HF-ENKELTFAG - KVUC

Lars Klewe
HF-ENKELTFAG
– kursisternes baggrund og valg af uddannelse efter hf samt
en sammenligning mellem hf-enkeltfag og 2-årig hf
Københavns VUC
og Danmarks Pædagogiske Universitet

Lars Klewe
Hf-enkeltfag
– kursisternes baggrund og valg af uddannelse efter hf samt
en sammenligning mellem hf-enkeltfag og 2-årig hf
Københavns VUC
og Danmarks Pædagogiske Universitet

Udgivet af Københavns VUC og
Danmarks Pædagogiske Universitet,
oktober 2005.
Oplag: 800
Yderligere eksemplarer kan rekvireres
på KVUC, tlf. 8232 6600
Layout: Karen Hedegaard
Tryk: KLS Grafisk

Forord
Hf-enkeltfag har været en del af det danske uddannelsessystem siden 1970.
Gennem årene er denne del af hf-systemet blevet systematisk beskrevet i forhold til rekruttering,
studieomfang og gennemførelse af Danmarks Statistik, lige som der er lavet
flere undersøgelser af de studerendes motivation, udbytte af og tilfredshed med uddannelsen.
Men én side er aldrig blevet systematisk beskrevet. Hvad laver hf’erne efter VUC-tiden?
Hvor går de hen? Selv har vi været overbeviste om, at hf-enkeltfag var en succeshistorie
om mange unge og modne studerende, som har brugt hf-enkeltfag som både en motivationsskaber
og et fagligt grundlag for videregående uddannelser. Men vi har i realiteten
kun gisnet om dette vigtige samfundsmæssige aspekt af vores hf-uddannelse.
Derfor valgte KVUC at kontakte Danmarks Pædagogiske Universitet for ca. et år siden
og aftalte rammerne for den forløbsundersøgelse, som nu er gennemført og publiceret.
Søren Fersløv Andersen
Forstander
Københavns VUC
3

INDHOLDSFORTEGNELSE
Indledning ………………………………………………………………………………… 6
Danmarks Statistiks oplysninger om kursisternes uddannelsesog
arbejdsmarkedsplacering………………………………………………………… 7
Rapportens opbygning ……………………………………………………………… 9
Kapitel 1
Sammenfatning af undersøgelsens resultater ………………………………………… 10
Kursister med fuld hf-enkeltfag årgang 1998 …………………………………… 10
Kursister med 1–7 hf-enkeltfag årgang 1998 …………………………………… 11
Kursister fra de 2-årige hf-kurser årgang 1998 ………………………………… 13
Kursister fra gymnasiale suppleringskurser (GSK) årgang 1998 ……………… 14
Sammenligning mellem kursisterne på hf-enkeltfag på VUC
og kursisterne på de 2-årige hf-kurser …………………………………………… 14
Hf-enkeltfag på VUC har flere målgrupper ……………………………………… 15
Kursister fra hf-kurserne sammenlignet med hf-enkeltfagskursisterne
fra VUC ……………………………………………………………………………… 16
Nogle afsluttende kommentarer …………………………………………………… 17
Kapitel 2
Fuld hf-enkeltfag årgang 1998, 1999 og 2000 ……………………………………… 19
Baggrundsoplysninger ……………………………………………………………… 19
Fremadrettede resultater for kursister årgang 1998 (Fuld hf-enkeltfag) ……… 24
Kursister under uddannelse ………………………………………………………… 24
Kursister, der ikke er under uddannelse…………………………………………… 34
Kapitel 3
Hf-enkeltfag 1–7 fag årgang 1998, 1999 og 2000 …………………………………… 35
Baggrundsoplysninger ……………………………………………………………… 35
Fremadrettede resultater for kursister årgang 1998 (1–7 hf-enkeltfag)………… 39
Kursister under uddannelse ………………………………………………………… 39
Kursisternes uddannelsesbaggrund før VUC har betydning for,
hvor hurtigt de går i gang med en uddannelse efter hf ………………………… 40
Kursister, der ikke er under uddannelse…………………………………………… 49
Kapitel 4
2-årig hf. Årgang 1998, 1999 og 2000 ……………………………………………… 50
Baggrundsoplysninger ……………………………………………………………… 50
Fremadrettede resultater for kursister årgang 1998 (2-årig hf) ………………… 53
Kursister under uddannelse ………………………………………………………… 53
Kursister, der ikke er under uddannelse…………………………………………… 60
4

Hf-enkeltfag
Kapitel 5
Gymnasiale suppleringskurser (GSK) årgang 1998, 1999 og 2000 ………………… 61
Baggrundsoplysninger ……………………………………………………………… 61
Fremadrettede resultater for kursister årgang 1998……………………………… 64
Kursister under uddannelse ………………………………………………………… 64
Kursister, der ikke er under uddannelse…………………………………………… 70
Kapitel 6
Hf-enkeltfag, 2årige hf-kurser og gymnasiale supleringskurser (GSK)
har forskellige målgrupper ……………………………………………………………… 71
Kursisternes aldersfordeling ………………………………………………………… 71
Kursisternes højeste fuldførte uddannelse inden VUC…………………………… 72
Hvor mange kursister går i gang med en uddannelse efter hf/GSK?…………… 74
Kursisternes valg af uddannelse efter hf/GSK …………………………………… 76
Bilag 1
Kursisternes uddannelses- og arbejdsmarkedsplacering efter hf/GSK.
Årgang 1999 ………………………………………………………………………… 84
Bilag 2
Kursisternes uddannelses- og arbejdsmarkedsplacering efter hf/GSK.
Årgang 2000 ………………………………………………………………………… 97
Bilag 3
En sammenligning af uddannelsesvalgene for årgang 1998, 1999 og 2000…… 111
5

Indledning
I januar 2005 aftalte Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) med Københavns VUC,
at DPU gennemførte en undersøgelse af, hvad der senere sker med hf-enkeltfagskursisterne
og de kursister på Københavns VUC, der har gennemført gymnasiale suppleringskurser
(GSK), med hensyn til uddannelses- og arbejdsmarkedsplacering. For at have et
sammenligningsgrundlag blev det besluttet ikke blot at undersøge, hvordan det går med
kursisterne fra Københavns VUC, men også at inddrage hf-enkeltfagskursisterne fra
resten af landet samt alle kursister i hele landet, der går på de 2-årige hf-kurser.
I forbindelse med gennemførelsen af undersøgelsen indledte DPU et samarbejde med Danmarks
Statistik om levering af statistiske oplysninger om kursisterne. Det viste sig, at
Danmarks Statistik ikke har indberetninger om GSK-kursisterne, hvorfor det blev nødvendigt,
at Københavns VUC leverede CPR-numre på GSK-kursister til Danmarks Statistik.
Da det desuden viste sig, at VUC Århus var interesseret i at medvirke i undersøgelsen,
er der ligeledes til Danmarks Statistik leveret CPR-numre på GSK-kursister fra
VUC Århus.
I undersøgelserne indgår baggrundsdata om kursisterne (kursisternes alder, køn, etnisk
baggrund, højeste fuldførte uddannelse før hf/GSK samt forældrenes uddannelse) og fremadrettede
data om kursisternes uddannelses- og arbejdsmarkedsplacering efter hf/GSK.
Der indgår tre årgange i undersøgelserne. I nedenstående oversigt er vist, hvor mange
personer, der indgår i undersøgelserne.
Årgang 1998 1 Årgang 1999 Årgang 2000
Fuld hf-enkeltfag, Københavns VUC 161 175 164
Fuld hf-enkeltfag, resten af landet 923 1.007 962
2-årig hf, hele landet 4.939 4.232 3.957
Hf-enkeltfag 1–7 fag, men ikke 1.556 1.608 1.609
eksamensbevis, Københavns VUC
Hf-enkeltfag 1–7 fag, men ikke 16.251 16.326 16.452
eksamensbevis, resten af landet
GSK, Københavns og Århus VUC 656 592 559
1 Ved årgang 1998, 1999 og 2000 forstås de kursister, der forlod hf/GSK i henholdsvis sommeren 1998, 1999 og 2000.
6

Hf-enkeltfag
Ved kursister med fuld hf-enkeltfag forstås kursister, der forlod hf i henholdsvis sommeren
1998, 1999 og 2000 med en bestået fuld hf. Ved kursister med 1–7 hf-enkeltfag forstås
kursister, der på de givne tidspunkter har bestået mellem 1 og 7 hf-enkeltfag, men
som ikke har eksamensbevis på en fuld hf-eksamen.
Hver af de tre årgange er blevet fulgt fra det tidspunkt, de forlod hf/GSK til sommeren
2003. Det vil sige, at undersøgelsen for 1998-årgangen omfatter data fra 1998, 1999,
2000, 2001, 2002 og 2003. Det vil sige, at kursisterne fra denne årgang er fulgt op til
5 år efter hf/GSK. De øvrige to årgange er det kun muligt at følge i op til henholdsvis 4
år og 3 år.
Ved sammenligninger mellem fordelinger for kursisterne fra henholdsvis Københavns
VUC og resten af landet er der i nogle tilfælde anvendt statistiske test. Der er overalt anvendt
dobbeltsidede test gennemført på sædvanligt 5% niveau. P-værdierne fremkommer
for eksempel ved at sammenligne, hvor mange af de kursister fra henholdsvis Københavns
VUC og resten af landet, der er under uddannelse på et givet tidspunkt, som
på dette tidspunkt er i gang med en akademisk uddannelse og hvor mange, der ikke er
i gang med en akademisk uddannelse.
En sammenligning mellem hf-kursisterne fra Københavns VUC og resten af landet åbner
naturligvis mulighed for mange fortolkninger, som ikke kan afklares med de foreliggende
undersøgelser. Det er for eksempel ikke muligt ud fra undersøgelserne at sige, i
hvor høj grad resultaterne fra Københavns VUC skyldes Københavns VUCs placering i
et storbyområde, og i hvor høj grad de er specielle for netop Københavns VUC.
Ved analyserne viste det sig, at der ikke var nævneværdige forskelle på resultaterne for
de tre årgange med hensyn til kursisternes uddannelses- og arbejdsmarkedsplacering efter
hf/GSK. Resultaterne for årgang 1999 og årgang 2000 kan siges at validere resultaterne
for årgang 1998. De resultater, der præsenteres for årgang 1998, er dermed ikke
udtryk for et enkelt års udsving, men ser ud til at tegne et relativt stabilt mønster. Da en
detaljeret præsentation af resultaterne vedrørende kursisternes uddannelses- og arbejdsmarkedsplacering
for årgang 1999 og årgang 2000 i høj grad ville virke som en gentagelse
af præsentationen af resultaterne for årgang 1998, vil resultaterne vedrørende kursisternes
uddannelses- og arbejdsmarkedsplacering for årgang 1999 og årgang 2000 derfor
kun blive bragt som bilag (bilag 1 og 2). I bilag 3 findes oversigtstabeller, hvor man
kan sammenligne kursisternes uddannelsesvalg for alle tre årgange.
Danmarks Statistiks oplysninger om kursisternes uddannelsesog
arbejdsmarkedsplacering
Uddannelsesplacering
I rapporten præsenteres resultater vedrørende kursisternes uddannelsesplacering før
hf/GSK og efter hf/GSK. Man skal ved læsningen af rapporten være opmærksom på, at
7

INDLEDNING
Danmarks Statistik som nævnt ikke får indberetninger om personer, der går på GSK. Det
er derfor ikke muligt at se, om nogle kursister eventuelt har gået på GSK før eller efter
GSK. Man skal desuden være opmærksom på, at der med hensyn til kursisternes uddannelsesplacering
i Danmarks Statistiks tal kun indgår ‘ordinære’ uddannelser. Da hf-enkeltfag
af Danmarks Statistik ikke defineres som en ordinær uddannelse, vil det derfor
heller ikke af tallene være muligt at se, om der for eksempel er nogle kursister, der efterfølgende
går på hf-enkeltfag. Sådanne kursister vil i denne rapport figurere som enten
beskæftige, ledige eller uden for arbejdsmarkedet, men vil altså godt samtidig kunne gå
på hf-enkeltfag.
Danmarks Statistik anvender med hensyn til personers uddannelsesplacering
følgende kategorier:
Grundskole
Forberedende uddannelser
Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb
Almengymnasiale uddannelser
Erhvervsgymnasiale uddannelser
Korte videregående uddannelser
Mellemlange videregående uddannelser
Bacheloruddannelser
Lange videregående uddannelser
Forskeruddannelser
Forberedende uddannelser dækker over almene forløb og erhvervsrettede forløb.
Almengymnasiale uddannelser dækker over det 3-årige almene gymnasium samt hf.
Erhvervsgymnasiale uddannelser dækker over htx og hhx.
Kategorien erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb kaldtes tidligere erhvervsfaglige uddannelser
og dækker over det erhvervsfaglige uddannelsesområde. Det omfatter blandt
andet erhvervsfaglige skoleforløb, EUD (merkantile og tekniske erhvervsuddannelser),
gartner-, husholdnings-, landsbrugs- og søfartsuddannelser, social- og sundhedsuddannelser
(SOSU), tf-kurser (værkstedskurser) og fra 1997 den pædagogiske grunduddannelse
(pgu).
Korte videregående uddannelser er uddannelser, hvor optagelseskravet blandt andet er,
at eleverne har gennemført en erhvervsuddannelse eller tilsvarende. For eksempel kræver
optagelse på en uddannelse som jordbrugsteknolog, at eleven har en erhvervsuddannelse
som væksthusgartner, produktionsgartner, anlægsgartner eller en landbrugsuddannelse.
Korte videregående uddannelser har som regel en varighed af 2 år.
Mellemlange videregående uddannelser foregår på pædagogiske, socialfaglige, sundhedsfaglige
samt tekniske og merkantile MVU-institutioner. Uddannelsernes varighed er ty-
8

Hf-enkeltfag
pisk på 3–4 år. Uddannelserne til folkeskolelærer, pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver
er for eksempel mellemlange videregående uddannelser.
Som det ses, skelner Danmarks Statistik mellem bacheloruddannelser og lange videregående
uddannelser. Det skyldes, at det ikke er alle lange videregående uddannelser, der
har en bachelordel. Det gælder for eksempel medicinstudiet. Både når der er tale om en
bacheloruddannelse og en lang videregående uddannelse, drejer det sig dog om en akademisk
uddannelse.
Da det viste sig, at der er meget få personer placeret i kategorien forskeruddannelser, er
denne kategori i de fleste tilfælde slået sammen med kategorien lange videregående uddannelser.
Arbejdsmarkedsplacering
Med hensyn til arbejdsmarkedsplacering er personerne opgjort i disse kategorier:
Beskæftigede
Ledige
Uden for arbejdsstyrken
Uden for arbejdsstyrken omfatter blandt andet personer under uddannelsesforanstaltning,
aktivering, revalidering, på barselsdagpenge eller kontanthjælp samt personer, der
er pensionerede.
Rapportens opbygning
Rapporten består af nedenstående seks dele:
– Kapitel 1 indeholder en kort sammenfatning af de vigtigste resultater af undersøgelserne.
– I kapitel 2 redegøres for kursister med fuld hf-enkeltfag fra henholdsvis Københavns
VUC og resten af landet, mens der i kapitel 3 redegøres for kursister med 1–7 enkeltfag
fra henholdsvis Københavns VUC og resten af landet.
– Af kapitel 4 fremgår resultaterne for alle landets kursister på de 2-årige hf-kurser.
– I kapitel 5 præsenteres resultaterne for GSK-kursisterne fra Københavns VUC og VUC
Århus.
– Endelig redegøres i kapitel 6 for nogle forskelle på de populationer, der indgår i undersøgelserne.
9

Kapitel 1
Sammenfatning af undersøgelsens
resultater
Overordnet set viser undersøgelsen, at der er stor forskel på de målgrupper, som tiltrækkes
af henholdsvis hf-enkeltfag på VUC, den 2-årige hf og de gymnasiale suppleringskurser
(GSK).
I det følgende redegøres i kort form for undersøgelsens hovedresultater for hver af de populationer,
som undersøgelsen omfatter. Efterfølgende redegøres for nogle resultater vedrørende
forskelle på målgrupperne for henholdsvis hf-enkeltfag, den 2-årige hf og GSK.
Både med hensyn til baggrundsfaktorer og kursisternes uddannelsesvalg er der som nævnt
ikke nævneværdige forskelle på årgang 1998, 1999 og 2000. I det følgende gengives derfor
kun resultater for 1998-årgangen.
Da undersøgelsen viser, at langt de fleste hf/GSK-kursister tilmelder sig enten mellemlange
videregående uddannelser eller akademiske uddannelser, og da kun nogle af kursisterne
tilmelder sig disse uddannelser umiddelbart efter hf/GSK, så er 5 år ikke et tilstrækkeligt
langt tidsperspektiv, hvis man skal sige noget om, hvor mange kursister, der
gennemfører en bestemt uddannelse.
Kursister med fuld hf-enkeltfag årgang 1998
Overskriften dækker over de kursister, der forlod VUC med en fuld hf-eksamen i sommeren
1998.
Med hensyn til baggrundsfaktorer er der følgende forskelle på kursister med en fuld hfenkeltfagseksamen
fra henholdsvis Københavns VUC og resten af landet:
– Andelen af mænd er noget større på Københavns VUC (36%) sammenlignet med kursisterne
i resten af landet (29%).
– Der er lidt færre af kursisterne fra Københavns VUC (8%), der er i aldersgruppen 40
år og derover sammenlignet med kursisterne i resten af landet (17%).
– Der er betydeligt flere af kursisterne fra Københavns VUC (47%), der har forældre
med en mellemlang eller en lang videregående uddannelse sammenlignet med kursisterne
i resten af landet (18%).
Hvor mange er under uddannelse?
Med hensyn til fremadrettede oplysninger er der temmelig stor forskel på, hvor mange
10

Hf-enkeltfag
kursister fra henholdsvis Københavns VUC og resten af landet, der er under uddannelse
på de forskellige tidspunkter. Allerede 4 måneder efter hf-eksamen er der flere af kursisterne
fra Københavns VUC (57%), der er under uddannelse, end kursister i resten af landet
(47%).
Denne forskel holder sig gennem hele perioden, men er især markant i 2002 og 2003,
hvor der er betydeligt flere af kursisterne fra Københavns VUC (henholdsvis 65% og
56%) end i resten af landet (henholdsvis 45% og 35%), der er under uddannelse.
Hvilke uddannelser vælges?
De kursister med en fuld hf, der kommer under uddannelse, vælger i langt overvejende
grad enten mellemlange uddannelser eller akademiske uddannelser. For eksempel ses det,
at der blandt de kursister fra Københavns VUC, der var i gang med en uddannelse fire
måneder efter hf-eksamen, var 93%, der valgte én af disse uddannelser. Det tilsvarende
procenttal for kursisterne i resten af landet er 79%.
Der er med hensyn til uddannelsesvalg nogle gennemgående forskelle på kursisterne med
fuld hf-eksamen fra henholdsvis Københavns VUC og resten af landet.
Der er således hen over årene markant flere af kursisterne fra Københavns VUC, der går
i gang med en akademisk uddannelse sammenlignet med kursisterne i resten af landet.
Umiddelbart efter hf var det 60% af kursisterne fra Københavns VUC, der gik i gang
med en akademisk uddannelse, mens det samme kun gælder 40% af kursisterne i resten
af landet. 5 år efter i 2003 var 60% af de kursister fra Københavns VUC, der var under
uddannelse, i gang med en akademisk uddannelse. Det tilsvarende tal for resten af landet
er 43%.
Der er omvendt klart flere af kursisterne fra resten af landet, der hen over årene går i
gang med en mellemlang videregående uddannelse sammenlignet med kursisterne fra Københavns
VUC.
Man kan altså konstatere, at kursisterne fra Københavns VUC i højere grad end kursisterne
i resten af landet søger ind på akademiske uddannelser, mens der er færre, der søger
ind på mellemlange videregående uddannelser. Det gælder som nævnt ikke blot årgang
1998, men også årgang 1999 og årgang 2000.
Med hensyn til kursisternes mere specifikke uddannelsesvalg, så er de foretrukne mellemlange
uddannelser pædagogiske uddannelser og sundhedsuddannelser. Med hensyn til
akademiske uddannelser er det især humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser,
der vælges. Det gælder såvel kursisterne fra Københavns VUC som kursisterne i
resten af landet.
Kursister med 1–7 hf-enkeltfag årgang 1998
Overskriften refererer til de kursister, der i sommeren 1998 forlod VUC med 1 til 7 beståede
hf-enkeltfag, men uden et eksamensbevis med en fuld hf.
11

KAPITEL 1. Sammenfatning af undersøgelsens resultater
Med hensyn til baggrundsfaktorer er der følgende forskelle på kursister med 1–7 enkeltfag
fra henholdsvis Københavns VUC og resten af landet:
– Andelen af mænd er noget større på Københavns VUC (33%) sammenlignet med resten
af landet (26%).
– Der er markant færre af kursisterne fra Københavns VUC (12%), der er i aldersgruppen
40 år og derover sammenlignet med kursisterne i resten af landet (37%).
– Der er markant flere af kursisterne fra Københavns VUC (37%), der har en gymnasial
uddannelse som højeste fuldførte uddannelse før VUC sammenlignet med kursisterne
i resten af landet (18%).
Hvor mange er under uddannelse?
Der er også for kursisterne uden en fuld hf-eksamen temmelig stor forskel på, hvor mange
kursister fra henholdsvis Københavns VUC og resten af landet, der er under uddannelse
på de forskellige tidspunkter. Umiddelbart efter at have forladt VUC er der flere af kursisterne
fra Københavns VUC (36%), der er under uddannelse, end af kursister i resten
af landet (22%). Denne forskel holder sig op gennem årene til og med 2003.
Hvilke uddannelser vælges?
De kursister, der kommer under uddannelse, vælger typisk mellemlange uddannelser eller
akademiske uddannelser. Blandt de kursister fra Københavns VUC, der var i gang
med en uddannelse fire måneder efter VUC, valgte 76% én af disse uddannelser. Det tilsvarende
procenttal er for kursister i resten af landet 67%. Andelen af kursister, der går
i gang med én af disse uddannelser er stigende over tid. 5 år efter VUC i 2003 var 88%
af de kursister fra Københavns VUC, der var under uddannelse, indskrevet på en mellemlang
videregående uddannelse eller en akademisk uddannelse. For kursisterne i resten af
landet er det tilsvarende procenttal 83%.
Der er den forskel på kursisterne fra henholdsvis Københavns VUC og kursisterne i resten
af landet, at der er klart flere af kursisterne fra Københavns VUC der på et tidspunkt
går i gang med en akademisk uddannelse. 4 måneder efter VUC er således 47% af de
kursister fra Københavns VUC, der var i gang med en uddannelse, i gang med en akademisk
uddannelse, mens det samme kun gælder 29% af kursisterne i resten af landet.
5 år efter VUC var 61% af kursisterne fra Københavns VUC i gang med en akademisk
uddannelse, mens det samme kun gælder 42% af kursisterne i resten af landet.
Man kan altså konstatere, at kursisterne uden en fuld hf-eksamen fra Københavns VUC
i højere grad er tilbøjelige til at vælge en akademisk uddannelse sammenlignet med kursisterne
uden en fuld hf-eksamen fra resten af landet.
Med hensyn til de mellemlange videregående uddannelser er det især pædagogiske uddannelser
og sundhedsuddannelser, kursisterne vælger. Det gælder såvel kursisterne fra
Københavns VUC som kursisterne i resten af landet.
Med hensyn til akademiske uddannelser er det især humanistiske og samfundsvidenska-
12

