Nr. 7/8 - SchÃ¦ferhundeklubben for Danmark

More documents

Recommendations

Info

Debataften i Herlufmagle Af Lotte Albret Søndag den 11. juni havde Kreds 47-Suså inviteret til kombiskue, inkl. uddeling af pokaler til Danmarks Hund 2005. Men aftenen inden - lørdag den 10. juni - var kredsen værter ved et lidt anderledes arrangement, nemlig en åben debataften med titlen »Schæferhundeklubben - hvor skal vi hen, du?!« Til at sidde i panel var inviteret de to dommere, der skulle dømme dagen efter, Poul Meineche og Per Nielsen, samt Frank Olsen, nyvalgt i Avlsrådet. Dette er langtfra et fyldestgørende referat af aftenen - snarere denne redaktørs refleksioner over udvalgte emner. Så kan man lægge til og trække fra, som man selv ønsker. Man kan være enig eller uenig i både debattørernes og redaktørens betragtninger, men hvor er det dog befriende, når diskussioner om klubbens fremtid bevæger sig fra computernes lidt kunstige, virtuelle verden derud, hvor den hører til, mellem mennesker af kød og blod. Dermed være ikke sagt, at ordet flød totalt frit - der er stadig mange, for hvem det at rejse sig op og diskutere med en større forsamling er svært og grænseoverskridende. Derfor kan deres meninger jo godt være værdifulde for klubben. Men med et deltagerantal på ca. 50 i et stort telt og med indlagt grillmad, drikkevarer og flot, varmt aftenvejr var det alligevel mere intimt og hyggeligt end f.eks. de store, formelle og lidt skræmmende repræsentantskabsmøder. En god måde at udveksle synspunkter på - på tværs af kredse, interesser og formel involvering i klubarbejdet. Det faldende medlemstal Oplægget for diskussionen var tilbagegangen i klubbens medlemstal. Alle taler om den, men ingen synes rigtigt at kunne sætte fingeren på, hvad den egentlig skyldes - og hvad der i givet fald kan gøres ved den. En del medlemmer flytter rundt mellem kredsene i et forsøg på at finde lige dét, de søger af aktiviteter og måske holdninger, og andre opgiver og melder sig helt ud. For meget »ævl, kævl og brok« Poul Meineche mente, at mange medlemmer hurtigt blev trætte af alt det »ævl, kævl og brok«, der var i klubben. Jeg tror især, han henviste til de nye medlemmer, som bliver skræmt væk af tonen i klubben. Her kom de for at finde et fællesskab, få trænet deres nye schæferhvalp og dyrke lidt socialt samvær med ligesindede - og så viste det sig, at der var en helt anden dagsorden i kredsene. Som Poul sagde, er vores samfund i dag præget af egoisme og individualisme, og det afspejles selvfølgelig også i Schæferhundeklubben. Alle vil have ret i deres synspunkter, alle vil have tingene gjort på deres måde - og alle andre skal synes og mene og gøre det samme, ellers bliver man sur på dem. Hvor er det synd, sagde Poul, at der ikke er plads til at respektere forskellighed - forskellighed er charmerende, underholdende og en rigdom, en ressource for klubben. Og vores fælles hobby skal jo være sjov, understregede han. »Enhver so…« Per Nielsen var inde på lidt af det samme, da han udtrykte, at schæferhundesporten er en utroligt subjektiv sport, som langt hen ad vejen bliver styret af ordsproget: »Enhver so synes bedst om sine grise«. Men han mente, at det var nødvendigt at tage debatten op af hensyn til og respekt for tidligere generationers arbejde. Samfundsstrukturen har ændret sig, og der er færre familier med hund, sagde han - og jeg vil tilføje, at mange af de hundeejere, der så er, måske bliver mere nidkære omkring det skattede husdyr og stiller større krav. For høje krav Efter Poul Meineches mening er det et problem, at vi er blevet for professionelle