet omkring tyve 

forskellige lilla nuancer, som alle er testet på 

forskellige hårfarver, hudfarver, øjenfarver og 

forskellige typer af personer. Derfor er hun 

også sikker i sin sag, da hun ganske rigtigt 

konstaterer, at brillen fungerer selv til hendes 

lyse hud og lyse lokker. 

Ét design til flere målgrupper 

Noget af det, der fascinerer Sahra Lysell mest 

ved hendes job som farverådgiver, er det, at 

hun kan sætte den samme brille på mange 

forskellige personligheder ved at differentiere 

farverne. 

”Det er ret fedt, at du med farver - hvis jeg 

får et forholdsvis rent design - kan få det til at 

henvende sig til flere målgrupper eksempelvis 

en ung målgruppe, en voksen målgruppe og 

dem midt imellem. Det samme design kan 

ramme alt fra den 20-årige til min mor, som 

er sidst i 60’erne, og det har vi forstået at 

bruge til noget positivt. ” 

”Et godt eksempel er den her,” siger hun 

og viser mig en sort brille med sandblæste 

titaniumstænger. 

”Den er super maskulin. For mig er det den 

moderne James Bond. Det er Daniel Craig, den 

er lavet til. Men ved at bruge mørkeblå med 

en dus blå på indersiden rammer du samtidig 

ham, der har haft de fire-fem obligatoriske 

sorte briller og nu gerne vil prøve noget lidt 

anderledes,” fortæller Sahra Lysell. 

Det er dog ikke nok, at hver enkelt brille 

ser godt ud i sig selv, de skal også harmonere 

både i den enkelte kollektion og med tidligere 

kollektioner. 

”Mange af vores kunder har et såkaldt 

Ørgreen-hjørne, hvor der måske hænger 

omkring 50 Ørgreen briller. Og det duer ikke, at 

der hænger noget decideret nyt og gammelt. 

For mig er det vigtigt at skabe et Ørgreenunivers, 

hvor brillerne fungerer sammen, som er 

tidløst og stadig sender et stærkt signal. Det 

er lige som et maleri. Det er jo ikke kun én 

farve, du bliver grebet af, det er helheden. ” 

48

Ny coatNiNg fra Hoya 

BlueControl – lanceres d. 1. marts 2013 

For et halvt århundrede siden introducerede Hoya 

sin første antirefleksbehandling på markedet. 

Nu, 50 år senere, lancerer vi BlueControl, den innovative coatning, 

der neutraliserer det blå lys, der reflekteres fra LCD- og LED-skærme. 

BlueControl lægges på glasset sammen med HVL, og yder beskyttelse mod 

det blå lys sammen med alle de gode egenskaber, der følger med HVL. 

www.hoyanet.dk 

Brilleglas er ikke Bare Brilleglas

messe 

på misme 

Opti 

Af Bjarne Hansen 

01 

50

02 

01 Götti. 

02 Inface. 

Opti er sat kursen til et 

spændende år. Der er fokus på, 

hvor brillerne produceres. 

Miljøtankegangen er på vej i 

optikerbranchen. Samtidig er 

der et lille stilskifte på vej. 

er sat i gang med en 

2013 messe, der giver grund 

til at tro på, at vækstraterne i branchen 

kommer tilbage på sporet. Det er svært at 

forklare, hvad det er, men det mærkes straks, 

man træder ind i den første hal. Humøret 

lyser ud af folk, og der er en optimisme, der 

virker smittende. 

Allerede fra morgenstunden på åbningsdagen, 

fredag, summer det af liv på gangene, 

og der er gang i fremvisningen på standene. 

Opti giver de besøgende mulighed for et 

360 graders overblik i branchen. 

Her ved året første messe ledes der efter 

nye trends. Hvis der er en forandring fra 

2012, er det måske, at ordet retro er passé. 

Klassisk er den nye fællesbetegnelse for en 

stor gruppe af fatninger, der stadig henter 

inspiration i datidens ikoner. Designerne kan 

lege mere med variationer, og det gør de 

godt. 

Acetat ser ud til at have toppet, og er 

erstattet af metalbriller med krop, der på 

afstand kan ligne acetat. Det ser ud til, at 

de helt store briller er på vej ud, selv om 

der stadig er størrelse nok til, at brillen kan 

dominere ansigtet. 

Der er udviklet nye bløde overflader på 

metalbriller, der føles lidt gummiagtigt, og 

flere anvender rigtigt naturgummi på stængerne, 

så brillerne både er dejlige at røre ved 

og behagelige at tage på. 

En ny trend, der ser ud til at brede sig, er 

fokus på, hvor brillen er produceret. Det er et 

paradoks, at flertallet af briller produceres i 

Kina, og alligevel er det tilsyneladende svært 

at finde et stel, hvor der står: Made in China. 

Det lykkedes ikke for OPTIKERENs udsendte. 

Især mange nye små tyske firmaer lægger 

stor vægt på, at stellene er produceret i 

Tyskland, men det gælder også nye italienske 

firmaer. Flere firmaer, der får produceret i 

Japan, arbejder i de samme baner. 

