Pædagogiske læreplaner i dagtilbud

Sekretariat: Rådmandshaven 20, 4700 Næstved,
telefon: 55 78 49 13, fax: 55 78 49 48, e-mail: bkf@bkchefer..dk
hjemmeside: http://www.bkchefer.dk/
BKF
Notat
Dato: 24. juni 2005
Pædagogiske læreplaner i dagtilbud
1. Vi er godt i gang
Den 1. august 2004 trådte loven om pædagogiske læreplaner på dagtilbudsområdet i kraft.
Det medfører, at lederne i dagplejen og daginstitutionerne skal sikre, at de seks beskrevne
temaer fra læreplanen bliver implementeret i dagplejens og daginstitutionens pædagogiske
arbejde.
Den pædagogiske læreplan angiver sammen med Servicelovens bestemmelser en ramme
for, hvordan dagplejen og daginstitutionen skal arbejde med deres kerneydelse. Derudover
kan læreplaner betragtes som en anerkendelse af daginstitutionernes samfundsmæssige
betydning for børns udvikling af færdigheder og kompetencer.
Loven om læreplaner hviler på den forudsætning, at alle børn skal have mulighed for at
udvikle sig og erhverve sig omverdenskompetence og viden, også selv om deres sociale
baggrund ikke er optimal. Derudover beskriver loven meget præcist, at legen er
dominerende metode, når børn skal lære.
Der er i forbindelse med loven ikke fastlagt en dato for, hvornår implementeringen skal
være tilendebragt, men arbejdet skal være igangsat på nuværende tidspunkt.
Kommunerne og institutionerne har taget opgaven til sig. Mange kommuner har allerede
sikret sig uddannelse af pædagoger, lavet guidelines for arbejdet med pædagogiske
læreplaner og meget andet. Og den kritik, som man kunne se op til lovens vedtagelse, er
forstummet. BKF kan med tilfredshed notere sig, at der er en bred forståelse og accept af
fokus på et målrettet pædagogisk arbejde med udgangspunkt i de 6 indholdstemaer.
2. Det pædagogiske paradigmeskrifte
BKF ønsker, at alle børn i dagpleje og daginstitutioner uanset social baggrund, får
mulighed for at udvikle deres færdigheder og kompetencer. Alle børn skal lære at leve i et
demokratisk samfund, hvor vi respekterer forskelligheden, men ikke ulighed, manglende
respekt eller undertrykkelse af bestemte grupper af borgere. Her spiller dagplejen og
daginstitutionen en stor rolle i forhold til børns udvikling af sociale kompetencer.
Ikke alle børn har lige muligheder for at kunne udvikle deres færdigheder og kompetencer
og erfare sig viden om det samfund, de er en del af. Dagplejen og daginstitutionen må
derfor have en særlig opmærksomhed på at sikre, at børn fra socialt svage familier får
1

