Foreningen af Praktiserende Speciallæger ... - Lægeforeningen

Formandens mundtlige beretning –
FAPS’ repræsentantskabsmøde 2009
FAPS’ repræsentantskabsmøde
Oktober 2009
2009-3786
1. Velkomst
Velkommen til FAPS’ repræsentantskabsmøde 2009 her på Hotel Munkebjerg.
Velkommen til vores gæster:
- Michael Dupont, formand for PLO
- Aksel Otkjær, formand for FAS’ Fonds bestyrelse
- Hans-Henrik Ibfelt, medlem af FAS’ Fonds bestyrelse
- Peter Poulsen, medlem af FAS’ Fonds bestyrelse
- Jesper Brahm, FAS’ redaktør i Ugeskrift for Læger
Velkommen til repræsentanterne og velkommen til de medlemmer, som har valgt at
bruge en lørdag her, fordi det ligger jer på sinde, hvad der
foregår i FAPS og i speciallægepraksis i det hele taget.
Denne beretning skal selvfølgelig først og fremmest handle om emner, der vedrører de
praktiserende speciallæger. Men jeg vil alligevel starte med nogle mere overordnede
strukturelle pointer for at belyse den måde, som vi arbejder på i FAPS’ bestyrelse.
Selv om det i dagsordenen hedder formandsberetning, er det vigtigt for mig at slå fast,
at indholdet i beretningen selvfølgelig er drøftet i FAPS’
bestyrelse. Der skal jo ikke i år foretages valg til bestyrelsen, men der er alligevel sket
en enkelt udskiftning siden sidst, idet Suzan Lenz, som var valgt af gynækologerne, er
gået ud af bestyrelsesarbejdet. I stedet er
indtrådt Peter Bagger, som allerede har deltaget i flere møder. Tak for
indsatsen til Suzan og velkommen til Peter.
2. Relationerne til FAS og Lægeforeningen
Sidste år skete der markante strukturændringer i både Lægeforeningen og FAS. FAPS
er som bekendt en del af FAS og også en del af Lægeforeningen, og derfor havde
strukturændringerne umiddelbar betydning for FAPS.
Den gamle hovedbestyrelse i Lægeforeningen blev erstattet af en bestyrelse, hvori de
tre forhandlingsberettigede foreninger – altså FAS, Yngre Læger og PLO – hver har tre
pladser. Dertil kommer en formand, som vælges direkte af Lægeforeningens repræsentantskab.
I forbindelse med ændringerne i FAS’ struktur, blev det blandt andet besluttet, at FAS’
bestyrelse skulle bestå af formændene for de forhandlingsberettigede foreninger, som
udgør FAS. Overlægeforeningen er den klart største forening i FAS, og FAPS er lige så
klart den næststørste.
Det sidste er vigtigt, fordi det i FAS’ vedtægter også blev indskrevet, at den ene af de
tre pladser i Lægeforeningens bestyrelse tilkommer en repræsentant fra den næststørste
forening i FAS.
Det betyder altså, at der skal laves politisk arbejde i FAPS’ bestyrelse, i FAS’ bestyrelse
og i Lægeforeningens bestyrelse. Det er en stor mundfuld for én person, når man i øvrigt
samtidig skal drive en fuldtidspraksis, og af samme grund aftalte vi allerede sidste
år, at FAPS’ næstformand skulle aktiveres på en anden måde, end det hidtil har været
sket.
Side 1 af 11

FAPS’ repræsentantskabsmøde
Oktober 2009
2009-3786
Løsningen blev, at næstformanden – og det er Mikkel Holmelund – blev formand for
FAPS’ forhandlingsudvalg, og at Mikkel i øvrigt varetager de fleste af de opgaver, som i
den tidligere struktur blev varetaget af formanden. Begrundelsen for at indføre ændringen
har vist sig at være berettiget, og den nye arbejdsfordeling i formandskabet
har fungeret tilfredsstillende.
Det er vigtigt at understrege, at jeg som bestyrelsesmedlem i Lægeforeningen er repræsentant
for hele FAS. Måden at fordele pladserne på giver dog gode muligheder for
at gøre FAPS’ synspunkter gældende omkring det store bord, men det kræver så også,
at FAPS stiller arbejdskraft til rådighed, og det har der i FAPS’ bestyrelse været enighed
om at gøre.
Økonomisk har den nævnte løsning medført øgede omkostninger til dækning af formandshonorar
til både formand og næstformand pga. det øgede tidsforbrug til den
øgede arbejdsmængde.
Bestyrelsen i Lægeforeningen har i det sidste halve år blandt andet beskæftiget sig
med en række emner, som har særlig relevans for FAPS.
En dom i EU-systemet har potentiale til at ville påvirke vores mulighed for at opretholde
ydernummersystemet på langt sigt. Lægeforeningens bestyrelse har været på studieophold
i Bruxelles for at finde de bedste veje til at påvirke beslutningerne i vor interesse.
Derom senere i beretningen.
Opgaveglidning i sundhedsvæsenet er relevant i en verden i forandring. Vi har oplevet,
at Dansk Sygeplejeråd har været meget offensive og har budt sig til med en model for
specialisering og overtagelse af nogle af de arbejdsområder, der traditionelt har været
lægens. Her arbejder Lægeforeningen på, at ændringer skal være fagligt begrundede
og ikke udtryk for fagpolitik. Vi har påpeget, at det nuværende regelsæt for uddelegering
dækker de aktuelle behov for faglig relevant opgaveglidning.