Der er en tro på, at den internationale 

» 

51

messe 

03 

Foto Inger Lewandowski 

04 

» 


05 

OPTI 

I Opti Campus kan de besøgende hente inspiration 

både fagligt og merkantilt. Slogannet; 

Let’s Maximeyes kan også ses anvendt 

her.Branchen skal være udfarende og hele 

tiden tænke nyt for at komme fremad. Det er 

korte foredrag med simultantolkning på flere 

sprog. Dog ikke dansk. 

krise vil få forbrugeren til at tænke sig om en 

ekstra gang, inden der købes en ny brille. Det 

øgede fokus på miljø og bæredygtighed ser ud 

til også at have nået optikerbranchen. 

Måske er det ikke smart at bære en brille, der er 

produceret uden hensyn til hverken ressourceforbrug, 

forurening eller arbejdsmiljø, hvis man ellers 

står for økologi og bæredygtighed. Det gælder om 

at få fortalt kunden historien om hele værdien i 

brillen og filosofien, der ligger bag. 

Forbrugeren skal være stolt af brillen og fortælle 

historien videre. 

Reiz har produceret håndlavede briller siden 

1996 og gør meget ud af at fortælle, brillerne 

er produceret i Tyskland i en kombination af ny 

teknologi og solidt håndarbejde. Stilen er klassisk 

i en elegant udførelse. 

Framers er hjemmehørende i Berlin. De er på 

kort tid blevet kendt for lækre briller i acetat i 

topkvalitet. Også her foregår al produktion på 

fabrikken i Berlin. 

Götti fra Schweiz er næsten på hjemmebane 

i München. Det er enkelt design i lækker forarbejdning. 

Her er det med stænger, der kan foldes, 

så briller ligger let i lommen. 

De sidste nyheder fra Lindberg er i den klassiske 

stil, der passer fint til de lette materialer, Lindberg 

arbejder med. Herremodellen er et eksempel på, 

at stilen er på vej mod det lidt mindre og smallere, 

og så alligevel synlig på en elegant måde. 

Inface fejrer 25 års jubilæum i år og markerer 

det blandt andet med en jubilæumsserie i titanium. 

Stilen lever op til firmaets værdier. Det skal være 

rent, enkelt og virke naturligt til ansigtet. 

Jesper Jensen, viser en del af den bredde solbrillekollektion 

fra Frands Jensen. Alle modellerne 

er med glas i topkvalitet. 

Anthony Codispoti fra Brooklyn, New York er 

første gang i Euuropa for at vise sin hvad firmaet 

Activist Eyewear kan præstere. Specialiteten er 

den Y-formede stang, der sidder behageligt ind 

til hovedet uden at trygge bag ørerne. 

52

First there was 

Hydrogel 

Then there was 

Silicone 

Hydrogel 

Now there’s 

Biotrue 

06 

03 Framers 

04 Activist Eyewear 

05 Frands Jensen 

06 Lindberg 

07 Opti Forum 

08 Reiz 


07 08 

Introducing 

Biotrue ONEday 

lenses 

The first daily disposable 

to feature HyperGel 

material for 

comfortable 

vision throughout 

the day. 

For at se filmen - download 

QR-scanner fra App Store 

eller Android Market 

Order online: www.bauschonline.dk 

Customer service Denmark: 808 809 90 

» 

53

messe 

Presse med sol- og sportsbriller og pige på klatrevæg 

Opti 

Sportsbriller og sikkerhedsbriller til sport 

er en overset niche i de fleste optikbutikker. 

Fremgangen i 2013 er hjemme, hvis 

branchen tager udfordringen op. 

sætter 

sport 

fokus på 

54


et perfekt 

syn er en 

forudsætning for 

succes 

Arrangørerne af Opti går foran 

med initiativer. I år var der specielt fokus 

på sports eyewear i alle afskygninger og 

til alle formål lige fra optimering af synet 

til det rene sikkerhedsaspekt. 

Budskabet er klart. Synet er den vigtigste 

sans, vi har. Det gælder i særlig grad 

inden for sport. Muligheder for mersalg og 

tilfredse kunder går op i en højere enhed, 

når optikerne er dygtige. 

Andre brancher har længe haft fokus 

på vigtigheden af at have det helt rigtige 

udstyr, når det gælder sport. Uanset om 

det er professionelle eller amatører, er 

udstyret i topklasse, når der skal konkurreres 

eller blot motioneres. Her tænkes 

der både på præstation og sikkerhed. Dog 

er sikkerhed for øjnene mange gange en 

overset detalje. 

Uanset om det gælder om at løbe hurtigt, 

vurdere underlaget når der skal cykles, 

eller ramme bolden i den helt rigtige 

position, er et perfekt syn en forudsætning 

for succes. Alligevel sælges der ifølge 

formanden for det tyske optikerforbund 

næsten ingen sportsbriller hos tyske optikere, 

og det samme er sikkert gældende 

for Danmark. Hver sportsgren har næsten 

sit specialudstyr, når det gælder tøj og sko 

Dertil kommer, at mange øjenskader 

kan forebygges ved at have de rigtige 

beskyttelsesbriller på. I Tyskland er der 

alene ved skoleidræt mere end 10.000 

registrerede øjenskader om året, og af 

disse kunne de 90% været undgået, hvis 

der havde været en beskyttelsesbrille på. 

Udstillerne byder ind med beskyttelsesbriller, 

individuelle glasløsninger til 

presbyope, stel der sidder perfekt uanset 

hovedstilling, og glas der er både polariserende, 

farveskiftende, vandafvisende, 

antidug og selvfølgelig refleksbehandlede. 

