strategirapport 2013.pdf - Aksen - Assens Kommune
strategirapport 2013.pdf - Aksen - Assens Kommune
strategirapport 2013.pdf - Aksen - Assens Kommune
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
KEINICKE & OVERGAARD ARKITEKTER<br />
PRÆCISÉR, AKTIVÉR, ETABLÉR<br />
Udviklingsstrategi for selvejende haller i <strong>Assens</strong> <strong>Kommune</strong> 2013
PRÆCISÉR, AKTIVÉR, ETABLÉR<br />
Udviklingsstrategi for selvejende haller i <strong>Assens</strong> <strong>Kommune</strong> 2013<br />
Udgivet af <strong>Assens</strong> <strong>Kommune</strong>, Plan og Kultur, Juni 2013<br />
www.assens.dk<br />
Udarbejdet af Keinicke og Overgaard Arkitekter<br />
www.koark.dk<br />
Registrering af anvendelse<br />
Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC), Syddansk Universitet
Indhold<br />
Forord<br />
Overordnet strategi 2007<br />
Idrætsudviklingen 2007-2013, lokalt og nationalt<br />
5<br />
7<br />
KEINICKE & OVERGAARD ARKITEKTER<br />
9<br />
Sammenfatning<br />
Aarup<br />
Vissenbjerg<br />
Tommerup<br />
Brylle<br />
Glamsbjerg<br />
Haarby<br />
Ebberup<br />
<strong>Assens</strong><br />
Salbrovad<br />
13<br />
19<br />
33<br />
47<br />
61<br />
73<br />
87<br />
105<br />
117<br />
133<br />
KEINICKE & OVERGAARD ARKITEKTER<br />
for<br />
Indhold
Forord<br />
Her kommer et forord af Truels Schultz<br />
5<br />
Indledning
Vissenbjerg + Fleksibilitet<br />
Gymnastik<br />
Udendørsbaner<br />
Messecenter<br />
7,5 km<br />
Vissenbjerg<br />
Aarup + Institutionernes hjemmebane<br />
Salbrovad + Aktivt forsamlingshus<br />
Idræt i byen<br />
Børne fitness<br />
Tommerup + Multifunktion<br />
Håndbold<br />
Bibliotek<br />
Wellness<br />
Sundhedscenter<br />
Aarup<br />
12 km<br />
5,5 km<br />
6,5 km<br />
Tommerup<br />
<strong>Assens</strong> = Kraftstation<br />
Sportshal<br />
Skøjtehal<br />
Svømmehal<br />
Bevægelsehus<br />
Grøn idrætskile<br />
Wellness Studio<br />
Kraftstation<br />
Sommerhal<br />
Brylle + Udeliv<br />
Spejder<br />
Glamsbjerg + Sommerhal<br />
<strong>Assens</strong><br />
Salbrovad<br />
5,5 km<br />
6 km<br />
13,5 km<br />
Glamsbjerg<br />
Brylle<br />
7,5 km<br />
Aktivitetsloft<br />
Café<br />
11 km<br />
Gymnastik<br />
Ebberup + Lokalcenter<br />
Legerum<br />
Vandleg<br />
Ebberup<br />
Haarby<br />
Haarby + Familiernes samlingsrum<br />
Selvejende<br />
Kommunal/Privat<br />
Friluftsbad Svømmehal Hal Minihal Gymnastiksal<br />
Anbefalinger 2007 - Forskellighed og specialisering<br />
Nye forhold siden 2007
Overordnet strategi 2007 - Fyrtårne, fakler & lys<br />
Rapporten her bygger videre på<br />
<strong>strategirapport</strong>en Fyrtårne, Fakler og Lys<br />
som forud for kommunesammenlægningen<br />
i 2007 beskrev, hvordan idrætsfaciliteterne<br />
fra de 6 gamle kommuner kunne betragtes<br />
og udvikles ud fra en samlet strategi.<br />
Rapporten kortlagde de selvejende hallers<br />
renoveringsbehov, kapacitetsudnyttelse og<br />
udviklingspotentiale, og anbefalede mulige<br />
udbygnings- og specialiseringsmuligheder<br />
for hvert enkelt anlæg.<br />
Den samlede strategi i 2007 lagde vægt<br />
på at differentiere typen af anlæg, og det<br />
kundegrundlag og opland den enkelte hal<br />
skulle orientere sig i forhold til.<br />
Nogle haller skulle fastholde en meget<br />
lokal orientering, mens andre kunne<br />
fokusere på at tiltrække brugere fra hele<br />
kommunen. Kombinationen af en aktuel høj<br />
udnyttelse og et stort fremtidigt potentiale<br />
pegede på bestemte haller som egnede til<br />
udbygningsprojekter og investeringer.<br />
Konkret blev der i første omgang fokuseret<br />
på to ”fyrtårne” i <strong>Assens</strong> og Tommerup og<br />
en ”fakkel” i Vissenbjerg, og det nye byråd<br />
afsatte efterfølgende midler til udbygning af<br />
alle disse tre lokaliteter.<br />
Her frem til 2013 er strategien blevet<br />
realiseret med markante ny- og tilbygninger,<br />
så kommunen i dag har fået tilføjet ca.<br />
7.500 m 2 flere aktivitetsarealer end i 2007.<br />
I <strong>Assens</strong> var de gamle haller nedslidte og man<br />
valgte derfor at satse på et helt nyt center,<br />
med sportshaller og diverse multianvendelige<br />
aktivitetsrum, delvist indbygget i den<br />
gamle Saftstation på Daniscogrunden. Ved<br />
nybyggeriet fik <strong>Assens</strong> tilføjet ca. 2.500 flere<br />
m 2 end i de gamle haller.<br />
I Tommerup indvies i sommeren 2013 et nyt<br />
multianvendeligt torv og idrætsrum, samt et<br />
nyt lokalbibliotek der er integreret i Fyrtårn<br />
Tommerup. Der tilføjes her i alt ca. 3.500<br />
m 2 .<br />
I Vissenbjerg er der opført en ny<br />
tilbygning til café, gymnastik, fitness og<br />
bevægelsesaktiviteter på ca. 1.500 m 2 .<br />
Der er generelt ikke blevet tilføjet flere<br />
af den traditionelle type idrætsrum som<br />
hallerne i forvejen rådede over, men derimod<br />
rum med nye proportioner, apteringer og<br />
stemninger, som henvender sig til nye typer<br />
af brugere og discipliner.<br />
<strong>Assens</strong> kommune og de selvejende<br />
haller har således fulgt anbefalingerne i<br />
<strong>strategirapport</strong>en fra 2007, og har i høj grad<br />
realiseret de konkrete ud- og ombygninger af<br />
idrætsfaciliteterne som rapporten foreslog.<br />
Rapporten her gennemgår den nye situation,<br />
præsenterer en opdateret kortlægning af<br />
mulighederne og kommer med anbefalinger<br />
til fremtidige satsningsområder.<br />
Begreber<br />
Fyrtårn:<br />
Fakkel:<br />
Lys:<br />
Større kompleks med<br />
regional appeal. Rummer<br />
mange forskellige<br />
aktiviteter og muligheder.<br />
Mellemstort kompleks,<br />
primært med kommunen<br />
som opland<br />
Et mindre kompleks, der<br />
henvender sig til det nære<br />
lokalområde<br />
7<br />
Overordnet strategi 2007
De ti mest populære idrætsaktiviteter for voksne over 15 år, 2011<br />
%<br />
35<br />
30<br />
25<br />
20<br />
15<br />
10<br />
5<br />
31 24 23 12 12 12 11 9 8 6<br />
0<br />
Jogging/motionsløb<br />
Styrketræning<br />
Vandreture<br />
Aerobic/Zumba<br />
Gymnastik<br />
Svømning<br />
Spinning/kondicykel<br />
Fodbold<br />
Landevejscykling<br />
Badminton<br />
%<br />
De ti mest populære idrætsaktiviteter blandt børn, 2011<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
Fodbold<br />
46 38 27 20 20 17 16 13 10 10<br />
Svømning<br />
Gymnastik<br />
Jogging/motionsløb<br />
Håndbold<br />
Rulleskøjter/skateboard<br />
Badminton<br />
Dans (alle former)<br />
Ridning<br />
Vandreture<br />
Diagrammer: “Danskernes Motions- og Sportsvaner 2011” Idrættens Analyseinstitut
Idrætsudviklingen 2007-2013, lokalt og nationalt<br />
Alle aldre er aktive<br />
Som det fremgår af diagrammet her til<br />
højre, er der i de senere år sket en markant<br />
udvikling, så eksempelvis de ældre over 60 år<br />
i dag gennemsnitligt er næsten lige så aktive<br />
som teenagerne. Hvis vi sammenholder det<br />
med 2013 aldersregistreringen af de aktive i<br />
hallerne i <strong>Assens</strong> <strong>Kommune</strong> (vist med den gule<br />
kurve), er det tydeligt at aldersfordelingen i<br />
hallerne mere ligner det idrætsmønster der<br />
var i 1960´erne, hvor hallerne typisk blev<br />
opført. De mange aktive voksne og ældre ser<br />
ikke ud til at have rykket deres aktiviteter<br />
ind i hallerne. Måske fordi hallerne i forvejen<br />
er fyldt op af andre brugere, eller ikke har<br />
de rigtige tilbud?<br />
Fitness og udendørstræning vinder frem<br />
Diagrammet øverst til venstre viser, at mange<br />
af de mest populære voksenaktiviteter som<br />
løb, vandreture og cykling, foregår i det fri.<br />
Til gengæld er typiske indendørsaktiviteter<br />
som styrketræning, zumba og gymnastik<br />
næsten lige så populære. Der ligger her<br />
stadig et uudnyttet potentiale for hallerne.<br />
Børnenes aktivitetsmønster svarer bedre til<br />
det udbud der i dag er i idrætshallerne.<br />
Sundhed i fokus<br />
Den næststørste risiko for sygdom og tidlig<br />
død (efter rygning) er inaktivitet, og det<br />
vil kunne forbedre borgernes sundhed<br />
(og kommunens økonomi) hvis flere kan<br />
aktiveres og fastholdes i aktivitet.<br />
Idrætsfaciliteterne kan i fremtiden spille<br />
en vigtig rolle ved at tilbyde træning til<br />
et større udsnit af befolkningen, og ved<br />
%<br />
80<br />
60<br />
40<br />
20<br />
0<br />
1964 1998 2007 2011<br />
67 6 7<br />
63<br />
5 8<br />
4 7<br />
6 3 6 4 6 3 63<br />
65<br />
5 4 5 5<br />
16-19 år år 20-29 år år 30-39 30-39 år år 40-49 40-49 år år50-59 år 50-59 år 60-69 år 60-6970 årår+<br />
70 år+<br />
Udviklingen af idrætsaktivitet hos voksne over 15 år fordelt på alder, 2011<br />
Signifikante forskelle mellem 2007 og 2011 er markeret med fed; p < 0,05<br />
Signifikante forskelle “Danskernes mellem Motions- 2007 og og 2011 Sportsvaner markeret 2011” med Idrættens fed; p Analyseinstitut<br />
< 0,05.<br />
at gå målrettet ind i forebyggelse og<br />
rehabiliteringsforløb i samarbejde med<br />
private aktører og frivillige.<br />
Civilsamfundet er generelt under udvikling,<br />
og idrætshallerne og foreningerne skal<br />
redefinere deres indsatsområder og<br />
målgrupper. Det er fortsat vigtigt at børn<br />
indgår i aktiv leg og sport, men det vil<br />
fremover være lige så væsentligt at så<br />
mange borgere som muligt fastholdes i en<br />
sund livsstil.<br />
Det vil kræve at der gøres mere for at<br />
understøtte de nødvendige frivillige kræfter.<br />
Aldersfordelingen for aktive<br />
i <strong>Assens</strong> <strong>Kommune</strong>:<br />
Kapacitetsundersøgelsen, SDU<br />
58 58<br />
0-15 år: 59 %<br />
16-24 år: 12 %<br />
25-60 år: 19 %<br />
60+ år: 4 %<br />
Andet: 6 %<br />
9<br />
Idrætsudviklingen 2007-2013, lokalt og nationalt
Vissenbjerg + De fleksible rammer<br />
Aarup + Børnenes hjemmebane<br />
Gymnastikcentrum<br />
Udendørsbaner<br />
Idræt i byen<br />
Messecenter<br />
Skalbjerg<br />
Tommerup + De specielle muligheder<br />
Salbrovad + Det aktive forsamlingshus<br />
Håndbold<br />
Bibliotek<br />
Firmasport<br />
Brylle + Multifunktionscenter<br />
<strong>Assens</strong> - Specialiteter<br />
Renovering + Grøn kile<br />
Skøjtehal<br />
Svømmehal<br />
Safteriet<br />
Aktivitetsloft<br />
Wellness<br />
Sportshal<br />
Gymnastik<br />
Idræt og bevægelse<br />
<strong>Assens</strong> - Renov. + Grøn kile<br />
Ebberup + Lokalcenter<br />
Sommerhal<br />
Glamsbjerg + Sommerhal + Lokalt netværk<br />
Central cafe<br />
Lege rum Haarby + Familiernes samlingscenter<br />
Vissenbjerg + De fleksible rammer<br />
Aarup + Børnenes hjemmebane<br />
Gymnastikcentrum<br />
Udendørsbaner<br />
Idræt i byen<br />
Messecenter<br />
Skalbjerg<br />
Tommerup + De specielle muligheder<br />
Salbrovad + Det aktive forsamlingshus<br />
Håndbold<br />
Bibliotek<br />
Firmasport<br />
Brylle + Multifunktionscenter<br />
<strong>Assens</strong> - Specialiteter<br />
Renovering + Grøn kile<br />
Skøjtehal<br />
Svømmehal<br />
Safteriet<br />
Aktivitetsloft<br />
Wellness<br />
Sportshal<br />
Gymnastik<br />
Idræt og bevægelse<br />
<strong>Assens</strong> - Renov. + Grøn kile<br />
Ebberup + Lokalcenter<br />
Sommerhal<br />
Glamsbjerg + Sommerhal + Lokalt netværk<br />
Central cafe<br />
Lege rum Haarby + Familiernes samlingscenter<br />
Aarup + Børnenes hjemmebane<br />
Salbrovad + Det aktive forsamlingshus<br />
<strong>Assens</strong> - Specialiteter<br />
Skøjtehal<br />
Svømmehal<br />
Wellness<br />
<strong>Assens</strong> - Renov. + Grøn kile<br />
Aarup + Børnenes hjemmebane<br />
Safteriet<br />
Sportshal<br />
Idræt og bevægelse<br />
Udendørsbaner<br />
Idræt i byen<br />
Renovering + Grøn kile<br />
Udendørsbaner<br />
Idræt i byen<br />
Aktivitetsloft<br />
Vissenbjerg + De fleksible rammer<br />
Gymnastikcentrum<br />
Messecenter<br />
Skalbjerg<br />
Tommerup + De specielle muligheder<br />
Håndbold<br />
Bibliotek<br />
Firmasport<br />
Sommerhal<br />
Glamsbjerg + Sommerhal + Lokalt netværk<br />
Gymnastik<br />
Ebberup + Lokalcenter<br />
Brylle + Multifunktionscenter<br />
Central cafe<br />
Lege rum Haarby + Familiernes samlingscenter<br />
Vissenbjerg + De fleksible rammer<br />
Gymnastikcentrum<br />
Messecenter<br />
Skalbjerg<br />
Aarup + Børnenes hjemmebane<br />
Salbrovad + Det aktive forsamlingshus<br />
<strong>Assens</strong> - Specialiteter<br />
Skøjtehal<br />
Svømmehal<br />
Wellness<br />
<strong>Assens</strong> - Renov. + Grøn kile<br />
Safteriet<br />
Sportshal<br />
Idræt og bevægelse<br />
Udendørsbaner<br />
Idræt i byen<br />
Renovering + Grøn kile<br />
Aktivitetsloft<br />
Vissenbjerg + De fleksible rammer<br />
Gymnastikcentrum<br />
Messecenter<br />
Skalbjerg<br />
Tommerup + De specielle muligheder<br />
Håndbold<br />
Bibliotek<br />
Firmasport<br />
Sommerhal<br />
Glamsbjerg + Sommerhal + Lokalt netværk<br />
Gymnastik<br />
Ebberup + Lokalcenter<br />
Brylle + Multifunktionscenter<br />
Central cafe<br />
Lege rum Haarby + Familiernes samlingscenter<br />
Vissenbjerg + De fleksible rammer<br />
Aarup + Børnenes hjemmebane<br />
Gymnastikcentrum<br />
Udendørsbaner<br />
Idræt i byen<br />
Messecenter<br />
Skalbjerg<br />
Tommerup + De specielle muligheder<br />
Salbrovad + Det aktive forsamlingshus<br />
Håndbold<br />
Bibliotek<br />
Firmasport<br />
Brylle + Multifunktionscenter<br />
<strong>Assens</strong> - Specialiteter<br />
Renovering + Grøn kile<br />
Skøjtehal<br />
Svømmehal<br />
Safteriet<br />
Aktivitetsloft<br />
Wellness<br />
Sportshal<br />
Gymnastik<br />
Idræt og bevægelse<br />
<strong>Assens</strong> - Renov. + Grøn kile<br />
Ebberup + Lokalcenter<br />
Sommerhal<br />
Glamsbjerg + Sommerhal + Lokalt netværk<br />
Central cafe<br />
Lege rum Haarby + Familiernes samlingscenter<br />
Borgermøde <strong>Assens</strong> <strong>Kommune</strong> 26.april 2007 “NÅR 6 BLIVER TIL 1” Keinicke & Overgaard Arkitekter<br />
Aarup + Børnenes hjemmebane<br />
Salbrovad + Det aktive forsamlingshus<br />
<strong>Assens</strong> - Specialiteter<br />
Skøjtehal<br />
Svømmehal<br />
Wellness<br />
<strong>Assens</strong> - Renov. + Grøn kile<br />
Aarup + Børnenes hjemmebane<br />
Safteriet<br />
Sportshal<br />
Idræt og bevægelse<br />
Udendørsbaner<br />
Idræt i byen<br />
Renovering + Grøn kile<br />
Udendørsbaner<br />
Idræt i byen<br />
Aktivitetsloft<br />
Vissenbjerg + De fleksible rammer<br />
Gymnastikcentrum<br />
Messecenter<br />
Skalbjerg<br />
Tommerup + De specielle muligheder<br />
Håndbold<br />
Bibliotek<br />
Firmasport<br />
Sommerhal<br />
Glamsbjerg + Sommerhal + Lokalt netværk<br />
Gymnastik<br />
Ebberup + Lokalcenter<br />
Brylle + Multifunktionscenter<br />
Central cafe<br />
Lege rum Haarby + Familiernes samlingscenter<br />
Vissenbjerg + De fleksible rammer<br />
Gymnastikcentrum<br />
Messecenter<br />
Skalbjerg<br />
Aarup + Børnenes hjemmebane<br />
Udendørsbaner<br />
Idræt i byen<br />
Vissenbjerg + De fleksible rammer<br />
Gymnastikcentrum<br />
Messecenter<br />
Skalbjerg<br />
Tommerup + De specielle muligheder<br />
Håndbold<br />
Aarup + Børnenes hjemmebane<br />
Vissenbjerg + De fleksible rammer<br />
Gymnastikcentrum<br />
Udendørsbaner<br />
Idræt i byen<br />
Messecenter<br />
Skalbjerg<br />
Tommerup + De specielle muligheder<br />
revidering af_fYrTÅrne, faKLer Og LYS_05.02.2013<br />
KEINICKE & OVERGAARD ARKITEKTER<br />
gruppE 1 gruppE 2 gruppE 3 gruppE 4 gruppE 5<br />
Hvornår og hvordan vil i dyrke idræt i fremtiden?<br />
Opsamling på sidste borgermøde<br />
Et fyrtårn er bygget, en fakkel er tændt og endnu et fyrtårn er på vej. Hvad skal der så ske nu?<br />
Strategien skal videreudvikles med fokus på indendørs faciliteter<br />
X<br />
X<br />
X<br />
X<br />
Borgermøde <strong>Assens</strong> <strong>Kommune</strong> 26.april 2007 “NÅR 6 BLIVER TIL 1” Keinicke & Overgaard Arkitekter<br />
Der skal udvikles videre<br />
på de 3 projekter<br />
Strategien skal<br />
udføres uændret<br />
X X<br />
De næste projekter skal<br />
i gang som beskrevet i<br />
strategien<br />
X X X XX<br />
Harmonisk udvikling i hele kommunen<br />
fokus på nuværende og fremadrettede behov<br />
forDi:<br />
Haarbyhallen har brug for en hal ekstra. Har kun 1 hal i forvejen. Lejer sig ind andre<br />
steder med håndbold og volley. Aktiviteterne i Vissenbjerg, Tommerup har vist at det er<br />
positivt for tilstrømningen<br />
for at styrke det lokale<br />
Vi skal have hele kommunen med op på samme niveau<br />
VS<br />
VS<br />
Strategien skal<br />
ændres/revideres<br />
X XX<br />
Som overfor<br />
Skal følge behov + ønsker der var for 5 år siden. Være så mange mennekser som muligt på<br />
forDi: stederne<br />
Kig på de nutidige forhold<br />
Strategien skal gøres nutidig<br />
X<br />
X<br />
Der skal laves flere<br />
faciliteter inde<br />
X<br />
XX<br />
Der skal etableres<br />
bedre forhold for<br />
idræt/motion udendørs<br />
forDi: fokus på nuværende og fremadrettede behov<br />
følge strategi (Brylle). Vigtigt at så mange mennesker samles som muligt. giver mere<br />
aktivitet - mere omsætning i café + synergieffekten ved at være mange samlet. De små<br />
aktiviteter har ikke vist at kunne køre i <strong>Assens</strong> <strong>Kommune</strong><br />
ude/inde faciliteter smeltes sammen - kan evt være en udendørs multibane<br />
VS<br />
XX<br />
revidering af_fYrTÅrne, faKLer Og LYS_05.02.2013<br />
gruppE 1 gruppE 2 gruppE 3 gruppE 4 gruppE 5<br />
KEINICKE & OVERGAARD ARKITEKTER<br />
Hvornår og hvordan vil i dyrke idræt i fremtiden?<br />
Et fyrtårn er bygget, en fakkel er tændt og endnu et fyrtårn er på vej. Hvad skal der så ske nu?<br />
Der skal udvikles videre De næste projekter skal<br />
revidering på de 3 projekter<br />
i gang som beskrevet i<br />
KEINICKE & OVERGAARD ARKITEKTER<br />
Foreningerne af_fYrTÅrne, skal have faKLer bedre Og forhold LYS_05.02.2013 og samarbejdet mellem hallerne skal VS styrkes<br />
strategien<br />
Den lokale hal er stadig vigtig<br />
gruppE 1 gruppE 2 gruppE 3 X gruppE 4 gruppE 5<br />
X X X XX<br />
Harmonisk udvikling i hele kommunen<br />
X<br />
fokus på nuværende og fremadrettede behov<br />
Der skal være<br />
forDi:<br />
X<br />
Der Haarbyhallen skal være har brug flere for en hal ekstra. Har kun 1 hal i forvejen. Lejer sig ind andre<br />
bedre forhold for<br />
steder med håndbold og volley. Aktiviteterne i Vissenbjerg, Tommerup har vist at det er<br />
muligheder for<br />
VS<br />
positivt for tilstrømningen<br />
foreningerne<br />
spontan for at styrke det aktivitet<br />
lokale<br />
X<br />
Vi skal have hele kommunen med op på samme niveau<br />
XX<br />
XX<br />
X<br />
Strategien skal<br />
Strategien skal<br />
X<br />
Man kan bruge spontaniteten udenfor - tendensen for foreningsaktiviteter var iht. undersøgelsen<br />
stigende. (Se <strong>Assens</strong> hvor der ikke er mange der bruger det udenfor)<br />
VS<br />
udføres uændret<br />
ændres/revideres<br />
X<br />
forDi:<br />
i forhold til haller<br />
X X<br />
X XX<br />
X Skaber større netværk og bedre sammenhold i lokalområdet<br />
Som overfor<br />
Skal følge behov + ønsker der var for 5 år siden. Være så mange mennekser som muligt på<br />
forDi: stederne<br />
Kig på de nutidige forhold<br />
Strategien skal gøres nutidig<br />
X<br />
X<br />
Borgermøde <strong>Assens</strong> <strong>Kommune</strong> 26.april 2007 “NÅR 6 BLIVER TIL 1” Keinicke & Overgaard Arkitekter<br />
X<br />
X<br />
Der skal være mere<br />
samarbejde og sammenhæng<br />
mellem hallerne<br />
XX<br />
Borgermøde <strong>Assens</strong> <strong>Kommune</strong> 26.april 2007 “NÅR 6 BLIVER TIL 1” Keinicke & Overgaard Arkitekter<br />
At bruge den lokale<br />
Der Vi skal kører laves gerne flere efter<br />
hal er vigtigst<br />
VS<br />
faciliteter specielle inde aktiviteter<br />
XXX<br />
XX<br />
Aktiviteter kan blive for specielle at man kører til eks. odensen X (ishockey) undersøgelsen XX<br />
forDi: med foreninger viser udviklingen. flere ældre ønsker at kunne komme i hal + forening<br />
Lokalt engagement<br />
ingen transporttid, miljø, økonomi, tid<br />
VS<br />
X<br />
Mulighed for udvikle en forretning med samarbejder med de øvrige<br />
forDi: Hvis det foregår på halbestyrelsesniveau og iKKE på foreningsniveau<br />
revidering Svært af_fYrTÅrne, at arbejde sammen mellem selv.institutioner faKLer og kommunale Og LYS_05.02.2013<br />
haller<br />
Man kan låne ved hinanden og arrangere stævner på tværs<br />
VS<br />
XX<br />
Der skal etableres<br />
bedre forhold for<br />
idræt/motion udendørs<br />
forDi: fokus på nuværende og fremadrettede behov<br />
følge strategi (Brylle). Vigtigt at så mange mennesker samles som muligt. giver mere<br />
aktivitet - mere omsætning i café + synergieffekten ved at være mange samlet. De små<br />
aktiviteter har ikke vist at kunne køre i <strong>Assens</strong> <strong>Kommune</strong><br />
ude/inde faciliteter smeltes sammen - kan evt være en udendørs multibane<br />
Hver hal skal være<br />
mere selvstændig<br />
gruppE 1 gruppE 2 gruppE 3 gruppE 4 gruppE 5<br />
X<br />
Borgermøde <strong>Assens</strong> <strong>Kommune</strong> 26.april 2007 “NÅR 6 BLIVER TIL 1” Keinicke & Overgaard Arkitekter<br />
KEINICKE & OVERGAARD ARKITEKTER<br />
Hvornår og hvordan vil i dyrke idræt i fremtiden?<br />
Et fyrtårn er bygget, en fakkel er tændt og endnu et fyrtårn er på vej. Hvad skal der så ske nu?<br />
revidering af_fYrTÅrne, faKLer Og LYS_05.02.2013<br />
De klassiske discipliner skal bevares samtidigt med at der udvikles nye aktviteter<br />
gruppE 1 gruppE 2 gruppE 3 gruppE 4 gruppE 5<br />
X<br />
X<br />
X<br />
Borgermøde <strong>Assens</strong> <strong>Kommune</strong> 26.april 2007 “NÅR 6 BLIVER TIL 1” Keinicke & Overgaard Arkitekter<br />
Klassiske discipliner i<br />
alle haller<br />
XXX<br />
X X<br />
forDi: (fleksible)<br />
VS<br />
Nogle haller opdeles<br />
permanent til<br />
andre discipliner<br />
Ved udvidelser mulighed for at ruminddele/alt. aktiviteter men eller hat tiden ikke vist at<br />
nicheidræt kan magte at få medlemmer (de sidste 10 år i <strong>Assens</strong> har ikke vist at man kan<br />
få det til at køre i længere tid) Alternativt må “nicherne” booke særskilt andre steder<br />
flexibilitet, der må ikke være for lang transport. foreningslivet skal bibeholdes og de skal<br />
have et løft<br />
Der skal udvikles<br />
Der skal fokuseres på få<br />
flere aktiviteter<br />
klassiske discipliner<br />
VS<br />
X<br />
X XX<br />
X<br />
gerne udvikling men ikke på bekostning af klassisk<br />
forDi: udvikles efter de lokale behov<br />
fokus på de traditionelle men være åben overfor lokale ildsjæle der vil prøve alternative af<br />
Man skal selvfølgelig være åben for nye og “moderne” aktiviteter der hvor der er ledig<br />
kapacitet<br />
Der er brug for flere<br />
generelt anvendelige<br />
hal-m 2<br />
Der er brug for flere<br />
m 2 til specielle<br />
aktiviteter<br />
VS<br />
XX<br />
X X X<br />
Lokale behov er forskellige<br />
forDi: Afhængig af lokale behov<br />
Lokalt i <strong>Assens</strong> større efterspørgsel efter haltimer<br />
VigTigT<br />
Der hvor belægningen er stor kan man udvide med flere hal-m 2 . Men andre haller kan udvides<br />