Lægeforeningen har fået udarbejdet en rapport om samspillet mellem privat og offentlig
behandling i sundhedsvæsenet med en analyse af fordele og ulemper ved de forskellige
organisationsformer. I en tid med udbud, diskussion af DRG-takster og privatforsikringer
er dette interessant for os i speciallægepraksis.
Et nyt patientklagesystem er i støbeskeen, og også her er det vigtigt at indtænke både
forholdene i praksis og på sygehusene. Vor vision er et system med mulighed for mediering
og indlæring i stedet for straffende sanktioner. Så sent som i sidste uge fremlagde
Lægeforeningen sammen med Danske Regioner et fælles udspil, som indeholder
et oplæg til et helt nyt klagesystem for det danske sundhedsvæsen.
I FAS’ nye struktur er bestyrelsen blevet et forum, hvor der primært sker gensidig orientering
mellem de 10 forhandlingsberettigede foreninger. Jeg vil ikke her komme
nærmere ind på dette, men i stedet henvise til, at der jo i går fredag blev afholdt Årsog
medlemsmøde i FAS, hvor formanden – Erik Kristensen – aflagde såvel en mundtlig
som en skriftlig beretning.
3. Hvordan går det med FAPS?
Selv om der ikke er valg til bestyrelsen i år, kan de fleste af jer nok huske, at bestyrelsesmedlemmerne
vælges af de 8 valggrupper, som er baseret på en opdeling i specialer.
Man kunne derfor godt tro, at de 8 bestyrelsesmedlemmer plus observatører sidder i
bestyrelsesarbejdet med snævre mandater, som primært tager hensyn til deres egne
og deres eget speciales interesser.
Side 2 af 11

FAPS’ repræsentantskabsmøde
Oktober 2009
2009-3786
Sådan er det heldigvis ikke. Det er min opfattelse, at alle, der deltager i bestyrelsesarbejdet,
føler, at de arbejder for den samlede gruppe af praktiserende speciallæger. Det
er ikke sådan, at de største specialer, de mest velbjergede specialer eller de mest misundelige
bestemmer mest.
Da FAS sidste år blev omstruktureret, var en af konsekvenserne, at speciallægeorganisationerne
fik en noget mere løsrevet rolle, da FAS’ repræsentantskab som bekendt
blev afskaffet.
FAPS’ bestyrelse ville ikke tabe det guld på gulvet, og vi mener, at der er behov for en
tættere kontakt og mere dynamik speciallægeorganisationerne og FAPS’ bestyrelse
imellem.
Der er flere informationsopgaver, som bestyrelsen og sekretariatet bør løfte i forhold til
organisationerne, med hensyn til information om overenskomstens indhold og om moderniseringsprocesser
mv. Organisationerne inviteres derfor fremover til forårs - og
efterårsmøder med bestyrelsen. Inden man gjorde det, havde bestyrelsen udsendt en
enquete til organisationerne, hvoraf det fremgik, at et klart flertal ønskede en tættere
tilknytning til FAPS.
4. Speciallægepraksis’ fremtid
På bestyrelsens internatmøde i begyndelsen af året brugte vi en del tid på at diskutere,
hvordan fremtidens speciallægepraksis skal se ud, og hvordan vi gerne ser sektoren
profileret.
Vi befinder os i en tid, hvor flere forskellige tendenser og tiltag lægger pres på det eksisterende
ydernummersystem. For det første gør EU-regler det muligt for danske patienter
at lade sig behandle ved speciallæge i et andet EU-land for regionernes regning.
For det andet sker der en stigende markedsgørelse af sundhedsvæsenet med et øget
fokus på udbud og indgåelse af aftaler uden om overenskomstsystemet, og for det
tredje er der rejst en fornyet drøftelse af udvidet frit valg og ventetidsgarantier.
Ydernummersystemet medfører forsyningssikkerhed både for speciallægen og for regionerne,
og denne forsyningssikkerhed giver endvidere økonomisk sikkerhed både for
speciallægen – i form af en forholdsvis sikker omsætning – og for regionerne, som
hermed får den ønskede udgiftsstyring. Ydernummersystemet er let for speciallægen
at administrere, og der frigives dermed tid til patientbehandlingen. Dette skal ses i
kontrast til behandling af ventelistepatienter og arbejdet som speciallæge i hospitalsvæsenet,
hvor papirarbejdet fylder mere.
Der er i bestyrelsen enighed om, at drivkraften i speciallægepraksis er arbejdsglæden
og autonomien. Det er vigtigt at bevare mest mulig indflydelse på tilrettelæggelsen af
eget arbejde i klinikken. Billedet er fortsat ”husmandsbiksen” – den veldrevne og effektive
fuldtidspraksis, der understøtter brugen af hjælpepersonale, men som ikke udvikles
til store lægehuse, ”for-ambulatorier” eller ”sygehus-efterbehandlings-klinikker”.
Speciallægepraksis er specialiseret lægehjælp tæt på borgerne i sammenhæng med et
stadigt mere centraliseret og højtspecialiseret sygehusvæsen. Det burde ikke være
nødvendigt at fremhæve, at behandling i speciallægepraksis naturligvis tager udgangspunkt
i patienternes behov. Men en ulempe ved ydernummersystemet er, at der med
overenskomsten sættes begrænsninger for, hvad speciallægen kan beskæftige sig
med.