Hf-enkeltfag
belige uddannelser samt i noget mindre omfang naturvidenskabelige uddannelser og
sundhedsuddannelser, kursister vælger. Dette gælder såvel kursisterne fra Københavns
VUC som kursisterne i resten af landet.
Kursister fra de 2-årige hf-kurser årgang 1998
Med hensyn til baggrundsfaktorer kan man om kursisterne på de 2-årige hf-kurser konstatere,
at:
– Der er en skæv kønsfordeling, idet 71% af kursisterne er kvinder.
– Der er en lille aldersspredning, idet stort set alle kursisterne er i aldersgruppen 17 til
29 år.
– 9 ud af 10 kursister ikke har gennemført en uddannelse ud over grundskolen, før de
begyndte på hf. 2
– Kursisterne udgør en blandet målgruppe med hensyn til forældrenes uddannelsesmæssige
baggrund. Et flertal af kursisterne har forældre, hvis højeste fuldførte uddannelse
er grundskolen eller et erhvervsfagligt praktik- og hovedforløb, men mange (29%) har
forældre med en mellemlang eller en lang videregående uddannelse.
Hvor mange er under uddannelse?
Relativt få af kursisterne fra de 2-årige hf kurser (19%) gik i gang med en uddannelse i
1998 umiddelbart efter hf. 1 år efter er dette tal dog steget til 39%. Andelen af kursister,
der er under uddannelse topper i 2001 (3 år efter hf), hvor 62% var under uddannelse.
Hvilke uddannelser vælges?
Det er temmelig forskelligt, hvilke uddannelser kursisterne fra de 2-årige hf kurser går i
gang med umiddelbart efter hf. Blandt de kursister, der var under uddannelse i 1998, gik
28% i gang med en mellemlang videregående uddannelse, mens 22% gik i gang med en
akademisk uddannelse. Lidt overraskende gik 21% i gang med en erhvervsgymnasial uddannelse,
mens 16% gik i gang med et erhvervsfagligt praktik- og hovedforløb. 9% var
i gang med en kort videregående uddannelse.
Hen over årene er der flere og flere, der er tilmeldt enten en mellemlang videregående
uddannelse eller en akademisk uddannelse. 5 år efter hf i 2003 er der således 55% af de
kursister, der var under uddannelse, der var indskrevet på en mellemlang videregående
uddannelse, mens 24% var indskrevet på en akademisk uddannelse.
Man kan altså konstatere, at kursisterne fra de 2-årige hf-kurser generelt er mindre tilbøjelige
til at vælge akademiske uddannelser sammenlignet med hf-enkeltfagskursisterne
fra VUC. Omvendt er de mere tilbøjelige til at vælge mellemlange videregående uddannelser.
2 En tidligere undersøgelse af 1997-årgangen viser dog, at en femtedel af alle kursisterne fra de 2-årige hf kurser
har en afbrudt gymnasial uddannelse bag sig, før de begynder på det 2-årige hf. (Lars Klewe: Elever fra Frederiksberg
HF – dimittender, afbrydere og ikke mødte fra årgang 1997, Danmarks Pædagogiske Universitet 2001).
13

KAPITEL 1. Sammenfatning af undersøgelsens resultater
Med hensyn til mellemlange videregående uddannelser er det især pædagogiske uddannelser
og til dels sundhedsuddannelser, der tiltrækker kursisterne fra de 2-årige hf-kurser.
Med hensyn til de akademiske uddannelser er det især humanistiske og samfundsvidenskabelige
uddannelser, der tiltrækker kursisterne fra de 2-årige hf-kurser.
Kursister fra gymnasiale suppleringskurser (GSK) årgang 1998
Med hensyn til baggrundsfaktorer kan man om GSK-kursisterne konstatere, at:
– Der er en skæv kønsfordeling, idet 67% af kursisterne er kvinder.
– Der en meget lille aldersspredning blandt kursisterne, idet 91% er i alderen 20 til 29
år.
– Langt den overvejende del af kursisterne har ikke, ud over en gymnasial uddannelse,
gennemført andre uddannelser før GSK.
– 9% af kursisterne har et erhvervsfagligt praktik- og hovedforløb, en kort, mellemlang
eller en akademisk uddannelse som højeste fuldførte uddannelse. Disse kursister er altså
ikke startet på GSK umiddelbart efter en gymnasial uddannelse.
– Halvdelen af kursisterne har forældre med enten en mellemlang videregående uddannelse
eller en lang videregående uddannelse.
Hvor mange er under uddannelse?
De fleste (65%) af GSK-kursisterne gik i gang med en uddannelse umiddelbart efter GSK.
Allerede året efter i 1999 er dette tal steget til 79%.
Hvilke uddannelser vælges?
Der er ingen tvivl om, hvilke uddannelser GSK-kursisterne går efter. Umiddelbart efter
GSK er næsten fire femtedele af de kursister (78%), der var under uddannelse, i gang
med en akademisk uddannelse. Efter 5 år i 2003 er det ligeledes 78% af GSK-kursisterne,
der var i gang med en akademisk uddannelse. Næsten alle øvrige var på dette tidspunkt
i gang med en mellemlang videregående uddannelse.
Med hensyn til akademiske uddannelser er det især samfundsvidenskabelige uddannelser,
naturvidenskabelige uddannelser og jordbrugsvidenskabelige uddannelser, som tiltrækker
GSK- kursisterne, mens færre vælger humanistiske uddannelser.
Sammenligning mellem kursisterne på hf-enkeltfag på VUC
og kursisterne på de 2-årige hf-kurser
I kapitel 6 er der for årgang 1998 foretaget en sammenligning mellem kursisterne på
henholdsvis hf-enkeltfag, på de 2-årige hf-kurser og på GSK med hensyn til alder, uddannelsesbaggrund
og valg af uddannelse efter hf. Der redegøres i dette kapitel kun for
hf-enkeltfag i resten af landet og for 2-årig hf. Med hensyn til forskelle mellem hf-enkeltfag
på Københavns VUC og hf-enkeltfag i resten af landet henvises til kapitel 2 og
3.
14

Hf-enkeltfag
Hf-enkeltfag på VUC har flere målgrupper
Sammenligner man aldersfordelingen for de kursister i resten af landet, der i sommeren
1998 forlod VUC med en fuld hf-eksamen, med aldersfordelingen for de kursister i resten
af landet, der forlod VUC med 1–7 hf-enkeltfag, ses en markant forskel. Kursisterne med
en fuld hf-eksamen er gennemgående yngre end kursisterne med 1–7 hf-enkeltfag. Blandt
de sidstnævnte kursister er 37% af kursisterne 40 år eller derover. Det samme gælder
kun 17% af kursisterne med en fuld hf-eksamen.
Også med hensyn til uddannelsesbaggrund adskiller de to grupper af kursister sig fra
hinanden.
Langt flere af kursisterne med en fuld hf-eksamen (66%) har grundskolen som højeste
fuldførte uddannelse før VUC sammenlignet med kursisterne med 1–7 hf-enkeltfag
(35%).
Omvendt er der 34% af kursisterne med 1–7 hf-enkeltfag, der har en gymnasial uddannelse
eller en videregående uddannelse bag sig før VUC, mens det samme kun gælder få
eller 6% af kursisterne med en fuld hf-eksamen.
Ser man på, hvor mange kursister, der går i gang med en uddannelse umiddelbart efter
at have forladt VUC i 1998, ses også en klar forskel på de to grupper af kursister. Mens
knap halvdelen af kursisterne med en fuld hf-eksamen går i gang med en uddannelse
umiddelbart efter hf, så gælder dette kun knap en fjerdedel af kursisterne med 1–7 hfenkeltfag.
Denne forskel ses også i de efterfølgende år. To år efter hf i 2000 er 63% af
kursisterne med en fuld hf i gang med en uddannelse, mens det samme kun gælder 36%
af kursisterne med 1–7 hf-enkeltfag.
Ses der på de to gruppers valg af uddannelse umiddelbart efter hf, så er der ligeledes nogen
forskel på de to gruppers uddannelsesvalg, idet procentvis flere af kursisterne med
en fuld hf-eksamen er i gang med en akademisk eksamen i 1998 (39%) sammenlignet
med kursisterne med 1–7 hf-enkeltfag (28%). Omvendt er flere af kursisterne med 1–7
hf-enkeltfag på dette tidspunkt i gang med en forberedende uddannelse eller et erhvervsfagligt
praktik- og hovedforløb (22%) sammenlignet med kursisterne med en fuld hf-eksamen
(8%). Der er procentvis lige mange blandt de to grupper af kursister, der i 1998
var i gang med en mellemlang videregående uddannelse.
Forskellen med hensyn til valg af en akademisk uddannelse udjævner sig dog over tid. 5
år efter hf i 2003 er der lige mange blandt de to grupper af kursister, der er i gang med
en uddannelse, som er i gang med en akademisk uddannelse.
Et bud på en fortolkning af ovenstående resultater kan være, at der hvad angår hf-enkeltfagskursisterne
på VUC er tale om i hvert fald disse tre målgrupper:
1. Kursister med en fuld hf-eksamen er i mange tilfælde kursister, der kommer til VUC
med en plan om at gennemføre en fuld hf-eksamen. For nogles vedkommende allerede
fra starten med ønske om at blive optaget på en bestemt uddannelse. Disse kursi-
15

KAPITEL 1. Sammenfatning af undersøgelsens resultater
ster er gennemgående yngre end kursisterne med 1–7 hf-enkeltfag, men noget ældre
end kursisterne fra de 2-årige hf-kurser. De har i langt de fleste tilfælde grundskolen
eller et erhvervsfagligt praktik- og hovedforløb som højeste fuldførte uddannelse, før
de begynder på VUC. De går hurtigere i gang med en uddannelse efter at have forladt
VUC sammenlignet med kursister med 1–7 hf-enkeltfag.
Kursister med 1–7 hf-enkeltfag er som nævnt gennemgående noget ældre end kursisterne
med en fuld hf-eksamen. Mange af disse kursister har en gymnasial uddannelse eller
en videregående uddannelse som højeste fuldførte uddannelse, før de kommer til VUC.
Disse kursister har i mange tilfælde ikke brug for en fuld hf-eksamen og kan opdeles i
to målgrupper:
2. Det kan dreje sig om kursister, der på et tidspunkt i deres liv ønsker at foretage et
sporskifte med hensyn til arbejde og dermed uddannelse. De har derfor behov for en
opgradering inden for bestemte fag med henblik på at blive optaget på bestemte uddannelser.
3. Det kan dreje sig om kursister, der tilmelder sig bestemte fag af ren og skær interesse
og ikke med henblik på videre uddannelse. Denne gruppe af kursister er formentlig
ikke helt lille. En tidligere spørgeskemaundersøgelse viste således, at 40% af hf-enkeltfagskursisterne
som motiv for at tilmelde sig bestemte fag angav, at faget ikke var
nødvendigt for deres fortsatte uddannelse, men at faget interesserede dem. 3
Det forhold, at kursister med 1–7 hf-enkeltfag består af disse to målgrupper, er formentlig
forklaringen på, at langt færre af disse kursister senere hen kommer under uddannelse
sammenlignet med ikke blot kursister med en fuld hf-enkeltfagseksamen, men også
sammenlignet med kursisterne fra de 2-årige hf-kurser.
Kursister fra hf-kurserne sammenlignet med
hf-enkeltfagskursisterne fra VUC
Med hensyn til baggrundsfaktorer er der følgende forskelle på kursisterne fra de 2-årige
hf-kurser og hf-enkeltfagskursisterne fra VUC:
– Omkring halvdelen af kursisterne fra de 2-årige hf-kurser er i aldersgruppen 17–19
år, mens det er meget sjældent at se kursister i denne aldersgruppe på hf-enkeltfag på
VUC. Der er desuden på de 2-årige hf-kurser stort set ingen kursister på 30 år og derover.
4
3 Lars Klewe: Frafald fra undervisningen og fravalg af prøver på avu og hf-enkeltfag, Danmarks Pædagogiske
Universitet, 2002.
4 Det kan i øvrigt nævnes, at kursisterne på de 2-årige hf-kurser aldersmæssigt også adskiller sig fra eleverne på
gymnasierne. En opgørelse fra Danmarks Statistik pr. 1. januar 2000 viser således, at halvdelen af eleverne på
landets gymnasier (sprogligt og matematisk gymnasium) på dette tidspunkt var 16 år. Elever i denne aldersgruppe
findes slet ikke på de 2-årige hf-kurser (På vej mod et nyt hf. Udspil til en reform. Resultater af hf-evalueringsgruppens
arbejde 2. del. Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 31 – 2001).
16

Hf-enkeltfag
– 9 ud af 10 kursister fra de 2-årige hf-kurser har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse
før hf, mens dette gælder betydeligt færre af hf-enkeltfagskursisterne fra VUC.
Med hensyn til fremadrettede oplysninger, så er der en markant forskel på kursisterne
fra henholdsvis de 2-årige hf-kurser og de kursister fra VUC, der har en fuld hf-enkeltfagseksamen.
Langt færre af kursisterne fra de 2-årige hf-kurser går i gang med en uddannelse
umiddelbart efter hf. Det drejer sig om kun 19% mod 47% af kursisterne med
en fuld hf-eksamen fra VUC. Denne forskel udjævner sig dog over tid. En anden forskel
er, at en femtedel af de kursister fra de 2-årige hf-kurser, der kommer under uddannelse
umiddelbart efter hf, tilmelder sig en erhvervsgymnasial uddannelse, mens dette gælder
meget få af hf-enkeltfagskursisterne fra VUC.
Endelig er der færre af kursisterne fra de 2-årige hf-kurser, der vælger akademiske uddannelser
sammenlignet med hf-enkeltfagskursisterne. Til gengæld er der flere af kursisterne
fra de 2-årige hf-kurser, der vælger mellemlange videregående uddannelser.
Man kan altså konstatere, at kursisterne fra de 2-årige hf-kurser er ‘langsomme startere’,
men at de fleste i løbet af nogle år kommer under uddannelse. Dette er formentlig
udtryk for, at mange af de relativt unge kursister fra de 2-årige hf-kurser ikke er helt afklarede
om deres uddannelsesvalg, mens de går på hf og måske heller ikke umiddelbart
efter hf. Herfor taler også, at en femtedel af kursisterne fra de 2-årige hf-kurser går i
gang med en erhvervsgymnasial uddannelse umiddelbart efter hf.
Nogle afsluttende kommentarer
Som det er fremgået, har hf-enkeltfag på VUC og de 2-årige hf-kurser i vid udstrækning
forskellige målgrupper. Der er dog også tale om overlappende målgrupper. Hvis man fx
sammenligner aldersfordelingerne for den del af kursisterne fra VUC i resten af landet,
der gennemfører en fuld hf, med aldersfordelingerne for kursisterne fra de 2-årige hfkurser,
så er der nogle forskelle og ligheder med hensyn til aldersfordelingerne (jf. i øvrigt
tabel 51 i kapitel 6).
Blandt kursisterne på de 2-årige hf-kurser er 48% i aldersgruppen 17–19 år. Elever i denne
aldersgruppe findes stort set ikke blandt kursisterne med en fuld hf-enkeltfagseksamen
på VUC.
Der er også den forskel, at kursister på 30 år og derover stort set ikke findes på de 2-
årige hf-kurser, mens kursister på 30 år og derover udgør en stor andel af kursisterne
med en fuld hf-enkeltfagseksamen fra VUC (omkring 35%).
Den nævnte overlapning i de aldersmæssige målgrupper består i, at en meget stor andel
af kursisterne på såvel de 2-årige hf-kurser som af kursisterne med en fuld hf-enkeltfagseksamen
fra VUC er i aldersgruppen 20–29 år. Det drejer sig om henholdsvis 51%
og 62% af kursisterne.
Det er interessant i lyset af, at der er ved at ske en udvikling i retning af, at flere og fle-
17

KAPITEL 1. Sammenfatning af undersøgelsens resultater
re VUC’er fremover formentlig får mulighed for at tilbyde 2-årige hf-kurser, som tidligere
kun er blevet udbudt på de 2-årige hf-kurser uden for VUC’s regi. For VUC skulle
dette ikke umiddelbart udgøre et problem, idet én af målgrupperne på VUC netop udgøres
af kursister, der fra starten sigter mod en fuld hf.
Hvordan ser det så ud for de 2-årige hf-kurser uden for VUC’s regi? Først skal det indskydes,
at de 2-årige hf-kurser ikke blot har én aldersmæssig målgruppe, men to. Man
kunne tale om disse to:
1. Den første målgruppe er de 48% helt unge mellem 17 og 19 år, der kommer mere eller
mindre direkte fra folkeskolen. Mange af disse unge er ikke helt afklarede med
hensyn til ønsker om uddannelse efter hf og for nogles vedkommende heller ikke afklarede,
når de har færdiggjort deres hf-eksamen.
2. Den anden målgruppe er de 51% lidt ældre unge, der har brugt nogle år efter folkeskolen
på fx at tage ud at rejse eller at have forskelligt forefaldende arbejde. Efter nogle
år finder disse kursister ud af, at de vil noget andet og søger ind på hf. Disse kursister
er generelt mere afklarede og målrettede end deres yngre medkursister, og der
er flere fagligt stærke kursister i denne gruppe.
Man kan hævde, at denne aldersblanding på den 2-årige hf har været en styrke. De yngre
kursister profiterer af at være sammen med lidt ældre og mere modne kursister, både
fagligt og socialt, men uden at miste det at være en del af en ungdomskultur. Det kan i
den forbindelse nævnes, at en undersøgelse blandt kursister på de 2-årige hf-kurser viste,
at én af de væsentligste begrundelser for at vælge hf i stedet for det almene 3-årige
gymnasium var, at eleverne på hf er ældre og mere modne. 5
Hvis den nævnte udvikling i retning af, at VUC fremover vil tilbyde 2-årige hf-kurser,
bliver en realitet, så kunne man forestille sig det scenario, at de 2-årige hf-kurser uden
for VUC’s regi vil miste en betragtelig del af deres kursister i aldersgruppen 20–29 år,
som i stedet vælger at tage en 2-årig hf på VUC. Det vil sige, at kursisterne på det 2-årige
hf i fremtiden i langt højere grad end i dag vil bestå af helt unge kursister. Hvad det
på længere sigt vil betyde for de 2-årige hf-kurser uden for VUC’s regi er vanskeligt at
sige, men det vil i hvert fald blive et meget anderledes hf.
5 På vej mod et nyt hf. Resultater af hf-evalueringsgruppens arbejde. 1. del. Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie
nr. 8 – 2001.
18

Kapitel 2
Fuld hf-enkeltfag årgang 1998,
1999 og 2000
I dette kapitel redegøres for resultaterne for de hf-kursister, der forlod VUC henholdsvis
sommeren 1998, 1999 og 2000 med en fuld hf-enkeltfagseksamen. Først redegøres for
nogle baggrundsoplysninger om kursisterne og derefter redegøres for fremadrettede oplysninger
om kursisterne: Hvad sker der senere med kursisterne med hensyn til uddannelse
og arbejdsmarkedsplacering?
Baggrundsoplysningerne præsenteres for hver af de tre årgange, mens de fremadrettede
oplysninger kun præsenteres for årgang 1998, jf. indledningen. Resultater for årgang
1999 og årgang 2000 fremgår af bilag 1 og 2.
Baggrundsoplysninger
I undersøgelsen indgår baggrundsdata om kursisternes køn, alder, etnisk baggrund, højeste
fuldførte uddannelse før VUC og forældrebaggrund.
Andelen af mandlige og kvindelige kursister
Tabel 1 viser, hvor mange kvinder og mænd, der indgår i talmaterialet.
Tabel 1
Kursisternes fordeling på køn for de tre årgange. Tallene er angivet i procent
Københavns VUC Mænd Kvinder n
1998 36 64 161
1999 43 57 175
2000 41 59 164
Resten af landet
1998 29 71 923
1999 28 72 1007x
2000 29 71 962
For årgang 1999 og 2000 er der en mindre skæv kønsfordeling blandt kursisterne fra
19

KAPITEL 2. Fuld hf-enkeltfag årgang 1998, 1999 og 2000
Københavns VUC sammenlignet med kursisterne i resten af landet. Der er flere mandlige
kursister på Københavns VUC. Forskellene er statistisk signifikante for årgang 1999
(p

Hf-enkeltfag
Tabel 3
Kursisternes fordeling på etnisk baggrund
Københavns VUC Danskere Indvandrere Efterkommere n
1998 91 7 1 161
1999 88 8 3 172
2000 92 5 3 159
Resten af landet
1998 95 5 1 910
1999 95 4 1 999
2000 95 4 1 940
For hver årgang er etnisk baggrund uoplyst for nogle få procent af kursisterne.
Der er ingen nævneværdig forskel på andelen af henholdsvis danskere, indvandrere og
efterkommere på henholdsvis Københavns VUC og resten af landet. Der er lidt flere indvandrere
og efterkommere på Københavns VUC, hvilket formentlig blot afspejler, at der
er flest indvandrere og efterkommere i storbyer.
Kursisternes højeste fuldførte uddannelse inden VUC
Tabel 4 viser kursisternes højeste fuldførte uddannelse, før de begyndte på VUC.
Tabel 4
Kursisternes fordeling på højeste fuldførte uddannelse før VUC for de tre årgange.
Tallene er angivet i procent.
Københavns VUC 1998 1999 2000
Grundskole 62 69 63
Forberedende uddannelser 0 1 7
Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 24 21 21
Almengymnasiale uddannelser 6 4 1
Erhvervsgymnasiale uddannelser 3 0 0
Korte videregående uddannelser 2 0 1
Mellemlange videregående uddannelser 1 2 2
Bacheloruddannelser 0 0 0
Lange videregående uddannelser 0 0 1
Forskeruddannelser 0 0 0
Uoplyst 2 3 4
I alt i procent 100 100 100
n 161 175 164
21

KAPITEL 2. Fuld hf-enkeltfag årgang 1998, 1999 og 2000
Resten af landet
Grundskole 66 67 67
Forberedende uddannelser 0 1 3
Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 24 25 21
Almengymnasiale uddannelser 1 1 1
Erhvervsgymnasiale uddannelser 0 1 1
Korte videregående uddannelser 2 1 2
Mellemlange videregående uddannelser 2 2 3
Bacheloruddannelser 0 0 0
Lange videregående uddannelser 0 0 0
Forskeruddannelser 0 0 0
Uoplyst 4 2 3
I alt i procent 100 100 100
n 923 1007x 960
Der er ingen forskel på kursisterne fra Københavns VUC og kursisterne i resten af landet
med hensyn til uddannelsesbaggrund, før de begyndte på hf-enkeltfag.
Langt den største del af kursisterne på de tre årgange har grundskolen som højeste fuldførte
uddannelse, før de begyndte på VUC.
Den næststørste gruppe af kursister er kursister, der har gennemført et erhvervsfagligt
praktik- og hovedforløb.
Herudover er der nogle få procent, der har gennemført gymnasiale uddannelser eller kortere
eller mellemlange videregående uddannelser.
22

Hf-enkeltfag
Kursisternes forældrebaggrund
Tabel 5 viser kursisternes forældrebaggrund med hensyn til uddannelse.
Tabel 5
Kursisternes fordeling på forældrebaggrund for de tre årgange. Forældrenes højeste uddannelse.
Tallene er angivet i procent
Københavns VUC 1998 1999 2000
Grundskole 11 8 14
Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 29 33 23
Almengymnasiale uddannelser 3 3 1
Erhvervsgymnasiale uddannelser 0 0 0
Korte videregående uddannelser 7 3 4
Mellemlange videregående uddannelser 23 22 27
Bacheloruddannelser 0 0 0
Lange videregående uddannelser 14 14 15
Uoplyst 14 17 17
I alt i procent 100 100 100
n 161 175 164
Resten af landet
Grundskole 19 21 18
Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 37 36 34
Almengymnasiale uddannelser 1 0 2
Erhvervsgymnasiale uddannelser 0 0 0
Korte videregående uddannelser 3 5 4
Mellemlange videregående uddannelser 13 16 18
Bacheloruddannelser 0 0 0
Lange videregående uddannelser 5 4 6
Uoplyst 22 18 18
I alt i procent 100 100 100
n 923 1007 960
Det skal først bemærkes, at forældrenes højeste uddannelse er uoplyst for temmelig
mange kursister.
Ser man bort fra denne usikkerhed, er der for alle tre årgange en temmelig markant forskel
på kursisternes forældrebaggrund på henholdsvis Københavns VUC og resten af landet.
For alle tre årgange er p

KAPITEL 2. Fuld hf-enkeltfag årgang 1998, 1999 og 2000
re af kursisterne i resten af landet, der har forældre, hvis højeste uddannelse er enten
grundskole eller erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb.
For eksempel er der blandt kursisterne årgang 1998 fra Københavns VUC 37%, der har
forældre med en mellemlang eller en lang videregående uddannelse, mens dette kun gælder
for 18% af kursisterne i resten af landet. Omvendt er der blandt kursisterne i resten
af landet 55%, der har forældre, hvis højeste uddannelse er enten grundskolen eller erhvervsfaglige
praktik- og hovedforløb, mens dette gælder 39% af kursisterne fra Københavns
VUC.
Generelt må man således konstatere, at Københavns VUC har klart flere kursister, der
kommer fra hjem med en mellemlang eller lang videregående uddannelse, end det ses i
resten af landet. Dette afspejler formentlig, at uddannelsesniveauet i storbyer generelt er
højere sammenlignet med resten af landet.
Fremadrettede resultater for kursister årgang 1998
(Fuld hf-enkeltfag)
I dette afsnit ses kun på årgang 1998, hvor Danmarks Statistik har leveret oplysninger
om kursisternes uddannelses- og arbejdsmarkedsplacering på forskellige tidspunkter i perioden
1998 til 2003. Det vil sige, at kursisterne er blevet fulgt op til 5 år efter afsluttet
hf-eksamen.
Kursister under uddannelse
I dette afsnit ses kun på de kursister, der på forskellige tidspunkter i perioden 1998 til
2003 var under uddannelse.
Tabel 6 viser andelen af kursister, der var under uddannelse henholdsvis 4 måneder, 1
år, 2 år, 3 år, 4 år og 5 år efter hf-eksamen fra VUC.
24