Samtidig er der tænkt på udseendet. - 

Sikkerheden er i højsædet med de bedste 

materialer. 

55

fagligt 

Af Christine Bohnsack Kristensen, 

optometrist 

Spot på synstræning 

Til en kursusaften arrangeret af Danmarks Optikerforening og Videnscenter for Synsoptimering 

fik de fremmødte lov til at deltage aktivt. Med Maria Beadle Kops Rømer (optometrist, 

arbejder med synstræning) og Finn Abildgaard (Optiker, underviser på optikerskolen) ved 

roret blev der fremvist og udført en masse lette synstræningsmetoder, som nemt vil kunne anvendes 

i praksis. Desuden talte vi generelt om synstræning, og hvordan vi kan blive bedre til at anvende det i 

hverdagen samt henvise patienter med samsynsproblemer til samsynspecialister. 

Synstræning er desværre sjældent 

noget, som optikere sætter sig ind i, og det 

skal vi blive bedre til. Både for vores patienters 

og for vores egen skyld. Faktum er det, 

at synstræning er anerkendt af WHO som 

en optisk behandlingsform og ikke en gang 

hokuspokus, som mange ellers betragter det. 

Vores patienter kan få et bedre fungerende 

syn og derfor en højere livskvalitet. Desuden 

vil en velinformeret og grundig optiker få et 

bedre renommé, mere autoritet og i sidste 

ende større succes. 

Måske henviser den enkelte optiker hvert 

år et par stykker til synstræningsklinikker, og 

måske har optikeren prøvet at give en patient 

nogle lette øvelser med hjem, men husker alle 

at tjekke for vergens- og akkomodationssyndromer 

ved hver synsprøve? Der er et stort 

marked for synstræning, og det burde få mere 

opmærksomhed. 

Der er rigtig mange myter om synstræning, 

blandt andet at det er udokumenteret, 

en alternativ behandlingsform og økonomisk 

56 

uholdbart. Desuden er mange optikere bange 

for, at de vil komme til at sælge færre briller, 

hvis de løser problemet med synstræning frem 

for briller eller kontaktlinser, men erfaringen 

viser tværtimod, at optikere, der har fokus på 

at opdage samsynsproblemer, sælger flere 

briller. Mange patienter forlader alligevel butikken 

uden at have købt noget, blandt andet fordi 

deres problem ikke er blevet løst. Hvis man 

derimod sender folk videre til synstræning, vil 

cirka halvdelen af de henviste efterfølgende få 

brug for en læse- eller skærmbrille. Desuden 

vil man have en glad patient, som måske kommer 

tilbage og køber solbriller eller omtaler 

butikken positivt. Vælger optikeren selv at 

specialisere sig i synstræning, vil der også være 

penge at hente. Synstræning ER økonomisk 

holdbart, det er en langtidsinvestering i en 

glad og tilfreds patient. 

Synstræning er i dag så veldokumenteret, 

at hvis optikeren har en binokularitet, som 

er afvigende eller forstyrret, og som kan 

afhjælpes med optisk behandling eller terapi 

i form af strukturerede aktiviteter, er dette en 

lidelse, som er anerkendt af WHO og dermed 

en anerkendt behandlingsform. 

Gener som dobbeltsyn, koncentrationsbesvær 

og hovedpine kan opstå på grund af flere 

ting, som kan afhjælpes med et par briller. Men 

det kan også opstå på grund af nogle af de 

syndromer, som optikerne lærte om på skolen: 

Konvergensinsufficiens, akkomodationsexcess 

eller basal exofori? Disse syndromer afhjælpes 

med synstræning. Syndromerne kan være 

medfødte, opstået på grund af traume eller 

opstået som følge af monotont, stationært 

visuelt arbejde. 

Eksempler på oplevelser med 

synstræningsforløb 

Børn og unge med indlærings-, læse-, 

adfærdsmæssige, motoriske og/eller skrivevanskeligheder 

samt hovedpine. Disse bliver 

ofte enten introverte, og retter deres energi 

mod deres indre verden; bliver tilbageholdende, 

indadvendte og generte, eller de bliver 

»

De nye Hoya Transitions Signature VII glas 

- tilpasser sig dine kunders livsstil 

Uanset hvor mange forskellige faktorer, der er involveret i at købe et par nye 

briller, er der én regel, der gælder for alle: brillerne skal passe til netop din 

kundes livsstil. Praktiske og behagelige, beskyttende, et perfekt syn og med 

på moden - dette kræver brilleglas, der kan tilpasse sig til alle forhold. 

De nye Transitions Signature VII skifter 20% hurtigere farve og bliver 21% 

mørkere end Transitions VI. Det giver den optimale tilpasning til dine kunder 

og deres liv. 

 

Signature VII 

www.hoyanet.dk 

Brilleglas er ikke Bare Brilleglas

fagligt 

Du skaber din autoritet over for patienten ved at have en 

bred viden og gøre opmærksom på problemstillingerne på en 

relevant og faglig måde blandt andet ved at henvise til specialister. 

» 

ekstroverte og retter deres opmærksomhed 

og energi mod mennesker og ting i den ydre 

verden; de er dominerende og spændingssøgende. 

Man ser ofte en kæmpe udvikling, 

når disse børn har været igennem et synstræningsforløb. 

Nogle suger ligefrem viden til sig 

og siger, at de elsker at læse. Det er altså en 

investering for livet. 