Der er i bestyrelsen enighed om, at overenskomstsystemet fortsat skal være udgangspunktet
for arbejdet i speciallægepraksis, men i en tid med stigende markedsgørelse af
sundhedsvæsenet må vi være åbne over for den konkurrence, der kommer fra verdenen
omkring os.
Side 3 af 11

FAPS’ repræsentantskabsmøde
Oktober 2009
2009-3786
Det er vigtigt at overenskomsten ikke medfører hindringer for den driftige. § 3-aftaler
skal derfor blandt andet bruges til skabe fornyelse og muligheder for udvikling. Det er
FAPS’ holdning, at overenskomsten skal dække alle de for de enkelte specialer relevante
ydelser, og så kan man eventuelt bruge andre aftaleformer til de ekstra ydelser, der
kommer herudover.
Allerhelst ser vi, at der indgås § 3-aftaler vedrørende disse ekstra ydelser, da det på
den måde stadig er en del af overenskomstsystemet, som blandt andet indebærer den
for begge parter så bekvemme forsyningssikkerhed. Vi er dog klar over, at regionerne
har en svaghed for udbudsordninger.
Så længe udbudsordninger eller andre aftaleformer bruges for ydelser, som ikke allerede
er omfattet af overenskomsten, kan de naturligvis også bruges som løftestang for
faglig fornyelse. Men så kræver det, at regionerne i langt højere grad, end det hidtil
har været tilfældet, fokuserer på kvalitetskrav. Det har nemlig for en del af de udbudsrunder,
som er gennemført, virket som om, at prisen næsten har været det eneste parameter,
man har vurderet tilbuddene på.
FAPS – og de praktiserende speciallæger – skal selvfølgelig acceptere konkurrence som
en drivkraft. Ydernummersystemet skal være ensbetydende med høj kvalitet. FAPS
skal via moderniseringerne sikre, at der i foreningens regi leveres en høj faglig kvalitet.
Endvidere skal FAPS støtte ikke-bureaukratiske kvalitetstiltag. Vi skal acceptere, at den
enkelte special-læges ydelser og kvalitet er sammenlignelige med de ydelser, der leveres
på ambulatorierne og privatklinikkerne. Vi skal acceptere løbende efteruddannelse
samt indrapportering til databaser. Det er helt OK at stille kliniske kvalitetskrav – KVIS
er en begyndelse. Ved at vægte kvalitet som et konkurrenceparameter, kan overenskomstsystemets
fordele kvalificeres således, at der ikke kun ses på pris.
Andre end os selv gør sig overvejelser om fremtiden for speciallægepraksis. I det tidlige
forår varslede Danske Regioner en konference med titlen ”Speciallægepraksis i forandring”,
som blev afholdt den 19. maj.
Overskriften antydede selvfølgelig, at man ikke blot kunne forvente et forslag om at
bevare det nuværende system, men vi var alligevel nogle stykker, som var ved at få
kaffen galt i halsen, da debatoplægget så blev præsenteret.
Oplægget indeholder flere gode tanker om, hvordan speciallægepraksis integreres bedre
i det samlede sundhedsvæsen. Men der bliver også luftet idéer om en opdeling af
specialerne i tre grupper. Man kunne lidt provokerende kalde det de egnede, de måske-egnede
og de ikke-egnede specialer. Det bryder vi os ikke om. Efter FAPS opfattelse
udfylder de 17 praksis-specialer hver for sig vigtige roller i sundhedsvæsenet, og
der er for os at se ingen tvivl om, at samtlige 17 specialer også i fremtiden skal fungere
efter overenskomsten. Nogle specialer fylder mere end andre, men for alles vedkommende
vil det være århundredets selvmål at nedlægge dem som praksisspecialer.
Opgaverne varetages glimrende i speciallægepraksis, og der er ingen – heller ikke i
regionerne – som har et bud på, hvor og hvordan opgaverne skal løses, hvis man vælger
at nedlægge et eller flere specialer.
Herudover tales der i debatoplægget rigtig meget om udbudsstyring. Udbudsordninger
er ikke et reelt alternativ til en overenskomst, og de er efter FAPS’ opfattelse ikke egnede
til at løse de opgaver, som speciallægepraksis primært løser i dag. I speciallægelægepraksis
har vi forpligtet os til at klare hele paletten, og som Mikkel Holmelund allerede
sagde på konferencen, vil udbudsordninger fjerne grundlaget for mindre klinikker
bestående af én eller få speciallæger og fremme oprettelse af store speciallægeklinikker,
som vil koncentrere sig i de større byer. Deltagelse i udbudsrunder vil medføre en
meget ujævn mængde ydelser for den enkelte speciallæge. Det vil befordre en kraftigt
øget tendens til ”cream skimming”, og prisen vil være, at de mere komplicerede, kroniske
og mindre økonomisk attraktive patientforløb samtidig vil blive fravalgt.
Det vil også gå ud over det tætte samarbejde, som vi i dag har med almen praksis.