Hf-enkeltfag
Tabel 6
Procentvis andel af kursister, der var henholdsvis under uddannelse og ikke under uddannelse
i perioden 1998 til 2003 fordelt på Københavns VUC og resten af landet.
Årgang 1998
1998 1999 2000 2001 2002 2003
Københavns VUC
Under uddannelse 57 69 69 68 65 56
Ikke under uddannelse 43 31 31 32 35 44
I alt i procent 100 100 100 100 100 100
n 161 161 161 161 161 161
Resten af landet
Under uddannelse 47 60 63 58 45 35
Ikke under uddannelse 53 40 37 42 55 65
I alt i procent 100 100 100 100 100 100
n 923 923 923 923 923 923
Der er stor forskel på, hvor mange kursister fra henholdsvis Københavns VUC og resten
af landet, der er under uddannelse på de forskellige tidspunkter. Allerede 4 måneder efter
hf-eksamen er der flere af kursisterne fra Københavns VUC, der er under uddannelse,
end kursister i resten af landet.
Denne forskel holder sig gennem hele perioden, men er især markant i efteråret 2002 og
efteråret 2003, hvor der er betydeligt flere af kursisterne fra Københavns VUC end i
resten af landet, der er under uddannelse.
Hen imod slutningen af perioden sker der et fald i antallet af kursister fra såvel Københavns
VUC som i resten af landet, der er under uddannelse. Det skyldes, at nogle kursister
på disse tidspunkter har færdiggjort eller er ophørt med en uddannelse.
Bortset fra år 2000 er forskellene statistisk signifikante de øvrige år (p

KAPITEL 2. Fuld hf-enkeltfag årgang 1998, 1999 og 2000
Kursisternes uddannelsesvalg
Tabel 7 viser, hvilke uddannelser kursisterne deltog i på de forskellige tidspunkter.
Tabellen omfatter kun de kursister, der er i gang med en uddannelse på de givne tidspunkter.
Tabel 7
Kursister under uddannelse i perioden 1998 til 2003 fordelt på uddannelser.
Årgang 1998. Tallene er angivet i procent.
1998 1999 2000 2001 2002 2003
Københavns VUC
Forberedende uddannelser 0 1 0 0 0 0
Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 0 2 5 2 5 6
Erhvervsgymnasiale uddannelser 2 0 0 0 0 0
Korte videregående uddannelser 4 3 4 5 5 6
Mellemlange videregående uddannelser 33 35 41 39 35 29
Bacheloruddannelse 55 53 45 40 28 27
Lange videregående uddannelser 5 6 5 15 28 33
I alt i procent 100 100 100 100 100 100
n 91 111 111 109 104 90
Resten af landet
Forberedende uddannelser 2 1 0 0 0 0
Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 6 10 12 10 9 9
Erhvervsgymnasiale udd. 4 1 1 1 0 0
Korte videregående uddannelser 8 9 7 5 4 2
Mellemlange videregående uddannelser 39 45 48 52 50 46
Bacheloruddannelser 35 30 28 24 20 20
Lange videregående uddannelser 5 5 5 8 17 23
I alt i procent 100 100 100 100 100 100
n 436 554 582 532 412 323
Det skal her bemærkes, at der i løbet af perioden vil være nogle kursister, der fuldfører
eller ophører med en uddannelse, mens andre kursister kommer til.
De hf-enkeltfagskursister, der kommer under uddannelse, vælger typisk mellemlange uddannelser
eller akademiske uddannelser (bacheloruddannelser eller lange videregående
uddannelser). Blandt de kursister fra Københavns VUC, der var i gang med en uddannelse
fire måneder efter hf-eksamen, valgte 93% én af disse uddannelser. Det tilsvarende
procenttal er for kursister i resten af landet 79%.
Det fremgår også, at der 5 år efter hf-eksamen stadig er mange kursister, der er i gang
26

Hf-enkeltfag
med en mellemlang videregående uddannelse eller en akademisk uddannelse. Det gælder
for 89% af kursisterne fra Københavns VUC og ligeledes 89% af kursisterne i resten af
landet.
Der er nogle gennemgående forskelle på fordelingerne for kursisterne fra henholdsvis Københavns
VUCog resten af landet.
For årene 2001, 2002 og 2003 er der klart flere af kursisterne fra resten af landet, der
er indskrevet på en mellemlang videregående uddannelse sammenlignet med kursisterne
fra Københavns VUC. Forskellene er statistisk signifikante med p-værdier på henholdsvis
p = 0.0123, p = 0.0065 og p = 0.0034. 7
Omvendt er der for årene 1998, 1999, 2000 og 2001 markant flere af kursisterne fra
Københavns VUC, der er i gang med en bacheloruddannelse. I alle tilfælde er p

KAPITEL 2. Fuld hf-enkeltfag årgang 1998, 1999 og 2000
Kursisternes uddannelsesvalg mere specifikt
Tabel 8 og 9 viser lidt mere specifikt, hvilke uddannelser kursisterne vælger.
Tabel 8
Kursister optaget på nedenstående uddannelser i perioden 1998 til 2003 fordelt på de
enkelte uddannelser. Årgang 1998. Københavns VUC.
Tallene er angivet i procent.
1998 1999 2000 2001 2002 2003
Forberedende uddannelser
Erhvervsrettede forløb 0 1 0 0 0 0
Erhvervsgymnasiale uddannelser
Hhx 2 2 0 0 0 0
Øvrige 0 0 0 0 0 0
Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb
Handel og kontor 0 1 2 0 1 0
Øvrige 0 1 3 0 4 0
Korte videregående uddannelser
Samfundsfaglige uddannelser 0 1 1 2 1 0
Tekniske uddannelser 2 0 0 0 1 0
Øvrige 2 2 3 3 3 0
Mellemlange videregående uddannelser
Pædagogiske uddannelser 14 15 24 25 24 22
Sundhedsuddannelser 11 9 8 8 7 6
Formidling og erhvervssprog 7 6 5 2 2 0
Øvrige 1 5 4 4 1 1
Bacheloruddannelser
Humanistiske uddannelser 27 23 18 18 13 13
Samfundsvidenskabelige uddannelser 21 20 19 16 11 10
Naturvidenskabelige uddannelser 7 9 7 6 3 1
Øvrige 0 2 1 1 2 2
Lange videregående uddannelser
Humanistiske uddannelser 2 3 2 6 11 16
Samfundsvidenskabelige uddannelser 0 0 0 4 10 10
Øvrige 3 4 4 5 8 8
I alt i procent 100 100 100 100 100 100
n 91 111 111 109 104 90
28

Hf-enkeltfag
Tabel 9
Kursister optaget på nedenstående uddannelser i perioden 1998 til 2003 fordelt på de
enkelte uddannelser. Årgang 1998. Hele landet minus Københavns VUC.
Tallene er angivet i procent.
1998 1999 2000 2001 2002 2003
Forberedende uddannelser
Erhvervsrettede forløb 2 1 0 0 0 0
Erhvervsgymnasiale uddannelser
Hhx 4 1 1 0 0 0
Øvrige 0 0 0 0 0 0
Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb
Handel og kontor 3 5 6 4 3 3
Øvrige 3 5 6 6 5 6
Korte videregående uddannelser
Samfundsfaglige uddannelser 5 5 4 4 2 1
Tekniske uddannelser 3 2 0 0 0 0
Øvrige 1 2 2 2 1 1
Mellemlange videregående uddannelser
Pædagogiske uddannelser 25 27 31 35 32 29
Sundhedsuddannelser 8 10 9 10 10 9
Formidling og erhvervssprog 2 1 1 1 1 2
Øvrige 5 6 6 6 6 6
Bacheloruddannelser
Humanistiske uddannelser 19 16 16 14 11 11
Samfundsvidenskabelige uddannelser 12 10 8 7 6 5
Naturvidenskabelige uddannelser 2 2 2 2 3 3
Øvrige 1 2 1 1 1 0
Lange videregående uddannelser
Humanistiske uddannelser 2 1 1 3 7 10
Samfundsvidenskabelige uddannelser 0 0 0 1 5 6
Øvrige 3 3 4 4 5 7
I alt i procent 100 100 100 100 100 100
n 436 554 582 532 412 323
Med hensyn til de mellemlange videregående uddannelser vælger kursisterne fortrinsvis
pædagogiske uddannelser og i mindre omfang sundhedsuddannelser og uddannelser
inden for formidling og erhvervssprog. Man kan hæfte sig ved, at færre af kursisterne
fra Københavns VUC fra starten vælger pædagogiske uddannelser sammenlignet med
kursisterne i resten af landet. Efter nogle år er der dog en stigende andel af kursisterne
fra Københavns VUC, der går i gang med en pædagogisk uddannelse.
Med hensyn til bacheloruddannelserne er det fortrinsvis humanistiske og samfundsviden-
29

KAPITEL 2. Fuld hf-enkeltfag årgang 1998, 1999 og 2000
skabelige uddannelser, der vælges, mens færre vælger naturvidenskabelige uddannelser.
Dog er der 7% af kursisterne fra Københavns VUC, der 4 måneder efter hf-eksamen går
i gang med en naturvidenskabelig bacheloruddannelse, mens det samme gælder 2% af
kursisterne i resten af landet.
Fuldførelse af uddannelse efter hf-eksamen
Tabel 10 viser, hvor mange kursister med en fuld hf, der har gennemført en uddannelse
efter hf-eksamen.
Tabel 10
Procentvis andel af kursister, der har henholdsvis fuldført en uddannelse og ikke fuldført
en uddannelse efter afsluttet hf-eksamen. Årgang 1998
1998 1999 2000 2001 2002 2003
Københavns VUC
Fuldført uddannelse 0 1 2 9 22 33
Ikke fuldført uddannelse 100 99 99 91 78 67
I alt i procent 100 100 100 100 100 100
n 161 161 161 161 161 161
Resten af landet
Fuldført uddannelse 0 2 4 13 29 39
Ikke fuldført uddannelse 100 98 96 87 71 61
I alt i procent 100 100 100 100 100 100
n 923 923 923 923 923 923
I 2001 har 9% og 13% af kursisterne fra henholdsvis Københavns VUC og fra resten
af landet afsluttet en uddannelse. I 2003 er tallene steget til henholdsvis 33% og 39%.
Når der er lidt flere af kursisterne fra resten af landet, der har fuldført en uddannelse på
dette tidspunkt, hænger det formentlig sammen med, at der er flere af kursisterne i resten
af landet, der vælger korterevarende uddannelser, jf. tabel 11.
I det følgende redegøres for, hvilke uddannelser kursisterne har gennemført 5 år efter hfeksamen,
jf. tabel 11. Procenttallene i tabellen er taget af alle kursister, så man kan se,
hvor mange procent af alle kursister, der har gennemført en bestemt uddannelse.
30

Tabel 11
Andel af kursister, der 5 år efter hf-eksamen (2003) har fuldført en uddannelse.
Årgang 1998. Tallene er angivet som procenttal.
Hf-enkeltfag
Københavns VUC Resten af landet
Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 1 7
Erhvervsgymnasial uddannelse 0 1
Korte videregående uddannelser 1 5
Mellemlange videregående uddannelser 14 18
Bacheloruddannelser 16 8
Lange videregående uddannelser 1 0
I alt i procent 33 39
n 161 923
30% af kursisterne fra Københavns VUC har 5 år efter hf-eksamen (2003) gennemført
en mellemlang videregående uddannelse, en bacheloruddannelse eller en lang videregående
uddannelse, mens det samme gælder 26% af kursisterne i resten af landet.
Som det er fremgået af tabel 6, er der stor forskel på, hvor mange kursister fra henholdsvis
Københavns VUC og resten af landet, der er under uddannelse i 2003. For Københavns
VUC drejer det sig om 56% af kursisterne, mens det for resten af landet drejer sig
om 35%. Samtidig er flere af kursisterne fra Københavns VUC end af kursisterne i resten
af landet i gang med en længerevarende uddannelse. Det betyder formentlig, at andelen
af kursister, der senere vil gennemføre en længerevarende uddannelse, vil være størst for
Københavns VUC.
Først i 2002 sker der en kraftig stigning i antallet af kursister, der har gennemført en
mellemlang videregående uddannelse eller en bacheloruddannelse. Da disse uddannelser
tager 3 eller 4 år at gennemføre, må de fleste af de kursister, der har gennemført en
mellemlang videregående uddannelse eller en bacheloruddannelse på dette tidspunkt, dels
være begyndt på deres uddannelse umiddelbart efter hf-eksamen, dels have gennemført
på normeret tid.
Da der er så få kursister fra Københavns VUC (53), der i 2003 har fuldført en eller flere
uddannelser, vil der kun for kursisterne i resten af landet blive redegjort for, hvor
mange af kursisterne, der har fuldført en mere specifik uddannelse. Tabel 12 viser, hvor
mange af kursisterne fra resten af landet, der har fuldført nedenstående uddannelser i
2003. Procenttallene i tabellen er taget af alle kursister i resten af landet, så man kan se,
hvor mange procent af alle kursister, der har gennemført en bestemt uddannelse.
31

KAPITEL 2. Fuld hf-enkeltfag årgang 1998, 1999 og 2000
Tabel 12
Procentvis andel af kursister fra resten af landet, der efter hf-eksamen har fuldført nedenstående
uddannelser i 2003 som højeste fuldførte uddannelse. Årgang 1998
2003
Erhvervsgymnasiale uddannelser
Hhx 1
Øvrige 0
Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb
Handel og kontor 4
Sundhedsuddannelser 2
Øvrige 1
Korte videregående uddannelser
Samfundsfaglige uddannelser 2
Tekniske uddannelser 1
Sundhedsuddannelser 1
Øvrige 0
Mellemlange videregående uddannelser
Pædagogiske uddannelser 11
Sundhedsuddannelser 4
Samfundsvidenskabelige uddannelser 2
Levnedsmiddel og ernæring 0
Øvrige 1
Bacheloruddannelser
Humanistiske uddannelser 4
Samfundsvidenskabelige uddannelser 3
Jordbrugsvidenskabelige uddannelser 0
Øvrige 0
Lange videregående uddannelser
Samfundsvidenskabelige uddannelser 0
Øvrige 0
I alt i procent 39
n 923
35% af alle kursister fra resten af landet var indskrevet på en uddannelse sommeren
2003. Som det er fremgået, er der ingen tvivl om, at hf-enkeltfagskursisterne primært
bruger deres hf-eksamen til at søge ind på mellemlange videregående uddannelser, bacheloruddannelser
eller lange videregående uddannelser, jf. igen tabel 9, men det er altså
nødvendigt at se på kursisternes uddannelsesmæssige forhold i et meget langt perspektiv,
hvis man skal opnå et endeligt billede af, hvad kursisternes hf-eksamen fører til uddannelsesmæssigt.
18% af alle kursister i resten af landet har i sommeren 2003 gennemført en mellemlang
32

Hf-enkeltfag
videregående uddannelse. Heraf har over halvdelen gennemført en pædagogisk uddannelse,
mens knap halvdelen har gennemført enten en sundhedsuddannelse eller en samfundsvidenskabelig
uddannelse.
8% har i sommeren 2003 gennemført en bacheloruddannelse. Det drejer sig i næsten alle
tilfælde om en humanistisk eller samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse.
7% har gennemført et erhvervsfagligt praktik- og hovedforløb fortrinsvis inden for Handel
og kontor og Sundhed.
5% har gennemført en kort videregående uddannelse.
Endelig er der ganske få kursister, der har gennemført en lang videregående uddannelse.
Man skal dog her være opmærksom på, at de lange videregående uddannelser i de fleste
tilfælde har en længde, der gør, at selv kursister, der blev optaget på en lang videregående
uddannelse allerede i efteråret 1998, har haft vanskeligt ved at kunne nå at gennemføre
deres uddannelse 5 år efter (sommeren 2003). Kursister, der er optaget senere,
har slet ikke kunnet nå at gennemføre uddannelsen.
33

KAPITEL 2. Fuld hf-enkeltfag årgang 1998, 1999 og 2000
Kursister, der ikke er under uddannelse
Der ses her kun på de kursister, der ikke var under uddannelse på forskellige tidspunkter
i perioden 1998 til 2003.
Kursisternes arbejdsmarkedsplacering
Tabel 13 viser kursisternes arbejdsmarkedsplacering i perioden 1998 til 2003. 8
Tabel 13
Kursisternes arbejdsmarkedsplacering i perioden 1998 til 2003. Årgang 1998.
Tallene er angivet i procent.
1998 1999 2000 2001 2002 2003
Københavns VUC
Beskæftigede 64 66 56 56 61 60
Ledige 14 4 8 8 5 14
Uden for arbejdsstyrken 21 30 36 31 28 20
Uoplyst 0 0 0 6 5 6
I alt i procent 100 100 100 100 100 100
n 70 50 50 52 57 71
Resten af landet
Beskæftigede 55 63 63 65 65 65
Ledige 8 6 8 8 10 9
Uden for arbejdsstyrken 33 28 25 21 21 21
Uoplyst 3 3 4 5 5 2
I alt i procent 100 100 100 100 100 100
n 487 369 341 391 511 600
De fleste kursister fra såvel Københavns VUC som resten af landet er i beskæftigelse på
de forskellige tidspunkter. Der er dog også mange, der er registreret som værende uden
for arbejdsstyrken.
Der ser ikke ud til at være væsentlige forskelle på kursisterne fra henholdsvis Københavns
VUC og resten af landet, når man ser på deres arbejdsmarkedsplacering, men i
øvrigt gør de små tal for Københavns VUC det vanskeligt at foretage sammenligninger.
8 Uden for arbejdsstyrken omfatter blandt andet personer under uddannelsesforanstaltning, aktivering, revalidering,
på barselsdagpenge eller kontanthjælp samt personer, der er pensionerede.
34

Kapitel 3
Hf-enkeltfag 1–7 fag årgang 1998,
1999 og 2000
I dette kapitel redegøres for resultaterne for de hf-kursister, der forlod VUC henholdsvis
sommeren 1998, 1999 og 2000 med 1–7 hf-enkeltfag. Det drejer sig om kursister, der
ikke på dette tidspunkt har en fuld hf-eksamen og dermed ikke et eksamensbevis. Først
redegøres for nogle baggrundsoplysninger om kursisterne og derefter redegøres for fremadrettede
oplysninger om kursisterne: Hvad sker der senere med kursisterne med hensyn
til uddannelse og arbejdsmarkedsplacering?
Baggrundsoplysningerne præsenteres for hver af de tre årgange, mens de fremadrettede
oplysninger kun præsenteres for årgang 1998, jf. indledningen. Resultater for årgang
1999 og årgang 2000 fremgår af bilag 1 og 2.
Også i dette kapitel er der gennemført statistiske signifikansberegninger af forskelle på
fordelinger for henholdsvis Københavns VUC og resten af landet. I alle tilfælde, hvor det
nævnes, at der er forskel på fordelingerne, er p

KAPITEL 3. Hf-enkeltfag 1–7 fag årgang 1998, 1999 og 2000
Andelen af mandlige og kvindelige kursister
Tabel 14 viser, hvor mange kvinder og mænd, der indgår i talmaterialet.
Tabel 14
Kursisternes fordeling på køn for de tre årgange. Tallene er angivet i procent.
Københavns VUC Mænd Kvinder n
1998 33 67 1556
1999 33 67 1608
2000 34 66 1609
Resten af landet
1998 26 74 16.251
1999 27 73 16.326
2000 27 73 16.452
Det fremgår, at der for alle tre årgange er en mindre skæv kønsfordeling på Københavns
VUC, når man sammenligner med resten af landet. Forskellen er for alle tre årgange statistisk
signifikant.
Kursisternes aldersfordeling
Tabel 15 viser spredningen i kursisternes alder.
Tabel 15
Kursisternes fordeling på alder for de tre årgange. Tallene er angivet i procent.
Københavns VUC 17–19 20–29 30–39 40–49 50–59 60– n
1998 4 67 17 7 3 2 1556
1999 6 69 14 5 3 2 1608
2000 4 70 15 6 4 2 1609
Resten af landet
1998 5 40 17 15 12 9 16251
1999 6 38 16 15 14 10 16326
2000 6 39 16 14 14 10 16452
Der er for alle tre årgange en markant forskel på aldersfordelingerne for kursisterne fra
henholdsvis Københavns VUC og kursisterne i resten af landet. For alle tre årgange er
forskellen statistisk signifikant.
Kursisterne fra Københavns VUC er gennemgående yngre end kursisterne i resten af lan-
36

Hf-enkeltfag
det. Hvis man for eksempel ser på årgang 1998, så er kun 12% af kursisterne fra Københavns
VUC 40 år eller derover, mens det samme gælder for 37% af kursisterne i
resten af landet.
Omkring to tredjedele af kursisterne fra Københavns VUC er i alderen 20 til 29 år, mens
det samme gælder under halvdelen af kursisterne i resten af landet.
Kursisternes fordeling på etnisk baggrund
Tabel 16 viser, hvordan kursisterne fordeler sig på henholdsvis danskere, indvandrere og
efterkommere. 9
Tabel 16
Kursisternes fordeling på henholdsvis danskere, indvandrere og efterkommere for de tre
årgange. Tallene er angivet i procent.
Københavns VUC Danskere Indvandrere Efterkommere n
1998 90 8 2 1536
1999 91 8 2 1592
2000 91 7 2 1589
Resten af landet
1998 95 5 1 16.123
1999 94 5 1 16.196
2000 94 6 1 16.329
For hver årgang er etnisk baggrund uoplyst for nogle få procent af kursisterne.
Der er ingen nævneværdig forskel på andelen af henholdsvis danskere, indvandrere og
efterkommere på henholdsvis Københavns VUC og resten af landet.
9 Indvandrere er kursister med anden etnisk baggrund end dansk, og som ikke er født i Danmark.
Efterkommere er kursister med anden etnisk baggrund end dansk, men som er født i Danmark.
37

KAPITEL 3. Hf-enkeltfag 1–7 fag årgang 1998, 1999 og 2000
Kursisternes højeste fuldførte uddannelse inden VUC
Tabel 17 viser kursisternes højeste fuldførte uddannelse, før de begyndte på VUC.
Tabel 17
Kursisternes fordeling på højeste fuldførte uddannelse før VUC for de tre årgange.
Tallene er angivet i procent.
Københavns VUC 1998 1999 2000
Grundskole 32 37 35
Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 16 17 18
Almengymnasiale uddannelser 33 29 28
Erhvervsgymnasiale uddannelser 3 3 4
Korte videregående uddannelser 3 2 2
Mellemlange videregående uddannelser 4 5 5
Bacheloruddannelser 1 0 0
Lange videregående uddannelser 2 1 1
Forskeruddannelser 0 0 0
Uoplyst 5 5 5
I alt i procent 100 100 100
n 1556 1608 1609
Resten af landet
Grundskole 35 37 38
Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 28 28 27
Almengymnasiale uddannelser 14 12 12
Erhvervsgymnasiale uddannelser 3 3 3
Korte videregående uddannelser 4 4 4
Mellemlange videregående uddannelser 9 9 10
Bacheloruddannelser 0 0 0
Lange videregående uddannelser 2 3 3
Forskeruddannelser 0 0 0
Uoplyst 3 3 3
I alt i procent 100 100 100
n 16.251 16.326 16.452
Der er en klar forskel på uddannelsesbaggrunden hos kursisterne fra henholdsvis Københavns
VUC og kursisterne i resten af landet.
På Københavns VUC er der procentvis langt flere af kursisterne, der havde en gymnasial
uddannelse før VUC sammenlignet med kursisterne i resten af landet. For årgang
1998 er der for eksempel 33% af kursisterne fra Københavns VUC, der har
gennemført en almengymnasial uddannelse før VUC, mens det samme kun gælder for
38

Hf-enkeltfag
14% af kursisterne i resten af landet. For alle tre årgange er forskellen statistisk signifikant.
Omvendt er der procentvis flere af kursisterne fra resten af landet end af kursisterne fra
Københavns VUC, der før VUC har gennemført et erhvervsfagligt praktik- eller hovedforløb.
Desuden er der procentvis flere af kursisterne i resten af landet, der havde en
mellemlang videregående uddannelse før VUC. For alle tre årgange er forskellen statistisk
signifikant.
Fremadrettede resultater for kursister årgang 1998
(1–7 hf-enkeltfag)
I dette afsnit ses kun på årgang 1998, hvor Danmarks Statistik har leveret oplysninger
om kursisternes uddannelses- og arbejdsmarkedsplacering på forskellige tidspunkter i perioden
1998 til 2003. Det vil sige, at kursisterne er blevet fulgt op til 5 år efter afsluttet
hf-eksamen.
Kursister under uddannelse
Tabel 18 viser andelen af kursister, der var under uddannelse henholdsvis 4 måneder, 1
år, 2 år, 3 år, 4 år og 5 år efter VUC.
Tabel 18
Procentvis andel af kursister, der var henholdsvis under uddannelse og ikke under uddannelse
i perioden 1998 til 2003 fordelt på Københavns VUC og resten af landet.
Årgang 1998.
1998 1999 2000 2001 2002 2003
Københavns VUC
Under uddannelse 36 50 54 53 45 39
Ikke under uddannelse 64 50 46 47 55 61
I alt i procent 100 100 100 100 100 100
n 1556 1556 1556 1556 1556 1556
Resten af landet
Under uddannelse 23 33 36 35 28 22
Ikke under uddannelse 77 67 64 65 72 78
I alt i procent 100 100 100 100 100 100
n 16251 16251 16251 16251 16251 16251
39