i vores hundearbejde. Jeg kan godt følge ham - kravet om »højere, hurtigere, længere« gælder ikke kun olympiader. I Schæferhundeklubben er kravene også blevet skærpet: Fejlfri fremvisning i ringen på skuer - der udspiller sig jo rene skilsmissedramaer, når mor ikke kalder på hunden det rigtige sted, eller når far ikke stiller hunden rigtigt op. Hold da op, hvor der skændes og råbes - det må da skræmme enhver nybegynder væk, det er jo barbarisk og uciviliseret - og totalt unødvendigt! Og hvem tør efterhånden stille op i en lydighedskonkurrence, medmindre man har en håndfuld udtagelseskonkurrencer til DM i BHP 3 bag sig? Man skammer sig jo næsten, hvis hunden får mindre end 95 points - for hvad laver man så dér? Prøv bare at stå ved ringsiden - tak for kaffe, hvor hundeføreren - eller dommeren, gudhjælpemig! - bliver rakket ned, som regel uden for hørevidde naturligvis. Det kan vi simpelthen ikke være bekendt. Og så undrer vi os over, hvorfor så mange vælger ikke at gå til prøve. Hmm. Medlemsundersøgelse Poul Meineche havde et par ideer til forbedring. En af dem var en medlemsundersøgelse af, hvad medlemmerne egentlig vil med klubben. God idé, synes jeg, at få en »føler« fra »græsrødderne«. Det har vi prøvet før uden resultat, vil nogen indvende. Hvornår var det lige? Og hvorfor ikke gentage det - udviklingen går jo stærkt i disse år. Men selvfølgelig skal der også kunne afsættes tid og ressourcer til at bearbejde resultaterne, og der skal være vilje til at gennemføre nødvendige ændringer. Anderledes organisationsstruktur Både Poul Meineche og Per Nielsen anbefalede en anden organisationsstruktur i klubben - de mente, det ville være mere demokratisk med urafstemning, når de ledende poster skulle vælges. Som de fleste ved, har disse tanker været fremme for nylig, men har ikke vundet gehør på repræsentantskabsmøderne. Man kan måske også spekulere over, om det ville holde på flere medlemmer eller få flere til at melde sig ind. I virkeligheden er det måske kun nogle forholdsvist få medlemmer, der går 30 Schæferhunden · 7/8 · juli/august 2006
op i klubbens struktur og ledelsesform. I disse tider, hvor alle har så travlt med alt muligt andet, er det brede flertal måske ret uinteresserede i det organisatoriske arbejde. Loft for valgperioder? Poul Meineche tænkte, at et loft for tillidspost-perioderne kunne skabe mere nytænkning og dynamik. En interessant tanke - og et princip, der anvendes lige fra USA’s præsidentpost til partiet SF. Men i en hobbyklub er det måske svært at sikre kontinuiteten, når man ikke råder over en fastansat »stab«, der besidder en institutionel hukommelse. Og det er måske endnu sværere at finde frivillige kandidater nok - et problem også ude i kredsene og landsdelene. Lever vi en myte? Men måske lever vi alle med en romantisk og lidt nostalgisk illusion om »de gode, gamle dage«. Da en forening var et åndsog aktivitetsfællesskab, hvor ingen kunne drømme om at nyde, før de havde ydet til fællesskabets bedste - og i hvert fald SLET ikke kunne drømme om at betale sig fra ydelserne! Hvor fritiden blev tilbragt i foreningen - ofte hele familier eller ægtepar sammen. Hvis vores klub i virkeligheden lever efter nogle myter - nogle uopnåelige idealer - bør vi jo nok tænke over andre og nye måder at organisere os på. Mere direkte kontakt mellem ledelse og medlemmer Per Nielsen efterlyste en mindre hovedbestyrelse, hvor mere direkte kontakt til medlemmerne skulle sikres gennem større indflydelse til rådene og landsdelene. Igen kan man fundere over, om medlemmerne egentlig skelner imellem, hvad de forskellige