Ironisk idyl

Ironisk idyl
en analyse og fortolkning af Pontoppidans Bondeidyl
09-05-2011

Danskopgave Side 1 af 9
Indholdsfortegnelse
Indledning ......................................................................................................... 2
Det moderne gennembrud ............................................................................... 2
- Brandes’ dagsorden........................................................................................ 3
- Naturalismen .................................................................................................. 3
Bondeidyl (1883) af Henrik Pontoppidan ....................................................... 4
Et våben i en debat ........................................................................................... 7
Konklusion ........................................................................................................ 8
Litteraturliste .................................................................................................... 9

Danskopgave Side 2 af 9
Indledning
Opgaven her omhandler det moderne gennembruds tanker og hvordan disse kommer til udtryk i
samtidens litteratur.
Det moderne gennembrud er en af de mest epokegørende perioder i dansk litteratur, hvor Danmark
var centrum for nye strømninger i hele Norden, og det er derfor oplagt at arbejde med netop denne
periode.
I den forbindelse har jeg valgt at redegøre for det moderne gennembrud, samt analysere og fortolke
Bondeidyl af Henrik Pontoppidan og dermed vise gennembrudstankerne i brug. Jeg vil samtidig
vurdere, hvorledes en tekst kan fungere som et våben i en debat.
Det moderne gennembrud
”Det at Litteratur i vore Dage lever, viser sig i, at den sætter Problemer under Debat” 1
Sådan indledes en af dansk litteraturs storhedsperioder, nemlig det moderne gennembrud, og som et
af få tilfælde, har vi et nøjagtigt tidspunkt for periodens begyndelse.
3. november 1871 betrådte Georg Brandes talerstolen for at holde sin første forelæsning med titlen
Hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur 2 , hvori han angreb den danske litteraturs
”hendøen”. 3
Den romantiske periode, der går forud for det moderne gennembrud, mente Brandes, var gået i stå.
Litteraturen var blevet ”sødladen og ufarlig” 4 og havde dermed mistet sin betydning.
”Den poetiske Produktion er saagodt som fuldstændigt standset, og intet Problem af almindelig
human eller social Natur formaar at vække Interesse eller fremkalde anden Discussion end
Dagspressen og Døgnlitteraturens” 5
Brandes mente, at folk var holdt op med at skrive noget af interesse, og at folk dermed var holdt op
med at lytte. Danskerne var med andre ord blevet både døve og stumme
1 Falkenstjerne, s. 108
2 Fibiger, s. 197
3 Falkenstjerne, s. 108
4 Fibiger, s. 200
5 Falkenstjerne, s. 108

Danskopgave Side 3 af 9
Brandes’ dagsorden
I Danmark var vi langt bagefter de andre lande i Europa, hvor revolutioner og revolutionær litteratur
i høj grad hang sammen. Dette opdagede den unge Brandes, da han i flere år opholdt sig i udlandet,
og det inspirerede ham til at ryste op i Danmark.
Brandes mente, at der var nogle bestemte emner, der burde tages op til debat i den danske litteratur,
som de allerede blev det i resten af Europa.
Disse emner var:
o Forholdet mellem de to køn
o Ejendomsforholdene
o Samfundsstrukturen
o Religionen
o Darwins evolutionsteorier, degeneration og parringsvalget 6
Han hentede inspirationen til hans debatemner fra forfattere som Georg Sand, Voltaire, Alexander
Dumas og Emilie Augier, der alle spillede en stor rolle på den europæiske litteraturscene.
Det var ikke så meget en kamp for at ændre den socialpolitiske situation, men mere en kamp for
åndsfrihed og seksuel frihed, og en kulturkamp for at nedbryde gamle værdier. 7
Der gik ikke lang tid, fra Brandes havde holdt sine forelæsninger, til den danske litteratur var
forandret for altid. Væk var de gamle nationalromantiske forfattere, som Oehlenschläger, Ingemann
og H.C. Andersen, og ind kom alle de nye talenter, som forfulgte Brandes ideer om litteraturen.
Naturalismen
Det der var galt med romantikken var, at den havde mistet sit fæste i virkeligheden. Den skildrede
ikke livet, hverdagen og mennesker som de reelt var. I stedet havde den pakket det hele ind i
sukkersød idealisme. ”Den handler ikke om vores Liv, men om vores Drømme”. 8
Det moderne gennembruds litteratur støttede sig derimod op af naturalismen og beskrev tingene,
som forfatterne så dem. Ofte hårdt og kynisk, ofte karikeret og sarkastisk.
Naturalismen ses tydeligt i føljetonen Fra Lighuset af Herman Bang hvor Bangs opleveler i et
hospitals lighus beskrives.
6 Fibiger, s. 197 og s. 202
7 Fibiger, s. 201
8 Falkenstjerne, s. 109