KAPITEL 3. Hf-enkeltfag 1–7 fag årgang 1998, 1999 og 2000
Der er stor forskel på, hvor mange kursister fra henholdsvis Københavns VUC og resten
af landet, der er under uddannelse på de forskellige tidspunkter. Allerede 4 måneder efter
hf-eksamen er der procentvis flere af kursisterne fra Københavns VUC (36%), der er
under uddannelse, end kursister i resten af landet (23%). Denne forskel holder sig gennem
hele perioden og er for hvert af årene statistisk signifikant.
Kursisternes uddannelsesbaggrund før VUC har betydning for,
hvor hurtigt de går i gang med en uddannelse efter hf.
Som det er fremgået, er der betydeligt flere af kursisterne fra Københavns VUC, der før
VUC har gennemført en gymnasial uddannelse sammenlignet med kursisterne i resten af
landet. Noget tyder på, at kursisternes uddannelsesbaggrund har betydning for, om kursisterne
går i gang med en uddannelse umiddelbart efter VUC.
Tabel 19 viser for Københavns VUC og resten af landet kursisternes højeste fuldførte uddannelse
før VUC fordelt på kursister, der er i gang med en uddannelse 4 måneder efter
hf, og kursister, der ikke er i gang med en uddannelse på dette tidspunkt.
Tabel 19
Højeste fuldførte uddannelse før VUC for kursister fra Københavns VUC og kursister
fra resten af landet opdelt på kursister, der 4 måneder efter hf var under uddannelse, og
kursister, der 4 måneder efter hf ikke var under uddannelse. Årgang 1998. Tallene er
angivet i procent.
Københavns VUC Resten af landet
Kursister under uddannelse
Grundskole 24 34
Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 9 20
Almengymnasiale uddannelser 51 32
Erhvervsgymnasiale uddannelser 5 7
Korte videregående uddannelser 3 2
Mellemlange videregående uddannelser 3 2
Bachelor 1 1
Lange videregående uddannelser 1 1
Forskeruddannelser 0 0
Uoplyst 4 2
I alt i procent 100 100
n 558 3796
40

Kursister ikke under uddannelse
Grundskole 37 35
Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 20 31
Almengymnasiale uddannelser 24 9
Erhvervsgymnasiale uddannelser 2 2
Korte videregående uddannelser 4 5
Mellemlange videregående uddannelser 5 11
Bachelor 0 0
Lange videregående uddannelser 2 3
Forskeruddannelser 0 0
Uoplyst 5 3
I alt i procent 100 100
n 998 12.455
Hf-enkeltfag
For Københavns VUC ses det, at halvdelen eller 51% af de kursister, der var under uddannelse
4 måneder efter VUC, har en almengymnasial uddannelse som højeste fuldførte
uddannelse før VUC. Ser man på de kursister, der ikke var under uddannelse 4 måneder
efter VUC, så er det kun 24% af kursisterne, der har en almengymnasial uddannelse
som højeste fuldførte uddannelse. Forskellen på Københavns VUC og resten af landet
er statistisk signifikant.
For resten af landet er der ganske vist færre kursister, der har en almengymnasial uddannelse
som højeste fuldførte uddannelse før VUC, men tendensen er helt den samme.
Blandt de kursister, der er i gang med en uddannelse 4 måneder efter VUC, er der en
tredjedel eller 32%, der har en almengymnasial uddannelse som højeste fuldførte uddannelsen
før VUC, mens det samme kun gælder 9% af kursisterne, der ikke er under uddannelse.
Dette kan ikke forklares med, at kursister, der kun har taget 1–7 hf-enkeltfag, men ikke
en fuld hf, for eksempel efterfølgende fortsætter med at gå på VUC for at tage yderligere
hf-fag. Som det senere vil fremgå af tabel 20, er det kun 1–2% af de kursister, der er
under uddannelse 4 måneder efter hf, der er i gang med en gymnasial uddannelse.
Det ser således ud til, at kursister, der har erfaring med undervisning på gymnasialt niveau,
før de begynder på hf på VUC, i klart større udstrækning begynder på en uddannelse
umiddelbart efter VUC, end det ses for kursister, der ikke har sådanne erfaringer.
Det skal her nævnes, at den beskrevne sammenhæng mellem erfaring med undervisning
på gymnasialt niveau og tilbøjeligheden til at gå i gang med en uddannelse umiddelbart
efter VUC ikke kun gælder 1998-årgangen, men også 1999-årgangen og 2000-årgangen.
41

KAPITEL 3. Hf-enkeltfag 1–7 fag årgang 1998, 1999 og 2000
Kursisternes uddannelsesvalg
Tabel 20 viser, hvilke uddannelser kursisterne deltog i på de forskellige tidspunkter.
Tabellen omfatter kun de kursister, der er i gang med en uddannelse på de givne tidspunkter.
Tabel 20
Kursister under uddannelse i perioden 1998 til 2003 fordelt på uddannelser.
Årgang 1998. Tallene er angivet i procent.
1998 1999 2000 2001 2002 2003
Københavns VUC
Forberedende uddannelser 10 6 2 2 1 0
Almengymnasiale uddannelser 1 1 1 1 0 0
Erhvervsgymnasiale uddannelser 2 0 0 0 0 0
Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 6 7 7 5 6 8
Korte videregående uddannelser 6 6 5 4 3 3
Mellemlange videregående uddannelser 29 34 40 41 35 27
Bacheloruddannelser 37 35 34 30 28 24
Lange videregående uddannelser 10 11 10 17 27 37
I alt i procent 100 100 100 100 100 100
n 558 785 833 819 697 608
Resten af landet
Forberedende uddannelser 9 3 1 1 1 0
Almengymnasiale uddannelser 2 2 1 1 1 1
Erhvervsgymnasiale uddannelser 2 1 1 1 1 0
Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 13 13 13 11 11 12
Korte videregående uddannelser 6 7 6 5 5 4
Mellemlange videregående uddannelser 38 48 53 56 49 41
Bacheloruddannelser 21 18 18 16 15 16
Lange videregående uddannelser 8 7 7 10 18 26
I alt i procent 100 100 100 100 100 100
n 3796 5378 5870 5646 4530 3524
De kursister, der kommer under uddannelse, vælger typisk mellemlange uddannelser eller
akademiske uddannelser (bacheloruddannelser eller lange videregående uddannelser).
Blandt de kursister fra Københavns VUC, der var i gang med en uddannelse fire måneder
efter VUC, valgte 76% én af disse uddannelser. Det tilsvarende procenttal er for kursister
i resten af landet 67%. Det ses endvidere, at andelen af kursister, der går i gang
med én af disse uddannelser er stigende over tid. 5 år efter VUC er 88% af de kursister
fra Københavns VUC, der er under uddannelse på dette tidspunkt, indskrevet på en
42

Hf-enkeltfag
mellemlang videregående uddannelse eller en akademisk uddannelse. For kursisterne i
resten af landet er det tilsvarende procenttal 83%.
Det fremgår endvidere, at der er den forskel på kursisterne fra henholdsvis Københavns
VUC og kursisterne i resten af landet, at der er klart flere af kursisterne fra Københavns
VUC, der går i gang med en akademisk uddannelse. 4 måneder efter VUC er således
47% af de kursister fra Københavns VUC, der er under uddannelse, i gang med en bacheloruddannelse
eller en lang videregående uddannelse, mens det samme kun gælder
29% af kursisterne i resten af landet.
5 år efter VUC er 61% af kursisterne fra Københavns VUC i gang med en bacheloruddannelse
eller en lang videregående uddannelse, mens det samme gælder 42% af kursisterne
i resten af landet.
Alle de nævnte forskelle på Københavns VUC og resten af landet er statistisk signifikante.
Man kan altså konstatere, at der procentvis er klart flere af kursisterne fra Københavns
VUC, der på et tidspunkt går i gang med en akademisk uddannelse sammenlignet med
kursisterne fra resten af landet, mens færre går i gang med en mellemlang videregående
uddannelse.
Kursisternes uddannelsesvalg mere specifikt
Tabel 21 og 22 viser lidt mere specifikt, hvilke uddannelser kursisterne vælger.
43

KAPITEL 3. Hf-enkeltfag 1–7 fag årgang 1998, 1999 og 2000
Tabel 21
Kursister optaget på nedenstående uddannelser i perioden 1998 til 2003 fordelt på de
enkelte uddannelser. Årgang 1998 Københavns VUC. Tallene er angivet i procent.
1998 1999 2000 2001 2002 2003
Forberedende uddannelser
Almene forløb 9 5 2 2 1 0
Erhvervsrettede forløb 1 1 0 0 0 0
Almengymnasiale uddannelser
Hf/Gymnasium/Studenterkursus 1 1 1 1 0 0
Erhvervsgymnasiale uddannelser
Hhx 2 0 0 0 0 0
Øvrige 0 0 0 0 0 0
Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb
Sundhedsuddannelser 3 2 1 1 1 2
Handel og kontor 1 2 1 1 1 1
Bygge og anlæg 1 1 1 1 2 2
Øvrige 1 2 3 2 2 3
Korte videregående uddannelser
Samfundsfaglige uddannelser 2 2 2 2 1 1
Tekniske uddannelser 1 1 0 0 0 0
Kunstneriske uddannelser 1 1 1 0 0 0
Øvrige 2 2 2 2 1 1
Mellemlange videregående uddannelser
Pædagogiske uddannelser 16 18 21 22 17 14
Sundhedsuddannelser 7 9 10 11 10 8
Samfundsvidenskabelige uddannelser 1 2 3 3 2 1
Tekniske uddannelser 2 3 3 3 3 2
Formidling og erhvervssprog 2 2 2 1 2 1
Øvrige 1 1 1 0 0 0
Bacheloruddannelser
Humanistiske uddannelser 13 14 14 13 13 13
Samfundsvidenskabelige uddannelser 12 11 11 8 8 5
Naturvidenskabelige uddannelser 9 7 6 6 4 3
Jordbrugsvidenskabelige uddannelser 3 2 2 1 1 0
Sundhedsuddannelser 0 0 1 2 2 2
Øvrige 0 0 0 0 0 0
Lange videregående uddannelser
Sundhedsuddannelser 6 8 6 6 7 8
Samfundsvidenskabelige uddannelser 2 1 1 4 7 11
Humanistiske uddannelser 1 1 1 3 7 8
Naturvidenskabelige uddannelser 1 0 0 1 3 4
Jordbrugsvidenskabelige uddannelser 1 1 1 1 2 2
Øvrige 1 1 1 2 3 5
I alt i procent 100 100 100 100 100 100
n 558 785 833 819 697 608
44

Hf-enkeltfag
Tabel 22
Kursister optaget på nedenstående uddannelser i perioden 1998 til 2003 fordelt på de
enkelte uddannelser. Årgang 1998. Hele landet minus Københavns VUC.
Tallene er angivet i procent.
1998 1999 2000 2001 2002 2003
Forberedende uddannelser
Almene forløb 8 2 1 1 1 0
Erhvervsrettede forløb 1 1 0 0 0 0
Almengymnasiale uddannelser
Hf/gymnasium/studenterkursus 2 2 1 1 1 1
Erhvervsgymnasiale uddannelser
Hhx 2 1 0 0 0 0
Øvrige 0 0 0 0 0 0
Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb
Sundhedsuddannelser 5 5 4 3 3 4
Handel og kontor 4 4 4 3 3 3
Bygge og anlæg 1 1 1 1 1 1
Pædagogiske uddannelser 1 1 1 1 0 0
Jern og metal 1 1 1 1 1 1
Levnedsmiddel og husholdning 1 1 1 1 1 1
Jordbrug og fiskeri 0 0 0 0 0 0
Grafiske uddannelser 0 0 0 0 0 0
Service 0 1 1 0 1 0
Teknik og industri i øvrigt 0 0 0 0 0 0
Transport mv. 0 0 0 0 0 0
Korte videregående uddannelser
Samfundsfaglige uddannelser 3 3 3 2 2 1
Tekniske uddannelser 1 1 1 1 1 1
Formidling og erhvervssprog 1 1 1 1 1 0
Øvrige 1 2 2 1 1 1
Mellemlange videregående uddannelser
Pædagogiske uddannelser 25 31 33 38 32 27
Sundhedsuddannelser 7 9 10 10 9 8
Samfundsvidenskabelige uddannelser 3 4 5 4 3 2
Tekniske uddannelser 2 2 2 2 2 2
Formidling og erhvervssprog 1 1 1 1 1 1
Øvrige 1 1 1 1 1 1
Bacheloruddannelser
Humanistiske uddannelser 7 6 6 6 6 7
Samfundsvidenskabelige uddannelser 6 6 6 5 4 4
Naturvidenskabelige uddannelser 6 5 5 4 4 4
Jordbrugsvidenskabelige uddannelser 1 1 1 1 1 1
Sundhedsuddannelser 0 0 0 0 0 1
Øvrige 0 0 0 0 0 0
45

KAPITEL 3. Hf-enkeltfag 1–7 fag årgang 1998, 1999 og 2000
Lange videregående uddannelser
Sundhedsuddannelser 4 4 4 4 5 6
Samfundsvidenskabelige uddannelser 0 0 0 2 4 7
Humanistiske uddannelser 2 1 1 2 3 5
Naturvidenskabelige uddannelser 1 0 0 0 2 3
Tekniske uddannelser 2 1 1 1 2 2
Jordbrugsvidenskabelige uddannelser 0 0 0 0 1 2
Øvrige 0 0 0 0 1 1
I alt i procent 100 100 100 100 100 100
n 3796 5378 5870 5646 4530 3524
Med hensyn til de mellemlange videregående uddannelser er det især pædagogiske uddannelser
og sundhedsuddannelser, kursisterne vælger. Det gælder såvel kursisterne fra
Københavns VUC som kursisterne i resten af landet.
Med hensyn til akademiske uddannelser er det især humanistiske og samfundsvidenskabelige
samt i noget mindre omfang naturvidenskabelige uddannelser og sundhedsuddannelser,
kursister vælger. Dette gælder såvel kursisterne fra Københavns VUC som kursisterne
i resten af landet.
Fuldførelse af uddannelse efter VUC
Tabel 23 viser, hvor mange kursister med 1–7 hf-enkeltfag, der har gennemført en uddannelse
efter VUC.
Tabel 23
Procentvis andel af kursister, der har henholdsvis fuldført en uddannelse og ikke fuldført
en uddannelse efter afsluttet VUC. Årgang 1998.
1998 1999 2000 2001 2002 2003
Københavns VUC
Fuldført uddannelse 1 3 6 13 23 38
Ikke fuldført uddannelse 99 97 94 87 77 62
I alt i procent 100 100 100 100 100 100
n 1556 1556 1556 1556 1556 1556
Resten af landet
Fuldført uddannelse 0 3 6 11 20 30
Ikke fuldført uddannelse 100 97 94 89 80 70
I alt i procent 100 100 100 100 100 100
n 16.251 16.251 16.251 16.251 16.251 16.251
46

Hf-enkeltfag
5 år efter VUC har 38% af kursisterne fra Københavns VUC fuldført en uddannelse,
mens det samme gælder 30% af kursisterne i resten af landet. Forskellen er for året 2003
statistisk signifikant.
I det følgende redegøres for, hvilke uddannelser kursisterne har gennemført i 2003, jf.
tabel 24. Procenttallene i tabellen er taget af alle kursister, så man kan se, hvor mange
procent af alle kursister fra henholdsvis Københavns VUC og i resten af landet, der har
gennemført en bestemt uddannelse.
Tabel 24
Andel af kursister, der efter hf-eksamen har fuldført en uddannelse i 2003. Årgang 1998.
Tallene er angivet som procenttal.
Københavns VUC Resten af landet
Gymnasiale uddannelser 4 2
Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 4 6
Korte videregående uddannelser 3 3
Mellemlange videregående uddannelser 15 15
Bachelor 11 4
Lange videregående uddannelser 1 1
I alt i procent 38 30
n 1556 16.251
Med hensyn til gennemførte uddannelser er der ikke de store forskelle på kursisterne fra
Københavns VUC og kursisterne i resten af landet bortset fra, at procentvis flere af kursisterne
fra Københavns VUC har gennemført en bacheloruddannelse. Men der er, som
det er fremgået, også flere af kursisterne fra Københavns VUC, der har valgt at gå i gang
med en bacheloruddannelse. Man skal i øvrigt være opmærksom på, at de kursister, der
har gennemført en bacheloruddannelse i 2003, fortsat kan være i gang med en lang
videregående uddannelse på dette tidspunkt.
Da de fleste kursister vælger en længere uddannelse (mellemlang videregående uddannelse
eller akademisk uddannelse), er 5 år for kort et tidsperspektiv, når man skal sige
noget om, hvilke uddannelser kursisterne ender med at gennemføre. Det eneste, man kan
konstatere, er, at godt en fjerdedel eller 26% af kursisterne fra Københavns VUC efter
5 år har gennemført en mellemlang videregående uddannelse eller en bacheloruddannelse.
Det samme gælder knap en femtedel eller 18% af kursisterne i resten af landet.
Hertil kommer, at 1% af kursisterne fra henholdsvis Københavns VUC og resten af landet
har gennemført en lang videregående uddannelse.
Der er 589 kursister fra Københavns VUC der i 2003 har fuldført én eller flere uddannelser,
mens der er 4856 kursister fra resten af landet, der har gennemført én eller flere
uddannelser. Tabel 25 viser lidt mere specifikt, hvilke uddannelser kursisterne har fuld-
47

KAPITEL 3. Hf-enkeltfag 1–7 fag årgang 1998, 1999 og 2000
ført. Procenttallene i tabellen er taget af alle kursister, så man kan se, hvor mange procent
af alle kursister, der har gennemført en bestemt uddannelse.
Tabel 25
Procentvis andel af kursister, der efter hf-eksamen har fuldført nedenstående uddannelser
i 2003 som højeste fuldførte uddannelse. Årgang 1998.
Københavns VUC Resten af landet
Almengymnasiale uddannelser
Hf 4 2
Øvrige 0 0
Erhvervsgymnasiale uddannelser
Hhx 0 0
Øvrige 0 0
Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb
Sundhedsuddannelser 2 3
Handel og kontor 1 1
Øvrige 1 2
Korte videregående uddannelser
Samfundsfaglige uddannelser 1 1
Tekniske uddannelser 0 1
Øvrige 1 1
Mellemlange videregående uddannelser
Pædagogiske uddannelser 8 9
Sundhedsuddannelser 4 3
Samfundsvidenskabelige uddannelser 1 2
Tekniske uddannelser 1 1
Øvrige 1 1
Bacheloruddannelser
Humanistiske uddannelser 4 1
Samfundsvidenskabelige uddannelser 5 1
Naturvidenskabelige uddannelser 1 1
Øvrige 1 0
Lange videregående uddannelser 1 1
I alt i procent 38 30
n 1556 16.251
Med hensyn til mellemlange videregående uddannelser er det især pædagogiske uddannelser
og sundhedsuddannelser, som kursisterne har gennemført. Med hensyn til bacheloruddannelser
har kursister fra Københavns VUC især gennemført humanistiske og samfundsvidenskabelige
uddannelser. Da så få af kursisterne fra resten af landet har fuldført
en bacheloruddannelse, er det ikke muligt at udlede nogen tendens til, hvilke bacheloruddannelser
de fortrinsvis gennemfører.
48

Hf-enkeltfag
Kursister, der ikke er under uddannelse
Der ses her kun på de kursister, der ikke var under uddannelse på forskellige tidspunkter
i perioden 1998 til 2003.
Kursisternes arbejdsmarkedsplacering
Tabel 26 viser kursisternes arbejdsmarkedsplacering i perioden 1998 til 2003. 10
Tabel 26
Kursisternes arbejdsmarkedsplacering i perioden1998 til 2003. Årgang 1998.
Tallene er angivet i procent.
1998 1999 2000 2001 2002 2003
Københavns VUC
Beskæftigede 60 61 65 67 67 67
Ledige 8 6 4 6 6 8
Uden for arbejdsstyrken 30 30 27 21 21 18
Uoplyst 2 2 4 6 7 6
I alt i procent 100 100 100 100 100 100
n 998 771 723 737 859 948
Resten af landet
Beskæftigede 57 61 62 63 64 65
Ledige 7 5 5 5 5 6
Uden for arbejdsstyrken 34 33 30 29 27 26
Uoplyst 1 2 2 3 4 4
I alt i procent 100 100 100 100 100 100
n 12.455 10.873 10.381 10605 11721 12727
Der er ikke væsentlige forskelle på kursisterne fra henholdsvis Københavns VUC og resten
af landet. Dog er der på alle opgørelsestidspunkter procentvis lidt færre af kursisterne
fra Københavns VUC end af kursisterne i resten af landet, der er registreret som værende
uden for arbejdsstyrken. Det hænger formentlig sammen med, at der er markant flere
af kursisterne i resten af landet, der er i aldersgruppen 50 år og derover sammenlignet
med kursisterne fra Københavns VUC jf. tabel 15.
At der er så mange af kursisterne og flest fra resten af landet uden for arbejdsstyrken
skal ses i lyset af kursisternes aldersfordeling, jf. tabel 28. Her fremgår det, at en femtedel
af kursisterne i resten af landet var 50 år eller derover, da de gik på VUC.
10 Uden for arbejdsstyrken omfatter blandt andet personer under uddannelsesforanstaltning, aktivering, revalidering,
på barselsdagpenge eller kontanthjælp samt personer, der er pensionerede.
49

Kapitel 4
2-årig hf. Årgang 1998,
1999 og 2000
I dette kapitel redegøres for resultaterne for alle hf-kursister i hele landet, der forlod et
2-årigt hf-kursus henholdsvis sommeren 1998, 1999 og 2000 med en hf-eksamen. Først
redegøres for nogle baggrundsoplysninger om kursisterne og derefter redegøres for fremadrettede
oplysninger om kursisterne: Hvad sker der senere med kursisterne med hensyn
til uddannelse og arbejdsmarkedsplacering?
Baggrundsoplysningerne præsenteres for hver af de tre årgange, mens de fremadrettede
oplysninger kun præsenteres for årgang 1998, jf. indledningen. Resultater for årgang
1999 og årgang 2000 fremgår af bilag 1 og 2.
Baggrundsoplysninger
I undersøgelsen indgår baggrundsdata om kursisternes køn, alder, etnisk baggrund, højeste
fuldførte uddannelse før VUC og forældrebaggrund.
Andelen af mandlige og kvindelige kursister
Tabel 27 viser, hvor mange kvinder og mænd, der indgår i talmaterialet.
Tabel 27
Kursisternes fordeling på køn for de tre årgange. Tallene er angivet i procent.
Mænd Kvinder n
1998 29 71 4939
1999 29 71 4232
2000 29 71 3957
Det fremgår, at der for alle tre årgange er den velkendte skæve kønsfordeling på de 2-
årige hf-kurser.
50

Hf-enkeltfag
Kursisternes aldersfordeling
Tabel 28 viser spredningen i kursisternes alder.
Tabel 28
Kursisternes fordeling på alder for de tre årgange. Tallene er angivet i procent.
17–19 20–29 30–39 40–49 50–59 60– n
1998 48 51 1 0 0 0 4939
1999 49 50 1 0 0 0 4232
2000 49 50 1 0 0 0 3957
Aldersspredningen blandt kursisterne fra de 2-årige hf-kurser er langt mindre, end det
ses blandt hf-enkeltfagskursisterne. Stort set alle kursisterne på de 2-årige hf-kurser er
mellem 17 og 29 år.
Kursisternes fordeling på etnisk baggrund
Tabel 29
Kursisternes fordeling på henholdsvis danskere, indvandrere og efterkommere.
Tallene er angivet i procent.
Danskere Indvandrere Efterkommere n
1997 96 2 2 4791
1998 96 3 1 4111
1999 95 3 2 3845
For hver årgang er etnisk baggrund uoplyst for nogle få procent af kursisterne.
Der er færre indvandrere og efterkommere på de 2-årige hf-kurser, end der er på hf-enkeltfag
på VUC, jf. kapitel 1 og 2.
51