Prøv at forestil jer, at man som gate-keeper konstant skal holde sig ajour med, hvilken
Side 4 af 11

FAPS’ repræsentantskabsmøde
Oktober 2009
2009-3786
speciallæge der vandt den seneste udbudsrunde af netop de ydelser, deres patient står
og har behov for på et givet tidspunkt. En anden konsekvens vil være, at den enkelte
speciallæge ofte kun vil kunne løse en del af opgaven og være nødsaget til at lade den
alment praktiserende læge viderehenvise patienten til en ny speciallæge for at færdiggøre
undersøgelser og behandlinger. Det vil gøre opgaven næsten uløselig for den alment
praktiserende læge og bevirke, at patienterne kastes rundt i en visitationsmølle,
mens ”det gode patientforløb” fortoner sig i det fjerne.
Hvis man fjerner de ydelser, som det vil være interessant at lægge i udbud, fra overenskomsten,
vil de praktiserende speciallæger blive reduceret til ”basale diagnostikere”,
og ydelsessortimentet vil være barberet for faglige og økonomiske incitamenter,
således at der ikke længere vil være nogen attraktiv baggrund for at drive speciallægepraksis
– hverken fagligt eller økonomisk. Man er her helt inde og ødelægge fagets
sjæl.
Danske Regioner har understreget, at der er tale om et debatoplæg, men vi har allerede
sagt, at idéer om differentiering af specialer, om udbudsordninger som afløsning for
en overenskomst og om øgede muligheder for at flytte rundt med ydernumrene er helt
uacceptable. Der er nedsat en arbejdsgruppe, som har til formål at se på mulighederne
for samarbejde og integration mellem speciallægepraksis og sygehusene, og hvor det
er ambitionen at etablere et fælles datagrundlag, som så kan danne grundlag for en
diskussion om, hvordan speciallægepraksis’ fremtidige rolle i sundhedsvæsenet skal se
ud. Det er en opgave, som vi er meget spændte på, og som vi tager meget alvorlig.
EU forekommer for mange som en fjern og ofte noget uvedkommende størrelse. Dernede
har man siden 2006 arbejdet med gennemførelse af et sundhedsdirektiv i EU. Det
problematiske for FAPS ved det forslag, der foreligger, er, at en patient, som er henvist
til speciallæge i et land, kan søge behandling i et hvilket som helst andet EU-land og få
dækket den del af udgiften, der svarer til det, en lokal speciallæge ville have fået for
samme ydelse. Det store spørgsmål i relation til ydernummersystemet er dog, om en
dansk speciallæge uden ydernummer vil kunne påberåbe sig samme ret under henvisning
til, at vedkommende ellers ville være udsat for diskrimination. En speciallæge
uden ydernummer ville i så fald kunne operere i Danmark helt, som om vedkommende
havde et ydernummer. Der er dog stadig uklarhed om, hvilken betydning det reelt vil
kunne få for ydernummersystemet, idet de enkelte medlemslandes ret til at planlægge
deres eget sundhedsvæsen også vejer tungt i EU. Regionerne har således overvejelser
om, hvorvidt EU-retten har adkomst til overhovedet at dømme i forhold vedrørende
sundhed, og betvivler således hele fundamentet for dommene.
FAPS er naturligvis opmærksom på de betydelige økonomiske konsekvenser, direktivet
kan få for den enkelte speciallæge, og vi vil vende tilbage med mere information, lige
så snart vi ved mere.
5. Kommende overenskomstforhandlinger
Ifølge den overenskomst, der gælder nu, bør de næste overenskomstforhandlinger være
gennemført inden den 1. november 2010. Det betyder også, at parterne skal have
udvekslet krav en gang i begyndelsen af 2010.
FAPS’ bestyrelse nedsatte tidligere i år et overenskomstforberedende udvalg, bestående
af Peter Bagger, Hans Heindorff og Jens Rolighed. Udvalget vil om lidt aflægge beretning
for sit arbejde, så jeg vil ikke her komme nærmere ind på, hvilke tanker udvalget
har gjort sig.
Blot vil jeg allerede nu sige, at udvalgets overvejelser, sammen med de tilbagemeldinger,
vi får fra speciallægeorganisationerne og fra de menige medlemmer, selvfølgelig
vil indgå i bestyrelsens overvejelser, når de endelige krav skal formuleres.
Side 5 af 11

FAPS’ repræsentantskabsmøde
Oktober 2009
2009-3786
Jeg kan personligt have min tvivl om, hvorvidt vi kommer i gang tidligt i 2010, da vores
modpart jo på andre områder – og her tænker jeg på vores gode venner i PLO – er
væsentligt forsinkede. Men vi må se.
6. Speciallægelige kerneydelser
Der er mellem FAPS og Danske Regioner opstået tvivl om, hvilke overenskomstydelser,
der kan uddelegeres, og hvilke der altid skal udføres af speciallægen. Lovgivningen giver
meget videre rammer for uddelegering end overenskomsten. Der har vist sig et
behov for at præcisere, hvilke ydelser der kan uddelegeres. Som oplæg til forhandling
herom med Danske Regioner har sagen været drøftet i FAPS’ bestyrelse, som er enige
om nogle overordnede principper. Det er således bestyrelsens holdning, at hovedparten
af ydelserne inden for de enkelte specialer bør være kerneydelser. Det er af stor
betydning for vor sektors omdømme og kvalitetssikring, at det både er og af patienten
opleves, at det er speciallægen selv, der udfører behandlingen. Uddelegering bør kun
finde sted, når det både er og af patienten opleves som et supplement til den lægelige
behandling. Det er for eksempel bestyrelsens holdning, at operative indgreb betragtes
som kerneydelser.