mulighed for at udvikle sig. Det gør læreplaner særlig relevante, fordi mange af disse børn
primært udvikler færdigheder og relevante kompetencer i relation til institutionspersonalet.
Læreplanen angiver en ramme for det pædagogiske arbejde, som pædagogerne er
ansvarlig for at tilrettelægge. De seks temaer, som institutionernes arbejde skal målrettes
inden for, inddrager på forskellig vis alle elementer af livet i dagtilbud.
Læreplaner sikrer, at pædagogen reflekterer over egen praksis, og at denne kan begrunde
sit valg af metode og praksis. Pædagogen skal kunne sammenbinde teori og praksis, og
skal kunne sikre udvikling af egen praksis.
I bilag 1 ” Fra pædagogisk læreplan til praksis” er vedlagt et eksempel på, hvordan man kan
organisere arbejdet med implementering af læreplaner.
BKF anbefaler,
at forvaltningsledelsen sikrer paradigmeskiftet til ny dagtilbudspædagogik opbygget
omkring en model for planlagt og målrettet pædagogik med udgangspunkt i de seks
indholdstemaer
at forvaltningsledelsen i denne sammenhæng retter særlig opmærksomhed i forhold
til de socialt udsatte børn
at institutionslederne ansvarliggøres for paradigmeskiftet og implementering af
pædagogiske læreplaner
3. Pædagogens rolle og opgave
Den pædagogiske læreplan stiller krav om aktive pædagoger, som har evne, viden og vilje
til at udfordre alle børn inden for de seks indholdstemaer. Ved voksentilrettelagte
aktiviteter, projekter og temaer, ved at indrette det fysiske rum, så det udfordrer børnene til
nye lege og aktiviteter, og ved at understøtte børns leg og samvær. Læreplaner er derfor et
modspil til forestillingen om, at alle børn selv søger deres egne udfordringer eller er i stand
til at udfordre hinanden. Det gør nogle børn, men ikke alle! Pædagogens rolle og ansvar er
alt afgørende for, at alle børn får mulighed for at udvikle færdigheder, viden og
kompetencer.
Pædagogen skal på den ene side være i centrum for mange aktiviteter og samtidig kunne
give slip på styringen, når børn selv kan tage over/præge/ændre aktiviteten. Pædagogen
skal være bevidst om de mål, institutionen har, og denne skal åbne verdenen for børnene,
så de kan forstå den og tage den til sig. Pædagogen skal skabe sammenhæng mellem de 6
temaer, eksempelvis mellem sproget som redskab for kommunikation om natur og
naturfænomener.
Pædagogen skal pirre børns nysgerrighed og bruge deres modspil aktivt.
Legen er den vigtigste kilde til børns læring, og derfor er det væsentligt, at pædagoger
arbejder med legen som grundlag for aktiviteter. Pædagogen kan altså direkte deltage i leg,
men også blot skabe rammerne, sikre oplevelser, fortælle historier osv., der nærer børns
leg eller udvikle børnenes leg ved eksempelvis at påtage sig en rolle for en stund.
Pædagogen skal med andre ord bruge den viden, denne har om børns læringsmønstre og
bruge den aktivt. Dermed bliver pædagogens rolle mere markant i dagligdagen i
institutionen, herunder i samværet med børnene.
• Side 2

Det kræver opkvalificering, faglig sparring og erfaringsudveksling. En stor del af de afsatte
midler til uddannelse, kurser og udviklingsarbejder vil derfor i de kommende år skulle
bruges til at sikre pædagogens faglige kompetencer og udvikling.
Didaktik betyder læreplan
En pædagogisk læreplan, der rummer overvejelser om, hvad børn skal lære, hvorfor de
skal lære det, og hvordan det skal foregå. Endelig handler didaktik om, hvordan
pædagogen vil finde ud af, hvad børnene lærte, altså evaluering af det pædagogiske
arbejde. Didaktik inkluderer overvejelser om metoder, materialer og den konkrete plan for
en given aktivitet.
På småbørnsområdet er der stort behov for at udvikle forskellige metoder for at arbejde
målrettet med indholdstemaerne og inddrage viden om børns læring i denne udvikling.
Når didaktik kan være relevant for pædagogers arbejde med småbørn, skyldes det, at
didaktik også handler om læring og dannelse. Hvad er det, der gør, at børn lærer? Det
handler om, hvordan man tilrettelægger aktiviteter, der bidrager til børns læring, og hvor
børnene er aktive medspillere i processen.
Når pædagoger har kendskab til forskellige læringsformer, kan de planlægge og
gennemføre aktiviteten, så den passer til den aktuelle børnegruppe. Didaktiske overvejelser
kan skærpe sammenhængen mellem de konkrete aktiviteter og institutionens
menneskesyn. Læreplaner stiller således helt nye krav og udfordringer til pædagoger.
Pædagogers medansvar for børns udvikling af specifikke færdigheder kræver målrettede
aktiviteter. For at aktiviteterne i børnehaven ikke skal blive til en jagt på resultater og
præstationer eller blive til rigid indlæring, er der behov for at tænke målrettethed og
dagtilbudspædagogik sammen.
BKF anbefaler,
at forvaltningsledelsen sikrer kompetenceudvikling af personalet, så de er rustet til at
løse opgaven
at institutionslederen sikre den konkrete implementering af arbejdet med læreplaner,
faglig sparring og rådgivning i forhold til medarbejderne (enten selv eller via
medarbejdere/konsulenter)
4. Mål, evaluering og dokumentation
Pædagogiske læreplaner stiller krav om dokumentation og evaluering. Ikke af børnene,
men af det pædagogiske arbejde i forhold til de opstillede mål i institutionens læreplan.
Det skaber mulighed for på den ene side at vise forældrene, forvaltningen og politikere,
hvad institutionen arbejder med, og på den anden side skaber det mulighed for, at
personalet i højere grad selv får evalueret de pædagogiske processer og resultat af egen
indsats.
Som bilag 2 ”Model og skabelon for arbejde med læreplaner” er vedlagt som en grafisk
model, der beskriver, hvordan man kan arbejde med læreplaner og evaluering af disse.
• Side 3