KAPITEL 4. 2-årig hf. Årgang 1998, 1999 og 2000
Kursisternes højeste fuldførte uddannelse inden hf
Tabel 30 viser kursisternes højeste fuldførte uddannelse, før de begyndte på hf.
Tabel 30
Kursisternes fordeling på højeste fuldførte uddannelse før hf for de tre årgange.
Tallene er angivet i procent.
1998 1999 2000
Grundskole 90 91 90
Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 5 5 5
Almengymnasiale uddannelser 0 0 0
Erhvervsgymnasiale uddannelser 0 0 0
Korte videregående uddannelser 0 0 0
Mellemlange videregående uddannelser 0 0 0
Bacheloruddannelser 0 0 0
Lange videregående uddannelser 0 0 0
Uoplyst 5 4 5
I alt i procent 100 100 100
n 4939 4232 3957
Den 2-årige hf’s målgruppe består med hensyn til uddannelsesbaggrund næsten udelukkende
af kursister, der ikke før hf har gennemført nogen uddannelse ud over grundskolen.
Kursisternes forældrebaggrund
Tabel 31 viser kursisternes forældrebaggrund med hensyn til uddannelse.
Tabel 31
Kursisternes fordeling på forældrebaggrund for de tre årgange. Forældrenes højeste uddannelse.
Tallene er angivet i procent.
1998 1999 2000
Grundskole 14 12 14
Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 44 43 43
Almengymnasiale uddannelser 1 2 2
Erhvervsgymnasiale uddannelser 0 0 0
Korte videregående uddannelser 6 6 6
Mellemlange videregående uddannelser 23 24 22
Bacheloruddannelser 0 0 0
Lange videregående uddannelser 6 5 5
Uoplyst 5 7 8
I alt i procent 100 100 100
n 4939 4232 3957
52

Hf-enkeltfag
Med hensyn til forældrebaggrund udgør kursisterne fra de 2-årige hf-kurser en blandet
målgruppe. Godt halvdelen af kursisterne har forældre, hvis højeste fuldførte uddannelse
enten er grundskolen eller erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb, mens godt en fjerdedel
af kursisterne har forældre med enten en mellemlang videregående uddannelse eller
en lang videregående uddannelse.
Fremadrettede resultater for kursister årgang 1998
(2-årig hf)
I dette afsnit ses kun på årgang 1998, hvor Danmarks Statistik har leveret oplysninger
om kursisternes uddannelses- og arbejdsmarkedsplacering på forskellige tidspunkter i perioden
1998 til 2003. Det vil sige, at kursisterne er blevet fulgt op til 5 år efter afsluttet
hf-eksamen.
Kursister under uddannelse
I dette afsnit ses kun på de kursister, der på forskellige tidspunkter i perioden 1998 til
2003 var under uddannelse.
Tabel 32 viser andelen af kursister, der var under uddannelse henholdsvis 4 måneder, 1
år, 2 år, 3 år, 4 år og 5 år efter hf-eksamen.
Tabel 32
Procentvis andel af kursister, der var henholdsvis under uddannelse og ikke under uddannelse
i perioden 1998 til 2003. Årgang 1998.
1998 1999 2000 2001 2002 2003
Under uddannelse 19 39 55 62 61 53
Ikke under uddannelse 81 61 45 38 39 47
I alt i procent 100 100 100 100 100 100
n 4939 4939 4939 4939 4939 4939
En femtedel af kursisterne går i gang med en uddannelse umiddelbart efter hf-eksamen.
Herefter er en støt stigende andel af kursisterne i gang med en uddannelse frem til 2002.
I 2003 sker der et fald i andelen af kursister, der er under uddannelse, hvilket formentlig
skyldes, at en del kursister på dette tidspunkt har gennemført en uddannelse. Det er
dog stadig godt halvdelen af kursisterne, der er under uddannelse i 2003.
Man kan også hæfte sig ved, at kun en femtedel af kursisterne fra de 2-årige hf-kurser
53

KAPITEL 4. 2-årig hf. Årgang 1998, 1999 og 2000
går i gang med en uddannelse umiddelbart efter hf. Man må altså konstatere, at kursisterne
fra de 2-årige hf-kurser er ‘langsomme startere’.
Kursisternes uddannelsesvalg
Tabel 33 viser, hvilke uddannelser kursisterne deltog i på de forskellige tidspunkter. Tabellen
omfatter kun de kursister, der er i gang med en uddannelse på de givne tidspunkter.
Tabel 33
Kursister under uddannelse i perioden 1998 til 2003 fordelt på uddannelser.
Årgang 1998. Tallene er angivet i procent.
1998 1999 2000 2001 2002 2003
Forberedende uddannelser 5 2 0 0 0 0
Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 16 21 20 17 16 15
Erhvervsgymnasiale uddannelser 21 10 4 1 1 0
Korte videregående uddannelser 9 9 9 8 7 5
Mellemlange videregående uddannelser 28 38 46 53 56 55
Bacheloruddannelser 20 18 18 17 16 15
Lange videregående uddannelser 3 3 3 3 5 9
I alt i procent 100 100 100 100 100 100
n 916 1931 2726 3069 3003 2595
Det er de færreste af kursisterne, der går i gang med en uddannelse umiddelbart efter hfeksamen.
Henover perioden er der et støt stigende antal kursister, der er under uddannelse.
I 2001 er det således 3069 eller 62% af alle kursisterne fra årgang 1998, der er
under uddannelse.
Til forskel fra hf-enkeltfagskursisterne er der ikke i starten nogle bestemte uddannelser,
der typisk bliver valgt af kursisterne fra de 2-årige hf-kurser.
Mange af kursisterne (28%) går i gang med en mellemlang videregående uddannelse
umiddelbart efter hf-eksamen, og andelen af kursister, der er i gang med en mellemlang
videregående uddannelse, er støt stigende op gennem årene. I 2003 er således 55% af
kursisterne i gang med en mellemlang videregående uddannelse.
Godt en femtedel af kursisterne går umiddelbart efter hf-eksamen i gang med en akademisk
uddannelse (bacheloruddannelse eller lang videregående uddannelse). Op gennem
årene ændrer dette billede sig ikke.
Men der er også temmelig mange kursister, der umiddelbart efter hf-eksamen går i gang
med et erhvervsfagligt praktik- og hovedforløb (16%), og der er stadig mange, der er i
gang med et sådant forløb op gennem årene.
54

Hf-enkeltfag
Der er måske lidt overraskende også mange (21%), der umiddelbart efter hf-eksamen er
i gang med en erhvervsgymnasial uddannelse.
5 år efter er langt den største andel af de kursister, der er i gang med en uddannelse, dog
i gang med en mellemlang videregående uddannelse eller en akademisk uddannelse. Det
drejer sig om 79% af kursisterne.
Det er dog de mellemlange videregående uddannelser, der over tid tiltrækker de fleste
kursister. 5 år efter hf-eksamen er som nævnt over halvdelen eller 55% af de kursister,
der er i gang med en uddannelse, indskrevet på en mellemlang videregående uddannelse.
Kursisterne fra de 2-årige hf-kurser adskiller sig en del fra hf-enkeltfagskursisterne fra
VUC med hensyn til uddannelsesvalg umiddelbart efter hf, hvilket formentlig skyldes, at
målgrupperne for den 2-årige hf adskiller sig temmelig meget fra målgrupperne for hfenkeltfag
ikke mindst, hvad angår alder. Dette vil senere blive taget op i kapitel 6.
Kursisternes uddannelsesvalg mere specifikt
Tabel 34 viser lidt mere specifikt, hvilke uddannelser kursisterne vælger.
55

KAPITEL 4. 2-årig hf. Årgang 1998, 1999 og 2000
Tabel 34
Kursister optaget på nedenstående uddannelser i perioden 1998 til 2003 fordelt på de
enkelte uddannelser. Årgang 1998. Tallene er angivet i procent.
1998 1999 2000 2001 2002 2003
Forberedende uddannelser
Erhvervsrettede forløb 4 2 0 0 0 0
Almene forløb 0 0 0 0 0 0
Erhvervsgymnasiale uddannelser
Hhx 21 9 0 1 0 0
Adgangseksamen, diplomingeniøruddannelsen 0 0 0 0 0 0
Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb
Handel og kontor 7 10 9 7 6 5
Sundhedsuddannelser 1 4 3 3 2 2
Bygge og anlæg 1 1 1 2 1 1
Levnedsmiddel og husholdning 2 2 2 1 1 2
Service 2 1 1 1 1 1
Jern og metal 0 1 1 1 1 1
Grafiske uddannelser 0 1 1 1 1 1
Øvrige 0 2 2 2 2 2
Korte videregående uddannelser
Samfundsfaglige uddannelser 5 4 4 3 2 2
Tekniske uddannelser 2 2 1 1 1 1
Formidling og erhvervssprog 1 1 1 2 1 0
Sundhedsuddannelser 1 1 1 1 1 1
Øvrige 0 0 1 1 1 1
Mellemlange videregående uddannelser
Pædagogiske uddannelser 18 23 29 33 35 35
Sundhedsuddannelser 7 11 13 14 15 13
Samfundsvidenskabelige uddannelser 1 1 1 2 2 2
Tekniske uddannelser 0 1 2 2 2 2
Formidling og erhvervssprog 1 1 1 1 1 1
Øvrige 1 1 1 1 1 1
Bacheloruddannelser
Humanistiske uddannelser 8 8 8 8 7 7
Samfundsvidenskabelige uddannelser 9 7 7 6 8 5
Naturvidenskabelige uddannelser 1 2 2 2 2 2
Øvrige 0 0 0 1 1 0
Lange videregående uddannelser
Humanistiske uddannelser 1 0 0 0 1 2
Samfundsvidenskabelig 0 0 0 0 1 4
Tekniske uddannelser 1 1 1 1 1 1
Sundhedsuddannelser 1 1 1 1 1 1
Øvrige 0 0 0 1 1 1
I alt i procent 100 100 100 100 100 100
n 916 1931 2726 3069 3003 2595
56

Hf-enkeltfag
Det er især i de første år efter hf-eksamen meget forskelligt, hvilke uddannelser kursisterne
går i gang med. Over tid er det dog især de mellemlange videregående uddannelser,
der tiltrækker kursisterne og her især pædagogiske uddannelser og til dels sundhedsuddannelser.
Der er dog også 5 år efter hf-eksamen omkring en fjerdedel af de kursister, der er i gang
med en uddannelse, der er indskrevet på en akademisk uddannelse. Her er det især humanistiske
og samfundsvidenskabelige uddannelser, der tiltrækker kursisterne.
Fuldførelse af uddannelse efter hf
Tabel 35 viser, hvor mange kursister fra de 2-årige hf-kurser, der har gennemført en uddannelse
efter hf-eksamen.
Tabel 35
Procentvis andel af kursister, der har henholdsvis fuldført en uddannelse og ikke fuldført
en uddannelse efter afsluttet hf-eksamen. Årgang 1998.
1998 1999 2000 2001 2002 2003
Fuldført uddannelse 0 3 8 13 23 37
Ikke fuldført uddannelse 100 97 92 87 77 63
I alt i procent 100 100 100 100 100 100
n 4939 4939 4939 4939 4939 4939
5 år efter hf-eksamen har godt en tredjedel af kursisterne gennemført en uddannelse.
Det skal her bemærkes, at 78% af kursisterne 5 år efter hf-eksamen er indskrevet på en
mellemlang videregående uddannelse eller en akademisk uddannelse. 5 år er derfor et for
kort tidsperspektiv, når man skal sige noget om, hvilke uddannelser kursisterne ender
med at gennemføre.
I det følgende redegøres for, hvilke uddannelser kursisterne har gennemført i 2003, jf.
tabel 36. Procenttallene i tabellen er taget af alle kursister, så man kan se, hvor mange
procent af alle kursister, der har gennemført en bestemt uddannelse.
57

KAPITEL 4. 2-årig hf. Årgang 1998, 1999 og 2000
Tabel 36
Andel af kursister, der 5 år efter hf-eksamen har fuldført en uddannelse (2003).
Årgang 1998. Tallene er angivet som procenttal.
2003
Forberedende uddannelser 0
Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 12
Erhvervsgymnasiale uddannelser 5
Korte videregående uddannelser 5
Mellemlange videregående uddannelser 11
Bacheloruddannelser 4
Lange videregående uddannelser 0
I alt i procent 37
n 4939
Ved læsningen af tallene skal man være opmærksom på, at godt halvdelen eller 53% af
kursisterne i 2003 er under uddannelse. Det er derfor for tidligt at sige noget om, hvor
mange af kursisterne, der i sidste ende gennemfører en bestemt uddannelse.
Man skal også være opmærksom på, at nogle kursister kan have gennemført en korterevarende
uddannelse og senere en længerevarende uddannelse. For eksempel har 5% i
2003 gennemført en erhvervsgymnasial uddannelse. Der var 21%, der umiddelbart efter
hf-eksamen gik i gang med en erhvervsgymnasial uddannelse, men man kan ikke heraf
slutte, at de resterende 16% ikke har gennemført uddannelsen. Disse kursister kan således
godt have gennemført uddannelsen og derefter for eksempel være blandt de kursister,
der har gennemført en mellemlang videregående uddannelse i 2003, fordi der på
de forskellige tidspunkter kun ses på kursistens højeste fuldførte uddannelse.
Tabel 37 viser lidt mere specifikt, hvilke uddannelser kursisterne har fuldført. Procenttallene
i tabellen er igen taget af alle kursister, så man kan se, hvor mange procent af alle
kursister, der har gennemført en bestemt uddannelse.
58

Hf-enkeltfag
Tabel 37
Procentvis andel af kursister, der 5 år efter hf-eksamen (2003) har fuldført nedenstående
uddannelser som højeste fuldførte uddannelse. Årgang 1998.
2003
Forberedende uddannelse
Almene forløb 0
Erhvervsgymnasiale uddannelser
Hhx 5
Adgangseksamen diplomingeniøruddannelsen 0
Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb
Handel og kontor 6
Sundhedsuddannelser 3
Øvrige 1
Korte videregående uddannelser
Samfundsfaglige uddannelser 2
Tekniske uddannelser 1
Formidling og erhvervssprog 1
Sundhedsuddannelser 1
Øvrige 0
Mellemlange videregående uddannelser
Pædagogiske uddannelser 7
Sundhedsuddannelser 3
Samfundsvidenskabelige uddannelser 1
Øvrige 1
Bacheloruddannelser
Humanistiske uddannelser 1
Samfundsvidenskabelige uddannelser 2
Øvrige 0
Lange videregående uddannelser 0
I alt i procent 37
n 4939
Som nævnt er det efter 5 år endnu for tidligt at sige noget om, hvilke uddannelser kursisterne
i sidste ende gennemfører. Der kan derfor endnu ikke udledes nogen tendenser
ud fra tallene i tabellen.
59

KAPITEL 4. 2-årig hf. Årgang 1998, 1999 og 2000
Kursister, der ikke er under uddannelse
Der ses her kun på de kursister, der ikke var under uddannelse på forskellige tidspunkter
i perioden 1998 til 2003.
Kursisternes arbejdsmarkedsplacering
Tabel 38 viser kursisternes arbejdsmarkedsplacering i perioden 1998 til 2003. 11
Tabel 38
Kursisternes arbejdsmarkedsplacering i perioden 1998 til 2003. Årgang 1998. Tallene er
angivet i procent.
1998 1999 2000 2001 2002 2003
Beskæftigede 76 78 79 78 78 79
Ledige 5 3 3 4 4 6
Uden for arbejdsstyrken 15 16 13 12 12 9
Uoplyst 4 3 4 6 6 6
I alt i procent 100 100 100 100 100 100
n 4023 3008 2213 1870 1936 2344
Knap fire femtedele af de kursister, der ikke er under uddannelse, er i beskæftigelse.
En del er uden for arbejdsstyrken, mens relativt få er ledige.
11 Uden for arbejdsstyrken omfatter blandt andet personer under uddannelsesforanstaltning, aktivering, revalidering,
på barselsdagpenge eller kontanthjælp samt personer, der er pensionerede.
60

Kapitel 5
Gymnasiale Suppleringskurser (GSK)
årgang 1998, 1999 og 2000
I dette kapitel redegøres for resultaterne for GSK-kursister fra Københavns VUC og VUC
Århus, der forlod VUC henholdsvis sommeren 1998, 1999 og 2000 med et eller flere
gymnasiale suppleringskurser. Først redegøres for nogle baggrundsoplysninger om kursisterne
og derefter redegøres for fremadrettede oplysninger om kursisterne: Hvad sker
der senere med kursisterne med hensyn til uddannelse og arbejdsmarkedsplacering?
Baggrundsoplysningerne præsenteres for hver af de tre årgange, mens de fremadrettede
oplysninger kun præsenteres for årgang 1998, jf. indledningen. Resultater for årgang
1999 og årgang 2000 fremgår af bilag 1 og 2.
Baggrundsoplysninger
I undersøgelsen indgår baggrundsdata om kursisternes køn, alder, etnisk baggrund, højeste
fuldførte uddannelse før GSK og forældrebaggrund.
Andelen af mandlige og kvindelige kursister
Tabel 39 viser, hvor mange kvinder og mænd, der indgår i talmaterialet.
Tabel 39
Kursisternes fordeling på køn for de tre årgange. Tallene er angivet i procent.
Mænd Kvinder n
1998 33 67 656
1999 31 69 592
2000 33 67 559
I lighed med hf-enkeltfag og den 2-årige hf er der også på GSK tale om en meget skæv
kønsfordeling, idet godt to tredjedele af kursisterne er kvinder.
Kursisternes aldersfordeling
Tabel 40 viser spredningen i kursisternes alder.
61

KAPITEL 5. Gymnasiale Suppleringskurser (GSK) årgang 1998, 1999 og 2000
Tabel 40
Kursisternes fordeling på alder for de tre årgange. Tallene er angivet i procent.
17–19 20–29 30–39 40–49 50–59 60– n
1998 4 91 4 1 0 0 426
1999 3 90 6 0 1 0 592
2000 4 89 6 1 0 0 559
På GSK er der en meget lille aldersspredning blandt kursisterne, idet 9 ud af 10 kursister
er i alderen 20 til 29 år.
Kursisternes fordeling på etnisk baggrund
Tabel 41
Kursisternes fordeling på henholdsvis danskere, indvandrere og efterkommere. 12
Københavns VUC Danskere Indvandrere Efterkommere n
1997 93 6 2 637
1998 92 7 2 584
1999 92 6 2 551
For hver årgang er etnisk baggrund uoplyst for nogle få procent af kursisterne.
For hver af de tre årgange er 8 til 9% af kursisterne indvandrere eller efterkommere.
12 Indvandrere er kursister med anden etnisk baggrund end dansk, og som ikke er født i Danmark.
Efterkommere er kursister med anden etnisk baggrund end dansk, men som er født i Danmark.
62

Hf-enkeltfag
Kursisternes højeste fuldførte uddannelse inden VUC
Tabel 42 viser kursisternes højeste fuldførte uddannelse, før de begyndte på VUC.
Tabel 42
Kursisternes fordeling på højeste fuldførte uddannelse før GSK for de tre årgange.
Tallene er angivet i procent.
1998 1999 2000
Grundskole 4 3 4
Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 4 8 6
Almengymnasiale uddannelser 76 66 67
Erhvervsgymnasiale uddannelser 5 9 10
Korte videregående uddannelser 3 2 1
Mellemlange videregående uddannelser 1 2 3
Bacheloruddannelser 1 1 0
Lange videregående uddannelser 1 0 0
Uoplyst 6 9 9
I alt i procent 100 100 100
n 656 592 559
For årgang 1998 ses det, at omkring 80% af kursisterne har en gymnasial uddannelse
som højeste fuldførte uddannelse før GSK, heraf langt de fleste en almengymnasial uddannelse.
Omkring 10% af kursisterne har et erhvervsfagligt praktik- og hovedforløb, en kort,
mellemlang eller lang videregående uddannelse som højeste fuldførte uddannelse eller en
bacheloruddannelse. Disse kursister er altså ikke startet på GSK umiddelbart efter en
gymnasial uddannelse.
Der er endvidere 4% af kursisterne, der har grundskolen som højeste fuldførte uddannelse
før GSK. Det tyder på, at enkelte kursister bliver optaget på GSK uden først at have
gennemført en gymnasial uddannelse.
I forhold til årgang 1998 er der lidt færre af kursisterne i årgang 1999 og 2000, der har
en almengymnasial uddannelse som højeste fuldførte uddannelse, mens der til gengæld
er flere, der har en erhvervsgymnasial uddannelse som højeste fuldførte uddannelse.
63

KAPITEL 5. Gymnasiale Suppleringskurser (GSK) årgang 1998, 1999 og 2000
Kursisternes forældrebaggrund
Tabel 43 viser kursisternes forældrebaggrund med hensyn til uddannelse.
Tabel 43
Kursisternes fordeling på forældrebaggrund for de tre årgange. Forældrenes højeste uddannelse.
Tallene er angivet i procent.
1998 1999 2000
Grundskole 8 6 8
Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 25 28 28
Almengymnasiale uddannelser 1 1 1
Erhvervsgymnasiale uddannelser 0 0 0
Korte videregående uddannelser 6 8 6
Mellemlange videregående uddannelser 27 28 28
Bacheloruddannelser 1 1 1
Lange videregående uddannelser 21 17 18
Uoplyst 11 10 10
I alt i procent 100 100 100
n 656 592 559
Forældrenes højeste uddannelse er uoplyst for temmelig mange kursister. Ser man bort
fra denne usikkerhed, så har næsten halvdelen af GSK-kursisterne forældre med en
mellemlang videregående uddannelse eller en lang videregående uddannelse. Herudover
er der en fjerdedel af kursisterne, hvis forældres højeste uddannelse er et erhvervsfagligt
praktik- og hovedforløb. Der er relativt få kursister, hvis forældres højeste uddannelse
er grundskolen.
Fremadrettede resultater for kursister årgang 1998
I dette afsnit ses kun på årgang 1998, hvor Danmarks Statistik har leveret oplysninger om
kursisternes uddannelses- og arbejdsmarkedsplacering på forskellige tidspunkter i perioden
1998 til 2003. Det vil sige, at kursisterne er blevet fulgt op til 5 år efter afsluttet GSK.
Kursister under uddannelse
I dette afsnit ses kun på de kursister, der på forskellige tidspunkter i perioden 1998 til
2003 var under uddannelse.
Tabel 44 viser andelen af kursister, der var under uddannelse henholdsvis 4 måneder, 1
år, 2 år, 3 år, 4 år og 5 år efter GSK.
64

Hf-enkeltfag
Tabel 44
Procentvis andel af kursister, der var henholdsvis under uddannelse og ikke under uddannelse
i perioden 1998 til 2003. Årgang 1998.
1998 1999 2000 2001 2002 2003
Under uddannelse 65 79 80 76 73 63
Ikke under uddannelse 35 21 20 24 27 37
I alt i procent 100 100 100 100 100 100
n 656 656 656 656 656 656
Omkring to tredjedele af kursisterne går i gang med en uddannelse umiddelbart efter
GSK. Andelen af kursister, der går i gang med en uddannelse, stiger året efter til 79%.
Sidst i perioden sker der et fald i andelen af kursister under uddannelse. Det skyldes, at
en del kursister på dette tidspunkt enten har fuldført en uddannelse eller på anden vis
forlader en uddannelse.
Kursisternes uddannelsesvalg
Tabel 45 viser, hvilke uddannelser GSK-kursisterne deltog i på de forskellige tidspunkter.
Tabellen omfatter kun de kursister, der er i gang med en uddannelse på de givne tidspunkter.
Tabel 45
Kursister under uddannelse i perioden 1998 til 2003 fordelt på uddannelser. Årgang
1998. Tallene er angivet i procent.
1998 1999 2000 2001 2002 2003
Forberedende uddannelser 1 0 0 0 0 0
Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 1 2 2 2 3 2
Erhvervsgymnasiale uddannelser 1 0 0 0 0 0
Korte videregående uddannelser 6 7 5 5 4 2
Mellemlange videregående uddannelser 13 18 21 23 21 18
Bacheloruddannelser 56 51 48 34 20 15
Lange videregående uddannelser 22 21 23 35 52 62
I alt i procent 100 100 100 100 100 100
n 426 517 526 497 481 414
Tabellen efterlader ingen tvivl om, hvilke uddannelser GSK-kursisterne især går efter.
Umiddelbart efter GSK er næsten fire femtedele eller 78% af de kursister, der er under
uddannelse, i gang med en akademisk uddannelse (bacheloruddannelse eller en lang
videregående uddannelse).
65