instanser hedder - for mange er de personer, der laver frivilligt arbejde for klubben og kredsene, lig med »ledelsen« i en eller anden form. Men Pers pointe var nok også, at hvis medlemmerne følte sig tættere på klubbens ledelse, og hvis strukturen »fyldte hullerne ud« mellem ledelse og medlemmer, så ville det bl.a. betyde en mere jævn strøm af informationer. For det er jo et faktum, at får vi ikke informationerne, så skaber vi dem selv - uanset om de er rigtige eller ej. Sladder og rygtedannelse er naturlige reaktioner på tvivl, frygt, uvidenhed og manglende kontakt, og det er med til at skabe fællesskaber med ligesindede, bearbejde frustrationer og skabe afstand til dem, der tænker eller opfører sig alt for anderledes eller uønsket. Informationsstrømmen Man kan jo tilføje, at følelsen af at mangle informationer kan synes paradoksal i disse elektroniske tider, hvor informationer kan massefordeles med et enkelt tryk på en knap. Men selv moderne kommunikationsmetoder har deres svagheder og kræver jo stadig en menneskelig vilje og indsats både hos afsenderen, men så sandelig også hos modtageren. Det er f.eks. ikke alle kredse, der er lige flinke til at sende informationer videre ud til alle deres lokalmedlemmer. Og spørgsmålet er også, om denne kontaktform i virkeligheden bringer os nærmere hinanden… Åbenhed og sammenhold ønskeligt Også Frank Olsen mente, at tilbagegangen i medlemstallet krævede nye og anderledes initiativer. Efter hans mening var der brug for åbenhed både fra ledelsens side, men også i klubben generelt. Han efterlyste f.eks. større sammenhold i kredsene, hvor der ofte var klikedannelse til skade for de nye medlemmer, som ikke fik optimal hjælp til deres træning. Passende niveau af drifter og belastbarhed Frank så en anden årsag til medlemstilbagegangen, nemlig det forhold, at mange schæferhunde er blevet for svære at træne for almindelige mennesker, hvilket gør, at nye medlemmer mister lysten til træningsarbejdet i klubben. Han mente, at mange af hundene manglede et passende niveau af drifter og belastbarhed - et resultat af ekstrem avl i retning af både eksteriør og brugsegenskaber. Og problemet eskalerede, fordi der havde været mangel på ærlighed og åbenhed om lige netop denne problematik i Schæferhundeklubben i de sidste 15-20 år - og så går det galt for racen, sagde han. Man kunne f.eks. tage fat på det faktum, at brugsklasserne efter hans mening starter alt for tidligt rent aldersmæssigt, nemlig når hundene er 2 år. Alt for mange hunde bliver presset igennem et brugsprøveprogram i en alder, hvor de faktisk er i en ret vanskelig udviklingsfase. Justering i forhold til nyeste forskning Det er jo korrekt, hvad Frank siger, at den nyere forskning har givet os meget større indsigt i, hvordan vores hunde er opbygget og udvikler sig både fysisk og mentalt, og dermed også hvilket træningsniveau, der er hensigtsmæssigt på et givet tidspunkt. Der bruges oceaner af ressourcer på at uddanne vores instruktører og trænerstab til at følge med tiden og videreformidle de nyeste forskningsresultater og praktiske erfaringer. Og så kan det jo synes ret paradoksalt og konservativt, at klubben ikke tager denne viden ad notam og justerer de formelle uddannelsesrammer- og programmer tilsvarende. Og på en måde kan man også sige, at det er paradoksalt, hvis klubben hjælper folk med at træne deres hunde, når skaden i virkeligheden er sket rent avlsmæssigt, i stedet for at arbejde mere målrettet på at avle den optimale familieog arbejdshund, der kan udvikle sig under optimale uddannelsesforhold. Generel debat Panelets oplæg