Download blad nr. 1-2013 som pdf - Dansk Beton

Beton 

1 · Februar 2013 

Optimismen bobler i Aarhus 

Tilsyneladende er krisen forbi. Stor aktivitet og 

efterspørgsel efter byggeretter på havnen 

TEMA 

Betonprojekter 

Fornem beton til Grauballemanden 

Det ny Moesgaard Museum bliver også 

en betonmæssig oplevelse 

Så flot kan en trappe være 

Luksustrappe af beton og egetræ i privat villa

Specialcement til særlige 

anvendelser - nu mere GRØN 

÷ 30% CO 2 

emission 

Høj sulfatbestandighed 

Ekstra lavt 

alkaliindhold 

CEM I 42,5 N 

Lav varmeudvikling 

Grønnere LAVALKALI SULFATBESTANDIG cement 

Aalborg Portland A/S 

Rørdalsvej 44 

Postboks Nu kan 165 du sikre en mere miljøvenlig produktion af 

9100 beton Aalborgtil aggressive miljøer. LAVALKALI SULFAT 

Telefon BESTANDIG +45 98 16 77 cement 77 fra Aalborg Portland produceres 

Telefax og +45 leveres 98 10 nu 11 med 86 30 % lavere CO 2 

emission til gavn 

cement@aalborgportland.com 

og glæde for miljøet og for danske bygge og anlægswww.aalborgportland.com 

projekter. 

LAVALKALI SULFATBESTANDIG cement fra Aalborg 

Portland er af høj kvalitet. Den har et ekstra lavt 

alkaliindhold og en høj sulfatbestandighed. 

Den deklareres som en CEM I 42,5 N (HS/EA/≤2) 

• kystsikring 

• broer 

• tunneller 

• trafikanlæg 

• fundamenter 

Aalborg Portland A/S 

Aalborg Portland arbejder intensivt på 

at bibeholde stærke cementegenskaber 

og høj kvalitet kombineret med lavere 

CO 2 

emission... 

Telefon 9816 7777 

Telefax 9810 1186 

sales@aalborgportland.com 

www.aalborgportland.dk 

2

Beton 

TEMA 

Nr. 1 · Februar 2013 · 30. årgang 

Betons formål er at fremme optimal og bæredygtig brug af beton 

og betonprodukter både teknisk, æstetisk, økonomisk og 

miljømæssigt. Det sker ved at orientere om udviklingen indenfor 

betonteknologi og betonproduktion samt ved at udbrede 

kendskabet til betons anvendelsesmuligheder. 

Beton udkommer fire gange årligt i februar, maj, august og 

november i et distribueret oplag på 5.500. 

Udgiver 

Samvirket for udgivelse af bladet Beton 

DANSK 

BETONFORENING 


Om Grauballemanden 

og beton som 

statussymbol 

ISSN 1903-1025 

Redaktion 

Jan Broch Nielsen (ansvarshavende) 

redaktionen@danskbeton.dk 

Tlf. 57 80 78 69 

Abonnement og Dansk Byggeri 

administration Nørre Voldgade 106, Postboks 2125, 

1015 København K 

Anette Berrig, abg@danskbyggeri.dk 

Tlf. 72 16 01 91 

Annoncer 

Grafisk produktion 

Abonnementspris 

Media-People ApS 

Post box 64, DK-2830 Virum 

Ole Bolvig Hansen 

annoncer@danskbeton.dk, 

Tlf. 39 20 08 55, fax 39 20 08 65 

Prinfoparitas 

Indland, kr. 210,- excl. moms (4 numre) 

Udland, kr. 260,- (4 numre) 

Løssalg, kr. 65,00 excl. moms 

NORDISK MILJØMÆRKNING 

541 326 

4 18 24 

Optimismen bobler igen i Aarhus . . . . . . . . . . . . . 4 

Klar til støbning af 620 meter tunnel i København . . . . 8 

Danmarks første lavenergiuniversitet. . . . . . . . . . 10 

Fornem beton i nyt museum. . . . . . . . . . . . . . . 12 

Mange baneudbud i 2013 . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 

Så flot kan en betontrappe være . . . . . . . . . . . . . 18 

Højt til loftet med hvid beton . . . . . . . . . . . . . . . 20 

Vellykket workshop igen. . . . . . . . . . . . . . . . . 22 

Første betonelementer med miljøvaredeklaration . . . . 23 

Markedschefen brænder for beton . . . . . . . . . . . . 24 

Klar til produktion af ny type dækelement . . . . . . . . 26 

Vejdirektoratet savner værktøjer til at vurdere 

restbæreevnen af AKR-broer . . . . . . . . . . . . . . . 28 

Nyt fra Betonelement-Foreningen . . . . . . . . . . . . 30 

Nyt fra Teknologisk Institut . . . . . . . . . . . . . . . . 34 

Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark . . . . . . . . . . 36 

Nyt fra Dansk Betonforening . . . . . . . . . . . . . . . 40 

Selv om det er triste tider for store dele af den danske 

byggebranche, er der mange markante betonprojekter i 

gang rundt om i Danmark. Nogle af dem ser vi nærmere 

på i dette nummer af Beton; ikke for at underkende 

betydningen af krisen, men for at pege på, at beton er 

et bygge- og anlægsmateriale, der altid er brug for. 

Blandt andet opføres en af Europas mest imponerende 

museumsbygninger i Skåde Bakker, lidt syd for Aarhus. 

Det ny Moesgaard Museum bliver en værdig ramme om 

Grauballemanden, der er det bedst bevarede moselig i 

verden – og dermed et arkæologisk fund i international 

superklasse. Noget, vi i øvrigt har det med at glemme i 

den danske dagligdag. 

I det ny museum får betonen lov til at fremstå som 

beton, og bladet Betons smugkik på resultatet lover 

godt. Det er slet ikke tosset for beton som materiale at 

fremtræde så markant både ude og inde i et museum, 

der bliver en af Danmarks største turistattraktioner. 

I det hele taget kan man iagttage, at bygninger til 

kulturelle formål er gode til at udnytte betons både 

funktionelle og æstetiske egenskaber. Det gælder fx 

kunstmuseet Ordrupgaard, flodheste- og elefantanlæggene 

i ZOO København, Den Arktiske Ring, Den Blå 

Planet og DR’s Koncerthuset. 

For nogle lyder det måske som et paradoks, men de 

facto er det ofte sådan, at jo mere prestige, et byggeprojekt 

er omgivet af, desto større rolle spiller beton for 

bygningens æstetiske udtryk. 

Trukket lidt skarpt op er situationen, at prestigefyldte, 

eksklusive og dyre byggerier ofte fremhæver betonen 

og dens udseende, hvorimod mere dagligdags byggeprojekter 

har det med at gemme betonen væk bag 

beklædninger og paneler. 

Beton som statussymbol må være en overvejelse værd, 

når beton skal profileres! 

Forside 

Ørestad Plejecenter har 118 præfabrikerede altaner, der er 

fremstillet af højstyrkebeton hos Hi-Con A/S. 

Beton 1 • februar 2013 

www.danskbeton.dk 3 

jbn

Optimismen bobler igen i Aarhus 

En stor del af havnearealerne er ved at være solgt. Samtidig sker der meget andre steder i byen 

TEMA 

I Aarhus præger byggepladsernes 

kraner store dele af bybilledet, og 

det er ved at være fortid med udskudte 

og forsinkede projekter på de 

gamle havnearealer, hvor adskillige 

byggerier er i gang og flere kommer 


til i det kommende år. 

Udviklingen er styrket af, at boligprojekterne 

har forholdsvis nemt 

ved at finde beboere, oplyser byggeteknisk rådgiver 

Lasse Nielsen fra Arealudvikling Aarhus, som står for 

udvikling og salg af byudviklingsområder som De Bynære 

Havnearealer. 

»Vi har ingen problemer med at sælge byggeretter 

for tiden. På havnen er Pier 4 snart udsolgt. De sidste 

byggeretter kommer i udbud i 2013-14. Derefter skal vi 

i gang med Pier 3, hvilket dog må afvente, at Molslinjen 

flytter til et nyt færgeleje«, siger Lasse Nielsen. 

Størst interesse for boligprojekter 

Han tilføjer, at det især er boligprojekter, der er interesse 

for. Det går lidt sløjere med erhvervsprojekter, fordi 

der i forvejen er mange ledige erhvervskvadratmeter på 

markedet. 

»Opførelsen af SHiP med 20.000 erhvervskvadratmeter 

påbegyndes dog nu«, oplyser Lasse Nielsen, som 

også regner med, at Pakhus 2013 kan komme i gang i 

2013. 

Pakhus 2013 består i alt af ca. 35.000 kvadratmeter 

erhvervsbyggeri. Blandt de første lejere bliver bl.a. Aarhus-afdelingen 

af ingeniørfirmaet Moe & Brødsgaard, 

Nybolig Erhverv Aarhus og AART architects. 

På boligområdet begynder Brabrand Boligforening 

primo 2013 at opføre Havnehusene med 83 familie- og 

seniorlejligheder og 155 ungdomsboliger. Hertil kommer 

Havneholmen med 400 boliger, der opføres af PenSam 

Liv og Topdanmark Ejendom A/S – i alt 38.000 kvadratmeter 

til planlagt indflytning i 2015. 

Godt i gang på havnen er desuden Multimediehuset 

med Aarhus Kommune som bygherre samt Navitas og 

Bestseller-projekterne. 

Letbane og hospital 

Men også andre steder end på havnen sker der noget. 

Blandt andet den nye letbane og DNU – Det nye 

Universitetssygehus, hvor det første udbud på 13.440 

kvadratmeter laboratoriebygning blev vundet af Jørgen 

Friis Poulsen A/S og teknikentreprenør Kirkebjerg A/S. 

DNU er desuden nu ved at forberede prækvalifikation 

til et udbud af 35.000 kvadratmeter behandlings- og 

sengebygninger samt udbud af 38.000 kvadratmeter 

nybyggeri. 

Andre større Aarhus-projekter er udviklingen af Lisbjerg 

nord for Aarhus til en bydel med 20.000 indbyggere, 

udviklingen af godsbanearealerne, en kommende 

flytning af rutebilstationen samt omdannelse og udvikling 

af Gellerupparken. 

jbn 

4

De sidste byggeretter 

på Pier 4 forventes 

solgt senest i 2014. I 

forgrunden Isbjerget og 

Lighthouse*, som nu 

får Pakhus 2013 som 

nabo. Når Molslinien 

er flyttet til et nyt 

færgeleje begynder 

udbuddet af Pier 3 

midt i billedet. Foto: 

Arealudvikling Aarhus. 

Navitas Park 

og Bestsellers 

hovedkontor vil 

senere blive helt 

omsluttet af kanaler. 

Foto: Arealudvikling 

Aarhus. 

Fire 

donationer 

til ny 

havnebydel 

Navitas Park 

I december 2012 var der rejsegilde på Navitas 

Park, som Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet, 

Aarhus Maskinmesterskole og INCUBA Science 

Park opfører på sin egen lille ø i havnen i Aarhus. 

Det otte etager høje, stjerneformede byggeri skal 

stå færdigt i 2014 og huse flere end 2.300 studerende, 

undervisere, forskere og iværksættere. 

Bygningen er i alt på 38.000 kvadratmeter i 

energiklasse 1 og med masser af beton: 1.900 

betonpæle til fundering, 30.000 kubikmeter insitu 

beton, 5.500 kvadratmeter elementvægge, 

52.000 kvadratmeter dækelementer, 580 betonsøjler 

og 670 betonbjælker. Under Navitas 

findes to parkeringskældre på tilsammen 24.500 

kvadratmeter. 