KAPITEL 5. Gymnasiale Suppleringskurser (GSK) årgang 1998, 1999 og 2000
Hvis man ser på andelen af kursister, der er i gang med en bacheloruddannelse, så er det
56% af kursisterne, der går i gang med en bacheloruddannelse umiddelbart efter GSK.
Hen over årene sker der et kraftigt fald i andelen, der er i gang med en bacheloruddannelse.
Det modsvares af, at der er en stærkt stigende andel af kursisterne, der hen over
årene er i gang med en lang videregående uddannelse. I 2003 er 61% af de kursister, der
er under uddannelse, i gang med en lang videregående uddannelse. Den eneste rimelige
fortolkning af dette er, at mange GSK-kursister fuldfører deres bacheloruddannelse og
herefter fortsætter på overbygningen.
Kursisternes uddannelsesvalg mere specifikt
Tabel 46 viser lidt mere specifikt, hvilke uddannelser kursisterne vælger. Da andelen af
kursister, der går i gang med en forberedende uddannelse, en gymnasial uddannelse eller
et erhvervsfagligt praktik- og hovedforløb er så lille, er kursister, der er i gang med
sådanne uddannelser, rubriceret under Øvrige.
Tabel 46
Kursister optaget på nedenstående uddannelser i perioden 1998 til 2003 fordelt på de
enkelte uddannelser. Årgang 1998. Tallene er angivet i procent.
1998 1999 2000 2001 2002 2003
Korte videregående uddannelser
Samfundsfaglige uddannelser 4 4 3 3 2 1
Øvrige 4 3 2 2 2 1
Mellemlange videregående uddannelser
Pædagogiske uddannelser 2 4 5 6 7 6
Sundhedsuddannelser 5 6 8 8 7 7
Samfundsvidenskabelige uddannelser 1 1 1 1 1 1
Tekniske uddannelser 4 6 5 5 4 2
Formidling og erhvervssprog 0 1 2 2 2 1
Øvrige 0 0 0 0 0 1
Bacheloruddannelser
Humanistiske uddannelser 7 8 8 6 4 3
Samfundsvidenskabelige uddannelser 17 16 16 10 7 4
Naturvidenskabelige uddannelser 16 15 14 12 6 6
Jordbrugsvidenskabelige uddannelser 15 11 8 4 2 1
Øvrige 1 1 1 2 1 2
Lange videregående uddannelser
Sundhedsuddannelser 16 17 16 17 16 15
Samfundsvidenskabelige uddannelser 0 0 1 6 11 15
Humanistiske uddannelser 1 1 1 2 4 6
Naturvidenskabelige uddannelser 3 0 1 3 8 10
Jordbrugsvidenskabelige uddannelser 1 1 3 5 9 10
Tekniske uddannelser 1 2 2 2 2 3
Øvrige 0 0 0 1 2 1
66

Hf-enkeltfag
Øvrige 3 3 2 3 3 3
I alt i procent 100 100 100 100 100 100
n 426 517 526 497 481 414
Langt de fleste kursister tilmelder sig, som det er fremgået, akademiske uddannelser.
Med hensyn til bacheloruddannelser, så drejer det sig primært om samfundsvidenskabelige
uddannelser, naturvidenskabelige uddannelser og jordbrugsvidenskabelige uddannelser,
mens færre vælger humanistiske uddannelser.
Ser man på de lange videregående uddannelser, er det ligeledes de samfundsvidenskabelige
uddannelser, de naturvidenskabelige uddannelser og de jordbrugsvidenskabelige uddannelser,
som GSK-kursisterne er optaget på i 2002 og 2003. Som nævnt skyldes stigningen
i andelen af kursister, der er tilmeldt disse uddannelser i de sidste år af perioden,
at mange kursister på disse tidspunkter har fuldført deres bacheloruddannelse og herefter
fortsætter på overbygningen. Hertil kommer, at mange kursister umiddelbart efter
GSK tilmelder sig sundhedsuddannelser uden en bachelordel. Andelen af kursister, der
er tilmeldt sådanne sundhedsuddannelser, er konstant over hele perioden.
Fuldførelse af uddannelse efter GSK
Tabel 47 viser, hvor mange kursister, der har gennemført en uddannelse efter GSK.
Tabel 47
Procentvis andel af kursister, der har henholdsvis fuldført en uddannelse og ikke fuldført
en uddannelse efter GSK. Årgang 1998.
1998 1999 2000 2001 2002 2003
Fuldført uddannelse 0 2 7 21 38 52
Ikke fuldført uddannelse 100 98 93 79 62 48
I alt i procent 100 100 100 100 100 100
n 656 656 656 656 656 656
Tre år efter GSK (i 2001) har en femtedel af alle GSK-kursisterne gennemført en uddannelse.
I 2003 har godt halvdelen gennemført en uddannelse.
I det følgende ses der på, hvilke uddannelser kursisterne har gennemført i 2003, jf. tabel
48. Procenttallene i tabellen er taget af alle kursister, så man kan se, hvor mange procent
af alle kursister, der har gennemført en bestemt uddannelse.
67

KAPITEL 5. Gymnasiale Suppleringskurser (GSK) årgang 1998, 1999 og 2000
Tabel 48
Andel af kursister, der 5 år efter GSK har fuldført en uddannelse (2003). Årgang 1998.
Tallene er angivet som procenttal.
2003
Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 2
Erhvervsgymnasiale uddannelser 1
Korte videregående uddannelser 7
Mellemlange videregående uddannelser 12
Bacheloruddannelser 27
Lange videregående uddannelser 4
I alt i procent 52
n 656
Ved læsningen af tallene skal man være opmærksom på, at knap to tredjedele eller 63%
af kursisterne i 2003 er under uddannelse. Det er derfor for tidligt at sige noget om, hvor
mange af GSK-kursisterne, der i sidste ende gennemfører en bestemt uddannelse.
Man skal også være opmærksom på, at nogle kursister kan have gennemført en korterevarende
uddannelse og senere en længerevarende uddannelse.
Ellers ses det af tabellen, at godt en fjerdedel eller 27% af alle kursister 5 år efter GSK
har gennemført en bacheloruddannelse. Dette stemmer overens med, at der sker en kraftig
stigning i andelen af kursister, der er tilmeldt en lang videregående uddannelse op
gennem perioden, jf. tabel 45.
Tabel 49 viser lidt mere specifikt, hvilke uddannelser kursisterne har fuldført. Procenttallene
i tabellen er igen taget af alle kursister, så man kan se, hvor mange procent af alle
kursister, der har gennemført en bestemt uddannelse.
68

Hf-enkeltfag
Tabel 49
Procentvis andel af kursister, der 5 år efter GSK (2003) har fuldført nedenstående uddannelser
som højeste fuldførte uddannelse. Årgang 1998.
2003
Korte videregående uddannelser
Samfundsfaglige uddannelser 4
Øvrige 3
Mellemlange videregående uddannelser
Pædagogiske uddannelser 2
Sundhedsuddannelser 5
Samfundsvidenskabelige uddannelser 1
Tekniske uddannelser 3
Formidling og erhvervssprog 1
Øvrige 0
Bacheloruddannelser
Humanistiske uddannelser 4
Samfundsvidenskabelige uddannelser 10
Naturvidenskabelige uddannelser 6
Jordbrugsvidenskabelige uddannelser 7
Øvrige 1
Lange videregående uddannelser
Sundhedsuddannelser 2
Samfundsvidenskabelige uddannelser 0
Humanistiske uddannelser 0
Naturvidenskabelige uddannelser 0
Jordbrugsvidenskabelige uddannelser 1
Øvrige 0
Øvrige 2
I alt i procent 52
n 656
Da der er så mange af de GSK-kursister, der er under uddannelse i 2003, som på dette
tidspunkt er optaget på lange videregående uddannelser, er det endnu for tidligt at sige
noget om, hvilke uddannelser kursisterne i sidste ende gennemfører.
69

KAPITEL 5. Gymnasiale Suppleringskurser (GSK) årgang 1998, 1999 og 2000
Kursister, der ikke er under uddannelse
Der ses her kun på de kursister, der ikke var under uddannelse på forskellige tidspunkter
i perioden 1998 til 2003.
Kursisternes arbejdsmarkedsplacering
Tabel 50 viser kursisternes arbejdsmarkedsplacering i perioden 1998 til 2003. 13
Tabel 50
Kursisternes arbejdsmarkedsplacering i perioden 1998 til 2003. Årgang 1998.
Tallene er angivet i procent.
1998 1999 2000 2001 2002 2003
Beskæftigede 67 67 61 66 61 64
Ledige 7 4 7 6 11 14
Uden for arbejdsstyrken 19 22 14 13 13 10
Uoplyst 8 8 11 15 15 12
I alt i procent 100 100 100 100 100 100
n 230 139 130 159 175 242
De fleste af de kursister, der ikke er under uddannelse på de pågældende tidspunkter, er
i beskæftigelse, mens en del er uden for arbejdsstyrken. Relativt få kursister er registrerede
som ledige på de forskellige tidspunkter. I 2003 er der dog 14% af kursisterne, der
er registrerede som ledige.
Det skal dog bemærkes, at tallene er behæftet med en vis usikkerhed, idet temmelig
mange kursisters arbejdsmarkedsstatus er uoplyst.
13 Uden for arbejdsstyrken omfatter blandt andet personer under uddannelsesforanstaltning, aktivering, revalidering,
på barselsdagpenge eller kontanthjælp samt personer, der er pensionerede.
70

Kapitel 6
Hf-enkeltfag, 2-årige hf-kurser og
gymnasiale suppleringskurser (GSK)
har forskellige målgrupper
I dette kapitel foretages en sammenligning mellem kursisterne på henholdsvis hf-enkeltfag,
på de 2-årige hf-kurser og på GSK med hensyn til alder, uddannelsesbaggrund og
valg af uddannelse efter hf/GSK. Da resultaterne for de enkelte uddannelser for de tre
undersøgte årgange som nævnt i de fleste tilfælde i høj grad ligner hinanden med hensyn
til baggrundsfaktorer og valg af uddannelse redegøres kun for resultater vedrørende årgang
1998. Desuden redegøres kun for hf-enkeltfag i resten af landet, for 2-årig hf og for
GSK, på Københavns VUC og VUC Århus. Med hensyn til forskelle mellem hf-enkeltfag
på Københavns VUC og hf-enkeltfag i resten af landet henvises til kapitel 1 og 2.
Kursisternes aldersfordeling
Tabel 51 viser spredningen i kursisternes alder på de forskellige uddannelser.
Tabel 51
Kursisternes fordeling på alder på henholdsvis hf-enkeltfag, 2-årig hf og GSK. Årgang
1998. Tallene er angivet i procent.
17–19 20–29 30–39 40–49 50–59 60– n
Fuld hf-enkeltfag, resten af landet 2 62 18 9 6 2 923
1–7 hf-enkeltfag, resten af landet 5 40 17 15 12 9 16.251
2-årig hf, hele landet 48 51 1 0 0 0 4939
GSK, Københavns VUC
og VUC Århus 4 91 4 1 0 0 426
Der er stor forskel på aldersfordelingerne på de forskellige uddannelser.
Ser man først på aldersfordelingerne for de kursister, der har taget en fuld hf-eksamen
på VUC i sommeren 1998, og sammenligner med de kursister, der i sommeren 1998 forlod
VUC med 1–7 hf-enkeltfag, men uden et fuldt eksamensbevis, så er der en markant
forskel på aldersfordelingerne (p

KAPITEL 6. Hf-enkeltfag, 2-årige hf-kurser og GSK har forskellige målgrupper
17% af kursisterne med en fuld hf-eksamen 40 år eller derover, mens det samme gælder
37% af kursisterne uden en fuld hf-eksamen. Forskellen på aldersfordelingerne for de to
grupper af kursister er statistisk signifikant.
Med hensyn til aldersfordeling, så er der på VUC altså tale om to forskellige målgrupper
for hf-enkeltfag.
Det ses endvidere, at kursisterne på de 2-årige hf-kurser aldersmæssigt adskiller sig markant
fra hf-enkeltfagskursisterne på VUC (p

Korte videregående
uddannelser 2 4 0 3
Mellemlange videregående
uddannelser 2 9 0 1
Bacheloruddannelser 0 0 0 1
Lange videregående
uddannelser 0 2 0 1
Forskeruddannelser 0 0 0 0
Uoplyst 4 3 5 6
I alt i procent 100 100 100 100
n 923 16.251 4939 656
Hf-enkeltfag
Også når man ser på kursisternes uddannelsesmæssige baggrund før påbegyndelsen af
uddannelsen, er der stor forskel på målgrupperne for de forskellige uddannelser.
Hvis man først ser på den 2-årige hf, så kommer langt hovedparten af kursisterne med
grundskolen som den højeste fuldførte uddannelse.
Hvis man derefter ser på GSK-kursisterne, så har langt de fleste en gymnasial uddannelse
som højeste fuldførte uddannelse. Det er ikke overraskende, da det er et krav for
optagelse på GSK, at kursisterne forud har en gymnasial uddannelse. Der er dog en mindre
del af GSK-kursisterne, der ikke kommer til GSK umiddelbart efter at have taget en
gymnasial uddannelse, idet nogle har taget for eksempel en kort videregående uddannelse
eller har gennemført et erhvervsfagligt praktik- og hovedforløb.
Endelig er der ret stor forskel på kursister med en fuld hf-eksamen fra VUC og kursister,
der har gennemført 1 til 7 hf-enkeltfag, men uden fuldt eksamensbevis. Næsten procentvis
dobbelt så mange af kursisterne med en fuld hf-eksamen har grundskolen som
højeste fuldførte uddannelse sammenlignet med kursisterne uden fuldt eksamensbevis.
Til gengæld er der klart flere af de sidstnævnte kursister, der har en gymnasial uddannelse
eller en videregående uddannelse. Det drejer sig om 34% mod kun 6% af kursisterne
med en fuld hf-eksamen (p

KAPITEL 6. Hf-enkeltfag, 2-årige hf-kurser og GSK har forskellige målgrupper
Hvor mange kursister går i gang
med en uddannelse efter hf/GSK?
Tabel 53 viser, hvor mange kursister, der gik i gang med en uddannelse umiddelbart efter
hf/GSK.
Tabel 53
Andel af kursister henholdsvis under uddannelse og ikke under uddannelse i 1998.
Årgang 1998. Tallene er angivet i procent.
Fuld hf-enkelt- 1–7 enkelt- 2-årig hf, GSK, Købenfag,
resten fag, resten hele havns VUC
af landet af landet landet og VUC Århus
Under uddannelse 47 23 19 65
Ikke under uddannelse 53 77 81 35
I alt i procent 100 100 100 100
n 923 16251 4939 656
Flest GSK-kursister går hurtigt i gang med en uddannelse efterfulgt af kursister med en
fuld hf-eksamen. Det skal her indskydes, at der blandt kursisterne med en fuld hf-enkeltfagseksamen
fra Københavns VUC var 57% af kursisterne, der var under uddannelse
umiddelbart efter hf. Altså procentvis næsten lige så mange som det ses for GSK-kursisterne.
Betydeligt færre af kursisterne med 1–7 hf-enkeltfag og kursisterne fra de 2-årige hf-kurser
går i gang med en uddannelse umiddelbart efter hf. Også her skal det indskydes, at
der blandt kursisterne med 1–7 hf-enkeltfag fra Københavns VUC var 36% af kursisterne,
der var under uddannelse umiddelbart efter hf.
Forklaringen på, at der er betydeligt færre af kursisterne med 1–7 hf-enkeltfag, der går
i gang med en uddannelse, sammenlignet med kursister med en fuld hf-eksamen, er hovedsageligt,
at der blandt de førstnævnte kursister er flere i de ældre aldersgrupper. Tabel
54 viser, hvor mange af kursisterne med 1–7 hf-enkeltfag, der var under uddannelse umiddelbart
efter VUC.
74

Hf-enkeltfag
Tabel 54
Andel af kursister under uddannelse i 1998 fordelt på alder. Årgang 1998. 1–7 hf-enkeltfag.
Hele landet minus Københavns VUC. Tallene er angivet i procent af alle kursister.
Under Ikke under I alt
uddannelse uddannelse i procent n
17–19 år 38 62 100 874
20–29 år 37 63 100 6524
30–39 år 24 76 100 2835
40–49 år 13 87 100 2518
50–59 år 3 97 100 2029
60 år og derover 1 99 100 1471
Det fremgår, at der er markant flere af kursisterne i alderen 17 til 29 år, der gik i gang
med en uddannelse umiddelbart efter VUC sammenlignet med de ældre aldersgrupper.
Næsten ingen i aldersgruppen på 50 år og derover gik i gang med en uddannelse.
I løbet af et par år er der dog flere og flere kursister, der går i gang med en uddannelse.
Tabel 55 viser, hvor mange kursister, der var under uddannelse 2 år efter hf/GSK i 2000.
2000 er det år i perioden 1998–2003, hvor flest kursister var under uddannelse bortset fra
kursisterne fra de 2-årige hf-kurser, hvor der var flest kursister under uddannelse i 2001.
Tabel 55
Procentvis andel af kursister henholdsvis under uddannelse og ikke under uddannelse i
2000 14 . Årgang 1998.
Fuld hf-enkelt- 1–7 enkelt- 2-årig hf, GSK, Købenfag,
resten fag, resten hele havns VUC
af landet af landet landet og VUC Århus
Under uddannelse 63 36 62 80
Ikke under uddannelse 37 64 38 20
I alt i procent 100 100 100 100
n 923 16251 4939 656
For alle grupper af kursister sker der en kraftig stigning i antallet af kursister, der kommer
under uddannelse. Stigningen er især markant for kursisterne fra de 2-årige hf-kurser, hvor
andelen af kursister under uddannelse stiger fra 19% i 1998 til 62% i 2001. Det understreger
igen, at mange af kursisterne fra de 2-årige hf-kurser er ‘langsomme startere’.
14 For kursisterne fra de 2-årige hf-kurser sker der fra 2000 til 2001 en stigning i antallet af kursister, der var
under uddannelse. Fra 55% i 2000 til 62% i 2001. For disse kursister er procenttallet derfor taget for år 2001.
75

KAPITEL 6. Hf-enkeltfag, 2-årige hf-kurser og GSK har forskellige målgrupper
Det fremgår også, at markant færre af kursisterne med 1–7 hf-enkeltfag kommer under
uddannelse efter hf. Dette skyldes formentlig, at mange af de kursister, der kun tager enkelte
hf-enkeltfag, ikke kommer til VUC med den hensigt at skulle bruge deres hf-enkeltfag
i forbindelse med videre uddannelse.
Kursisternes valg af uddannelse efter hf/GSK
Tabel 56 viser, hvilke uddannelser kursisterne var tilmeldt umiddelbart efter hf/GSK. Tallene
omfatter kun de kursister, der var under uddannelse i 1998.
Tabel 56
Kursisternes uddannelsesvalg i 1998 fordelt på hf/GSK. Årgang 1998.
Tallene er angivet i procent.
Fuld hf-enkelt- 1–7 enkelt- 2-årig hf, GSK, Købenfag,
resten fag, resten hele havns VUC
af landet af landet landet og VUC Århus
Forberedende
uddannelser 2 9 5 1
Erhvervsfaglige praktikog
hovedforløb 6 13 16 1
Almengymnasiale
uddannelser 0 2 0 0
Erhvervsgymnasiale
uddannelser 4 2 21 1
Korte videregående
uddannelser 8 6 9 6
Mellemlange videregående
uddannelser 39 38 28 13
Bacheloruddannelser 35 21 20 56
Lange videregående
uddannelser 5 8 3 22
I alt i procent 100 100 100 100
n 436 3796 916 426
76

Hf-enkeltfag
Med hensyn til de kursister, der i 1998 forlod VUC med en fuld hf-eksamen, valgte langt
de fleste enten en mellemlang videregående uddannelse eller en akademisk uddannelse.
Sammenligner man kursister med en fuld hf-eksamen fra VUC med kursisterne med en
fuld hf-eksamen fra de 2-årige hf-kurser, ses det, at færre af kursisterne fra de 2-årige
hf-kurser går i gang med en mellemlang videregående uddannelse eller en akademisk uddannelse.
Derimod er der klart flere af kursisterne fra de 2-årige hf-kurser, der umiddelbart
efter hf-eksamen går i gang med enten et erhvervsfagligt praktik- og hovedforløb
eller en erhvervsgymnasial uddannelse.
Med hensyn til GSK-kursisterne ses det, at langt de fleste kursister umiddelbart efter GSK
gik i gang med en akademisk uddannelse (78%), mens relativt få gik i gang med en
mellemlang videregående uddannelse.
Sammenligner man kursister fra VUC med en fuld hf-eksamen med kursister uden en
fuld hf-eksamen, ses det, at noget færre af de sidstnævnte valgte en akademisk uddannelse.
Derimod er der stort set lige mange fra de to grupper af kursister, der gik i gang
med en mellemlang videregående uddannelse.
Ovenstående drejer sig om kursisternes uddannelsesvalg umiddelbart efter hf/GSK. Det
kan også være af interesse at se på kursisternes uddannelsesvalg i et længere perspektiv.
Af tabel 57 ses det, hvilke uddannelser kursisterne var i gang med 5 år efter hf/GSK. Tallene
omfatter kun de kursister, der var under uddannelse i 2003.
77

KAPITEL 6. Hf-enkeltfag, 2-årige hf-kurser og GSK har forskellige målgrupper
Tabel 57
Kursisternes uddannelsesvalg i 2003 fordelt på hf/GSK. Årgang 1998.
Tallene er angivet i procent.
Fuld hf-enkelt- 1–7 enkelt- 2-årig hf, GSK, Købenfag,
resten fag, resten hele havns VUC
af landet af landet landet og VUC Århus
Forberedende uddannelser 0 0 0 0
Erhvervsfaglige praktikog
hovedforløb 9 12 15 2
Almengymnasiale
uddannelser 0 0 0 0
Erhvervsgymnasiale
uddannelser 0 1 0 0
Korte videregående
uddannelser 2 4 5 2
Mellemlange videregående
uddannelser 46 41 55 18
Bacheloruddannelser 20 16 15 15
Lange videregående
uddannelser 23 26 9 62
I alt i procent 100 100 100 100
n 323 3524 2595 414
Med hensyn til hf-enkeltfag er langt de fleste af de kursister, der er under uddannelse 5
år efter VUC, indmeldt på enten mellemlange videregående uddannelser eller akademiske
uddannelser. Der er her ingen forskel på kursister med en fuld hf-eksamen og kursister
uden en fuld hf-eksamen. Man kan også hæfte sig ved, at der er relativt mange, der 5 år
efter at have forladt VUC, er i gang med et erhvervsfagligt praktik- og hovedforløb.
Det ses også, at færre kursister fra de 2-årige hf-kurser 5 år efter hf-eksamen er i gang
med akademiske uddannelser sammenlignet med hf-enkeltfagskursisterne fra VUC. Til
gengæld er der flere af kursisterne fra de 2-årige hf-kurser, der er i gang med en mellemlang
videregående uddannelse. I lighed med hf-enkeltfagskursisterne er der også relativt
mange kursister fra de 2-årige hf-kurser, der 5 år efter eksamen er i gang med et erhvervsfagligt
praktik- og hovedforløb.
78

Hf-enkeltfag
GSK-kursisterne adskiller sig tydeligt fra hf-kursisterne, idet langt flere af GSK-kursisterne
er i gang med akademiske uddannelser 5 år efter at have forladt VUC.
Som det er fremgået, vælger såvel hf-kursisterne som GSK-kursisterne overvejende mellemlange
videregående uddannelser eller akademiske uddannelser.
Tabel 58 viser, hvor mange af kursisterne, der umiddelbart efter hf/GSK tilmelder sig forskellige
typer af mellemlange videregående uddannelser.
Tabel 58
Procentvis andel af kursister, der var tilmeldt nedenstående mellemlange videregående
uddannelser i 1998. Årgang 1998. Tallene omfatter kun kursister tilmeldt en mellemlang
videregående uddannelse i 1998.
Fuld hf-enkelt- 1–7 enkelt- 2-årig hf, GSK, Købenfag,
resten fag, resten hele havns VUC
af landet af landet landet og VUC Århus
Pædagogiske
uddannelser 63 65 65 13
Sundhedsuddannelser 20 19 26 41
Samfundsvidenskabelige
uddannelser 11 7 2 9
Formidling og
erhvervssprog 5 2 3 4
Tekniske uddannelser 1 5 1 32
Levnedsmiddel og
ernæring 1 1 2 2
Forsvar 0 1 0 0
Jordbrug og fiskeri 0 0 0 0
Transport mv. 0 0 0 0
Naturvidenskabelige
uddannelser 0 0 0 0
I alt i procent 100 100 100 100
n 174 1444 259 56
79

