Hvordan bliver man ph.d.-studerende? Af Tove Borg. Ergoterapeut ...

More documents

Recommendations

Info

Sundhedsvidenskabelige ph.d.-afhandlinger er ofte af førstnævnte slags. Ergoterapeutiske ph.d.-afhandlinger i Sverige har også typisk dette format. Humanistiske og samfundsvidenskabelige afhandlinger er ofte monografier. Sproget kan være engelsk eller dansk. Ph.d.-graden tildeles efter en bedømmelse og et gennemført offentligt forsvar. Ergoterapeutisk ph.d. eller ph.d. indenfor et andet fagområde Endnu er det sådan, at en dansk ergoterapeut, der ønsker at tage en ph.d.-grad inden for eget fagområde, må søge uddannelsen i et andet land. Men det bliver formentlig muligt på Syddansk Universitet indenfor overskuelig tid. Flere ergoterapeuter er i gang med ph.d.-forløb i Sverige. I Danmark kan man i stedet søge optagelse med sit projekt indenfor det fagområde, der bedst tilgodeser de problemfelter og teoretiske tilgange, man har placeret sit projekt indenfor. Vurder konsekvenser Når man vælger den sammenhæng, man vil placerer sit eget projekt i, skal man forsøge at vurdere konsekvenserne. Hvis det bliver i et miljø med et andet fagligt fokus end ergoterapi (et monofagligt, som for eksempel psykologi, eller et tværfagligt som forskningscentret: Sundhed, Menneske og Kultur ved Filosofi på Århus Universitet), så skal der arbejdes for at give ergoterapilitteraturen en plads (hvis ens problemstilling er ergoterapeutisk). Og vælger man et miljø, der har ergoterapi i fokus, så skal der arbejdes for at forbinde eget arbejde med bredere forskningsmæssige sammenhænge. Begge dele udfordrer, har særlige fordele og bestemte vanskeligheder. Når forskningsprojektet og ph.d.-en er gennemført, får det en betydning for, hvem man kommunikerer med forskningsmæssigt. I ergoterapiforskningen i Sverige har forskerne på de forskellige universiteter udviklet bestemte forskningsområder. På Lunds Universitet er det for eksempel samspillet mellem menneske og omgivelser, der er i fokus, her især tilgængelighed og hjælpemidler. På Umeå Universitet har man blandt andet specialiseret sig i stroke forskning, og på Karolinska er mange interesserede i temaer indenfor occupational science, herunder forskning i ældres vilkår. Start forberedelserne Da der er mange forudsætninger for at få adgang til en ph.d.-uddannelse, er det vigtigt at målrette sin indsats gennem en lang periode.
Det vigtigste er, at man finder frem til et emne og en problemsfære, som udfordrer en og som man brænder for. Man skal leve med det i tre-fire år og efter uddannelsens afslutning bliver det ens speciale i lange perioder. Når man har besluttet sig for at forfølge idéen, er det første man skal undersøge hvilket universitet, der er relevant. Det næste er at finde frem til en vejleder. Vejlederen er af allerstørste betydning, og det er vigtigt, at vejleder og studerende opbygger et godt forhold til hinanden både fagligt og personligt – ellers kan det blive svært at gennemføre uddannelsen. Det kan være svært at finde frem til det rigtige universitet og til en vejleder, der lige passer til ens egen forskningsinteresse. Det kan kræve en stor indsats og det er ikke altid er muligt. Start med at finde ud af, hvilket universitet, der forsker inden for det emne, du er interesseret i, undersøg de praktiske forhold (se universitetets hjemmeside, her står stort set alle oplysninger), tal med folk du kender og find derefter frem til en vejleder, som du tror vil være den rette. Hvis ikke det lykkes første gang – prøv igen!
Page 1 and 2: Hvordan bliver man ph.d.-studerende
Page 3: Er man optaget, sikrer institutione

Hvordan bliver man ph.d.-studerende? Af Tove Borg. Ergoterapeut ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?