Farve- og kontrastsyn

34 FAGLIGT
Farve- og kontrastsyn
Nobelprisen i ’fysiologi og medicin’ for 1967 blev tildelt Granit, Hartline og Wald. De fik prisen for deres arbejde
med titlen »Chemical and Physiological Processes of the Eye«. Deres indsats var en fortsættelse af
arbejde og teorier fremsat af Helmholtz og Hering, grundlæggerne af moderne fysiologisk optik.
AF VIGO HEMMERSHØJ NIELSEN
I
ndlægget vil forsøge at
dække forskellige aspekter
af farve- og kontrastsyn. Fig.1 giver
et skematisk billede af nethindens 3
farvefølsomme receptorer, hver enkelt
er maksimum følsom for forskellige
bølgelængder lys eller »de primære
farver«. Samt et billede af den
sansynlige videre transmission.
Nerveimpulserne, de fleste, fra
LGB bliver videresendt til (Gray Matter)
= Brodmanns områder 17,18 og
19, hvor impulserne bliver differentieret
til vores perception af farve,
form og bevægelse. Der er mere
end 100 millioner receptorer i nethinden,
og ca.1 million nervetråde
ud af øjet, så der er kraftig konvergens
af nerve-impulser fra øjet til
hjernen, men også differentiering.
Se »kontrast-følsomhed«.
Centranervesystemet har en forbløffende
kapacitet i sansefysiologisk
sammenhæng, den »spontane
aktivitet«. En konstant aktivitet, der
bevirker, at hvis der kommer færre
impulser, så har det samme virkning,
som hvis der kommer flere impulser.
Spektral følsomhed
»Når man tæller efter«, så er øjets
evne og tilpasning til lys forbløffende.
Vi vænner os lynhurtigt og
uden tilpasning og ubehag til forskellige
mængder lys, uden ubehag
og særlig fornæmmelse af ændringer,
fungerer synet optimalt i et lysområde,
der dækker mange logaritmiske
enheder (6-8). Se »Mørke
adaptation«.
Jeg har forsøgt så godt som
muligt, men må forlade mig på min
computers muligheder samt egne
evner til at gøre det, så godt jeg kan.
Fig. 2 er en tegning af øjets følsomhed
for spektrets farver i dagslys
(Photopic range) med maksimum
følsomhed ved 555 nm.
Fig. 3 er en tegning af øjets
følsomhed i tusmørke (mørketilvænnet),
og tegningen ser ud til at
mangle noget, men det gør den ikke.
Maksimum følsomhed er flyttet ca.
50 nm fra den røde ende af spektret
til 500 nm. Vi perciperer ikke de lange
bølgelængder, når det er næsten
mørkt. Prøv det efter en måneklar
aften, alt er variationer af gråt.
Den forbløffende forskel imellem
de 2 kurver er forskellen på deres
maksimum følsomhed, eller bedre,
ændringen i følsomhed som funktion
af lysniveau. Vi er simpelthen
blinde for lyspåvirkning fra den røde
ende af spektret. Derfor den afskårne
kurve i fig. 3.
Ligheden med den »Normale
Kurve« eller »The Gaussian Distribution
Curve« er slående, men der er
forskel, fordi curverne for øjets følsomhed
kommer helt ned til grundlinien.
Stråling udenfor det synlige
spektrum (ca. 400-700 nm) bliver
ikke modtaget af nethinden, og
stærkere stråling, ultraviolet og in-
Figur 1.
Figur 2.
Figur 3.

35
frarød, kan have ødelæggende indflydelse
på bl.a. linse og hornhinde.
De følgende 2 tegninger af kendte
farveblandinger:
Fig. 4: Positiv farveblanding.
Kontrastfølsomhed
Fig. 6: Profil af en sort streg på hvidt papir.
Fig. 5: Negativ farveblanding.
Fig. 7: Samme streg med bedre kontrast takket være nethinden.
Re. Fig. 4: Det kræver 3 projektorer
med hvidt lys og 3 rigtige filtre,
rødt, grønt og blåt. Ret lysene som
på tegningen, og den resulterende
farve vil være hvid.
Re. Fig. 5: Brug een projector og
de samme 3 filtre, og resultatet vil
være, at der slet ikke kommer noget
lys igennem.
Jeg har længe været forbavset
over valget af bogstaver og baggrund,
særlig i aviser og blade. Til
tider er det umuligt at læse teksten,
hvad jeg forsøger at vise i fig. 8. Læsning,
især i en lidt dårlig belysning,
kan være vanskelig, især for ældre
øjne.
Min computer kan ikke lave bogstaver
i farver, hvis det var tilfældet,
ville perceptionen være een stor forvirring
med farver og kontrast.
P.S. Tak til min ven og kollega Peter
Riis for gode ideer til manuskriptet.
Fig. 8
Farve- og kontrastsyn
»20-40-60-80-100«% kontrast fra min computers »font color choice«
Fig. 1 sort/hvid Fig. 2 rød/gullig Fig. 3 blå/tyrkis
Fig. 2 og 3 er fra modsatte ender af spektret (røde ende og blålig ende). I aviser, blade og fjernsyn er man tit ligeglad med kontrast, men se hvad det
betyder for læsningen, og dermed for ’budskabet’. Hvad ville der ikke ske med perceptionen hvis vi varierede baggrunden?