Navitas Park er tegnet af Kjaer & Richter 

samt Christensen & Co. 

Illustration: Navitas-park.dk. 

Navitas Park viser de 

mange muligheder 

med beton. Foto: 

Spæncom. 

74 millioner kroner fra Salling 

Fondene skal nu være 

med til at løfte De Bynære 

Havnearealer i Aarhus yderligere. 

Pengene skal bruges 

til: 

• Et havnebad til 40 mio. kroner. 

Færdig i 2017. 

• En skulptur af høj international 

standard på den kommende 

havneplads. Pris: 20 

mio. kroner. Forhåbentlig 

på plads, når Aarhus i 2017 

skal være Europæisk kulturhovedstad. 

• En kvalitetslegeplads på 

den sydvendte havneplads, 

Urban Media Space, til 7 

mio. kroner. 

• Et udkigstårn til syv millioner 

kroner. Tårnet skal gøre 

Aarhus til en internationalt 

kendt arkitekturby. 


Fortsættes side 6 

5

Fortsat fra side 5 

Sluse og 

multimediehus 

Opførelsen af et stort pumpe- og sluseanlæg ved 

mundingen af Aarhus Å er netop gået i gang. 

Anlægget skal beskytte midtbyen mod oversvømmelser 

ved forhøjet vandstand, hvor sluseportene 

lukkes og forhindrer vandet fra bugten i at løbe ind i 

åen. Samtidigt sørger pumper for, at åens vand bliver 

pumpet ud, så åen ikke løber over sine bredder. Pumpestationen 

har en kapacitet på ikke mindre end 18 

kubikmeter vand pr. sekund. 

Det store sluseanlæg er en del af byggeprojektet 

Urban MediaSpace Aarhus, som desuden omfatter 

multimediehuset Dokk1, et automatisk parkeringsanlæg 

med 1.000 pladser, nye havnepladser og frilægning 

af den sidste del af Aarhus Å. 

Aarhus Kommune er bygherre og schmidt hammer 

lassen architects er totalrådgiver. NCC A/S og Per 

Aarsleff A/S er entreprenører. 

Så meget sker der 

på De Bynære 

Havnearealer 

Dokk1 bliver Aarhus’ nye hovedbibliotek. 

Bygningen skal også huse Borgerservice, multisal, 

børneteatersal, café og arealer til udleje. Urban 

Mediaspace Aarhus er med et budget på cirka 

1,9 milliarder kroner det hidtil største bygge- og 

anlægsprojekt i Aarhus Kommune. 

Illustration: Urban Mediaspace.dk. 

Bestseller 

På Pier 2 i Aarhus havn opfører tøjvirksomheden 

Bestseller A/S en 22.000 kvadratmeter stor kontorbygning 

i flere planer. Udover kontorfaciliteter 

får byggeriet et auditorium og et udstillingsareal, 

der skal anvendes i forbindelse med virksomhedens 

efteruddannelses- og markedsføringsaktiviteter. 

Bygningen får vand på alle fire sider og en 

24.000 kvadratmeter stor kælder i tre plan. Den 

er tegnet af Arkitektfirmaet C.F. Møller og opføres 

af Züblin, MT Højgaard og Pihl. 

Projekt Aktiviteter i februar 2013 

Multimediehuset 

Dokk1/ 

Urban Media 

Space 

Navitas 

Bestseller 

Lighthouse* 

Bygning L 

Isbjerget 

Kvartersplads 

på Ø2 

0-energihuset 

2 

Jette Tikjøbs 

Plads 

Etablering af 

Ø3 

Kilde: Arealudvikling Aarhus. 

Ramning af spuns – pumpebygværk 

Betonarbejder - kælder 

Elementmontage 

Vejomlægning 

Installationer 

Indvendig aptering 

Tagdækning 

Ovenlys 

Stikledninger 

Jord- og kloakarbejde 

Betonarbejde 

Montage af betonelementer og stål 


Porebetonvægge 


Facadearbejder 

Udvendige montagearbejder 


Indvendig komplettering 


Udvendig aptering 

Mangeludbedring 


Konstruktiv overbeton 


Slutmontering 

Aflevering 

Montage af betonelementer 

Ramning af spuns 

Udlægning af stræk 

Gensidig forankring 

Montage af jordankre 

6

Fabriksbeton Færdige betonelementer Betonvarer 

Dyckerhoff PZ Dreifach DK 

CEM I 52,5 N 

DS/INF 135-1 

Dyckerhoff har specielt for Danmark 

udviklet denne særlige cement. 

– Stor ensartethed 

Ved hjælp af moderne produktionsteknik 

– Universelt anvendelig 

Ved hjælp af et bevidst valg af udgangsmaterialer 

– Økonomiske betonrecepter 

På grund af et aktivt samvirke mellem 

cement og tilsætningsmidler 

Dyckerhoff 

NANODUR – for UHPC 

Ultra High Performance 

Concrete – without 

Silica fume 

Dyckerhoff AG 

Distribution Danmark, Postboks 2247, 65012 Wiesbaden, Tyskland 

telefon +49 5481 31-327, fax +49 5481 31-590, dk@dyckerhoff.com 


7

Klar til støbning af 

620 meter tunnel i København 

100.000 kubikmeter beton realiserer den tunnel, der udgør lidt under halvdelen 

af den kommende Nordhavnsvej 

Visualisering af indkørslen til tunnelen set fra den østlige ende. 

TEMA 

Om mindre end to år skal Østerbro 

i det nordlige København slippe for 

en stor del af de biler, der i dag skaber 

trængsel på gader og veje. Cirka 

15.000 biler dagligt skal i stedet tage 

den nye Nordhavnsvej, som kommer 

Betonprojekter til at forbinde Helsingørmotorvejen 

med Strandvænget. 

På lidt længere sigt vil Nordhavnsvej 

også skabe en direkte forbindelse til den kommende 

bydel Nordhavn og den netop principvedtagne 12 kilometer 

lange Havnetunnel fra Nordhavn til Amager, som 

politikerne ønsker færdig om bare syv år. 

Nordhavnsvej skal efter planen tages i brug den 1. 

november 2015. Vejen bliver 1,65 kilometer lang med 

to vejbaner i hver retning. 

For betonfolket er det mest interessante, at 620 

meter af vejen ligger i en tunnel, som krydser to jernbaner 

- og derfor er en anlægsopgave lidt ud over det 

sædvanlige. 

Tunnelstøbning til marts 

Status for tunnelarbejderne er i december 2012, at 

byggegruben er næsten færdig, så betonstøbningen 

for alvor kan begynde til marts. I alt skal der bruges 

cirka 100.000 kubikmeter beton til projektet. De første 

støbninger er dog allerede gennemført i form af høje 

rampevægge ved den østlige indkørsel til tunnelen, der 

bliver dobbeltsporet i begge retninger. 

»Selve tunnelen er en traditionel cut-and-cover insitu 

støbt betontunnel. De største udfordringer var udgravningerne 

under de to jernbaner, hvor vi arbejdede i 

døgndrift for at minimere lukningen af sporene«, fortæller 

projektchef Jesper Boilesen fra Nordhavnsvej Konsortiet 

I/S, der består af E. Pihl & Søn og Züblin. 

De to jernbanekrydsninger blev gennemført en ad 

gangen, så enten Kystbanen eller S-toget var i drift hele 

tiden. 

Opgaven var for hver bane at fjerne skinnerne, bore 

og støbe sekantpæle, udgrave byggegruben delvist og 

8

montere to midlertidige jernbanebroer af stål. Herefter 

kan tunnelen støbes under de fire midlertidige broer, 

som først bliver erstattet med permanente skinner, når 

tunellen er færdig og jorddækket. 

»Ikke mindst den første gang var det rimeligt spændende, 

for det er en meget kompleks opgave, som 

der i kontrakten i alt kun var 9 uger til. Byggegruben 

krydser banen skråt, så det var en udfordring at forberede 

200 meter byggegrube på den tid«, siger Jesper 

Boilesen. 

Sekantpæle stabiliserer byggegruben 

For at sikre stabiliteten er byggegrubens vægge sikret 

af 1.200 sekantpæle og jordankre. På det dybeste sted 

ligger tunnelens bund hele 20 meter under terræn. 

»Vi har valgt den samme løsning med sekantpæle 

som ved de underjordiske og automatiske parkeringshuse, 

som Pihl har etableret tre steder i København. Også 

på Nordhavnsvej bliver der tale om høje vægstøbninger 

på op til 13 meter. Blot støber vi væggene på traditionel 

vis med dobbeltforskalling, hvor vi ved parkeringshusene 

støbte ensidigt mod sekantpælene«, forklarer Jesper 

Boilesen. 

Ved Strandvænget støbes tunnelen ekstra bred for 

senere at give plads til en ud- og indfletning til Havnetunnelen. 

Den ekstra bredde vil dog indtil videre være 

skjult bag midlertidige betonvægge. 

En anden udfordring, der går igen fra parkeringshusene, 

er at byggegruben ligger meget tæt på eksisterende 

bygninger. Så tæt, at det i et enkelt tilfælde 

har været nødvendigt at afspærre fortovet langs facaden. 

Hovedparten af tunnelen opføres dog på arealer, 

der tilhører Svanemøllen Kaserne. Men også her voldte 

bygningerne udfordringer. Faktisk har det været nødvendigt 

at fjerne 10 bygninger og bygværker, hvoraf fire 

er bevaringsværdige huse, som derfor skal genopføres 

efter tunnelbyggeriet. 

Nordhavnsvejen er en del af aftalen mellem Københavns 

Kommune og staten om Metrocityring og udbygning 

af Nordhavn. Der er afsat ca. 2 mia. kr. til vejen. 

Heraf bidrager staten med 700 mio. kr. 

jbn 

Nordhavnsvej Konsortiet har støbt de høje rampevægge ved 

den østlige indkørsel til tunnelen. 

I alt 1.200 sekantpæle sikrer byggegruben. 

Nordhavnsvej skal forbinde Helsingørmotorvejen med 

Strandvænget og – på lidt længere sigt – den nye bydel 

Nordhavn. 

Wiking® polypropylen-fibre til betonindustrien 

Wiking® polypropylen-fibre er et alternativ 

til revnekontrollerende stålfibre, uden 

risiko for korrodering. 

Fibrene øger slagstyrken, bøjestyrken og 

strækevnen i betonen og fungerer som brandhæmmer 

i tunnelbyggeri. 

Danish Fibres har mere end 40 års erfaring 

med polypropylen-fibre. Vi er særdeles fleksible 

og kan tilpasse produktionen hurtigt efter 

kundernes behov og krav - både hvad angår 

leveringssikkerhed og logistik m.m. 

Danish Fibres A/S producerer til 

følgende områder: 

l Betonelementer 

(mikro- og makrofibre) 

l Spartelmasse og fugefylder 

l Betongulve 

l Tunneler 

l Betonrenovering 

l Mørtel 

l Fliseklæber 

l Grundpuds 

Wiking 18 µm 

og 4050 er 

CE-certificerede. 

Kontakt salgschef 

Bo Gyldenberg 

på 88 38 98 90 eller 

bgy@danishfibres.dk 

Danish Fibres A/S · Snedkervej 1 · 6800 Varde 

Tlf. 88 38 98 90 · www.danishfibres.dk 


9

Danmarks første 

lavenergiuniversitet 

Naturlig ventilation, stor termisk masse, 

solceller, grundvandskøling og 

bobledæk i Kolding Campus 

TEMA 

Lavt energiforbrug og bæredygtighed 

er centralt for Syddansk Universitets 

nye bygning, Kolding Campus, 

der bliver Danmarks første universitet 

i Lavenergiklasse 1. 