KAPITEL 6. Hf-enkeltfag, 2-årige hf-kurser og GSK har forskellige målgrupper
For kursisterne med en fuld hf-enkeltfagseksamen, kursisterne med 1–7 hf-enkeltfag og
kursisterne fra de 2-årige kurser gælder, at de fleste vælger pædagogiske uddannelser
efterfulgt af sundhedsuddannelser. Blandt kursisterne med hf-enkeltfag er der en del, der
vælger samfundsvidenskabelige uddannelser.
Temmelig få af GSK-kursisterne vælger i det hele taget en mellemlang videregående
uddannelse. Blandt dem, der gør det, vælger de fleste sundhedsuddannelser eller tekniske
uddannelser, mens få vælger pædagogiske uddannelser sammenlignet med hf-kursisterne.
Tabel 59 viser tilsvarende, hvor mange af kursisterne, der umiddelbart efter hf/GSK tilmelder
sig forskellige typer af akademiske uddannelser.
Tabel 59
Procentvis andel af kursister, der var tilmeldt nedenstående akademiske uddannelser i
1998. Årgang 1998. Tallene omfatter kun kursister tilmeldt en akademisk uddannelse i
1998.
Fuld hf-enkelt- 1–7 enkelt- 2-årig hf, GSK, Købenfag,
resten fag, resten hele havns VUC
af landet af landet landet og VUC Århus
Humanistiske
uddannelser 52 29 41 10
Samfundsvidenskabelige
uddannelser 31 23 40 22
Naturvidenskabelige
uddannelser 5 23 7 24
Tekniske uddannelser 3 6 4 1
Jordbrugsvidenskabelige
uddannelser 3 5 4 21
Sundhedsuddannelser 5 13 5 21
Levnedsmiddel og ernæring 0 0 0 1
I alt i procent 100 100 100 100
n 172 1100 196 331
80

Hf-enkeltfag
Blandt kursisterne med fuld hf-enkeltfagseksamen fra VUC og kursisterne fra de 2-årige
hf-kurser vælger langt hovedparten af kursisterne enten en humanistisk eller en samfundsvidenskabelig
uddannelse.
Kursisterne med 1–7 enkeltfag adskiller sig herfra, idet nogenlunde lige mange vælger
henholdsvis humanistiske uddannelser, samfundsvidenskabelige uddannelser og naturvidenskabelige
uddannelser. En del vælger sundhedsuddannelser.
GSK-kursisterne vælger fortrinsvis samfundsvidenskabelige uddannelser, naturvidenskabelige
uddannelser, jordbrugsvidenskabelige uddannelser og sundhedsuddannelser, mens
færre vælger humanistiske uddannelser sammenlignet med hf-kursisterne.
Man kan hæfte sig ved, at der blandt de kursister, der går i gang med en uddannelse i
1998, er procentvis lige så mange af kursisterne med 1–7 hf-enkeltfag som af GSK-kursisterne,
som går i gang med en naturvidenskabelig uddannelse.
81

Bilag

Bilag 1
Kursisternes uddannelses- og arbejdsmarkedsplacering
efter hf/GSK. Årgang 1999
Fuld hf-enkeltfag. Årgang 1999
Tabel 60
Procentvis andel af kursister, der var henholdsvis under uddannelse og ikke under uddannelse
i perioden 1999 til 2003. Årgang 1999
1999 2000 2001 2002 2003
Københavns VUC
Under uddannelse 63 77 76 73 60
Ikke under uddannelse 37 23 24 27 40
I alt i procent 100 100 100 100 100
n 175 175 175 175 175
Resten af landet
Under uddannelse 50 64 65 60 46
Ikke under uddannelse 50 36 35 40 54
I alt i procent 100 100 100 100 100
n 1007 1007 1007 1007 1007
84

Hf-enkeltfag
Tabel 61
Kursister under uddannelse i perioden 1999 til 2003 fordelt på uddannelser. Årgang
1999. Tallene er angivet i procent.
1999 2000 2001 2002 2003
Københavns VUC
Forberedende uddannelser 0 0 0 0 0
Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 3 4 5 5 2
Erhvervsgymnasiale uddannelser 4 1 0 0 0
Almengymnasiale uddannelser 0 0 0 0 0
Korte videregående uddannelser 6 10 10 5 4
Mellemlange videregående uddannelser 22 27 29 34 33
Bacheloruddannelser 59 51 51 46 42
Lange videregående uddannelser 7 6 5 10 19
I alt i procent 100 100 100 100 100
n 111 135 133 127 105
Resten af landet
Forberedende uddannelser 2 0 0 0 0
Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 6 10 10 8 7
Erhvervsgymnasiale uddannelser 3 1 1 0 0
Almengymnasiale uddannelser 0 0 0 0 0
Korte videregående uddannelser 9 11 8 6 6
Mellemlange videregående uddannelser 38 42 48 52 47
Bacheloruddannelser 36 30 27 23 22
Lange videregående uddannelser 6 6 6 11 17
I alt i procent 100 100 100 100 100
n 499 641 652 605 464
85

BILAG 1
Tabel 62
Kursister optaget på nedenstående uddannelser i perioden 1999 til 2003 fordelt på de
enkelte uddannelser. Årgang 1999 Københavns VUC. Tallene er angivet i procent.
1999 2000 2001 2002 2003
Forberedende uddannelser
Almene forløb 0 0 0 0 0
Erhvervsrettede forløb 0 0 0 0 0
Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb
Handel og kontor 2 1 2 2 1
Sundhedsuddannelser 0 1 1 2 1
Øvrige 1 1 2 2 0
Erhvervsgymnasiale udd.
Hhx 4 0 0 0 0
Adgangseksamen, diplomingeniøruddannelsen 0 1 0 0 0
Almengymnasiale uddannelser
Hf 0 0 0 0 0
Korte videregående uddannelser
Samfundsfaglige uddannelser 4 4 3 2 1
Øvrige 3 6 7 2 3
Mellemlange videregående uddannelser
Pædagogiske uddannelser 10 13 11 14 12
Sundhedsuddannelser 4 7 8 9 10
Tekniske uddannelser 4 4 5 6 5
Formidling og erhvervssprog 4 3 4 3 4
Øvrige 1 1 2 2 2
Bacheloruddannelser
Humanistiske uddannelser 26 23 23 24 17
Samfundsvidenskabelige uddannelser 21 19 18 13 10
Naturvidenskabelige uddannelser 11 8 8 6 10
Øvrige 1 1 3 4 4
Lange videregående uddannelser
Tekniske uddannelser 5 3 3 2 2
Samfundsvidenskabelige uddannelser 0 0 0 6 12
Øvrige 3 3 2 3 5
I alt i procent 100 100 100 100 100
n 111 135 133 127 105
86

Hf-enkeltfag
Tabel 63
Kursister optaget på nedenstående uddannelser i perioden 1999 til 2003 fordelt på de
enkelte uddannelser. Årgang 1999 resten af landet. Tallene er angivet i procent.
1999 2000 2001 2002 2003
Forberedende uddannelser
Almene forløb 0 0 0 0 0
Erhvervsrettede forløb 1 0 0 0 0
Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb
Handel og kontor 3 6 6 4 2
Sundhedsuddannelser 1 2 2 2 2
Øvrige 2 2 3 3 3
Erhvervsgymnasiale udd.
Hhx 3 1 1 2 0
Adgangseksamen, diplomingeniøruddannelsen 0 0 0 0 0
Almengymnasiale uddannelser
Hf 0 0 0 0 0
Korte videregående uddannelser
Samfundsfaglige uddannelser 5 5 4 2 3
Øvrige 4 6 4 4 3
Mellemlange videregående uddannelser
Pædagogiske uddannelser 23 23 28 31 28
Sundhedsuddannelser 8 11 11 12 11
Tekniske uddannelser 1 1 1 1 2
Formidling og erhvervssprog 2 2 3 2 3
Øvrige 5 5 5 5 3
Bacheloruddannelser
Humanistiske uddannelser 18 15 14 11 11
Samfundsvidenskabelige uddannelser 13 10 10 8 7
Naturvidenskabelige uddannelser 4 4 3 3 3
Øvrige 1 1 0 0 1
Lange videregående uddannelser
Tekniske uddannelser 1 1 1 1 1
Samfundsvidenskabelige uddannelser 0 0 0 2 5
Sundhedsuddannelser 3 3 3 3 3
Humanistiske uddannelser 1 1 1 4 5
Øvrige 1 1 1 1 3
I alt i procent 100 100 100 100 100
n 499 641 652 605 464
87

BILAG 1
Tabel 64
Kursisternes arbejdsmarkedsplacering i perioden 1999 til 2003. Årgang 1999.
Tallene er angivet i procent.
1999 2000 2001 2002 2003
Københavns VUC
Beskæftigede 63 65 55 46 67
Ledige 6 3 10 6 7
Uden for arbejdsstyrken 27 20 21 31 14
Uoplyst 5 13 14 17 11
I alt i procent 100 100 100 100 100
n 64 40 42 48 70
Resten af landet
Beskæftigede 61 62 64 61 63
Ledige 5 5 6 11 11
Uden for arbejdsstyrken 32 30 26 24 23
Uoplyst 2 3 4 3 3
I alt i procent 100 100 100 100 100
n 508 366 355 402 543
1–7 hf-enkeltfag. Årgang 1999
Tabel 65
Procentvis andel af kursister, der var henholdsvis under uddannelse og ikke under uddannelse
i perioden 1999 til 2003 fordelt på Københavns VUC og resten af landet.
Årgang 1999
1999 2000 2001 2002 2003
Københavns VUC
Under uddannelse 38 49 53 53 48
Ikke under uddannelse 62 51 47 47 52
I alt i procent 100 100 100 100 100
n 1608 1608 1608 1608 1608
Resten af landet
Under uddannelse 23 32 35 35 27
Ikke under uddannelse 77 68 65 65 73
I alt i procent 100 100 100 100 100
n 16326 16326 16326 16326 16326
88

Tabel 66
Kursister under uddannelse i perioden 1999 til 2003 fordelt på uddannelser.
Årgang 1999. Tallene er angivet i procent.
Hf-enkeltfag
1999 2000 2001 2002 2003
Københavns VUC
Forberedende uddannelser 12 6 2 2 0
Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 4 7 7 6 7
Erhvervsgymnasiale uddannelser 1 1 0 0 0
Almengymnasiale uddannelser 3 2 2 1 1
Korte videregående uddannelser 5 6 6 5 5
Mellemlange videregående uddannelser 25 31 36 37 32
Bacheloruddannelser 41 38 38 33 31
Lange videregående uddannelser 10 9 9 17 23
I alt i procent 100 100 100 100 100
n 610 789 858 853 774
Resten af landet
Forberedende uddannelser 8 2 1 1 0
Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 12 13 11 11 12
Erhvervsgymnasiale uddannelser 2 1 1 1 1
Almengymnasiale uddannelser 5 4 2 1 1
Korte videregående uddannelser 7 8 7 5 4
Mellemlange videregående uddannelser 38 47 53 55 48
Bacheloruddannelser 21 18 19 17 17
Lange videregående uddannelser 7 7 7 10 16
I alt i procent 100 100 100 100 100
n 3800 5266 5781 5652 4466
89

BILAG 1
Tabel 67
Kursister optaget på nedenstående uddannelser i perioden 1999 til 2003 fordelt på de
enkelte uddannelser. Årgang 1999 Københavns VUC. Tallene er angivet i procent.
1999 2000 2001 2002 2003
Forberedende uddannelser
Almene forløb 11 6 2 2 0
Erhvervsrettede forløb 1 0 0 0 0
Almengymnasiale uddannelser
Hf/Gymnasium/Studenterkurser 3 2 2 1 1
Erhvervsgymnasiale uddannelser
Hhx/Htx/Diplomingeniøruddannelsen 1 1 0 0 0
Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb
Sundhedsuddannelser 1 1 1 1 1
Handel og kontor 1 1 2 1 1
Bygge og anlæg 1 1 1 2 2
Øvrige 1 4 3 2 3
Korte videregående uddannelser
Samfundsfaglige uddannelser 2 3 2 2 1
Tekniske uddannelser 0 1 1 1 1
Øvrige 2 2 2 2 2
Mellemlange videregående uddannelser
Pædagogiske uddannelser 12 15 19 20 17
Sundhedsuddannelser 7 9 9 10 9
Samfundsvidenskabelige uddannelser 2 3 3 2 1
Tekniske uddannelser 2 2 2 2 2
Formidling og erhvervssprog 1 1 1 1 2
Øvrige 1 1 1 2 1
Bacheloruddannelser
Humanistiske uddannelser 20 17 16 15 14
Samfundsvidenskabelige uddannelser 13 11 12 10 9
Naturvidenskabelige uddannelser 6 6 5 5 5
Jordbrugsvidenskabelige uddannelser 2 2 1 1 1
Sundhedsuddannelser 1 2 2 2 3
Øvrige 0 0 0 0 0
Lange videregående uddannelser
Sundhedsuddannelser 6 6 5 5 5
Samfundsvidenskabelige uddannelser 0 0 0 4 8
Humanistiske uddannelser 1 1 1 4 6
Naturvidenskabelige uddannelser 0 0 0 1 1
Øvrige 1 2 2 2 4
I alt i procent 100 100 100 100 100
n 610 789 858 853 774
90

Hf-enkeltfag
Tabel 68
Kursister optaget på nedenstående uddannelser i perioden 1999 til 2003 fordelt på de
enkelte uddannelser. Årgang 1999. Hele landet minus Københavns VUC. Tallene er angivet
i procent.
1999 2000 2001 2002 2003
Forberedende uddannelser
Almene forløb 7 2 1 1 0
Erhvervsrettede forløb 1 0 0 0 0
Almengymnasiale uddannelser
Hf/gymnasium/studenterkursus 5 4 2 1 1
Erhvervsgymnasiale uddannelser
Hhx/Htx/Diplomingeniøruddannelsen 2 1 1 1 1
Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb
Sundhedsuddannelser 3 4 3 3 4
Handel og kontor 3 3 3 3 3
Bygge og anlæg 1 1 1 1 1
Jern og metal 1 1 1 1 1
Øvrige 3 2 2 2 3
Korte videregående uddannelser
Samfundsfaglige uddannelser 4 4 3 2 2
Tekniske uddannelser 1 1 1 1 1
Øvrige 2 2 3 2 1
Mellemlange videregående uddannelser
Pædagogiske uddannelser 24 29 33 36 31
Sundhedsuddannelser 7 10 11 11 10
Samfundsvidenskabelige uddannelser 3 4 4 4 3
Tekniske uddannelser 2 2 2 2 2
Formidling og erhvervssprog 1 1 1 1 1
Øvrige 1 1 1 2 1
Bacheloruddannelser
Humanistiske uddannelser 8 7 7 7 7
Samfundsvidenskabelige uddannelser 7 7 6 5 5
Naturvidenskabelige uddannelser 5 4 4 3 4
Jordbrugsvidenskabelige uddannelser 1 1 1 1 1
Sundhedsuddannelser 0 0 1 1 1
Øvrige 0 0 0 0 0
Lange videregående uddannelser
Sundhedsuddannelser 3 3 3 3 4
Samfundsvidenskabelige uddannelser 0 0 1 3 5
Humanistisk uddannelser 2 1 1 2 3
Naturvidenskabelige uddannelser 0 0 0 1 1
Tekniske uddannelser 1 1 1 1 1
Øvrige 0 0 1 1 2
I alt i procent 100 100 100 100 100
n 3800 5266 5781 5652 4466
91

BILAG 1
Tabel 69
Kursisternes arbejdsmarkedsplacering i perioden 1999 til 2003. Årgang 1999.
Tallene er angivet i procent.
1999 2000 2001 2002 2003
Københavns VUC
Beskæftigede 60 59 61 59 62
Ledige 5 4 4 5 7
Uden for arbejdsstyrken 33 33 29 30 25
Uoplyst 2 4 6 7 6
I alt i procent 100 100 100 100 100
n 998 819 750 755 834
Resten af landet
Beskæftigede 56 59 60 59 61
Ledige 5 5 5 5 6
Uden for arbejdsstyrken 38 34 32 32 30
Uoplyst 1 2 3 3 4
I alt i procent 100 100 100 100 100
n 12.526 11.060 10.545 10.674 11.860
92

Hf-enkeltfag
2-årig hf. Årgang 1999
Tabel 70
Procentvis andel af kursister, der var henholdsvis under uddannelse og ikke under uddannelse
i perioden 1999 til 2003. Årgang 1999
1999 2000 2001 2002 2003
Under uddannelse 21 41 55 63 62
Ikke under uddannelse 79 59 45 37 38
I alt i procent 100 100 100 100 100
n 4232 4232 4232 4232 4232
Tabel 71
Kursister under uddannelse i perioden 1999 til 2003 fordelt på uddannelser.
Årgang 1999. Tallene er angivet i procent.
1999 2000 2001 2002 2003
Forberedende uddannelser 4 0 0 0 0
Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 14 19 19 17 15
Erhvervsgymnasiale uddannelser 21 8 3 2 1
Almengymnasiale uddannelser 0 0 0 0 0
Korte videregående uddannelser 10 10 9 8 7
Mellemlange videregående uddannelser 27 40 48 53 56
Bacheloruddannelser 21 19 18 16 15
Lange videregående uddannelser 3 3 3 4 6
I alt i procent 100 100 100 100 100
n 869 1714 2331 2662 2603
93

BILAG 1
Tabel 72
Kursister optaget på nedenstående uddannelser i perioden 1999 til 2003 fordelt på de
enkelte uddannelser. Årgang 1999. Tallene er angivet i procent.
1999 2000 2001 2002 2003
Forberedende uddannelser
Erhvervsrettede forløb 0 0 0 0 0
Almene forløb 4 0 0 0 0
Erhvervsgymnasiale uddannelser
Hhx 21 7 3 1 1
Adgangseksamen, diplomingeniøruddannelsen 0 1 0 0 0
Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb
Handel og kontor 6 9 9 8 5
Sundhedsuddannelser 1 3 2 2 2
Bygge og anlæg 1 1 2 2 1
Levnedsmiddel og husholdning 2 2 2 1 2
Service 1 1 1 1 1
Jern og metal 0 1 2 1 1
Grafiske uddannelser 1 0 0 0 1
Øvrige 2 2 1 1 1
Korte videregående uddannelser
Samfundsfaglige uddannelser 5 5 4 3 3
Tekniske uddannelser 2 2 1 1 1
Formidling og erhvervssprog 1 2 2 2 1
Sundhedsuddannelser 1 1 1 1 1
Øvrige 0 1 1 1 1
Mellemlange videregående uddannelser
Pædagogiske uddannelser 19 27 32 36 36
Sundhedsuddannelser 6 10 11 12 13
Samfundsvidenskabelige uddannelser 1 1 2 2 3
Tekniske uddannelser 0 1 1 1 2
Formidling og erhvervssprog 0 1 1 1 1
Øvrige 0 1 1 1 1
Bacheloruddannelser
Humanistiske uddannelser 9 9 8 8 7
Samfundsvidenskabelige uddannelser 10 8 8 7 6
Naturvidenskabelige uddannelser 2 2 2 2 2
Øvrige 0 0 0 1 1
Lange videregående uddannelser
Humanistiske uddannelser 1 1 1 1 1
Samfundsvidenskabelig 0 0 0 1 2
Tekniske uddannelser 1 1 1 1 1
Sundhedsuddannelser 1 1 1 1 1
Øvrige 0 0 0 0 1
I alt i procent 100 100 100 100 100
n 869 1714 2331 2662 2603
94

Tabel 73
Kursisternes arbejdsmarkedsplacering i perioden 1999 til 2003. Årgang 1999.
Tallene er angivet i procent.
Hf-enkeltfag
1999 2000 2001 2002 2003
Beskæftigede 76 78 80 76 76
Ledige 3 3 3 5 6
Uden for arbejdsstyrken 17 15 12 13 12
Uoplyst 4 4 5 6 7
I alt i procent 100 100 100 100 100
n 3363 2518 1901 1570 1629
Gymnasiale suppleringskurser (GSK). Årgang 1999
Tabel 74
Procentvis andel af kursister, der var henholdsvis under uddannelse og ikke under uddannelse
i perioden 1999 til 2003. Årgang 1999
1999 2000 2001 2002 2003
Under uddannelse 64 78 79 77 68
Ikke under uddannelse 36 22 21 23 32
I alt i procent 100 100 100 100 100
n 592 592 592 592 592
Tabel 75
Kursister under uddannelse i perioden 1999 til 2003 fordelt på uddannelser.
Årgang 1999. Tallene er angivet i procent.
1999 2000 2001 2002 2003
Forberedende uddannelser 0 0 0 0 0
Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 2 3 4 3 2
Erhvervsgymnasiale uddannelser 1 1 0 0 0
Korte videregående uddannelser 7 7 6 5 4
Mellemlange videregående uddannelser 18 23 26 27 22
Bacheloruddannelser 50 44 43 32 27
Lange videregående uddannelser 23 22 22 33 44
I alt i procent 100 100 100 100 100
n 379 462 468 458 403
95

BILAG 1
Tabel 76
Kursister optaget på nedenstående uddannelser i perioden 1999 til 2003 fordelt på de
enkelte uddannelser. Årgang 1999. Tallene er angivet i procent.
1999 2000 2001 2002 2003
Korte videregående uddannelser
Samfundsfaglige uddannelser 4 4 3 3 2
Øvrige 3 3 3 2 2
Mellemlange videregående uddannelser
Pædagogiske uddannelser 4 6 7 8 7
Sundhedsuddannelser 4 9 10 11 10
Samfundsvidenskabelige uddannelser 1 1 1 1 1
Tekniske uddannelser 5 4 4 4 3
Formidling og erhvervssprog 1 1 0 1 1
Øvrige 3 3 3 2 1
Bacheloruddannelser
Humanistiske uddannelser 12 10 10 7 6
Samfundsvidenskabelige uddannelser 17 14 13 9 6
Naturvidenskabelige uddannelser 16 14 14 12 11
Jordbrugsvidenskabelige uddannelser 3 3 2 2 0
Øvrige 1 2 3 2 3
Lange videregående uddannelser
Sundhedsuddannelser 18 18 18 17 18
Samfundsvidenskabelige uddannelser 0 1 1 7 11
Humanistiske uddannelser 1 0 1 3 5
Naturvidenskabelige uddannelser 1 0 0 2 4
Jordbrugsvidenskabelige uddannelser 1 0 0 1 2
Tekniske uddannelser 3 3 2 2 2
Øvrige 0 0 0 0 1
Øvrige 3 4 4 3 3
I alt i procent 100 100 100 100 100
n 379 462 468 458 403
Tabel 77
Kursisternes arbejdsmarkedsplacering i perioden 1999 til 2003. Årgang 1999.
Tallene er angivet i procent.
1999 2000 2001 2002 2003
Beskæftigede 69 68 59 63 66
Ledige 5 3 6 4 8
Uden for arbejdsstyrken 23 18 19 16 13
Uoplyst 4 10 16 16 13
I alt i procent 100 100 100 100 100
n 213 130 124 134 189
96

Bilag 2
Kursisternes uddannelses- og arbejdsmarkedsplacering
efter hf/GSK. Årgang 2000
Fuld hf-enkeltfag. Årgang 2000
Tabel 78
Procentvis andel af kursister, der var henholdsvis under uddannelse og ikke under uddannelse
i perioden 2000 til 2003. Årgang 2000
2000 2001 2002 2003
Københavns VUC
Under uddannelse 70 76 78 70
Ikke under uddannelse 30 24 22 30
I alt i procent 100 100 100 100
n 164 164 164 164
Resten af landet
Under uddannelse 53 64 65 59
Ikke under uddannelse 47 36 35 41
I alt i procent 100 100 100 100
n 962 962 962 962
97

BILAG 2
Tabel 79
Kursister under uddannelse i perioden 2000 til 2003 fordelt på uddannelser.
Årgang 2000. Tallene er angivet i procent.
2000 2001 2002 2003
Københavns VUC
Forberedende uddannelser 0 0 1 0
Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 4 5 4 6
Erhvervsgymnasiale uddannelser 3 1 0 0
Almengymnasiale uddannelser 0 0 0 0
Korte videregående uddannelser 6 9 8 4
Mellemlange videregående uddannelser 25 28 28 28
Bacheloruddannelser 54 54 53 48
Lange videregående uddannelser 8 4 6 14
I alt i procent 100 100 100 100
n 114 125 128 114
Resten af landet
Forberedende uddannelser 1 0 0 1
Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 7 7 10 10
Erhvervsgymnasiale uddannelser 7 2 1 1
Almengymnasiale uddannelser 0 0 0 0
Korte videregående uddannelser 11 12 9 5
Mellemlange videregående uddannelser 37 43 48 52
Bacheloruddannelser 35 31 29 24
Lange videregående uddannelser 3 4 4 8
I alt i procent 100 100 100 100
n 509 616 624 568
98