med specielle aktiviteter, springgrav, fitness, klatrevæg, motorikrum (til skolerne) m.m.<br />
revidering af_fYrTÅrne, faKLer Og LYS_05.02.2013<br />
iDEEr og øVrigE KoMMENTArEr:<br />
Det er vigtigt at prioritere, at hallerne bruges til sportsaktiviteter og ikke til møder. Det er et stort arbejde for de frivillige at aflyse og et irritationsmoment, når de aktive ikke skal træne.<br />
De frivillige skal have gode vilkår<br />
gruppE 1 gruppE 2 gruppE 3 gruppE 4 gruppE 5<br />
KEINICKE & OVERGAARD ARKITEKTER<br />
KEINICKE & OVERGAARD ARKITEKTER<br />
Hvornår og hvordan vil i dyrke idræt i fremtiden?<br />
Et fyrtårn er bygget, en fakkel er tændt og endnu et fyrtårn er på vej. Hvad skal der så ske nu?<br />
cke & Overgaard Arkitekter<br />
Der skal udvikles videre<br />
på de 3 projekter<br />
De næste projekter skal<br />
i gang som beskrevet i<br />
ke & Overgaard Arkitekter<br />
Keinicke & Overgaard Arkitekter<br />
Der skal udvikles videre<br />
på de 3 projekter<br />
De næste projekter skal<br />
i gang som beskrevet i
Sammenfatning<br />
Proces<br />
Materiale og input til denne rapport er<br />
samlet hen over foråret 2013 i et samarbejde<br />
mellem <strong>Assens</strong> <strong>Kommune</strong>, de selvejende<br />
haller, Keinicke & Overgaard Arkitekter og<br />
Center for Forskning i Idræt, Sundhed og<br />
Civilsamfund ved SDU (CISC).<br />
Keinicke & Overgaard Arkitekter forestod<br />
arbejdet med <strong>strategirapport</strong>en i 2007 og<br />
havde derfor et forhåndskendskab til såvel<br />
<strong>Assens</strong> <strong>Kommune</strong> som de enkelte haller.<br />
Som supplement til registreringen af de<br />
bookede timer i hallerne, som også blev<br />
foretaget i 2007, blev det valgt at registrere<br />
den reelle anvendelse af hallerne i uge 9<br />
og 12. På baggrund af tidligere erfaringer,<br />
og en veludviklet metode til gennemførelse<br />
af denne type registrering, blev CISC<br />
udvalgt til at stå for dette arbejde. CISC<br />
udviklede et spørgeskema med en række<br />
afkrydsningsfelter, hvor antal og type af<br />
aktiviteter og udøvende kunne registreres<br />
løbende gennem dagen. Spørgeskemaerne<br />
blev udleveret til lokale repræsentanter<br />
for hallerne, som forestod registreringen i<br />
alle hallernes åbne timer på hverdage i de<br />
to udvalgte uger. Efterfølgende blev alle<br />
skemaer indsamlet og data blev struktureret<br />
og analyseret af medarbejdere på CISC.<br />
Der foreligger en særskilt afrapportering<br />
af forløb og data fra CISC. Hallerne fik ud<br />
over disse skemaer også udleveret en serie<br />
skemaer, svarende til dem der blev udfyldt<br />
i 2007, hvor der blev spurgt ind til hallernes<br />
faciliteter, aktiviteter, drift m.m.<br />
Processen startede med et instruktionsmøde,<br />
hvor Evald Iversen og Jens Kruse fra CISC<br />
instruerede inviterede repræsentanter<br />
for hallerne i fremgangsmåden ved<br />
den forestående optælling. Ved et<br />
efterfølgende borgermøde fremlagde<br />
Keinicke & Overgaard Arkitekter planerne<br />
for en opdatering af rapporten fra 2007 og<br />
gennemgik strategier og visioner fra samme<br />
rapport. De fremmødte blev præsenteret<br />
for en række “prioriteringsark”, hvor de i<br />
grupper skulle prioritere mellem forskellige<br />
situationer. Dette blev til en indledende<br />
drøftelse af de fremtidige behov og ønsker<br />
til idrætsfaciliteterne i <strong>Assens</strong> <strong>Kommune</strong>.<br />
I marts var Keinicke & Overgaard Arkitekter<br />
på besigtigelse i alle haller, holdt<br />
facilitetsmøder med de enkelte hallers<br />
ledere og bestyrelsesrepræsentanter og fik<br />
input om status, udfordringer og visioner.<br />
Efterfølgende afholdtes et møde mellem<br />
KOark og repræsentanter fra <strong>Assens</strong><br />
<strong>Kommune</strong>, for at drøfte de generelle indtryk<br />
fra rækken af facilitetsmøder.<br />
I maj afholdtes endnu et Borgermøde, hvor<br />
de vigtigste pointer og konklusioner blev<br />
fremlagt og de fremmødte havde mulighed<br />
for at kommentere og stille spørgsmål.<br />
Den byggetekniske gennemgang af hallerne<br />
er foretaget af Plan og By ved <strong>Assens</strong><br />
<strong>Kommune</strong>.<br />
Alle input fra møder, besigtigelser,<br />
interviews og spørgeskemaer er blevet<br />
gennemgået, systematiseret og analyseret,<br />
og sammen med kapacitetsundersøgelsen<br />
danner de nu grundlag for den opdaterede<br />
udviklingsstrategi for <strong>Assens</strong> <strong>Kommune</strong>s<br />
selvejende haller.<br />
Hvad siger brugerne?<br />
Ord fra første borgermøde:<br />
“Der skal være harmonisk udvikling i hele<br />
kommunen”<br />
“Det er vigtigst at bruge den lokale hal”<br />
“Aktiviteter skal udvikles efter lokale<br />
behov”<br />
“De frivillige skal have gode vilkår”<br />
“Samarbejde mellem hallerne skal foregå på<br />
bestyrelsesniveau - ikke foreningsniveau”<br />
11<br />
Sammenfatning
Samlet udnyttelse fra 8-22 fordelt på haller<br />
<br />
<br />
Samlet udnyttelse for alle aktivitetsrum i hallerne
Sammenfatning<br />
Kontekst og Faciliteter<br />
I <strong>Assens</strong> er der siden 2007 bygget et<br />
helt nyt idrætscenter beliggende i en<br />
ny aktivitetspark, mens Tommerup og<br />
Vissenbjerg har fået lavet tilbygninger. I<br />
alle de øvrige selvejende haller er både<br />
faciliteterne og den kontekst de ligger i stort<br />
set uforandret. I Brylle og Aarup er der tæt<br />
på blevet udbygget nye parcelhuskvarterer<br />
så anlæggene i mindre grad end tidligere<br />
ligger ud til det åbne landskab. I Haarby<br />
har der været åbnet et privat fitnesscenter<br />
som imidlertid er lukket igen. De selvejende<br />
hallers position er generelt blevet styrket.<br />
Kapacitet og Anvendelse<br />
Diagrammerne viser såvel andelen af timer<br />
hvor hallerne var booket i 2007 og 2013,<br />
som de timer hvor der blev registreret<br />
aktivitet ved optællingen i uge 9 og 12 i<br />
2013. Overordnet kan det konstateres at<br />
den gennemsnitlige bookede udnyttelse<br />
stort set er fastholdt. Det skyldes i høj<br />
grad en forbedret udnyttelse af mange af<br />
de haller der ikke har fået nye faciliteter,<br />
idet udnyttelsesprocenten i de opgraderede<br />
anlæg i <strong>Assens</strong>, Vissenbjerg og Tommerup<br />
er faldet, sandsynligvis pga. de mange nye<br />
lokaler (Var ikke taget i brug i Tommerup).<br />
Det er her en væsentlig pointe at både små<br />
og store aktivitetsrum er talt med og vægtet<br />
lige meget i sammentællingerne.<br />
Hal 2 i Ebberup havde også, da den var ny i<br />
2007, en relativt lav udnyttelsesgrad, men<br />
er i dag højt udnyttet. Noget tyder på at det<br />
tager tid at fylde nye rammer ud.<br />
Der er en markant afvigelse på over 30 %<br />
mellem den bookede og den registrerede<br />
udnyttelse. Det er et mønster som kan<br />
ses i lignende undersøgelser fra andre<br />
kommuner og kan skyldes usikkerheder<br />
i registreringsmetoden, sæsonudsving,<br />
aflysninger m.m.<br />
Den største forskel ligger om formiddagen og<br />
i de tidlige eftermiddagstimer og her er der<br />
nok tale om et reelt fænomen hvor skoler<br />
og andre institutioner har brugsret til hallen<br />
i en samlet blok af timer, men reelt ikke<br />
udnytter denne brugsret mere end ca. 50 %.<br />
Det kunne pege på at man skulle lave en<br />
mere skarp planlægning så andre brugere<br />
kan komme ind i de timer hvor skolerne<br />
ikke har skemalagt aktivitet, eller hvor der<br />
forekommer hyppige aflysninger.<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Alle Alle haller haller<br />
Udnyttelse fordelt fordelt på tidspunkter på tidspunkter<br />
<br />
<br />
I primetime fra 16-22 er hallerne<br />
gennemsnitligt booket i over 80 % af tiden<br />
på hverdage og registreret anvendt i over<br />
60 % af tiden. Hvis der kan anvendes mere<br />
effektive systemer til booking og aflysning<br />
er der også i dette attraktive tidsrum et<br />
udviklingspotentiale.<br />
De to haller der i 2013 har den højeste<br />
bookede udnyttelsesprocent er Haarby og<br />
Glamsbjerg, skarpt efterfulgt af Ebberup og<br />
Brylle. <strong>Assens</strong> er det eneste sted hvor den<br />
registrerede udnyttelse er højere end den<br />
bookede, hvilket kan skyldes særlige events i<br />
de registrerede uger samt spontane brugere.<br />
Fordelingen af aktiviteterne på de forskellige<br />
rum, tidspunkter og discipliner gennemgås i<br />
afsnittene om de enkelte haller.<br />
13<br />
Sammenfatning
6000<br />
<br />
Samlet antal brugere fordelt på aktiviteter<br />
<br />
<br />
5000<br />
<br />
4000<br />
<br />
3000<br />
<br />
2000<br />
<br />
1000<br />
<br />
<br />
Gennemsnitligt <br />
antal brugere pr. gang<br />
fordelt <br />
på aktiviteter
Sammenfatning<br />
Kapacitet og Anvendelse<br />
Som det ses i diagrammet øverst til venstre<br />
var den enkeltstående aktivitet som bragte<br />
flest brugere ind i hallerne i ugerne 9 og 12<br />
skoleidrætten, efterfulgt af de klassiske<br />
discipliner gymnastik, håndbold, badminton<br />
og fodbold. Nye aktivitetstyper er spontan<br />
aktivitet/leg og dans. I alt har der på de to<br />
uger været ca. 17.000 brugere i aktivitet i<br />
kommunens haller.<br />
Drift og vedligehold<br />
Hallerne er løbende blevet vedligeholdt<br />
men der er ikke igangsat meget store<br />
vedligeholdelsesprojekter. I 2007 var den<br />
mest vedligeholdelseskrævende facilitet<br />
<strong>Assens</strong> Hallerne og den er siden blevet<br />
solgt fra. Der er meget stor forskel på den<br />
vedligeholdelsesindsats der gøres og dermed<br />
de udgifter som har hobet sig op i de enkelte<br />
faciliteter.<br />
På diagrammet nederst til venstre kan det<br />
ses at den disciplin som har flest brugere<br />
i gang samtidigt er gymnastikken, mens<br />
skoleidræt, aerobic og dans kommer lige<br />
bagefter. Hvis man sammenholder det med<br />
de mindre sale som disse discipliner typisk<br />
foregår i, viser det sig at de ikke-klassiske<br />
discipliner udnytter arealerne mere intensivt<br />
end de klassiske haldiscipliner som håndbold<br />
og badminton. Det underbygges af den gule<br />
faktaboks nederst til højre som viser at det<br />
gennemsnitlige antal aktive er lige så stort i<br />
de små rum som i de store rum.<br />
Man får altså tilsyneladende flest aktive for<br />
færrest anlægs- og driftskroner i de mindre<br />
rum. Til gengæld har de mindre rum ofte<br />
mere kvalitetsprægede overflader, vinduer<br />
og av-udstyr så alt i alt er omkostningen<br />
måske den samme?<br />
Aktivitetsregistreringen har vist at der er en<br />
næsten ligelig fordeling mellem kønnene,<br />
dog med en forskydning så der er flere<br />
mænd i de store rum og flere kvinder i de<br />
mindre rum.<br />
Nedenfor ses en liste over de gennemsnitlige<br />
estimerede vedligeholdelsesudgifter for de<br />
enkelte haller:<br />
Haarby 1.125 kr/m 2 (- sv.hal)<br />
Brylle 500 kr/m 2<br />
Glamsbjerg 441 kr/m 2<br />
Tommerup 269 kr/m 2 (- sv.hal)<br />
Vissenbjerg 265 kr/m 2<br />
Aarup 207 kr/m 2<br />
Ebberup 95 kr/m 2<br />
Salbrovad 68 kr/m 2<br />
<strong>Assens</strong> alm. vedligehold<br />
De største enkelt poster er i hallerne<br />
følgende:<br />
Haarby 650.000 kr nyt gulv hal 1<br />
Brylle 275.000 kr nyt gulv hal<br />
Glamsbjerg 450.000 kr omkl. + toiletter<br />
Tommerup 800.000 re. skydekælder<br />
Vissenbjerg 650.000 kr nyt gulv hal<br />
Aarup 850.000 kr nyt gulv hal<br />
Ebberup 85.000 kr udsk. flugtv.porte<br />
Salbrovad 50.000 kr. rep. af tag<br />
<strong>Assens</strong> alm. vedligehold<br />
Gennemsnitligt antal brugere<br />
på forskellige rumtyper:<br />
Hal 800 m 2 eller størrre: 20,0<br />
Lille hal 300-799 m 2 : 21,6<br />
Idrætslokale 299 m 2<br />
eller mindre: 18,7<br />
15<br />
Sammenfatning
Aarup: Den klassiske idræts hjemmebane<br />
+ Gymnastik<br />
Vissenbjerg: Omstillingsparat drift<br />
Tommerup: Drift af multifunktion<br />
Salbrovad: Bonushallen<br />
Brylle: Bæredygtighed<br />
Fælles drifts-, organisations-, aktivitets-, og kommunikationsudvikling<br />
<strong>Assens</strong>: Fuld kraft på Kraftstationen<br />
+ Udendørsfaciliteter<br />
Glamsbjerg: Helårligt centrum<br />
+ Mellemskala rum og café<br />
Ebberup: Lokalcenter<br />
Haarby: Byens samlingsrum<br />
+ Café, fitness og vandoplevelser
Sammenfatning<br />
Identitet & Udvikling<br />
Siden 2007 er der sket en markant udvikling i<br />
<strong>Assens</strong> <strong>Kommune</strong>s idrætsfaciliteter og der er<br />
derfor behov for at justere og supplere den<br />
fremtidige strategi.<br />
Hvor overskriften i 2007 navngav tre<br />
forskellige typer af faciliteter (Fyrtårne,<br />
Fakler og Lys), anviser strategien i 2013 tre<br />
forskellige typer handling:<br />
Præcisér, Aktivér, Etablér<br />
Heri ligger at der fortsat skal være en<br />
forskel på hallernes profil samt det<br />
kundegrundlag og opland den enkelte hal<br />
skal orientere sig i forhold til. Samtidig<br />
er der efter de seneste byggeprojekter og<br />
udviklingen i lokalsamfundene opstået nye<br />
udfordringer som hallerne skal håndtere<br />
forskelligt, sammenfattet gennem de tre ord<br />
i overskriften.<br />
I Aarup, Salbrovad, Ebberup og Brylle skal<br />
der præciseres.<br />
Det betyder at man her skal skærpe sin profil<br />
og blive bedre til det man lokalt allerede er<br />
gode til. Hallerne i denne gruppe har typisk<br />
en gennemsnitlig udnyttelsesgrad hvor der<br />
stadig er plads til nye aktiviteter. Derfor skal<br />
der måske ombygges, forbedres og udvides<br />
lidt på de eksisterende faciliteter, men ikke<br />
bygges nye store bygningsafsnit.<br />
For at optimere driften og skabe nye<br />
tilbud bør hallerne lave individuelle<br />
udviklingsplaner der præciserer hvilke mål<br />
man har og hvordan man vil nå dem.<br />
I <strong>Assens</strong>, Tommerup og Vissenbjerg skal de<br />
mange nye arealer aktiveres.<br />
Det betyder at kalenderen for alle<br />
aktivitetsrummene skal fyldes med nye<br />
aktiviteter og nye brugere. Der er gennem<br />
byggeri skabt en masse nye muligheder og det<br />
er en væsentlig kommunikationsudfordring<br />
at synliggøre og konkretisere dette<br />
potentiale for borgerne. Særligt for- og<br />
eftermiddagstimerne skal i spil. Det kan<br />
fra kommunal side være nødvendigt<br />
at se på det samlede aktivitetsudbud i<br />
området, og bidrage til aktiveringen af<br />
idrætsfaciliteterne ved at samle så mange<br />
tilbud her som muligt.<br />
I Haarby og Glamsbjerg skal nye faciliteter<br />
etableres.<br />
Hallerne er godt udnyttede og har brug<br />
for nye arealer for at kunne udvikle nye<br />
aktivitetstilbud til borgerne. Begge steder<br />
har et potentiale som samlingspunkt for<br />
hele byen, og nye faciliteter skal derfor<br />
bidrage til at åbne anlægget og skabe<br />
større sammenhæng og interaktion med de<br />
fysiske omgivelser og naboinstitutioner som<br />
skoler og biblioteker. Det er væsentligt at<br />
eventuelle tilbygninger har en størrelse og<br />
stemning der muliggør aktiviteter for lokale<br />
borgere som i dag ikke kommer i anlægget.<br />
Generelt anbefales det at der etableres<br />
et tættere arbejdsfællesskab mellem<br />
alle <strong>Assens</strong> <strong>Kommune</strong>s selvejende<br />
haller. Det kan eksempelvis gøres ved<br />
at ansætte fælles aktivitetsudviklere<br />
og tekniske driftseksperter, koordinere<br />
aktivitetskalendere og etablere en fælles<br />
kommunikationsplatform<br />
Præcisér<br />
Aktivér<br />
Etablér<br />
17<br />
Sammenfatning
Aarup Fritidscenter - Kontekst & Faciliteter<br />
Aarup, Skydebjerg, Kerte, Orte og<br />
Rørup skoledistrikter<br />
Idrætshaller<br />
Minihaller 1<br />
Gymnastiksale 0<br />
Svømmehaller 0<br />
Indbyggere pr.<br />
idrætshal<br />
Befolkningstal<br />
2005:<br />
2 (+1 privat)<br />
1.826<br />
5.479<br />
Lokal situation<br />
Aarup ligger centralt i Danmark mellem<br />
Odense og Trekantsområdet, tæt på<br />
motorvej E 20 og med egen togstation.<br />
Byen strækker sig fra ådalen ved Brende Å<br />
og op mod højdedragene ved Ørsbjerg og<br />
Skydebjerg. Umiddelbart nordvest for byen<br />
ligger den store Søndergårde Skov.<br />
Idrætshaller og sale i området<br />
Områdets hovedanlæg er Aarup Fritidscenter<br />
som er beliggende på et bakkedrag i byens<br />
sydøstlige del ved siden af Aarup Skole.<br />
Centeret indeholder 2 idrætshaller og en<br />
minihal mens skolen har ombygget sin<br />
gymnastiksal til andre formål. Centralt i<br />
byen tæt på åen og togstationen ligger<br />
den gamle Aarup hal, som i dag fortrinsvis<br />
fungerer som aktivitets- og forsamlingshus<br />
og som vandrehjem i sommerperioden.<br />
Hallen anvendes til en del bevægelsesidræt<br />
og drives af de aktive ældre. Der er ikke<br />
andre skoler i den gamle Aarup <strong>Kommune</strong>.<br />
I byens midte findes et kulturhus kaldet<br />
´Industrien´, som består af bibliotek,<br />
biograf og koncertfaciliteter<br />
19<br />
Aarup
7,5 km<br />
Aarup<br />
12 km
Kontekst & Faciliteter<br />
Aarup Fritidscenter<br />
Bygget 1990 + 2004<br />
Samlet areal 5.732 m 2<br />
Åbningstid<br />
Fuldtidsstillinger<br />
Fordeling af<br />
haltider<br />
Bestyrelse<br />
Årlig<br />
omsætning<br />
Hverdage: 8.00 – 22.00<br />
Weekend: 8.00 – 20.00<br />
2,5<br />
Skema udsendes til de<br />
eksisterende brugere.<br />
Ønsker om tider<br />
anføres.<br />
Anvendelsesmønsteret<br />
gentages stort set<br />
år for år. Hvis der er<br />
konflikter bliver de<br />
involverede parter<br />
bedt om at løse det<br />
indbyrdes. Hallerne<br />
bookes i moduler<br />
(kl.16-19 og kl. 19-22)<br />
Brugerbestyrelse med<br />
5 medlemmer fra<br />
fodbold, badminton og<br />
gymnastik. Tidligere<br />
var der to med fra<br />
kommunen.<br />
4.000.000<br />
Struktur<br />
Aarup Fritidscenter består af tre haller<br />
samt diverse biarealer. Café Aftersport er<br />
placeret mellem foyer til hal 1-2 og foyer<br />
til hal 3, og den er dermed samlingspunkt<br />
i anlægget. Hal 1 er en klassisk limtræsbue<br />
hal og har, som den eneste hal i <strong>Assens</strong><br />
<strong>Kommune</strong>, en decideret tilskuertribune med<br />
ca. 300 siddepladser og 200 ståpladser. Hal<br />
2 er også en klassisk idrætshal men med en<br />
SFO tilbygget i den ene gavl og SFO’en har<br />
således direkte adgang til hallen. SFO’en<br />
bruger desuden hallens toiletter, da de ikke<br />
har deres egne. Hal 3 er en forholdsvis ny<br />
minihal som er skabt primært til gymnastik,<br />
dog desværre uden en indbygget springgrav.<br />
Miniklubben ”Hovsa” ligger ved hal 1 men<br />
har ikke direkte adgang til hallen.<br />
Centeret ligger frit i landskabet og tæt på<br />
skolen. Hallen har oprindeligt været omgivet<br />
af marker, men mod syd er der nu dukket nye<br />
boligkvarterer op og bebyggelserne rykker<br />
tættere på hallen. Dog er der udlagt et<br />
grønt areal til rekreativt brug syd for hallen.<br />
Siden 2007<br />
Der har ikke været de store<br />
ombygningsprojekter i Aarup Fritidscenter<br />
siden 2007. Hal 2 har fået nyt gulv og næste<br />
år kommer der nyt gulv i Hal 1. Foran hallen<br />
er opført en rygepavillon.<br />
Gymnastikforeningen, som er meget aktiv,<br />
har stærke ønsker om at få en springgrav<br />
og har fået udarbejdet et skitseforslag.<br />
Forslaget går på at udvide Hal 3 med ca.<br />
8 meter til springgrav og trampoliner, og<br />
desuden tilbygge et fitnesslokale. Der<br />
ligger i skrivende stund en ansøgning hos<br />
kommunen.<br />
Generelt har Aarup Fritidscenter ikke ønsker<br />
om flere rum, da de er bange for at de ikke<br />
kan lejes ud. Det lokale Sundhedscenter og<br />
den gamle hal, som ejes af de aktive ældre<br />
og som er blevet renoveret for nyligt, huser<br />
i dag aktiviteter som motion, træning,<br />
spinning, pilates og zumba. Hallen ønsker<br />
derfor ikke at konkurrere med disse tilbud.<br />
Fritidscenteret har planer om at etablere<br />
en udendørs multibane som skal være<br />
tilgængelig for alle byens unge. Multibaner<br />
er opført flere andre steder i <strong>Assens</strong><br />
<strong>Kommune</strong>, fx Brylle og Glamsbjerg, og har<br />
hver gang vist sig at være en stor succes med<br />
mange og tilfredse brugere. Af øvrige ideer<br />
på tegnebrættet har fritidscenteret kigget<br />
på mulighederne for at skabe et legeområde<br />
i tilknytning til Hal 1.<br />
Hjemmeside<br />
www.aarupfritidscenter.dk<br />
21<br />
Aarup
Samlet udnyttelse for hal 1, hal 2 og hal 3
Kapacitet & Anvendelse<br />
Anvendelse<br />
Samlet<br />
udnyttelsesprocent<br />
Udnyttelsesprocent<br />
i<br />
primetime<br />
Anvendes af<br />
institutioner<br />
Anvendes til<br />
foreningsidræt<br />
Anvendes til<br />
selvorganiseret<br />
idræt<br />
Anvendes til<br />
børn<br />
Anvendes til<br />
unge<br />
Anvendes til<br />
voksne<br />
Anvendes til<br />
ældre<br />
Antal timer<br />
ansøgt men<br />
ikke tildelt<br />
Antal timer<br />
forespurgt<br />
men ikke<br />
tildelt<br />
2007<br />
2013<br />
booket<br />
2013<br />
reg.<br />
74 % 80 % 48 %<br />
90 % 93 % 82 %<br />
52 % 49 % 30 %<br />
48 %<br />
0 %<br />
51 %<br />
78 % 66 %<br />
13 % 17 %<br />
7 % 16 %<br />
2 % 0 %<br />
Ikke<br />
oplyst<br />
Ikke<br />
oplyst<br />
Ikke oplyst<br />
Ikke oplyst<br />
70 %<br />
Aarup hallerne anvendes hver dag frem til<br />
kl. 16 til idrætsundervisning for skoleklasser<br />
og har i tidsrummet 8-14 en belægning på 73<br />
%. Hal 2 og hal 3 udmærker sig ved at være<br />
udlejede 90 % i timerne fra 14-16 idet den<br />
lokale SFO her anvender hallen. I 2007 var<br />
hal 3 ikke i brug i timerne fra 14-16. Med<br />
institutionernes booking af 49 % af hallernes<br />
samlede timeudlejning afsætter Aarup en<br />
lidt højere andel af timerne til institutioner<br />
end gennemsnittet (43 %). Dette kan skyldes<br />
at Aarup Skole ikke selv har en gymnastiksal<br />
der kan supplere hallerne.<br />
Foreninger<br />
I aftentimerne og de sene eftermiddagstimer<br />
anvendes hallerne fortrinsvis af de<br />
traditionelle hal-idrætsforeninger. I hal 1<br />
og 2 er det håndbold (29 %), badminton (30<br />
%) og fodbold (17 %) der dominerer. I hal 3<br />
er det gymnastikken der har de fleste timer<br />
(63 %), men der spilles også basketball og<br />
håndbold.<br />
Selvorganiseret<br />
I Aarup er der ingen timer afsat til<br />
selvorganiseret idræt.<br />
Det lille motionscenter indrettet i et<br />
depotrum kan dog bruges spontant hvis man<br />
har tegnet et medlemskab.<br />
Weekender<br />
Som det var tilfældet i 2007 anvendes Aarup<br />
Hallerne i stort set alle weekender i sæsonen<br />
til turneringskampe og idrætsstævner<br />
indenfor især håndbold, fodbold, gymnastik<br />
og badminton. Skolen bruger også hallerne<br />
et par gange om året.<br />
Generelt<br />
Aarup hallerne er med en generel<br />
belægning på 80 % og en belægning på 93 %<br />
i tidsrummet 16-22 udnyttet relativt godt.<br />
