Hvordan bliver man ph.d.-studerende? Af Tove Borg. Ergoterapeut ...
Hvordan bliver man ph.d.-studerende? Af Tove Borg. Ergoterapeut ...
Hvordan bliver man ph.d.-studerende? Af Tove Borg. Ergoterapeut ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Hvordan</strong> <strong>bliver</strong> <strong>man</strong> <strong>ph</strong>.d.-<strong>studerende</strong>?<br />
<strong>Af</strong> <strong>Tove</strong> <strong>Borg</strong>. <strong>Ergoterapeut</strong>, <strong>ph</strong>.d., seniorforsker, og Åse Brandt. <strong>Ergoterapeut</strong>, <strong>ph</strong>.d.,<br />
konsulent<br />
Det er kun i en kort periode, at det har været opnåeligt for danske ergoterapeuter at<br />
tage en <strong>ph</strong>.d-uddannelse. Men det har sikkert ikke forbigået nogens opmærksomhed,<br />
at der i dag er en vældig akademisk aktivitet i vores gruppe. Vi har aldrig haft så<br />
<strong>man</strong>ge forskellige muligheder for at tage akademiske uddannelser, kandidat- og<br />
masteruddannelser, som i dag. Og der har aldrig været så gode muligheder for at<br />
gennemføre sådanne uddannelser som nu.<br />
Når det kommer til <strong>ph</strong>.d.-uddannelsen er der dog en væsentlig barriere. Der er <strong>man</strong>gel<br />
på stipendier og andre økonomiske ordninger, der kan gøre indskrivning mulig.<br />
Universiteter og forskningsråd stiller <strong>ph</strong>.d.-stipendier til rådighed. Men antallet af<br />
stipendier er meget begrænset – også i forhold til universitetsuddannede, der går den<br />
slagne vej, og som viser sig kvalificerede til forskeruddannelse.<br />
Vær forberedt<br />
Der er imidlertid ved at åbne sig nye muligheder. Formentlig ikke i stort omfang,<br />
men dog muligheder i form af at amter, kommuner og forskellige institutioner går<br />
med i finansieringen.<br />
Den enkelte må under alle omstændigheder kæmpe for sin egen vej igennem<br />
systemet, men ind imellem <strong>bliver</strong> der annonceret om sådanne muligheder.<br />
Når det pludselig sker, er det afgørende allerede at være i gang med forberedelserne,<br />
hvis <strong>man</strong> skal have en chance. Det lader sig ikke gøre fra den ene dag til den anden at<br />
beslutte sig for at ville være <strong>ph</strong>.d.-<strong>studerende</strong> og så blive indskrevet. Det kræver<br />
omfattende forberedelse. Derfor dette oplæg i <strong>Ergoterapeut</strong>en.<br />
En forskeruddannelse<br />
<strong>Ergoterapeut</strong>er, der er undervejs i akademiske forløb, ved, at det er en mulighed at<br />
fortsætte det akademiske forløb med en forskningsoverbygning.<br />
Men hvad skal <strong>man</strong> bruge en forskeruddannelse til, hvis <strong>man</strong> allerede har lært om<br />
forskning i en master og kandidatuddannelse?<br />
Hvad går uddannelsen egentlig ud på, og hvordan <strong>bliver</strong> <strong>man</strong> <strong>ph</strong>.d.-<strong>studerende</strong>?<br />
Kan <strong>man</strong> bare melde sig til som ved andre uddannelser?<br />
Hvilke forudsætninger er der for at blive indskrevet og hvordan er vilkårene?<br />
Men allerførst: Hvad er en <strong>ph</strong>.d.-uddannelse egentlig?<br />
Ph.d.-uddannelsen er en forskeruddannelse.