Henning Larsen Architects har 

Betonprojekter tegnet den markante bygning, hvor 

et indre, trekantet atrium sikrer god 

udnyttelse af dagslyset på alle seks 

etager. Samtidig giver konstruktionen mulighed for naturlig 

ventilation gennem bygningen, der har solceller 

på taget, grundvandskøling og et varmepumpesystem 

til opvarmning. Tunge betonkonstruktioner er med til at 

holde energiomkostningerne nede. 

Forberedt for dokumentation 

De forskellige energiløsningers effekt kan dokumenteres, 

fordi bygningen er ’forsøgshus’ i et nu afsluttet 

EUPD-projekt om multifunktionelle betonkonstruktioner. 

Parterne i projektet er Betoncentret på Teknologisk Institut, 

Universitets- og Bygningsstyrelsen, Henning Larsen 

Architects, Aalborg Universitet og byggeriets rådgivende 

ingeniør, Orbicon. 

Således er byggeriet blandt andet er forberedt til dokumentation 

af forskellige ventilationsstrategier, grundvandskøling 

og effekten af betonens termiske masse til 

døgnudjævning af temperaturen. Der er blandt andet 

udført testområder med riller, der øger betonens overfladeareal, 

hvilket forventes at øge effekten af den termiske 

masse med cirka 15 procent. 

Facaden får en permanent integreret solafskærmning med 

flader, der skærmer for solens varmestråling om sommeren. 

Illustration: Henning Larsen Architects. 

»Byggeprojektet blev desværre forsinket i forhold til 

EUPD-projektet. Vi undersøger derfor nu muligheden for 

at gennemføre denne dokumentation i et nyt projekt, 

som følger op på byggeriet og teknologierne heri. I et 

fortsættende projekt vil vi også kunne se på, hvordan 

folk bruger bygningen, og analysere det reelle energiforbrug 

med henblik på løbende optimering«, oplyser 

Casper Rosengaard Villumsen fra Betoncentret. 

Bobledæk 

Campus Kolding er opført med bobledæk, hvor der mellem 

dækkets top- og bundplade indstøbes fodboldstore 

kugler af genbrugsplast placeret mellem to net, så dækkene 

både er armerede på langs og tværs. Løsningen 

reducerer vægten og betonforbruget, og samtidig kan 

dækkene spænde længere mellem søjlerne. Bobledækkende 

støbes in-situ af EMR Murer & Entreprenør A/S, 

som vandt råhusentreprisen. 

Efter planen skal cirka 2.400 studerende tage den 

første etape på 13.600 kvadratmeter i brug i 2014. Universitets- 

og Bygningsstyrelsen har afsat tre millioner 

kroner til kunstnerisk udsmykning, som udføres af den 

tyske kunstner Tobias Rehberger. 

jbn 

Campus Kolding er opført med bobledæk, hvor der i in-situ 

dækkene er indstøbt fodboldstore kugler af genbrugsplast. 

Foto: Orbicon. 

Efter planen skal cirka 2.400 studerende tage den første 

etape på 13.600 kvadratmeter i brug i 2014. 

10

Returned Concrete with Zero Impact 

VERDENSNYHED! 

Innovativ løsning for bæredygktig 

genanvendelse af returbeton. 

Systemet omdanner kemisk 1 m 3 beton 

til 2200 kg tørt tilslag af høj kvalitet. 

MILJØ 

LeveDyGtIG 

ACCeptAbeLt 

SAMFUND 

LIGevÆrDIG 

ØKONOMI 

BÆREDYGTIG 

Beton 4 • NOVEMBER 2012 

11

Fornem beton i nyt museum 

Det nye Moesgård Museum bliver et kulturhistorisk 

museum i international klasse 

– og placeret i en bygning, der bliver en rejse værd 

TEMA 

Midt på gulvet i et stort, åbent rum 

i råhuset står en gul plint. Der skal 

han til sin tid stå, Grauballemanden, 

som døde cirka år 290 år f.Kr. og 

formentlig er verdens bedst bevarede 

moselig. 

Byggepladsen befinder sig på en 


bakketop i Skåde bakker, tæt på Aarhus. 

Lige ved siden af det ’gamle’ 

Moesgård Museum, hvor Grauballemanden 

hidtil har været udstillet. I 2014 åbner det nye 

Moesgård Museum, som allerede nu er en imponerende 

betonbygning, der delvist er bygget ind i bakken. En 

’moderne elverhøj’ er det blevet kaldt. 

»Vi er nu så godt som færdig med betonarbejderne. 

Der mangler kun en rampe, der skal forbinde bygningen 

med naturarealerne«, fortæller projektchef Per Eldrup 

fra MT Højgaard, der vandt råhusapteringsentreprisen 

til 200 mio. kroner. Installationsentreprisen blev vundet 

af Lindpro. 

Både in-situ og elementer 

Den imponerende museumsbygning får masser af synlig 

beton både ude og inde. Henning Larsen Architects 

har valgt en beton med hvid cement, synlige konushuller 

og en glat overflade til de mange vægge, der 

støbes in-situ. 

I alt bliver der anvendt 9.500 kubikmeter fabriksbeton, 

leveret af DK Beton, og 1.200 ton armering. 

Hertil kommer betonelementer til søjler, facader, 

dæk, tag og trapper. Elementerne leveres af Spæncom, 

Boligbeton, Fårup Betonindustri og Dalton. 

Per Eldrup nævner de 30 ton tunge og 12 meter 

12

Henning Larsen Architects’ 

visualisering af museet og det 

grønne tag. 

Det kommende museum 

i decembers sparsomme 

aftensol. 

Præcis her skal Grauballemanden stå. 


Fortsættes side 14 

13


Rå beton præger museets indre. 

lange sternelementer som noget ganske særligt og lidt 

af en udfordring at montere. 

»Det er tunge elementer at håndtere, og selv om de 

hviler på solide stålbjælker, skete der alligevel en tydelig 

udbøjning, som førte til revner i dækket. Ifølge rådgiveren 

var det dog helt forventeligt og uden betydning«, fortæller 

Per Eldrup, som tilføjer, at elementernes store størrelse 

skyldes arkitektens ønske om så få fuger som muligt. 

En anden udfordring har været den skrå tagflade, 

hvor tolerancekravene var store. 

Grønt tag med udsigt 

Museet får et udstillingsareal på cirka 16.000 kvadratmeter 

fordelt på tre etager. Hertil kommer 12.000 kvadratmeter 

grønt tag, hvor det højeste punkt er 21 meter 

over terræn. Fra taget får publikum en fantastisk udsigt 

over naturen og Aarhus Bugt, når museet efter planen 

åbner i 2014. 

Det ny museum bygges i energiklasse 1 og bliver 

dermed et meget energivenligt museum. Bygningen er 

bl.a. orienteret optimalt i forhold til verdenshjørnerne 

for at mest muligt ud af dagslyset 

Den samlede pris for opførelsen af den nye bygning 

er på 345 millioner kr.. Projektet har fået støtte fra: Velux 

Fonden, Villum Fonden, OAK Foundation Denmark, 

Augustinus Fonden, Aarhus Universitet, Aarhus Kommune 

og Kulturministeriet. 

jbn 

Sternelementerne vejer 30 

ton og er 12 meter lange 

af hensyn til arkitektens 

ønske om at minimere 

antallet af fuger. 

14

BASF produkter specielt til brug ved lave temperaturer 

Sikre løsninger 

til byggeriet - også 

ved lave temperaturer 

Lave temperaturer, kolde nætter 

og vintre der pludseligt sætter 

ind, kan sætte en stopper for 

mange byggeprojekter. Ofte 

afbrydes arbejdet på byggepladsen 

og kan ikke genoptages 

eller færdigøres før langt senere, 

hvilket medfører alvorlige forsinkelser 

i tidsplanen. 

Ekstreme vilkår kræver specielle 

produkter, der uanset de vanskelige 

og kolde betingelser skal 

levere en perfekt og forudsigelig 

teknisk funktionalitet. 

BASF tilbyder en række egnede 

produkter, der er blevet udviklet 

specielt til disse krævende 

forhold. 

Læs mere om på basf-cc.dk 

eller ring til produktchef 

Jørgen Krogh på 40 56 62 02. 


15

Mange baneudbud i 2013 

Arbejdet med den nye jernbane mellem København og Ringsted tager nu for alvor fart 

TEMA 

2013 bliver et forrygende udbudsår, 

hvor Banedanmark søger entreprenører 

til masser af betonarbejde 

i form af broer og tunneler til den 

kommende jernbane mellem København 

og Ringsted. 

Betonprojekter »Jeg kan bekræfte, at 2013 bliver 

et travlt år, hvor vi får meget at se 

til med udbud og prækvalifikationer. 

Alt går dog efter planen hidtil«, siger kontraktchef Niels 

Sørensen fra Banedanmark. 

Hele ni såkaldte udbudspakker bliver det til i årets 

løb. Pakkerne samler anlægsopgaver på delstrækninger 

af banen, så det fx ikke er den enkelte bro, der 

udbydes. 

I alt omfatter anlægget af jernbanen 15 udbud. De 

første to blev afgjort i 2012. 

I august 2012 skrev MT Højgaard og COWI således 

kontrakt på at designe og bygge i alt seks broer i Vallensbæk 

og Brøndby; fire store vejbroer og to mindre 

jernbanebroer. Og lige før jul stod det klart, at Aarsleff 

vandt opgaven med at designe og bygge 12 jernbanebroer 

mellem Ishøj og Greve. Opgaven omfatter også 

midlertidige veje og faunapassager. 

I november 2012 prækvalificerede Banedanmark fem 

konstellationer til at byde på den tredje pakke, som er 

den første af de ni udbud i 2013. Pakken omfatter en 

ny vejbro på Brøndbyøstervej, en jernbanetunnel under 

motorvejen, en gennemskæring af Vestvolden samt to 

vejoverførsler. 

16

Største 

baneprojekt i 

mange år 

Den kommende jernbane mellem Ringsted 

og København via Køge er et stort projekt 

for Banedanmark. Anlægsopgaverne omfatter 

blandt andet: 

• Cirka 60 km dobbeltsporet, elektrificeret 

bane 

• Perroner på Ny Ellebjerg Station til regional- 

og fjerntog 

• En ny station (Køge Nord) med forbindelse 

til en ny station på S-banen 

• Tilslutning ved Køge Nord til Lille Syd banen 

til/fra Køge og Næstved 

• Et ekstra spor ved Køge Station 

• Sporombygning på Ringsted Station. 

Banedanmark forventer, at der skal anvendes 

128.000 kubikmeter beton til 5 tunneler, 4 

specialbroer, 45 vej-og banebroer samt 36 

stibroer, passager og vandløb. 

Det samlede budget er på 10,4 milliarder 

kroner. Banen skal tages i brug i 2018. 

DRIZORO ® 

Specialister i vandtætning 

af murværk og betonoverflader 

Vores løsninger: 

 

 

 

 

 

Forhindrer vandskader 

og beskytter mod forurening 

Er specialudviklede til hårdt klima 

Er lette at anvende og 

100% vedligeholdelsesfrie 

Lader betonen ånde og 

modvirker fugtproblemer 

Betyder fremtidssikring 

af dit byggeri 

Nu også i Danmark 

Drizoro har mere end 30 års international erfaring 

inden for renovering, beskyttelse og vandtætning 

af murværk og betonoverflader. Drizoros kvalitetsprodukter 

anvendes i dag på alle typer overflader 

verden over og yder maksimal beskyttelse imod 

forurening, smog og barske klimaer. 