Danskopgave Side 4 af 9
”Den Kiste, som staar her, er aaben, og med den sky Nysgerrighed, hvormed vi altid maale en Døds
Former under Lagenet, stirrer jeg hen: Folden fra Foden ned, Knæet, Linien over Brystet,
Sveddugen, der topper sig om Næsen. Ud af de udtungede Ærmer stikker et par Hænder, så magre
og blaagule, med Huden i sorte Rynker om nogle krogede Fingre.” 9
Bondeidyl (1883) af Henrik Pontoppidan
”Bondeidyl” af Henrik Pontoppidan er skrevet i 1883 og udgivet som en del af novellesamlingen
Landsbybilleder. Den sarkastiske tone og kyniske fremstillingen af klasseskellene og de
kønsmæssige forhold i udkants Danmark gør det til en klassisk gennembrudstekst.
Novellen er bygget kronologisk op og begynder i begyndelsen af det danske efterår med en idyllisk
beskrivelse af de sidste sommerdage ”Men fra buske, fra træer og fra de våde pløjemarker glimter
og glitrer det så overgivent, så leende blankt, som havde de været skælmske nok til at gemme på
sommerens stråler for nu smilende at brede dem ud til almindelig forbavselse.”, 10 men hurtigt går
Pontoppidan over til det modløse løvfald, der får engen til at se ”bleg og lidende ud”. 11
Novellen handler om det lille samfund, hvor bønderne har vokset sig store og rige ved at trække på
daglejerne og arbejderne fra Åhusene, som dermed på ingen måde har udviklet sig, og hvor der
derfor er sket et lige så stort skel, som det mellem idyllisk sensommer og koldt efterår.
Omdrejningspunktet for novellen er Ane, en 18årig tyksak fra Åhusene, som er i huset hos den rige
bonde Mads Monsen, og Olav, Mads Monsens søn, som halvt om halvt ser Ane som hans lovlige
ejendom, 12 og som han mere eller mindre behandler, som han lyster, trods han godt ved, hun er
forlovet med den unge Mathias fra Åhusene. 13 Ham har Olav dog kun hån til overs for.
Olavs forhold til Ane er der dog ikke noget nyt ved, for han gentager blot det mønster, hans egen far
begyndte for mange år siden med Maren An’s, en kvinde fra Åhusene, som vi møder på vej tilbage
fra ”Kratterne”, hvor hun er på vej tilbage fra brænderov. 14 Her bebrejder Mads Monsen hende at
hun er nødt til at stjæle, og at hun også er gravid igen, med sit 11. barn. 15 Hertil svarer Maren dog,
9 Falkenstjerne, s. 211
10 Pontoppidan, s. 132 l. 13
11 Pontoppidan, s. 132 l. 39
12 Pontoppidan, s. 134 l. 30
13 Pontoppidan, s. 134 l. 31
14 Pontoppidan, s. 140 l. 18
15 Pontoppidan, s. 140 l. 29 + l. 34