Uddannelsen har til formål at uddanne forskere på internationalt niveau i samspil med<br />
den internationale forskningsverden.<br />
Sådan står der i Bekendtgørelse om <strong>ph</strong>.d.-uddannelsen og <strong>ph</strong>.d.-graden.<br />
I kandidat- og masteruddannelser lærer <strong>man</strong> om videnskab og forskning og i mindre<br />
omfang at gennemføre forsknings-/udviklingsprojekter under vejledning.<br />
Ph.d.-uddannelsen giver kompetence til selvstændigt at yde en forskningsmæssig<br />
indsats efter internationale standarder gennem anvendelse af et bestemt fagområdes<br />
videnskabelige tilgange.<br />
Tre års heltidsstudie<br />
Uddannelsen omfatter en række forskellige aktiviteter:<br />
a. Gennemførelse af selvstændigt forskningsarbejde (et større projekt) under<br />
vejledning og i forbindelse hermed udarbejdelse af en afhandling på grundlag af<br />
projektet.<br />
b. Gennemførelse af <strong>ph</strong>.d.-kurser knyttet til universitetsfakulteter, forskerskoler og<br />
forskeruddannelsesnetværk, nationalt og internationalt.<br />
c. Deltagelse i aktive forskermiljøer, herunder o<strong>ph</strong>old på andre, primært udenlandske<br />
forskningsinstitutioner.<br />
d. Opnåelse af erfaring med undervisning og anden form for vidensformidling<br />
relateret til eget forskningsområde. Vejledning får <strong>man</strong> af fast tilknyttede vejledere.<br />
Uddannelsen er normeret til tre års heltidsstudier ud over niveauet for<br />
kandidatstudium.<br />
Den svenske <strong>ph</strong>.d.-uddannelse, som flere danske ergoterapeuter har ladet sig friste af,<br />
varer fire år på fuld tid og har et indhold som det danske. Begge kan tilrettelægges<br />
som deltidsuddannelse.<br />
Ph.d.-uddannelsen tager sigte på forsknings- udviklings- og uddannelses-opgaver på<br />
universiteter og andre institutioner, hvor der forudsættes et bredt kendskab til<br />
forskning.<br />
Adgang<br />
Adgang til uddannelsen baseres niveaumæssigt på et gennemført kandidatstudium.<br />
Forudsætningerne hos potentielle <strong>ph</strong>.d.-<strong>studerende</strong>, der har masteruddannelse eller<br />
andre akademiske forudsætninger, skal vurderes individuelt. For at blive indskrevet<br />
skal det samlede uddannelsesforløb være af samme omfang og niveau som en<br />
kandidatuddannelse.<br />
Herud over må <strong>man</strong> undersøge hvilke krav, den bestemte institution, som <strong>man</strong> søger<br />
optagelse på, lægger til grund for indskrivning.<br />
Det bestemte fakultet på det bestemte universitet har eget regelsæt og bestemmer<br />
suverænt, hvem der optages som <strong>studerende</strong>.
Er <strong>man</strong> optaget, sikrer institutionen til gengæld også, at <strong>man</strong> får fast tilknyttede<br />
vejledere, og at der er tilstrækkelige ressourcer til stede til gennemførelsen af<br />
uddannelsen.<br />
Ud over de uddannelsesmæssige forudsætninger stilles der oftest krav om, at <strong>man</strong><br />
allerede på ansøgningstidspunktet har udarbejdet en projektbeskrivelse med alle de<br />
dertil hørende overvejelser: tema, den aktuelle viden på området, problemstilling, evt.<br />
hypoteser, videnskabelige og metodiske tilgange, behov for vejledning,<br />
kursusdeltagelse og tidsplan.<br />
Ofte har ansøgeren også aftaler med mulige vejledere, og har måske allerede fået<br />
vejledning i forbindelse med udvikling af projektbeskrivelsen.<br />
Økonomiske forudsætninger<br />
Adgang er imidlertid ikke sikret, når ovenstående er opfyldt. Der skal også stables<br />
økonomiske ordninger på benene.<br />
Universiteter og forskningsråd udbyder hvert år et antal <strong>ph</strong>.d.-stipendier. Antallet er<br />
lille i forhold til det antal kandidater, der er interesserede. Selv de kandidater, der er<br />
uddannet på bestemte universitetsinstitutter, som er gået den slagne vej, og som har<br />
vist sig egnede til at studere videre, har de største vanskeligheder med at opnå<br />
stipendier.<br />
Videreuddannede ergoterapeuter må derfor ofte søge andre veje. Det drejer sig om<br />
store investeringer. Der er uddannelsesgebyret som privatist på universiteterne. Der<br />
kan komme op på kr. 150.000 (for hele uddannelsen). Til dette kommer egen løn.<br />
Man kan søge fondsmidler til gennemførelse af <strong>ph</strong>.d.-projektet, men herudover åbner<br />
der sig i disse år flere forskellige muligheder.<br />
Den institution, <strong>man</strong> er ansat på, kan indgå aftaler om medfinansiering med CVU’er,<br />
amter, kommuner eller andre institutioner, der er interessenter. Der er derfor grund til<br />
at tænke kreativt og undersøge, der hvor <strong>man</strong> er ansat, hvilke modeller der har været<br />
og kan sættes i værk.<br />
I Sverige er <strong>ph</strong>.d.-uddannelsen gratis. Man kan søge om ansættelse i det, der kaldes<br />
en ”doktorandtjeneste”. Det betyder, at <strong>man</strong> får økonomisk støtte til at gennemføre<br />
studierne (lønnen varierer dog fra sted til sted). En anden mulighed er også her, at<br />
<strong>man</strong> selv finansierer forløbet ved at søge for eksempel forskningsmidler.<br />
Ph.d.- graden<br />
Ph.d.-afhandlinger kan indleveres til bedømmelse i forskellige formater. Den kan<br />
enten bestå af et antal publicerede artikler eller publiceringsklare <strong>man</strong>uskripter,<br />
ledsaget af en sammenfattende redegørelse eller den kan udformes som en monografi,<br />
en samlet større afhandling.
