Danske museer i tal. Baseret på oplysninger fra 2009. - Kulturstyrelsen

Danske museer i tal
baseret på oplysninger fra 2009
2011 KULTURARVSSTYRELSEN

Indhold
Indledning 3
Museumslandskabet 4
Statslige og statsanerkendte museer i 2009 4
Økonomi 5
Museets organisation 6
Museernes ejerforhold 6
Museernes besøgsadresser 6
Bestyrelsernes kønssammensætning 7
Bestyrelsernes alderssammensætning 7
Bestyrelsernes professionelle kompetencer 8
Medarbejdere 10
Åbningstider 12
Brugere 14
Fysiske brugere 14
Web-brugere 15
Det museumsfaglige arbejde 17
Indsamling og udskillelse 17
Indsamling 17
Udskillelse 19
Registrering 19
Bevaring 22
Samlingernes bevaringstilstand 22
Konserveringsfagligt opsyn 23
Sikring 24
Forskning 24
Formidling 26
Kompetencer 27
Formidlingsarrangementer 27
Særudstillinger 28
Virtuelle udstillinger 29
Museernes hjemmesider 29
Outreach 30
Undervisning 31
Forvaltning af den faste kulturarv 35
Generelt 35
Arkæologiske undersøgelser 36
Metodiske overvejelser 38
Bilag 39
Bilag 1. Undersøgelsens spørgeskema 39
Bilag 2. Oversigt over museerne i hver museumskategori 43
DANSKE MUSEER I TAL

Indledning
“Danske museer i tal” er Kulturarvsstyrelsens
statistiske årsrapport for de statsanerkendte
museer. Den præsenterer nøgletal for museernes
faglige arbejde og organisation. Oplysningerne
indhentes som et led i Kulturarvsstyrelsens
tilsyn med museerne.
“Danske museer i tal” følger op på flere af de
anbefalinger, der er blevet givet til museumsområdet
de seneste ti år, herunder i “Udredning
om bevaring af kulturarven” (2003), “Udredning
om museernes formidling” (2006),
“Forskningsstrategi for Kulturministeriets område”
(2009) og “God ledelse i selvejende kulturinstitutioner”
(2010).
Denne udgave af “Danske museer i tal” er baseret
på tal fra 2009. Den bygger på museernes
besvarelse af Kulturarvsstyrelsens spørgeskema
1 . Det blev udsendt til samtlige statsanerkendte
museer i maj 2010. Alle statsanerkendte
museer besvarede spørgeskemaet 2 . Oplysningerne
fra spørgeskemaet er suppleret af
informationer, som museerne løbende indsender
til Kulturarvsstyrelsen.
Det er Kulturarvsstyrelsens forventning, at den
statistiske årsrapport kan være med til at sikre
et fortsat fokus på museernes opgavevaretagelse
og resultater. Samtidig giver rapporten museerne
mulighed for at sammenligne sig med
de øvrige museer, så det enkelte museum kan
identificere eventuelle udviklingspotentialer.
Rapporten er opdelt i 10 afsnit. Tre indledende
afsnit introducerer museumslandskabet, museernes
organisation og deres brugere. Ét afsnit
belyser museernes varetagelse af de lovbestemte
fem faglige hovedområder: Indsamling,
registrering, bevaring, forskning og formidling
samt museernes arbejde i henhold til museums -
lovens kapitel 8. Det sidste afsnit beskriver en
række metodiske overvejelser ved brugen af
museernes indberettede tal.
1
Spørgeskemaet fremgår
af bilag 1.
2
Eneste undtagelse er
Reventlow-Museet, som
blev fritaget på grund af
den forestående fusion
med Museum Lolland–
Falster.
DANSKE MUSEER I TAL 3

Museumslandskabet
I dette afsnit beskrives museernes faglige kategorier,
tilskudsgrundlag og økonomi.
Statslige og statsanerkendte museer
i 2009
I 2009 var der i Danmark 7 statslige museer
under Kulturministeriet og 117 3 statsanerkendte
museer. Af de statsanerkendte museer var
79 kulturhistoriske museer, 31 var kunstmuseer,
2 var naturhistoriske museer, og 5 museer
inde holdt flere faglige kategorier. I det følgende
vil museerne med flere kategorier blive benævnt
blandede. I bilag 2 fremgår hvilke museer,
der indgår i de forskellige kategorier.
De 7 statslige museer deltager ikke i under -
søgelsen. De indgår derfor ikke i nærværende
rapport.
Økonomi
De statsanerkendte museer modtager statstilskud
efter museumslovens § 15, § 16 eller efter
begge tilskudsparagraffer. Statstilskud efter
§ 15 beregnes med udgangspunkt i det lokale
tilskud til museet. Tilskud efter § 16 ydes til
museer, der løser en særlig opgave. § 16 tilskud -
det er individuelt fastlagt på finansloven.
I 2009 modtog 96 museer tilskud efter § 15.
20 museer modtog statstilskud efter § 16, herunder
15 museer, som modtog tilskud både efter
§ 15 og § 16.
De 116 statsanerkendte museer havde i 2009
en samlet omsætning (bruttoudgifter) på
1.863.378.948 kr.
Omsætning opgjort ved museernes bruttoudgifter
anvendes i det følgende som mål for museernes
aktivitet og dermed for deres størrelse.
Det skyldes, at museernes regnskaber i almindelighed
balancerer. Deres bruttoudgifter er
derfor en afspejling af den ressourcemæssige
ramme, som museerne har til rådighed. (Læs
mere om de metodiske overvejelser for det
valgte størrelsesmål i afsnittet: “Metodiske over -
vejelser” sidst i rapporten). Figur 1 viser de
Kort 1: Statslige og statsanerkendte museer. De røde prikker angiver de statslige museers hovedadresser.
De gule prikker angiver de statsanerkendte museers hovedadresser.
3
I de følgende analyser
indgår kun 116 stats -
an erkendte museer, da
Reventlow-Museet ikke
deltog i undersøgelsen.
DANSKE MUSEER I TAL 4

Figur 1. Størrelsen på museernes omsætning i 2009
Antal museer
35
30
25
20
15
10
5
0
22
33
23
14
7
4 4
0
2
6
1
0-4,9
5-9,9
10-14,9
15-19,9
20-24,9
25-29,9
30-34,9
35-39,9
40-49,9
50-99,9
>100
Omsætning i mio. kr.
stats anerkendte museers omsætning målt ved
deres bruttoudgifter (Intervallerne på x-aksen
er ikke lige store).
Den gennemsnitlige omsætning på et statsanerkendt
museum var på godt 16 mio. kr. i
2009. Figur 1 viser en betydelig spredning på
museernes omsætning. Der er dog en overvægt
af museer med omsætningstal under 20 mio.
kr., idet knap 80 % af museerne havde en omsætning
på under 20 mio. kr. Ét enkelt museum
havde en omsætning på over 100 mio. kr.
De 116 statsanerkendte museer modtog i 2009
i alt 401,2 mio. kr. i statsligt driftstilskud. De
modtog desuden 575,7 mio. kr. i kommunalt
driftstilskud.
I 2009 fik de statslige og statsanerkendte museer
bevilliget 49,2 mio. kr. i tilskud fra Kulturarvsstyrelsens
puljer. Bevillingerne fra puljerne
fremgår af tabel 1.
Tabel 1. Bevillinger fra puljer i 2009
Puljer
Bevilliget i mio. kr.
Museumslovens § 16 stk. 2 og 3
(Rådighedssum, Erhvervelsessum, Hastesum og Udviklingspulje) 21,7
Puljer i forbindelse med bevaringsplanen
(Bevaringspuljen og Puljen til elektronisk registrering) 8,6
Formidlingsplanens 5 puljer
(Udvikling af museernes formidling, Udvikling af nye undervisningstilbud,
Forskning i formidling, Kvalitative brugerundersøgelser,
International erfaringsudveksling) 13,2
Kulturnet Danmark puljen 3,2
Digitaliseringspuljen 2,5
DANSKE MUSEER I TAL 5