BKF anbefaler,
at forvaltningsledelsen i samarbejde med institutionslederne sikrer, at institutioner og
forvaltningen:
• deler viden og erfaringer
• arbejder tværfagligt
• samarbejder på tværs af institutioner om udvikling af det pædagogiske arbejde
med temaerne, og aftaler hvordan institutioner i et distrikt hver især kan bidrage
med forskellige elementer til det fælles projekt
• sikrer metodeudvikling
• indadtil og udadtil beskriver de mål, der sættes, og de resultater der opnås
5. Godkendelse af pædagogiske læreplaner
Det fremgår af loven og bekendtgørelsen, at kommunalbestyrelsen hvert år skal godkende
hver institutions læreplan. I de nye store kommuner er det ikke praktisk muligt for, at det
politiske niveau kan sikre en grundig og reel godkendelse af alle kommunes lærerplaner.
Det er derfor BKFs anbefaling, at ansvaret delegeres til forvaltningen.
En variant kan være, at forvaltningen får delegeret opgaven men således, at der hvert år
udvælges fx 5 eller 10% af institutionernes virksomhedsplaner, som fremlægges for
fagudvalget til orientering. Det vil give udvalgets medlemmer mulighed for at følge det
pædagogiske arbejde på institutionerne, herunder implementeringen af læreplanerne.
Derudover kan man fx vælge, at medlemmerne af fagudvalget tilknyttes et distrikt – eller
geografisk område - som de én gang årligt holder møde med. Mødets formål skal være at
skabe en dialog om arbejdet med de kommunale mål for arbejdet i institutionerne,
herunder at institutionerne orienterer medlemmet om deres aktuelle arbejde i forhold til
læreplaner.
Derudover skal lederne hvert år fremlægge læreplanen for forældrebestyrelsen til
godkendelse, ligesom bestyrelsen skal godkende den årlige evaluering af arbejdet. Det
foreslås, at det sker via institutionens virksomhedsplan 1 og evalueringen af sidste års
virksomhedsplan.
BKF anbefaler,
at forvaltningsledelsen sikrer
• udarbejdelse og godkendelse af procedurer for godkendelse af læreplaner på
forvaltnings- og/eller politisk niveau.
• udarbejdelse af procedurer/retningslinier for godkendelser af lærerplaner i
bestyrelserne, herunder ansvars-, kompetence- og rollefordeling samt
afstemning af gensidige forventninger mellem bestyrelse og institutionsledelse.
1 Det er væsentligt at understrege, at forældrebestyrelsen ikke bør eller skal godkende elementer i en
virksomhedsplan, som er lederens ansvarsområde. Dvs. forhold, som ikke er af målkarakter eller berører
principper for institutions drift og udvikling eller som drejer sig om interne organisations- eller
personaleudviklingsopgaver.
• Side 4