Optikere møder også mange voksne, som 

har problemer med deres progressive briller, 

PC-arbejde, indlærings-, læse- og skrivevanskeligheder 

samt hovedpine. Disse børn og 

voksne er dem, vi skal holde øje med ude i 

butikken, så vi kan forsøge at give nogle relevante 

henvisninger og hjælpe folk bedst muligt. 

På synstræningsklinikken ses blandt andet 

også apopleksipatienter og elitesportsfolk. 

Personer man sjældent møder i butikken. 

Apopleksipatienterne har en neurologisk 

skade i hjernen, der kan betyde manglende 

synsfelt, dobbeltsyn, problemer med nærarbejde, 

afstandsbedømmelse og orientering. 

Sportsfolkene kommer oftest, fordi de har 

nogle mindre binokulære defekter, som kan 

medføre koncentrations- og visualiseringsproblemer 

samt forringet afstandsbedømmelse, 

koncentration, overblik og balance. 

Hvis en sportsmand for eksempel har problemer 

med at holde øjnene i en bestemt position, 

kan øjenmuskulaturen trænes til bedre 

udholdenhed. Der sammenlignes med at holde 

en vægt i udstrakt arm, da armen efter et 

stykke tid vil begynde at ryste og glide ned. 

Det samme sker med øjnene. 

Disse personer har stor gavn af synstræning. 

Et behandlingsforløb kan give sportsfolk 

en bedre præstationsevne og hjerneskadede 

en bedre livskvalitet. Der er derfor vigtigt at 

henvise, hvis vi støder på dem. 

Synstræning anvendes bredt og har mange 

muligheder. 

Teori og praksis 

Ser vi nærmere på komponenterne for et 

godt samsyn, starter vi med grovmotorikken 

- de primitive reflekser vi er født med. 

Balanceevnen og koordinationsevnen skal også 

være i orden. Dernæst ser vi på finmotorikken 

- øjenbevægelserne, orienterings- og 

omstillingsevnen samt konvergens, fiksering 

og fusionsreserverne. Hvis én eller flere af 

disse komponenter ikke fungerer optimalt, 

kan det give samsynsproblemer. 

Bortset fra alt det teoretiske og sundhedsfaglige, 

omkring hvorfor det virkelig er vigtigt 

at tænke på synstræning i en optikerbutik, så 

ser jeg to punkter, som er vigtige at understrege: 

autoritet og reklamationer. Du skaber 

din autoritet overfor patienten ved at have 

en bred viden og gøre opmærksom på problemstillingerne 

på en relevant og faglig måde 

blandt andet ved at henvise til specialister. Hvis 

du som optiker kan give kunden en oplevelse 

af, at du tager alle aspekter i betragtning, når 

det gælder deres syn, vil patienterne føle sig 

trygge hos dig, og det giver en øget loyalitet, 

kundetilfredshed og en mund- til-mund 

reklame over for deres venner og familie, som 

ikke er til at købe for penge. 

Reklamationer er mit andet punkt. Nogle 

af de klientklager, vi får i dag, kan relateres til 

bestemte samsynsvanskeligheder. De patienter, 

som kommer igen og igen, fordi deres nye 

progressive briller ikke passer dem, og som 

måske i sidste ende kommer til at lægge dem 

på hylden og kun bruge enkeltstyrkebriller, 

det er dem, vi kan finde en løsning til, allerede 

inden de får udleveret brillen. 

Hvis man for eksempel skal have progressive 

briller for første gang eller får øget 

additionen, vil dette i kombination med et 

nedsat konvergens nærpunkt give læsevanskeligheder. 

Patienten vil typisk klage over, 

at vedkommende læser bedre, hvis han/hun 

drejer hovedet. 

Et andet eksempel er en person med balanceproblemer 

og svimmelhed eksempelvis på 

grund af vestibulære dysfunktioner. Denne 

person vil få det, der bliver refereret til som 

”en gratis brandert”, hvis han/hun er førstegangsbruger 

af progressive briller. 

En del af de typiske patientklager som 

opleves på synstræningsklinikken, hvis ikke 

alle af disse, høres også ofte i butikken. (Se 

typiske patientklager i boks 1) Hvis en person 

for eksempel har svært ved at køre bil i mørke, 

vil man ofte tænke nattemyopi og teste for 

dette. Men det kan i stedet være, at personen 

har problemer med orienteringen og det 

perifere syn. 

De funktioner, som kan være kompromitteret, 

og som i sidste ende er dem, der kræver 

synstræning for at oprette et stabilt binokulært 

syn, er syns-, motilitets-, akkomodations- 

og vergensfunktionen. Alle synstrænere 

tjekker derfor som minimum dybdeperception, 

fusion, stereoopsis og vergens. Mange berører 

også områder såsom læsning, mobilitet og 

visuel hukommelse. 

Den grundige optiker vil udføre følgende 

test ved en synsprøve: 

• Covertest afstand og nær 

• Konvergensnærpunkt 

• Store H motilitetstest 

• Maddox rod 

• Stereoopsistests og fusionstests. 

patientklager 

på synstræningSklinikken 

• Læse- og indlæringsvanskeligheder 

• Hovedpine 

• Svimmelhed 

• Bilkørsel i mørke 

• Skiftende lysforhold 

• Afstandsbedømmelse 

Videnscenter for 

synsoptimering 

Videnscenter for Synsoptimering (VidSyn)er 

en afdeling under Danmarks Optikerforening. 