Museets organisation
Afsnittet belyser museernes ejerforhold, aktivitetsadresser
og tilgængelighed. En række forhold
omkring museernes ledelser og medarbejdere
bliver også behandlet.
Museernes ejerforhold
I henhold til museumsloven kan et statsanerkendt
museum være foreningsejet, selvejende
eller kommunalt ejet. Figur 2 viser, at selveje
er langt den hyppigste ejerform, idet 72 % af
museerne er selvejende institutioner.
Igennem en årrække har der været en tydelig
bevægelse fra foreningseje mod selveje eller
kommunalt ejerskab. Det fremgår af museernes
indberetninger til Danmarks Statistik.
Museernes besøgsadresser
Et statsanerkendt museum er efter museumsloven
én institution med én ledelse, ét personale,
ét budget og ét regnskab. Men museet
kan godt have flere afdelinger og aktivitetsadresser.
I 2009 havde hvert statsanerkendt museum
i gennemsnit 3,2 bemandede besøgsadresser.
Tabel 2 viser, at de 78 kulturhistoriske museer
i gennemsnit driver og bemander knap fire besøgssteder
hver. Museerne med blandede kategorier
har ni besøgsadresser i gennemsnit, ofte
fordi der er tale om museer, der er fusioneret
af statsanerkendte museer af flere kategorier.
Kunstmuseerne har typisk kun en enkelt besøgsadresse.
Figur 2. Ejerform på de statsanerkendte museer
9%
19%
72%
Foreningsejede Kommunalt ejede Selvejende
Tabel 2. Museumskategoriernes gennemsnitlige antal besøgsadresser
Museumskategori
Gennemsnitlige
besøgsadresser
Kultur 3,8
Kunst 1
Natur 1,5
Blandet 9
DANSKE MUSEER I TAL 6

Figur 3. Kønsmæssig fordeling af bestyrelsesmedlemmer
Procent
100
80
60
40
20
0
94%
72%
71%
86%
28%
29%
6%
14%
Kultur Kunst Natur Blandet
Museumskategori
Kvinder
Mænd
En række af de kulturhistoriske museer har
lokalhistoriske arkiver, som er afdelinger af
museet. 60 af de bemandede besøgsadresser er
arkiver. Nogle museer har flere arkiver. Et enkelt
museum har 8 bemandede arkiver tilknyttet.
Bestyrelsernes kønssammensætning
Alle statsanerkendte museer er ledet af en bestyrelse,
der er ansvarlig for museets drift. Museets
lokale tilskudsydende myndigheder skal
være repræsenteret i bestyrelsen med mindst
ét medlem. Det fremgår af museumsloven. Udpegningsgrundlaget
for den øvrige bestyrelse
skal fremgå af museets vedtægter.
Museumsloven rummer ingen bestemmelser
om kønsfordelingen i bestyrelsen, men det
fremgår af Kulturministeriets “God ledelse i
selvejende kulturinstitutioner”, at bestyrelsen
bør sammensættes under hensyn til behovet
for mangfoldighed i henseende til køn, alder
og etnicitet. Det fremgår desuden af ligestillingsloven,
at offentlige myndigheder inden
for deres område skal arbejde for ligestilling
og indarbejde ligestilling i al planlægning og
forvaltning. Derfor anbefaler Kulturarvsstyrelsen,
at de statsanerkendte museers bestyrelser
følger anbefalingerne.
De statsanerkendte museer har tilsammen 943
bestyrelsesmedlemmer. De 27 % er kvinder, og
73 % er mænd.
Figur 3 viser, at sammensætningen af kvinder
og mænd i museernes bestyrelser ikke lever op
til anbefalingerne om en ligelig kønsfordeling
i nogen af museumskategorierne. De to naturhistoriske
museer og de blandede museer har
en særlig udfordring.
Talmaterialet til “Danske museer i tal” viser
ingen sammenhæng mellem kønsfordelingen i
bestyrelserne og museernes størrelse målt ved
deres omsætning.
Bestyrelsernes alderssammensætning
Den gennemsnitlige alder for et medlem af en
museumsbestyrelse var 57 år i 2009. Til sammenligning
var gennemsnitsalderen for valgte
kommunalbestyrelsesmedlemmer ved 2009-
valget 50,2 år 4 .
4
Kilde: Danmarks Statistik:
“Valgene til kommu -
nalbestyrelser og regions -
råd 17. nov. 2009”.
DANSKE MUSEER I TAL 7

Figur 4. Aldersgennemsnit i museernes bestyrelser
24%
1%
13%
62%
42-50 år 51-60 år 61-70 år 71- år
4
Figur 4 viser, at den typiske aldersklasse for et
bestyrelsesmedlem var mellem 51og 60 år i
2009.
Undersøgelsen viser ikke nogen afgørende variation
i bestyrelsesmedlemmernes aldersgennemsnit,
når man analyserer det i forhold til
museernes kategori og størrelse målt på omsætning.
Af tabel 3 fremgår, at de kommunalt ejede mu -
seer har yngre bestyrelser end de selvejende og
de foreningsejede museer. Det kan skyldes en
større andel af kommunalbestyrelsesmedlemmer,
hvis gennemsnitsalder var 50,2 år.
Bestyrelsernes professionelle
kompetencer
Det fremgår af Kulturministeriets: “God ledelse
i selvejende kulturinstitutioner”, at bestyrelser -
ne bør arbejde på at styrke deres ledelsesmæssige
kompetencer med henblik på professionalisering
og kvalitetssikring af institutionerne.
Det anbefales, at der i bestyrelsen er personer
med den fornødne ledelsesmæssige, kultur/
kunst faglige, politiske, forretningsmæssige,
juridiske og økonomiske baggrund.
Tabel 3. Bestyrelsernes aldersgennemsnit fordelt på ejerform
Ejerform
Aldersgennemsnit
i bestyrelsen
Kommunalt ejede 53
Forenings ejede 57
Selvejende 58
DANSKE MUSEER I TAL 8

Figur 5. Bestyrelsesmedlemmer udpeget
på grund af særlige kompetencer
Procent
40%
30%
20%
10%
27%
38%
31%
10%
0%
Kultur Kunst Natur Blandet
Museumskategori
Figur 5 viser andelen af bestyrelsesmedlemmer,
der er udpeget på grund af særlige professionelle
kompetencer i hver museumskategori.
Figuren viser, at især de blandede museer er
udfordrede på dette område.
Figur 6 viser en tendens til, at jo større museerne
er, des større er andelen af bestyrelsesmedlemmer
udpeget på baggrund af særlige
kompetencer. De mindste museer afviger dog
fra det generelle billede.
Figur 6. Bestyrelsesmedlemmer udpeget
på grund af særlige kompetencer
Procent
40%
30%
20%
10%
31%
22%
27%
30%
37%
0%
0-4,9 5-9,9 10-14,9 15-19,9 > 20
Omsætning i mio. kr.
Bestyrelsesmedlemmer med særlige kompetencer
DANSKE MUSEER I TAL 9

Figur 7. Medarbejderne på museerne i årsværk
15%
8%
77%
Fastansatte Midlertidigt ansatte Frivillige
Medarbejdere
De statsanerkendte museer rådede i 2009 over
3.280 årsværk.
2.519 årsværk var fastansatte. Det svarer til, at
museerne i gennemsnit havde 21,7 fastansatte
årsværk.
Figur 7 viser fordelingen af museernes medarbejdere
inklusiv de frivillige, selvom de ikke
har et egentligt ansættelsesforhold på museet.
Figuren viser, at hovedparten af museernes
årsværk udføres af fastansatte, det vil sige af
medarbejdere, der ikke er tidsbegrænset ansat.
På figur 8 ses det, at sammensætningen i museernes
arbejdskraft ændres i takt med omsætningen.
Når omsætningen stiger, falder andelen
af frivillige, hvorimod andelen af fastansatte
stiger.
Figur 8. Sammensætning af museernes årsværk
Årsværk i procent
100
80
60
40
20
0
83%
70%
74%
63%
67%
17% 19% 20%
13%
18%
12%
17%
9% 13%
0-4,9 5-9,9 10-14,9 15-19,9 >20
4%
Omsætning i mio. kr.
Fastansatte årsværk Tidsbegrænsede årsværk Frivillige årsværk
DANSKE MUSEER I TAL 10

Andel fastansatte
videnskabelige årsværk
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Figur 9. De videnskabelige medarbejderes andel af de
fastansatte årsværk
35%
37%
31%
32%
23%
0-4,9 5-9,9 10-14,9 15-19,9 > 20
Omsætning i mio. kr.
Figur 9 viser, at det er museerne med en omsætning
på under 10 mio. kr., som har den
største andel af videnskabelige medarbejdere
blandt sine fastansatte årsværk.
Figur 10 viser en tendens til, at andelen af de
fastansatte medarbejdere i fleksjob eller lignende
ordninger falder, når omsætningen stiger.
Museerne med en omsætning på under 5
mio. kr. afviger dog fra det generelle billede.
Figur 10. Fleksjobberes andel af de
fastansatte medarbejdere
Procent
40
30
20
10
20%
30%
24%
18%
14%
0
0-4,9 5-9,9 10-14,9 15-19,9 > 20
Omsætning i mio. kr.
DANSKE MUSEER I TAL 11