De høje bookingprocenter stemmer dog<br />
ikke overens med de reelle registreringer,<br />
hvor den samlede udnyttelse er på 48 % og<br />
udnyttelsen i primetime er 82 %. Altså en<br />
knap halvering set over hele dagen. Hvilke<br />
timer der har været aflyst vides ikke.<br />
I 2007 var hal 3 (minihallen) booket i 60 % af<br />
tiden, mod 79 % i dag.<br />
Princippet med at opfordre de enkelte<br />
klubber til at leje den samlede blok af timer<br />
om aftenen gør det uklart om hallerne reelt<br />
også anvendes aktivt i hele dette tidsrum.<br />
Man må dog sige at der i Aarup er en god<br />
balance mellem udbud og efterspørgsel på<br />
haltimer.<br />
Konstateret behov<br />
Skoler<br />
23<br />
Aarup
Kapacitet & Anvendelse<br />
Anvendelse<br />
Samlet<br />
udnyttelsesprocent<br />
Udnyttelsesprocent<br />
i<br />
primetime<br />
Anvendes af<br />
institutioner<br />
Anvendes til<br />
foreningsidræt<br />
Anvendes til<br />
selvorganiseret<br />
idræt<br />
Anvendes til<br />
børn<br />
Anvendes til<br />
unge<br />
Anvendes til<br />
voksne<br />
Anvendes til<br />
ældre<br />
Antal timer<br />
ansøgt men<br />
ikke tildelt<br />
Antal timer<br />
forespurgt<br />
men ikke<br />
tildelt<br />
2007<br />
2013<br />
booket<br />
2013<br />
reg.<br />
74 % 80 % 48 %<br />
90 % 93 % 82 %<br />
52 % 49 % 30 %<br />
48 %<br />
0 %<br />
51 %<br />
78 % 66 %<br />
13 % 17 %<br />
7 % 16 %<br />
2 % 0 %<br />
Ikke<br />
oplyst<br />
Ikke<br />
oplyst<br />
Ikke oplyst<br />
Ikke oplyst<br />
70 %<br />
Aarup hallerne anvendes hver dag frem til<br />
kl. 16 til idrætsundervisning for skoleklasser<br />
og har i tidsrummet 8-14 en belægning på 73<br />
%. Hal 2 og hal 3 udmærker sig ved at være<br />
udlejede 90 % i timerne fra 14-16 idet den<br />
lokale SFO her anvender hallen. I 2007 var<br />
hal 3 ikke i brug i timerne fra 14-16. Med<br />
institutionernes booking af 49 % af hallernes<br />
samlede timeudlejning afsætter Aarup en<br />
lidt højere andel af timerne til institutioner<br />
end gennemsnittet (43 %). Dette kan skyldes<br />
at Aarup Skole ikke selv har en gymnastiksal<br />
der kan supplere hallerne.<br />
Foreninger<br />
I aftentimerne og de sene eftermiddagstimer<br />
anvendes hallerne fortrinsvis af de<br />
traditionelle hal-idrætsforeninger. I hal 1<br />
og 2 er det håndbold (29 %), badminton (30<br />
%) og fodbold (17 %) der dominerer. I hal 3<br />
er det gymnastikken der har de fleste timer<br />
(63 %), men der spilles også basketball og<br />
håndbold.<br />
Selvorganiseret<br />
I Aarup er der ingen timer afsat til<br />
selvorganiseret idræt.<br />
Det lille motionscenter indrettet i et<br />
depotrum kan dog bruges spontant hvis man<br />
har tegnet et medlemskab.<br />
Weekender<br />
Som det var tilfældet i 2007 anvendes Aarup<br />
Hallerne i stort set alle weekender i sæsonen<br />
til turneringskampe og idrætsstævner<br />
indenfor især håndbold, fodbold, gymnastik<br />
og badminton. Skolen bruger også hallerne<br />
et par gange om året.<br />
Generelt<br />
Aarup hallerne er med en generel<br />
belægning på 80 % og en belægning på 93 %<br />
i tidsrummet 16-22 udnyttet relativt godt.<br />
De høje bookingprocenter stemmer dog<br />
ikke overens med de reelle registreringer,<br />
hvor den samlede udnyttelse er på 48 % og<br />
udnyttelsen i primetime er 82 %. Altså en<br />
knap halvering set over hele dagen. Hvilke<br />
timer der har været aflyst vides ikke.<br />
I 2007 var hal 3 (minihallen) booket i 60 % af<br />
tiden, mod 79 % i dag.<br />
Princippet med at opfordre de enkelte<br />
klubber til at leje den samlede blok af timer<br />
om aftenen gør det uklart om hallerne reelt<br />
også anvendes aktivt i hele dette tidsrum.<br />
Man må dog sige at der i Aarup er en god<br />
balance mellem udbud og efterspørgsel på<br />
haltimer.<br />
Konstateret behov<br />
Skoler<br />
23<br />
Aarup
Kapacitet & Anvendelse<br />
Repræsentanterne for Aarup Hallerne og<br />
foreningerne har ikke tilkendegivet behov<br />
for nye faciliteter bortset fra en udvidelse<br />
inkl. springgrav i hal 3.<br />
Aktiviteter og brugere<br />
I Aarups hal 1 er det særligt håndbold og<br />
badminton der trækker brugere til. I hal 2<br />
fylder fodbold og skoleidræt mest skarpt<br />
forfulgt af håndbold og badminton og en hel<br />
del spontan aktivitet og leg. De spontane<br />
brugere er SFO’en som har adgang til hallen<br />
alle hverdage. I hal 3 har gymnastikken<br />
mange brugere. Også her er skoleidrætten<br />
repræsenteret. Herudover bliver der spillet<br />
håndbold og basket ball.<br />
Både hal 2 og hal 3 har flere brugere end<br />
kommunens gennemsnit og hal 1 ligger kun<br />
meget lidt under. Det hænger godt sammen<br />
med de høje bookingprocenter. Alle 3 haller<br />
er altså godt udnyttet både på tider og på<br />
antal brugere.<br />
Hal 2 med nyt sportsgulv<br />
Byggeteknisk undersøgelse<br />
Depot i forbindelse med hal 3<br />
25<br />
Aarup
Drift & Vedligehold<br />
Ved bygningseftersynet lavet i marts 2013<br />
er det konstateret at der er risiko for<br />
skader ved flere bygningsdele og at der ved<br />
bygningens fortsatte drift bør tages hensyn<br />
til disse forhold.<br />
Der er fremhævet fire forhold som bør<br />
udbedres. Det drejer først og fremmest<br />
om udskiftning af gulvbelægningen i<br />
Hal 1 (skadesgrad 3). Den nuværende<br />
gulvbelægning er meget nedslidt og bliver<br />
flere steder tapet sammen for at undgå<br />
faldskader. Det er planen at gulvet bliver<br />
skiftet i 2014. Flere steder på facaden er<br />
der konstateret rådskader (skadesgrad 2) og<br />
det anbefales at udskifte dele af facaden<br />
og lave generelt malerarbejde. På den<br />
tekniske side er pumper, rør og samlinger<br />
slidte og med fugtskader (skadesgrad 2)<br />
og bør udskiftes. På udearealerne nævnes<br />
grusparkeringsarealet (skadeskategori 1).<br />
Det bemærkes at grusparkering medfører<br />
øget slidtage på gulve generelt og at det<br />
derfor anbefales at udlægge asfalt på<br />
parkeringsarealet.<br />
Se i øvrigt bygningseftersynsrapport fra<br />
2013.<br />
Renoveringsbehovet i 2007<br />
Hallen fremstod i 2007 i rigtig fin stand<br />
og bemærkningerne i rapporten gik på at<br />
vedligeholde niveauet og evt. nedbringe<br />
centerets energiforbrug.<br />
Investeringsoversigt<br />
Tilstandsrapporten foreslår følgende beløb<br />
afsat til tiltag indenfor de kommende 8 år:<br />
(Priser indeholder håndværkerudgifter og<br />
uforudsete udgifter. Alle beløb er ekskl.<br />
moms og tekniker ydelser)<br />
Økonomi:<br />
1. Udskiftning af gulvbelægning i hal<br />
(2014)<br />
Udskiftning af revnede gulvbelægninger.<br />
Overslagspris: 850.000 kr.<br />
2. Facadepartiudskiftning og<br />
malerbehandling (2015)<br />
Udskiftning af facadeparti samt<br />
malerrep.<br />
Overslagspris: 40.000 kr.<br />
3. Pumper, rør og samlinger (2016 og<br />
2012)<br />
Udskiftning og vedligehold<br />
Overslagspris: 50.000 kr.<br />
4. Asfalt på nederste P-plads (2019)<br />
Udskiftning og vedligehold<br />
Overslagspris: 200.000 kr.<br />
Samlet overslag<br />
Udgift pr. anført m 2<br />
1.190.000 kr.<br />
207,60 kr.<br />
Skadeskategorier<br />
0: Ingen synlige tegn på skade.<br />
1: Skader af ”kosmetisk” art eller af<br />
mindre betydning for bygningsdelens<br />
funktion / levetid.<br />
2: Tegn på skade eller bygningsdel<br />
med indbygget svigt, der kan udvikle<br />
sig til skadesgrad 3.<br />
3: Skader, der påvirker bygningsdelens<br />
funktion.<br />
27<br />
Aarup
Aarup: Den klassiske idræts hjemmebane<br />
+ Gymnastik<br />
Fælles drifts-, organisations-, aktivitets-, og kommunikationsudvikling<br />
PRÆCISÉR AKTIVÉR ETABLÉR
Identitet & Udvikling<br />
Aarup - Den klassiske idræts hjemmebane<br />
Aarup Fritidscenter skal i fremtiden<br />
præcisere sin rolle som den klassiske idræts<br />
hjemmebane. Et sted, hvor forholdene er<br />
optimale for de traditionelle hal-idrætter:<br />
Håndbold, gymnastik, fodbold og badminton.<br />
Frem for at skabe en masse nye aktiviteter<br />
skal de klassiske sportsgrene være i fokus<br />
med gode forhold for både klublivet, de<br />
frivillige og selve sportsudøvelsen. Bl.a. er<br />
det vigtigt at gulvet i hal 1 udskiftes.<br />
Den gamle Aarup-hal huser i dag aktiviteter<br />
som Fritidscentret ikke kan tilbyde.<br />
Samarbejdet mellem den nye og den gamle<br />
hal er velfungerende, og skal fremover<br />
fastholdes og styrkes.<br />
Planerne om en udvidelse af hal 3 bør føres<br />
ud i livet og etableringen af en springgrav<br />
med stortrampoliner vil understøtte en i<br />
forvejen meget aktiv gymnastikforening.<br />
I formiddagstimerne og timerne midt<br />
på dagen, kan hal 3 bruges til bl.a.<br />
ældregymnastik. Hvis et fitness-center også<br />
bygges til, kan der tiltrækkes nye brugere,<br />
som kan være aktive på mere spontan vis.<br />
29<br />
Aarup
Skitseforslag: udvidelse af hal 3 - Arkitektfirmaet Plange
Planer om udvidelse<br />
Planer om udvidelse<br />
Det lokale arkitektfirma ”Plange”<br />
har udarbejdet et skitseforslag til en<br />
ombygning og udvidelse af hal 3. Hallen<br />
udvides med en springgrav og ekstra<br />
tilbygning med fitnessrum og dertilhørende<br />
opholdsrum. Til hal 3 laves ekstra depoter<br />
og opbevaringsplads. Fitness-delen er lavet<br />
som en selvstændig bygning som er drejet<br />
i forhold til hallen. Stuen og 1. sal er også<br />
drejet i forhold til hinanden og den nederste<br />
del er beklædt med mørke plader og har<br />
store vinduespartier. Bygningskroppen på<br />
1. sal er beklædt med en lys plade og har<br />
en helt åben facade mod sydøst. Glasset<br />
er udformet med farvet glas og opdelt i<br />
”skæve” glaspartier. 1. salens tag har samme<br />
udformning og hældning som hallen. Hallen<br />
og fitness-bygningen er føjet sammen via en<br />
let mellembygning i glas. På pladsen foran<br />
den nye tilbygning er foreslået et udendørs<br />
areal til fitness og crossfit.<br />
Det vurderes umiddelbart at de ønskede<br />
faciliteter kan realiseres tilfredsstillende på<br />
en mere enkelt og effektiv måde end det her<br />
er foreslået.<br />
Budgetoverslag<br />
Tilbygning af nyt springområde ved hal 3<br />
inkl. springgrav, stortrampoliner og depot:<br />
Estimeret anlægspris ekskl. moms: kr. 5 mio.<br />
Tilbygning af nyt fitnessområde og aktive<br />
udendørsarealer:<br />
Estimeret anlægspris ekskl. moms: kr. 3 mio.<br />
Samlet anlægspris ekskl. moms: kr. 8 mio.<br />
Stue- og 1.salsplan<br />
1. sal<br />
Stueplan - ialt ca 471 m 2 1.Salsplan - ialt ca 173 m 2<br />
Sagn no. 11-019 Ideforslag til haludvidelse Dato 09.01.2012<br />
Stueplan<br />
31<br />
Aarup<br />
Stueplan - ialt ca 471 m 2 1.Salsplan - ialt
Vissenbjerg Idræts- og kulturcenter - Kontekst & Faciliteter<br />
Vissenbjerg og Skallebølle<br />
skoledistrikter<br />
Idrætshaller: 2<br />
Mini haller: 1<br />
Gymnastiksale: 4<br />
Svømmehaller: 0<br />
Indbyggere pr<br />
idrætshal<br />
2.032<br />
Befolkningstal<br />
2005:<br />
6.096<br />
Lokal situation<br />
Vissenbjerg er den nordligst beliggende af<br />
de større byer i <strong>Assens</strong> <strong>Kommune</strong> og ligger<br />
relativt tæt ved motorvej E 20. Selve byen<br />
er placeret højt i et unikt og dramatisk<br />
morænelandskab med kløfter og bakker der<br />
i vid udstrækning er fredede. Området der<br />
udgjorde den gamle Vissenbjerg <strong>Kommune</strong><br />
består af Vissenbjerg og Skallebølle<br />
skoledistrikter og tidligere var der endvidere<br />
en skole i Skalbjerg. Det er i den større by<br />
og i de to mindre landsbyer at områdets<br />
idrætsanlæg er beliggende.<br />
Idrætshaller og sale i området<br />
Vissenbjerg Idræts- og kulturcenter er<br />
områdets hovedanlæg, som de lokale<br />
foreninger og den nærved beliggende<br />
Vissenbjerg Skole anvender.<br />
På Skallebølle skole findes der en<br />
enkelt gymnastiksal som anvendes til<br />
idrætsundervisning og af de lokale<br />
foreninger. I Skalbjerg er der er bredspektret<br />
idrætsudbud og gymnastiksalen på den<br />
nedlagte skole bliver brugt til foreningsidræt,<br />
mens andre lokaler på skolen anvendes til<br />
yoga, spinning etc.<br />
33<br />
Vissenbjerg
7,5 km<br />
Vissenbjerg<br />
5,5 km
Kontekst & Faciliteter<br />
Vissenbjerg Idræts- og kulturcenter<br />
Bygget: 1966, 1979 og 2012<br />
Samlet areal: 4.941 m 2<br />
Åbningstid: 8.00-23.00<br />
Fuldtidsstillinger 3<br />
Fordeling af<br />
haltider:<br />
Bestyrelse:<br />
<strong>Kommune</strong>n har ’købt’<br />
tiderne fra<br />
8-15 og fordeler<br />
selv. Derudover<br />
afholdes to årlige<br />
’timedelingsmøder’<br />
med foreningerne,<br />
hvor de øvrige timer<br />
og turneringsdage<br />
fordeles.<br />
Det øverste organ er<br />
repræsentantskabet<br />
og her er brugere,<br />
foreninger m.m.<br />
repræsenteret.<br />
Den daglige drift<br />
varetages af<br />
bestyrelsen og<br />
halinspektøren.<br />
Struktur<br />
Vissenbjerg Idræts- og kulturcenter er<br />
placeret centralt i Vissenbjerg by mellem et<br />
parcelhusområde og byens kirke. Hallerne<br />
er omkranset af udendørs sportsbaner der<br />
grænser direkte op til Kirkeskoven og det<br />
kuperede morænelandskab.<br />
Siden 2007 har Vissenbjerg Idræts- og<br />
kulturcenter været gennem en større om- og<br />
tilbygning og fremstår i dag som et moderne<br />
center, der kan tilbyde faciliteter til en bred<br />
vifte af aktiviteter.<br />
Man ankommer, ligesom før ombygningen,<br />
til et parkeringsareal, men selve<br />
hovedindgangen er flyttet. Tilbygningen<br />
ligger på sydsiden af anlægget og bevæger<br />
sig rundt om det østlige hjørne, og det er<br />
her man kommer ind. Det første man ser,<br />
når man kommer ind, er et højt, rødt ”tårn”<br />
som forbinder stuen og førstesalen. Den<br />
røde farve går igen på gulvet og forbinder<br />
et ”tumle-landskab” med caféen og en ny<br />
legezone i hallen. Ankomstrummet er stort<br />
og lyst og har udsigt til boldbanerne. Man<br />
kan via det røde trappetårn komme op til<br />
fitnesslokalerne på første sal. Fra fitness kan<br />
man kigge ned i ”det høje rum”. Fra caféen<br />
kan man gå videre ind i ”dagligstuen” et<br />
rum med plads til ophold for forældre,<br />
klubber og øvrige brugere. Fra dagligstuen<br />
kan man gå videre ind i ”cool down”. Her<br />
står nogle forskellige redskaber og rummet<br />
kan bruges til både leg og mere organiserede<br />
aktiviteter. Efter cool down kommer man<br />
til ”det stille rum”. Mod syd er der udgang<br />
til en udendørs aktivitetsterrasse som<br />
er skærmet af mod boldbanerne af lette<br />
trælameller. Mellem det stille rum og det<br />
høje rum, ligger ”det store rum”. Herfra er<br />
det muligt at skabe åben forbindelse til den<br />
gamle hal 1 via 4 store porte. Det høje rum<br />
er udstyret med springgrav og trampoliner.<br />
De 3 nye aktivitetsrum har alle forskellige<br />
rumhøjder og kan opdeles eller slås sammen<br />
efter behov. Fra det stille rum kan man også<br />
gå ind til hal 1. På vejen kommer man forbi<br />
en række miniomklædninger. I hallen er der<br />
lavet en rød zone og en grøn zone, hvor man<br />
kan hænge ud, lege eller hvad man finder<br />
på. Det nye anlæg er langt mere åbent,<br />
lyst og sammenhængende end det gamle.<br />
Det inviterer mere til ophold og en anden<br />
type aktiviteter end de traditionelle halaktiviteter.<br />
Årlig<br />
omsætning:<br />
Hjemmeside:<br />
Ikke oplyst<br />
www.<br />
vissenbjerghallerne.<br />
dk<br />
35<br />
Vissenbjerg
OMKLÆDNING<br />
KONTOR<br />
KØLERUM<br />
VAREMODTAGELSE<br />
EKSISTERENDE HAL<br />
C<br />
OPVASK<br />
GRØN ZONE<br />
LEGEZONE<br />
AFFALD<br />
PORT<br />
PORT<br />
PORT<br />
PORT<br />
TEKNIK<br />
DEPOT<br />
OMKLÆDNING<br />
PORT<br />
DEPOT<br />
DEPOT<br />
SPRINGGRAV<br />
SKYDEDØR<br />
FOLDEVÆG<br />
OVENLYS<br />
TRAMPOLIN<br />
DET STILLE RUM<br />
DET STORE RUM<br />
SPRINGGRAV<br />
DEPOTVÆG<br />
TRAMPOLIN<br />
FOLDEVÆGGE<br />
FOLDEDØR<br />
DEPOTSKABE<br />
FOLDEDØR<br />
HJERTET<br />
TUMLEZONE<br />
FOLDEVÆG<br />
AKTIVITETSTERASSE<br />
COOL DOWN<br />
DAGLIGSTUEN<br />
BB<br />
B<br />
CAFÉTERASSE<br />
C<br />
LEGEZONE<br />
STUE<br />
L 1<br />
Plantegning af P+P Arkitekter efter forlæg fra Keinicke & Overgaard Arkitekter<br />
20
Processen & Projektet<br />
På baggrund af <strong>strategirapport</strong>en i 2007<br />
bevilgede <strong>Assens</strong> <strong>Kommune</strong> 10 mio. kr i tilskud<br />
til en udvidelse af Vissenbjerghallerne. For<br />
at sikre en bred idéudvikling med inddragelse<br />
af de lokale borgere blev der udarbejdet<br />
et kommisorium som fastlagde en række<br />
krav til udviklingsprocessen. Keinicke<br />
& Overgaard Arkitekter gennemførte et<br />
forløb med 2 borgermøder og 4 workshops,<br />
hvor der undervejs blev arbejdet med<br />
tre forskellige udviklingsscenarier, inden<br />
et endeligt skitseforslag forelå. På<br />
baggrund af dette blev projektet udbudt<br />
i totalentreprisekonkurrence blandt 5<br />
indbudte teams.<br />
Vinderforslaget fra Q-Construction/P+P<br />
Arkitekter lagde sig tæt op af de oprindelige<br />
skitser og består af 8 rum med varierende<br />
funktioner, proportioner og stemninger.<br />
Kernen er tre bevægelsessale som kan<br />
anvendes hver for sig eller sammen. Det<br />
Høje Rum er indrettet med springgrav og<br />
stortrampoliner, Det Store Rum kan bruges til<br />
gymnastik- og bevægelseshold og Det Stille<br />
Rum egner sig godt til mere afdæmpede<br />
aktiviteter.<br />
Rød zone<br />
Trappeopgang til fitness<br />
Uden på de tre rum er placeret opvarmningsog<br />
opholdsrum der åbner sig mod landskabet.<br />
Over den nye café finder man fitnesslokalerne<br />
inkl. et særligt rum til circletraining.<br />
Projektet har også indbefattet en<br />
revitalisering af den gamle hal 1.<br />
Vissenbjerg Idræts- og kulturcenter set fra syd<br />
37<br />
Vissenbjerg
Samlet udnyttelse for hal 1, hal 2, det stille rum,<br />
det store/høje rum og kampsportsrummet
Kapacitet & Anvendelse<br />
Anvendelse af Vissenbjerg<br />
Idræts- og kulturcenter<br />
Samlet<br />
udnyttelsesprocent<br />
Udnyttelsesprocent<br />
i<br />
primetime<br />
Anvendes af<br />
institutioner<br />
Anvendes til<br />
foreningsidræt<br />
Anvendes til<br />
selvorganiseret<br />
idræt<br />
Anvendes til<br />
børn<br />
Anvendes til<br />
unge<br />
Anvendes til<br />
voksne<br />
Anvendes til<br />
ældre<br />
Antal timer<br />
ansøgt men<br />
ikke tildelt<br />
Antal timer<br />
forespurgt<br />
men ikke<br />
tildelt<br />
2007<br />
booket<br />
2013<br />
booket<br />
2013<br />
reg.<br />
95 % 74 % 19 %<br />
100 % 77 % 36 %<br />
45 % 60 % 27 %<br />
55 % 40 % 53 %<br />
0 %<br />
73 % 68 %<br />
18 % 5 %<br />
6 % 22 %<br />
3 % 6 %<br />
58 timer<br />
pr uge<br />
38 timer<br />
pr uge<br />
29 til sportsaktiviteter<br />
og<br />
80 timer til hhv.<br />
fysioterapi og<br />
”outlet”<br />
Ikke oplyst<br />
Skoler og institutioner<br />
Vissenbjerg Idræts- og kulturcenter<br />
anvendes hver dag frem til kl. 15 til<br />
idrætsundervisning for skoleelever. Skolen<br />
råder over alle hallens aktivitetsrum i dette<br />
tidsrum, hvorfor rummene er udlejet 100 % af<br />
tiden. Kombinationen af skolebrug helt frem<br />
til kl. 15 og opstart af foreningsaktiviteter<br />
allerede fra kl. 15 betyder at Vissenbjerg<br />
i mindre grad end de øvrige haller har et<br />
”slip” i tiden fra 14-16.<br />
Foreninger<br />
I aftentimerne og de sene eftermiddagstimer<br />
anvendes hallerne fortrinsvis af de<br />
traditionelle hal-idrætsforeninger der<br />
kommer både fra Vissenbjerg og Skalbjerg.<br />
Der afsættes i Vissenbjerg mange timer<br />
til gymnastikken som har timer hver<br />
eftermiddag i både det høje rum og det<br />
stille rum. Desuden har gymnastik også hal<br />
1 4 timer om ugen.<br />
Selvorganiseret<br />
I Vissenbjerg er der som et nyt initiativ hver<br />
tirsdag, torsdag og fredag såkaldte ”pay and<br />
play”-timer til rådighed som kan bookes<br />
løbende. Tirsdag og torsdag kan man lave<br />
aktiviteter i det høje og det stille rum og<br />
fredag kan man booke sig ind i hallerne. Man<br />
booker via hallens online bookingsystem.<br />
Weekender<br />
Weekenderne i Vissenbjerg Idræts- og<br />
kulturcenter anvendes, bortset fra<br />
nogle enkelte uger i sommerferien, til<br />
turneringskampe, idrætsstævner, møder,<br />
fester, koncerter, markeder og messer. Det<br />
nye caféområde har desuden åbnet op for<br />
konfirmationer, fødselsdage og begravelser.<br />
Generelt<br />
I 2007 havde Vissenbjerg Idræts- og<br />
kulturcenter en generel belægning på 95 % og<br />
en belægning på 100 % i tidsrummet 16-22.<br />
I dag er hallen booket i 74 % af den samlede<br />
tid og 77 % i primetime. Kampsportslokalet<br />
trækker ned i de samlede tal, da det kun<br />
er brug en enkelt dag om ugen. Hallerne og<br />
det høje og det stille rum er fuldt bookede<br />
det meste af dagen. Som det generelle<br />
billede i kommunen viser, er de registrerede<br />
aktivitetstimer noget lavere end de bookede<br />
timer. Faktisk er der i Vissenbjerg kun<br />
registreret aktivitet i halvdelen af de timer<br />
som både foreninger og institutioner har<br />
booket.<br />
39<br />
Vissenbjerg
Antal brugere
Kapacitet & Anvendelse<br />
Konstaterede behov<br />
Vissenbjerg Hallerne har fået ansøgninger<br />
fra badminton, floorball, Aikido, og volley<br />
som alle ønsker flere haltimer. Tilsammen<br />
drejer det sig om 19 timer som ikke kunne<br />
imødekommes pga. manglende tider.<br />
Dart har ønsket 10 timer om ugen, men<br />
er blevet afvist, da der ikke er et egnet<br />
lokale til rådighed. Herudover har de fået<br />
henvendelser fra fysioterapi som ønsker<br />
40 timer. Et ”outlet” ønsker også 40 timer,<br />
men begge har fået afslag pga. manglende<br />
lokaler.<br />
Aktiviteter og brugere<br />
Efter ombygning af Vissenbjerg hallerne<br />
er der skabt rum som indbyder til andre<br />
typer aktiviteter end de klassiske halidrætsgrene.<br />
Hal 1 bliver fortrinsvist stadig<br />
brugt til håndbold og skoleidræt, men også<br />
gymnastikken er aktiv her. Hal 2 bliver<br />
brugt af flere forskellige grupper: fodbold,<br />
gymnastik, håndbold, badminton og skolen.<br />
Det stille rum er primært brugt af gymnastik,<br />
men her er en smule spontan aktivitet, som<br />
fx kan være skoleelever som kommer og<br />
hænger ud og leger. Det store/høje rum er<br />
primært gymnastikkens og om formiddagen<br />
skolens rum. Kampsport-rummet har ikke<br />
mange brugere. Der er i dag kun træning i<br />
kampsport en enkelt dag om ugen. I forhold<br />
til gennemsnittet er der flere brugere i<br />
hal 1, mens alle andre rum ligger under<br />
gennemsnittet. Hal 2 og det store/høje rum<br />
ligger ikke meget under gennemsnittet, men<br />
både det stille rum og kampsportsrummet<br />
har langt færre brugere end kommunens<br />
gennemsnit.<br />
Hallen med rød- og grøn lounge<br />
Tumleområde i cafeen<br />