For ydereligere oplysninger ring til Nordcoll A/S, 

Drizoro distributør i Danmark – tlf. 4915 0660 

Læs mere på www.drizoro.dk 

De fem prækvalificerede til det tredje udbud er: 

• C G Jensen A/S & Barslund A/S i konsortium og med 

ingeniørfirmaerne EKJ A/S og Broconsult A/S som 

rådgivere 

• MT Højgaard A/S & Arkil A/S joint venture med ingeniørfirmaet 

Atkins A/S som rådgiver 

• Züblin A/S med teknisk og finansiel opbakning af Ed 

Züblin AG i Strabag koncernen 

• Aarsleff Bane & Anlæg I/S ved Aarsleff Rail A/S og Per 

Aarsleff A/S og med Rambøll A/S som rådgiver 

• NCC Construction A/S med COWI A/S som rådgiver. 

De første bud afleveres 15. februar 2013, hvorefter 

Banedanmark indleder forhandlinger med de bydende. 

jbn 


17

Så flot kan en betontrappe være 

Måske lyder det ikke så sexet med en betontrappe – 

men så har man næppe set den trappe, som Tegnestuen 

Svalebæk har designet til en villa fra 1936, i øvrigt tegnet 

af Wilhelm Lauritsen. 

Projektet er en del af en gennemgribende renovering 

af villaen. Trappen erstatter en gammel snæver køkkentrappe 

og skaber en bedre forbindelse mellem stueplan 

og underetagen. En konkylieform med det gyldne snit 

som ydre geometri blev valgt, så trappen med arkitektens 

ord ’udspringer i stueplanet, mellemlander i vinterhaven 

og graver/skærer sig ned til underetagen’. 

Til udførelsen blev der fremstillet støbeforme på 

stedet. Formene er lavet uden clamps, så betonoverfladerne 

fremstår uden huller. Forskallingsarbejdet er 

fornemt og kompliceret træarbejde med kileskæringer 

og opslidsninger – blandt anden for at kunne skabe 

dobbeltkrumme forløb. Betonen er med grå cement og 

mørkt tilslag. 

Betontrappen har en ’løber’ af egetræ, som er trukket 

tilbage fra vangerne, så man kan se den slebne beton. 

Håndlisterne er massivt egetræ tilpasset vangerne. 

Betongulvet ved foden af trappen er samme beton, der 

er slebet og poleret. 

jbn 

18

SÅ ER DET NU! 

TILMELD DIG BÆREDYGTIG BETON KONFERENCEN 2013. 

NETVÆRK MED DINE KOLLEGAER 

I BRANCHEN OG MØD DEN INSPIRERENDE, 

SPANSKE STJERNEARKITEKT, ANTÓN GARCIA-ABRIL. 

HØR EN RÆKKE SPÆNDENDE BUD PÅ, HVORDAN FREMTIDEN FORMER SIG FOR BÆREDYGTIGT BYGGERI, OG HVORDAN 

BETON SPILLER EN CENTRAL ROLLE I ET MODERNE, VISIONÆRT OG BÆREDYGTIGT SAMFUND. 

DAGENS PROGRAM BYDER PÅ: 

– BETON I FREMTIDENS BYGGERI VED KASPER GULDAGER JØRGENSEN, 3XN 

– LAD OS GØRE FREMTIDENS BY BÆREDYGTIG VED MALENE FREUDENDAL-PEDERSEN, ROSKILDE UNIVERSITET 

– CARLSBERG BYEN – FRA VISION TIL VIRKELIGHED VED LARS HOLTEN, CARLSBERG BYEN 

– STONES AND BEAMS VED ANTON GARCIA-ABRIL, ENSAMBLE STUDIO 

KONFERENCIER: METTE VIBE UTZON 

Dansk Beton er en brancheforening i Dansk Byggeri for producenter af beton og betonprodukter. 

PÅ DAGEN BLIVER DER OGSÅ UDDELT FIRE PRISER: BETONPRISEN, BETONELEMENT-PRISEN, IN-SITU PRISEN OG IKKE 

MINDST BÆREDYGTIG BETON PRISEN, DER I ÅR ER EN PUBLIKUMSPRIS. 

LÆS MERE OM PROGRAMMET OG TILMELD DIG PÅ DANSKBETON.DK 

DE NOMINEREDE TIL BÆREDYGTIG BETON PRISEN 2013: 

HUSK, AT DU STADIG KAN STEMME OG VINDE ET REJSEGAVEKORT TIL EN VÆRDI AF KR. 15.000,-. 

# 

1 

IKKE BARE 

REN FACADE 

# 

2 

FRA BYGKORN 

TIL GULDKORN 

# 

3 

FRA VÅDE TÆER 

TIL TØRRE TRICKS 

# 

4 

12 ETAGER TIL 

ET RENT 12-TAL 

KOMPANS HOVEDSÆDE 

I ODENSE 

SILOETTEN I LØGTEN 

RABALDER PARKEN 

I ROSKILDE 

UNGDOMSBOLIGER 

PÅ AARHUS HAVN 

BÆREDYGTIG BETON KONFERENCEN 2013. 

TIRSDAG DEN 19. MARTS PÅ HOTEL CROWNE PLAZA I KØBENHAVN. 

Danskbeton_Annonce_180x260.indd 1 


19 

1/9/13 2:47 PM

20 

FREMRAGENDE 

ARKITEKTUR

Højt til 

loftet med 

hvid beton 

Der er lyst og højt til loftet i konferencecentret 

Søhuset, som stod færdig i 

forskerparken Scion DTU i Hørsholm i 

2005. De 4.000 kvadratmeter er opført 

i en kombination af in-situ støbt beton 

og betonelementer. Alt i hvid beton og 

med et arkitektonisk bestemt mønster 

af clampshuller – også i elementerne. 

Bygningen skaber gode rammer om 

et kombineret auditorium og sportshal, 

kontorer, sauna, fitness, massage 

og restaurant. Arne Jacobsen tegnede 

allerede i 1967 de indledende skitser, 

som blev udgangspunktet for Cubo Arkitekters 

design af et moderne konference- 

og fitnesscenter. 

Søhus fakta 

Bygherre: Scion DTU, Hørsholm 

Arkitekt: Cubo Arkitekter 

Rådgiver: COWI 

Entreprenør: MT Højgaard 

Opført: 2005. 


21

Vellykket 

workshop 

igen 

Fotos: Bjarne Sørensen. 

Der var travlt i værkstederne hos AMU Nordjylland, da 

over 350 studerende fra Aalborg Universitet, University 

College Nordjylland og AMU Nordjylland mødes til Betonworkshop 

i slutningen af 2012. 

Opgaven for de fire dage var at designe og støbe 

36 betonemner med historisk tema, som skal bruges 

til udsmykning af fællesarealerne i fire af Himmerland 

Boligforenings afdelinger i Svenstrup. De studerende 

kom fra bygningskonstruktøruddannelsen på UCN, struktør- 

og betonmageruddannelserne på AMU Nordjylland 

samt ingeniøruddannelserne fra Byggeri & Anlæg og 

Arkitektur & Medieteknologi på AAU. 

Workshoppen var arrangeret af Center for Betonuddannelse, 

som blev etableret i 2003. I dag omfatter 

samarbejdet AMU Nordjylland, University College 

Nordjylland, Aalborg Universitet samt Betoncentret på 

Teknologisk Institut. Dansk Byggeri medvirker i centrets 

styregruppe. Målet med samarbejdet er at udvikle og 

drive et landsdækkende kompetencecenter, der dækker 

ethvert behov for uddannelse af betonbranchens 

medarbejdere. 

jbn 

22

Første betonelementer med 

miljøvaredeklaration 

Betonelement-Foreningen klar med standardiserede miljødata for seks 

forskellige typer af vægelementer 

De danske betonelementfabrikker kan nu levere miljøvaredeklarationer 

(MVD) for seks forskellige typer vægelementer, 

som tilsammen udgør en betydelig del af 

produktionen. 

Deklarationerne er udarbejdet i henhold til standarderne 

ISO 14025 og DS/EN 15804, så miljødataene er 

troværdige og nemt kan indgå i entreprenørers og bygherrers 

miljødokumentation af bygninger. 

Fra vugge til byggeplads 

Deklarationerne omfatter ’fra vugge til port’ plus en transport 

på 75 kilometer – eller med andre ord ’fra vugge til 

byggeplads’. De er udarbejdet af Betoncentret på Teknologisk 

Institut på baggrund af generiske data om cement, 

tilslag, armering og transport fra miljøsoftwaren GaBi. 

Når MVD’erne i første omgang kun omfatter seks 

vægelementer, skyldes det et ønske om at komme i gang 

og hurtigt få erfaring med MVD’er. Dermed får producenterne 

også hurtigt et grundlag for at styrke deres 

egen miljøprofil. 

»Betonbranchen er langt fremme med seriøse miljøvaredeklarationer 

baseret på livscyklusanalyse. Det er en 

god start at få fornemmelse for tallene ved at anvende 

generiske data, men naturligvis er det bedre at arbejde 

med konkrete data fra den danske elementproduktion, 

så resultatet bliver endnu mere præcist«, siger centerchef 

Dorthe Mathiesen fra Betoncentret. 

Betonelement-Foreningen indsamler derfor nu data 

om energiforbrug, vandforbrug og affaldsmængde. 

Ny udgave på vej 

Disse data skal indarbejdes i en ny udgave af MVD’erne, 

som direktør Poul Erik Hjorth fra Betonelement-Foreningen 

forventer vil være klar i foråret 2013. 

Miljøvaredeklarationerne oplyser betonelementernes 

miljøeffekter som standardiserede angivelser af: 

Global opvarmning, nedbrydning af ozonlaget, forsuring 

af land- og vandmiljøer, eutrofiering, dannelse af 

fotokemiske oxidanter i troposfæren, udtømning af uorganiske 

ressourcer og udtømning af fossile, uorganiske 

ressourcer. 

Deklarationerne kan ses på Betonelement-Foreningens 

hjemmeside, www.bef.dk. 

jbn 

De nye 

miljøvaredeklarationer 

omfatter seks typer 

vægelementer af 

beton og letbeton. 


23

På arbejde i betonbranchen: 

Markedschefen brænder 

Den røde tråd i Hans Bruun Nissens karriere er betons uudnyttede potentialer 

Tænk så teknisk kyndig den arkitekt er. Sådan har mange 

sikkert sagt til sig selv efter en samtale med Hans Bruun 

Nissen, uddannet arkitekt og markedschef i Hi-Con A/S. 

Men helt så utroligt er det nu ikke, for ud over arkitektuddannelsen 

fra Arkitektskolen i Aarhus har Hans 

Bruun Nissen også en næsten afsluttet uddannelse som 

bygningsingeniør i bagagen. 

»Jeg ville nok hele tiden være arkitekt, men da jeg 

boede i Aalborg, valgte jeg alligevel at læse til ingeniør 

på Aalborg Universitet«, fortæller Hans Bruun Nissen. 

Men i længden vandt arkitekten trods alt over ingeniøruddannelsen, 

som Hans Bruun Nissen ikke kunne 

gøre helt færdig først, fordi det så ikke ville være muligt 

at blive optaget på arkitektskolen. 

Beton kom ind i billedet i 1995 med et praktikophold 

hos A-Consult A/S, der dengang primært producerede 

modul-gylletanke til landbruget. Opgaven var fra starten 

at hjælpe virksomheden med at etablere en tegnestuefunktion, 

men i den efterfølgende ansættelse gav særligt 

potentialerne for industritanke på eksportmarkeder som 

England, Skotland og Tyskland nye spændende udfordringer. 

