Hvorfor bliver vi mere myope? - Danmarks Optikerforening

FAGLIGT STOF
16
Vinder af 1. prisen i årets Optimus pris
Hvorfor bliver vi mere myope?
Af Niclas Skjöld, Pernille Damgaard,
Gustav Brinkby og Iben Arildsen, TEC,
Frederiksberg, 2008
Emnet myopi er multi-kausalt. Da det er
blevet omtalt som en epidemi, er det
vigtigt for os som optikere at skabe en
forståelse for, hvorfor vi bliver myope,
og hvordan vi kan forebygge myopiprogression.
Myopi er en tilstand, der skyldes mange
faktorer som bl.a. stress, nærarbejde,
motion, korrektion, kost, etnicitet og
uddannelse (Se figur). For at finde en
rød tråd skal disse faktorer sættes op
mod hinanden. Herved kan eventuelle
løsninger til forebyggelse af problemet
findes. Udelukkelse af én faktor frem for
en anden er ikke muligt, da disse er tæt
sammenkoblede. For optikerfaget er
dette et meget relevant emne, da det
primært er optikere, der møder og behandler
myope i dagligdagen. Det gamle
udsagn om underkorrektion af myopi
som hæmmende effekt på myopiprogression
er blevet modbevist i undersøgelsen
“the possible effect of undercorrection
on myopic progression in
children” (Adler m.fl. 2006).
Konklusionen af denne undersøgelse er,
at optikeren skal korrigere myopi fuldt
ud.
Hvis det drejer sig om en ung myop, der
samtidig har en esofori på nær viser undersøgelser
(Fulk m.fl. 2000 og 2002) at
en bifokal/ progressiv korrektion har en
hæmmende effekt på myopi-progressionen.
Et mere aktuelt emne er orthokeratologi
(ortho-k), hvor Cho m.fl. (2005) i sit
”LORIC-studie” finder at ortho-k reducerer
myopi-progressionen.
Som tidligere nævnt er nærarbejde,
stress og genetik nogle af faktorerne
bag myopi.
Det er her vigtigt at forstå, at der kan
trækkes adskillige paralleller mellem faktorerne.
Er individet fx myopt, fordi
denne foretrækker nærarbejde, eller foretrækker
denne nærarbejde på grund af
myopien?
Vedrørende genetik er det sandsynligt at
myopi er arvelig (Dirani m.fl. 2008), men
det er ikke blevet bevist, at børn arver et
myopisk miljø af sine forældre (Mutti
m.fl. 2002).
Dette må siges at være et paradoks, da
optikere tit møder myope børn, der også
har myope forældre og derfor nemt betragter
den genetiske faktor som den
selvklare årsag til myopi/myopiprogression.
Dette fører os direkte ind på samfundets
relevans i myopiprogressionen. Flere undersøgelser
viser, at der er en sammenhæng
mellem uddannelse/høj IQ og myopiprogression.
Fx har Jacobsen (2008)
lavet en undersøgelse om dette på værnepligtige
i Danmark, som resulterede i
en tydelig sammenhæng mellem de to.
Et andet samfundsproblem som er voldsomt
stigende er fedme. Vi dyrker for
lidt motion og indtager for meget raffineret
stivelse. Cordain m.fl. (2003) undersøgte
stivelses indflydelse på myopiprogression,
hvor stivelsen bevirker at
øjet bliver unormalt langt, dvs. axialmyopi
øges. Mht. motion er det blevet bevist,
at dette har en reducerende effekt
på udviklingen af myopi (Jacobsen m.fl.
2008).
Dagens samfund er væsentlig mere konkurrenceorienteret
end det samfund forrige
generationer er vokset op i. Dette
fører både til mere stress og mere
nærarbejde, idet vi studerer, arbejder og
udfører nærarbejde i et meget psykologisk
stresset miljø. Psykologisk stress
fører til sympatisk aktivering, hvilket
medfører bevidst overkonvergens.
Koblingen mellem konvergens og akkommodation
medfører en ændring af
akkommodationen i retning mod afstand.
Derfor kræves der en øget parasympatisk
innervering af akkommodationen,
for at ophæve den forkerte
akkommodation, hvilket resulterer i
overkonvergens (Birnbaum 1993, pp41-
42). Dette forklarer hvorfor en myopisk
klient med et højt lag og esofori vil få
gavn af en bifokal brille, idet dette vil
bremse myopiprogressionen.
Videre bekræfter Skeffington’s nærpunktsstressmodel,
at myopi, overkonvergens
og diplopi skyldes, at den menneskelige
fysiologi ikke er kompatibel
med den mængde nærarbejde, som vores
kultur har påtvunget os (Birnbaum
1993, pp34-41).
Konklusionen er, at myopiprogression er
kommet for at blive, hvis ikke det enkelte
individ, optikeren og sidst men ikke
mindst samfundet fortager ændringer i
forhold til de beskrevne faktorer.
Referencer:
Adler m.fl. 2006, http://www3.interscie
nce.wiley.com/cgi-bin/fulltext/11856
4038/PDFSTART
Birnbaum, 1993, Optometric
Management of Nearpoint Vision
Disorders, Butterworth-Heineman, ISBN:
0-7506-9193-X
Cho m.fl 2005, http://www.ncbi.nlm.nih.
gov/pubmed/15875367?ordinalpos=4&it
ool=EntrezSystem2.PEntrez.Pubmed.Pub
med_ResultsPanel.Pubmed_DefaultRepor
tPanel.Pubmed_RVDocSum

FAGLIGT STOF
17
Cordain m.fl. 2003, http://www3.inter
science.wiley.com/cgi-bin/fulltext/
118927360/HTMLSTART
Dirani m.fl. 2008,
http://www.ncbi.nlm.nih.
gov/pubmed/18385047?ordinalpos=12&i
tool=EntrezSystem2.PEntrez.Pubmed.Pub
med_ResultsPanel.Pubmed_DefaultRepor
tPanel.Pubmed_RVDocSum
Fulk m.fl. 2000, http://www.ncbi.nlm.nih.
gov/pubmed/10966065?ordinalpos=1&it
ool=EntrezSystem2.PEntrez.Pubmed.Pub
med_ResultsPanel.Pubmed_DefaultRepor
tPanel.Pubmed_RVDocSum
Fulk m.fl 2002, http://www.ncbi.nlm.nih.
gov/pubmed/12365670?ordinalpos=1&it
ool=EntrezSystem2.PEntrez.Pubmed.Pub
med_ResultsPanel.Pubmed_DiscoveryPan
el.Pubmed_Discovery_RA&linkpos=2&lo
g$=relatedarticles&logdbfrom=pubmed
Jacobsen, 2008, Myopia in Denmark,
Prevalence and prevention, Denmark.
Jacobsen m.fl. 2008,
http://www.ncbi.nlm.
nih.gov/pubmed/18385044?ordinalpos=1
&itool=EntrezSystem2.PEntrez.Pubmed.
Pubmed_ResultsPanel.Pubmed_DefaultR
eportPanel.Pubmed_RVDocSum
Mutti m.fl. 2002,
http://www.ncbi.nlm.nih
.gov/pubmed/12454029?ordinalpos=1&it
ool=EntrezSystem2.PEntrez.Pubmed.Pub
med_ResultsPanel.Pubmed_DiscoveryPan
el.Pubmed_Discovery_RA&linkpos=4&lo
g$=relatedarticles&logdbfrom=pubmed