Sekretariat: Rådmandshaven 20, 4700 Næstved,
telefon: 55 78 49 13, fax: 55 78 49 48, e-mail:
bkf@bkchefer..dk
hjemmeside: http://www.bkchefer.dk/
BKF
Bilag 1
Fra pædagogisk læreplan til praksis
Der er mange måde at gribe arbejdet med pædagogiske læreplaner an.
I nedenstående eksempel er taget udgangspunkt at ét af de seks indholdstemaer er gjort
til særligt indsatsområde og udgangspunkt for pædagogernes arbejde med
implementering af læreplaner. Der er valgt ét særligt indsatsområde for at sikre fokus,
tid og ressourcer til i den enkelte institution at arbejde kvalificeret med implementering
af lærerplaner. Året efter skiftes indsatsområde, således at alle 6 temaer er gjort til
særligt indsatsområde i løbet af 6 år.
I dette eksempel er valgt indsatsområdet ”Sprog”.
1. Sprog og læreplaner
Sprog er et kommunikationsredskab, vi anvender i samvær med hinanden og kun i få
sammenhænge en selvstændig pædagogisk aktivitet. Det betyder, at pædagoger i alle
aktiviteter skal tænke sproget ind, for at sikre at børnenes sprog bliver nuanceret, og at
deres begrebsverden udvides i takt med de oplevelser, de får i institutionen.
I forhold til udviklingsområderne ”Kulturelle udtryksformer”, ”Natur og
naturfænomener” samt ”Krop og bevægelse” består det pædagogiske arbejde i konkrete
aktiviteter, som pædagoger laver samme med børnene ud fra nogle mål, de har sat sig.
Mål for hvad børnene skal stifte bekendtskab med i f.eks. relation til kulturelle
udtryksformer. Hvordan skal sprog tænkes ind i det? I de følgende afsnit er der nogle
konkrete forslag.
2. ”Kulturelle udtryksformer” og ”Sprog”
Allerede nu arbejder de fleste 0-6 års institutioner med historie og eventyrfortælling.
Nogle knytter teater, besøg til kendte steder, tegning og andre kreative aktiviteter og
udflugter til fortællingerne. Målet har – de fleste steder - indtil nu været, at børnene
lærer sprog via fortællinger. Samtidig er der en pointe i, at børnene lærer selve
historien, og at denne danner udgangspunkt for børnenes fælles erfaring og viden, som
igen kan være kilde til børnenes egne lege.
Hvor meget det ændre den pædagogiske praksis, afhænger af hvor målrettet
institutionerne indtil nu har arbejdet med f.eks. historie og eventyrfortælling, og her er
der stor forskel. Nogle institutioner har været meget målrettede og har systematiseret
arbejdet med fortællinger året igennem, hvor andre i perioder har koncentreret sig om
denne opgave.
3. ”Krop og bevægelse” og ”Sprog”
Når fysiske og sanselige aktiviteter skal kobles sammen med sprog kræver det igen
voksendeltagelse i aktiviteter. De voksne skal initiere og sætte rammerne for
aktiviteterne, samtidig med at de skal sikre, at sproget bliver brugt som et redskab i
1