Danskopgave Side 5 af 9
at hendes ulykkelige situation er hans skyld ”Ja, du har let ve’et, du Mads! Men havde du la´t mig
være i fred – den gang kanske både et og andet vært annerledes – det ska’ du vide – du Mads!...”. 16
Dette slår Mads lidt ud af fatning, men den dårlige samvittighed holder ikke længe på ham.
Hvert år ved høsttiden afholder alle de rige bønder Mikkelsgildet, en stor fest hvor daglejerne kan få
noget tilbage, af alt det arbejde de har lagt hos de store bønder, i form af alt den mad de kan spise.
Og imens dette sker, går bønderne rundt og sørger for at ingen mangler noget, og sørger for at holde
daglejernes utilfredshed nede.
Tidligere blev gildet holdt hjemme på gårdene, men det blev siden rykket til kroen ”for at slippe for
det besvær og ustyr, som især konerne ikke længere kunne finde sig i”. 17
Her, til Mikkelsgildet, er Ane det store midtpunkt, og trods hendes mangel på skønhed ønsker alle
en dans med hende – og alle får det, på nær hendes forlovede, Mathias. Han får kun mulighed for at
snakke med hende, da han finder hende på vej indenfor igen. ”Hvor har du været? Du ser så svedt
ud?”. 18 Der er ingen tvivl om, at Ane har været udenfor med Olav, og dette ved også Mathias
udmærket. Men han må stiltiende finde sig i disse forhold, og erkende at også hér har gårdejerne
førsteret.
Sproget i Pontoppidans novelle er lagt meget tæt op ad dagligdagssproget, og især folkene fra
Åhusene taler særdeles landligt ”Jeg tykkes immeran det går såen, at de, som har no’et og gi’ de
bø’en, de får itte no’en; men stodderen ka’ itte hænge bøvserne over sengestokken førend hun er
fær’ig.” 19 .
Dette lægger til den sarkastiske stemning, hvor der veksles mellem kyniske fremstillinger, ”En
varm, vammel os af frisk gødningevand gennemstrømmede nu og da det aflange, halvmørke rum og
blandede sig med den skarpe gennemtrængende luge af gulerødder og roeblade”, 20 og idylliske
scenarier, ”På bløde, varme filtsko pusler konen stille omkring, sysler med vinterhyggen og rydder
op efter den forstyrrende sommer. Og med det tiltagende mørke sættes pigerne straks efter middag
til spinderok og karte inde i stuen, hvor sønnen ligger lad på slagbænken og får den til at fnise…” 21
Den alvidende fortæller svæver over hele det lille samfund og skildrer på næsten impressionistisk
vis den brudte handlingsudvikling.
16 Pontoppidan, s. 141 l. 12
17 Pontoppidan, s. 143 l. 30
18 Pontoppidan, s. 150 l. 29
19 Pontoppidan, s. 141 l. 4
20 Pontoppidan, s. 135 l. 8
21 Pontoppidan, s. 133 l. 15

Danskopgave Side 6 af 9
Pontoppidan fremstiller dette samfund sarkastisk hele vejen igennem, og fremstiller kun indirekte
de forhold, der fører op til skellet mellem de to lag i det lille samfund.
På den ene side har vi bønderne, ”Og alt som værdierne steg og jordene forbedredes, blev
stuehusene bygget op i røde sten med skifertag og små kabinetter, hvor døtrene kunne spille på
fortepiano” 22 , som er blevet rige og endt som Mads Monsen, der fremstilles som en tyk og lettere
ulækker mand med et stort kødfuldt ansigt, og en rød, svulmende mund, ”der altid var ligesom
fugtet af fedt” 23 . Og på den anden side har vi folkene fra Åhusene ”Deres værdier var ikke steget.
[…] Rundt omkring dem lå denne fattigmands evige sværm af små, svampede børn, der klækkedes
ud inde i de store, brede halmsenge. Og mens oppe i gårdene slægt efter slægt bestandigt voksede
sig større og rankere, trivedes der frem fra hytterne en stadig mindre og forkrøblet skabning med
lange arme og store tomme hoveder nede mellem uformelige skuldre – en lavstammet, udmarvet
slægt, der kuld på kuld, fra barn til graven, spredte sig omkring for at lægge sine ”værdier” rundt
om i bondens marker og moser, som de forbedrede”. 24 Folkene fra Åhusene er de ”glemte folk”,
som fra slægt til slægt er ”degenereret”, så de nu knap er mere end dyr der ”klækkes”. Gennem
generationer har disse degenererede slægter så lagt sine egne forsvindende værdier hos bønderne,
som på Åhus-folkenes bekostning er blevet rigere og rigere.
Denne forestilling om degenererede arbejdere passede godt ind i 1880erne, hvor daglejernes forhold
og undertrykkelse i høj grad fik dem til at ligne dyr, 25 og Darwins tanker om hvordan arten gennem
generationer forandres – enten til det bedre eller til det værre.
Og udviklingen er ikke ved at gå den modsatte vej i dette samfund, hvor Olav gennemfører den
sociale arv og det sociale hierarki og holder arbejderne nede.
Skellet mellem netop den verden Olav repræsenterer, og den Ane tilhører, ses tydeligt i det fine gule
silketørklæde Olav forærer hende 26 , og det storblomstrede uldtørklæde Mathias aldrig får givet
hende 27
Pontoppidan formår også at sætte sig selv ind i fortællingen, som præsten, hvis holdninger er
”radikale” og som det ”næppe er værd at lade komme i alt for nær berøring med arbejderne” 28 , og
22 Pontoppidan, s. 142 l. 10
23 Pontoppidan, s. 137 l. 35
24 Pontoppidan, s. 142 l. 19
25 Busk-Jensen, s. 308
26 Pontoppidan, s. 137 l. 5
27 Pontoppidan, s. 148 l. 14