Det er bestyrelsens holdning, at ønsker om højere grad af uddelegering bør realiseres
uden for ydernummersystemets rammer.
Vi har sendt en forespørgsel ud til organisationerne, som dog ikke alle har svaret endnu.
Når vi har modtaget disse, vil tilbagemeldingerne indgå med stor tyngde i bestyrelsens
videre forhandlinger med Danske Regioner.
7. E-ydelser
Ved den seneste overenskomstfornyelse forpligtede vi vores medlemmer til senest den
1. juni 2009 at tilbyde patienterne elektronisk kommunikation. Et væsentligt forbehold
i den forbindelse var, at tilbuddet skulle foreligge i det omfang, at den service kan kobles
til ydelserne og er relevant for disse.
Forbeholdet blev indføjet efter krav fra FAPS, og det giver selvfølgelig et vist spillerum
– såvel for forskelle mellem specialerne og hensyntagen til arbejdssituationen i den
enkelte speciallægepraksis. Det er imidlertid holdningen i bestyrelsen, at selv om elektronisk
kommunikation med patienterne er mere oplagt i nogle specialer end i andre,
så forpligter foreningens generelle holdning til kvalitetssikring og IT alle praktiserende
speciallæger til at arbejde aktivt på udvikling og anvendelse af e-ydelser i speciallægepraksis.
Det er centralt for FAPS, at speciallægepraksis til enhver tid fremtræder som moderne
og fuldt på højde med den teknologiske udvikling. Ligesom sikring – og fortsat videreudvikling
– af kvaliteten af behandlingen udgør et afgørende konkurrenceparameter for
speciallægepraksis. Når elektronisk kommunikation i stigende omfang anvendes i samfundet
– og efterspørges af patienterne – så skal speciallægepraksis følge med.
Med god hjælp fra speciallægeorganisationerne udarbejdede vi et sæt anbefalinger,
som blev sendt ud med FAPS-Nyt tidligere på året. Jeg vil ikke komme ind på alle detaljerne
i de anbefalinger, men hvis ikke man allerede har læst papiret, vil jeg anbefale,
at man gør det.
Flere medlemmer har forespurgt til lovligheden omkring brug af SMS i stedet for e-
mail, når det handler om personfølsomme oplysninger. FAPS har kontaktet Datatilsynet,
som tilsyneladende har modtaget mange henvendelser vedrørende de juridiske
aspekter af SMS. Datatilsynet har lovet at vende tilbage med et officielt svar inden
årets udgang.
Side 6 af 11

FAPS’ repræsentantskabsmøde
Oktober 2009
2009-3786
8. Kontingentomlægning
Senere på dagsordenen skal vi tale om næste års budget, herunder hvilket kontingent
der skal betales til FAPS. Jeg vil dog kort lige sige nogle ord om den kontingentomlægning,
der lægges op til.
Affødt af den ændrede struktur i FAS, som giver større selvstændighed til de enkelte
foreninger i FAS, har det i FAS’ bestyrelse været drøftet, hvilke udgifter og indtægter
som fremover skal ligge i FAS, og hvilke udgifter og indtægter, som bør ligge hos de
enkelte forhandlingsberettigede foreninger.
Der er enighed om, at de fremtidige ydelser fra FAS deles op i to pakker: En basispakke
og en såkaldt tilvalgspakke.
Basispakken består hovedsageligt af betjening af de individuelle medlemmer af FAS,
herunder den enkelte praktiserende speciallæge, dertil kommer administration af fonde,
drift, revision samt betjening af FAS’ bestyrelse.
Tilvalgspakken er bestyrelsesbetjening for de enkelte forhandlingsberettigede foreninger
så som FAPS’ bestyrelse samt regional betjening og sekretariatsbistand til forhandlingsmøder.
FAPS har ønsket både basis- og tilvalgspakken fra FAS, hvilket i al sin enkelthed betyder,
at FAPS får nøjagtig den samme betjening og de samme ydelser fra FAS som hidtil.
Jeg vil ikke nu gå i detaljer med, hvilke økonomiske konsekvenser en omlægning får
men henvise til de senere punkter på dagsordenen om budget og kontingent.
9. Moderniseringer
Ved sidste overenskomstfornyelse var der enighed om at etablere en hurtigere og mere
smidig gennemgang af de enkelte specialer. En arbejdsgruppe udarbejdede retningslinier
og skabeloner for både mere hurtige og smidige moderniseringer og grundige
moderniseringer. Det fortalte bestyrelsen om allerede på repræsentantskabsmødet i
2008.
I det år, der er gået siden, har virkeligheden haft svært ved at leve op til vores ambitioner.
Ved overenskomstfornyelsen afsattes i alt 38 mio. kr. til moderniseringer, som vi
endnu ikke er begyndt at bruge af. Den nemme forklaring er at bebrejde Danske Regioner
for ikke at afsætte tilstrækkelige ressourcer til udpegning af repræsentanter og
arbejdet med den faglige udredning. Ligesom Danske Regioners egen afklaring af,
hvad de vil med speciallægepraksis, utvivlsomt har medvirket til at forsinke arbejdet.