aktiviteten. Mange fysiske aktiviteter kan gennemføres uden særlig sproglig kontakt,
men da sprogstimulering er i centrum, skal sproget indgå som sideordnet aktivitet også
her. Moon-car kan jo sagtens være en aktivitet inden for krop og bevægelse, og sproget
kommer til at indgå ved f.eks., at moon-caren indgår i en færdselsleg, hvor børnene
tager kørekort. På kørekortet skal stå navn og adresse osv. og så er det jo vigtigt, at
”trafikanterne” overholder reglerne. De overskuelige regler. Alt sammen noget, der
nødvendiggør sproglig kontakt, og hvor de voksne med stor sandsynlighed er med til at
udvide børnenes ordforråd.
Andre fysiske aktiviteter, der fordre sprog, kan være et utal af kendte regellege, ”Fisker,
fisker”, ”Alle mine kyllinger”, ”Svingfigur” osv. ligesom mange bevægelsessange,
sanglege, hulebyggeri i skoven også er en kombination af bevægelse og sprog.
4. ”Natur og naturfaglige fænomener” og ”Sprog”
Mange institutioner vægter udelivet højt og anvender de muligheder det umiddelbart
byder på. F.eks. at så og spire i foråret, følge en haletudses udvikling, hente kastanjer i
efteråret, lave mad på bål, hugge brænde til bålet, klatre i træer og i det hele taget bruge
naturen til fysisk aktivitet.
Et mål kunne være: ”At børnene udvikler respekt og forståelse for og oplever glæden
ved at være i naturen”.
”At børnene tilegner sig mange forskellige erfaring med naturen, naturfænomener og
miljø”. (”Leg og Lær”) 1
Den sproglige dimension kommer ind, når de voksne er sammen med børnene i
aktiviteterne, så børnene udvider deres ordforråd og begrebsapparatet i sammenhæng
med natur.
5. ”Personlige kompetencer”/ ”Sociale kompetencer” og ”Sprog”
Disse to indholdstemaer adskiller sig fra de andre på flere måder.
De har i rigtig mange år været omdrejningspunktet for mange institutioners pædagogik.
Man kan næsten sige, at de er grundpillerne i de pædagogiske debatter, fordi det
handler om overordnede værdier: mellemmenneskeligt samvær, individets ret og
selvudfoldelse, udvikling af positive fællesskaber og grundlæggende respekt for det
enkelte menneske.
Det er også områder, der arbejdes med i alle institutioner dagen igennem. I al
menneskeligt samvær oplever vi både personlig og social kompetence eller mangel på
samme, og i en daginstitution lærer børn noget om sig selv og for sig selv, men også om
hvordan man indgår i fællesskabet og om at respektere andre. Alle institutioner har lang
erfaring for dette arbejde, og når pædagoger skal sætte mål for de ”bløde” områder,
gælder det om at bruge den erfaring, og i høj grad om at sætte realistiske mål ud fra den
aktuelle børnegruppe.
Sproget i den sammenhæng er det sprog, institutionens personale anvender. Det er
”lugten i bageriet”. Det sprog de voksne anvender, når de taler med børnene i den
daglige dialog mellem barn og voksen og i konflikter mellem børn. Udfordringen er
her, at børnene bliver i stand til at udtrykke følelser og behov, at sige til og fra, at
udvise empati, glæde og vrede bl.a. vha. sproget.
1 ”Leg og Lær”, er udgivet af ministeriet for familie og forbruger 2004 og er sendt til alle
daginstitutioner.
2

Eksempel på parallelle målsæt:
Mål – to udviklingsområder - et forløb
Eksempel: Sprog og Kulturelle udtryksformer
Alderssvarende dansk
Sprog og sprogbrug
• At udtrykke sig hensigtsmæssigt mundtligt i den konkret situation.
• At anvende et tilstrækkeligt præcist ordforråd indenfor almene
emneområder i såvel konkret som abstrakt kontekst.
• Samlet aktivt og passivt ordforråd på 5000 – 7000 ord.
• At kunne forstå og fastholde indholdet under oplæsning.
•
Kommunikative færdigheder
• At forstå talt dansk om kendte og ukendte emner, som forekommer i
dagliglivet i og udenfor institutionen.
• At afkode og bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel .
• At kunne modtage og forstå en kollektiv besked.
• At kunne forhandle og argumentere verbalt med jævnaldrende.
Mål for alderstrin
• 3 åriges sproglige kompetence
• Barnet bruger ord fra hverdagen som f.eks. bold, mælk, skole, stol og
tale i 2 –3 ordsætninger
• Barnet bruger udsagnsord og stedord som jeg, mig, min, mit.
• Barnet kan følge en instruktion og rette sin opmærksomhed mod en
opgave
• Barnet viser interesse for billedbøger, sanglege, rim og remser.
•
• 4 åriges sproglige kompetence
• Barnet bruger ord for farver
• Barnet bruger spørgeord som hvad, hvem, hvor
• Barnet kan danne sætninger på indtil fire ord i den rigtige rækkefølge
• Barnet kan bruge de mest brugte rim, remser og sange
• Barnet kan holde fast ved en selvvalgt aktivitet.
• Barnet er begyndt at bruge overbegreber som dyr, mad, legetøj
•
• 5 åriges sproglige kompetence
• Barnet kan selv finde på rim
• Barnet kan sortere ting i kategorier
• Barnet kan bruge flertalsform af navneord og bruge udsagnsord i datid
og fornutid samt bøje tillægsord.
• Barnet kan bruge sætninger, som handler om noget, der er sket eller
skal ske.
• Barnet kan bruge sætninger med ”fordi”.
Kulturelle udtryksformer
• Børnene skal kende til klassiske og nye historier og
eventyr.
• Børnene skal lære at formidle historier vha. egne billeder
eller teater.
• Børnene skal lære gamle som nye sange. De skal min.
Kende 20 sange i løbet af deres børnehavetid.
Mål for sprog
Mål for……
Lene Maltzahn og Dorte Ragan – BUF 2004
3