Afdelingens primære opgave er at indsamle 

viden om afhjælpning af samsynsproblemer. 

Ved at skabe en øget interesse for synstræning 

vil flere optikere/optometrister være 

i stand til at henvise klienter med samsynsvanskeligheder 

til en kollega med speciale i 

dette. 

NB. Alle optikere/optometrister kan optages 

som medlem af VidSyn. 

58

anchen 

Entourage of 7 

bliver en del af 

Bellinger House 

Danske Bellinger House og det Los Angeles baserede 

Entourage of 7 har slået sig sammen. 

Bellinger House og Claus Bellinger Diederichsener er kendt i 

Danmark og behøver ingen nærmere præsentation. Bellingermærkerne; 

Bellinger, Blac og Kamaeleon kan købes i mere end 

40 lande verden over. 

Jakob Talbo, Entourage of 7, er ligeledes en kendt og erfaren 

mand i brillebranchen med 15 år i bagagen. Jakob har tidligere 

været sælger for Lindberg i det vestlige USA, inden han 

i bedste amerikanske stil valgte at prøve lykken selv. Jakob 

Talbo startede i 2007 Entourage of 7, der er hjemmehørende 

i Los Angeles. E7, som det kaldes i daglig tale, er specielt 

stærke i klassisk enkle briller i acetat og en solbrillekollektion, 

der er Hollywood værdig. Entourage of 7 er i dag et etableret 

brillebrand specielt i USA, hvor de har sat deres klare præg på 

brillemoden. Udover et salgskontor i Los Angeles har firmaet 

også kontor og lager i Holland. 

”Synergieffekten af sammenlægningen er åbenlys og et 

naturligt skridt for begge parter,” siger kreativ direktør Claus 

Bellinger Diederichsen og forsætter: ”Bellinger House sælger i 

dag 3 brands; Bellinger, Blac og Kamaeleon, og med Entourage 

of 7 kommer der et 4. brand til, der komplimenterer uden at 

konkurrere med de eksisterende 3. Dertil kommer, at Entourage 

of 7 også har en meget stærk vintage solbrillekollektion.” 

Det hele vil blive styret fra Bellinger House i Aarhus, hvor Malene 

Bellinger Diederichsen siden april 2012 har været direktør. 

”Det er det rette tidspunkt til en fusion med Entourage of 

7, hvor vi vil øge omsætningen, uden at omkostningerne stiger 

nævneværdigt,” siger Malene Bellinger Diederichsen. 

Fra venstre: 

Claus og Malene Bellinger 

Diederichsen samt 

Jakob Talbo. 

Bellinger House 

Bellinger A/S – nu Bellinger House, blev stiftet i 2003 af Claus og Malene Bellinger Diederichsen. 

Crispa, med Mads Pauli Ringkjøbing-Christiansen i spidsen, investerede i 2011 i Bellinger House og er 

medaktionær. Jakob Talbo er med sammenlægningen indtrådt som medaktionær i Bellinger House. 

60

DANMARKS 

OPTIKERFORENING 

Ny sekretær 

i Danmarks 

Optikerforening 

Per 6. februar har vi budt velkommen 

til 47-årige Tina Jørgensen, der afløser 

Maj-britt Frigast på sekretærposten. 

Fremover er det hendes stemme, du vil 

høre, når du ringer til Danmarks Optikerforening. 

Tina er kontoruddannet og kommer fra 

en lignende stilling hos et fysio- og træningscenter, 

hvor hun har løst diverse 

administrative opgaver. 

100 years Eschenbach Optics 

Thank you 

www.eschenbach.dk 

61

Nyheder 

produkter 

Eschenbach markerer 

100 året med 2 lækre 

tilbud til de svagseende. 

Nyheder fra 

Eschenbach 

Visolux+ har en forstørrelse på hele 12 dpt og et synsfelt på 100x75 mm. 

Det kraftfulde LED lys giver et ensartet lys i hele synsfeltet og en god 

kontrast. 

Det er muligt ved hjælp af et filter at vælge mellem hårdt og blødt lys. 

Størrelsen betyder at forstørrelsesapparatet er ideelt til både læsning 

og gensyn med de gamle familiefotos. 

LED-lyset slukker automatisk efter 30 minutter. 

Smartlux DIGITAL er nyeste elektroniske lup og den udmærke sig med 

et ekstra stort display. Samtidig byder den på en række finesser som gør 

den meget brugervenlig. Luppen betjenes via 3 store knapper og kan 

give en forstørrelse fra 5 til 12x, Luppen giver valgmulighed for farveskifte 

og har en gemmefunktion på op til 20 billeder. 

Smartlux DIGITAL er god til at læse med, skrive under og til brug 

f.eks. i supermarkedet. 

FLEYE lancerer 

ready-to-wear 

Hos FLEYE har de registreret, at 

”briller skaber folk“. Ligesom tøj 

ikke bæres udelukkende for at 

holde varmen, så tager modebevidste 

personer heller ikke 

kun briller på for at afhjælpe 

dårligt syn, men lige så meget 

fordi de ønsker at sende nogle 

bestemte signaler til omverdenen. 

Der sælges allerede mange 

briller via tøjmode butikker. 

FLEYE tilbyder nu optikerne 

muligheden for at (gen)erobre 

det nye marked. 