affødte selvfølgelig reaktioner og generel debat om mange emner - og da lyset blev tændt i teltet senere på aftenen, blev det hele også ligesom mere klart. Der blev diskuteret ivrigt om avl og opdræt generelt, men også mere specifikt om forholdet eksteriør/brugsegenskaber. Også mangelen på træningshjælp ude i kredsene blev berørt, f.eks. i form af indlæringsfiguranter, som kunne starte brugstræningen fornuftigt op på hvalpene og unghundene. En løsning var måske færre kredse - og dermed færre kredsbestyrelser - men med satellit-træningspladser, så medlemmerne stadig var dækket godt ind rent geografisk. Kombination af skuer og prøver Poul Meineche foreslog, at flere og mindre arrangementer med en kombination af skuer og prøver kunne samle medlemmerne. Det var vigtigt, at disse arrangementer blev mindre ambitiøse og professionelle i deres karakter og lagde mere vægt på det sociale. Det tror jeg, mange ville hilse velkomment - der er nemlig mange nye medlemmer, der undrer sig over, hvorfor disse aktiviteter holdes adskilt. Hvorfor er der nogle træningskammerater, der kun går til det ene, og andre kun til det andet, spørger de, når man kunne gå til det hele sammen? Mangler kredsene styring? En anden debat om, at kredsene mangler styring fra ledelsen forstod jeg ikke, for kredsene er jo også ledelsen, og jeg synes jo egentlig, at kredsens opgaver er stukket så rigeligt ud i Gældende Bestemmelser som forholdsvist selvstændige, autonome enheder. Jeg har svært ved at se, hvad kredsene bliver forhindret i pga. manglende styring fra den øverste ledelse - og hvorfor ønsker de mere styring? Men denne pointe er der måske andre, der kan opklare. En hyggelig aften Summa summarum var det en rigtig hyggelig aften med store, flotte grillbøffer - som jeg desværre ikke kunne spise det hele af, så min hund var også glad - dejlige bagte kartofler og lækker salat. Tonen var afslappet og uformel, ingen blev rigtigt sure, og man følte, at man var en del af et fællesskab, hvor det var OK at have forskellige meninger. Den dag, vi lærer at diskutere problemerne uden hele tiden at skyde skylden på andre, så er vi nået langt! Vi skal debattere PROBLEMET, ikke gå efter MANDEN og hinanden - men det er måske svært i en klub, hvor et af de mest populære udtryk netop er: »Tag manden!«… Schæferhunden · 7/8 · juli/august 2006 31
Page 1 and 2: Schæferhunden Udgivet af Schæferh
Page 3 and 4: Leder Schæferhunden ISSN 0900-6338
Page 5 and 6: RANDERS OCTOBER 5-8 www.wusv2006.dk
Page 7 and 8: Figurant Marc Skovsbøg, sponsorere
Page 9 and 10: BØH! Bayvantic ® Vet. har en unik
Page 11 and 12: lå mærker, hvorefter Niels gav mi
Page 13 and 14: Efterskrift - TAK til alle sponsore
Page 15 and 16: Hovedpersonen, Houen’s Ilko, blev
Page 17 and 18: tillykke med de fine resultater og
Page 19 and 20: Stor, passende kraft- og substansfu
Page 21: til en stor hund. Mange vælger kat
Page 25 and 26: Hovedbestyrelsen Referat af FU-mød
Page 27 and 28: VM udvalget Orientering om VM 2006
Page 29 and 30: Avlsrådet Opdatering af ARK-listen
Page 31 and 32: Brugshunderådet Anmeldte brugsprø
Page 33 and 34: hundemishandler??? DKK har endvider
Page 35 and 36: var. Således ville 11 ud af de 19
Page 37 and 38: Haargaard Ida. Felicia kunne på da
Page 39 and 40: Årets brugshund Hund Hundfører Po
Page 41 and 42: Kenneloversigten Lærkbo’s Per Ra
Page 43 and 44: Okjær Ove Vad Rokkjær ...........
Page 45 and 46: Rubrik annoncer Kennel Kochen v/ Ni
Page 47 and 48: For 15. gang afholder Kreds 70 - Fr

Nr. 7/8 - SchÃ¦ferhundeklubben for Danmark

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?