Bilag 2
Sprog som udgangspunkt for pædagogiske læreplaner
Kulturelle
udtryksformer
Personlige
kompetencer
Krop og
bevægelse
Sprog
Naturen og
naturfænomener
Sociale
kompetencer

Pædagogiske læreplaner – værdier og mål
Mål for sprog
Mål for kulturelle
udtryksformer
Institutionens værdier
Institutionens værdier i henhold til
Kommunens børn og ungepolitik.
Værdier kan beskrives i
forhold til læring, dannelse, barn/ voksenrelation,
leg osv.
Mål for
personlige
kompetencer
Mål for krop og
bevægelse
Mål for natur og
naturfænomener
Mål for social
kompetence

Model for planlægning – to temaer – et forløb
Eksempel: Sprog og Kulturelle udtryksformer
Mål for sprogudvikling/sprogstimulering
De politisk besluttede mål
Mål for kulturelle udtryksformer
Institutionens egne mål
Evaluering af forløbet
Hvad gik godt? Hvorfor?
Hvad skal blive bedre? Hvordan?
Resultat? (bygger på tegnene)
Hvad fik vi i tilgift?
Er målene stadig relevante?
Tegn
Hvilke tegn vil vi se blandt børnene, for at vurdere,
om mål for sprogstimulering og mål for kulturelle
udtryksformer er indfriet?
Dokumentation
Børnenes fremstillinger af materialer.
Praksisfortællinger.
Billeder, tegninger med tekster.
Indsamlede materialer fra ture m.m.
Metode og organisering
Hvordan vil vi gennemføre aktiviteterne? I
små/ store grupper? Aldersopdelt/ delt på tværs
af alder? Ude eller inde? Hvornår på året/ dagen?
Hvad skal de voksne/ børnene bestemme
og hvornår? Osv.
Handlinger
Hvilke handlinger foretager de voksne med
børnene, når sprog og kulturelle
udtryksformer er i fokus?

Skabelon til ”Model for planlægning”
Planlægning af to
temaer i et
pædagogisk forløb