I de syv år hos A-Consult A/S fandt Hans Bruun Nissen 

glæden ved beton, lige som han fik masser af værdifulde 

erfaringer med design og projektering af betonkonstruktioner, 

kvalitetsstyring, entrepriseforhold i 

udlandet samt ikke mindst opstart og planlægning af 

produktion af betonelementer i blandt andet England 

og Polen. 

Det hvide team 

Hjemme hos Hans Bruun Nissen finder man – naturligvis – 

en trappe af højstyrkebeton. 

I 2002 fulgte ansættelse hos Aalborg Portland, hvor opgaven 

– som medlem af ’the white team’ – var at nedbryde 

barrierer for brug af hvid cement globalt. 

»Det lykkedes så godt for os, at Aalborg Portland 

blev verdensførende på området hvid cement. Det var 

også her, jeg for alvor blev klar over, hvor stort et uudnyttet 

potentiale beton har både æstetisk, konstruktivt 

24

Markedschef Hans 

Bruun Nissen brænder 

for betons uudnyttede 

potentialer. 

for beton 

og konceptuelt«, husker Hans Bruun Nissen, som senere 

også fik ansvaret for intern branding af hvid beton i 

koncernen. 

Den røde tråd 

Den nuværende ansættelse i Hi-Con A/S giver mulighed 

for at følge en rød tråd helt tilbage til de første betonerfaringer. 

»Jeg brænder for betons uudnyttede potentialer. Og 

her hos Hi-Con har jeg kunne tilføje de helt specielle 

muligheder der ligger i højstyrkebeton som fx CRC. Jeg 

bliver hver dag overrasket over potentialet i de tynde 

og stærke konstruktioner, vi kan lave«, siger Hans Bruun 

Nissen. 

Oprindeligt satsede Hi-Con A/S på altaner og trapper 

i Danmark på grundlag af CRC. Men samtidig med 

Hans Bruun Nissens ansættelse i 2009 fik Hi-Con også 

ny ledelse og en helt ny strategi. 

Strategi og forretningsudvikling 

»I dag fylder innovation, vækst og nye forretningsmodeller 

meget i mit arbejde. Vi arbejder nu også på 

områder uden for den klassiske byggesektor som fx 

komponenter til vindmøller, bølgeenergi, vejbroer og 

møbler til byrum. Vi vil udnytte vores erfaringer med 

High Performance Beton på tværs af forretningsområder 

– som inspirator, videnformidler og katalysator 

– også i et internationalt perspektiv«, fortæller Hans 

Bruun Nissen. 

For nylig har Hi-Con således etableret et driftsselskab 

i Holland, og virksomheden er nu på vej ind i Norge, 

Sverige og Finland. Det giver i sagens natur en del rejseaktivitet 

for Hans Bruun Nissen. Men samtidig giver 

det også mulighed for at udnytte en lidt større del af 

betons umådelige potentiale i en verden af specielle 

betonløsninger. 

jbn 


25

Noter 

Ny topchef i Alectia 

Senest med udgangen af april 2013 tiltræder 

Jesper Mailind som ny adm. direktør i Alectia, 

hvor han afløser Jens Moberg. Jesper Mailind har 

tidligere været administrerende direktør for GN 

Resound A/S og senest administrerende direktør 

for RTX A/S. 

Betonforskningskongres 

udskudt 

Den XXII Betonforskningskongres i Reykjavik 

afholdes den 13. – 15. august 2014 og ikke som 

tidligere annonceret i juni 2013 i Reykjavik. 

Betonpumpe i 

rekordbog 

Verdens største betonpumpe er 

optaget i ’Guinness Book of Records’. 

Pumpen er produceret af 

kinesiske Zoomlion på et 7-akslet 

Scania-chassis, og den har en 

lodret rækkevidde på ikke mindre 

end 101 meter, som opnås ved 

hjælp af i alt syv led på bommen. 

De fire øverste er af hensyn til 

egenvægten er fremstillet af kulfiber. 

Det komplette køretøj har 

en egenvægt på 94,5 ton. 

Klar til produktion af ny 

type dækelement 

SL-Dæk skal produceres på elementfabrik i 

Kolind 

Virksomheden Abeo A/S begynder til sommer at producere 

det nye SL-Dæk i samarbejde med Perstrup Beton 

Industri A/S i Kolind. Dermed er den nye type dækelement 

klar til at forsøge at erobre en plads på markedet 

med argumenterne lavere vægt, længere spænd og gode 

miljøegenskaber. 

SL står for Super Light. Dækket består af en kombination 

af stærk beton og letklinkerbeton i et design, hvor 

den stærke beton kun anvendes der, hvor der er brug for 

styrken. SL-dækket vejer derfor mindre og kan spænde 

langt: Op til 14 meter med et 22 cm tyndt element. 

Det lavere materialeforbrug er samtidig en miljømæssig 

fordel. 

SL-dækket er opfundet af professor Kristian Hertz fra 

DTU, som tidligere har oplyst til Beton, at SL-dæk med 

en tykkelse på 22 cm og en fladevægt på under 300 kg 

pr. kvadratmeter klarer Bygningsreglementets lydkrav 

om en dæmpning af luftlyd på 55 dB mellem to boliger 

i etagebyggeri. 

Det skyldes, at de to betontyper, der indgår i dækkene, 

har forskellige akustiske egenskaber, hvorfor grænsefladen 

mellem dem begrænser lydtransmissionen. 

Brandegenskaberne er også gode 

»Da vi skulle brandteste SL-Dækket på Dansk Brand- og 

Sikringsteknisk Institut, viste testudstyret sig faktisk ude 

af stand til at knække dækket, til trods for at vi blev nødt 

til at øge belastningen til syv gange normallasten. Testen 

viste at dækket kan modstå fire timers brand, hvilket er 

helt uden sammenligning med noget andet betondæk,« 

siger adm. direktør Hans Terney Rasmussen fra Abeo. 

Han tilføjer, at interessen for de nye dæk allerede er 

stor. Bjarke Ingels’ tegnestue, BIG, har anvendt SL-Dækket 

i flere arkitektkonkurrencer. Arkitektfirmaet har desuden 

ansat en ph.d. til at kigge på, hvordan de nye dæk 

kan anvendes. Det samme har rådgivervirksomheden 

Grontmij, som har været med til at udvikle SL-Dækket. 

jbn 

SL-Dækket fremstilles i et særligt design som 

en kombination af letklinkerbeton med en 

densitet på 600 kg pr. kubikmeter og stive buer 

af en 55 MPa beton. Dækket er forspændt i 

længderetningen og slapt armeret på tværs. 

26

INDFARVET BETON ENERGIZED BY 

Bayferrox ® pigmenter leveres i et bredt udvalg af sorte, røde, brune og orange nuancer 

og opfylder høje krav til farvestyrke, UV- og vejrbestandighed, hvilket gør disse særdeles 

velegnede til indfarvning af byggematerialer. Takket være en bæredygtig produktionsproces 

af Bayferrox ® pigmenter, forskønnes ikke blot vore omgivelser, men der tages 

også hensyn hertil, såvel nu som på lang sigt. Som en af verdens førende producenter 

af syntetiske jern- og kromoxidpigmenter, er det os en glæde at kunne tilbyde vores 

kunder farvepigmenterne globalt. www.bayferrox.com 

BAYFERROX ® is a registered trademark of Bayer AG, Leverkusen, Germany 


27

Vejdirektoratet savner 

værktøjer til at vurdere 

restbæreevnen af AKR-broer 

På ’Betonreparation og –renovering 2012’ efterlyste vedligeholdelseschef Erik Stoklund 

Larsen fra Vejdirektoratet bedre muligheder for at prioritere reparation og vedligehold 

Hvis den danske forskningsverden savner et par relevante 

emner at dykke ned i, står vedligeholdelseschef 

Erik Stoklund Larsen fra Vejdirektoratet parat. 

»Vi mangler værktøjer til at vurdere restbærevenen af 

broer, der er ramt af alkalikiselreaktioner«, fastslog han 

på Dansk Betonforenings temadag ’Betonreparation og 

-renovering’ i Billund i november 2012. 

Ønsket er forståeligt. Vejdirektoratet har over 200 

såkaldte AKR-vejbroer, der potentielt kan blive ramt af 

nedbrydende alkalikiselreaktioner, hvis fugtisoleringen 

svigter. Hertil kommer en del af Banedanmarks broer, 

så cirka 600 af de to myndigheders 3.700 betonbroer 

potentielt er i farezonen. 

Erik Stoklund Larsen nævnte konkret, at der er behov 

for nye beregningsregler og bæreevneforsøg, som kan 

gøre det muligt at vurdere en AKR-skadet bros bæreevne. 

Sådanne værktøjer vil gøre det muligt at prioritere 

og optimere indsatsen, så det er muligt at bevare de 

broer, hvor bæreevnen er god. 

AKR-broerne blev opført i 1960’erne og -70’erne med 

reaktivt tilslag indeholdende porøs flint, der kan reagere 

med vand og alkali fra fx vejsalt eller betonen selv og 

udvide sig, så betonen revner. Revnerne kan tilføre betonen 

mere vand, så der opstår en ond spiral. 

I dag er der skarpe grænser for indholdet af flint i 

tilslag, så AKR er kun et problem ved de ældre broer. Og 

selv om de ældre AKR-broer ofte kræver en del vedligehold, 

er der tale om en situation under kontrol, mener 

Erik Stoklund Larsen. 

»Vi kender stort set skadesmekanismen og de influerende 

faktorer. Vi kender også omfanget og den 

hastighed, skaderne udvikler sig med, lige som vi har 

gode metoder til at detektere AKR. Nu mangler vi bare 

gode værktøjer til at vurdere restbæreevnen, som er hovedkriteriet 

for, hvornår det er nødvendigt at reparere«, 

sagde han. 

Det er Vejdirektoratets erfaring, at AKR-broer med 

fordel kan repareres, hvis armeringsnettet er godt bundet 

sammen. Derimod skal det overvejes at udskifte 

Erik Stoklund Larsen efterlyste 

beregningsregler og bæreevneforsøg, 

der kan gøre det muligt at vurdere en 

AKR-skadet bros bæreevne. 

28

Tre rekorder 

’Betonreparation og -renovering 2012’ i Billund 

satte hele tre rekorder: 143 deltagere, 15 udstillere 

og 13 indlægsholdere. 

»Det er meget glædeligt, at så mange finder 

vores temadag interessant«, fastslog Martin Henriksen 

på vegne af DBF’s Provinsudvalg, som står 

for arrangementet. 

broer uden armeringsbøjler eller med dårlig sammenhæng 

i armeringen. 

Forklaringen skal sandsynligvis findes i, at der sker 

en efterspænding af den sammenhængende armering, 

når pastaen udvider sig. Dette antydes også af laboratorieforsøg. 

Bæreevnen af AKR-ramte broer kan derfor 

være god, selv om broen er angrebet. 

jbn 

CONCRETE CONNECTIONS 

Standard samlingsdeltajer til dansk elementbyggeri 

Fuldt indspændte søjler med søjlesko 

• Robusthedskrav sikres 

• Ingen stabilisrende vægge = fleksibel rumindeling 

• Ingen afstivning under montagen 

www.peikko.dk 


29

Enghuset i Gistrup udmærket med 

Betonelement-Prisen 2013 

Arkitekt Kim Flensborg vinder Betonelement-Prisen 2013 og Utzon-Statuetten for bostedet Enghuset med 

krumme elementfacader 

Betonelement-Prisen 2013 går arkitekt m.a.a. Kim Flensborg 

fra arkitektfirmaet Nord A/S i Aalborg for Enghuset i Gistrup nær 

Aalborg. Samtidig præmieres Kim Flensborg med Utzon-statuetten 

for ypperligt betonelementbyggeri. 