Tabel 4. Frivilliges andel af årsværkene i de forskellige museumskategorier
Museums kategori
Frivilliges andel af kategoriernes
samlede årsværk
Kultur 10,8 %
Kunst 1,3 %
Natur 1,1 %
Blandet 6,2 %
Der er i alt 258 frivillige årsværk på de statsanerkendte
museer. Det svarer til 8 % af museernes
samlede antal årsværk. I tabel 4 ses, at
andelen af frivillige ikke kun er afhængig af
museets størrelse, den varierer også inden for
museumskategorierne. Relativt set – og i absolutte
tal – er langt de fleste frivillige på de
kulturhistoriske museer og færrest på kunstmuseerne
og de naturhistoriske museer.
Åbningstider
Museumsloven foreskriver, at museer skal væ -
re tilgængelige for offentligheden ved forud
bekendtgjorte åbningstider. Traditionelt har
museerne løftet opgaven ved at holde åbent i
dagtimerne, undtagen på mandage.
”Danske museer i tal” supplerer Danmarks
Statistiks opgørelse over museernes åbningstimer
ved at sondre mellem åbningstider før kl.
18.00 og efter kl. 18.00, hvor flere har fri fra
arbejde og derfor har bedre mulighed for at
bruge museet.
Museernes indberetninger viser, at 84 statsanerkendte
museer havde aftenåbning i 2009.
De havde i alt 7.858 åbningstimer efter kl.
18.00. Det svarer til 94 timer i gennemsnit pr.
museum med aftenåbning. 32 museer havde
ingen aftenåbning i 2009. Det svarer til 28 %
af museerne. 30 museer havde i 2009 åbent i
under 20 timer efter kl. 18.00. Det svarer til 26
% af museerne.
I tabel 5 ses det gennemsnitlige antal åbningstimer
efter kl.18.00 for besøgsstederne i de forskellige
museumskategorier. Tabellen viser, at
kunstmuseerne pr. besøgssted holder aften -
åbent i langt større omfang end de øvrige museer.
Det skyldes muligvis, at kunstmuserne
typisk kun har én besøgsadresse. Det ændrer
dog ikke på, at tilgængeligheden for den enkelte
borger er større på kunstmuseerne end
på besøgsstederne på museerne i de andre kategorier.
Tabel 5. Gennemsnitligt antal åbningstimer pr. besøgssted efter kl. 18.00
Åbningstimer efter kl. 18.00
pr. besøgssted
Kultur 16
Kunst 68
Natur 8
Blandet 22
DANSKE MUSEER I TAL 12

Tabel 6. Gennemsnitligt antal åbningstimer pr. besøgssted i weekenden inden kl. 18.00
Åbningstimer i weekenden
inden kl. 18.00 pr. besøgssted
Kultur 218
Kunst 671
Natur 213
Blandet 381
Museerne havde weekendåbent i 102.588 timer
inden kl. 18.00 i 2009. Det svarer til 884
timer i gennemsnit pr. museum. I tabel 6 ses
det gennemsnitlige antal weekendåbningstimer
inden kl. 18.00 pr. besøgssted i de forskellige
museumskategorier. Tabellen viser, at
kunst museerne pr. besøgssted også holder
weekend-åbent i langt flere timer end på besøgsstederne
på de andre museer.
DANSKE MUSEER I TAL 13

Brugere
På figur 11 ses, at den blandede museumskategori
i gennemsnit havde flest brugere både på
og uden for museet. Det kan blandt andet skyl -
des, at museerne i denne kategori alle har en
omsætning på mere end 15 mio. kr. og typisk
er fusionsmuseer med adskillige aktivitetsadresser.
De naturhistoriske museer havde
næst flest brugere både på og uden for museet.
Kunstmuseerne havde flere brugere på museet
end de kulturhistoriske, omvendt
De naturhistori-
havde de
langt færre brugere uden for museet.
s
Fysiske brugere
Museernes fysiske brugere defineres i “Danske
museer i tal” som de besøgende på museet
plus deltagerne i museets annoncerede offentlige
museumsarrangementer uden for museet.
Museerne havde 6.010.783 5 brugere på museet
i 2009. Det svarer til et gennemsnit på 51.817
brugere. 113 af museerne havde opgjort deres
brugere uden for museet. De havde i alt
607.216 brugere uden for museet. Det svarer
til 5.734 i gennemsnit.
Figuren viser også, at alle museumskategorier
havde langt de fleste brugere inden for på museet.
Figur 11. Gennemsnitligt antal brugere
Gennemsnitligt antal
brugere
200.000
150.000
100.000
50.000
0
177.445
42.627
54.295 57.753
6.405 2.027 6.433 12.610
Kultur Kunst Natur Blandet
Kategori
Brugere på museet
Brugere uden for museet
5
Dette tal afviger fra
Danmarks Statistiks
besøgstal, da det også
indeholder besøgstal for
de statslige museer og
for statsstøttede museer,
der hverken er statslige
eller statsanerkendte.
DANSKE MUSEER I TAL 14

Figur 12. Gennemsnitligt antal brugere på museerne
Gennemsnitligt antal
brugere
160.000
140.000
120.000
100.000
80.000
60.000
40.000
20.000
0
139.019
60.210
33.310
20.553 18.579
3.492 2.348 2.661
8.237
14.532
0-4,9 5-9,9 10-14,9 15-19,9 > 20
Omsætning i mio. kr.
Brugere på museet
Brugere uden for museet
Selvom de mindste museer afviger lidt fra det
generelle billede, viser figur 12, at der generelt
er en klar sammenhæng mellem museernes
omsætning og antallet af brugere. Jo større
omsætning des flere brugere.
Web-brugere
Internettet er en vigtig kommunikations- og
formidlingsmæssig platform for museerne.
Det er derfor væsentligt at få belyst, i hvilket
omfang museet og dets brugere “mødes” på
hjemmesiden. 94 museer oplyser, at de i 2009
havde 7.080.980 unikke hjemmesidebesøg.
Det svarer til et gennemsnit på 75.330 unikke
besøg pr. museum.
22 museer opgør ikke antallet af hjemmesidebrugere
i 2009. Det er et overraskende højt tal
i betragtning af internettets betydning for kom -
munikation og formidling. Alle naturhistori -
ske og blandede museer opgjorde antallet af
hjemmesidebrugere, mens 27 % af de kulturhistoriske
museer og 16 % af kunstmuseerne
ikke har opgjort antallet af hjemmesidebrugere.
DANSKE MUSEER I TAL 15

Figur 13. Gennemsnitligt antal hjemmesidebrugere
Gennemsnitligt antal
hjemmesidebrugere
160.000
140.000
120.000
100.000
80.000
60.000
40.000
20.000
0
136.506
112.643
91.062
63.560
Kultur Kunst Natur Blandet
Kategori
Figur 13 viser, at blandt de museer, som har
opgjort deres unikke hjemmesidebrugere, har
de to naturhistoriske museer flest brugere. De
har mere end dobbelt så mange brugere som
de kulturhistoriske hjemmesider, der har færrest
brugere. I gennemsnit har kunstmuseerne
en tredjedel flere brugere af hjemmesiderne
end de kulturhistoriske museer.
Figur 14 viser en klar sammenhæng mellem
museernes omsætning og antallet af unikke
brugere på de hjemmesider, hvor brugerne
blev talt. Jo større omsætning des flere brugere.
Figur 14. Gennemsnitligt antal hjemmesidebrugere i forhold til
omsætning
Gennemsnitligt antal
hjemmesidebrugere
180.000
160.000
140.000
120.000
100.000
80.000
60.000
40.000
20.000
0
166.949
64.705
39.523
47.018 47.853
0-4,9 5-9,9 10-14,9 15-19,9 > 20
Omsætning i mio. kr.
DANSKE MUSEER I TAL 16