Når det er sagt, så må vi stå ved, at udredningsarbejdet tager tid, og at det også for
os selv kan være svært at finde fælles mødetidspunkter i dagtimerne og afsætte den
nødvendige tid til at levere fagligt input til moderniseringsarbejdet.
Selv om 38 mio. kr. er en del, så har bestyrelsen været nødt til at drøfte en prioritering
af, hvordan midlerne ønskes anvendt. Vi er enige om at tage hensyn til, hvornår det
enkelte speciale sidst blev moderniseret, hvor stor en omsætning, der er i specialet,
samt selvfølgelig også, i hvilket omfang der er reel fornyelse i moderniseringsforslagene
– og ikke kun ønsker om honorarforhøjelser og en bedre indtjening. Vi har også
skelet til indtjeningsmulighederne i det enkelte speciale. Indtil videre baseret på vores
forestillinger derom, men omkostningsundersøgelsen kan forhåbentlig give os et mere
kvalificeret grundlag. Det er bestyrelsens holdning, at indtjeningspotentialet på sigt
skal være nogenlunde ens i de forskellige specialer. Med udgangspunkt i de nævnte
præmisser har vi i bestyrelsen også fundet det nødvendigt at begrænse, hvor mange
moderniseringsmidler der er til rådighed for lynmoderniseringer.
Side 7 af 11

I det forløbne år er der konkret gennemført og/eller igangsat følgende:
FAPS’ repræsentantskabsmøde
Oktober 2009
2009-3786
Anæstesiologi
Moderniseringen trådte i kraft den 1. april 2007. Et merforbrug har ført til nedsættelse
af honoraret for to af de moderniserede ydelser – paravertebral blokade og akupunktur.
Den oprindelige modernisering er nu afsluttet uden yderligere tiltag, men de honorarnedsatte
ydelser følges endnu et år.
Botox til behandling af patienter med svær svedtendens
Arbejdsgruppen til vurdering af anvendelsen af botox til behandling af svær svedtendens
mødtes langt om længe i foråret 2009. Der var enighed om, at behandling med
botulinumtoxin er et relevant alternativ til operation for nogle patienter, hvor andre
behandlinger ikke har vist sig tilstrækkelige. Arbejdsgruppen forsøgte også at opstille
faglige indikationer for behandlingen, og sekretariaterne arbejder på en skriftlig redegørelse
til mødet i Moderniseringsudvalget i november.
Dermato-venerologi
På baggrund af et konstateret mindreforbrug ved moderniseringen af dermatovenerologi
blev honoraret for stansebiopsi og laserbehandling forhøjet pr. 1. oktober
2008. De to ydelser følges i yderligere ét år. Et forslag om modernisering af ydelserne
for eksemudredning er indtil videre sat i bero, ligesom et forslag om en delmodernisering
vedr. behandling med biologiske midler blokeres af Sundhedsstyrelsens udmelding
om, at behandling med biologiske midler bør forbeholdes et begrænset antal sygehuse.
Kirurgi/intern medicin (gastroenterologi)
Et ad hoc-udvalg har udarbejdet en faglig udredning om bl.a. adgang til at rekvirere
éngangsbiopsitænger og -polypslynger, samt honorarstigning for alle endoskopiske
undersøgelser begrundet i de stigende hygiejniske krav og standarder. De begrænsede
økonomiske muligheder ved lynmodernisering har vanskeliggjort færdiggørelsen af arbejdet,
og det er endnu ikke lykkedes at nå frem til en aftale om moderniseringen.
Neurologi
Et ad hoc-udvalg har siden 2007 arbejdet på en faglig udredning med henblik på en
modernisering af neurologi. Moderniseringsrapporten forventes færdig når som helst,
hvorefter der vil blive optaget forhandlinger om gennemførelse af moderniseringen.
Ortopædisk kirurgi
Et ad hoc-udvalg til lynmodernisering af ortopædisk kirurgi har bl.a. set på rekvisition
af meniskpile, ultralydsscanning af ekstremiteter samt udvidet mulighed for analogisering
til gruppe 5-operationer. Udredningen er trukket ud, men forventes afsluttet snarest,
hvorefter der vil blive påbegyndt økonomiforhandlinger.
Plastikkirurgi
Den faglige udredning for plastikkirurgi er færdigtrykt, men optagelsen af forhandlinger
om moderniseringen er trukket ud, bl.a. som følge af den økonomiske ramme og et
ønske om adgang til at analogisere. Økonomiforhandlinger påbegyndes i overmorgen –
altså den 5. oktober 2009.
Pædiatri
Moderniseringen trådte i kraft 1. april 2007. Ved afslutningen af økonomiprotokollatet
var der et merforbrug, og der er aftalt beskedne reduktioner af honorarerne for lungefunktionsundersøgelser.
Disse følges i endnu et år.
Øjenlægehjælp
Der er arbejdet på en faglig udredning af specialet øjenlægehjælp siden august 2007,
og vi nærmer os nu et tidspunkt, hvor der kan foreligge en færdig moderniseringsrapport.
Side 8 af 11

FAPS’ repræsentantskabsmøde
Oktober 2009
2009-3786
Ørelægehjælp
I 2005 oprettedes en række nye tillægs- og særydelser, der hidtil var honoreret gennem
analogisering. Som følge af et konstateret merforbrug aftaltes pr. 1. april 2007
dels en honorarnedsættelse for 4 ydelser, dels at følge udviklingen for hele delmoderniseringen
i yderligere tolv måneder. Slutopgørelsen udviste fortsat et betydeligt merforbrug,
og det har fra 1. april 2009 været nødvendigt både at fjerne honoraret for følgende
operation for 4 ydelser og at indføre ydelseslimitering på to af disse. Udviklingen
følges i yderligere et år.