FLEYE har kreeret en eksklusiv 

ready-to-wear brillekollektion, 

der matcher tidens 

trend inden for tøjmode. Alle 

modeller kommer med antirefleksbehandlede 

glas i CR39 

uden styrke til de, der ønsker 

at bruge brillen som fashion 

accessory. 

62

NY JOBB? 

SPECSAVERS NORGE 

SØKER OPTIKERE 

Specsavers vokser stadig. I Norge er vi i dag markedsleder og har 74 butikker over hele 

landet, og nå trenger vi enda flere dyktige partnere. Som partner hos Specsavers får du 

virkelig konsentrert deg om det å drive butikk. Vi tar oss av det meste av markedsføring og 

regnskap, og du kan alltid stole på at ressursene og erfaringen til verdens største privateide 

optikerkjede brukes for å gi deg et 

forsprang på konkurrentene. 

Molde: Ole Erik Holmen +47 930 53 353 

Tromsø: Eilen Eilertsen +47 975 13 525 

Stavanger: Bjørnar Paasche +47 518 91 900 

Majorstua (Oslo): Kaia Arnesen +47 918 84 558 

Sørlandsenteret (Kr. sand): Line Wadsten +47 926 18 322 

For generel informasjon om jobb i Norge kontakt: 

Line Wadsten +47 926 18 322 mail: line.wadsten@specsavers.com

kurser 

Lyndon Jones 

kommer til Danmark! 

Vi er stolte over at 

kunne annoncere, 

at en af optometriens 

helt store 

kanoner, Lyndon 

Jones, kommer til 

Danmark i april. 

Han vil holde to 

foredrag henholdsvis i Aarhus og København 

om compliance og kontaktlinsekunder under 

titlen ”hvad dine kunder ikke fortæller dig.“ 

Abstract 

90% af dine kontaktlinsekunder sjusker med 

enten bæretiden eller håndteringen af deres 

kontaktlinser. Men som du nok kan nikke genkendende 

til, er det ikke altid noget, de skilter 

med under et kontrolbesøg. Og her bærer vi 

som optikere en del af skylden, det viser nye 

undersøgelser. 

Den sjuskede kontaktlinsehåndtering blandt 

vores kunder sker nemlig blandt andet som 

følge af dårlig vejledning i forbindelse med et 

kontrolbesøg og manglende regelmæssige 

kontrolbesøg. 

Og for at vi kan yde den optimale vejledning, 

er vi nødt til at kende den nøgterne sandhed. 

Og det kræver blandt andet, at vi kan stille de 

rigtige spørgsmål, der får vores kunder til at tale 

åbent og ærligt om deres brug og håndtering 

af kontaktlinser. 

Lyndon Jones vil gennemgå de mest almindelige 

årsager til, at kunderne ikke altid er helt ærlige 

under en kontrol. Han vil også give nogle metoder 

til at få de ”uærlige“ kunder til at talt åbent 

om deres brug og håndtering af kontaktlinserne. 

Om Lyndon Jones 

Lyndon Jones er professor ved School of Optometry 

samt leder af Center for Kontaktlinseforskning 

ved University of Waterloo, Canada. 

Han er Fellow og Diplomate of American Academy 

of Optometry (AAO) samt medlem af 

forskningskomitéen under AAO. Han har skrevet 

over 250 fagartikler, en lærebog og givet over 

650 foredrag på konferencer i 30 lande over 

hele verden. 

Xxxxx 

OBS nye steder: 

Onsdag d. 17. april, København 

KEA’s store Festsal, Prinsesse 

Charlottes Gade 38, 2200 København N 

Torsdag d. 18. april, Aarhus 

Palle Juul-Jensen Auditoriet, 

Bygning 10, Aarhus Universitetshospital, 

Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C 

Danmarks Optikerforening 2013 

Uge Dato Længde Emne Sted 

16 17. april Aftenkursus 

16 18. april Aftenkursus 

22 28. maj Aftenkursus 

22 30. maj Aftenkursus 

Hvad dine kunder ikke fortæller dig 

Lyndon Jones 

Hvad dine kunder ikke fortæller dig 

Lyndon Jones 

Den gode synsundersøgelse 

– hvad tager den ansvarlige optometrist med i sin undersøgelse? 

Indlægsholdere: Vibeke Andersen & Anette Ristorp Ohlsen – KEA 

Den gode synsundersøgelse 

– hvad tager den ansvarlige optometrist med i sin undersøgelse? 

Indlægsholdere: Vibeke Andersen & Anette Ristorp Ohlsen – KEA 

KEA´s store Festsal 

Prinsesse Charlottes Gade 38, 

2200 København N 

Palle Juul-Jensen Auditoriet, 

Bygning 10, Aarhus Universitetshospital, 

Nørrebrogade 

44, 8000 Aarhus C. 

KEA, Frederiksberg 

DCOVS, Randers 

Læs mere på www.optikerforeningen.dk/kursus 

Tilmelding til: Tina Jørgensen, tlf.: 4586 1533, fax: 4576 6576, e-mail: kursus@optikerforeningen.dk 

64

SCANDINAVIAN EYEWEAR 

SÖKER EN SÄLJARE 

med ansvar för försäljning av världsledande modevarumärken 

Ett av nordens ledande, äldsta och mest framstående glasögonföretag söker 

dig som kan ta ansvar för försäljning av Marchons starka modevarumärken 

i eget distrikt. 