Det museumsfaglige arbejde
Indsamling og udskillelse
Museernes indsamling af kultur- og naturarv
er forankret i museumsloven som én af museernes
fem hovedopgaver (søjler). Afsnittet om
indsamling og udskillelse belyser sider af museernes
varetagelse af opgaven.
Indsamling
Museerne skal indsamle inden for deres vedtægtsbestemte
ansvarsområde, og indsamlingen
bør finde sted som led i museets forskning.
Med henblik på at sikre, at indsamlingen finder
sted inden for disse rammer, bør museet
formulere en indsamlingspolitik, herunder
nedskrevne retningslinier for modtagelse af
genstande.
Museernes indberetninger viser, at 79 % af mu -
seerne har nedskrevne retningslinjer for modtagelse
af genstande. Tabel 7 viser en betydelig
variation mellem museumskategorierne. Kun
58 % af kunstmuseerne har skrift lige retningslinjer
på området. Forklaringen kan være, at
kunstmuseernes vedtægtsbestemte ansvarsområder
typisk er smallere defineret end de kulturhistoriske
museers, og at indsamling typisk
finder sted ved køb. Der er derfor ikke det
samme behov for særskilte retningslinjer på
området.
Det er ikke noget formelt krav, at museerne
angiver en museumsfaglig begrundelse i forbindelse
med hver indlemmelse i samlingen,
men af hensyn til omverdenens og eftertidens
mulighed for at vurdere baggrunden for indsamlingen
af de enkelte genstande og dermed
samlingens sammensætning og betydning, er
Tabel 7. Andel museer med skriftlige retningslinjer for modtagelse
Andel med skriftlige retningslinjer
for modtagelse
Kultur 86 %
Kunst 58 %
Natur 100 %
Blandet 100 %
DANSKE MUSEER I TAL 17

Tabel 8. Angivelse af museumsfaglig begrundelse for hver indlemmelse i samlingen
Angiver museumsfaglig begrundelse
for hver indlemmelse i samlingen
Kultur 69 %
Kunst 29 %
Natur 0 %
Blandet 60 %
det god praksis, at museet begrunder sin indsamling.
57 % af museerne giver en museumsfaglig
begrundelse for hver indlemmelse i
samlingen som led i registreringen. Tabel 8 viser,
at ingen naturhistoriske og kun en tredjedel
af kunstmuseerne giver en sådan museumsfaglig
begrundelse. Af de kulturhistoriske og
blandede museer er det derimod henholdsvis
69 % og 60 %, der som led i registreringen giver
en museumsfaglig begrundelse for hver
indlemmelse i samlingen.
De statsanerkendte museers samlinger omfatter
10-15 mio. genstande, værker og præparater.
Antallet afhænger af opgørelsesmetoden,
idet et inventarnummer kan omfatte flere
genstande.
I 2009 indsamlede museerne tilsammen
196.087 genstande, værker eller præparater.
Det svarer til, at hvert museum i gennemsnit
forøgede samlingen med 1.690 genstande, vær -
ker eller præparater. Den gennemsnitlige indsamling
og den passive indsamlings andel er
opdelt på museumskategori i tabel 9. Det skal
bemærkes, at gennemsnittene dækker over
store variationer i indsamlingen, eksempelvis
har ét naturhistorisk museum indsamlet 1.000
præparater, mens et andet oplyser, at det har
indsamlet 72.000 præparater.
Af de indsamlede genstande/værker/præparater
var 7.009 passivt indsamlet. Det vil typisk sige
gaver til museet, der ikke er indsamlet som led
i museets forskning. Antallet svarer til, at hvert
museum i gennemsnit indsamlede 60 objekter
passivt. Tallet dækker over store udsving. På
nogle få museer var hele indsamlingen passiv
i 2009. Tabel 9 viser, at det er de kunsthistoriske
museer, der indsamler mest passivt.
Tabel 9. Gennemsnitligt antal indsamlede genstande, værker eller præparater i 2009
Antal indsamlede genstande, værker
eller præparater i gennemsnit
Den passive indsamlings andel af
den samlede indsamling
Kultur 1.202 5,8 %
Kunst 36 8,7 %
Natur 36.500 1,5 %
Blandet 5.645 1,5 %
DANSKE MUSEER I TAL 18

Udskillelse
De statsanerkendte museer kan frit udskille fra
deres samlinger til statslige og statsanerkendte
museer. Udskillelse til andre kan kun ske efter
Kulturarvsstyrelsens godkendelse.
”Udredning om bevaring af kulturarven” anbefaler,
at museerne:
■ forholder sig reflekteret til samlingens
sammensætning
■ forholder sig til samlingens værdi for
forskning og formidling af ansvarsområdet
■ vurderer behovet for udskillelse.
21 museer havde i 2009 en nedskrevet plan
for udskillelse. Det svarer til 18 % af museerne.
17 museer udskilte genstande fra samlingerne
i 2009. Det svarer til 15 % af museerne. Det
var kun kulturhistoriske museer, som udskilte
fra samlingerne i 2009. Der blev i alt udskilt
779 genstande. De 17 museer har altså i gennemsnit
udskilt 46 genstande. Som årsager til
udskillelse angiver museerne ringe bevaringstilstand,
manglende forbindelse til ansvars om -
rådet, manglende ledsagende oplysninger eller
overrepræsentation i centralregisteret Museernes
Samlinger.
Registrering
Museerne skal registrere deres samlinger. Det
fremgår af museumsloven, at det er en hovedopgave
i sikringen af kultur- og naturarven.
De kunst- og kulturhistoriske museer skal desuden
indberette deres registreringsdata til de
centrale kulturarvsregistre, Museernes Samlinger
og Kunstindeks Danmark (KID).
Museerne har i gennemsnit registreret 92 % af
deres samlinger analogt eller digitalt 6 .
Af figur 15 ses det, at 80 % af museerne har
registeret 90-100 % af deres samlinger.
Figur 15. Andel af museernes samlinger, som er registreret
Procentdel museer
60
50
40
30
20
10
0
52%
28%
9%
2%
4%
5%
0-59,9 % 60-69,9 % 70-79,9 % 80-89,9 % 90-94,9 % 95-100 %
Registeret andel af samlingerne
6
De naturhistoriske
museer og Vikingeskibsmuseet
indgår ikke i opgørelsen
og i figur 15, 16,
17, 18 og tabel 10 og 11
DANSKE MUSEER I TAL 19

Figur 16. Gennemsnitlig registrering af samlingen
Gennemsnitlig procentdel
registreret
100
95
90
85
80
75
96%
92%
93%
85%
84%
0-4,9 5-9,9 10-14,9 15-19,9 > 20
Omsætning i mio. kr.
Af figur 16 ses, at der ikke er nogen sammenhæng
mellem museernes omsætning og den
andel af samlingen, museet har registreret.
I tabel 10 ses det, at kunstmuseernes samlinger
er mere velregistrerede end samlingerne
K
på de kulturhistoriske og på de blandede museer.
Det skyldes formentlig, at samlingerne på
kunstmuseerne er mindre end samlingerne i
de øvrige museumskategorier.
Museerne har i gennemsnit indberettet 48 %
af deres samling til de centrale kulturarvsregistre,
Museernes Samlinger og Kunstindeks
Dan mark.
Tabel 10. Gennemsnitlig registrering af samlingerne
Museumskategori
Gennemsnitlig registrering
Kultur 89 %
Kunst 98 %
Natur
Ingen tal til rådighed
Blandet 91 %
DANSKE MUSEER I TAL 20

Procentdel museer
30
25
20
15
10
5
0
0-9,9%
26%
Figur 17. Andel af samlingen indberettet til de centrale
kulturarvsregistre
10-19,9%
4%
20-29,9%
8%
30-39,9%
9%
40-49,9%
8%
50-59,9%
4%
60-69,9%
Andel indberettet
4%
70-79,9%
4%
80-89,9%
6%
90-100%
27%
Figur 18. Gennemsnitlig procentdel indberettet
til de centrale kulturavsregistre
Procentdel
80
60
40
20
0
69%
49%
50%
45%
35%
0-4,9 5-9,9 10-14,9 15-19,9 > 20
Omsætning i mio. kr.
7
Figur 17 viser, hvor stor en andel af samlingen
museerne har indberettet til de centrale kulturarvsregistre.
Det ses, at godt en fjerdedel af
museerne stort set har fuldt indberettede samlinger
og godt en fjerdedel har indberettet under
10 %. Andelen af den sidste halvdels indberetninger
fordeler sig jævnt.
Figur 18 viser, at museernes størrelse målt ved
deres omsætning ikke er afgørende for hvor
stor en del af museernes samling, der er indberettet.
I tabel 11 ses det, at de kulturhistoriske museer
har et relativt større indberetningsefterslæb
end de øvrige museumskategorier.
Tabel 11. Indberetning til de centrale kulturarvsregistre for hver museumskategori 7
Gennemsnitlig indberetning til
de centrale kulturarvsregistre
Kultur 43 %
Kunst 57 %
Blandet 63 %
7
De naturhistoriske
museer fremgår ikke af
tabellen, da de ikke har
indberetningspligt.
DANSKE MUSEER I TAL 21