10. KVIS – Kvalitetsudvikling i Speciallægepraksis
KVIS-projektet kører fortsat med en række forskellige indsatsområder eller delprojekter.
Lige før sommerferien kom så resultaterne af patienttilfredshedsundersøgelsen.
Det var en pilotundersøgelse, så der var desværre kun plads til 160 speciallæger. Det
har dog været et positivt problem, at projektet skulle afvise interesserede - det er godt
at vide, at engagementet er der. Dem, der deltog i undersøgelsen, har fået en individuel
rapport med deres egne resultater, der kan bruges til at sætte målrettet fokus på
lige præcis de ting, der giver mening i deres praksis. Der er også lavet en sammenfattende
landsrapport. Den viser blandt andet, at patienterne har stor tillid til vores arbejde
- og det er næsten det allervigtigste.
I sidste uge havde vi så den første KVIS-konference - også med stor interesse og et
flot fremmøde. Et af formålene med konferencen var at få præsenteret nogle af de resultater,
KVIS har opnået og er i gang med at skabe, og samtidig skulle konferencen
også give ny inspiration til det videre arbejde med projektet. Der var derfor lagt stor
vægt på plads til debat både om formiddagen og i eftermiddagens tre parallelle sessioner
om henholdsvis patienttilfredshed, udfordringen i at sikre kvaliteten i sektorovergangene
og endelig det med at skabe konsensus om høj faglig standard.
Der var mange gode input. Vi må anerkende, at patienterne har en viden, vi ikke får,
medmindre vi spørger dem en gang imellem. En anden central pointe var vigtigheden
af at udnytte hinandens forcer i et sektoropdelt sundhedsvæsen. Vi skal skabe rum for
– og blive bedre til – tværsektorielt samarbejde om at skabe faglig konsensus. Vi skal
mødes med vores faglige kolleger og udveksle viden og ideer om det, vi går og gør i
den kliniske hverdag. På den måde får vi skabt et bedre fælles billede af hinandens
styrker, og vi kan på et fælles, oplyst grundlag få placeret opgaverne der, hvor de varetages
bedst.
En sidste pointe, jeg vil nævne fra dagen, er, at vi behøver ildsjælene, men de gør det
ikke alene. Det er derfor vigtigt, at vi tænker i en holdbar for-ankring og organisering
af kvalitetsarbejdet. Opgaven med at finde de bedste modeller til dette er en af de vigtigste
i KVIS-projektet.
11. Tutorlæger
Speciallægepraksis har i nu snart 5 år været en væsentlig del af videreuddannelsen
inden for specialerne dermatologi, otologi og oftalmologi. I lige så lang tid har dog der
manglet uddannelsesstillinger i ørelægepraksis øst for Storebælt.
Det skyldes primært, at man ikke har kunnet nå til enighed om finansiering af de arbejdspladser,
som skal indrettes til de uddannelsessøgende læger.
Min forgænger på denne talerstol, Peter Haahr, var sidste år så letsindig at proklamere,
at han regnede med, at problemerne ville være løst inden udgangen af året. Men
det var altså 2008, han mente.
Sådan er det desværre ikke gået, men der er nu nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse
af FAPS og Danske Regioner. Vi har der skullet forklare, at det ikke er en guldgrubbe
at være tutorlæge, men at man i det mindste bør kunne regne med, at man
Side 9 af 11

FAPS’ repræsentantskabsmøde
Oktober 2009
2009-3786
ikke sætter penge til, selv om formålet er godt. Der er en fornuftig dialog i udvalget,
og mon ikke der snart bliver fundet en løsning, som er tilfredsstillende for alle.
Flere andre specialer er interesserede i at deltage i uddannelsen af speciallæger, og for
nylig er der blevet indgået en forsøgsaftale i en reumatologisk praksis i Region Hovedstaden.
12. Arbejdsmiljø
Det er vores indtryk, at der hersker stor vilkårlighed i forbindelse med Arbejdstilsynets
tilsynsbesøg i speciallægepraksis. FAPS har derfor været i dialog med Arbejdstilsynet
om denne vilkårlighed, samt den mere konkrete håndtering af formalin, diatermirøg og
anæstesigasser i klinikkerne. FAPS har også støttet indsigelser og klaget over påbud
om udsugning på operationsstuer i speciallægepraksis, men ingen af sagerne er endnu
nået frem til en afgørelse i Arbejdsmiljøklagenævnet. Vi følger udviklingen og forsøger
at få fastlagt mere konkrete og operationelle krav til arbejdsmiljøet i speciallægepraksis.
FAPS har sammen med bl.a. Lægeforeningen, PLO, DSR, HK og Danske Regioner deltaget
i udarbejdelsen af en elektronisk branchevejledning for speciallægepraksis og
almen lægepraksis. Vejledningen er lige blevet tilgængelig på www.arbejdsmiljoweb.dk
. Selv om den er blevet meget generel, så kan den forhåbentlig inspirere til det lokale
arbejdsmiljøarbejde i klinikkerne.