Havestuen<br />
41<br />
Vissenbjerg
Drift & Vedligehold<br />
Byggeteknisk undersøgelse<br />
Ved bygningseftersynet lavet i marts 2013<br />
er det konstateret at der er risiko for<br />
skader ved flere bygningsdele og at der ved<br />
bygningens fortsatte drift bør tages hensyn<br />
til disse forhold.<br />
Der er en enkelt bemærkning under<br />
skadesgrad 3: gulvet i den gamle hal 1. Gulvet<br />
er gammelt og slidt og har været udsat for<br />
adskillelige vandskader og enkelte brædder<br />
er blevet udskiftet løbende. Det nye gulv<br />
kan monteres oven på det eksisterende.<br />
Taget i den gamle hal er ligeledes slidt og<br />
bør udskiftes og efterisoleres (skadesgrad<br />
2). Tagbelægningen er fra 1966 og der er<br />
risiko for vandskader. Som et energiprojekt<br />
kan der efterisoleres med henblik på større<br />
komfort og besparelser på varmeregningen.<br />
Udhæng, gavle, vinduer m.m. risikerer<br />
rådskader (skadesgrad 2) hvis de ikke<br />
løbende bliver vedligeholdt og malet.<br />
Varmeanlæg og vandinstallationer er gamle<br />
og ikke vedligeholdt rigtigt (skadesgrad<br />
2) hvilket kan føre til evt. vandskader.<br />
Anlæggene skal vedligeholdes og kan med<br />
fordel energioptimeres.<br />
På mellembygningen er tagpap og tagrender<br />
slidte (skadesgrad 2) med risiko for<br />
rådskader, med mindre det renoveres.<br />
Renoveringsbehovet i 2007<br />
Der blev lagt vægt på at få udbedret de<br />
tekniske installationer samt at få skiftet<br />
gulve i hallerne.<br />
Investeringsoversigt<br />
Tilstandsrapporten foreslår følgende beløb<br />
afsat til tiltag indenfor de kommende 8 år:<br />
(Priser indeholder håndværkerudgifter og<br />
uforudsete udgifter. Alle beløb er ekskl.<br />
moms og tekniker ydelser)<br />
Økonomi:<br />
1. Ny gulvbelægning i gl. Hal (2017)<br />
Udlægges oven på eksist. trægulv<br />
Overslagspris: 650.000 kr.<br />
2. Udskiftning af tagpapbelægning<br />
(og efterisolering) på gl. hal (2017)<br />
Udskiftning af tagplader (evt.<br />
efterisolering som energilånsprojekt)<br />
Overslagspris: 370.000 kr.<br />
3. Malerbehandling af udv. træværk<br />
(2018)<br />
Malerbehandling udv.<br />
Overslagspris: 75.000 kr.<br />
4. Varmeanlæg (2015 og 2021)<br />
Løbende udskiftning af eksist. pumper,<br />
rørstykker og fittings<br />
Overslagspris: 45.000 kr.<br />
5. Vandinstallationer (2018)<br />
Løbende udskiftning af eksist. pumper,<br />
rørstykker og fittings<br />
Overslagspris: 45.000 kr.<br />
6. Tage og tagrender (2018)<br />
Renovering af tagpap og tagrender på<br />
delområder<br />
Overslagspris: 80.000 kr.<br />
Samlet overslag<br />
Udgift pr. anført m 2<br />
1.310.000 kr.<br />
265,13 kr.<br />
Aktivitet og udsigt<br />
Skadeskategorier<br />
0: Ingen synlige tegn på skade.<br />
1: Skader af ”kosmetisk” art eller af<br />
mindre betydning for bygningsdelens<br />
funktion / levetid.<br />
2: Tegn på skade eller bygningsdel<br />
med indbygget svigt, der kan udvikle<br />
sig til skadesgrad 3.<br />
3: Skader, der påvirker bygningsdelens<br />
funktion.<br />
43<br />
Vissenbjerg
Vissenbjerg: Omstillingsparat drift<br />
Fælles drifts-, organisations-, aktivitets-, og kommunikationsudvikling<br />
PRÆCISÉR AKTIVÉR ETABLÉR
Identitet & Udvikling<br />
Vissenbjerg – omstillingsparat drift<br />
Vissenbjerg Idræts- og Kulturcenter<br />
skal aktiveres gennem fokus på<br />
aktivitetsudvikling, drift og kommunikation.<br />
De nye kvadratmetre og nye rumligheder<br />
bør udnyttes bedre, og det stiller krav<br />
til både centret og foreningerne om at<br />
være innovative og udfarende. Det skal<br />
gøres tydeligt for både nuværende og<br />
potentielle brugere, hvor og hvornår der er<br />
plads, og hvilke nye aktiviteter der kunne<br />
være velegnede til at udfylde pladsen.<br />
Det skal overvejes om der skal udvikles<br />
særlige incitamenter, som kan tiltrække<br />
grupper af borgere der traditionelt ikke ser<br />
mulighederne i idrætshallerne.<br />
I dag råder skolen over alle rum i tiden fra<br />
8-15, men bruger reelt ikke alle timerne.<br />
Samarbejdet mellem skolen og hallen skal<br />
styrkes, så man kan få en bedre udnyttelse<br />
af rummene og få plads til flere aktiviteter.<br />
Specielt det stille rum og kampsportsrummet<br />
skal udnyttes bedre.<br />
Med en overordnet fælles hal-organisation<br />
i kommunen, vil Vissenbjerg Idræts- og<br />
Kulturcenter eventuelt få adgang til en<br />
aktivitetsmedarbejder, som kan hjælpe med<br />
at udvikle nye aktiviteter. De nye tiltag skal<br />
udvikles med udgangspunkt i de særlige<br />
stemninger og muligheder der er i de nye<br />
rum i Vissenbjerg.<br />
45<br />
Vissenbjerg
Fyrtårn Tommerup - Kontekst & Faciliteter<br />
Tommerup, Tommerup st. og Verninge<br />
skoledistrikter<br />
Idrætshaller: 3<br />
Minihaller: 1<br />
Gymnastiksale: 2<br />
Svømmehaller: 1<br />
Antal indbyggere<br />
pr. idrætshal:<br />
Befolkningstal<br />
2005:<br />
1.522<br />
6.088<br />
Lokal situation<br />
Tommerup og Tommerup Stationsby ligger<br />
tæt på hinanden, men adskilt af et grønt<br />
bælte af landbrugsland og skov. Tommerup<br />
Stationsby ligger omkranset af skov på<br />
flere sider, mens Tommerup ligger mere frit<br />
placeret i det åbne landskab. Landskabet<br />
er blødt kuperet med udsigt til nogle af<br />
de højeste bakketoppe på Fyn. Foruden<br />
Tommerup og Tommerup St. bestod den<br />
gamle Tommerup <strong>Kommune</strong> af de to mindre<br />
bysamfund Brylle og Verninge. Brylle har<br />
sin egen idrætshal, og beskrives derfor i et<br />
særskilt afsnit.<br />
Idrætshaller og gymnastiksale i området<br />
Tommerup Hallerne er den væsentligste<br />
idrætsfacilitet i området og ligger placeret i<br />
den sydvestlige kant af Tommerup Stationsby.<br />
Anlægget indeholder en idrætshal, en<br />
svømmehal, samt flere mindre aktivitetsrum.<br />
Tallerup Skolen der ligger i nærheden har<br />
sin egen minihal, og anvender derfor kun<br />
i meget begrænset omfang Tommerup<br />
Hallerne til undervisning. Tommerup Skole i<br />
nabobyen har fået opført Højfynshallen og<br />
har desuden en gymnastiksal. På Verninge<br />
skole er der ligeledes en gymnastiksal.<br />
47<br />
Tommerup
5,5 km<br />
6,5 km<br />
Tommerup
Kontekst & Faciliteter<br />
Tommerup Hallerne<br />
Bygget: 1967, 1975 og 2013<br />
Samlet areal: 7.800 m 2<br />
Åbningstid:<br />
Fuldtidsstillinger: 10<br />
Fordeling af<br />
haltider:<br />
Bestyrelse:<br />
Man-lør:<br />
Kl. 06.00-23.00<br />
Søn + helligdage:<br />
Meget varieret<br />
Haltiderne fordeles<br />
i sammen med<br />
de eksisterende<br />
brugere hvert år i<br />
maj.<br />
Direktøren<br />
samarbejder med<br />
en valgt bestyrelse.<br />
Årlig omsætning: kr. 5.900.000<br />
www.<br />
Hjemmeside: tommeruphallerne.<br />
dk<br />
Struktur<br />
Fyrtårn Tommerup er i skrivende stund under<br />
ombygning og forventes indviet i juni 2013.<br />
Det nye anlæg kommer til at indeholde en<br />
række nye faciliteter og centeret får en ny<br />
identitet og et nyt udseende.<br />
Det nye anlægs hovedindgang flyttes fra<br />
Tallerupvej og om på nordsiden, hvor man<br />
bevæger sig ind mellem den eksisterende<br />
svømmehal og den nye multihal. Man<br />
ankommer til et foyer-område og kan<br />
herfra få kig både ind i svømmehal og<br />
multihal. Længere fremme kommer man til<br />
informationen og kan til højre gå videre ind<br />
i bogcaféen og det bagvedliggende bibliotek<br />
som ligger mod vest og med direkte indblik til<br />
skoven. I midten af centeret er et ”hotspot”-<br />
område med en række mødelokaler samt<br />
plads til ophold. Hotspot’en hænger<br />
også sammen med caféen og har visuel<br />
forbindelse med svømmehallen. En række<br />
omklædningsrum er blevet flyttet om på<br />
den anden side af den gamle hal og har<br />
dermed gjort plads til kontorer og et lille<br />
køkken. Rundt omkring i anlægget ligger<br />
depotrum, omklædninger og ”baser”.<br />
Baserne indeholder en masse forskellige<br />
redskaber og kan bruges som ekstra tumlelege-rum.<br />
Den nye multihal kan opdeles på<br />
midten og er planlagt til mange forskellige<br />
typer aktivitet. Ved siden af køkkenet ligger<br />
kondirummet. På første sal er der stadig<br />
fitnesscenter, mødelokaler og værelser til<br />
udlejning. På arealerne rundt om anlægget<br />
er planlagt et ”aktivitetsbånd” med en<br />
række ”aktivitetsstationer” hvor man kan<br />
lave forskellige aktiviteter og øvelser.<br />
49<br />
Tommerup
Plantegning af de nye Tommerup haller og udeområdet<br />
(P+P Arkitekter)
Processen & Projektet<br />
På baggrund af <strong>strategirapport</strong>en i 2007<br />
bevilgede <strong>Assens</strong> <strong>Kommune</strong> 15 mio. kr i<br />
tilskud til en udvidelse af Tommeruphallerne<br />
plus midler til etablering af et nyt<br />
bibliotek. På baggrund af et kommisorium<br />
som fastlagde en række krav til<br />
udviklingsprocessen, gennemførte Keinicke<br />
& Overgaard Arkitekter i samarbejde med<br />
Stuff Arkitekter et forløb med borgermøder<br />
og workshops. Efter arbejde med forskellige<br />
udviklingsscenarier blev et skitseforslag for<br />
det samlede byggeri vedtaget, og projektet<br />
blev udbudt i totalentreprisekonkurrence<br />
blandt 5 indbudte teams.<br />
Centralt i tilbygningerne er et nyt<br />
informations- og fordelingstorv som er<br />
Fyrtårn Tommerups hjerte. Herfra er der<br />
indblik til hal 1, svømmehallen, biblioteket<br />
og bogcaféen samt den nye multihal med<br />
idrætstorv.<br />
Multihallen er et højt idrætsrum der kan<br />
opdeles i to, så der parallelt kan være<br />
kulturarrangementer i den ene del, mens<br />
der er idræt i den anden. Arealerne tæt på<br />
centrets hjerte kan fleksibelt omdannes til<br />
et lege og motoriklandskab som er åbent for<br />
spontane aktiviteter. Der kan også spilles<br />
håndbold i den nye hal, men det vil mere<br />
være en undtagelse end en regel.<br />
Det nye bibliotek åbner sig mod skoven og<br />
her anlægges der et aktivitetsbånd med<br />
stationer for udendørs træning.<br />
Stemningscollage af bogcaféen (Kenicke & Overgaard Arkitekter)<br />
Stemningscollage af hot-spot’en (Kenicke & Overgaard Arkitekter)<br />
51<br />
Tommerup
Fyrtårn Tommerup<br />
Udnyttelse fordelt på tidspunkter<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Samlet udnyttelse for hal 1 og kondirummet
Kapacitet & Anvendelse<br />
Anvendelse af Tommerup<br />
Hallerne<br />
Ikke opfyldte ønsker<br />
Samlet<br />
udnyttelsesprocent<br />
Udnyttelsesprocent<br />
i<br />
primetime<br />
Anvendes af<br />
institutioner<br />
Anvendes til<br />
foreningsidræt<br />
Anvendes til<br />
selvorganiseret<br />
idræt<br />
Anvendes til<br />
børn<br />
Anvendes til<br />
unge<br />
Anvendes til<br />
voksne<br />
Anvendes til<br />
ældre<br />
2007<br />
Booket<br />
kun<br />
hal<br />
2013<br />
Booket<br />
både hal og<br />
kondi-rum<br />
2013<br />
reg.<br />
52 % 38 % 15 %<br />
97 % 62 % 33 %<br />
16 % 19 % 66 %<br />
79 % 81 % 34 %<br />
5 %<br />
47 % 27 %<br />
39 % 15 %<br />
11 % 54 %<br />
3 % 5 %<br />
Antal timer<br />
ansøgt men<br />
ikke tildelt<br />
Antal timer<br />
forespurgt<br />
men ikke<br />
tildelt<br />
19<br />
timer i<br />
alt<br />
14<br />
timer<br />
til<br />
gymnastik<br />
Ikke oplyst<br />
Ikke oplyst<br />
Skoler og institutioner<br />
Lige som det var tilfældet i 2007 anvendes<br />
Tommerup Hallerne i langt mindre grad end<br />
kommunens andre haller til undervisning<br />
af skolelever. Kun 19 % af de udlejede timer<br />
benyttes af skolerne mod et gennemsnit på<br />
43 %. SFO og andre fritidsordninger anvender<br />
heller ikke hallen. Den manglende udlejning til<br />
skolerne betyder en lavere udnyttelsesgrad af<br />
hallen og er, sammenholdt med at hallen står<br />
helt tom i tidsrummet 14-16, en udfordring for<br />
hallens samlede økonomi.<br />
Foreninger<br />
I aftentimerne og de sene eftermiddagstimer<br />
anvendes hallen udelukkende af de traditionelle<br />
hal-idrætsforeninger. I Tommerup Hallerne er<br />
der særlig fokus på håndbold. Håndboldklubben<br />
træner i hallen 4 af ugens dage og har også<br />
kondirummet en hel eftermiddag.<br />
Gymnastikforeningen træner i hallen på de<br />
dage hvor håndbold ikke er der. Kondirummet<br />
bruges en stor del af tiden af ”Fin Form” –<br />
fitnessforeningen som har overtaget efter<br />
Fitness.dk.<br />
Selvorganiseret<br />
Der er ingen haltimer afsat til spontan<br />
benyttelse eller udlejning til private.<br />
Derimod er kondirummet udlejet 5 timer<br />
om ugen til private som selv står for<br />
træning. Fin Form der holder til på 1. sal<br />
og i motionsrummet repræsenterer en<br />
aktivitetsform, hvor der kan trænes spontant<br />
og med skiftende frekvens.<br />
Weekender<br />
Tommerup Hallerne anvendes i weekenderne<br />
særligt til håndboldstævner og byens<br />
førstehold i håndbold tiltrækker ca. 200<br />
tilskuere til sine turneringskampe. Der<br />
afholdes desuden nogle få og mindre<br />
badmintonstævner og messer samt<br />
150 arrangementer årligt i centerets<br />
veludbyggede møde- og selskabslokaler.<br />
53<br />
Tommerup
Antal brugere
Kapacitet & Anvendelse<br />
Generelt<br />
Tommerup Hallerne har med 38 % en af de<br />
laveste belægningsprocenter i kommunen.<br />
Hallen er booket 47 % af tiden og<br />
kondirummet kun 29 % af tiden. I 2007 havde<br />
hallen en bookingprocent på 52 og var fra<br />
16-22 fuldt udnyttet med en belægning på<br />
97 %. I dag er hallen booket 80 % af timerne<br />
fra 16-22. Det betyder at der i hallen først<br />
efter ibrugtagningen af den nye tilbygning<br />
vil være kapacitet til at udvide udbudet<br />
af aktiviteter i de attraktive eftermiddags<br />
og aftentimer. Allerede nu er der et stort<br />
behov for at iværksætte nye aktiviteter i<br />
tidsrummet fra kl. 8-14 (30 % belægning)<br />
og særligt kl. 14-16 (0 % belægning). De<br />
registrerede antal timer er markant lavere<br />
end hvad der har været booket. Samlet set<br />
er der kun registreret 15 % udnyttelse og i<br />
primetime 33 %. Det er både institutionerne<br />
og foreningerne som har en lavere<br />
registreringsprocent end bookingprocent.<br />
Det betyder at der forekommer en del<br />
aflysninger, eller at nogle aktiviteter er<br />
flyttet udendørs og derfor ikke bruger hallen<br />
i de bookede timer.<br />
Konstaterede behov<br />
Tommerup Hallerne har i forbindelse med<br />
kapacitetsundersøgelsen ikke oplistet<br />
potentielle brugere som savner timer i<br />
hallen. I øjeblikket afventer man at de nye<br />
faciliteter tages i brug, så det efterfølgende<br />
kan vurderes om der er specielle behov som<br />
ikke kan imødekommes.<br />
Aktiviteter og brugere<br />
I Tommerup bliver hal 1 brugt mest af<br />
håndbold og badminton og i mindre grad<br />
fodbold og skoleidræt. Antallet af brugere i<br />
hallen ligger en del under gennemsnittet. Det<br />
skyldes de mange ledige formiddagstimer,<br />
da der ikke er mange skoler som bruger<br />
Tommerups hal til idræt. Kondirummet<br />
tiltrækker næsten ligeså mange brugere som<br />
hallen, men rummet bruges til helt andre<br />
ting. Her laves gymnastik, aerobic/workout,<br />
dans og ”andet”. Desuden er der en lille<br />
gruppe brugere som anvender kondirummet<br />
til spontan aktivitet og leg.<br />
Fotos fra byggepladsen<br />
Kondirummet<br />
55<br />
Tommerup
Drift & Vedligehold<br />
Byggeteknisk undersøgelse<br />
Ved bygningseftersynet lavet i marts 2013<br />
er det konstateret at der er risiko for<br />
skader ved flere bygningsdele og at der ved<br />
bygningens fortsatte drift bør tages hensyn<br />
til disse forhold.<br />
Den tekniske rapport fremhæver 13 forhold<br />
som bør udbedres, hvoraf de 7 omhandler<br />
svømmehallen og derfor ikke er med her.<br />
Tag, udhæng mm. over hotelfløjen bør<br />
repareres (skadesgrad 3), da der ellers<br />
er risiko for vandskader og råd, bl.a.<br />
pga. utætheder ved ventilations- og<br />
udluftningshætter, ovenlysvinduer,<br />
sternbeklædninger og limtræsdragere.<br />
Såfremt skydekælderen skal bestå kræver<br />
den en gennemgribende renovering da der<br />
problemer med fugt og et dermed dårligt<br />
indeklima (skadesgrad 3). Rapporten<br />
beskriver hvordan fugtopstigning, skimmel og<br />
krudtslam giver dårlige opholdsbetingelser.<br />
Udvendigt trænger facader og udhæng<br />
til reparationer og malerbehandling<br />
(skadesgrad 2), da der ellers er risiko for<br />
rådskader. På den tekniske side nævnes<br />
brugsvandsanlæg og varmeanlæg begge<br />
som skadesgrad 2. De trænger til løbende<br />
udskiftning på div. dele. I den gamle hal<br />
er ventilationsanlægget nedslidt og dyrt<br />
i drift (skadesgrad 2). Anlægget giver ikke<br />
tilstrækkeligt med luftskifte i hallen og<br />
dermed er luftkvaliteten ikke i top. Det<br />
foreslås at anlægget udskiftes.<br />
Se i øvrigt bygningseftersynsrapport fra<br />
2013.<br />
Renoveringsbehovet i 2007<br />
Tilstandsrapporten fra 2007 anbefalede at<br />
man udbedrede forhold omkring taget, ved<br />
de tekniske anlæg, omklædningen, og en<br />
del ting omhandlende svømmehallen.<br />
Investeringsoversigt<br />
Tilstandsrapporten foreslår følgende beløb<br />
afsat til tiltag indenfor de kommende 8 år:<br />
(Priser indeholder håndværkerudgifter og<br />
uforudsete udgifter. Alle beløb er ekskl.<br />
moms og tekniker ydelser)<br />
Økonomi:<br />
1. Rep. af tag og kompletterende dele<br />
(2014)<br />
Udskiftning af ovenlysvinduer,<br />
ventilationshætter, sternbeklædninger,<br />
malerbeh. mm.<br />
Overslagspris: 75.000 kr.<br />
2. Rep. af skydekælder (2019)<br />
Overslagspris: 800.000 kr.<br />
3. Maling og rep. af udhæng,<br />
facadepartier mm. (2016)<br />
Rep. og malerbehandling af rest. Malede<br />
flader.<br />
Overslagspris: 85.000 kr.<br />
4. Løbende udskiftning på<br />
brugsvandsanlæg (2016 og 2012)<br />
Aldersbetingede udskiftninger, pumper,<br />
rørfittings, mm.<br />
Overslagspris: 85.000 kr.<br />
5. Løbende udskiftning på varmeanlæg<br />
(2019)<br />
Aldersbetingede udskiftninger, pumper,<br />
motorventiler mm.<br />
Overslagspris: 55.000 kr.<br />
6. Udskiftning af ventilation i gl. hal<br />
(2020)<br />
Aldersbetinget udskiftning<br />
Overslagspris: 545.000 kr.<br />
Samlet overslag<br />
Udgift pr. anført m 2<br />
Skadeskategorier<br />
1.730.000 kr.<br />
269,47 kr.<br />
0: Ingen synlige tegn på skade.<br />
1: Skader af ”kosmetisk” art eller af<br />
mindre betydning for bygningsdelens<br />
funktion / levetid.<br />
2: Tegn på skade eller bygningsdel<br />
med indbygget svigt, der kan udvikle<br />
sig til skadesgrad 3.<br />
3: Skader, der påvirker bygningsdelens<br />
funktion.<br />
57<br />
Tommerup
Tommerup: Drift af multifunktion<br />
Fælles drifts-, organisations-, aktivitets-, og kommunikationsudvikling<br />
PRÆCISÉR AKTIVÉR ETABLÉR
Identitet & Udvikling<br />
Tommerup – Drift af multifunktioner<br />
Fyrtårn Tommerup skal om ganske kort tid<br />
aktivere et stort, nyt multihus med nye<br />
rumligheder, stemninger og muligheder.<br />
Derfor skal Tommerups fokus fremover være<br />
særligt på driften af de nye faciliteter. De<br />
ledige formiddagstimer skal fyldes op, og<br />
muligheden for at gribe folk der alligevel<br />
bevæger sig gennem det nye anlæg skal<br />
udnyttes. Biblioteket vil tiltrække en anden<br />
brugergruppe end den der i dag kommer i<br />
hallen, og det er muligt at få aktiveret<br />
denne gruppe også. Det kan være relevant<br />
at udvikle nye typer af medlemskaber til<br />
eksempelvis familier, der giver adgang til<br />
alle centrets funktioner og dermed også<br />
sikrer en vis indtægt på aktivitetstorvet og<br />
andre funktioner som er åbne og spontant<br />
tilgængelige.<br />
Det er vigtigt at få synliggjort de mange<br />
nye muligheder – både hvad angår rum,<br />
aktiviteter og samspil med de øvrige<br />
funktioner og begivenheder i centeret.<br />
Særligt den nye multihal kræver<br />
opmærksomhed. Den kan rumme et hav af<br />
funktioner og aktiviteter, og det er Fyrtårn<br />
Tommerups ansvar at få foreningers og<br />
spontane brugeres øjne op for de nye<br />
muligheder. Det nye multihus skal aktiveres<br />
til glæde for hele byen, og være et sted med<br />
liv hele dagen.<br />
59<br />
Tommerup
Brylle Fritidscenter - Kontekst & Faciliteter<br />
Brylle skoledistrikt<br />
Idrætshaller: 1<br />
Minihaller: 0<br />
Gymnastiksale: 1<br />
Svømmehaller: 0<br />
Indbyggere pr<br />
idrætshal<br />
Befolkningstal<br />
2005:<br />
1.730<br />
1.730<br />
Lokal situation<br />
Brylle er <strong>Assens</strong> <strong>Kommune</strong>s østligste<br />
bydannelse og ligger få kilometer fra<br />
Odenses sydvestligste forstæder. Byens<br />
nærmeste naboby er Tommerup, men<br />
mange indbyggere orienterer sig både<br />
arbejdsmæssigt og kulturelt mod Odense.<br />
Idrætshaller og gymnastiksale i området<br />
Brylle Fritidscenter er den eneste større<br />
idrætsfacilitet i området og ligger placeret<br />
i byens nordlige udkant ved siden af Brylle<br />
Skole der også har en gymnastiksal.<br />
61<br />
Brylle
6,5 km<br />
13,5 km<br />
Brylle
Kontekst & Faciliteter<br />
Brylle Fritidscenter<br />
Bygget: 1983<br />
Samlet areal: Ca. 1.500 m 2<br />
Åbningstid:<br />
Fuldtidsstillinger:<br />
Fordeling af<br />
haltider:<br />
Bestyrelse:<br />
Hverdage og<br />
Weekend:<br />
kl 08.00-22.00<br />
1 deltidsansat<br />
Der udsendes<br />
et skema og<br />
foreningerne<br />
oplyser herpå<br />
deres ønsker. Selve<br />
fordelingen sker<br />
derefter i dialog<br />
med foreningerne.<br />
Halbestyrelse<br />
Årlig omsætning: Ca. kr. 1.000.000<br />
Hjemmeside:<br />
Ingen<br />
Struktur<br />
Brylle Fritidscenter er placeret højt i<br />
terrænet i den nordlige udkant af Brylle med<br />
Brylle Skole på den vestlige side. Siden 2007<br />
er grunde mod nord og øst blevet udstykket.<br />
Grundene blev solgt meget hurtigt og der<br />
ligger nu boliger tæt ved hallen.<br />
Bygningen af centret startede med<br />
opførelsen af et klubhus i 1980 og hallen<br />
blev tilføjet 3 år senere.<br />
Fra den foranliggende parkeringsplads<br />
ankommer man til en central fordelingsgang<br />
hvorfra der er adgang til hal, cafeteria og<br />
omklædning. Selve halrummet er udført<br />
som en klassisk limtræskonstruktion og<br />
der er ingen udkig til det fri. Anlæggets<br />
omklædningsrum og øvrige faciliteter<br />
benyttes også af brugerne af de mange<br />
udendørs faciliteter som fodboldbaner,<br />
tennisbaner, petanquebaner og multibane<br />
(rullehockey etc).<br />
Siden 2007<br />
I Brylle kører tingene i store træk som de<br />
har gjort det hidtil. Der er stadig ingen<br />
halbestyrer og det fungerer fint. Hallen har<br />
fået nyt tag på den ene side og for at opfylde<br />
de nuværende brandkrav er der etableret<br />
ovenlysvinduer med røgventilation. Ud over<br />
det praktiske formål disse vinduer tjener,<br />
bidrager de også til en anden stemning i og<br />