Bevaring
Efter museumsloven er arbejdet med bevaring
af samlingerne en hovedopgave for et museum.
Bevaringen omfatter opbevaring, sikring, tilsyn
og konservering. Arbejdet har til hensigt
at sikre samlingens fortsatte tilgængelighed og
værdi for forskning og formidling. I Kulturministeriets
“Udredning om bevaring af kulturarven”
gives en række anbefalinger til museerne
vedrørende bevaringsindsatsen.
Samlingernes bevaringstilstand
Ifølge “Udredning om bevaring af kulturarven”
bør museerne skaffe sig et overblik over samlingernes
potentiale for forskning og formidling,
herunder et overblik over genstandenes
bevaringsmæssige tilstand. Det skal sætte museerne
i stand til at prioritere deres bevaringsindsats.
Udredningen anbefaler, at museerne
kategoriserer samlingerne efter fire bevaringsmæssige
tilstande:
■ Formidlingsegnet tilstand
■ Stabiliseret tilstand
■ Behandlingskrævende tilstand
■ Svært skadet tilstand
Museerne har indberettet, hvordan deres samlinger
fordeler sig efter bevaringstilstand. Den
gennemsnitlige fordeling er vist i figur 19. Figuren
viser, at 67 % af genstandene er i formidlingsegnet
tilstand, 20 % er stabiliseret,
10 % er behandlingskrævende og 3 % er
svært skadet. Det er en forbedring i forhold
2008, hvor de tilsvarende værdier var: 49 % i
formidlingsegnet tilstand, 37 % i stabiliseret
tilstand, 11 % i behandlingskrævende tilstand
og 3 % i svært skadet tilstand 8 .
Figur 19. Bevaringsmæssig tilstand i 2008 og 2009
Procent
80
70
60
50
40
30
20
10
0
67%
49%
37%
20%
11% 10%
3% 3%
Formidlingsegnet Stabiliseret Behandlingskrævende Svært skadet
Bevaringsmæssig tilstand
2008 2009
8
Oplysningerne fra 2008
blev indberettet til pilot -
udgaven af “Danske
museer i tal”
DANSKE MUSEER I TAL 22

Figur 20. Bevaringstilstanden i museumskategorierne
Procent
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
93%
84%
61%
42%
28%
24% 24%
10%
11%
5%
5%
2% 4% 6%
1% 1%
Formidlingsegnet Stabiliseret Behandlingskrævende Svært skadet
Bevaringsmæssig tilstand
Kultur Kunst Natur Blandet
Figur 20 viser samlingernes bevaringsmæssige
tilstand i de forskellige museumskategorier.
Det fremgår, at især de blandede museer har
en udfordring i forhold til bevaringsarbejdet.
Kunstmuseernes og de naturhistoriske museers
samlinger er derimod i en generelt god bevaringsmæssig
tilstand.
Konserveringsfagligt opsyn
Et løbende konserveringsfagligt opsyn med
museets samlinger er en vigtig del af bevarings -
arbejdet. Det giver museet mulighed for at følge
samlingens bevaringstilstand over tid, så
det kan gribe ind, hvis der sker ændringer.
”Danske museer i tal” viser, at 66 museer (57
%) gennemfører konserveringsfagligt opsyn
med hele samlingen efter faste terminer. Heraf
fører 37 museer også logbog i forbindelse med
de faste opsyn.
Tabel 12 viser, at en del museer inden for alle
kategorier kan forbedre deres konserveringsfaglige
opsyn med samlingerne.
Tabel 12. Konserveringsfagligt opsyn og dokumentation efter faste terminer.
Opsyn efter faste terminer
Logbog ved de faste opsyn
Kultur 62 % 56 %
Kunst 45 % 50 %
Natur 50 % 0 %
Blandet 60 % 100 %
DANSKE MUSEER I TAL 23

Figur 21. Andel museer, som fører konserveringsfagligt tilsyn med
samlingen efter faste terminer og fører logbog i forbindelse hermed
Procent
100
80
60
40
20
0
77%
55% 57%
48%
41% 40%
43%
36%
30%
32%
0-4,9 5-9,9 10-14,9 15-19,9 > 20
Omsætning i mio. kr.
Tilsyn efter faste terminer
Logbog føres ved de faste tilsyn
Det kan antages, at museerne med høj omsætning
har flere ressourcer til at føre regelmæssige
konserveringsfagligt opsyn med samlinger -
ne. Figur 21 viser imidlertid, at der ikke er
sammenhæng mellem museernes omsætning
og deres konserveringsopsyn med samlingerne
efter faste terminer.
■ 70 % af museerne har skriftlige retningslinjer
for opsyn i udstillingerne
■ 51 % af museerne har skriftlige retningslinjer
for datasikkerhed.
Forskning
Sikring
Til museernes bevaringsopgave hører at sikre
samlingerne mod brand, tyveri og hærværk.
Museerne løfter opgaven med præventive tiltag,
der blandt andet omfatter evakueringsplaner,
hensigtsmæssige rutiner, opsyn med samlingerne
og brand- og tyverialarmer.
Museernes indberetninger viser, at:
■ 98 % af museerne råder over tyverialarmeringsanlæg
med automatisk signaloverførsel
til en døgnbemandet vagtcentral
■ 66 % af museernes tyverialarmeringsanlæg
dækker hele samlingen
■ 96 % af museerne råder over brandalarme -
rings anlæg med automatisk signaloverførsel
til en døgnbemandet vagtcentral
■ 63 % af museernes brandalarmeringsanlæg
dækker hele samlingen
■ 66 % af museerne gennemfører årlige
brandøvelser
Forskning er videnskabelige undersøgelser baseret
på faglige problemstillinger. Forskning er
en af hovedopgaverne i museernes virksomhed.
Det fremgår af museumsloven. De statsanerkendte
museer skal forske inden for deres
ansvarsområde og publicere resultaterne heraf.
Museerne skal lægge forskningen til grund
for deres faglige virksomhed.
I følge “Forskningsstrategi for Kulturministeriets
område” skal forskningsinstitutioner på
Kulturministeriets område forske i henhold til
det almene forskningsbegreb. Det sammenfattes
således:
■ Originalitet – at der udvikles ny viden,
indsigt og erkendelse
■ Transparens – at der anvendes relevante
metoder og kontekstualisering i relevante
teoridannelser
■ Gyldighed – at der redegøres for arbejdets
forhold til relevante videnområder
Det følgende afsnit belyser museernes forskningspublicering.
DANSKE MUSEER I TAL 24

Tabel 13. Forskningspublikationer inden for ansvarsområdet i forhold til museumskategori
Forskningspublikationer Procentdel museer uden Forskningspublikationer
i alt forskningspublikationer i gennemsnit for
publicerende museer
Kultur 525 17 % 8
Kunst 98 23 % 4
Natur 12 50 % 12
Blandet 106 20 % 27
94 statsanerkendte museer har i 2009 publiceret
i alt 741 forskningspublikationer med en
klar forbindelse til hvert enkelt museums ansvarsområde.
22 museer publicerede ikke
forskning i relation til deres ansvarsområde i
2009.
Tabel 13 viser, at der inden for alle museumskategorier
er en betydelig andel af museer,
som ikke publicerede forskning i 2009. Samtidig
ses det, at det gennemsnitlige antal forskningspublikationer
varierer markant mellem
museumskategorierne. Det kan blandt andet
skyldes, at der i kategorien med blandede museer
kun er museer med en omsætning på
over 15 mio. kr. (Jævnfør tabel 14)
I tabel 14 ses en tydelig sammenhæng mellem
museernes omsætning og andelen af museer,
som ikke har publiceret forskning i 2009. Jo
mindre omsætning des færre museer publicerer.
Tabellen viser desuden en sammenhæng
mellem omsætning og det gennemsnitlige antal
publikationer blandt de publicerende museer.
Jo større omsætning des flere publikationer
publicerer de publicerende museer i gennemsnit.
190 forskningspublikationer ud af de i alt 741,
blev udarbejdet i samarbejde med andre danske
museer eller universiteter. Det svarer til 26
% af det samlede antal forskningspublikationer
i 2009.
Tabel 14. Forskningspublikationer inden for ansvarsområde i forhold til omsætning
Omsætning i mio. kr. Procentdel museer uden Forskningspublikationer
forskningspublikationer i gennemsnit for
publicerende museer
0-4,9 32 % 4
5-9,9 24 % 4
10-14,9 22 % 9
15-19,9 14 % 7
> 20 0 % 13
DANSKE MUSEER I TAL 25