Sundhedsvidenskabelige <strong>ph</strong>.d.-afhandlinger er ofte af førstnævnte slags.<br />
<strong>Ergoterapeut</strong>iske <strong>ph</strong>.d.-afhandlinger i Sverige har også typisk dette format.<br />
Hu<strong>man</strong>istiske og samfundsvidenskabelige afhandlinger er ofte monografier. Sproget<br />
kan være engelsk eller dansk. Ph.d.-graden tildeles efter en bedømmelse og et<br />
gennemført offentligt forsvar.<br />
<strong>Ergoterapeut</strong>isk <strong>ph</strong>.d. eller <strong>ph</strong>.d. indenfor et andet fagområde<br />
Endnu er det sådan, at en dansk ergoterapeut, der ønsker at tage en <strong>ph</strong>.d.-grad inden<br />
for eget fagområde, må søge uddannelsen i et andet land. Men det <strong>bliver</strong> formentlig<br />
muligt på Syddansk Universitet indenfor overskuelig tid.<br />
Flere ergoterapeuter er i gang med <strong>ph</strong>.d.-forløb i Sverige.<br />
I Danmark kan <strong>man</strong> i stedet søge optagelse med sit projekt indenfor det fagområde,<br />
der bedst tilgodeser de problemfelter og teoretiske tilgange, <strong>man</strong> har placeret sit<br />
projekt indenfor.<br />
Vurder konsekvenser<br />
Når <strong>man</strong> vælger den sammenhæng, <strong>man</strong> vil placerer sit eget projekt i, skal <strong>man</strong><br />
forsøge at vurdere konsekvenserne.<br />
Hvis det <strong>bliver</strong> i et miljø med et andet fagligt fokus end ergoterapi (et monofagligt,<br />
som for eksempel psykologi, eller et tværfagligt som forskningscentret: Sundhed,<br />
Menneske og Kultur ved Filosofi på Århus Universitet), så skal der arbejdes for at<br />
give ergoterapilitteraturen en plads (hvis ens problemstilling er ergoterapeutisk).<br />
Og vælger <strong>man</strong> et miljø, der har ergoterapi i fokus, så skal der arbejdes for at<br />
forbinde eget arbejde med bredere forskningsmæssige sammenhænge.<br />
Begge dele udfordrer, har særlige fordele og bestemte vanskeligheder. Når<br />
forskningsprojektet og <strong>ph</strong>.d.-en er gennemført, får det en betydning for, hvem <strong>man</strong><br />
kommunikerer med forskningsmæssigt.<br />
I ergoterapiforskningen i Sverige har forskerne på de forskellige universiteter<br />
udviklet bestemte forskningsområder. På Lunds Universitet er det for eksempel<br />
samspillet mellem menneske og omgivelser, der er i fokus, her især tilgængelighed<br />
og hjælpemidler.<br />
På Umeå Universitet har <strong>man</strong> blandt andet specialiseret sig i stroke forskning, og på<br />
Karolinska er <strong>man</strong>ge interesserede i temaer indenfor occupational science, herunder<br />
forskning i ældres vilkår.<br />
Start forberedelserne<br />
Da der er <strong>man</strong>ge forudsætninger for at få adgang til en <strong>ph</strong>.d.-uddannelse, er det<br />
vigtigt at målrette sin indsats gennem en lang periode.
Det vigtigste er, at <strong>man</strong> finder frem til et emne og en problemsfære, som udfordrer en<br />
og som <strong>man</strong> brænder for. Man skal leve med det i tre-fire år og efter uddannelsens<br />
afslutning <strong>bliver</strong> det ens speciale i lange perioder.<br />
Når <strong>man</strong> har besluttet sig for at forfølge idéen, er det første <strong>man</strong> skal undersøge<br />
hvilket universitet, der er relevant. Det næste er at finde frem til en vejleder.<br />
Vejlederen er af allerstørste betydning, og det er vigtigt, at vejleder og <strong>studerende</strong><br />
opbygger et godt forhold til hinanden både fagligt og personligt – ellers kan det blive<br />
svært at gennemføre uddannelsen.<br />
Det kan være svært at finde frem til det rigtige universitet og til en vejleder, der lige<br />
passer til ens egen forskningsinteresse. Det kan kræve en stor indsats og det er ikke<br />
altid er muligt. Start med at finde ud af, hvilket universitet, der forsker inden for det<br />
emne, du er interesseret i, undersøg de praktiske forhold (se universitetets<br />
hjemmeside, her står stort set alle oplysninger), tal med folk du kender og find<br />
derefter frem til en vejleder, som du tror vil være den rette.<br />
Hvis ikke det lykkes første gang – prøv igen!