med at der nu kommer dagslys ind i hallen. 8<br />
nye solfangere laver nu varmt vand og til maj<br />
kommer et solcelleanlæg som kan dække<br />
hele hallens energiforbrug. Både solfanger<br />
og solceller skaber en positiv signalværdi om<br />
energibevidsthed. Af øvrige energitiltag kan<br />
nævnes at oliefyret nu er skiftet til gas.<br />
Skolen har indkøbt nye legeredskaber og<br />
Fritidscenteret har planer om at opsætte<br />
mål og basketball-net i forbindelse med<br />
multibanen og dermed skabe en bedre<br />
sammenhæng mellem skole og fritidscenter.<br />
Det skal være muligt at bruge legeplads og<br />
multibane af alle og også uden for skoletiden.<br />
Det er ønsket at få kunstgræs på multibanen<br />
for at gøre den mere brugbar. Ikke for at få<br />
en indtjening på den, man ønsker bare at<br />
den bliver brugt mest muligt.<br />
En udfordring af Brylle Fritidscenter er<br />
<strong>Kommune</strong>ns forslag om muligheden for<br />
at ringe og booke en enkelt time. For de<br />
frivillige i Brylle duer det ikke i praksis og<br />
desuden føler de at kommunens pris er for<br />
lav og at der vil være for meget arbejde i<br />
forhold til udbyttet.<br />
Det er svært for nye aktiviteter at starte op.<br />
Det kræver en ildsjæl som er villig til at lægge<br />
en masse tid. Der har været mindre forsøg –<br />
fx med en skøjtebane på multibanen, men<br />
det blev ikke en succes. For fitness kører<br />
folk til Tommerup og Vissenbjerg. Generelt<br />
er det holdningen at nye aktiviteter skal<br />
komme fra foreningerne og ikke fra hallen.<br />
Tommerup Skytteforening har spurgt om de<br />
kunne få en 25 m bane, men det kom ikke på<br />
tale, da man ikke kan bruge en skydebane til<br />
andre formål, og dermed vil det blive en for<br />
dyr investering.<br />
63<br />
Brylle
Brylle Fritidscenter<br />
Udnyttelse fordelt på tidspunkter
Kapacitet & Anvendelse<br />
Anvendelse af Brylle<br />
Fritidscenter<br />
Samlet<br />
udnyttelsesprocent<br />
Udnyttelsesprocent<br />
i<br />
prime-time<br />
2007<br />
booket<br />
2013<br />
booket<br />
2013<br />
reg.<br />
80 % 84 % 53 %<br />
100 %<br />
100 % 84 %<br />
Ikke opfyldte ønsker<br />
Anvendes til<br />
ældre<br />
Anvendes i<br />
weekender<br />
Antal timer<br />
ansøgt men<br />
ikke tildelt<br />
Antal timer<br />
forespurgt<br />
men ikke<br />
tildelt<br />
7 % 3 %<br />
Ikke<br />
oplyst<br />
0 timer<br />
pr uge<br />
0 timer<br />
pr uge<br />
Ikke oplyst<br />
0 timer pr uge<br />
0 timer pr uge<br />
Selvorganiseret<br />
Der er ingen hal timer afsat til spontan<br />
benyttelse eller udlejning til private.<br />
De enkelte brugergrupper har nøgle til<br />
centeret, der således ikke har noget fast<br />
tidsrum hvor det er offentligt tilgængeligt.<br />
Dette har heller ikke ændret sig siden 2007.<br />
Weekender<br />
Som det var tilfældet i 2007 er hallen<br />
også udlejet på timebasis til forskellige<br />
foreninger om lørdagen. Derudover afholdes<br />
der i weekenderne enkelte fodboldstævner<br />
og fester i hallen.<br />
Anvendes af<br />
institutioner<br />
Anvendes til<br />
foreningsidræt<br />
Anvendes<br />
til selvorganiseret<br />
idræt<br />
Anvendes til<br />
børn<br />
Anvendes til<br />
unge<br />
Anvendes til<br />
voksne<br />
48 %<br />
52 %<br />
0 %<br />
48 %<br />
52 %<br />
65 % 54 %<br />
10 % 3 %<br />
18 % 35 %<br />
29 %<br />
71 %<br />
Skoler og institutioner<br />
Situationen for skolernes og institutioners<br />
brug af hallen har ikke ændret sig siden 2007.<br />
Brylle Fritidscenter benyttes hver dag fra kl.<br />
8-14 til idrætsundervisning af eleverne på<br />
Brylle skole. Til gengæld benyttes hallen kun<br />
i 10 % af timerne fra kl. 14-16 fordi skolens<br />
SFO udelukkende bruger skolens gymnastiksal<br />
til leg og sport. Generelt er det skolen der<br />
anvender hallen i næsten halvdelen af de<br />
udlejede timer (48 %).<br />
Foreninger<br />
I aftentimerne og de sene eftermiddagstimer<br />
anvendes hallen udelukkende af de lokale<br />
idrætsforeninger. Et særligt forhold er, at der<br />
slet ikke spilles håndbold i Brylle, men stort<br />
set udelukkende badminton (25 %) og fodbold<br />
(23 %). Håndboldspillerne tager i stedet til<br />
Tommerup. Denne situation var den samme i<br />
2007.<br />
Generelt<br />
Blandt de mindre halanlæg beliggende i små<br />
byer i <strong>Assens</strong> <strong>Kommune</strong> er det hallen i Brylle<br />
der har den næsthøjeste belægning (84 %).<br />
Andelen af bookede timer er særligt høj i<br />
tiden fra kl. 16-22 (100 %) og fra 8-14 (93<br />
%). I timerne fra 14-16 er de bookede tider<br />
hele nede på 10 %. Af de registrerede timer<br />
er det et andet billede som tegner sig med<br />
en samlet udnyttelse på 53 % og i timerne<br />
16-22 er udnyttelsen 84 %. Der forekommer<br />
altså en del aflysninger som dermed giver<br />
uudnyttede haltimer.<br />
Der er ikke et særligt mangfoldigt udbud af<br />
indendørs discipliner i hallen. Kombineret<br />
med den udendørs multibane, tennisbanerne<br />
og petanque banerne er der dog samlet set<br />
et rimeligt bredt udbud af aktiviteter i og<br />
omkring centeret. Den alternative driftsform<br />
uden halinspektør ser også ud til at fungere<br />
fint i Brylle.<br />
65<br />
Brylle
Antal brugere
Kapacitet & Anvendelse<br />
Konstaterede behov<br />
Brylle Fritidscenter ser umiddelbart ud<br />
til at opfylde de behov der findes lokalt.<br />
Der er således ikke oplyst eksempler på<br />
foreninger som har ønsket flere haltimer,<br />
men er blevet afvist. Da hallen samtidig er<br />
godt udnyttet, må udbud og efterspørgsel på<br />
idrætsaktiviteter siges at balancere. Hallens<br />
repræsentanter har dog udtrykt ønske om<br />
bedre cafeteriefaciliteter, så disse arealer<br />
også kan anvendes til møder, fester etc.<br />
Aktiviteter og brugere<br />
Brylles hal 1 bliver brugt mest til gymnastik<br />
og skoleidræt. På 3. pladsen kommer<br />
badminton og lidt mere utraditionelt bruges<br />
hallen en del til workout/aerobic. Hal 1 har<br />
en del flere brugere end gennemsnittet. Dvs.<br />
at der kommer mange mennesker gennem<br />
hallen hver dag. Da der er i dag er ledig<br />
kapacitet i timerne 14-16 er det muligt at få<br />
endnu flere brugere ind i hallen.<br />
Ankomsten til Brylle Fritidscenter<br />
Opholdsniche i forbindelse med hallen<br />
67<br />
Brylle
Drift & Vedligehold<br />
Byggeteknisk undersøgelse<br />
Ved bygningseftersynet lavet i marts 2013<br />
er det konstateret at der er risiko for<br />
skader ved flere bygningsdele og at der ved<br />
bygningens fortsatte drift bør tages hensyn<br />
til disse forhold.<br />
Der er fremhævet fire forhold (alle<br />
skadesgrad 2) som bør udbedres.<br />
Den vestvendte tagflade trænger til at få<br />
udskiftet det gamle eternittag, ligesom det<br />
er blevet gjort mod øst. Også mod vest skal<br />
der etableres røgventilationsvinduer. I hallen<br />
er gulvet slidt og har revnet flere steder. I<br />
rapporten foreslås det at lægge et nyt gulv<br />
oven på det gamle. Generelt er vinduer<br />
og døre i hallen nedslidte og skal enten<br />
udskiftes eller vedligeholdes. Installationer<br />
er også slidte og skal løbende vedligeholdes<br />
og udskiftes.<br />
Se i øvrigt bygningseftersynsrapport fra<br />
2013.<br />
Renoveringsbehovet i 2007<br />
Behovet for renovering i 2007 var stort set<br />
det samme som i dag: tagbelægning, halgulv,<br />
vinduer og tekniske installationer.<br />
Investeringsoversigt<br />
Tilstandsrapporten foreslår følgende beløb<br />
afsat til tiltag indenfor de kommende 9 år:<br />
(Priser indeholder håndværkerudgifter og<br />
uforudsete udgifter. Alle beløb er ekskl.<br />
moms og tekniker ydelser)<br />
Økonomi:<br />
1. Udskiftning af resterende eternittag<br />
samt supplerende røgopluk (2019)<br />
Udskiftning til ny tagbelægning og 4<br />
suppl. Røgopluk.<br />
Overslagspris: 250.000 kr.<br />
2. Ny gulvbelægning i hal (2019)<br />
Pålægges oven på eksist., inkl.<br />
opstregning.<br />
Overslagspris: 275.000 kr.<br />
3. Div. udskiftning af vinduer/døre (2015)<br />
Alm. vedligehold<br />
Overslagspris: 75.000 kr.<br />
4. Installationer div. pumper, rør og<br />
samlinger (2017 og 2022)<br />
Alm. vedligehold<br />
Overslagspris: 75.000 kr.<br />
Samlet overslag<br />
Udgift pr. anført m 2<br />
750.000 kr.<br />
500 kr.<br />
Skadeskategorier<br />
0: Ingen synlige tegn på skade.<br />
1: Skader af ”kosmetisk” art eller af<br />
mindre betydning for bygningsdelens<br />
funktion / levetid.<br />
2: Tegn på skade eller bygningsdel<br />
med indbygget svigt, der kan udvikle<br />
sig til skadesgrad 3.<br />
3: Skader, der påvirker bygningsdelens<br />
funktion.<br />
69<br />
Brylle
Brylle: Bæredygtighed<br />
Fælles drifts-, organisations-, aktivitets-, og kommunikationsudvikling<br />
PRÆCISÉR AKTIVÉR ETABLÉR
Identitet & Udvikling<br />
B for Brylle – B for Bæredygtighed<br />
Strategien er at videreudvikle Brylle<br />
Fritidscenter til kommunens bæredygtige<br />
fritidscenter. Denne profil kan præciseres<br />
både i en miljømæssig, social og økonomisk<br />
forstand.<br />
I Brylle har man allerede i dag lavet<br />
forskellige energimæssige forbedringer af<br />
anlægget med både solfangere og kommende<br />
solceller, isolering af taget og udskiftning af<br />
fyret fra olie til gas. Flere af denne slags<br />
energioptimerende tiltag vil skærpe hallens<br />
profil som en ”grøn” hal. <strong>Assens</strong> kommune<br />
kan bruge Brylle som et eksperimentarium<br />
for bæredygtige løsninger. Et sted hvor<br />
forskellige energitiltag afprøves, testes<br />
og udforskes, før de implementeres andre<br />
steder.<br />
Den sociale bæredygtighed kommer af at<br />
have et stort fokus på frivilligheden. Brylle<br />
har siden begyndelsen været båret af<br />
frivillige kræfter og fritidscenteret har i en<br />
årrække kørt uden en lønnet halbestyrer. Et<br />
generationsskifte i de frivilliges rækker er<br />
under opsejling og der skal tiltrækkes nye<br />
kræfter som kan bære stafetten videre.<br />
Aktiviteterne i det gode netværk omkring<br />
den daglige drift kan være attraktive og<br />
givende for mange.<br />
Det er væsentligt at udbygge og dyrke<br />
gode forhold for interesserede frivillige og<br />
dermed styrke tiltrækningskræften for nye<br />
profiler med nye kompetencer. Hvis hallen<br />
eksempelvis skal åbnes mere for spontan<br />
brug, vil det kræve en anden type af frivilligt<br />
engagement end i dag.<br />
Endeligt vil den økonomiske bæredygtighed<br />
vise sig gennem lave driftsomkostninger,<br />
dels til energi og varme via energirigtige<br />
løsninger, og dels pga. de frivilliges arbejde<br />
og de heraf sparede udgifter til lønninger mm.<br />
På sigt kan hallen måske blive en nul-energihal<br />
eller endda en energiproducerende hal.<br />
Brylle vil med sin nye profil blive en<br />
foregangshal med et heldhedsorienteret syn<br />
på sundhed. Sundhed i form af et aktivt liv<br />
i og omkring hallen, et socialt liv, hvor man<br />
tager ansvar og bakker op om fællesskabet og<br />
en miljøbevidst livsstil, hvor bæredygtighed<br />
er det naturlige valg.<br />
71<br />
Brylle
Glamsbjerg Hallen - Kontekst & Faciliteter<br />
Glamsbjerg, Gummerup, Brahe og<br />
Flemløse skoledistrikter<br />
Idrætshaller: 4<br />
Minihaller: 1<br />
Gymnastiksale: 3<br />
Svømmehaller: 1<br />
Lokal situation<br />
Glamsbjerg ligger midt i den østlige del af<br />
kommunen ved hovedvejen mellem <strong>Assens</strong><br />
og Odense. Byen ligger omgivet af attraktive<br />
naturområder, bl.a. skovene Glamsbjerg<br />
hegn og Skanneshave ved Krengerup<br />
Gods. Syd for byen ligger de to landsbyer<br />
Gummerup og Flemløse, som udgør de øvrige<br />
skoledistrikter i den gamle Glamsbjerg<br />
<strong>Kommune</strong>.<br />
Indbyggere pr<br />
idrætshal<br />
Befolkningstal<br />
2005:<br />
1.175<br />
5.877<br />
Idrætshaller og gymnastiksale i området<br />
Glamsbjerg Hallen er den eneste selvejende<br />
og foreningsbaserede hal i området og<br />
er integreret med byens friluftsbad.<br />
Glamsbjerg er dog helt speciel i kraft af de<br />
mange skoler, efterskoler og højskoler der<br />
findes koncentreret i byens sydlige ende og<br />
der går dagligt ca. 3500 elever i skole i byen.<br />
Sydvestfyns Efterskole samt Glamsdalens<br />
Idrætsefterskole ligger i umiddelbar nærhed<br />
af hinanden og råder begge over en idrætshal<br />
i fuld størrelse. Hertil kommer en svømmehal<br />
med varmtvands-bassin på Glamsdalens<br />
Idrætsefterskole. På den tidligere Køng<br />
Højskole findes en gymnastiksal og desuden<br />
en idrætshal som Vestfyns Gymnasium for<br />
nylig har overtaget. Glamsbjerg skole har en<br />
minihal og skolerne i Flemløse og Gummerup<br />
har begge gymnastiksale.<br />
73<br />
Glamsbjerg
13,5 km<br />
Glamsbjerg<br />
7,5 km
Kontekst & Faciliteter<br />
Glamsbjerg Hallen<br />
Bygget: 1969<br />
Samlet areal: 2.050 m 2<br />
Åbningstid: 08.00-22.00<br />
Fuldtidsstillinger 2<br />
Fordeling af<br />
haltider:<br />
Bestyrelse:<br />
Årlig<br />
omsætning:<br />
Hjemmeside:<br />
Ikke oplyst<br />
Hal bestyrelse<br />
Ikke oplyst<br />
www.<br />
glamsbjerghallen.dk<br />
Struktur<br />
Glamsbjerg Hallen er placeret i byens<br />
nordlige ende tæt på hovedgaden men med<br />
indkørsel via mindre boligveje.<br />
Hallen ligger tæt omkranset af parcelhuse<br />
så parkeringspladsen og et friluftsbad<br />
optager de væsentligste udearealer i hallens<br />
umiddelbare nærhed.<br />
I dag findes ved hallens indgang en<br />
foyer der giver adgang til hallen,<br />
omklædningsrummene, friluftsbadet og et<br />
cafeteria på første sal hvorfra der er indblik<br />
til hallen. Selve hallen er udført med spær i<br />
limtræ og holdt i mørke farver. I en lav bygning<br />
ud mod parkeringspladsen ligger en række<br />
mindre lokaler, der tidligere blev anvendt<br />
som klublokale for håndboldklubben, men nu<br />
bruges til spinning. I hallens fjerneste ende<br />
modsat hovedindgangen findes en kælder<br />
med separat indgang til en billardklub og en<br />
nedlagt skytteklub.<br />
Siden 2007<br />
I Glamsbjerg Hallen er der kommet ny<br />
bestyrelse og ny halbestyrer. Hvor den<br />
tidligere bestyrelse satsede meget på<br />
selskaber o. lign. og ikke gjorde meget<br />
ved bygningerne og de fysiske rammer,<br />
har man i dag mere sporten i fokus, og har<br />
gang i flere tiltag som skal skabe bedre<br />
sammenhæng både internt i hallen og<br />
udadtil. Hovedindgangen flyttes så man<br />
kommer ind midt i hallen og caféen flyttes<br />
fra første sal og ned i stuen. Man håber<br />
på at kunne tiltrække flere folk til caféen<br />
– også tilfældigt forbipasserende ude fra<br />
gaden. Der ligger i dag allerede et køkken<br />
i stuen i forbindelse med kiosken og man<br />
regner med at skulle bruge 350.000 kr. på<br />
ombygningen. For at skabe mere åbenhed<br />
laves der glas fra caféen ind mod hallen, så<br />
livet og aktiviteterne bliver mere synlige og<br />
der skabes en bedre sammenhæng mellem<br />
de forskellige funktioner. Det er i skrivende<br />
stund uvist hvordan caféen skal drives – om<br />
den skal forpagtes eller ej. På første sal<br />
flytter et fitnesscenter ind som skal drives<br />
som en forening. Som det er set mange andre<br />
steder, tiltrækker fitness mange brugere og<br />
ofte folk som ikke tidligere var aktive. Med<br />
denne nye brugergruppe kommer der flere<br />
folk igennem hallen og muligheden for nye<br />
aktiviteter og synergier kan opstå.<br />
Man er i Glamsbjerg Hallen meget<br />
bevidste om placeringen i en by, hvor flere<br />
tusinde skoleelever kommer hver dag.<br />
Fremadrettet er det ønsket at bygge en ny<br />
hal, aktivitetssale, mødefaciliteter mm.<br />
for at trække endnu mere liv til, og samle<br />
energierne i centrum af byen.<br />
75<br />
Glamsbjerg
Kontekst & Faciliteter<br />
Glamsbjerg Hallen<br />
Bygget: 1969<br />
Samlet areal: 2.050 m 2<br />
Åbningstid: 08.00-22.00<br />
Fuldtidsstillinger 2<br />
Fordeling af<br />
haltider:<br />
Bestyrelse:<br />
Årlig<br />
omsætning:<br />
Hjemmeside:<br />
Ikke oplyst<br />
Hal bestyrelse<br />
Ikke oplyst<br />
www.<br />
glamsbjerghallen.dk<br />
Struktur<br />
Glamsbjerg Hallen er placeret i byens<br />
nordlige ende tæt på hovedgaden men med<br />
indkørsel via mindre boligveje.<br />
Hallen ligger tæt omkranset af parcelhuse<br />
så parkeringspladsen og et friluftsbad<br />
optager de væsentligste udearealer i hallens<br />
umiddelbare nærhed.<br />
I dag findes ved hallens indgang en<br />
foyer der giver adgang til hallen,<br />
omklædningsrummene, friluftsbadet og et<br />
cafeteria på første sal hvorfra der er indblik<br />
til hallen. Selve hallen er udført med spær i<br />
limtræ og holdt i mørke farver. I en lav bygning<br />
ud mod parkeringspladsen ligger en række<br />
mindre lokaler, der tidligere blev anvendt<br />
som klublokale for håndboldklubben, men nu<br />
bruges til spinning. I hallens fjerneste ende<br />
modsat hovedindgangen findes en kælder<br />
med separat indgang til en billardklub og en<br />
nedlagt skytteklub.<br />
Siden 2007<br />
I Glamsbjerg Hallen er der kommet ny<br />
bestyrelse og ny halbestyrer. Hvor den<br />
tidligere bestyrelse satsede meget på<br />
selskaber o. lign. og ikke gjorde meget<br />
ved bygningerne og de fysiske rammer,<br />
har man i dag mere sporten i fokus, og har<br />
gang i flere tiltag som skal skabe bedre<br />
sammenhæng både internt i hallen og<br />
udadtil. Hovedindgangen flyttes så man<br />
kommer ind midt i hallen og caféen flyttes<br />
fra første sal og ned i stuen. Man håber<br />
på at kunne tiltrække flere folk til caféen<br />
– også tilfældigt forbipasserende ude fra<br />
gaden. Der ligger i dag allerede et køkken<br />
i stuen i forbindelse med kiosken og man<br />
regner med at skulle bruge 350.000 kr. på<br />
ombygningen. For at skabe mere åbenhed<br />
laves der glas fra caféen ind mod hallen, så<br />
livet og aktiviteterne bliver mere synlige og<br />
der skabes en bedre sammenhæng mellem<br />
de forskellige funktioner. Det er i skrivende<br />
stund uvist hvordan caféen skal drives – om<br />
den skal forpagtes eller ej. På første sal<br />
flytter et fitnesscenter ind som skal drives<br />
som en forening. Som det er set mange andre<br />
steder, tiltrækker fitness mange brugere og<br />
ofte folk som ikke tidligere var aktive. Med<br />
denne nye brugergruppe kommer der flere<br />
folk igennem hallen og muligheden for nye<br />
aktiviteter og synergier kan opstå.<br />
Man er i Glamsbjerg Hallen meget<br />
bevidste om placeringen i en by, hvor flere<br />
tusinde skoleelever kommer hver dag.<br />
Fremadrettet er det ønsket at bygge en ny<br />
hal, aktivitetssale, mødefaciliteter mm.<br />
for at trække endnu mere liv til, og samle<br />
energierne i centrum af byen.<br />
75<br />
Glamsbjerg
Kapacitet & Anvendelse<br />
Anvendelse af Glamsbjerg Hallen<br />
Samlet<br />
udnyttelsesprocent<br />
Udnyttelsesprocent<br />
i<br />
prime-time<br />
Anvendes af<br />
institutioner<br />
Anvendes til<br />
foreningsidræt<br />
Anvendes<br />
til selvorganiseret<br />
idræt<br />
Anvendes til<br />
børn<br />
2007<br />
booket<br />
2013<br />
booket<br />
2013<br />
reg.<br />
93 83 % 54 %<br />
97 % 97 % 64 %<br />
59 % 47 % 62 %<br />
41 % 53 % 38 %<br />
0 %<br />
76 % 60 %<br />
Skoler og institutioner<br />
Glamsbjerg Hallen anvendes til undervisning<br />
af skolelever hver dag. Hvilket betyder, at 47<br />
% af de udlejede timer benyttes af skolerne<br />
mod et gennemsnit i kommunen på 43 %.<br />
Foreninger<br />
I aftentimerne og de sene eftermiddagstimer<br />
anvendes hallen udelukkende af de<br />
traditionelle halidrætsforeninger.<br />
Flere foreninger i Glamsbjerg lejer sig<br />
desuden ind i faciliteterne på de mange<br />
private skoler.<br />
Selvorganiseret<br />
Der er ingen hal timer afsat til spontan<br />
benyttelse eller udlejning til private. På<br />
hallens hjemmeside oplyses det dog at<br />
man forsøger at forlænge sæsonen i april<br />
og august ved at tilbyde ledige tider til<br />
alternative sportsgrene og arrangere ”idræt<br />
på tværs”.<br />
Weekender<br />
Glamsbjerg Hallen anvendes i weekenderne<br />
til håndbold- og fodboldstævner. Desuden<br />
afholdes en del dansearrangementer, fester<br />
og computer-træf, ligesom hallens cafeteria<br />
jævnligt udlejes til selskaber.<br />
Generelt<br />
Glamsbjerg Hallen er med en generel<br />
belægning på 83 % godt udnyttet. Det skyldes<br />
ikke mindst, at de omkringliggende skoler<br />
også lejer sig ind i de mindst attraktive timer<br />
fra 14-16 på 3 af ugens dage. Da det eneste<br />
reelle aktivitetsrum er selve hallen, er der<br />
kun få ledige timer at tilbyde eventuelle<br />
nye bruger grupper, som derfor må finde<br />
faciliteter andre steder..<br />
Hvis man sammenligner med øvrige<br />
faciliteter i kommunen ville Glamsbjerg<br />
Hallen godt kunne huse flere weekendarrangementer.<br />
Anvendes til<br />
unge<br />
14 % 13 %<br />
Anvendes til<br />
voksne<br />
10 % 27 %<br />
Anvendes til<br />
ældre<br />
Antal timer<br />
ansøgt men<br />
ikke tildelt<br />
Antal timer<br />
forespurgt<br />
men ikke<br />
tildelt<br />
0 % 0 %<br />
20 timer<br />
pr uge<br />
0 timer<br />
pr uge<br />
Ikke oplyst<br />
32 timer pr uge<br />
77<br />
Glamsbjerg
Antal brugere
Kapacitet & Anvendelse<br />
Konstaterede behov<br />
Af uformelle henvendelser har hallen fået<br />
forespørgsler fra Judoklubben, Taek Wondo,<br />
gymnastikforeningen og 10. klasse i <strong>Assens</strong><br />
som alle ønsker at benytte hallens faciliteter<br />
– samlet drejer det sig om 32 timer om ugen.<br />
Foreningerne ser derimod ikke ud til at have<br />
udækkede behov, sandsynligvis fordi de har<br />
spredt deres aktiviteter ud over de mange<br />
private haller.<br />
Aktiviteter og brugere<br />
Glamsbjergs hal 1 er helt klassisk fyldt<br />
op med brugere af fodbold, håndbold,<br />
badminton og skolen. En meget lille andel<br />
dansere har brugt hallen. Selvom variationen<br />
af aktiviteter er lille, er antallet af brugere<br />
højt og ligger pænt over kommunens<br />
gennemsnit. Dette billede er med til at<br />
understrege, at hallen er godt udnyttet og<br />
at de få aktiviteter skyldes at man ikke har<br />
andre rum end hal-rummet at være aktiv i.<br />
Spinning-lokalet<br />
Depot<br />
Billard-lokalet<br />
79<br />
Glamsbjerg
Drift & Vedligehold<br />
Byggeteknisk undersøgelse<br />
Ved bygningseftersynet lavet i marts 2013<br />
er det konstateret at der er risiko for<br />
skader ved flere bygningsdele og at der ved<br />
bygningens fortsatte drift bør tages hensyn<br />
til disse forhold.<br />
Der er fremhævet fem forhold som bør<br />
udbedres. Gulvet i den gamle hal er nedslidt<br />
(skadesgrad 3) og trænger til at blive<br />
afslebet og nylakeret. De løse bandeholdere<br />
bør fastgøres. I depoterne er gulvene slidte<br />
i sådan en grad, at de ikke længere kan<br />
rengøres (skadesgrad 3). Derfor anbefales<br />