Mål - to temaer- et forløb
Eksempel: Sprog og Kulturelle udtryksformer
Alderssvarende dansk
Sprog og sprogbrug
• At udtrykke sig hensigtsmæssigt mundtligt i den konkret situation.
• At anvende et tilstrækkeligt præcist ordforråd indenfor almene emneområder i
såvel konkret som abstrakt kontekst.
• Samlet aktivt og passivt ordforråd på 5000 – 7000 ord.
• At kunne forstå og fastholde indholdet under oplæsning.
•
Kommunikative færdigheder
• At forstå talt dansk om kendte og ukendte emner, som forekommer i dagliglivet
i og udenfor institutionen.
• At afkode og bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel .
• At kunne modtage og forstå en kollektiv besked.
• At kunne forhandle og argumentere verbalt med jævnaldrende.
Mål for alderstrin
• 3 åriges sproglige kompetence
• Barnet bruger ord fra hverdagen som f.eks. bold, mælk, skole, stol og tale i 2 –3
ordsætninger
• Barnet bruger udsagnsord og stedord som jeg, mig, min, mit.
• Barnet kan følge en instruktion og rette sin opmærksomhed mod en opgave
• Barnet viser interesse for billedbøger, sanglege, rim og remser.
•
• 4 åriges sproglige kompetence
• Barnet bruger ord for farver
• Barnet bruger spørgeord som hvad, hvem, hvor
• Barnet kan danne sætninger på indtil fire ord i den rigtige rækkefølge
• Barnet kan bruge de mest brugte rim, remser og sange
• Barnet kan holde fast ved en selvvalgt aktivitet.
• Barnet er begyndt at bruge overbegreber som dyr, mad, legetøj
•
• 5 åriges sproglige kompetence
• Barnet kan selv finde på rim
• Barnet kan sortere ting i kategorier
• Barnet kan bruge flertalsform af navneord og bruge udsagnsord i datid og
fornutid samt bøje tillægsord.
• Barnet kan bruge sætninger, som handler om noget, der er sket eller skal ske.
• Barnet kan bruge sætninger med ”fordi”.
Kulturelle udtryksformer
• Børnene skal kende til klassiske og nye historier og
eventyr.
• Børnene skal lære at formidle historier vha. egne billeder
eller teater.
• Børnene skal lære gamle som nye sange. De skal min.
Kende 20 sange i løbet af deres børnehavetid.
Mål for sprog
Mål for……
Lene Maltzahn og Dorte Ragan – BUF 2004

Tegn – to temaer– et forløb
Eksempel: Sprog og Kulturelle udtryksformer
• At børnene har sproglige kompetence i overensstemmelse med målene
for alderstrinene. Dette vurderes i samarbejde med institutionens
talepædagog.
• At børnene har fået kendskab til nye og klassiske eventyr.
• At børnene er i stand til at fortælle eller på anden vis formidle
historierne.
• At børnene kender og kan synge nye som gamle sange.
Tegn
Lene Maltzahn og Dorte Ragan – BUF 2004

Metode – to temaer– et forløb
Eksempel: Sprog og Kulturelle udtryksformer
• Hver voksen vælger en historie eller et eventyr, som hun fortæller vha.
figurer for børnene. Historien gentages indtil børnene kender forløbet i
historien. Senere hører børnene den samme historie ud fra forskellige
bogudgaver.
• Vi laver billedserie af en historie, som hænger i fællesrummet.
• En af historierne opfører de ældste i børnegruppen som teater.
• Vi udvælger 10 sange, som børnene skal lære i løbet af året.
Metode
Lene Maltzahn og Dorte Ragan – BUF 2004

Handling – to temaer– et forløb
Eksempel: Sprog og Kulturelle udtryksformer
• Børnene kan høre min. to historier fortalt i huset hver dag .
• Børnene synger med de voksne på stuen hver dag.
• Børnene kan selv kigge i billedbøger med samme titel som de voksnes
historier.
• Børnene har mulighed for at få en voksen til at skrive deres historier ned.
• De store børn begynder at arbejde med teater ……(tid på året) og viser det
…………
• Børnene er med til at bestemme, hvilken historie, der skal hænge på
væggen pt. Historien hænger en måned af gangen.
Handling
Lene Maltzahn og Dorte Ragan – BUF 2004

Dokumentation – to temaer– et forløb
Eksempel: Sprog og Kulturelle udtryksformer
Vores dokumentation vil være
• Billeder af historien
• Opførelse af et teaterstykke
• Billeder af teaterstykke
• Børnenes egne historier
• Praksisfortællinger
Dokumentation
Lene Maltzahn og Dorte Ragan – BUF 2004

Evaluering – to temaer– et forløb
Eksempel: Sprog og Kulturelle udtryksformer
• Hvad gik godt? Hvorfor?
• Hvad skal blive bedre? Hvordan?
• Kan vi se, at børnene har lært, hvad vi forventede? (Tegn)
• Hvad fik vi i tilgift?
• Er målene stadig relevante?
Evaluering
Lene Maltzahn og Dorte Ragan – BUF 2004