Danskopgave Side 7 af 9
han lader den unødigt fine skolelærer udtrykke lige netop det modsatte med ønsket om at dette
samfund må forblive urørt af de ”disse tidens nye oprivende og fordærvelige røster der ”brølte”
rundt om ”efter rov”” 29 , som er de gennembrudstanker, der netop i denne periode gennemstrømmer
hele Danmark.
Oven over det hele finder vi månen, der ser ned på det hele og med et medlidende smil siger den:
”Ja – de mennesker”, 30 hvorved hele affæren negligeres og gøres lettere ligegyldig. En ironisering
af den romantiske tankegang hvor problemer som disse nedtones og gemmes af idylliske
fremstillinger, hvilket netop er hvad det moderne gennembrud gør op med – og også Pontoppidan
med ”Bondeidyl”, der sætter problemer under debat og gør dem synlige.
Et våben i en debat
Da Brandes stillede sig op på talerstolen d. 3. november 1871, ønskede han at ændre den danske
litteratur, så den begyndte at betyde noget, hvilket for ham betød, at den skulle sætte problemer
under debat, være virkelig og revolutionær.
”Bondeidyl” lever på alle måder op til disse kriterier, alene ved at omhandle reelle problemer og
stille skarpt på dem og trække dem frem i lyset, hvor de i samtiden må have virket oprørende og
opsigtsvækkende.
Dette var målet, og mange af samtidens forfattere gjorde sig ligeledes bemærkede ved at skrive
anderledes og opsigtsvækkende tekster.
Den gang gjorde de sig bemærket ved rent faktisk at omhandle konkrete samfundsrelaterede emner,
som den sociale arv, Olav gentagelse af hans fars handlinger, fattigdommen, folkene fra Åhusene,
og gårdejernes magt, bøndernes rigdom på bekostning af arbejdernes. I dag gør den sig bemærket,
ved skildringerne af de kummerlige kår under hvilke arbejderne i Danmark levede i 1800-tallet.
Den gang blev denne slags litteratur læst, og ikke mindst diskuteret, af ikke bønderne, men de finere
kredse, hvorimod i dag er litteraturen blevet for mere eller mindre hvem som helst. Den er langt
mere tilgængelig, og derved evner den at række ud til langt flere – for på den måde at skabe en
bredere debat.
For stadig i dag kan litteratur skabe debat. Vi ser dette, gennem eksempler på hvordan bøger rører
så meget i folk, at de reagerer på dem. Dog ses det debatskabende bedst i samfund, hvor
28 Pontoppidan, s. 144 l. 22
29 Pontoppidan, s. 149 l. 13
30 Pontoppidan, s. 151 l. 15