Figur 22. Fagfællebedømte/refereebedømte publikationers andel af
kategoriens samlede antal forskningspublikationer
Procent
50
40
30
20
10
0
42%
23%
24%
7%
Kultur Kunst Natur Blandet
Kategori
I henhold til det almene forskningsbegreb er
det en forudsætning, at forskningsarbejdet
fremstilles, så det er tilgængeligt for fagfællebedømmelse.
159 af forskningspublikationerne var omfattet
af referee-ordning eller fagfællebedømmelse.
Det svarer til 21 %. Figur 22 viser, at de naturhistoriske
museer har en væsentlig højere andel
af fagfællebedømte publikationer end de
øvrige museumskategorier. Kunstmuseerne
har omvendt en meget lav andel af fagfællebedømte
publikationer.
Figur 23 viser en tendens til, at andelen af
forskningspublikationer omfattet af fagfællebedømmelse
eller referee-ordning er højere,
når museernes omsætning stiger. De største
museers andel er således seks gange så stor
som de mindstes. Museerne med en omsætning
på mellem 5 og 19,9 mio. kr. udgør en
mellemkategori, hvor andelen af fagfællebedømte
publikationer stort set er lige stor.
Formidling
Det fremgår af museumsloven, at formidling
er en af hovedopgaverne i et museums virksomhed.
Ved sin formidling bringer museet systema tisk
sin faglige viden og sine samlinger i spil i forhold
til sine brugere. Museets formidling omfatter
udstillinger, undervisning, aktiviteter i og
uden for museet, museets publikationer og digitale
formidling.
“Udredning om museernes formidling” anbefaler
bl.a. en kvalificering af formidlingsmedarbejdernes
kompetencer, at formidlingen søger
nye analoge og digitale platforme, at den
orienterer sig mod forskellige brugergrupper,
at formidlingen sker i dialog med brugerne og
gennem partnerskaber mellem museer og andre
nationale og internationale institutioner.
D
Figur 23. Fagfællebedømte/refereebedømte publikationers andel af
forskningspublikationerne
Procentdel
40
30
20
10
0
30%
17%
16%
19%
5%
0-4,9 5-9,9 10-14,9 15-19,9 > 20
Omsætning i mio. kr.
DANSKE MUSEER I TAL 26
D

Figur 24. Gennemsnitligt antal formidlingsmedarbejdere med
kompetencegivende uddannelse
Formidlingsmedarbejder
e med
kompetencegivende
uddannelse
5,0
4,0
3,0
2,0
1,0
0,0
4,6
2,5
2,0
2,1
1,6
0-4,9 5-9,9 10-14,9 15-19,9 > 20
Omsætning i mio. kr.
Kompetencer
86 % af museerne har formidlingsmedarbejdere
med kompetencegivende uddannelse inden
for formidling eller undervisning. 85 % af de
kulturhistoriske museer og 87 % af kunstmuseerne
har formidlingsmedarbejdere med
kompetencegivende uddannelse. I den blandede
og naturhistoriske kategori har alle museerne
formidlingsmedarbejdere med kompetencegivende
uddannelse.
Figur 24 viser en generel tendens til, at jo større
omsætning museerne har, des flere formidlingsmedarbejdere
med kompetencegivende
uddannelse har de i gennemsnit. De mindste
museer med omsætningstal under 5 mio. kr.
afviger lidt fra den generelle tendens
Formidlingsarrangementer
Museer gennemfører formidlingsarrangementer
i museet og uden for museet. I museet er
det f.eks. omvisninger, foredrag og workshops.
Uden for museet er det f.eks. byvandringer. Figur
25 viser, hvor mange arrangementer museerne
i de forskellige kategorier har haft i og
uden for museet i 2009. Den blandede kategori
har flest arrangementer både i og uden for
museet. Det kan blandt andet skyldes, at der i
denne kategori er flere museer med en høj
omsætning. Alle museumskategorier gennemfører
flere arrangementer inden for museets
mure end udenfor. I gennemsnit har kunstmuseerne
kun ganske få arrangementer uden
for museet.
Figur 25. Gennemsnitligt antal arrangementer i og
uden for museet (eksklusiv undervisning)
Gennemsnitligt
antal
arrangementer
600
500
400
300
200
100
0
502
113
150
122
39
75 59
5
Kultur Kunst Natur Blandet
Kategori
Arrangementer i museet
Arrangementer uden for museet
DANSKE MUSEER I TAL 27

Figur 26. Gennemsnitligt antal arrangementer i og uden for
museerne (eksklusiv undervisning)
Gennemsnitligt antal
arrangementer
300
250
200
150
100
50
0
273
249
105
68 66
51
72
18 18 23
0-4,9 5-9,9 10-14,9 15-19,9 > 20
Omsætning i mio. kr.
Arrangementer i museet
Arrangementer uden for museet
Figur 26 viser en sammenhæng mellem museernes
omsætning og det gennemsnitlige antal
arrangementer i og uden for museerne. Selvom
de mindste museer med en omsætning på
under 5 mio. kr. afviger lidt, er den generelle
tendens klar. Jo større omsætning des flere arrangementer
har museerne.
Særudstillinger
Udstillinger af genstande eller værker er et sær -
kende for museer, og er traditionelt museernes
primære formidlingsform. En udstilling kan
være af længere eller af kortere varighed. De
skiftende udstillinger, der ofte belyser aktuelle,
specifikke emner, kaldes i almindelighed særudstillinger.
De 116 statsanerkendte museer viste tilsammen
658 særudstillinger i 2009. Det svarer til
næsten seks i gennemsnit. Figur 27 viser, at jo
større omsætning museerne har, des flere særudstillinger
viser de.
Figur 27. Gennemsnitligt antal viste særudstillinger i forhold til
museernes omsætning
Gennemsnitligt antal
særudstillinger
10
8
6
4
2
0
8
9
5
6
3
0-4,9 5-9,9 10-14,9 15-19,9 > 20
Omsætning i mio. kr.
DANSKE MUSEER I TAL 28

Figur 28. Gennemsnitligt antal producerede virtuelle udstillinger
Gennemsnitligt antal
virtuelle udstillinger
1,8
1,6
1,4
1,2
1
0,8
0,6
0,4
0,2
0
1,6
1,3
1,3
0,4
0,5
0-4,9 5-9,9 10-14,9 15-19,9 > 20
Omsætning i mio. kr.
Virtuelle udstillinger
Ved virtuelle udstillinger forstås i denne sammenhæng
udstillinger på internettet eller lokale
netværk f.eks. i en udstilling.
I 2009 producerede museerne i alt 104 virtuelle
udstillinger. Figur 28 viser, at museerne producerer
flere virtuelle udstillinger, jo større
omsætning de har, men effekten ophører tilsyneladende
ved omsætningstal over 20 mio. kr.
Museernes hjemmesider
Alle 116 statsanerkendte museer har hjemmesider.
56 af museerne har brugerinddragende
faciliteter på hjemmesiden, f.eks. blogs, diskussionsfora
og wiki-inspirerede funktioner.
Tabel 15 viser, at de to naturhistoriske museer
begge har brugerinddragende faciliteter på
hjemmesiden. Blandt de øvrige museumskategorier
tilbyder knap halvdelen de samme muligheder.
Tabel 15. Brugerinddragende faciliteter på hjemmesiderne i hver museumskategori
Museumskategori
Andel med brugerinddragende
faciliteter
Kultur 47 %
Kunst 48 %
Natur 100 %
Blandet 40 %
DANSKE MUSEER I TAL 29