det at opspartle og lægge ny belægning<br />
på. Toiletter og omklædningsrum er<br />
utidssvarende og i dårlig stand (skadesgrad<br />
2). Toiletter er med enkeltskyl og generelt<br />
er lokaler og sanitet nedslidte. Disse rum<br />
bør vedligeholdes og opgraderes. Udvendigt<br />
er udhæng, vinduer, døre og porte slidte<br />
(skadesgrad 2) og det anbefales udskifte<br />
enkelte dele og ellers løbende malerbehandle<br />
og derved undgå rådskader. Varme- og<br />
vandinstallationer er gamle (skadesgrad 2)<br />
og kræver løbende vedligehold.<br />
Renoveringsbehovet i 2007<br />
I 2007 fik Glamsbjerg Hallerne<br />
primært anmærkninger på varme- og<br />
ventilationssystemerne og et højt<br />
energiforbrug pr. m 2 .<br />
Investeringsoversigt<br />
Tilstandsrapporten foreslår følgende beløb<br />
afsat til tiltag indenfor de kommende 8 år:<br />
(Priser indeholder håndværkerudgifter og<br />
uforudsete udgifter. Alle beløb er ekskl.<br />
moms og tekniker ydelser)<br />
Økonomi:<br />
1. Gulvafslibning, lakering og rep.<br />
bandeholdere (2014)<br />
Vedligehold.<br />
Overslagspris: 85.000 kr.<br />
2. Ny gulvbelægning i depoter (2014)<br />
Demontering, opretning/spartling og ny<br />
belægning.<br />
Overslagspris: 100.000 kr.<br />
3. Toiletter og omklædningsrum (2016)<br />
Omfattende renovering.<br />
Overslagspris: 450.000 kr.<br />
4. Malede gavle, udhæng og<br />
facadepartier udv. (2016 og 2021)<br />
malerbehandling udv.<br />
Overslagspris: 55.000 kr. hvert 5. år<br />
Udskiftning af enkeltelementer<br />
facadepartier.<br />
Overslagspris: 20.000 kr. hvert 5. år<br />
5. Vand- og varmeinstallationer (2015 og<br />
2019)<br />
Overslagspris: 70.000 kr.<br />
Samlet overslag<br />
Udgift pr. anført m 2<br />
905.000 kr.<br />
441,46 kr.<br />
Skadeskategorier<br />
0: Ingen synlige tegn på skade.<br />
1: Skader af ”kosmetisk” art eller af<br />
mindre betydning for bygningsdelens<br />
funktion / levetid.<br />
2: Tegn på skade eller bygningsdel<br />
med indbygget svigt, der kan udvikle<br />
sig til skadesgrad 3.<br />
3: Skader, der påvirker bygningsdelens<br />
funktion.<br />
81<br />
Glamsbjerg
Fælles drifts-, organisations-, aktivitets-, og kommunikationsudvikling<br />
Glamsbjerg: Helårligt centrum<br />
+ Mellemskala rum og café<br />
PRÆCISÉR AKTIVÉR ETABLÉR
Identitet & Udvikling<br />
Glamsbjerg – Helårligt centrum<br />
Glamsbjerg Hallen skal i den samlede strategi<br />
etablere sig som et helårligt centrum. Et<br />
samlingssted i byen som tiltrækker en bred<br />
gruppe brugere. Hallens placering midt i<br />
byen, skal underbygges ved at åbne op mod<br />
omgivelserne og skabe mere kontakt mellem<br />
ude og inde. Forbipasserende skal kunne se<br />
og fornemme livet inde i hallen, og inde fra<br />
skal man kunne følge med i livet udenfor.<br />
En åben hal signalerer rummelighed og<br />
gæstfrihed.<br />
Hallen skal sammen med det nærliggende<br />
bibliotek og hotel udgøre et centrum for<br />
underholdning, kultur og idræt i Glamsbjerg<br />
Ideerne om at flytte caféen ned i stuen<br />
skal føres ud i livet så man får det sociale<br />
liv synliggjort. Caféen skal ikke kun være<br />
for foreningsmedlemmer og fitnessbrugere,<br />
men for hele byen. Det skal være her<br />
mødregrupper mødes om formiddagen, mens<br />
de små står parkeret i deres vogne udenfor.<br />
Det skal være et sted, hvor de ældre kan<br />
komme og få et slag kort og en sludder<br />
over kaffen. De unge skal bruge caféen<br />
som mødested efter skole, og familierne<br />
kan komme her og få en sund portion<br />
aftensmad. Om aftenen kan man holde<br />
bestyrelsesmøder, foredrag, info-møder og<br />
meget mere. Caféen skal selvfølgelig også<br />
være et sted for klubberne. Det skal være<br />
hyggeligt og imødekommende og et sted<br />
med et hjemligt præg, så man får lyst til<br />
at opholde sig her. Det er vigtigt at få skabt<br />
åbenhed ikke bare mellem ude og inde, men<br />
også mellem opholdarealerne og hallen.<br />
Den klassiske hal er åben i vinterhalvåret<br />
og lukker så ned hen over sommeren.<br />
Sådan skal det ikke være i Glamsbjerg. I<br />
forlængelse af hallen, ud mod friluftsbadet<br />
anbefales det at man etablerer en let og<br />
åben aktivitetssal som egner sig godt til<br />
både gymnastik, zumba, yoga og leg. Salen<br />
skal kunne åbnes op mod friluftsbadet og<br />
omdannes fra et inde- til et uderum. Brugere<br />
af friluftsbadet kan gå fra vandaktiviteter til<br />
”gulv-aktiviteter” og på den måde nedbrydes<br />
grænsen mellem inde og ude. I forbindelse<br />
med omklædningsrummene placeres en<br />
sauna, som kan hjælpe til med at forlænge<br />
badesæsonen i friluftsbadet.<br />
Med en mere åben og aktiv hal får<br />
Glamsbjerg-boerne et sted at mødes, være<br />
aktive og blive inspirerede til et aktivt og<br />
socialt liv.<br />
83<br />
Glamsbjerg
AKTIVITETSSTRØG<br />
hovedindgang<br />
CAFÉ<br />
legeområde<br />
teknik<br />
wc<br />
wc<br />
møde / aktivitetsrum<br />
udendørs<br />
serveringsterrasse<br />
åbent<br />
køkken<br />
40 m2<br />
wc<br />
wc<br />
ophold, tilskuere, sidelinje-aktivitet<br />
omklædning<br />
udendørs<br />
opholds- og<br />
samlingssted<br />
omklædning<br />
omklædning<br />
HAL<br />
udendørs brus<br />
omklædning<br />
FRILUFTSBAD<br />
udendørs kar<br />
koldt + varmt<br />
omklædning<br />
sauna<br />
ophold, tilskuere, sidelinje-aktivitet<br />
udendørs<br />
aktivitetsterrasse<br />
foldevæg<br />
dagslys +<br />
udsigt<br />
BEVÆGELSESSAL 300 m2<br />
foldevæg<br />
opdelingsmulighed<br />
foldevæg<br />
depot 100 m2<br />
dagslys +<br />
udsigt<br />
dagslys +<br />
udsigt<br />
LEG<br />
dagslys +<br />
udsigt<br />
udendørs<br />
aktivitetsterrasse<br />
HAVEN<br />
Plandiagram, stueplan
Diagramskitser<br />
Skitserne på disse sider viser, hvordan<br />
Glamsbjerg Hallen kan bygges om og ud, for<br />
at blive et mere åbent center, med plads til<br />
flere aktiviteter hele året rundt.<br />
Caféen lægges ud til ”aktivitetsstrøget”<br />
som løber fra hovedgaden, forbi biblioteket,<br />
langs med friluftsbadet og hen til hallen.<br />
Caféen åbner sig mod omgivelserne og har<br />
servering både ude og inde. I tilknytning<br />
til caféen er et legeområde, som også<br />
har direkte forbindelse til hallen. Det<br />
nuværende spinningrum flyttes til fitness<br />
på førstesal og istedet indrettes et møde/<br />
aktivitetsrum med forbindelse til hallen og<br />
med foldevægge så rummet kan deles op<br />
efter behov.<br />
I det modstående hjørne af hallen, ud mod<br />
legepladsen og friluftsbadet, tilbygges en<br />
300 m 2 bevægelsessal. Salen kan opdeles i<br />
to mindre sale med hver deres orientering.<br />
Den mindre sal får kontakt til ”Haven” og en<br />
udendørs aktivitetsterrasse.<br />
Den anden del af salen henvender sig mod<br />
friluftsbadet og har også en udendørs<br />
aktivitetsterrasse. Terrasserne er tænkt<br />
som et tillæg til aktivitetsrummene i<br />
sommerhalvåret, hvor træningen kan<br />
foregå udendørs, evt. under en form for<br />
overdækning.<br />
Ud mod friluftsbadet ligger også en sauna<br />
med tilhørende omklædning og to udendørs<br />
kar - et med varmt vand og et med koldt<br />
vand. Der er også en række udendørs brusere<br />
som kan bruges af brugerne af friluftsbadet.<br />
Snittet viser forbindelserne mellem café og<br />
strøget, mellem salen og det grønne område<br />
og mellem fitness og salen.<br />
Budgetoverslag:<br />
De diagrammatisk viste om- og tilbygninger<br />
estimeres til at kunne realiseres for en sum<br />
af kr. 10 mio. ekskl. moms.<br />
dagslys<br />
forbindelse til<br />
aktivitetsstrøg<br />
SPINNING + FITNESS + CIRKELTRÆNING<br />
SAL<br />
indblik<br />
CAFÉ OMKLÆDNING OMKL. SAUNA<br />
evt. spinning + ekstra omkl.<br />
Principsnit<br />
udsigt + dagslys<br />
forbindelse til grønt område<br />
85<br />
Glamsbjerg
Haarby Hallerne - Kontekst & Faciliteter<br />
Haarby, Jordløse og Dreslette<br />
skoledistrikter<br />
Idrætshaller: 1<br />
Minihaller: 1<br />
Gymnastiksale: 2<br />
Svømmehaller: 1<br />
Indbyggere pr<br />
idrætshal<br />
2.519<br />
Befolkningstal<br />
2005:<br />
5.038<br />
Lokal situation<br />
Haarby ligger i <strong>Assens</strong> <strong>Kommune</strong>s sydlige del<br />
ved hovedvejen mellem <strong>Assens</strong> og Fåborg og<br />
relativt tæt på kysten. Landsbyen Jordløse<br />
ligger mod sydøst mens Dreslette med sin<br />
meget markante røde kirke er placeret på<br />
et højdedrag mod vest.<br />
Idrætshaller og gymnastiksale i området<br />
Haarby Hallerne er med en hal, en minihal<br />
og en svømmehal den dominerende<br />
idrætsfacilitet i området. Hallerne er<br />
placeret lige ved siden af Haarby Skole der<br />
ligesom Dreslette Skole har en gymnastiksal.<br />
87<br />
Haarby
7,5 km<br />
11 km<br />
Haarby
Kontekst & Faciliteter<br />
Haarby Hallerne<br />
Bygget: 1966, 1979<br />
Samlet areal: 3.600 m 2<br />
Åbningstid:<br />
Fuldtidsstillinger: 5<br />
Fordeling af<br />
haltider:<br />
Bestyrelse:<br />
Årlig omsætning:<br />
Hjemmeside:<br />
Hverdage Kl. (6)<br />
07.00-22.00 (23)<br />
Weekender (8)<br />
9.00-14.00 (19)<br />
Skemaer sendes ud<br />
til de nuværende<br />
brugere med<br />
besked om hvilke<br />
timer de kan få i<br />
næste sæson.<br />
Brugerbestyrelse.<br />
3 medlemsvalgte,<br />
2 haarby Boldklub,<br />
1 haarby<br />
Svømmeklub, 1<br />
Haarby boldklubs<br />
støtteforening<br />
2.642.096,80 kr.<br />
www.haarbyhallerne.dk<br />
Struktur<br />
Haarby hallerne er opført centralt i<br />
byen som nabo til den lokale skole og<br />
de lokale boldbaner. Hallerne fremstår<br />
udadtil homogent i gule teglsten. I en<br />
mellembygning indenfor adgangsdøren<br />
findes en bred forbindelsesgang der giver<br />
adgang til hal 1, omklædningsrummene<br />
og et cafeteria. Hal 2 og svømmehallen<br />
nås via tilstødende forbindelsesgange der<br />
omkranser en lille indre gårdhave. Hal 1 er<br />
en klassisk limtræsbue hal i fuld størrelse<br />
mens hal 2 er en minihal på 26 x 18 meter<br />
med plads til 3 badmintonbaner. Begge<br />
haller er uden dagslysindtag eller udsigt<br />
til det fri. Svømmehallen med et stort<br />
bassin og et børnebassin har derimod åbne<br />
glaspartier på den ene langside mod nord. I<br />
kælderen under hallens cafeteria findes en<br />
billard-klub. De enkelte aktivitetsrum ligger<br />
i dag meget adskilt af omklædningsrum og<br />
depoter.<br />
Siden 2007<br />
I Haarby Hallerne er der mange nye tiltag<br />
på vej. Planerne om et nyt fitnesscenter i<br />
mellemrummet mellem hal og svømmehal<br />
blev bremset lige før byggeprocessen skulle<br />
starte, så fitness er startet op i midlertidige<br />
rammer og har et 50 m2 lokale til 230<br />
brugere. I dag kører hallen fitnesscenteret,<br />
men det er planen at det på sigt skal overgå<br />
til en forening. Fitnesscenteret tiltrækker<br />
primært de ældre og de unge. De håber<br />
stadig på at kunne bygge et decideret<br />
fitnesslokale.<br />
Med fitnesscenteret håber man også på at<br />
kunne tiltrække de 20-45-årige som ellers<br />
ikke benytter hallen. Der er et stigende antal<br />
ældre samt børnefamilier. Børnefamilierne<br />
er primært brugere af svømmehallen, mens<br />
de ældre både kommer for at dyrke fitness<br />
og svømning. En anden brugergruppe man vil<br />
fokusere på fremadrettet er turister, som vil<br />
kunne fylde nogle af de ledige kvadratmetre<br />
op i sommermånederne, hvor hallerne ellers<br />
er stille.<br />
Skolen har lavet en ”sund café” som<br />
cafeteriet i Haarby Hallerne gerne ville have<br />
været med til at starte op. Som så mange<br />
andre steder, er cafeteriet svært at drive<br />
og man ville gerne have haft et samarbejde<br />
med skolen. Også udearealerne ville man<br />
gerne drifte sammen med skolen. Det vil<br />
kræve et tættere samarbejde, men kunne<br />
samtidigt også være med til at gøre området<br />
mere sammenhængende og interessant.<br />
89<br />
Haarby
Samlet udnyttelse for hal 1 og minihallen
Kapacitet & Anvendelse<br />
Anvendelse af Haarby Hallerne<br />
Samlet<br />
udnyttelse<br />
Udnyttelsesprocent<br />
i<br />
prime-time<br />
Anvendes af<br />
institutioner<br />
Anvendes til<br />
foreningsidræt<br />
Anvendes<br />
til selvorganiseret<br />
idræt<br />
Anvendes til<br />
børn<br />
Anvendes til<br />
unge<br />
Anvendes til<br />
voksne<br />
Anvendes til<br />
ældre<br />
Antal timer<br />
ansøgt men<br />
ikke tildelt<br />
Antal timer<br />
forespurgt<br />
men ikke<br />
tildelt<br />
2007<br />
booket<br />
2013<br />
booket<br />
2013<br />
reg.<br />
79 % 94 % 63 %<br />
85 %<br />
93 % 77 %<br />
57 % 52 % 53 %<br />
43 % 48 % 47 %<br />
0 %<br />
56 % 64 %<br />
32 % 9 %<br />
11 % 20 %<br />
1 % 7 %<br />
Ikke<br />
oplyst<br />
ekstra<br />
timer til<br />
håndbold<br />
i<br />
hal 1<br />
66 timer pr uge<br />
5 timer pr uge<br />
Skoler og institutioner<br />
Haarby Hallerne anvendes af skoler<br />
og institutioner i lidt højere grad end<br />
kommunens gennemsnit. Det sker på trods<br />
af, at Haarby skole også har en gymnastiksal<br />
og kan skyldes, at der også udlejes 14 timer<br />
ugentligt til lokale efterskoler med børn i<br />
alderen 16-17 år.<br />
Idrætshallen og minihallen udlejes<br />
nogenlunde lige mange timer til<br />
undervisningsbrug.<br />
Foreninger<br />
I aftentimerne og de sene eftermiddagstimer<br />
anvendes hallerne udelukkende af de<br />
traditionelle hal-idrætsforeninger.<br />
Gymnastikken har enkelte timer i minihallen<br />
men benytter i højere grad gymnastiksalen<br />
på Haarby skole. Som et af de få steder<br />
i kommunen spilles der i minihallen<br />
foreningsbaseret volleyball og basketball.<br />
Selvorganiseret<br />
Der er ingen hal timer afsat til spontan<br />
benyttelse eller udlejning til private. Dog<br />
afholdes der onsdag aften bankospil i hal<br />
2 med fri offentlig adgang. Svømmehallen<br />
har åben for offentlig adgang i 41 % af de<br />
benyttede timer og er således et godt tilbud<br />
til spontan idrætsaktivitet.<br />
Weekender<br />
Den store idrætshal er lørdag fast udlejet<br />
i nogle timer til fodboldtræning. Den store<br />
idrætshal anvendes i weekends til håndboldog<br />
fodboldstævner, mens den lille hal i<br />
højere grad anvendes til badminton- og<br />
volleystævner. Begge haller anvendes til<br />
udstillinger og fester. Særligt den lille hal<br />
omdannes og udsmykkes ved større festlige<br />
arrangementer.<br />
Generelt<br />
Haarby Hallerne er med en bookingprocent<br />
på 94 % den bedst udnyttede hal blandt<br />
kommunens haller. Særligt i tiden fra kl.<br />
16-22 er idrætshallen (100 %) og minihallen<br />
(87 %) godt udnyttede. Fra 14-16 er hallerne<br />
booket i 75 % af tiden hvilket er langt over<br />
gennemsnittet (43 %). Af de registrerede<br />
timer ligger Haarby også i toppen med<br />
en aktivitetsprocent fra 8-22 på 63 %. I<br />
primetime er der registreret aktivitet i 77<br />
% af tiden, hvilket er højt set i forhold til<br />
gennemsnittet (61 %). Tallet afviger fra det<br />
faktiske antal bookede timer, hvilket tyder<br />
på at der er den del aflysninger.<br />
91<br />
Haarby
Antal brugere
Kapacitet & Anvendelse<br />
Konstaterede behov<br />
Ifølge hallens egen opgørelse er der en lang<br />
række foreninger og institutioner som har<br />
ansøgt om timer, men som har fået afslag.<br />
De fleste har fået tildelt nogle timer, men<br />
ikke alle de ønskede. Det drejer sig bl.a.<br />
om Håndbold, Volley, Fodbold, Gymnastik og<br />
flere af skolerne i området. Et par friskoler<br />
og en efterskole har ikke kunnet få timer der<br />
passede deres behov.<br />
Aktiviteter og brugere<br />
Haarbys hal 1 har mange brugere af<br />
de traditionelle idrætter: håndbold,<br />
skoleidræt, fodbold og badminton. Der er<br />
også registreret spontan aktivitet og ”andet”<br />
som dækker over flere mindre aktiviteter<br />
og møder. Brugertallet i hal 1 er næsten<br />
dobbelt så højt som gennemsnittet. Haarbys<br />
minihal ligger også over gennemsnittet, dog<br />
ikke meget. Den bruges meget af skolen og<br />
til andre aktiviteter som volley og basket.<br />
Møderummet i forbindelse med cafeteriet<br />
Spinningcykler i depotet<br />
Det midlertidige fitnesslokale<br />
93<br />
Haarby
Drift & Vedligehold<br />
Byggeteknisk undersøgelse<br />
Ved bygningseftersynet lavet i marts 2013<br />
er det konstateret at der er risiko for<br />
skader ved flere bygningsdele og at der ved<br />
bygningens fortsatte drift bør tages hensyn<br />
til disse forhold.<br />
Der er en del anmærkninger til Hal 1. Det<br />
drejer sig om taget som trænger til at blive<br />
skiftet ud (skadesgrad 2). Det foreslås at<br />
man efterisolerer taget for at opnå bedre<br />
komfort og mindske varmetabet. Kælderen<br />
under hal 1 har fugtproblemer og skimmel<br />
(skadesgrad 2) og skal renoveres. Portene<br />
i hallen er gamle og utætte og trænger<br />
til at blive skiftet ud (skadesgrad 2). Også<br />
her er det muligt at opnå en energimæssig<br />
besparelse, da nye døre vil isolere langt<br />
bedre end de gamle. Gulvet fra 1966 i Hal 1<br />
har flere gange været udsat for vandskader<br />
og er generelt slidt (skadesgrad 2) og det<br />
anbefales at lægge et nyt sportsgulv. I<br />
rapporten foreslås det at man får lavet en<br />
termisk fotografering af ydervæggene i Hal<br />
1, da der er mistanke om at væggene står<br />
helt uisoleret som følge af en fejl i udførelsen<br />
(skadesgrad 1). Hvis det viser sig at være<br />
sandt, vil en efterisolering få stor betydning<br />
for både indeklima og varmeregning. Hallens<br />
ventilationsanlæg er gammelt og bør inden<br />
for en årrække skiftes til et nyt og mere<br />
effektivt anlæg (skadesgrad 1).<br />
På Hal 2 og mellembygningen er taget<br />
gammelt og slidt ligesom på Hal 1 (skadesgrad<br />
2) og trænger til at blive skiftet ud. Også her<br />
forslår man at efterisolere taget.<br />
Ved køkken og caféområdet er taget<br />
ligeledes slidt og ventilationsanlægget<br />
har ikke tilstrækkeligt luftskifte og bruger<br />
uhensigtsmæssigt meget energi (begge<br />
skadesgrad 2). Ventilationsanlægget<br />
anbefales at blive udskiftet til et nyt med<br />
varmegenvinding. Vinduerne i caféen har<br />
rådskader (skadesgrad 1) og trænger til at<br />
blive udskiftet til nye og mere energirigtige<br />
vinduer.<br />
Generelt for alle bygninger gælder at<br />
brugsvands- og varmeanlæg kræver løbende<br />
vedligehold og diverse udskiftninger<br />
(skadesgrad 2). Udvendigt anbefales det at<br />
male facadepartierne løbende, for at undgå<br />
rådskader (skadesgrad 2). Toiletterne er<br />
generelt utidssvarende og slidte (skadesgrad<br />
2) og burde blive udskiftet med nye<br />
vandbesparende toiletter.<br />
Se i øvrigt bygningseftersynsrapport fra<br />
2013.<br />
Renoveringsbehovet 2007<br />
Det største behov for renovering gik på<br />
de tekniske anlæg – både for svømmehal<br />
og generelt for hele anlæggets varme- og<br />
ventilationssystemer.<br />
Investeringsoversigt<br />
Tilstandsrapporten foreslår følgende beløb<br />
afsat til tiltag indenfor de kommende 8 år:<br />
(Priser indeholder håndværkerudgifter og<br />
uforudsete udgifter. Alle beløb er ekskl.<br />
moms og tekniker ydelser)<br />
95<br />
Haarby
Drift & Vedligehold<br />
Økonomi:<br />
1. Tagbelægning i Hal 2 (2018)<br />
Udskiftning af tagbelægning til ny<br />
eternit.<br />
Overslagspris: 210.000 kr.<br />
Evt. suppl. efterisolering og tagpap.<br />
Merpris overslag: 250.000 kr.<br />
2. Tagbelægning i Hal 1 (2018)<br />
Udskiftning af tagbelægning.<br />
Overslagspris: 370.000 kr.<br />
Evt. suppl. isolering og<br />
konstruktionsforhøjelse.<br />
Merpris overslag: 425.000 kr.<br />
3. Tagbelægning mellembygning<br />
Overslagspris: 175.000 kr.<br />
4. Tagbelægning køkken/café (2018)<br />
Udskiftning af tagbelægning.<br />
Overslagspris: 175.000 kr.<br />
Evt. suppl. efterisolering og<br />
konstruktionsforhøjelse.<br />
Merpris overslag: 150.000 kr.<br />
5. Ventilationsanlæg i køkken/café<br />
(2019) Udskiftning og separation af<br />
ventilationsanlæg.<br />
Overslagspris: 250.000 kr.<br />
6. Brugsvandsanlæg, løbende renovering<br />
(2015 og 2019)<br />
Alm. vedligehold og energiudskiftninger.<br />
Løbende udskiftninger af pumper,<br />
rørstykker og fittings.<br />
Overslagspris: 65.000 kr.<br />
7. Varmeanlæg, løbende renovering<br />
(2017 og 2021)<br />
Alm. vedligehold og energiudskiftninger.<br />
Løbende udskiftninger af pumper,<br />
rørstykker og fittings.<br />
Overslagspris: 65.000 kr.<br />
8. Rep. og malerbehandling udv. (2015 og<br />
2021)<br />
Rep. og behandling af malede<br />
overflader.<br />
Overslagspris: 55.000 kr.<br />
9. Fugt i kælderydervæg i Hal 1 (2014)<br />
rep. inkl. evt. regnvand<br />
Overslagspris: 65.000 kr.<br />
10. Udskiftning af porte i Hal 1 (2018)<br />
Vedligehold og energi.<br />
Overslagspris: 55.000 kr.<br />
11. Renovering af toiletter (2018)<br />
Sanitet og skærmvægge skiftes.<br />
Overslagspris: 80.000 kr.<br />
12. Gulvbelægning i Hal 1 (2015)<br />
Forstærkning og udlægning af<br />
sportsgulv.<br />
Overslagspris: 650.000 kr.<br />
13. Vinduesparti i cafeteria (2020)<br />
Udskiftning.<br />
Overslagspris: 70.000 kr.<br />
14. Termisk fotografering af<br />
ydervægge i Hal 1 (2015)<br />
Isoleringsmåling og isolering.<br />
Overslagspris: 25.000 kr.<br />
15. Ventilationsanlæg i Hal 1 (2020)<br />
Udskiftning af anlæg.<br />
Overslagspris: 545.000 kr.<br />
Uden energitiltag:<br />
Samlet overslag<br />
Udgift pr. anført m 2<br />
Med energitiltag:<br />
Samlet overslag<br />
Udgift pr. anført m 2<br />
Samlet merpris<br />
Merprisudgift pr. anført m 2<br />
Skadeskategorier<br />
3.015.000 kr.<br />
1.125,41 kr.<br />
3.865.000 kr.<br />
1.442,70 kr.<br />
850.000 kr.<br />
317,28 kr.<br />
0: Ingen synlige tegn på skade.<br />
1: Skader af ”kosmetisk” art eller af<br />
mindre betydning for bygningsdelens<br />
funktion / levetid.<br />
2: Tegn på skade eller bygningsdel<br />
med indbygget svigt, der kan udvikle<br />
sig til skadesgrad 3.<br />
3: Skader, der påvirker bygningsdelens<br />
funktion.<br />
97<br />
Haarby
Fælles drifts-, organisations-, aktivitets-, og kommunikationsudvikling<br />
Haarby: Byens samlingsrum<br />
+ Café, fitness og vandoplevelser<br />
PRÆCISÉR AKTIVÉR ETABLÉR
Identitet & Udvikling<br />
Haarby – Byens samlingsrum<br />
Haarby Hallerne som byens samlingsrum<br />
kræver at der etableres fornyelser. Ikke<br />
kun på de fysiske rammer, men også på det<br />
organisatoriske plan.<br />
Med udgangspunkt i den eksisterende<br />
situation og de konstaterede behov anbefales<br />
det, at der tilføjes nye aktivitetsarealer til<br />
Haarby Hallerne, som kan rumme andre<br />
aktiviteter end dem som hallerne huser<br />
i dag. Der skal etableres fitness, sale som<br />
kan bruges til div. holdtræninger og møder<br />
samt rum og arealer med plads til ophold<br />
og spontan leg. Det nye anlæg skal være<br />