I oktober 2012 förvärvades Scandinavian Eyewear av världens tredje största 

glasögonföretag Marchon. Detta innebär en fantastisk möjlighet när företagets 

produktportfölj kompletteras med flera av världens ledande modevarumärken 

eller vad sägs om t ex: 

MICHAEL KORS NIKE CALVIN KLEIN CK FENDI CHLOÉ 

Vi är mycket optimistiska inför framtiden och bygger nu ett nytt säljteam i 

hela norden. Vi söker därför nu i Danmark en eldsjäl som brinner för modevarumärken 

och kundrelationer. 

Skicka din ansökan till vår VD Joakim Brobäck senast 2013-03-08 på mail: 

joakim.broback@scandinavianeyewear.se 

För frågor är du välkommen att ringa densamma på +46 705 906035. 

För mer information om Marchon och Marchons varumärken besök www.marchon.com 

Företagsinformation 

Scandinavian Eyewear, är ett genuint svenskt företag som gjort glasögon sedan 1948. 

Vår styrka är att designa och utveckla bågar av högsta kvalitet, med eleganta designlösningar 

och omsorg om de små detaljerna. Sedan oktober 2012 ägs Scandinavian 

Eyewear av det världsledande företaget Marchon med Europeiskt huvudkontor i Amsterdam 

och koncernhuvudkontor i New York. Med försäljning i mer än 100 länder 

och över 80 000 kunder är Marchon ett av världens största glasögonföretag. 

www.scandinavianeyewear.com 

Generalforsamling i danmarks 

Optikerforening 2013 

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i 


Torsdag den 21. marts 2013, kl. 18.00 

på foreningens adresse: Langebrogade 5, 1411 København K 

Generalforsamling i 

Dansk ErhvervsOptik 2013 

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i 

Dansk ErhvervsOptik 

Tirsdagden 16. april 2013, kl. 18.00 

på foreningens adresse: Langebrogade 5, 1411 København K 

Dagsorden: 

1. Bestyrelsens beretning om 

foreningens virksomhed i det 

forløbne år. 

2. Fremlæggelse af årsregnskabet 

for foreningen. 

3. Godkendelse af bestyrelsens 

budgetforslag, herunder fastsættelse 

af kontingent og 

bestyrelseshonorarer. 

4. Forslag fra bestyrelsen eller 

medlemmerne. 

5. Valg af medlemmer til bestyrelsen, 

suppleanter og revisor. 

6. Eventuelt. 

Forslag skal være foreningen 

i hænde senest 21 dage før 

generalforsamlingen – det vil 

sige senest torsdag den 

28. februar 2013. 

Der serveres en sandwich, 

kaffe og vand. 

Tilmelding foretages på 

foreningens hjemmeside 

www.optikerforeningen.dk 

senest den 18. marts 2013. 

DANMARKS 


Dagsorden: 

1. Bestyrelsens beretning om 

foreningens virksomhed i det 

forløbne år. 

2. Fremlæggelse af årsregnskabet 

for foreningen. 

3. Godkendelse af bestyrelsens 

budgetforslag, herunder fastsættelse 

af kontingent og 

bestyrelseshonorarer. 

4. Forslag fra bestyrelsen eller 

medlemmerne. 

5. Valg af medlemmer til bestyrelsen, 

suppleanter og revisor. 

6. Eventuelt. 

Forslag skal være foreningen 

i hænde senest 21 dage før 

generalforsamlingen – det vil 

sige senest tirsdag den 

26. marts 2013. 

Der serveres en sandwich, 

kaffe og vand. 

Tilmelding til sandwich 

senest den 12. april 2013. 

På e-mail: 

dn@danskerhvervsoptik.dk 

eller fax 4576 6576 

65

kalender 

2.-4. marts 2013 

Mido 2013 International 

messe for briller og optik 

Rho-Pero, Milano 

www.mido.it 

15.-17. marts 2013 

International Vision 

EXPO East 2012 

New York 

www.visionexpoeast.com 

21. marts 2013 



Langebrogade 5, 1411 København K 

16. april 2013 


Dansk ErhvervsOptik 

Langebrogade 5, 1411 København K 

18.-21. april 2013 

European Academy 

of Optometry and Optics 

World Council of Optometry, Malaga, Spanien 

www.malaga2013.info/ 

26.-28. april 2013 

Landsmøde i 

Norges Optikerforbund 

Bergen, Norge 

6.-9. juni 2013 

BCLA 

Manchester, U.K. 

www.bcla.org.uk 

3.-5. oktober 2013 

International Vision 

EXPO West 2013 

Sands Expo & Convention Center, Las Vegas 

www.visionexpowest.com 

8. – 12. oktober 2013 

COVD 43nd Annual Meeting 

Orlando Florida, USA 

www.covd.org 

23.-26. oktober 2013 

American Academy of Optometry 

Seattle, USA 

3. november 2013 

Synoptik-Fondens seminar 

for øjenlæger og optikere 

Radisson SAS Scandinavia Hotel, København. 

www.synoptik-fonden.dk 

6.-8. november 2013 

Hong Kong Optical Fair 

Hong Kong 

www.hktdc.com/fair/hkopticalfair-en/ 

9.-10. november 2012 

Dansk Optometri og 

Kontaktlinsekonference 

København 

66

Læsevaner 

Hvorfor annoncere i Optikeren? 