Hf-enkeltfag
Tabel 80
Kursister optaget på nedenstående uddannelser i perioden 2000 til 2003 fordelt på de
enkelte uddannelser. Årgang 2000 Københavns VUC. Tallene er angivet i procent.
2000 2001 2002 2003
Forberedende uddannelser
Almene forløb 0 0 1 0
Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb
Handel og kontor 1 2 1 0
Bygge og anlæg 1 2 1 1
Jern og metal 1 2 1 1
Øvrige 2 0 2 4
Erhvervsgymnasiale udd.
Hhx 2 0 0 0
Adgangseksamen, diplomingeniøruddannelsen 1 1 0 0
Almengymnasiale uddannelser
Hf 0 0 0 0
Korte videregående uddannelser
Samfundsfaglige uddannelser 3 3 3 0
Formidling og erhvervssprog 1 5 4 3
Øvrige 3 1 1 0
Mellemlange videregående uddannelser
Pædagogiske uddannelser 11 10 11 11
Sundhedsuddannelser 8 10 10 11
Tekniske uddannelser 2 4 3 4
Samfundsvidenskabelige uddannelser 3 2 2 0
Øvrige 2 2 2 2
Bacheloruddannelser
Humanistiske uddannelser 24 23 20 20
Samfundsvidenskabelige uddannelser 23 24 25 22
Naturvidenskabelige uddannelser 6 5 5 4
Øvrige 2 2 2 2
Lange videregående uddannelser
Tekniske uddannelser 2 2 2 3
Samfundsvidenskabelige uddannelser 0 0 0 4
Humanistiske uddannelser 4 1 1 2
Øvrige 3 2 3 5
I alt i procent 100 100 100 100
n 114 125 128 114
99

BILAG 2
Tabel 81
Kursister optaget på nedenstående uddannelser i perioden 2000 til 2003 fordelt på de
enkelte uddannelser. Årgang 2000 resten af landet. Tallene er angivet i procent.
2000 2001 2002 2003
Forberedende uddannelser
Almene forløb 1 0 0 0
Erhvervsrettede forløb 0 0 0 0
Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb
Handel og kontor 4 3 5 4
Levnedsmiddel og husholdning 1 1 2 2
Øvrige 2 3 4 4
Erhvervsgymnasiale uddannelser
Hhx 5 2 1 0
Adgangseksamen, diplomingeniøruddannelsen 1 0 0 1
Almengymnasiale uddannelser
Hf 0 0 0 0
Korte videregående uddannelser
Samfundsfaglige uddannelser 7 6 5 3
Formidling og erhvervssprog 2 3 2 1
Tekniske uddannelser 1 2 1 1
Øvrige 1 1 1 1
Mellemlange videregående uddannelser
Pædagogiske uddannelser 23 26 31 33
Sundhedsuddannelser 6 8 8 10
Tekniske uddannelser 1 2 2 2
Samfundsvidenskabelige uddannelser 4 4 4 2
Levnedsmiddel og ernæring 1 1 1 2
Formidling og erhvervssprog 1 1 1 2
Øvrige 0 1 0 0
Bacheloruddannelser
Humanistiske uddannelser 17 15 13 12
Samfundsvidenskabelige uddannelser 13 12 11 8
Naturvidenskabelige uddannelser 4 3 3 3
Øvrige 1 1 1 1
Lange videregående uddannelser
Tekniske uddannelser 1 1 1 1
Samfundsvidenskabelige uddannelser 0 0 0 3
Sundhedsuddannelser 1 1 1 1
Humanistiske uddannelser 1 1 1 1
Øvrige 1 1 1 1
I alt i procent 100 100 100 100
n 509 616 624 568
100

Hf-enkeltfag
Tabel 82
Kursisternes arbejdsmarkedsplacering i perioden 2000 til 2003.
Årgang 2000. Tallene er angivet i procent.
2000 2001 2002 2003
Københavns VUC
Beskæftigede 64 62 47 54
Ledige 8 5 11 12
Uden for arbejdsstyrken 18 15 22 18
Uoplyst 10 18 19 16
I alt i procent 100 100 100 100
n 50 39 36 50
Resten af landet
Beskæftigede 61 66 61 61
Ledige 7 7 8 12
Uden for arbejdsstyrken 30 24 26 20
Uoplyst 2 3 4 6
I alt i procent 100 100 100 100
n 453 346 338 394
På baggrund af de små tal er det svært at udlede noget om eventuelle forskelle på kursisterne
fra henholdsvis Københavns VUC og resten af landet.
101

BILAG 2
1–7 hf-enkeltfag. Årgang 2000
Tabel 83
Procentvis andel af kursister, der var henholdsvis under uddannelse og ikke under uddannelse
i perioden efteråret 2000 til efteråret 2003 fordelt på Københavns VUC og
resten af landet. Årgang 2000
2000 2001 2002 2003
Københavns VUC
Under uddannelse 34 50 53 53
Ikke under uddannelse 66 50 47 47
I alt i procent 100 100 100 100
n 1608 1608 1608 1608
Resten af landet
Under uddannelse 24 34 37 36
Ikke under uddannelse 76 66 63 64
I alt i procent 100 100 100 100
n 16452 16452 16452 16452
102

Tabel 84
Kursister under uddannelse i perioden 2000 til 2003 fordelt på uddannelser.
Årgang 2000. Tallene er angivet i procent.
Hf-enkeltfag
2000 2001 2002 2003
Københavns VUC
Forberedende uddannelser 5 2 1 0
Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 5 5 6 6
Erhvervsgymnasiale uddannelser 1 1 0 0
Almengymnasiale uddannelser 3 1 0 0
Korte videregående uddannelser 7 8 6 4
Mellemlange videregående uddannelser 22 30 32 36
Bacheloruddannelser 48 45 45 38
Lange videregående uddannelser 8 8 9 15
I alt i procent 100 100 100 100
n 547 799 855 855
Resten af landet
Forberedende uddannelser 6 2 1 0
Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 13 12 12 12
Erhvervsgymnasiale uddannelser 3 2 1 1
Almengymnasiale uddannelser 7 4 1 1
Korte videregående uddannelser 8 8 7 5
Mellemlange videregående uddannelser 36 46 51 54
Bacheloruddannelser 20 20 21 19
Lange videregående uddannelser 7 6 6 9
I alt i procent 100 100 100 100
n 3887 5584 6027 5974
103

BILAG 2
Tabel 85
Kursister optaget på nedenstående uddannelser i perioden 2000 til 2003 fordelt på de
enkelte uddannelser. Årgang 2000 Københavns VUC. Tallene er angivet i procent.
2000 2001 2002 2003
Forberedende uddannelser
Almene forløb 5 2 1 0
Erhvervsrettede forløb 0 0 0 0
Almengymnasiale uddannelser
Hf/Gymnasium/Studenterkursus 3 1 0 0
Erhvervsgymnasiale uddannelser
Hhx 1 1 0 0
Øvrige 0 0 0 0
Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb
Sundhedsuddannelser 0 1 1 1
Handel og kontor 1 1 1 1
Bygge og anlæg 1 1 1 1
Øvrige 3 2 2 3
Korte videregående uddannelser
Samfundsfaglige uddannelser 5 4 2 1
Tekniske uddannelser 1 2 2 1
Øvrige 1 3 2 2
Mellemlange videregående uddannelser
Pædagogiske uddannelser 12 16 16 18
Sundhedsuddannelser 6 8 10 10
Samfundsvidenskabelige uddannelser 1 2 2 2
Tekniske uddannelser 1 2 2 3
Formidling og erhvervssprog 1 1 2 2
Øvrige 1 1 2 1
Bacheloruddannelser
Humanistiske uddannelser 14 15 16 15
Samfundsvidenskabelige uddannelser 15 14 15 12
Naturvidenskabelige uddannelser 11 8 7 6
Jordbrugsvidenskabelige uddannelser 3 2 2 1
Sundhedsuddannelser 4 5 4 4
Øvrige 1 1 1 1
Lange videregående uddannelser
Sundhedsuddannelser 5 4 4 4
Samfundsvidenskabelige uddannelser 1 1 1 4
Humanistiske uddannelser 1 1 1 2
Naturvidenskabelige uddannelser 0 0 0 1
Jordbrugsvidenskabelige uddannelser 0 0 1 1
Øvrige 1 2 2 2
I alt i procent 100 100 100 100
n 547 799 855 855
104

Hf-enkeltfag
Tabel 86
Kursister optaget på nedenstående uddannelser i perioden 2000 til 2003 fordelt på de
enkelte uddannelser. Årgang 2000 resten af landet. Tallene er angivet i procent.
2000 2001 2002 2003
Forberedende uddannelser
Almene forløb 6 2 1 0
Erhvervsrettede forløb 0 0 0 0
Almengymnasiale uddannelser
Hf/Gymnasium/Studenterkursus 7 4 1 1
Erhvervsgymnasiale uddannelser
Hhx 1 1 1 1
Øvrige 1 1 1 0
Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb
Sundhedsuddannelser 4 4 4 4
Handel og kontor 4 3 3 3
Bygge og anlæg 1 1 1 1
Øvrige 4 4 4 4
Korte videregående uddannelser
Samfundsfaglige uddannelser 5 5 3 2
Tekniske uddannelser 1 1 1 1
Øvrige 2 3 2 1
Mellemlange videregående uddannelser
Pædagogiske uddannelser 22 27 30 33
Sundhedsuddannelser 9 11 12 12
Samfundsvidenskabelige uddannelser 3 4 4 3
Tekniske uddannelser 2 2 2 3
Formidling og erhvervssprog 0 1 1 1
Øvrige 1 2 2 2
Bacheloruddannelser
Humanistiske uddannelser 7 7 8 7
Samfundsvidenskabelige uddannelser 7 7 7 6
Naturvidenskabelige uddannelser 4 4 4 3
Jordbrugsvidenskabelige uddannelser 1 1 1 1
Sundhedsuddannelser 1 1 0 1
Øvrige 0 0 0 0
Lange videregående uddannelser
Sundhedsuddannelser 3 3 3 3
Samfundsvidenskabelige uddannelser 1 0 1 2
Humanistiske uddannelser 1 1 1 2
Naturvidenskabelige uddannelser 0 0 0 0
Jordbrugsvidenskabelige uddannelser 0 0 0 0
Øvrige 2 1 1 2
I alt i procent 100 100 100 100
n 3887 5584 6027 5974
105

BILAG 2
Tabel 87
Kursisternes arbejdsmarkedsplacering i perioden 2000 til 2003. Årgang 2000.
Tallene er angivet i procent.
2000 2001 2002 2003
Københavns VUC
Beskæftigede 61 60 62 60
Ledige 3 3 4 6
Uden for arbejdsstyrken 34 34 28 28
Uoplyst 2 3 6 7
I alt i procent 100 100 100 100
n 1062 810 754 754
Resten af landet
Beskæftigede 54 58 57 57
Ledige 6 5 5 6
Uden for arbejdsstyrken 39 35 34 33
Uoplyst 1 2 3 3
I alt i procent 100 100 100 100
n 12.565 10.868 10.425 10.478
106

Hf-enkeltfag
2-årig hf. Årgang 2000
Tabel 88
Procentvis andel af kursister, der var henholdsvis under uddannelse og ikke under uddannelse
i perioden efteråret 2000 til efteråret 2003. Årgang 2000
2000 2001 2002 2003
Under uddannelse 24 45 59 66
Ikke under uddannelse 76 55 41 34
I alt i procent 100 100 100 100
n 3957 3957 3957 3957
Tabel 89
Kursister under uddannelse i perioden 2000 til 2003 fordelt på uddannelser.
Årgang 2000. Tallene er angivet i procent.
2000 2001 2002 2003
Forberedende uddannelser 0 0 0 0
Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 18 18 19 16
Erhvervsgymnasiale uddannelser 18 7 3 1
Almengymnasiale uddannelser 0 0 0 0
Korte videregående uddannelser 13 11 9 7
Mellemlange videregående uddannelser 30 41 49 56
Bacheloruddannelser 19 19 17 16
Lange videregående uddannelser 2 3 2 3
I alt i procent 100 100 100 100
n 957 1775 2346 2592
107

BILAG 2
Tabel 90
Kursister optaget på nedenstående uddannelser i perioden 1999 til 2003 fordelt på de
enkelte uddannelser. Årgang 1999. Tallene er angivet i procent.
2000 2001 2002 2003
Forberedende uddannelser
Erhvervsrettede forløb 0 0 0 0
Almene forløb 0 0 0 0
Erhvervsgymnasiale uddannelser
Hhx 17 7 3 1
Adgangseksamen, diplomingeniøruddannelsen 1 1 0 0
Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb
Handel og kontor 8 9 9 7
Sundhedsuddannelser 2 3 3 2
Bygge og anlæg 1 2 2
Levnedsmiddel og husholdning 2 1 1 1
Service 2 2 1 1
Jern og metal 1 1 1 1
Grafiske uddannelser 1 0 1 1
Øvrige 1 1 1 1
Korte videregående uddannelser
Samfundsfaglige uddannelser 7 5 4 3
Tekniske uddannelser 2 2 1 2
Formidling og erhvervssprog 2 3 2 1
Sundhedsuddannelser 2 1 1 1
Øvrige 0 1 1 1
Mellemlange videregående uddannelser
Pædagogiske uddannelser 20 26 31 37
Sundhedsuddannelser 7 11 13 14
Samfundsvidenskabelige uddannelser 1 1 2 2
Tekniske uddannelser 0 1 1 2
Formidling og erhvervssprog 0 0 1 1
Øvrige 1 1 1 1
Bacheloruddannelser
Humanistiske uddannelser 9 9 9 8
Samfundsvidenskabelige uddannelser 8 8 7 6
Naturvidenskabelige uddannelser 2 2 2 2
Øvrige 0 0 0 1
Lange videregående uddannelser
Humanistiske uddannelser 1 0 0 0
Samfundsvidenskabelig 0 0 0 1
Tekniske uddannelser 1 1 1 1
Sundhedsuddannelser 1 1 1 1
Øvrige 0 0 0 1
I alt i procent 100 100 100 100
n 957 1775 2346 2592
108

Tabel 91
Kursisternes arbejdsmarkedsplacering i perioden 2000 til 2003. Årgang 2000.
Tallene er angivet i procent.
2000 2001 2002 2003
Københavns VUC
Beskæftigede 78 80 79 75
Ledige 3 2 3 6
Uden for arbejdsstyrken 15 14 13 12
Uoplyst 4 4 5 7
I alt i procent 100 100 100 100
n 3000 2182 1611 1365
Hf-enkeltfag
Gymnasiale suppleringskurser (GSK). Årgang 2000
Tabel 92
Procentvis andel af kursister, der var henholdsvis under uddannelse og ikke under uddannelse
i perioden efteråret 2000 til efteråret 2003. Årgang 2000
2000 2001 2002 2003
Under uddannelse 67 85 84 80
Ikke under uddannelse 33 15 16 20
I alt i procent 100 100 100 100
n 559 559 559 559
Tabel 93
Kursister under uddannelse i perioden 2000 til 2003 fordelt på uddannelser.
Årgang 2000. Tallene er angivet i procent.
2000 2001 2002 2003
Forberedende uddannelser 0 0 0 0
Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb 2 3 3 2
Erhvervsgymnasiale uddannelser 1 1 0 0
Korte videregående uddannelser 10 8 6 5
Mellemlange videregående uddannelser 11 18 21 23
Bacheloruddannelser 57 53 55 42
Lange videregående uddannelser 18 16 15 27
I alt i procent 100 100 100 100
n 374 475 468 449
109

BILAG 2
Tabel 94
Kursister optaget på nedenstående uddannelser i perioden 1999 til 2003 fordelt på de
enkelte uddannelser. Årgang 2000. Tallene er angivet i procent.
2000 2001 2002 2003
Korte videregående uddannelser
Samfundsfaglige uddannelser 7 4 2 2
Øvrige 3 4 4 4
Mellemlange videregående uddannelser
Pædagogiske uddannelser 2 4 6 6
Sundhedsuddannelser 4 8 9 8
Samfundsvidenskabelige uddannelser 0 1 1 1
Tekniske uddannelser 4 3 3 4
Formidling og erhvervssprog 0 0 0 1
Øvrige 0 1 2 2
Bacheloruddannelser
Humanistiske uddannelser 11 9 9 8
Samfundsvidenskabelige uddannelser 16 15 17 13
Naturvidenskabelige uddannelser 20 17 17 12
Jordbrugsvidenskabelige uddannelser 5 5 4 3
Øvrige 5 7 7 6
Lange videregående uddannelser
Sundhedsuddannelser 14 13 12 13
Samfundsvidenskabelige uddannelser 0 0 0 4
Humanistiske uddannelser 1 1 1 4
Naturvidenskabelige uddannelser 0 0 0 2
Jordbrugsvidenskabelige uddannelser 1 0 0 2
Tekniske uddannelser 2 2 2 2
Øvrige 0 0 0 0
Øvrige 3 4 4 2
I alt i procent 100 100 100 100
n 374 475 468 449
Tabel 95
Kursisternes arbejdsmarkedsplacering i perioden 2000 til 2003. Årgang 2000.
Tallene er angivet i procent.
2000 2001 2002 2003
Beskæftigede 74 58 57 55
Ledige 3 6 7 12
Uden for arbejdsstyrken 19 23 18 15
Uoplyst 4 13 19 18
I alt i procent 100 100 100 100
n 185 84 91 110
110

Bilag 3
En sammenligning af uddannelsesvalgene
for årgang 1998, 1999 og 2000
Fuld hf-enkeltfag
Tabel 96
Procentvis andel af kursister, der er under uddannelse 4 måneder, 1 år, 2 år og 3 år efter
hf-eksamen fordelt på henholdsvis Københavns VUC og resten af landet og fordelt
på de tre årgange.
4 mdr. 1 år 2 år 3 år
Københavns VUC
Årgang 1998 n = 161 57 69 69 68
Årgang 1999 n = 175 63 77 76 73
Årgang 2000 n = 164 70 76 78 70
Resten af landet
Årgang 1998 n = 923 47 60 63 58
Årgang 1999 n = 1007 50 64 65 60
Årgang 2000 n = 962 53 64 65 59
Tabel 97
Procentvis andel af kursister under uddannelse, der er i gang med en mellemlang videregående
uddannelse 4 måneder, 1 år, 2 år og 3 år efter hf-eksamen fordelt på henholdsvis
Københavns VUC og resten af landet og fordelt på de tre årgange.
4 mdr. 1 år 2 år 3 år
Københavns VUC
Årgang 1998 33 35 41 39
Årgang 1999 22 27 29 34
Årgang 2000 25 28 28 28
Resten af landet
Årgang 1998 40 45 48 52
Årgang 1999 38 42 48 52
Årgang 2000 37 43 48 52
111

BILAG 3
Tabel 98
Procentvis andel af kursister under uddannelse, der er i gang med en akademisk uddannelse
4 måneder, 2 år og 3 år efter hf-eksamen fordelt på henholdsvis Københavns VUC
og resten af landet og fordelt på de tre årgange.
Københavns VUC 4 mdr. 1 år 2 år 3 år
Årgang 1998 60 59 50 55
Årgang 1999 66 57 56 57
Årgang 2000 62 58 59 62
Resten af landet
Årgang 1998 39 35 33 33
Årgang 1999 42 36 33 34
Årgang 2000 38 36 35 32
1–7 hf-enkeltfag
Tabel 99
Procentvis andel af kursister under uddannelse, der er under uddannelse 4 måneder,
1 år, 2 år og 3 år efter VUC fordelt på henholdsvis Københavns VUC og resten af landet
og fordelt på de tre årgange.
Københavns VUC 4 mdr. 1 år 2 år 3 år
Årgang 1998 n = 1556 36 50 54 53
Årgang 1999 n = 1608 38 49 53 53
Årgang 2000 n = 1608 34 50 53 53
Resten af landet
Årgang 1998 n = 16.251 23 33 36 35
Årgang 1999 n = 16.326 23 32 35 35
Årgang 2000 n = 16.452 24 34 37 36
Tabel 100
Procentvis andel af kursister under uddannelse, der er i gang med en mellemlang videregående
uddannelse 4 måneder, 1 år, 2 år og 3 år efter hf-eksamen fordelt på henholdsvis
Københavns VUC og resten af landet og fordelt på de tre årgange.
Københavns VUC 4 mdr. 1 år 2 år 3 år
Årgang 1998 29 34 40 41
Årgang 1999 25 31 36 37
Årgang 2000 22 30 32 36
Resten af landet
Årgang 1998 38 48 53 56
Årgang 1999 38 47 53 55
Årgang 2000 36 46 51 54
112

Hf-enkeltfag
Tabel 101
Procentvis andel af kursister under uddannelse, der er i gang med en akademisk uddannelse
4 måneder, 2 år og 3 år efter hf-eksamen fordelt på henholdsvis Københavns VUC
og resten af landet og fordelt på de tre årgange.
Københavns VUC 4 mdr. 1 år 2 år 3 år
Årgang 1998 47 46 45 48
Årgang 1999 51 47 47 49
Årgang 2000 56 53 54 53
Resten af landet
Årgang 1998 29 26 25 26
Årgang 1999 28 25 25 27
Årgang 2000 26 26 27 28
2-årig hf
Tabel 102
Procentvis andel af kursister, der er under uddannelse 4 måneder, 1 år, 2 år og 3 år efter
hf-eksamen fordelt på de tre årgange. Tallene er angivet i procent.
4 mdr. 1 år 2 år 3 år
Årgang 1998 n = 4939 19 39 55 62
Årgang 1999 n = 4232 21 41 55 63
Årgang 2000 n = 3957 24 45 59 66
Tabel 103
Procentvis andel af kursister under uddannelse, der er i gang med en mellemlang videregående
uddannelse 4 måneder, 1 år, 2 år og 3 år efter hf-eksamen fordelt på de tre årgange.
Tallene er angivet i procent.
4 mdr. 1 år 2 år 3 år
Årgang 1998 28 38 46 53
Årgang 1999 27 40 48 53
Årgang 2000 30 41 49 56
113

BILAG 3
Tabel 104
Procentvis andel af kursister under uddannelse, der er i gang med en akademisk uddannelse
4 måneder, 2 år og 3 år efter hf-eksamen fordelt på de tre årgange.
Tallene er angivet i procent.
4 mdr. 1 år 2 år 3 år
Årgang 1998 22 21 21 20
Årgang 1999 24 22 21 20
Årgang 2000 21 22 20 19
Gymnasiale suppleringskurser (GSK)
Tabel 105
Procentvis andel af kursister, der er under uddannelse 4 måneder, 1 år, 2 år og 3 år efter
hf-eksamen fordelt på de tre årgange. Tallene er angivet i procent.
4 mdr. 1 år 2 år 3 år
Årgang 1998 n = 656 65 79 80 76
Årgang 1999 n = 592 64 78 79 77
Årgang 2000 n = 559 67 85 84 80
Tabel 106
Procentvis andel af kursister under uddannelse, der er i gang med en akademisk uddannelse
4 måneder, 2 år og 3 år efter GSK fordelt på de tre årgange.
Tallene er angivet i procent.
4 mdr. 1 år 2 år 3 år
Årgang 1998 78 72 71 69
Årgang 1999 72 66 64 65
Årgang 2000 75 70 70 69
114

Med hvilken baggrund kommer de kursister,
der vælger at gå på hf-enkeltfag på VUC, og hvilke
uddannelser kommer de ind på efter at have forladt
VUC? Det er i hovedsagen besvarelsen af disse
spørgsmål, denne rapport handler om.
POLFOTO
LARS KLEWE
Seniorforsker,
cand.psych. ph.d.
Ansat på Danmarks
Pædagogiske
Universitet.
Han har skrevet flere
bøger om voksenuddannelse
blandt andet
afhandlingen Voksenuddannelse
og samfund
– om forholdet mellem
voksenuddannelsernes
uddannelsestilbud og
uddannelsesbehovene,
Danmarks Pædagogiske
Institut, 1998 og senest
bogen Frafald fra undervisningen
og fravalg af
prøver på avu og hfenkeltfag,
Danmarks
Pædagogiske Universitet,
2002.
For at besvare disse spørgsmål har Danmarks
Pædagogiske Universitet i samarbejde med
Københavns VUC og Danmarks Statistik gennemført
en forløbsundersøgelse af tre årgange af
hf-enkeltfagskursister (1998, 1999 og 2000) i hele
landet og undersøgt deres uddannelses- og
arbejdsmarkedsplacering til og med 2003.
For 1998-årgangen er der altså tale om, at
kursisterne er blevet fulgt i op til 5 år efter VUC.
For at have et sammenligningsgrundlag er endvidere
for de samme årgange indhentet oplysninger om
alle kursister på de 2-årige hf-kurser uden for VUC’s
regi samt oplysninger om alle GSK-kursister
(gymnasiale suppleringskurser) fra Københavns
VUC og VUC Århus.
Resultaterne viser blandt andet, at der er stor forskel
på de forskellige målgrupper, der søger ind på
henholdsvis hf-enkeltfag, det 2-årige hf og GSK.