Enghuset er opført af Boligforeningen Vanggården for Aalborg 

Kommune som bosted for 36 mennesker, der lider af skizofreni. 

Bygningen er cirkelformet med en ligeledes cirkelformet 

gård. Arealet er i alt på 5.800 kvadratmeter. 

Facaderne er opført af krumme vægelementer med udvendig 

isolering afsluttet med facadepuds. Krumme altanelementer 

følger bygningens form. 

Bostedets krumme gange fjerner institutionspræget og giver 

en oplevelse af mere privathed, når man færdes i bygningen, 

der lever op til standarderne for passivhuse. Både væg, 

altan og dækelementer er leveret af Gandrup Element. 

Betonelement-Prisener en arkitekturpris, der er indstiftet 

af Betonelement-Foreningen. Prisen gives som anerkendelse 

af en talentfuld og god arkitektonisk anvendelse af betonelementer 

i et byggeri, hvor betonelementer udgør et dominerende 

element i byggeriet. 

Betonelement-Prisen blev første gang uddelt i 1978. Med 

Betonelement-Prisen følger 75.000 kroner, sponsoreret af Aalborg 

Portland, en plakette til bygherren til indmuring samt en 

indrammet kopi af plaketten til arkitekten. 

Betonelement-Prisen 2013 overrækkes på Bæredygtig Beton 

Konferencen den 19. marts 2013 på Crowne Plaza Copenhagen 

Towers i Ørestad. Læs mere om konferencen på www.danskbeton.dk 

og mere om Betonelement-Prisen og Utzon-statuetten 

på www.bef.dk 

30

Nu står der et hus på grunden 

Hurtig og effektiv elementmontage på byggepladsen i skoven 

Montagen af betonelementerne gik hurtigt og effektivt. 

Så står råhuset færdigt på Nobisvej. Betonelementerne er monteret, 

taget lagt på, vinduerne sat i og det indvendige arbejde 

så småt i gang. 

Betonelementerne kommer fra Expan, som bygherren, Kristian 

Johansen, er meget tilfreds med. 

»Vi havde på forhånd en god dialog med Expan om sandwichelementerne, 

som er lidt utraditionelle på grund af vores 

ønsker til udseendet. Vi har fx formsiden indad, fordi væggene 

skal stå i ’rå’ beton både ude og inde. Af hensyn til udseendet 

har vi også fået skarpkantede elementer og ikke affasede kanter«, 

fortæller Kristian Johansen, der også roser Expan for fleksibilitet 

i forbindelse med montagen. 

»Byggepladsen ligger for enden af en smal skovvej, så adgangsforholdene 

er ret svære for en lastbil. Expan løste udfordringen 

ved at læsse elementerne om til en mindre bil på en 

rasteplads på landevejen, så montagen gik stort set smertefrit«, 

fortsætter han. 

Det tog den planlagte tid at montere elementerne i et forløb, 

som Kristian Johansen kalder hurtigt og effektivt. Alt passede 

perfekt sammen – også de steder, hvor huset er lidt atypisk. 

»Fx har vi nogle niveauspring i gulvet, der er lidt kringlede, 

og som kræver præcision i både elementer og montage – men 

her passede alt perfekt«, siger han. 

Derfor forventer Kristian Johansen også, at planen om indflytning 

i løbet af marts 2013 holder. I mellemtiden går bygherren 

selv i gang med blandt andet at polere betongulvet til 

det ønskede udseende, og efterfølgende kommer badeværelser, 

køkken og alt det udvendige arbejde. 

Følg med i byggeriet 

Trine Nielsen og Kristian Johansen bygger hus på en 2.800 

kvadratmeter stor grund i Esbønderup Skovhuse nord for 

Hillerød. Her på Betonelement-Foreningens sider i Beton 

kan du følge opførelsen af betonhuset og familiens 

oplevelser som bygherre. 

Betonelement-Foreningen 


31

Allan H. Johansen (th) fra CRH Concrete a/s Dalton fik overrakt 

prisen som Årets Betonmager af faglærer Torben Dybdahl Jensen. 

Prisen er indstiftet af Betonelement-Foreningen og bliver 

givet til ’den faglig dygtige elev, der har deltaget aktivt i undervisningen, 

været hjælpsom, spredt godt humør i klassen og 

som har profiteret af uddannelsen’. 

Endnu et hold betonmagere er blevet uddannet hos AMU Nordjylland. 

Bagest fra venstre: Kasper Bruun Niikanoff - Ambercon 

a/s, Martin S. Kongensgaard - DS Elcobyg a/s, Mads Lennø - 

Spæncom a/s Aalborg, Lars Henrik Dahl - Ambercon a/s, Kenn 

Lindstrøm - Thisted Fjerritslev Cementvarefabrik a/s, Senad 

Rahmanovic - CRH Concrete a/s Dalton, Morten Christian Kaas 

- Spæncom a/s Kolding. Forrest fra venstre: Daniel Baandrup - 

DS Elcobyg a/s, Thomas Mortensen - Spæncom a/s Aalborg, Allan 

H. Johansen CRH Concrete a/s Dalton, Roedolf Berend Rosing - 

Grindsted Betonvarefabrik a/s, Mathias Hangaard - Thisted Fjerritslev 

Cementvarefabrik a/s, Anders Grunnet - Gandrup Element 

a/s, Torben Dybdahl Jensen - Faglærer AMU Nordjylland. 

Ecoratio nyt interessemedlem i BEF 

Ecoratio udvikler og fremstiller primært miljøvenlige, 

vandbaserede slipmidler til betonstøbning. Virksomheden 

fra Norrköping i Sverige er nu blevet interessemedlem i 

Betonelement-Foreningen for at komme tættere på den 

danske elementbranche. 

Ecoratio producerer også en række andre andre miljøvenlige 

midler til fx fjernelse af polystyren og rengøring af 

blandere. 

»Ecoratio er en virksomhed, der fokuserer på service, 

personlig kontakt med kunderne og en videnbaseret 

tilgang til opgaverne«, siger salgschef Kjell Larsson fra 

Ecoratio og fortsætter: 

»Vores ansatte er alle eksperter på deres områder. De 

har sat sig det ambitiøse mål at gøre vores produkter og 

services uundværlige for alle betonproducenter, der fremstiller 

arkitektonisk beton - i hele verden«, fortsætter han. 

Ecoratios hovedkontor er i Rotterdam, Holland. Virksomheden 

har kunder i over 32 lande. 

Se mere på www.ecoratio.com. 

Gottfred Petersen A/S nyt 

interessemedlem i BEF 

Produkter og rådgivning til støbe-/betonarbejde har i årevis 

været et fokusområde for handelsvirksomheden Gottfred 

Petersen A/S. Nu har virksomheden taget skridtet fuldt ud og 

er blevet interessemedlem i Betonelement-Foreningen. 

Salgsdirektør Finn Enevold Jensen glæder sig til at være 

med i foreningens arbejde og bidrage til det tekniske 

arbejde: 

»Vi er meget dedikerede til støbe-/betonarbejde, og vi føler, 

vi har en masse at bidrage med. Vi har været i branchen i 

mere end 50 år, og vi løser stort set alle de udfordringer, der 

opstår undervejs i et byggeri”, siger han og fortsætter: 

”Vores bygningskonstruktører og øvrige medarbejdere 

har både den uddannelsesmæssige og den erfaringsmæssige 

baggrund, der kræves for at være kundernes sparringspartner. 

Vi forstår såvel den teoretiske som den praktiske side af 

støbe-/betonarbejdet, og vi kan slet ikke lade være med at 

engagere os dybt i området og opgaverne. For os handler det 

om andet og mere end at afsætte nogle produkter”. 

Gottfred Petersen A/S har hjemme i Middelfart og beskæftiger 

cirka 50 medarbejdere. 

32

Vibrationer i dækkonstruktioner 

fra personlast 

Der er et stigende behov for design af dækkonstruktioner for vibrationskomfort 

I kontorbygninger er det både af hensyn til indretning og anlægsøkonomi 

ønskeligt at udføre dækkonstruktioner med større 

og større spændvidder. Da der samtidig ikke etableres så 

mange lette skillevægge, som kan afstive dækket og dæmpe 

svingningerne, øges risikoen for ubehagelige svingninger fra 

ganglast på gulvet. 

Desuden etableres der ofte fitnesscentre i større butikscentre. 

Den rytmiske last fra personer, der bevæger sig i takt, kan 

også resultere i ubehagelige svingninger, der især kan være 

generende for naboerne. 

I slutningen af 90’erne havde Svend Ole Hansen og John 

Dalsgaard Sørensen opstillet en belastningsmodel for rytmisk 

personlast, som blev indført i normerne i 1998. 

I 2000-2001 undersøgte en lille gruppe fra COWI, Bernt 

Suikkanen, Frederic S. Collette og Jakob Laigaaard, hvilke 

svingninger, der opstår ved gang i kontorbygninger, og opstillede 

en model for beregning af svingningerne. Undersøgelserne 

blev udført ved målinger på kontorbygninger med 

store dækspænd. 

På baggrund disse undersøgelser er normerne senere justeret 

således, at det i dag er muligt at beregne svingninger fra 

både almindelig ganglast og rytmisk last på dækkonstruktioner 

på baggrund af fælles regler. 

Der er dog stadig en del praktiske problemer forbundet med 

beregningen, som løbende justeres i forbindelse med, at man 

får flere og flere erfaringer med beregningsmodellerne. 

Betonelement-Foreningen har siden 2001 deltaget i arbejdet 

med den praktiske implementering af beregningsmodellen 

ved støtte til udviklingen af et lille regneark ’Vibrationskomfort 

i huldækkonstruktioner’, der kan beregne og vurdere vibrationskomforten 

i betonelementdæk udsat for almindelig ganglast. 

Senere er der på BEF’s hjemmeside udgivet et lille notat 

”Vibrationskomfort i dækkonstruktioner”, som er udarbejdet 

af Bernt Suikkanen fra COWI. Notatet beskriver baggrunden for 

modellen og vurderingen af vibrationskomforten i dækkonstruktioner 

udsat for både almindelig ganglast og rytmisk personlast. 

BEF har netop udgivet en ny udgave (2. udgave, december 

2012), hvor der er indført følgende ændringer 

• Den fysiske model for dæk udsat for rytmisk personlast 

er ændret, således at personlasten udelukkende betragtes 

som en dynamisk last og ikke længere indgår som en 

passiv medsvingende masse. 

• Det dynamiske elasticitetsmodul for beton er ændret til 

1,1 gange betonens sekantelasticitetsmodul udtagen for 

huldækelementer, hvor der fortsat kan regnes med et 

elasticitetsmodul på 50 GPa på baggrund af COWI’s undersøgelser 

i 2000-2001 

• Der er indsat en tabel med dæmpningsforhold opdelt efter 

bidrag fra konstruktion, indretning og aptering. 

Med disse ændringer er beregningsforudsætningerne i overensstemmelse 

med ”JRC Scientific and Technical Reports: Design 

of floor structures for human induced vibrations”, 2009. 

På baggrund af notatet er endvidere udviklet to beregningsprogrammer, 

som beregner svingninger fra rytmisk personlast 

og gang for typiske konstruktioner. Programmerne, der er udviklet 

af Bernt Suikkanen, er ligeledes tilgængelige på BEF’s 

hjemmeside. 