Danskopgave Side 8 af 9
reaktionerne er de største. For eksempel vakte Harry Potter-bøgerne så stor vrede, at
bogafbrændingsceremonier blev afholdt starten af 2000erne i USA, eller nyere tilfælde som
planlægninger af Koran-afbrænding på d. 11. september 2010. 31
Af mere fredelige tilfælde, som samtidig blev brugt til gode formål, kan nævnes Victor Hugos
”Klokkeren fra Notre-Dame” fra 1831, for hvilken et af de primære mål var at vise det
arkitektoniske forfald i Paris, og bogen førte til restaureringen af Notre-Dame de Paris. 32
I dag bliver litteratur ofte brugt til at skabe debat af både privatpersoner og politikere i form af
læserbreve. Dette kan altid ses i den bagerste del af de større aviser eller på de selvsamme avisers
hjemmesider, hvor enhver, der har noget at sige, kan gøre dette – og gør det!
Alligevel kan der stilles spørgsmålstegn ved, om det i dag er litteraturen, der har mulighed for at
skabe debatten, eller om det skrevne ord må se sig overtaget af andre medier.
Danske gymnasieelever beskyldes bestandig for ikke at kunne koncentrere sig om en tekst gennem
længere tid, 33 og det er måske også lettere i dag at fange deres opmærksomhed gennem film og tv.
Dette kunne måske forklare hvorfor avissalget i 2008 gik ned 5,6 %. 34
Konklusion
Det moderne gennembrud, som strakte sig fra 1871 til ca. 1920, var et brud med romantikkens
idealistiske fremstillinger af virkeligheden, og et ønske om at ”litteraturen skulle sætte problemer
under debat”. Litteraturen skulle være naturalistisk og skildre virkeligheden, som den var, ikke som
man kunne ønske den så ud. Dette gjorde mange forfattere, i blandt hvilke Henrik Pontoppidan var
at finde.
Novellen ”Bondeidyl” fra 1883 er en klassisk gennembrudstekst der netop sætter problemer under
debat og hårdt viser forholdet mellem de rige bønder og de fattige arbejdere, som gennem
generationer er gået i forfald.
Denne form for litteratur skabte røre i slutningen af 1800-tallet og helt ind i 1900-tallet, hvor
gennembruds litteraturen og de oprørende tanker, man lige pludselig blev præsenteret for, blev
heftigt diskuteret i hele Danmark. Også i dag har litteratur magten til at frembringe reaktioner i folk,
trods det at især unge måske er ved at miste interessen for de skrevne ord til fordel for film og tv.
31 http://childrensbooks.about.com/cs/censorship/a/burningbooks.htm
32 http://www.sparknotes.com/lit/hunchback/context.html
33 Jyllandsposten
34 http://borsen.dk/nyheder/medier/artikel/1/147552/berlingske_tidendes_oplag_i_frit_fald.html

Danskopgave Side 9 af 9
Litteraturliste
Primær litteratur:
Pontoppidan, Henrik: Bondeidyl (1883),
fra Lassen, Sten og Lars Jensen: Dansk Læsebog
(3. udgave 2003, Systime A/S)
Sekundær litteratur:
Busk-Jensen, Lise m.fl.: Dansk Litteraturhistorie 6: Dannelse, folkelighed, individualitet 1848-
1901
(1985, Gyldendal)
Falkenstjerne, Dansk Litteratur 2: Fra H.C. Andersen til Johannes V. Jensen
(3. udgave 1994, G.E.C. Gads Forlag )
Fibiger, Johannes og Gerd Lütken: Litteraturens Veje
(2. udgave 2004-2008, Systime A/S)
http://childrensbooks.about.com/cs/censorship/a/burningbooks.htm (4. maj 2011)
http://borsen.dk/nyheder/medier/artikel/1/147552/berlingske_tidendes_oplag_i_frit_fald.html (4.
maj 2011)
http://www.sparknotes.com/lit/hunchback/context.html (4. maj 2011)
Jyllandsposten, 2. sektion, 24. april 2011 af Morten Vestergaard