13. Reguleringsordningen
Ved overenskomstfornyelse 2008 gik FAPS i lighed med de andre sygesikringsgrupper
over til at anvende den kommunale reguleringsordning i stedet for statens reguleringsordning.
Dette skete bl.a. ud fra en forventning om, at der ikke ville være nogen fordel
ved den ene ordning i forhold til den anden. Det har vist sig ikke at holde stik, idet der
er blevet aftalt langt større generelle lønstigninger på statens område i forhold til det
kommunale. Det er netop de generelle lønstigninger eller den særlige reguleringsprocent,
som indgår i reguleringen af honorarer.
Ved overenskomstfornyelsen blev der dog tilføjet en anmærkning til reguleringsbestemmelsen
for honorarer, som efter vores opfattelse netop skulle tage højde for den
situation, der er opstået. Det er Danske Regioner imidlertid ikke enige med FAPS i, og
alt tyder på, at den konflikt skal løses i en voldgiftsret, hvor vi har slået pjalterne
sammen med Danske Fysioterapeuter, der har en konflikt, som er helt magen til.
14. Hjemtagelse af ydelser i patologien
I begyndelsen af året besluttede man i Region Hovedstaden at hjemtage ydelsen ”Vaginalcytologiske
undersøgelser” fra patologiske speciallægepraksis til sygehusene. Da
den omsætning, som er forbundet med ydelsen, udgør en stor del af den samlede omsætning
inden for specialet, har FAPS både over for Region Hovedstaden og Danske
Regioner krævet godtgørelse til vores medlemmer, da hjemtagelsen efter vores opfattelse
kan ligestilles med en delvis nedlæggelse af de involverede praksis.
Indtil videre er vores krav blevet afvist, men vi arbejder videre med sagen.
15. Omkostningsundersøgelsen
For to år siden, da vi netop havde aftalt den seneste overenskomstfornyelse, og igen
sidste år talte vi om den omkostningsundersøgelse, som vi har aftalt med Danske Regioner.
Side 10 af 11

FAPS’ repræsentantskabsmøde
Oktober 2009
2009-3786
Det er stadig vores opfattelse, at vi med den seneste overenskomstfornyelse fik en rigtig
god overenskomst, herunder en gunstig økonomi. En af modydelserne var, at vi
skulle acceptere en omkostningsundersøgelse i hver overenskomstperiode fremover.
Tiden er nu kommet, hvor vi skal opfylde vor del af aftalen.
Aftalens formål for Danske Regioner er at skabe økonomisk gennemsigtighed i relation
til de ca. 2,7 mia. kroner, som vores sektor omsætter for i relation til det offentlige.
PLO og andre sundhedsfaglige grupper med overenskomst for det offentlige har allerede
tilsvarende opgørelser, og Danske Regioner ønskede, at der var ensartede forhold
for alle deres overenskomster.
FAPS’ krav til undersøgelsen var, at undersøgelsen kun skulle gælde den del af virksomheden,
der drejer sig om sygesikringsomsætningen. Undersøgelsens resultater må
ikke offentliggøres eller benyttes på en måde, der kan henføres til enkeltpersoner.
Undersøgelsens resultat må ikke udløse konsekvenser for sektorens omsætning.
FAPS skal have afgørende indflydelse på bearbejdningen af data og på den form, de
offentliggøres under.
Vi er helt klare over, at nogen vil have modvilje over for undersøgelsen, fordi de ikke
mener, at det vedkommer andre, hvordan man disponerer sin virksomhed. Og hvis andre
ved hvor meget vi tjener, bliver de misundelige.
På den anden side er der vel en vis rimelighed i, at skattekroners brug er gennemsigtige
for dem, der forvalter vore fælles goder. Praktiserede speciallæger tjener forhåbentligt
godt. De arbejder også meget. I forhold til sammenlignelige grupper tjener vi, hvad
vi i fuld offentlighed kan være stolte af det. En god indtjening vil være et godt argument
over for kommende købere af vore praksis.
I næste uge bliver der udsendt et brev til alle medlemmer med fuldtidspraksis. Efterfølgende
bliver selve spørgeskemaet sendt ud. Vi håber, at I vil tage godt imod det og
svare. Det har vi nemlig forpligtet os til.
16. Afsluttende bemærkninger
Hvis jeg afslutningsvis skal opsummere, hvilke opgaver og hvilke udfordringer vi står
over for i FAPS i det kommende år, må hovedbudskabet være, at vi med al den styrke,
vi kan mobilisere, skal søge indflydelse på, hvilke vilkår speciallægepraksis skal fungere
på i fremtiden.
Konkret skal vi i gang med arbejdet i den arbejdsgruppe, jeg nævnte, hvor vi skal se
på mulighederne for samarbejde og integration mellem speciallægepraksis og sygehusene.
Vi skal i gang med overenskomstforhandlingerne i begyndelsen af 2010.
Vi skal målrettet arbejde videre med KVIS-projektet, så vi bliver i stand til at dokumentere
den kvalitet, som vi alle ved, er til stede.
Der bliver nok at tage sig til.
Til allersidst vil jeg sige en varm tak til jer alle i sekretariatet. I har som sædvanlig
ydet en stor og trofast indsats for alle os FAPS’ere.
Tak til bestyrelsen for et engageret arbejde.
Tak til repræsentantskabet for jeres fremmøde og engagement.
Tak!
Side 11 af 11