Medlemsfortegnelse 

Betonelement-Foreningen • Postboks 2125 • 1015 København K • Telefon 72 16 02 68 • www.bef.dk 

Ambercon A/S Støvring......................... 70 21 60 60 

Ambercon A/S Genner........................... 74 69 89 84 

A/S Boligbeton....................................... 75 65 12 55 

A/S Midtjydsk 

Betonvare- & Elementfabrik................ 97 12 64 66 

Betonelement, Esbjerg............................ 70 10 35 10 

Betonelement, Hobro.............................. 70 10 35 10 

Betonelement, Ringsted.......................... 70 10 35 10 

Betonelement, Viby Sj............................. 70 10 35 10 

Byggebjerg Beton A/S.......................... 74 83 34 20 

Confac A/S.............................................. 87 11 10 00 

Contiga Tinglev A/S............................. 72 17 10 00 

Dalton Betonelementer........................ 76 37 77 00 

Dan-Element A/S................................... 97 58 52 22 

DS Elcobyg A/S ..................................... 96 57 26 57 

EXPAN, Brørup......................................... 76 37 70 00 

EXPAN, Søndersø..................................... 76 37 70 00 

Fårup Betonindustri A/S...................... 86 45 20 88 

Gandrup Element.................................. 96 54 38 00 

Give Elementfabrik A/S...................... 76 70 15 40 

Guldborgsund 

Elementfabrik A/S................................ 54 41 85 00 

Kähler A/S.............................................. 58 38 00 15 

Leth Beton A/S........................................ 97 94 55 11 

Niss Sørensen & søn a-s...................... 97 56 42 22 

Perstrup Beton Industri A/S............... 87 74 85 00 

PL Beton A/S.......................................... 56 96 42 17 

Præfa Byg ved OJ Beton A/S............... 98 95 13 00 

RC Betonvarer A/S................................ 86 65 80 55 

Spæncom A/S, Tune, Vemmelev............ 88 88 82 00 

Spæncom A/S, Kolding.......................... 88 88 82 00 

Spæncom A/S, Aalborg.......................... 88 88 82 00 

Thisted-Fjerritslev 

Cementvarefabrik A/S......................... 97 92 25 22 

ØSB A/S ................................................... 97 34 60 24 

Samarbejdspartnere og 

interessemedlemmer 

BASF Construction Chemicals............... 74 66 15 11 

Denmark A/S 

Convi Aps............................................... 66 18 20 26 

Ecoratio bv.................................... +31 88 22 44 440 

Gottfred Petersen A/S........................... 63 41 12 66 

Graphic Concrete Ltd................ +358 9 68 42 00 93 

HALFEN GmbH....................................... 35 36 20 99 

HauCon A/S............................................ 86 22 93 93 

Jordahl & Pfeifer Byggeteknik A/S...... 98 63 19 00 

Mapei....................................................... 69 60 74 80 

Peikko Danmark.................................... 66 11 10 65 

Pretec Danmark A/S............................. 56 66 24 22 

Saint-Gobain Weber A/S....................... 70 10 10 25 

Sika Danmark A/S................................. 48 18 85 85 

VBM Laboratoriet A/S.......................... 98 21 32 00 

Aalborg Portland A/S........................... 98 16 77 77 

Betonelement-Foreningen 


33

Bæreevnevurderinger af broer med 

alkalikiselreaktioner 

I sommeren 2010 blev Vestbroen ved Skovdiget i Bagsværd udskiftet. Der var en del mediebevågenhed 

i forbindelse med udskiftningen, specielt fordi den blev gennemført på 

rekordtid i løbet af kun 42 dage. Bag denne udskiftning gemmer sig en interessant historie. 

Der er to 220 meter lange tvillingebroer, der fører 

Farum-motorvejen over Skovbrynet Station. Broerne 

blev bygget i midten af 1960’erne. Desværre viste broernes 

kvalitet sig at være meget dårlig, blandt andet 

med tidlige og meget omfattende skader som følge af 

alkalikiselreaktioner. 

Allerede i starten af 1980’erne var der behov for en 

gennemgribende renovering af broerne. Østbroen blev 

først renoveret, men det viste sig at være stort set lige 

så dyrt som en udskiftning af broen. Vejdirektoratet 

besluttede derfor, at Vestbroen ikke skulle renoveres, 

men udskiftes på et tidspunkt. Vejdirektoratet havde 

imidlertid et ønske om at udskyde anlægsudgifterne til 

en ny bro. 

Der blev derfor lavet en meget omfattende undersøgelse 

af Vestbroen. En helt afgørende del af denne 

undersøgelse var en prøvebelastning af broen med 

henblik på at dokumentere bæreevnen. Beton- og 

Konstruktionsinstituttet, (nu Betoncentret på Teknologisk 

Institut) deltog i planlægningen og stod for montage 

af et meget omfattende måleudstyr til måling af 

nedbøjninger og tøjninger, samt for dataopsamling og 

behandling under og efter prøvebelastningen. 

Resultatet af prøvebelastningen var, at der ikke konstateredes 

skader eller tegn på begyndende svigt af 

nogen art som følge af prøvebelastningen. Det blev 

derfor besluttet at lade broen forblive i drift i en årrække. 

Den eneste renovering, der blev gennemført, 

var en renovering/udskiftning af fugtmembranen, så 

der ikke længere kom vand ned gennembelægningen 

til betonen og armeringen. 

Prøvebelastningen blev gentaget to gange med 4-5 års 

mellemrum. Resultaterne af de enkelte prøvebelastninger 

primært i form af nedbøjninger af brofagene 

blev sammenlignet, og det kunne konstateres, at nedbøjningerne 

ikke øgedes med tiden. Derfor blev det 

vurderet, at broen fortsat var sund i bæreevnemæssig 

henseende. 

Nu er broen som nævnt udskiftet, men via blandt andet 

de gennemførte prøvebelastninger har anlægsudgifterne 

kunnet udsættes i 25 år. 

Prøvebelastning – principper og muligheder 

Prøvebelastninger kan gennemføres på to principielt 

helt forskellige måder, enten som en belastning ved 

hjælp af hydrauliske donkrafte, eller også som en dødvægtsbelastning 

på konstruktionen. 

Prøvebelastning ved hjælp af hydrauliske donkrafte 

Hvis det overhovedet er praktisk og økonomisk muligt, 

bør en prøvebelastning altid gennemføres ved hjælp af 

hydraulik. Grunden til dette er primært, at et eventuelt 

begyndende svigt eller revnedannelse altid vil betyde, 

at konstruktionen bliver helt eller delvist aflastet, fordi 

olietrykket falder drastisk, hvis der opstår pludselige 

tillægsdeformationer. 

Endvidere er det også enkelt at arbejde med mange 

lasttrin, hvilket er en fordel ved vurderingen af resultaterne 

undervejs i en prøvebelastning. 

Modholdet for den hydrauliske belastning kan enten 

være dødvægt, andre dele af konstruktionen eller måske 

jordankre. 

Prøvebelastning ved hjælp af dødvægt 

Ved prøvebelastningen af den omtalte bro ved Skovdiget 

var det ikke praktisk muligt at gennemføre en 

prøvebelastning ved hjælp af hydraulik, da der skulle 

belastes 44 forskellige steder på broens 12 fag. Der 

blev derfor belastet med blokvogne, der kørte hen 

over broen. Der blev belastet i 5 trin, og for hvert laststed 

blev alle måleresultater analyseret, før der kørtes 

videre til næste laststed. 

34

Ved en dødvægtsbelastning er der en reel risiko for 

kollaps af konstruktionen, men ved at belaste i trin 

kan denne risiko nedsættes meget væsentligt, da et 

begyndende svigt næsten altid vil kunne afsløres ved 

at vurdere de målte deformationer i relation til den påførte 

belastning. I den beskrevne prøvebelastning var 

der i detaljer planlagt foranstaltninger, der skulle sættes 

i værk ved eventuelt svigt. Blokvognene blev trukket 

via meget lange trækstænger, og der var planlagt 

indsættelser af busser til erstatning for S-togsdriften 

på Farumlinjen i tilfælde af, at et eventuelt brud skulle 

involvere S-banen under broen. 

Planlægning af en prøvebelastning 

En prøvebelastning kræver oftest mange overvejelser 

og meget planlægning, før den kan gennemføres. Planlægningen 

vil typisk ske i et samarbejde mellem rådgiver, 

entreprenør og f.eks. Teknologisk Institut. 

Hvis der er opstillet en statisk model af konstruktionen, 

er det også meget værdifuldt at sammenligne beregningsresultater 

med måleresultater. Hvis målte nedbøjninger 

af en alkalikiselskadet bro svarer til beregnede 

nedbøjninger, er det tegn på, at konstruktionen 

statisk er ”sund”, selv om der er grove skader. Dette var 

tilfældet på broen ved Skovdiget, og gennemførelse af 

prøvebelastning betød en stor økonomisk besparelse 

for Vejdirektoratet. 

Information 

For yderligere oplysninger kontakt venligst 

Jens Ole Frederiksen 

Tel: +45 7220 2218, e-mail: jlf@teknologisk.dk 

Rådgiverens primære rolle vil være at fastsætte prøvelasten 

– størrelse og placering - og eventuelt beregne 

for eksempel forventet nedbøjning ved de forskellige 

lasttrin. Endvidere deltager rådgiver meget ofte i selve 

prøvebelastningen, specielt for at vurdere resultater 

med henblik på, om belastningen kan øges. 

Entreprenørens rolle vil primært være det praktiske arbejde 

i forbindelse med etablering af opstilling, samt 

eventuelt deltagelse i selve belastningen. 

Teknologisk Instituts rolle vil være at sparre med rådgiver 

i planlægningsfasen, at designe det nødvendige 

belastnings- og måleudstyr, samt at stå for selve prøvebelastningen 

med dataopsamling og vurdering samt 

den efterfølgende rapportering. 

Vurdering af prøvebelastningsresultater 

Ved en vurdering af de opnåede resultater kikkes først 

og fremmest på, om konstruktionen kunne bære prøvelasten 

uden at der er opstået skader af betydning. 

Bro belastet med 12 blokvogne 

Teknologisk Institut, Beton 

Gregersensvej 4 

Beton 1 • februar 2013 DK - 2630 Taastrup 

35 

Telefon 72 20 22 26 

www.teknologisk.dk

Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark 

Jacob Thrysøe | jacob.thrysoe@aalborgportland.com 

Selvkompakterende beton med 

AALBORG WHITE 

Af Jacob Thrysøe 

Beton baseret på AALBORG WHITE 

bliver produceret på daglig basis 

rundt om i den danske betonbranche. 

Fordelene er indlysende i 

form af beton med høj styrke, god 

holdbarhed og æstetisk overlegenhed. 

Brugen af AALBORG WHITE 

til selvkompakterende beton (SCC) 

volder dog stadigvæk visse vanskeligheder, 

hvilket denne artikel vil 

forsøge at rette op på med nogle 

enkle tommelfingerregler. 

Der er allerede i dag mange 

producenter, som rutinemæssigt 

laver velfungerende hvide SCC 

betoner, men det som er en selvfølge 

for nogle, kan være svært for 

andre. 

Oftest er udgangspunktet en 

eksisterende SCC beton, hvor man 

forsøger at erstatte den grå cement 

(fx RAPID cement) med AALBORG 

WHITE i forholdet 1:1 uden yderligere 

korrektioner. Resultatet er tit 

og ofte separation, bleeding eller 

uacceptabel bearbejdelighed af 

betonen. Dette har gennem tiden 

bidraget til, at det opfattes som 

relativt svært at lave SCC baseret på 

AALBORG WHITE. 

På Aalborg Portland er der med 

udgangspunkt i egne erfaringer og 

med input fra kunder arbejdet med 

at konvertere SCC beton baseret 

på grå cement til SCC beton 

baseret på AALBORG WHITE. Der 

har været gennemført en række 

laboratorieforsøg, hvor resultatet 

er simple tommefingerregler for, 

hvorledes konverteringen med 

fordel gribes an. 

