Statistisk à rbog 2011 - Danmarks Statistik

Indkomst, forbrug og priser
Hvis gini-koefficienten antager værdien 0, er indkomsterne fuldstændig lige fordelt
– dvs. alle har præcis den samme indkomst. Hvis den derimod antager værdien
100, er indkomsterne fuldstændigt ulige fordelt, dvs. én person har al indkomst i
landet. Af tallene ses, at Danmark er blandt de lande i EU27 med størst indkomstlighed.
2
Hvordan bruges indkomsten?
Størsteparten går til forbrug
Af Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse, hvor de private husstandes økonomiske
forhold bliver undersøgt, er det muligt at se, hvad den samlede husstandsindkomst
bliver brugt til.
En gennemsnitshusstand havde i 2008 en samlet indkomst på 587.784 kr. (forbrugsundersøgelsens
indkomstbegreb og husstandsdefinition adskiller sig fra indkomststatistikkens).
En stor del af denne indkomst tilfaldt dog ikke husstanden
selv, idet der blev betalt indkomstskatter mv. og eventuelle renteudgifter på husstandens
lån (herunder lån i ejerboligen) – i alt 218.386 kr. Tilbage havde en gennemsnitshusstand
369.398 kr.
Størstedelen af indkomsten gik til forbrug – 308.094 kr. – mens 55.647 kr. gik til
opsparing, herunder pensionsopsparing og opsparing i boligen. De sidste 5.657 kr.
gik til bl.a. foreningskontingenter (herunder fagforeninger), gaver og velgørenhed.
Figur 6 Indkomstens anvendelse i forskellige husstande i pct. af samlet indkomst. 2008
Alle
Selvstændige
Indkomstskatter mv.
Renteudgifter mv.
Forbrug
Opsparing
Lønmodtagere
Velgørenhed,
kontingenter mv.
Pensionister mv.
Øvrige ude af erhverv
-10 10 30 50 70 90
Pct.
Lønmodtagerne brugte hver anden tjente krone på forbrug
Selvstændige og lønmodtagerhusstandene var i 2008 de grupper, hvor forbruget
udgjorde den mindste andel af den samlede indkomst. Pensionisthusstande og
øvrige husstande ude af erhverv (kontanthjælpsmodtagere, studerende mv.) var
bl.a. kendetegnet ved, at en betydeligt større del af indkomsten gik til forbrug.
Øvrige husstande ude af erhverv havde tillige en negativ opsparing.
194 Statistisk Årbog 2011