åbent og sammenhængende. Både internt<br />
og i forhold til omgivelserne. Udearealerne<br />
skal tænkes sammen med skolen og den nye<br />
daginstitution, og et nyt centralt torv i byen<br />
kan opstå.<br />
Der skal etableres et samarbejde med<br />
skolen fx i form at drift af en ny sund café.<br />
Caféen skal ligge ud mod skolen og åbne sig<br />
mod pladsen. I tilknytning til caféen skal<br />
der laves plads til ophold, hvor klubberne<br />
kan komme og hænge ud, hvor tilfældige<br />
møder kan opstå, og hvor man kan holde<br />
fødselsdage o.lign.<br />
På sigt kan der blive behov for en ekstra<br />
hal – en kombineret gymnastik/håndbold/<br />
bevægelses-hal der fleksibelt kan opdeles i<br />
flere mindre afsnit. Det anbefales, at man<br />
i første omgang udbygger café, foyer og<br />
fitness, før man kaster sig ud i at bygge en<br />
ny hal. Erfaringer fra Tommerup kan hjælpe<br />
til med at vurdere om de nuværende behov<br />
for mere plads også skal udmønte sig i en hal<br />
3, og hvordan en sådan hal i givet fald bør<br />
udformes.<br />
99<br />
Haarby
dagslys +<br />
udsigt<br />
dagslys +<br />
udsigt<br />
depot 35 m2<br />
børnebassin<br />
SVØMMEHAL<br />
25 m-bassin<br />
oplevelsesbassin<br />
HAL 2<br />
varmtvandsbassin<br />
fleksibel<br />
afskærmning<br />
legezone<br />
klubzone<br />
omkl.<br />
+ wc<br />
omklædning<br />
+ wc<br />
frivilliglounge<br />
forældrelounge<br />
omklædning<br />
+ wc<br />
depot<br />
depot<br />
omklædning<br />
+ wc<br />
aktiv mellemzone<br />
BYENS TORV<br />
depot<br />
omklædning<br />
+ wc<br />
minifodbold wc omklædning omklædning<br />
flex-zone wc wc<br />
+ wc<br />
+ wc<br />
CAFÉ<br />
hovedindgang<br />
café<br />
+ reception<br />
HAL 1<br />
FITNESS<br />
230 m2<br />
miniomkl.<br />
dagslys +<br />
udsigt<br />
indgang fitness<br />
wc<br />
wc<br />
dagslys +<br />
udsigt<br />
dagslys +<br />
udsigt<br />
dagslys +<br />
udsigt<br />
Plandiagram af stuen
Diagramskitser<br />
De følgende sider viser, hvordan Haarby<br />
Hallerne og de nære omgivelser kan udvikles<br />
til at blive Byens Samlingspunkt.<br />
Området mellem hallen og skolen skal<br />
bearbejdes, så der skabes et ”Byens Torv”<br />
som kan blive et naturligt samlingssted i<br />
byen. Stiforbindelser fra nord og syd og<br />
bevægelseslinjer fra skolen og fra hallen<br />
mødes alle på Byens Torv.<br />
Hvis det i fremtiden viser sig nødvendigt med<br />
en ny multihal, skal den placeres således at<br />
den ligger ud til torvet og med forbindelse<br />
til hallen.<br />
mulig<br />
placering af<br />
ny multihal<br />
Plandiagrammet viser, hvordan man kan<br />
bygge om, så der skabes plads til forskellige<br />
former for ophold. Lege-, forældre-, og<br />
klubzoner ligger alle i forbindelse med<br />
svømmehallen og enten café-området eller<br />
hal 3. Ved klubzonen ligger en ”frivilliglounge”,<br />
hvor trænere og frivillige kan<br />
mødes, få sig en gratis kop kaffe, holde<br />
møder og planlægge træninger, stævner<br />
m.m.<br />
HALLERNE<br />
BYENS<br />
TORV<br />
SKOLEN<br />
Ved hovedindgangen bliver man mødt af<br />
en reception, som også fungerer som café.<br />
Cafeteria og mødelokaler ombygges til<br />
fitness som skal åbnes op mod torvet.<br />
Flere af omklædningerne bygges om (de<br />
farvede på plandiagrammet) og skal gøres<br />
moderne, tidssvarende og rumme flere<br />
forskellige typer omklædning.<br />
Plandiagram af området omkring hallen og skolen<br />
101<br />
Haarby
ørnebassin<br />
HAL 2<br />
balkon<br />
SVØMMEHAL<br />
25 m-bassin<br />
varmtvandsbassin<br />
oplevelsesbassin<br />
balkon<br />
opbevaring af udstyr til svømmehal<br />
udendørs<br />
aktivitetsterrassse<br />
foldevæg<br />
MØDERUM /<br />
BEVÆGELSES-<br />
SAL 200 m2<br />
foldevæg<br />
balkon<br />
balkon<br />
HAL 1<br />
Plandiagram af 1. sal
Diagramskitser<br />
På 1. sal indskydes et 200 m 2 stort møde/<br />
bevægelsesrum. Rummet skal bruges<br />
til holdtræning af forskellig art eller<br />
forsamlinger, møder o.lign. Rummet kan<br />
vha. foldevægge deles op i enten to eller<br />
tre rum. Fra salen er der adgang til en<br />
vest-vendt tagterrasse som kan bruges til<br />
udendørs træning i sommerhalvåret.<br />
En balkon på første sal skaber visuel<br />
kontakt til hal, svømmehal og caférummet<br />
i stueetagen.<br />
Principsnittet viser forbindelserne mellem<br />
de forskellige rum.<br />
Budgetoverslag:<br />
De diagrammatisk viste om- og tilbygninger<br />
estimeres til at kunne realiseres for en sum<br />
af kr. 15 mio. ekskl. moms.<br />
En ny hal 3 med opdelingsmuligheder<br />
estimeres ligeledes til at kunne realiseres<br />
for en sum af kr. 15 mio. ekskl. moms.<br />
Skitserne rummer også et ud- og<br />
ombygningsforslag af svømmehallen, så den<br />
får en mere oplevelses- og familieorienteret<br />
karakter. Det sker dels med et nyt niveaudelt<br />
”oplevelses-bassin” og med fleksible<br />
løsninger som kan omdanne svømmebassiner<br />
til lege- og forhindrings-vand-landskaber. Se<br />
mere i Rapporten ”Bastioner & Satellitter -<br />
Svømmefaciliteter i <strong>Assens</strong> <strong>Kommune</strong>”.<br />
Principsnit<br />
HAL<br />
indblik<br />
forbindelse<br />
forbindelse<br />
MØDERUM /<br />
BEVÆGELSESSAL<br />
MINIFODBOLD AKTIV<br />
MELLEMZONE<br />
OMKL.<br />
forbindelse<br />
indblik<br />
SVØMMEHAL<br />
103<br />
Haarby
Ebberup Hallen - Kontekst & Faciliteter<br />
Ebberup skoledistrikt<br />
Idrætshaller: 2<br />
Minihaller: 0<br />
Gymnastiksale: 1<br />
Svømmehaller: 0<br />
Indbyggere<br />
pr idrætshal<br />
1.502<br />
Befolkningstal<br />
2005:<br />
3.003<br />
Lokal situation<br />
Ebberup ligger relativt tæt på kysten i<br />
<strong>Assens</strong> <strong>Kommune</strong>s sydlige del mellem <strong>Assens</strong><br />
og Haarby.<br />
Idrætshaller og gymnastiksale i området<br />
Ebberup Hallerne er med to idrætshaller<br />
den dominerende idrætsfacilitet i området.<br />
Hallerne er placeret lige ved siden af<br />
Ebberup Skole der har en gymnastiksal.<br />
105<br />
Ebberup
Kontekst & Faciliteter<br />
Ebberup Hallerne<br />
Bygget: 1976, 2005<br />
Samlet areal: 3.600 m 2<br />
Åbningstid: Kl. 8.00-22.30<br />
Fuldtidsstillinger: 1,5<br />
Fordeling af<br />
haltider:<br />
Bestyrelse:<br />
Årlig omsætning:<br />
Hjemmeside:<br />
Halinspektøren<br />
udsender skemaer<br />
til foreningerne og<br />
fordeler derefter selv<br />
tiderne.<br />
Folkevalgt bestyrelse<br />
1.800.000 kr.<br />
nej<br />
Struktur<br />
Ebberup hallerne er opført centralt i byen<br />
som nabo til den lokale børnehave og skole<br />
og omgivet af boldbaner. Hallerne fremstår<br />
udadtil med facader i en let pladebeklædning.<br />
Ved indgangen findes en bred foyer der giver<br />
adgang til hal 1, omklædningsrummene<br />
og et cafeteria på første sal, som har<br />
udkig ned i hal 1. Hal 2 nås via tilstødende<br />
forbindelsesgange eller gennem hal 1. Hal 1<br />
er en relativt mørk og klassisk limtræsbue<br />
hal mens den nye hal 2 fremstår lysere<br />
i kraft af en række ovenlysindtag der<br />
bringer dagslys ind i hallen. Ovenlyset<br />
generer efter halinspektørens udsagn ikke<br />
badmintonspillerne i nævneværdig grad. For<br />
enden af hal 2 er saddeltaget ført ud over<br />
de lavere omklædningsrum og efterlader et<br />
højt loftsrum, som er ved at blive isoleret<br />
og apteret og fremover skal anvendes til<br />
fitness.<br />
Siden 2007<br />
Da hal-rapporten fra 2007 udkom, viste den<br />
at Ebberups nye hal 2 ikke havde specielt<br />
gode belægningsprocenter. I dag er billedet<br />
anderledes og hal 2 er gået hen og blevet en<br />
succeshistorie. Fx er gymnastikforeningen<br />
flyttet hertil pga. springgraven og foreningen<br />
vokser og har i dag elitehold. Øvrige brugere<br />
af hal 2 er bl.a. efterskolen, CSV (Center<br />
for specialundervisning for voksne) og<br />
modelflyverklubben.<br />
Hal 1 har fået nyt tag inkl. nye ovenlysvinduer<br />
med røgventilation. Vinduerne trækker<br />
daglyset ind i hallen, den får en anden<br />
stemning og man kan spare på den<br />
elektriske belysning. Andre steder, hvor der<br />
er en energimæssig gevinst at hente, er på<br />
tilslutningen af fjernevarme i stedet for<br />
gas. Ebberup Hallerne fik tilslutningen gratis<br />
imod at borgerne i byen gratis kunne tage<br />
bad i hallen, mens fjernvarmen var nede<br />
andre steder. Næste skridt i den bæredygtige<br />
retning er etableringen af solceller, som<br />
hallen har fået bevilliget penge til. I<br />
rummet for enden af hal 2 er der nu planer<br />
om at indrette fitnesscenter. DGI har givet<br />
et lån på 400.000 kr. så rummet kan blive<br />
færdigindrettet med alt hvad det indebærer<br />
af maskiner og inventar. Det er planen at<br />
fitness bl.a. skal stå for et forløb for ”tykke<br />
børn” i samarbejde med diætister.<br />
På skolen har man fået en multibane og en<br />
ny offentlig legeplads. Multibanen bliver<br />
brugt at fodboldklubben.<br />
Som de fleste andre steder, er det svært<br />
at drive cafeteriet. I Ebberup laver de<br />
forskellige ting for at holde cafeteriet<br />
kørende. Fx har man mad ud af huset og en<br />
gang om måneden holder de fællesspisning.<br />
Fællesspisningen er meget populær og der<br />
kommer normalt mellem 50 og 100 personers<br />
om alle lægger 75 kr. for et måltidmad. Det<br />
er en god mulighed for folk i byen at mødes<br />
og ungerne kan lege og se Disney Sjov på<br />
storskærmen.<br />
Af nye aktiviteter kan nævnes en løbeklub<br />
som netop er startet af idrætsforeningen.<br />
Det kan være en udfordring at bevare<br />
foreninger og holde på medlemmerne. Nye<br />
tiltag som fitnesscenteret og løbeklubben<br />
kan være med til at holde nogle folk aktive,<br />
som ellers ville være tabt. I Ebberup har<br />
man ingen skoler ud over 9. klasse, hvilket<br />
afspejler sig i frafaldet af unge på fodboldog<br />
håndboldholdene. Tendensen er at de<br />
unge flytter væk og dermed forlader deres<br />
sportsforening. I Ebberup hallerne er man<br />
åbne overfor at få flere nye aktiviteter<br />
ind, men med de nuværende faciliteter er<br />
det svært. En mulig løsning kunne være en<br />
opdelingsmulighed i hallerne, så der skabes<br />
en anden stemning og andre rumligheder.<br />
107<br />
Ebberup
Samlet udnyttelse for hal 1 og hal 2
Kapacitet & Anvendelse<br />
Anvendelse af Ebberup Hallerne<br />
Ikke opfyldte ønsker<br />
Samlet<br />
udnyttelse<br />
Udnyttelsesprocent<br />
i<br />
prime-time<br />
Anvendes af<br />
institutioner<br />
Anvendes til<br />
foreningsidræt<br />
Anvendes<br />
til selvorganiseret<br />
idræt<br />
Anvendes til<br />
børn<br />
Anvendes til<br />
unge<br />
Anvendes til<br />
voksne<br />
2007<br />
booket<br />
2013<br />
booket<br />
2013<br />
reg.<br />
61 % 81 % 64 %<br />
78 % 87 % 83 %<br />
44 % 50 % 42 %<br />
56 % 50 % 57 %<br />
0 %<br />
76 % 55 %<br />
10 % 16 %<br />
11 % 21 %<br />
Antal timer<br />
ansøgt men<br />
ikke tildelt<br />
Antal timer<br />
forespurgt<br />
men ikke<br />
tildelt<br />
Ikke<br />
oplyst<br />
Ikke<br />
oplyst<br />
20 timer<br />
Ikke oplyst<br />
Skoler og institutioner<br />
Ebberup Hallerne anvendes af skoler og<br />
institutioner i 50 % af de udlejede timer på trods<br />
af, at Ebberup skole også har en gymnastiksal.<br />
Glamsdalens Idrætsefterskole anvender hallen<br />
to gange om ugen, ligesom privatskolen af og<br />
til bruger den til undervisning.<br />
Foreninger<br />
I aftentimerne og de sene eftermiddagstimer<br />
anvendes hallerne udelukkende af de<br />
traditionelle hal-idrætsforeninger – håndbold,<br />
badminton, fodbold og gymnastik. Hal 2 er<br />
særligt indrettet til gymnastik med indbygget<br />
springgrav, og de fleste timer er her også<br />
gymnastikforeningens.<br />
Udover gymnastik anvendes hal 2 til tennis og<br />
firmasport og indeholder desuden et mindre<br />
motionscenter.<br />
Selvorganiseret<br />
Hver fredag eftermiddag arrangeres<br />
såkaldt ”fredagssjov” i hal 2, og her kan<br />
alle interesserede møde op, og lave de<br />
aktiviteter de spontant har lyst til.<br />
Weekender<br />
Idrætshallerne anvendes i weekenderne<br />
til håndbold- og fodboldkampe og med<br />
mellemrum desuden til div. stævner.<br />
Anvendes til<br />
ældre<br />
2 % 8 %<br />
109<br />
Ebberup
Antal brugere
Kapacitet & Anvendelse<br />
Generelt<br />
Hallerne i Ebberup hører med en belægning<br />
på 81 % til de mest udnyttede hal-faciliteter<br />
i <strong>Assens</strong> <strong>Kommune</strong>. I 2007 var den samlede<br />
udnyttelse på 61 %. Det var først og fremmest<br />
pga. at den næsten nyopførte hal 2 endnu<br />
ikke var udnyttet optimalt, særligt i timerne<br />
fra 8-16. I dag er hal 2 booket i 71 % af tiden.<br />
Konstaterede behov<br />
Haarby HK og Ebberup Håndbold har begge<br />
søgt om flere haltider, men har fået afslag<br />
pga. manglende tider. Her ud over vil Zumba<br />
gerne bruge hal 2 4 timer om ugen, men har<br />
også fået afslag pga. pladsmangel.<br />
Aktiviteter og brugere<br />
I hal 1 er det skoleidrætten som fylder mest,<br />
efterfulgt af badminton og gymnastik. I lidt<br />
mindre grad har håndbolden og fodbolden<br />
været forbi hal 1. I hal 2 er den mest<br />
dominerende aktivitet gymnastik. Der bliver<br />
også spillet fodbold og skolen bruger også<br />
hal 2. Ud over de sædvanlige sportsgrene er<br />
der en del spontan aktivitet og leg i hallen.<br />
”Andet” dækker i dette tilfælde over bl.a.<br />
tennis. Begge haller har flere brugere end<br />
kommunens gennemsnit. Især hal 2 har et<br />
højt registreret brugertal, hvilket hænger<br />
godt sammen med de høje bookingprocenter.<br />
Fitness-området i forbindelse med hallen<br />
Cafeteriet med udsigt til hallen i baggrunden<br />
111<br />
Ebberup
Drift & Vedligehold<br />
Byggeteknisk undersøgelse<br />
Ved bygningseftersynet lavet i marts 2013<br />
er det konstateret at der er risiko for<br />
skader ved flere bygningsdele og at der ved<br />
bygningens fortsatte drift bør tages hensyn<br />
til disse forhold.<br />
Rapporten nævner 5 skadespunkter.<br />
På parkeringspladsen og ankomstarealet ude<br />
foran hallen er der mange huller i asfalten<br />
efter frost- og sneskader (skadesgrad 3).<br />
Det anbefales at man løbende vedligeholder<br />
belægningen for at minimere skaderne.<br />
I den gamle hal er nødudgangene ikke<br />
vedligeholdt og der er risiko for svigt ved<br />
brand (skadesgrad 3). Derfor skal dørene<br />
udskiftes til nye branddøre.<br />
På installationssiden anbefales det at man<br />
vedligeholder pumper, rør og samlinger<br />
(skadesgrad 2). Udvendigt er gavle, udhæng<br />
og vinduer og døre slidte af vejr og vind og<br />
trænger til malerbehandling (skadesgrad 2).<br />
Se i øvrigt bygningseftersynsrapport fra<br />
2013.<br />
Renoveringsbehovet i 2007<br />
Ebberup Hallerne fremstod i 2007 i fin stand<br />
og der var ikke de store anmærkninger til<br />
renoveringsbehovet. Det drejede sig mest<br />
om almindelig løbende vedligehold og<br />
optimeringer.<br />
Investeringsoversigt<br />
Tilstandsrapporten foreslår følgende beløb<br />
afsat til tiltag indenfor de kommende 8 år:<br />
(Priser indeholder håndværkerudgifter og<br />
uforudsete udgifter. Alle beløb er ekskl.<br />
moms og tekniker ydelser)<br />
Økonomi:<br />
1. Asfalt på p-plads (2014 og derefter<br />
hvert 3. år)<br />
Rep. af huller i asfaltbelægning.<br />
Overslagspris: 20.000 kr.<br />
2. Handicapadgang (2014)<br />
Etablering<br />
Overslagspris: 10.000 kr.<br />
3. Udskiftning af flugtvejsporte (2014)<br />
Nødudgange i gl. hal.<br />
Overslagspris: 85.000 kr.<br />
4. Div. installationsvedligehold (2015 og<br />
2019)<br />
Alm. vedligehold.<br />
Overslagspris: 50.000 kr.<br />
5. Malerbehandling (2016 og 2021)<br />
Alm. vedligehold.<br />
Overslagspris: 45.000 kr.<br />
Samlet overslag<br />
Udgift pr. anført m2<br />
345.000 kr.<br />
95,83 kr.<br />
Skadeskategorier<br />
0: Ingen synlige tegn på skade.<br />
1: Skader af ”kosmetisk” art eller af<br />
mindre betydning for bygningsdelens<br />
funktion / levetid.<br />
2: Tegn på skade eller bygningsdel<br />
med indbygget svigt, der kan udvikle<br />
sig til skadesgrad 3.<br />
3: Skader, der påvirker bygningsdelens<br />
funktion.<br />
113<br />
Ebberup
Fælles drifts-, organisations-, aktivitets-, og kommunikationsudvikling<br />
Ebberup: Lokalcenter<br />
PRÆCISÉR AKTIVÉR ETABLÉR
Identitet & Udvikling<br />
Ebberup - Lokalcenter<br />
Det skal præciseres at Ebberup Hallerne er<br />
byens lokalcenter med mange forskellige<br />
aktiviteter og tilbud til byens borgere.<br />
Med det kommende fitnesscenter på 1. sal<br />
kommer et nyt tilskud til hallen for en stor<br />
gruppe borgere, som kan komme og træne<br />
når de har lyst. Jo flere brugere der kommer<br />
til hallen, jo mere liv genererer det. Ebberup<br />
skal holde fast i de sociale arrangementer<br />
man allerede har med fx fællesspisning<br />
og Sjov-Fredag. Tiltag som disse styrker<br />
fællesskabet i og omkring hallen.<br />
Et stort udbud af aktiviteter stiller krav<br />
til rummene. Hvis der etableres en<br />
opdelingsmulighed i selve halrummet, vil<br />
man på kort tid kunne ændre størrelse og<br />
stemning på rummet, og flere aktiviteter<br />
kan foregå sideløbende.<br />
Ebberup skal være en sund og attraktiv by,<br />
med hallen som omdrejningspunkt for et<br />
socialt og aktivt liv.<br />
Jo flere brugere man kan trække ind i<br />
hallen, jo større grundlag er der for at<br />
opstarte nye aktiviteter. Man kunne lave<br />
en form for ”cirkel-træning”, hvor man i<br />
løbet af en måned kunne afprøve en masse<br />
forskellige aktiviteter og måske finde den<br />
bevægelsesform der passer bedst til én.<br />
115<br />
Ebberup
Arena <strong>Assens</strong> - Kontekst & Faciliteter<br />
<strong>Assens</strong> skoledistrikt<br />
Idrætshaller: 3<br />
Minihaller: 0<br />
Gymnastiksale: 4<br />
Svømmehaller: 0<br />
Indbyggere pr.<br />
idrætshal<br />
Befolkningstal<br />
2005:<br />
2.027<br />
6.082<br />
Lokal situation<br />
<strong>Assens</strong> by er en historisk havnekøbstad<br />
placeret på den vestligste del af Fyn.<br />
Terrænet er kuperet og falder markant ned<br />
mod kystlinien hvilket giver udsigt over<br />
byen og vandet fra mange punkter. Havnen<br />
fungerer i dag overvejende som fritidshavn.<br />
Til nærheden af <strong>Assens</strong> ligger også hallerne<br />
i Salbrovad og Ebberup som er beskrevet<br />
særskilt.<br />
Idrætshaller og gymnastiksale i området<br />
I <strong>Assens</strong> er der følgende indendørs<br />
idrætsfaciliteter: Arena <strong>Assens</strong>,<br />
Borgerskolen, der indeholder to<br />
gymnastiksale, <strong>Assens</strong> Skole, der indeholder<br />
en hal samt en gymnastiksal, Pilehaveskole,<br />
der indeholder en gymnastiksal samt et<br />
privat fitnesscenter ved rådhuset.<br />
117<br />
<strong>Assens</strong>
5,5 km<br />
<strong>Assens</strong><br />
6 km
Kontekst & Faciliteter<br />
Arena <strong>Assens</strong><br />
Bygget: 2011<br />
Samlet areal: 6.000 m 2<br />
Åbningstid:<br />
Fuldtidsstillinger:<br />
Fordeling af<br />
haltider:<br />
Bestyrelse:<br />
Årlig<br />
omsætning:<br />
Hjemmeside:<br />
Hverdage: 8.00-22.00<br />
Weekend: efter behov<br />
6<br />
Bestyrelsen fordeler<br />
tiderne sammen med<br />
foreningerne<br />
Bestyrelsen består af 5<br />
medlemmer. Heraf 2 valgt<br />
af brugerne<br />
kr. 6.000.000<br />
www.areana-assens.dk /<br />
Facebook<br />
Struktur<br />
Det nye Arena <strong>Assens</strong> er opført på den<br />
tidligere sukkerfabriks grund nær havnen<br />
i <strong>Assens</strong>. Dele af sukkerfabrikkens gamle<br />
bygninger er genanvendt, heraf nogle også<br />
til kommunens nye rådhus der sammen<br />
med politistationen er nærmeste nabo.<br />
Arenaen er placeret tæt på byens historiske<br />
centrum, men i nogen afstand fra de største<br />
parcelhusområder hvor hovedparten af<br />
byens borgere bor. Rundt om idrætscenteret<br />
er der etableret en moderne bypark mens<br />
udendørs idrætsanlæg som fodboldbaner,<br />
tennisbaner etc. er placeret langt derfra.<br />
Derved kommer en del idrætsaktive ikke<br />
dagligt i kontakt med arenaen, og udgør<br />
derfor heller ikke en del af kundegrundlaget<br />
for servicefaciliteterne her. Mod vest er<br />
<strong>Assens</strong> City Camping, søsportscentret og<br />
badestranden i gå afstand fra idrætscentret.<br />
119<br />
<strong>Assens</strong>
Udsnit af 1. sal<br />
Hal<br />
Trappeforbindelse mellem café og 1. sal<br />
Udsnit af stueplan
Processen & Projektet<br />
I <strong>Assens</strong> var der op til kommunesammenlægningen<br />
flere projekter til nye<br />
halanlæg på tegnebrædtet.<br />
Strategirapporten fra 2007 anbefalede at<br />
den såkaldte ´Saftstation´, der stod tilbage<br />
efter lukningen af sukkerfabrikken, skulle<br />
indgå i opbygningen af et nyt idrætscenter,<br />
og byrådet bakkede denne anbefaling op.<br />
De eksisterende konstruktioner og rum<br />
blev derfor kortlagt og der blev udskrevet<br />
en totalentreprisekonkurrence for<br />
nyanvendelse af de gamle industribygninger<br />
og tilbygning af nye idræts-arealer.<br />
Samtidig udarbejdede Keinicke & Overgaard<br />
Arkitekter et skitseprojekt for aktiv<br />
anvendelse af industrigrunden rundt om det<br />
nye idrætscenter, og navngav denne bypark<br />
”Pulsen”.<br />
Arena <strong>Assens</strong> er i dag et multifunktionelt<br />
idrætscenter med to traditionelle<br />
idrætshaller, to mindre bevægelsessale, et<br />
motionscenter, en teatersal og en lang række<br />
sekundære rum der er udnyttet i den gamle<br />
saftstation. Arenaen gennemskæres af en<br />
lang rød foyer som forlænger den udendørs<br />
Puls, og åbner sig mod den imponerende<br />
café- og mødezone, der ligger i centrets<br />
centrale knudepunkt. Kombinationen af<br />
de rustikke oprindelige bygningsdele og<br />
den moderne indretning har skabt unikke<br />
rammer om idrætten i <strong>Assens</strong>.<br />
Teatersalen<br />
Foyer mellem café og hal<br />
Gymnastiksal<br />
121<br />
<strong>Assens</strong>
Pulsen<br />
Området omkring <strong>Assens</strong> Rådhus og Arena<br />
<strong>Assens</strong> kaldes ”Pulsen” og er en udendørs<br />
multifunktionel bypark som binder hele<br />
området sammen både på tværs og på langs<br />
via et karakterisktisk rødt zig-zag-bånd.<br />
Grunden er delt i en række områder med<br />
forskellige karakteristika. Vest for Pulsen<br />
ligger de urbane områder kaldet Byparken,<br />
Legepladsen, Striberne, Servicegården og<br />
Gamezonen. Øst for Pulsen ligger de grønne<br />
områder kaldet Skovbrynet, Fælleden og<br />
Bakkerne. Bevægelsesstrøget er et sted, hvor<br />
man kan løbe, cykle, gå, hænge ud, opleve,<br />
være med og være tilskuer. Det er samtidig<br />
den centrale gang- og cykelforbindelse fra<br />
<strong>Assens</strong> centrum til Arena <strong>Assens</strong>.<br />
Pulsen med Rådhuset i baggrunden<br />
Fotos fra Pulsen<br />
123<br />