Optikeren læses flittigt af en bred vifte af 

folk, der beskæftiger sig professionelt med 

optik, brilledesign, kontaktlinser, instrumenter 

og andre farmaceutiske produkter. Magasinet 

udgør desuden et ideelt annoncemiljø, da 

det har en høj læseværdi, læsetid og gemmeværdi, 

der sikrer en både effektiv og lang 

levetid for dine annoncer. 

af læserne kigger i 

alle numre af Optikeren 

81% 

61% 

af læserne bruger 30 min. eller 

mere på at læse bladet. 

79% 

læser halvdelen eller mere 

af Optikeren. 

75% 

gemmer halvdelen eller flere 

numre af Optikeren. 

Job i Norge? 

Vi søger efter fagligt dygtige 

optikere som vikaroptikere. 

Dygtige butikssælgere 

opfordres også til at kontakte os. 

Meget gode betingelser. 

www.optikkpartner.no 

mail: tom@optikkpartner.no 

Adresser & telefonnumre 

DANMARKS 


Sekretariat: 



Tlf. 45 86 15 33 

Fax 45 76 65 76 

Telefontid: 9-16 

fredag 9-15 

E-mail: 

do@optikerforeningen.dk 

www.optikerforeningen.dk 

Arbejdende formand 


Bestyrelsen: 

Formand: 


Tlf. 20 28 82 37 

Næstformand: 

Steen Saust 

Tlf. 40 19 96 60 

Erik Sewerin 

Tlf. 44 97 05 06 

Rasmus Dalsgaard 

Tlf. 66 13 50 54 

Jeanet Lehmbeck 

Tlf. 76 50 01 50 

Rasmus Planck 

Tlf. 38 78 58 22 

Søren Broberg 

Tlf. 36 88 86 86 

Tom Skovbon 

Tlf. 70 26 09 08 

DANSK ERHVERVSOPTIK 

Sekretariat: 



Tlf. 45 16 26 80 

Fax 45 76 65 76 

Telefontid: 9-15 

fredag 9-12 

Optikeren 

ANSVARLIG OVERFOR 

PRESSELOVEN: 


Formand for 


ÅRSABONNEMENT: 

6 numre: 

Kr. 460.- ekskl. moms 

+ porto. 

E-mail: 

deo@danskerhvervsoptik.dk 

www.danskerhvervsoptik.dk 

BESTYRELSEN: 

Formand: 

Michael Bruun 

Tlf. 48 79 66 30 

Næstformand: 

Gert Larsen 

Tlf. 47 77 12 13 

Hans Jacobsen 

Tlf. 20 64 46 00 

Helen Madsen 

Tlf. 41 88 48 48 

OPTIKERNES 

KOMPETENCE- 

UDVIKLINGSFOND 

Sekretariat: 

Upsalagade 20, 4., 

2100 København Ø 

Tlf. 35 47 34 00 

Fax 35 47 34 90 

Formand: 

Anette Pedersen 

Tlf. 35 47 34 00 

Næstformand: 

Svend Berg 

Tlf. 22 62 09 33 

OPTIKBRANCHENS 

LEVERANDØRFORENING 

Formand: 

Jesper Jensen 

Frands Jensen A/S 

Sekretariat: 

Advokat 

Christiane Schaumburg 

Klampenborgvej 27 

2930 Klampenborg 

Tlf. 33 13 33 31 

Fax 44 91 00 81 

Ekstra blade til samme 

adresse: 

6 numre: 

Kr. 250 - ekskl. moms 

+ evt. mer-porto. 

Eftertryk af bladets 

artikelstof er kun tilladt 

med skriftlig tilladelse. 

SERVICEFORBUNDET 

– URMAGERNE OG 

OPTIKERNE 

Formand: 

Anette Pedersen 

Upsalagade 20, 4. 

2100 København Ø 

Tlf. 35 47 34 00 

Fax 35 47 34 90 

www.uol.dk 

KEA – Københavns 

Erhvervsakademi 

Optometriafdelingen 

Nordre Fasanvej 27 

2000 Frederiksberg 

Tlf. 38 17 70 00 

www.kea.dk/optometri 

OPTIKERHØJSKOLEN 

Vester Allé 26 

8900 Randers C 

Tlf. 87 10 04 74 

www.optikerskolen.dk 

ØJENFORENINGEN 

VÆRN OM SYNET 

Ny Kongensgade 20, 1. 

1557 København V 

Tlf. 33 69 11 00 

Fax 33 69 11 01 

DET DANSKE 

OPTIKMUSEUM 

Formand: 

Pia Nygaard 

Bilstrupvej 73 

7800 Skive 

Tlf. 97 52 32 05 

Næste nummer af 

OPTIKEREN (nr. 3, 2013) 

udkommer 29.04.2013 

Stof til dette nummer skal være 

redaktionen i hænde senest 

13.03.2013. 

Annoncer til dette nummer skal 

være Morten Gammelmark, 

Danmarks Optikerforening i 

hænde senest den 02.04.2013. 

Optik Partner Norge.indd 1 05/02/13 11.38 

67

SPORT HD 

HIGH DEFINITION 

SPORT- & FASHION LENSES 

OpFylder de højesTe OpTiske krav 

High Definition kurvede enkeltstyrke 

og progressive glas til sport og mode 

Kunde Support Danmark 

T +45 89 88 88 88 • F +41(0)61 337 16 29 

info@optiswiss.ch • www.osshop.dk

Marts 2013 - Danmarks Optikerforening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?