Figur 29. Andel museer med brugerinddragende
faciliteter på hjemmesiden
Procent
80
70
60
50
40
30
20
10
0
71%
50%
36%
42%
43%
0-4,9 5-9,9 10-14,9 15-19,9 > 20
Omsætning i mio. kr.
Figur 29 viser, at der er en sammenhæng mellem
museernes omsætning og brugerinddragende
faciliteter på hjemmesiderne. Jo større
omsætning des flere har brugerinddragende
faciliteter på hjemmesiden.
Outreach
“Udredning om museernes formidling” anbefaler,
at museerne arbejder proaktivt med nye
eller underrepræsenterede brugergrupper. I
2009 arrangerede 81 museer formidlingstilbud,
der var tilrettelagt til nye brugergrupper
– såkaldt “outreach”. Det svarer til 70 %
af museerne. Tilsammen gennemførte de 1.123
arrangementer med et outreach-perspektiv.
Tabel 16 viser, at de kulturhistoriske museer
havde flest out reach-arrangementer. De naturhistoriske
museer havde færrest. Tallene dækker
dog over, at ét enkelt kulturhistorisk museum
havde 167 out reach arrangementer i
2009. Hvis dette muse um tages ud af beregnin -
gen, bliver de kulturhistoriske museers gen -
nem snitlige antal outreach arrangementer 6.
Tabel 16. Gennemsnitligt antal gennemførte arrangementer med outreach-perspektiv i hver
museumskategori
Gennemsnitligt antal
gennemførte arrangementer
med outreach-perspektiv
Kultur 11
Kunst 8
Natur 5
Blandet 7
DANSKE MUSEER I TAL 30

Figur 30. Gennemsnitligt antal
arrangementer med outreach-perspektiv
Gennemsnitligt antal
arrangementer med
outreach-perspektiv
20
15
10
5
0
15
10 10
9
4
0-4,9 5-9,9 10-14,9 15-19,9 > 20
Omsætning i mio. kr.
Figur 30 viser en tendens til, at de større museer
gennemfører flere outreach-arrangementer.
A
De allerstørste museer har i gennemsnit næsten
fire gange så mange som de allermindste.
Blandt museer med en omsætning på 5-20 mio.
kr. gennemføres der stort set lige mange out -
reach-arrangementer i gennemsnit. Det tidlige -
re omtalte museum med 167 outreach arrangementer
havde en omsætning på 5-9,9 mio.
kr. Hvis museet udgår af beregningen, havde
museerne med en omsætning på 5-9,9 mio. kr.
gennemsnitligt 5 arrangementer med out -
reach-perspektiv.
Undervisning
Alle statsanerkendte museer har gratis adgang
for elever fra grundskoler og ungdomsuddannelser.
Mange har desuden undervisningstilbud
henvendt til grundskolerne og ungdomsuddannelserne.
Undervisningen kan være gratis
for brugerne, eller den tilbydes mod betaling.
“Udredning om museernes formidling”
anbefaler en styrkelse af museernes tilbud til
undervisningssektoren gennem samarbejde og
koordinering mellem skoler og museer.
45 museer oplyser, at de har indgået skriftlige
samarbejdsaftaler om undervisning med undervisningssektoren.
Det svarer til 39 % af museerne.
Figur 31 viser, at der er stor forskel på
museumskategoriernes tilbøjelighed til at indgå
forpligtende aftaler med undervisningssektoren.
Hvor de to naturhistoriske museer begge
har skriftlige aftaler med undervisningssektoren,
har under en tredjedel af kunstmuseerne
sådanne aftaler.
Figur 31. Andel museer med skriftlige samarbejdsaftaler
med undervisningssektoren
Procentdel museer
120
100
80
60
40
20
0
100%
60%
40%
29%
Kultur Kunst Natur Blandet
Kategori
DANSKE MUSEER I TAL 31

Procent
60
50
40
30
20
10
0
Figur 32. Andel museer med skriftlige samarbejdsaftaler
med undervisningssektoren
27%
24%
48%
50%
54%
0-4,9 5-9,9 10-14,9 15-19,9 > 20
Omsætning i mio. kr.
Selvom de mindste museer afviger lidt, viser
figur 32 en sammenhæng mellem museernes
omsætning og forekomsten af skriftlige samarbejdsaftaler
med undervisningssektoren. Jo
større omsætning des flere har samarbejdsaftaler
med undervisningssektoren.
Tabel 17 viser, at de 71 museer med skriftlige
samarbejdsaftaler med undervisningssektoren
i gennemsnit underviser 36 flere klasser end
de 45 museer uden skriftlige samarbejdsaftaler.
Det svarer til 20 % flere skoleklasser.
Figur 33 viser en stor variation mellem muse -
umskategorierne, hvad angår undervisningsforløb
tilpasset grundskolernes og ungdomsuddannelsernes
trinmål og læreplaner.
Tabel 17 Antal underviste skoleklasser på museer med og uden skriftlige samarbejdsaftaler med
undervisningssektoren.
Skriftlige samarbejdsaftaler
med undervisningssektoren
Gennemsnitligt antal klasser
Nej 141
Ja 177
Procentdel
museer
100
80
60
40
20
0
Figur 33. Andel museer med undervisningsforløb
tilpasset trinmål og læreplaner
100%
74%
68%
100%
Kultur Kunst Natur Blandet
Kategori
DANSKE MUSEER I TAL 32

Procentdel
museer
100
80
60
40
20
0
Figur 34. Andel museer med undervisningsforløb
tilpasset trinmål og læreplaner
64%
61%
78%
93%
88%
0-4,9 5-9,9 10-14,9 15-19,9 > 20
Omsætning i mio. kr.
Figur 34 viser en tendens til, at museer med
større omsætning i højere grad end de mindre
målretter deres tilbud til undervisningssektorens
behov. Tendensen er dog ikke fuldstændig
entydig.
Tabel 18 viser, at de 86 museer, som har annoncerede
undervisningstilbud koordineret
med trinmål og læreplaner i gennemsnit underviser
32 flere skoleklasser end de 30, som
ikke har. Det svarer til 20 % flere skoleklasser.
I 2009 modtog 17.825 skoleklasser museernes
undervisningstilbud. Det svarer til 155 klasser
i gennemsnit pr. museum. 9 Figur 35 viser, at
de naturhistoriske museer i gennemsnit under -
viste flest skoleklasser. De kulturhistoriske
museer underviste færrest.
Tabel 18 gennemsnitligt antal underviste klasser fra grunduddannelser og ungdomsuddannelser på
museer med eller uden undervisningstilbud koordineret med skolernes trinmål og lærerplaner.
Undervisningstilbud efter trinmål
og læreplaner
Gennemsnitligt antal klasser
Nej 131
Ja 163
Figur 35. Skoleklasser i gennemsnit
Skoleklasser i
gennemsnit
350
300
250
200
150
100
50
0
323
226
255
116
Kultur Kunst Natur Blandet
Kategori
9
Ét museum har ikke opgjort
antallet af underviste
skoleklasser
DANSKE MUSEER I TAL 33

Tabel 19. Sammensætningen af skoleklasser, der modtog undervisning på museerne
Procentdel
Grundskole 78 %
Ungdomsuddannelser 17 %
Andre uddannelser 5 %
Tabel 19 viser, at langt størstedelen af skoleklasserne
kom fra grundskolen. Under en fjerdedel
kom fra ungdomsuddannelserne. En del
af forklaringen er, at grundskolen har 9-10
klassetrin, og ungdomsuddannelserne typisk
5 %
kun har 2-3 klassetrin. Samtidig er det ikke
alle unge, som tager en ungdomsuddannelse.
Gruppen af grundskoleelever er derfor langt
større end gruppen af elever på ungdomsuddannelser.
Figur 36 viser sammensætningen af skoleklasser
i forhold til hver museumskategori. Det
fremgår bl.a., at kunstmuseerne i højere grad
end de andre museumskategorier underviser
klasser fra ungdomsuddannelserne. De naturhistoriske
museer underviser relativt set færrest
klasser fra ungdomsuddannelserne.
Procentdel skoleklasser
100
80
60
40
20
0
Figur 36. Sammensætning af skoleklasser
83%
93%
71%
86%
28%
10% 7%
1%
7%
0%
11%
3%
Kultur Kunst Natur Blandet
Kategori
Grundskole Ungdomsuddannelser Andre uddannelser
DANSKE MUSEER I TAL 34