Cementkemi 

Årsagen til, at det i visse tilfælde 

kan være svært at fremstille en 

C 3 

S C 2 

S C 3 

A C 4 

AF Na 2 

O-eqv. 

AALBORG WHITE 67% 20% 5% 1% 0,23% 

Lavalkali Sulfatbestandig cement 46% 30% 5% 12% 0,39% 

Rapid cement 53% 20% 8% 12% 0,55% 

Basis cement 61% 11% 8% 12% 0,55% 

Tabel 1. Kemisk sammensætning for cementer fra Aalborg Portland A/S, 

udtrykt ved klinkermineralsammensætning og alkaliindhold. 

SCC beton baseret på AALBORG 

WHITE, skal hovedsageligt findes i 

cementkemien, der er anderledes 

end for normale grå cementer på 

det danske marked. 

Den kemiske sammensætning 

af forskellige cementer kan 

ses i Tabel 1. Som det fremgår, 

er det relativt lave indhold af 

klinkermineralerne C 3 

A og C 4 

AF, 

samt alkaliindholdet (Na 2 

O-eqv.) 

den største forskel på normal grå 

cement og AALBORG WHITE. Dette 

faktum giver på den ene side 

beton baseret på AALBORG WHITE 

særdeles gode holdbarhedsmæssige 

egenskaber, som beskrevet 

i [1], på den anden side visse 

udfordringer når cementen skal 

anvendes til SCC beton. 

Suplastificerende tilsætningsstoffer 

virker på overfladen af 

cementpartiklerne, og den plastificerende 

effekt antages, blandt andet, 

at være afhængig af indholdet 

af C 3 

A og vandopløseligt SO 3 

. Jo 

mindre C 3 

A fasen er i cementen, 

jo kraftigere virker superplasten og 

omvendt. Dette kan også være en af 

årsagerne til, at det på tilsvarende 

vis opfattes som en udfordring at 

fremstille robust SCC beton med 

Lavalkali Sulfatbestandig cement; 

36

Mix 1 Mix 2 Mix 3 

AALBORG WHITE [kg] 350 390 410 

Sand [kg] 648 686 718 

Søsten, 4/8 [kg] 270 - - 

Søsten 8/16 [kg] 882 1072 - 

Granit, 4/8 [kg] - - 210 

Granit, 8/16 [kg] - - 790 

Vand [l] 138 141 145 

Luftindblanding [kg]* 0,40 0,40 0,60 

Superplast [kg]* 3,00 3,50 2,15 

Flydesætmål [mm] 600 630 640 

Luftindhold [%] 6,4 5,4 5,9 

Tabel 2. Eksempler på 3 forskellige SCC betoner baseret på AALBORG WHITE. 

* Der er anvendt forskellige fabrikater af tilsætningsstoffer i forsøgene. Dosering 

skal foretages under hensyntagen til type og fabrikat, idet virkemåde og 

effektivitet varierer! 

som for AALBORG WHITE kan det 

sagens lade sig gøre, og der fremstilles 

da også rutinemæssigt SCC 

beton med Lavalkali Sulfatbestandig 

cement ved flere danske betonproducenter, 

se [2]. 

Forsøg 

Som udgangspunkt blev der 

lavet en række referencebetoner, 

baseret på forskellige grå 

cementer, med varierende 

cementindhold, forskellige tilslagssammensætninger 

og tilslagstyper. 

Til hver reference blev der 

fremstillet tilsvarende SCC betoner 

baseret på AALBORG WHITE, hvor 

målet var samme flydesætmål og 

samme luftindhold. 

For overskuelighedens skyld, er 

det valgt ikke at vise alle de undersøgte 

blandinger i denne artikel, 

men kun at fremhæve nogle enkelte 

eksempler på SCC beton baseret 

på AALBORG WHITE, se Tabel 2. 

En mere uddybende beskrivelse af 

forsøgene kan ses i [3] og [4]. 

Tommelfingerregler 

Baseret på resultaterne af de 

mange forsøg, blev der opstillet 

følgende simple metode til at 

konvertere en velfungerende grå 

SCC beton til en tilsvarende hvid 

SCC beton baseret på AALBORG 

WHITE: 

1. Udskift grå cement med 

AALBORG WHITE 1:1 


37

Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark 


Stabil SCC med stort 

flydesætmål baseret på 


2. Reducer vandindholdet med 5% 

3. Reducer Superplastificeringsmiddel 

med 25% 

4. Reducer luftindblandingsmiddel 

med 50% (baseret på et luftindhold 

på ca. 6%. Hvis ikke der 

har været anvendt luftindblandingsmiddel, 

skal det tilsættes!) 

5. Lav prøveblanding og juster til 

ønsket flydesætmål og luftindhold 

Tilsætningsstoffer skal evt. 

justeres yderligere, hvis indholdet 

af C 3 

A og C 4 

AF afviger i forhold til 

Tabel 1. Lavere indhold af disse 

komponenter betyder oftest, at 

man skal reducere superplastificeringen 

yderligere. 

En parameter som har betydning 

for betonens flydeegenskaber 

er den anvendte sand. 

Det ses ofte, at der til hvid SCC 

beton anvendes enskornet lyst 

sand, indeholdende relativt lidt 

filler. Herved er der en tendens 

til, at betonen mister stabilitet 

og separerer, og det generelt 

bliver svært at opnå de ønskede 

flydeegenskaber. En løsning kan 

være at øge cementindholdet 

eller tilsætte andet lyst filler med 

en kornstørrelse under 0,250 

mm. For meget finstof vil på den 

anden side medføre dårligere 

flydeegenskaber, og bør derfor 

undgås. 

Blandeprocedure 

Som ved al SCC produktion er 

blandeproceduren vigtig for at 

opnå robuste flydeegenskaber. 

Det kan generelt anbefales, at 

man anvender noget der ligner 

følgende blandeprocedure: 

1. Tilsæt tilslagsmaterialer og 

cement 

2. Bland 10 sekunder 

3. Tilsæt vand, luftindblandingsmiddel 

og evt. sort plast 

4. Bland yderligere i 20-30 

sekunder 

5. Tilsæt superplast 

6. Bland færdig 

Herved sikres, at luftindblandingsmidlet 

får lov til at virke i 

betonen og danne en god luftporestruktur, 

før superplasten kan nå 

at interagere med diverse partikeloverflader, 

og derved forstyrre 

luftindblandingens virkemåde. 

Generelt er det vigtigt, at der 

er en vis mængde god kemisk luft 

i betonen, for at denne er stabil. 

Et luftindhold på 5-7% giver en 

passende konsistens, hvor mindre 

luft gør betonen hurtigflydende 

med risiko for separering, og mere 

luft gør betonen langsommere 

flydende og trægere. 

Justeringer 

Typisk er der rigtigt mange muligheder 

for at justere betonen, 

38

Flere elementproducenter 

anvender hvid SCC for 

lettere arbejdsgang og 

flottere finish. 

hvilket ofte resulterer i, at der 

prøves mange forskellige tiltag 

før en acceptabel beton opnås 

mht. flydesætmål, luftindhold og 

separation. Hvis udgangspunktet 

er en velfungerende grå SCC 

beton, vil det oftest kun være 

nødvendigt at finjustere på 

luftindblandingsmiddel, superplastificering 

(og/eller vand), og 

cementindholdet. Nogle simple 

tommelfingerregler er: 

• For lavt flydesætmål: Juster 

luftindhold til niveauet 5-7% og 

tilsæt efterfølgende superplast 

eller evt. vand til en passende 

konsistens. Ved separation, og 

i øvrigt passende luftindhold, 

øges cementindholdet. 

• For højt flydesætmål: Juster 

luftindhold til niveauet 5-7% og 

sænk evt. vand og/eller superplastindholdet. 

• Passende flydesætmål: Ved 

separation justeres luftindholdet 

til niveauet 5-7% og 

cementindholdet øges. Ved 

afvigende luftindhold justeres 

luftindblanding og efterfølgende 

tilsættes superplast 

eller vand til passende konsistens. 

En uddybende oversigt over 

justering af betonblandingerne kan 

ses i [4]. 

Afrunding 

Hvis der tages hensyn til 

cementens kemi, kan man sagtens 

fremstille robust SCC beton 

med AALBORG WHITE cement. 

Ovenstående ”tommelfingerregler” 

har med stor succes været anvendt 

rundt om i betonbranchen de 

senere år, når Aalborg Portland 

har rådgivet kunder i opstilling 

eller optimering af betonrecepter 

til hvid SCC beton baseret på 


Referencer 

[1] Jacob Thrysøe. “White 

concrete for aggressive environment”. 

Aalborg Portland A/S, 

2003. Kan downloades fra www. 

aalborgportland.dk. 

[2] Jacob Thrysøe & Freddie 

Larsen. ”Selvkompakterende beton 

med Lavalkali Sulfatbestandig 

cement”. Dansk Beton, nr. 4, 

November 2007. 

[3] Tommy Bæk Hansen & 

Jacob Thrysøe. “SCC based on 

White Portland Cement”. Fourth 

International RILEM Symposium 

on Self-Compacting Concrete, 

(proceedings pp. 265-270, 

editor: Surendra P. Shah). 

Chicago, USA. 

[4] Tommy Bæk Hansen. ”Self 

Compacting Concrete based on 

AALBORG WHITE”. Aalborg Portland 

A/S. Kan downloades fra www. 

aalborgportland.dk. 


39

Mødekalender 

Forår 2013 

København 

06.02.2013 Kloakanlæg i beton 

Kl. 15-18 Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 

14.03.2013 Dansk Ekspertcenter for konstruktioner til infrastrukturen 


14.03.2013 Generalforsamling i Dansk Betonforening 


19.03.2013 Bæredygtig Beton Konference 2013. 

Kl. 10-17 Hotel Crowne Plaza Copenhagen Towers i Ørestaden 

Programmet indeholder blandt andet overrækkelse af Betonprisen 

17.04.2013 Københavner byggerier og udviklingsprojekter - en metropol i rivende udvikling 


22.05.2013 TEMAdag 

Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 

Provinsen 

Detaljerede programmer udsendes pr. e-mail til DBF’s medlemmer i de respektive områder. 

Husk at opdatere din e-mail adresse i IDAs kartotek via www.ida.dk / ”Min side” og ”Mine 

profiloplysninger”. 

Se DBFs aktuelle mødeliste på nedennævnte link for tilmeldinger. 

Mødetilmelding 

Alle møder kræver tilmelding senest ugedagen før mødet. 

Tilmeld dig på www.ida.dk/arrangementer eller ring på tlf. 33 18 48 18. Husk du skal være logget 

på hjemmesiden, inden du kan tilmelde dig. Er du ikke registreret som bruger af IDA.dk, klik på 

”ny bruger” og følg anvisningerne. 

Har du spørgsmål, kan du kontakte Anni Nielsen på ani@ida.dk eller tlf. 33 18 46 43. 

Dansk Betonforening 

Dansk Betonforening er Danmarks førende, største og mest bredt favnende faglige netværk for 

alle, der arbejder med beton. Medlemmerne omfatter rådgivende ingeniører, arkitekter, entreprenører, 

bygherrer, videncentre, leverandører til betonbranchen samt producenter af fabriksbeton, 

betonvarer og betonelementer. 

Dansk Betonforening er et fagteknisk selskab under Ingeniørforeningen i Danmark. 

Læs mere på www.danskbetonforening.dk. 

DANSK 

BETONFORENING 

VIDEN DER STYRKER

Download blad nr. 1-2013 som pdf - Dansk Beton

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?