<strong>Assens</strong>
Samlet udnyttelse for hal 1, hal 2, gymnastiksal 1,<br />
gymnastiksal 2 og teatersalen
Kapacitet & Anvendelse<br />
Anvendelse af Arena <strong>Assens</strong><br />
Samlet<br />
udnyttelsesprocent<br />
Udnyttelsesprocent<br />
i<br />
primetime<br />
Anvendes af<br />
institutioner<br />
Anvendes til<br />
foreningsidræt<br />
Anvendes<br />
til selvorganiseret<br />
idræt<br />
Anvendes til<br />
børn<br />
Anvendes til<br />
unge<br />
Anvendes til<br />
voksne<br />
Anvendes til<br />
ældre<br />
2007<br />
booket<br />
<strong>Assens</strong><br />
Hallerne<br />
2013<br />
booket<br />
Arena <strong>Assens</strong><br />
2013<br />
reg.<br />
62 % 35 % 41 %<br />
90 % 60 % 65 %<br />
39 % 17 % 33 %<br />
56 % 83 % 67 %<br />
5 %<br />
36 % 68 %<br />
48 % 17 %<br />
13 % 10 %<br />
3 % 5 %<br />
Ikke opfyldte ønsker<br />
Antal timer<br />
ansøgt men<br />
ikke tildelt<br />
Antal timer<br />
forespurgt<br />
men ikke<br />
tildelt<br />
2 ½ time<br />
pr uge<br />
14 per<br />
uge<br />
<strong>Assens</strong> FC har<br />
ansøgt om et<br />
uspecificeret antal<br />
timer<br />
Ikke oplyst<br />
Skoler og institutioner<br />
Arena <strong>Assens</strong> anvendes i 33 % af den bookede<br />
tid af forskellige skoler og institutioner i<br />
området. Den store <strong>Assens</strong> Skole har sin egen<br />
idrætshal, derfor benyttes Arena <strong>Assens</strong> også i<br />
mindre grad af institutioner end det gælder for<br />
gennemsnittet af kommunens haller (43 %).<br />
Foreninger<br />
Arena <strong>Assens</strong> anvendes i dagens sene timer<br />
fortrinsvis til de klassiske haldiscipliner<br />
håndbold, badminton og fodbold. Særligt håndbold<br />
og badminton optager mange timer.<br />
I 2007 var gymnastikken helt fraværende<br />
i hallerne og blev dyrket i den nedlagte<br />
Borgerskoles gymnastiksal. I dag bruger<br />
gymnastik både hal 2, sal 1 og sal 2. Også hockey<br />
og folkedans er flyttet fra andre lokaler og til<br />
den nye arena.<br />
Selvorganiseret<br />
Alle medlemmer af <strong>Assens</strong> Motion har adgang<br />
til faciliteterne når de vil, via et nøglekort<br />
og kan frit gå ind og træne.<br />
Weekender<br />
Idrætshallerne anvendes i weekenderne til<br />
et stort antal stævner og kampe, fortrinsvis<br />
indenfor håndbold. Derudover arrangeres<br />
der mange møder, fester, loppemarkeder og<br />
opvisninger.<br />
Generelt<br />
Arena <strong>Assens</strong> ligger med en generel<br />
belægning på 35 % markant under<br />
kommunens gennemsnit på 69 % hvilket<br />
hovedsageligt skyldes at de to gymnastiksale<br />
og teatersalen ikke er fast udnyttet i<br />
timerne fra 8-16. I timerne fra 16-22 er den<br />
samlede bookingprocent på 60, som også<br />
er en del lavere end gennemsnittet (82 %).<br />
Igen trækker salene ned, da hal 1 og 2 er<br />
udnyttet 97 % af tiden. Foreningerne kan<br />
ikke øge aktivitetsniveauet i de nuværende<br />
rammer da alle haltimer i primetime stort<br />
set er optaget. I skemaet kan man se at<br />
procentdelen af registrerede timer er højere<br />
end den bookede del. Det skyldes at der har<br />
været aktivitet i teatersalen i 45 % af tiden<br />
mod 9 % ifølge de bookede tider.<br />
Konstateret behov<br />
Det er kun <strong>Assens</strong> FC som ikke har fået<br />
alle ansøgte timer. Klubben blev tilbudt<br />
træningstid om fredagen, men ønskede at<br />
træne på andre dage og takkede derfor nej.<br />
125<br />
<strong>Assens</strong>
Kapacitet & Anvendelse<br />
Anvendelse af Arena <strong>Assens</strong><br />
Samlet<br />
udnyttelsesprocent<br />
Udnyttelsesprocent<br />
i<br />
primetime<br />
Anvendes af<br />
institutioner<br />
Anvendes til<br />
foreningsidræt<br />
Anvendes<br />
til selvorganiseret<br />
idræt<br />
Anvendes til<br />
børn<br />
Anvendes til<br />
unge<br />
Anvendes til<br />
voksne<br />
Anvendes til<br />
ældre<br />
2007<br />
booket<br />
<strong>Assens</strong><br />
Hallerne<br />
2013<br />
booket<br />
Arena <strong>Assens</strong><br />
2013<br />
reg.<br />
62 % 35 % 41 %<br />
90 % 60 % 65 %<br />
39 % 17 % 33 %<br />
56 % 83 % 67 %<br />
5 %<br />
36 % 68 %<br />
48 % 17 %<br />
13 % 10 %<br />
3 % 5 %<br />
Ikke opfyldte ønsker<br />
Antal timer<br />
ansøgt men<br />
ikke tildelt<br />
Antal timer<br />
forespurgt<br />
men ikke<br />
tildelt<br />
2 ½ time<br />
pr uge<br />
14 per<br />
uge<br />
<strong>Assens</strong> FC har<br />
ansøgt om et<br />
uspecificeret antal<br />
timer<br />
Ikke oplyst<br />
Skoler og institutioner<br />
Arena <strong>Assens</strong> anvendes i 33 % af den bookede<br />
tid af forskellige skoler og institutioner i<br />
området. Den store <strong>Assens</strong> Skole har sin egen<br />
idrætshal, derfor benyttes Arena <strong>Assens</strong> også i<br />
mindre grad af institutioner end det gælder for<br />
gennemsnittet af kommunens haller (43 %).<br />
Foreninger<br />
Arena <strong>Assens</strong> anvendes i dagens sene timer<br />
fortrinsvis til de klassiske haldiscipliner<br />
håndbold, badminton og fodbold. Særligt håndbold<br />
og badminton optager mange timer.<br />
I 2007 var gymnastikken helt fraværende<br />
i hallerne og blev dyrket i den nedlagte<br />
Borgerskoles gymnastiksal. I dag bruger<br />
gymnastik både hal 2, sal 1 og sal 2. Også hockey<br />
og folkedans er flyttet fra andre lokaler og til<br />
den nye arena.<br />
Selvorganiseret<br />
Alle medlemmer af <strong>Assens</strong> Motion har adgang<br />
til faciliteterne når de vil, via et nøglekort<br />
og kan frit gå ind og træne.<br />
Weekender<br />
Idrætshallerne anvendes i weekenderne til<br />
et stort antal stævner og kampe, fortrinsvis<br />
indenfor håndbold. Derudover arrangeres<br />
der mange møder, fester, loppemarkeder og<br />
opvisninger.<br />
Generelt<br />
Arena <strong>Assens</strong> ligger med en generel<br />
belægning på 35 % markant under<br />
kommunens gennemsnit på 69 % hvilket<br />
hovedsageligt skyldes at de to gymnastiksale<br />
og teatersalen ikke er fast udnyttet i<br />
timerne fra 8-16. I timerne fra 16-22 er den<br />
samlede bookingprocent på 60, som også<br />
er en del lavere end gennemsnittet (82 %).<br />
Igen trækker salene ned, da hal 1 og 2 er<br />
udnyttet 97 % af tiden. Foreningerne kan<br />
ikke øge aktivitetsniveauet i de nuværende<br />
rammer da alle haltimer i primetime stort<br />
set er optaget. I skemaet kan man se at<br />
procentdelen af registrerede timer er højere<br />
end den bookede del. Det skyldes at der har<br />
været aktivitet i teatersalen i 45 % af tiden<br />
mod 9 % ifølge de bookede tider.<br />
Konstateret behov<br />
Det er kun <strong>Assens</strong> FC som ikke har fået<br />
alle ansøgte timer. Klubben blev tilbudt<br />
træningstid om fredagen, men ønskede at<br />
træne på andre dage og takkede derfor nej.<br />
125<br />
<strong>Assens</strong>
Kapacitet & Anvendelse<br />
Aktiviteter og brugere<br />
Arena <strong>Assens</strong>’ mange nye rum huser<br />
mange brugere og mange aktiviteter. Hal<br />
1 og hal 2 bruges til de klassiske ting som<br />
fodbold, håndbold, badminton, gymnastik<br />
og skoleidræt. Der er i begge haller flere<br />
brugere end kommunens gennemsnit. I<br />
sær hal 2 har et meget højt antal brugere.<br />
Gymnastiksalene bruges til både gymnastik,<br />
aerobic, dans og øvrige aktiviteter som leg,<br />
møder o.l. Teatersalen bruges også til dans<br />
og aeorobic. Alle tre sale ligger en hel del<br />
under gennemsnittet når det kommer til antal<br />
brugere. Det er også disse rum som trækker<br />
ned i det samlede belægningsbillede. Det er<br />
altså især her, at Arenaen skal fokusere på<br />
at få nye aktiviteter og brugere ind.<br />
Pulsen set fra oven<br />
Byggeteknisk undersøgelse<br />
Der er i forbindelse med udarbejdelsen<br />
af denne rapport ikke udarbejdet en<br />
bygningsvedligeholdelsesrapport for Arena<br />
<strong>Assens</strong> i 2013.<br />
Hal<br />
127<br />
<strong>Assens</strong>
Drift & Vedligehold<br />
Renoveringsbehovet i 2007<br />
I 2007 var Arena <strong>Assens</strong> ikke ”født” endnu og<br />
Daniscos sukkerfabrik var under afvikling. De<br />
gamle <strong>Assens</strong> Haller var så nedslidte at det<br />
ikke var anbefalelsesværdigt at renovere.<br />
Derfor blev det foreslået at skabe den nye<br />
Arena <strong>Assens</strong> på Daniscogrunden, frem for at<br />
renovere det gamle.<br />
129<br />
<strong>Assens</strong>
Fælles drifts-, organisations-, aktivitets-, og kommunikationsudvikling<br />
<strong>Assens</strong>: Fuld kraft på Kraftstationen<br />
+ Udendørsfaciliteter<br />
PRÆCISÉR AKTIVÉR ETABLÉR
Identitet & Udvikling<br />
<strong>Assens</strong> – Fuld kraft på Kraftstationen<br />
I <strong>Assens</strong> skal der fuld kraft på Kraftstationen.<br />
De mange nye rum skal aktiveres og fyldes<br />
ud med mange forskellige former for idræt,<br />
bevægelse og kultur.<br />
For at fylde flere aktiviteter og brugere ind i<br />
Arenaen er det nødvendigt at samle al sport<br />
her. Fx skal aktiviteter fra Borgerskolen<br />
flyttes til Arenaen. Arenaen skal være stedet<br />
for sport og de øvrige sportslokaler rundt om<br />
i byen må søges udnyttet til andre formål.<br />
Det er vigtigt at samle energierne for at<br />
kraft nok på Kraftstationen.<br />
Energien skal også være til stede i de<br />
udendørs arealer. Pulsen skal udnyttes<br />
i sommerhalvåret som en platform for<br />
udendørs træning. Det kan fx være løb,<br />
dans, cirkeltræning og forskellige former<br />
for boldspil. Det foreslås at man etablerer<br />
fodboldbaner ved Arenaen – både græs- og<br />
kunstbaner. For at opnå den rette kritiske<br />
masse af brugere skal Arenaen være<br />
omdrejningspunktet for sport og bevægelse<br />
både inde og ude.<br />
Der skal fokuseres på drift og kommunikation<br />
til nye brugergrupper i <strong>Assens</strong> for at opnå<br />
disse mål.<br />
131<br />
<strong>Assens</strong>
Salbrovad Hallen - Kontekst & Faciliteter<br />
Salbrovad skoledistrikt<br />
Idrætshaller: 1<br />
Minihaller: 0<br />
Gymnastiksale: 1<br />
Svømmehaller: 0<br />
Indbyggere pr.<br />
idrætshal<br />
1.808<br />
Befolkningstal<br />
2005:<br />
1.808<br />
Lokal situation<br />
Salbrovad er en langstrakt landsby beliggende<br />
nord for <strong>Assens</strong> langs vejen mod Middelfart.<br />
Selve byen er den mindste af de byer i <strong>Assens</strong><br />
<strong>Kommune</strong>, som har en idrætshal.<br />
Idrætshaller og gymnastiksale i området<br />
Salbrovad Hallen er den dominerende<br />
idrætsfacilitet i området og benyttes af<br />
et stort opland. Hallen er placeret lige<br />
ved siden af Salbrovad Skole, der har en<br />
gymnastiksal.<br />
133<br />
Salbrovad
12 km<br />
Salbrovad<br />
5,5 km
Kontekst & Faciliteter<br />
Salbrovad Hallen<br />
Bygget: 1991<br />
Samlet areal: 3.600 m 2<br />
Åbningstid:<br />
Kl. 8.00-21.00<br />
(varierer)<br />
Fuldtidsstillinger: 1<br />
Fordeling af<br />
haltider:<br />
Bestyrelse:<br />
Der indkaldes til<br />
et møde med de<br />
aktive foreninger<br />
Halbestyrelse<br />
Årlig omsætning: Ca. kr. 550.000,-<br />
Hjemmeside:<br />
www.<br />
salbrovadhallen.dk<br />
Struktur<br />
Salbrovad Hallen blev oprindeligt opført som<br />
en boblehal, der efter nogle år blev afløst af<br />
den nuværende hal. Gulvet i hallen blev dog<br />
genbrugt. I 2003 blev der opført en tilbygning<br />
som indeholder nye omklædningsrum og et<br />
nyt stort forsamlingslokale med tilhørende<br />
køkkenfaciliteter. Foran hallen ligger en<br />
parkeringsplads og umiddelbart syd for<br />
hallen ligger Salbrovad Skole. På de øvrige<br />
sider grænser hallen op til landbrugsjord.<br />
Hallen fremstår ud mod ankomstarealet med<br />
homogene facader i gule teglsten. I hallens<br />
sydvestlige hjørne findes et indgangsparti<br />
som giver adgang til selskabslokalerne og<br />
hallen. Den daglige indgang til omklædning,<br />
cafeteria og hal ligger dog på hallens sydside<br />
over mod skolen.<br />
Hallen er en klassisk idrætshal med stålspær<br />
og hele konstruktionen er ført videre ind<br />
over et større depotareal ved hallens østlige<br />
gavl. Der er ikke dagslysindtag eller udkig<br />
til det fri.<br />
Siden 2007<br />
Salbrovad er en lille by og man er klar over<br />
at det er nødvendigt at trække folk til som<br />
kommer andre steder fra. Det vil man fx gøre<br />
ved at åbne op for specialidrætter som folk<br />
er villige til at køre efter. Det kan fx være at<br />
holde særlige stævner. ”Sjov Fredag” kører<br />
på 17. år og tiltrækker 700 unge. De unge<br />
står selv for at sprede ordet via Facebook.<br />
Både forældre og frivillige fra foreningerne<br />
hjælper til de 7 gange om året hvor hallen<br />
bugner med unge, glade mennesker.<br />
Der er kommet ny indkørsel og en ny<br />
multibane foran hallen. Den er finansieret<br />
via forskellige fonde, hallens egne midler<br />
og penge fra foreninger og klubber. Meget af<br />
arbejdet har de lavet selv og til indvielsen<br />
af multibanen kom der 250 mennesker.<br />
Det næste bliver at søge om penge til at<br />
få udendørs fitness-redskaber og borde og<br />
bænke.<br />
135<br />
Salbrovad
Kontekst & Faciliteter<br />
Salbrovad Hallen<br />
Bygget: 1991<br />
Samlet areal: 3.600 m 2<br />
Åbningstid:<br />
Kl. 8.00-21.00<br />
(varierer)<br />
Fuldtidsstillinger: 1<br />
Fordeling af<br />
haltider:<br />
Bestyrelse:<br />
Der indkaldes til<br />
et møde med de<br />
aktive foreninger<br />
Halbestyrelse<br />
Årlig omsætning: Ca. kr. 550.000,-<br />
Hjemmeside:<br />
www.<br />
salbrovadhallen.dk<br />
Struktur<br />
Salbrovad Hallen blev oprindeligt opført som<br />
en boblehal, der efter nogle år blev afløst af<br />
den nuværende hal. Gulvet i hallen blev dog<br />
genbrugt. I 2003 blev der opført en tilbygning<br />
som indeholder nye omklædningsrum og et<br />
nyt stort forsamlingslokale med tilhørende<br />
køkkenfaciliteter. Foran hallen ligger en<br />
parkeringsplads og umiddelbart syd for<br />
hallen ligger Salbrovad Skole. På de øvrige<br />
sider grænser hallen op til landbrugsjord.<br />
Hallen fremstår ud mod ankomstarealet med<br />
homogene facader i gule teglsten. I hallens<br />
sydvestlige hjørne findes et indgangsparti<br />
som giver adgang til selskabslokalerne og<br />
hallen. Den daglige indgang til omklædning,<br />
cafeteria og hal ligger dog på hallens sydside<br />
over mod skolen.<br />
Hallen er en klassisk idrætshal med stålspær<br />
og hele konstruktionen er ført videre ind<br />
over et større depotareal ved hallens østlige<br />
gavl. Der er ikke dagslysindtag eller udkig<br />
til det fri.<br />
Siden 2007<br />
Salbrovad er en lille by og man er klar over<br />
at det er nødvendigt at trække folk til som<br />
kommer andre steder fra. Det vil man fx gøre<br />
ved at åbne op for specialidrætter som folk<br />
er villige til at køre efter. Det kan fx være at<br />
holde særlige stævner. ”Sjov Fredag” kører<br />
på 17. år og tiltrækker 700 unge. De unge<br />
står selv for at sprede ordet via Facebook.<br />
Både forældre og frivillige fra foreningerne<br />
hjælper til de 7 gange om året hvor hallen<br />
bugner med unge, glade mennesker.<br />
Der er kommet ny indkørsel og en ny<br />
multibane foran hallen. Den er finansieret<br />
via forskellige fonde, hallens egne midler<br />
og penge fra foreninger og klubber. Meget af<br />
arbejdet har de lavet selv og til indvielsen<br />
af multibanen kom der 250 mennesker.<br />
Det næste bliver at søge om penge til at<br />
få udendørs fitness-redskaber og borde og<br />
bænke.<br />
135<br />
Salbrovad
Kapacitet & Anvendelse<br />
Anvendelse af Salbrovad Hallen<br />
Samlet<br />
udnyttelse<br />
Udnyttelsesprocent<br />
i<br />
primetime<br />
Anvendes af<br />
institutioner<br />
Anvendes til<br />
foreningsidræt<br />
Anvendes<br />
til selvorganiseret<br />
idræt<br />
Anvendes til<br />
børn<br />
Anvendes til<br />
unge<br />
Anvendes til<br />
voksne<br />
Anvendes til<br />
ældre<br />
Antal timer<br />
ansøgt men<br />
ikke tildelt<br />
Antal timer<br />
forespurgt<br />
men ikke<br />
tildelt<br />
2007<br />
booket<br />
2013<br />
booket<br />
2013<br />
reg.<br />
45 % 50 % 26 %<br />
63 % 67 % 55 %<br />
38 % 48 % 35 %<br />
62 % 52 % 65 %<br />
0 %<br />
73 % 73 %<br />
5 % 8 %<br />
19 % 13 %<br />
3 % 0 %<br />
0 0<br />
Ikke<br />
oplyst<br />
0<br />
Skoler og institutioner<br />
Salbrovad Hallen anvendes af Salbrovad<br />
Skole i 48 % af de udlejede timer på trods<br />
af, at naboskolen også har en gymnastiksal.<br />
Derimod benyttes hallen hverken af SFO,<br />
dagpleje eller lignende.<br />
Foreninger<br />
I aftentimerne og de sene eftermiddagstimer<br />
anvendes hallerne udelukkende af de<br />
traditionelle hal-idrætsforeninger:<br />
håndbold, fodbold og badminton. I de<br />
registrerede timer udgjorde håndbold 30 %,<br />
badminton 22 % og fodbold 9 %. At fodbolden<br />
ikke er højere skyldes at de i netop disse<br />
uger, hvor registreringen fandt sted, flyttede<br />
fra indendørs til udendørs træning.<br />
Selvorganiseret<br />
Der er ingen faste timer reserveret til<br />
spontan idrætsudfoldelse men 7 gange årligt<br />
arrangeres der ”sjov fredag”.<br />
Weekender<br />
Idrætshallen anvendes i weekenderne til<br />
håndboldkampe og desuden til enkelte<br />
fodbold- og gymnastikstævner. Derudover<br />
arrangeres der dans, fester, loppemarked og<br />
hønseudstilling.<br />
Generelt<br />
Hallen i Salbrovad er med 50 % belægning<br />
blandt de mindst udnyttede i <strong>Assens</strong><br />
<strong>Kommune</strong>. Dog er tallet steget med 5 % siden<br />
2007. Selve byen er lille og skoledistriktets<br />
øvrige beboere er spredt over et stort opland.<br />
Hallen fremstår efter den seneste tilbygning<br />
som en kombination af et idrætsanlæg og<br />
et forsamlingshus hvilket giver en del liv i<br />
anlægget også i weekender.<br />
137<br />
Salbrovad
Antal brugere
Kapacitet & Anvendelse<br />
Konstaterede behov<br />
Salbrovad Hallen har ikke oplyst om<br />
udækkede behov. Man vil dog gerne invitere<br />
brugere fra andre dele af kommunen til<br />
at udnytte hallens kapacitet gennem nye<br />
aktiviteter.<br />
Brugere og aktiviteter<br />
I Salbrovad er det fodbold, badminton,<br />
håndbold og skoleidræt som har klart<br />
flest antal brugere, med skolen som den<br />
mest dominerende. Altså de klassiske<br />
haldiscipliner. Da der kun er en enkelt hal<br />
i Salbrovad og ingen små aktivitetsrum er<br />
det ikke underligt at aktiviteter som dans,<br />
aerobic o.lign. ikke er repræsenteret her. Der<br />
er desuden ikke registreret nogen former for<br />
spontan aktivitet. Det gennemsnitlige antal<br />
brugere i hal 1 ligger lavere end kommunens<br />
gennemsnit. Det skyldes at Salbrovad kun<br />
har den ene hal.<br />
Skolen og hallen<br />
Hallen<br />
139<br />
Salbrovad
Drift & Vedligehold<br />
Byggeteknisk undersøgelse<br />
Ved bygningseftersynet lavet i marts 2013<br />
er det konstateret at der er risiko for<br />
skader ved flere bygningsdele og at der ved<br />
bygningens fortsatte drift bør tages hensyn<br />
til disse forhold.<br />
Rapporten nævner kun 4 anmærkninger.<br />
Det drejer sig først og fremmest om taget<br />
på den gamle hal, hvor depotet er blevet<br />
bygget til. Der er ved opførelsen lavet fejl<br />
ved selve sammenbygningen og i dag er der<br />
problemer med fugtophobning og kondens<br />
(skadesgrad 3). De gamle ståltagplader på<br />
hallen er skåret på en måde så der foregår<br />
korrisionsangreb og pladerne skal derfor<br />
afrenses, beskyttes og malerbehandles,<br />
da der ellers er risiko for tæringsskader<br />
og vandindtrængning (skadesgrad 2).<br />
Vand- og varmeanlæg er gamle og det<br />
anbefales at man løbende vedligeholder<br />
rør, pumper og samlinger (skadesgrad 2).<br />
Generelt er udvendigt træværk slidt og for<br />
at undgå fugtskader, kræver det løbende<br />
malerbehandling (skadesgrad 1).<br />
Se i øvrigt bygningseftersynsrapport fra<br />
2013.<br />
Renoveringsbehovet i 2007<br />
Den største post på renoveringsbudgettet i<br />
2007 var en fornyelse af halgulvet. Denne<br />
post figurer ikke længere på planen.<br />
Vinduer og døre var også på budgettet i<br />
2007, hvor de i dag indgår som en del af<br />
den almindelige vedligeholdelsesplan.<br />
Investeringsoversigt<br />
Tilstandsrapporten foreslår følgende beløb<br />
afsat til tiltag indenfor de kommende 8 år:<br />
(Priser indeholder håndværkerudgifter og<br />
uforudsete udgifter. Alle beløb er ekskl.<br />
moms og tekniker ydelser)<br />
Økonomi:<br />
1. Tag gl. hal (2014)<br />
Demontering af tagplader. Tætning<br />
af dampspærre og pladesamlinger.<br />
Genlukning. Kontrol af det gamle haltag.<br />
Overslagspris: 50.000 kr.<br />
2. Ståltagplader (2014 og 2020)<br />
Korrisionsbeskyttelse af nederste 10 cm<br />
på ståltagplader.<br />
Overslagspris: 25.000 kr.<br />
3. Pumper, rør og samlinger (2016 og<br />
2021)<br />
Vedligehold og udskiftninger.<br />
Overslagspris: 50.000 kr.<br />
4. Malerbehandling udv. (2019)<br />
Malerbehandling af udv. facadepartier<br />
mm.<br />
Overslagspris: 45.000 kr.<br />
Samlet overslag<br />
Udgift pr. anført m2<br />
245.000 kr.<br />
68,00 kr.<br />
Skadeskategorier<br />
0: Ingen synlige tegn på skade.<br />
1: Skader af ”kosmetisk” art eller af<br />
mindre betydning for bygningsdelens<br />
funktion / levetid.<br />
2: Tegn på skade eller bygningsdel<br />
med indbygget svigt, der kan udvikle<br />
sig til skadesgrad 3.<br />
3: Skader, der påvirker bygningsdelens<br />
funktion.<br />
141<br />
Salbrovad
Salbrovad: Bonushallen<br />
Fælles drifts-, organisations-, aktivitets-, og kommunikationsudvikling<br />
PRÆCISÉR AKTIVÉR ETABLÉR
Identitet & Udvikling<br />
Salbrovad – Bonus-hallen<br />
Salbrovad hallen skal være <strong>Assens</strong> kommunens<br />
”bonus-hal”. Hallen der som en slags vikar<br />
kan tage over når der er fyldt op alle andre<br />
steder. Det kan være til træninger, kampe<br />
og stævner. Især special-idrætsstævner<br />
skal have plads her. Det kan være mindre<br />
udbredte idrætter som folk er villige til<br />
at køre længere efter. Hvis Salbrovad kan<br />
tiltrække brugere fra et større område, kan<br />
flere af hallens timer komme i spil.<br />
Salbrovadhallen bør samtidig præcisere sin<br />
status som forsamlingshus gennem udbygning<br />
af fester og kulturelle arrangementer som<br />
også i dag findes her.<br />
Som beskrevet i rapporten fra 2007 bør<br />
Salbrovad gøre mere for at fylde de mange<br />
ledige timer. Der bør eksperimenteres med<br />
nye aktiviteter. Der kan oprettes et netværk<br />
for ildsjæle som gerne vil opstarte et nyt<br />
hold, men som ikke har et sted at være.<br />
Salbrovad kan blive stedet, hvor nye hold<br />
kan få lov at komme og starte op, og hvor<br />
brugerne kan få prøvet en stor variation af<br />
idrætstyper. Både hallen, forsamlingslokalet<br />
og de udendørs arealer kan tages i brug.<br />
143<br />
Salbrovad
Change language