Figur 37. Gennemsnitligt antal underviste skoleklasser
Antal underviste
skoleklasser
500
400
300
200
100
0
382
418
118
56
83
0-4,9 5-9,9 10-14,9 15-19,9 > 20
Omsætning i mio. kr.
Figur 37 viser, at et museums omsætning i høj
grad er bestemmende for det gennemsnitlige
antal klasser fra grundskole og ungdomsuddan -
nelser, som deltager i undervisningen. De aller -
største museer har i gennem snit næsten 8 gange
flere klasser end de allermindste.
Figur 38 viser, at jo større omsætning museerne
har, des større er andelen af underviste
klasser fra ungdomsuddannelserne.
Forvaltning af den faste kulturarv
Generelt
Hovedparten af de statsanerkendte museer (68
af 116) løser også en række lovpligtige opgaver
til sikring af den faste kulturarv uden for museet.
Bestemmelserne herom findes i museums -
lovens kapitel 8. Til den faste kulturarv hører
blandt andet den arkæologiske kulturarv, bygningskulturen,
kulturmiljøer og kulturlandskaber.
Museerne løser opgaverne i samarbejde
med kommuner og andre myndigheder.
Kommunerne er gennem den fysiske planlægning
den største forvalter af kulturarven i Dan -
mark. For at sikre bevaringsværdier for eftertiden
er det derfor vigtigt, museerne har et tæt
samarbejde med kommunerne om eksempelvis
kommuneplaner og lokalplaner.
Blandt de 68 museer med kapitel 8 ansvar har
59 bidraget til den seneste kommuneplan. Det
Figur 38. Sammensætning af underviste skoleklasser
Procent
100
80
60
40
20
0
93%
86% 86% 87%
70%
24%
6% 7%
13% 12%
1%
7%
1% 1% 6%
0-4,9 5-9,9 10-14,9 15-19,9 > 20
Omsætning i mio. kr.
Grundskole Ungdomsuddannelse Andre uddannelser
DANSKE MUSEER I TAL 35

svarer til 87 %. Der er ingen sammenhæng
mellem museernes omsætning, og om museerne
bidrager til kommuneplaner.
Museerne med kapitel 8 ansvar har desuden
bidraget til i alt 997 kommunale lokalplaner i
2009. Det svarer til 15 i gennemsnit. Tilsammen
har de behandlet 91.292 bygge- og anlægs -
sager. Det svarer til 1.343 i gennemsnit.
Arkæologiske undersøgelser
Blandt de 68 museer, der havde kapitel 8 ansvar
i 2009, havde 43 af museerne et særligt
arkæologisk ansvar inden for et geografisk område.
Den arkæologiske aktivitet varierer fra år
til år og mellem museerne på grund af udsving
i anlægsaktiviteten og forskellige størrelser på
museernes ansvarsområder.
I forbindelse med forberedelse af jordarbejder
kan bygherre indhente en udtalelse hos det
kulturhistoriske museum om, hvorvidt arbejdet
indebærer en risiko for ødelæggelse af væsentlige
fortidsminder. Som led i udarbejdelsen
af udtalelsen kan de arkæologiske museer
gennemføre en mindre eller en større forundersøgelse.
En konkret vurdering afgør, om
der er tale om en mindre eller større forundersøgelse.
Mindre forundersøgelser kan bl.a. karakteriseres
af at dække anlægsområder på
mindre end 5.000 m2. De større forundersøgelser
skal finansieres af bygherre på baggrund af
museets udarbejdede budget. De mindre forundersøgelser
finansieres af museet selv. Hvis
det ud fra forundersøgelserne bliver vurderet,
at der skal gennemføres en arkæologisk undersøgelse,
skal bygherre finansiere den på baggrund
af museets udarbejdede budget. Alternativt
kan bygherre flytte sit anlægsarbejde, så
det ikke er i konflikt med bevaringsinteresser.
Alle større forundersøgelser, undersøgelser og
deres budgetter skal godkendes af Kultur arvs -
styrelsen.
De 43 museer har gennemført 423 mindre forundersøgelser.
Der er en stor spredning på,
hvor mange mindre forundersøgelser museerne
laver. Ét museum laver ingen. 19 museer
laver 1-5. 12 museer laver 6-10, og 11 museer
foretager 10-53 mindre forundersøgelser.
De arkæologiske museer har fået godkendt 423
budgetter for bygherrefinansierede forundersøgelser
og 390 budgetter for bygherrefinan -
sierede undersøgelser. Som det ses i tabel 20 er
der stor spredning på, hvor mange budgetter
museerne får godkendt.
Tabel 20. Antal godkendte budgetter for større bygherrefinansierede forundersøgelser og
bygherrefinansierede undersøgelser
Godkendte budgetter Antal museer Godkendte budgetter Antal museer
for større
for undersøgelser
forundersøgelser
0 1 0 6
1-10 21 1-10 25
11-20 13 11-20 8
21-40 8 21-53 4
DANSKE MUSEER I TAL 36

Figur 39. Gennemsnitligt antal egenfinansierede undersøgelser
Gennemsnitligt antal
egenfinansierede
undersøgelser
3,5
3
2,5
2
1,5
1
0,5
0
3 3 3
2
5-9,9 10-14,9 15-19,9 > 20
Omsætning i mio. kr.
Ved siden af de undersøgelser, som gennemføres
i henhold til kap. 8, kan de arkæologiske
museer som led i deres forskning gennemføre
egenfinansierede arkæologiske undersøgelser.
De arkæologiske museer har gennemført 114
egenfinansierede arkæologiske undersøgelser i
2009. Der er dog en stor spredning på, hvor
mange egenfinansierede undersøgelser museerne
laver. Ni museer laver ingen. 19 museer
laver 1-3. 15 museer laver 4-9 egenfinansierede
undersøgelser.
Figur 39 viser, at der ikke er nogen sammenhæng
mellem museernes omsætning og det
antal egenfinansierede undersøgelser, de gennemfører
i gennemsnit.
DANSKE MUSEER I TAL 37

Metodiske overvejelser
Undersøgelsen baserer sig på museernes egne
indberetninger. Kulturarvsstyrelsen har i vid
udstrækning forsøgt at validere de ind komne
spørgeskemaer, men en fuldkommen validering
af data er ikke mulig.
Med en 100 % besvarelsesprocent er undersøgelsen
fuldt ud repræsentativ. Nogle af muse -
umskategorierne er dog ganske små. Der er
kun to naturhistoriske museer og fem museer
af blandet kategori. Det betyder, at selvom undersøgelsen
er udtømmende, kan selv små forskydninger
i data have en afgørende effekt på
udfaldet i de to kategorier.
Af tabel 21 ses, hvordan museumskategorierne
fordeler sig i de forskellige omsætningsgrupper.
De kulturhisto riske museer og kunstmuseerne
fordeler sig forholdsvist jævnt i omsætningsgrupperne.
Den jævne fordeling betyder,
at analyserne i kategorierne ikke dækker
over, at de kultur historiske museer eksempelvis
har en omsætningssammensætning, som
adskiller sig afgørende fra kunstmuseerne. Det
gør sig dog gældende for den blandede kategori,
hvor museerne kun har omsætninger over
15 mio. kr. I denne kategori er det vanskeligt
at sige, om variationer i forhold til de andre
kategorier dækker over reelle forskelle mellem
kategorierne, eller om det er den højere omsætning,
som giver udslaget.
Museernes bruttoudgifter er valgt som et størrelsesmål,
da de afspejler museernes aktivitet.
Der kunne være valgt andre størrelsesmål eksempelvis
antal brugere eller antal fastansatte.
Fælles for alle størrelsesmålene for museerne
er, at de alle rummer metodiske problemstillinger
i forhold til hvad, man ønsker at analysere.
Tabel 21. Andelen af museer i hver kategori i de enkelte omsætningsgrupper
Omsætning i mio. kr. Kultur Kunst Blandet Natur I alt
0-4,99 (n = 22) 14 8 0 0
63,6 % 36,4 % 100 %
5-9,99 (n = 33) 25 8 0 0
75,8 % 24,2 % 100 %
10-14,99 (n = 23) 18 4 0 1
78,3 % 17,4 % 4,3 % 100 %
15-19,99 (n=14) 7 5 2 0
50 % 35,7 % 14,3 % 100 %
> 20 (n=24) 15 5 3 1
62,5 % 20,8 % 12,5 % 4,2 % 100 %
DANSKE MUSEER I TAL 38

Bilag
Bilag 1. Undersøgelsens spørgeskema
(Teksten i kursiv er den forklarende tekst i spørgeskemaet)
Museets navn m.v.
Museets navn, nummer, akronym og CVR-nummer?
Arbejdsgrundlag
■ Hvor mange geografisk adskilte og bemandende besøgsadresser driver museet? (skriv antal)
■ Hvor mange af disse er lokalhistoriske arkiver? (skriv antal)
■ Angiv hjemstedskommunens ordinære tilskud til museumsdriften i det sidste kalenderår beregnet
pr. indbygger. (skriv antal kroner) (Værdien af gratis husleje, betaling for arkæologiske undersøgelser
samt tilskud kommunen yder museet for løsning af andre opgaver end de museale, medregnes
ikke.)
Museets ledelse
■ Hvor mange bestyrelsesmedlemmer er udpeget på baggrund af særlige professionelle kompetencer?
(skriv antal) (Herunder ledelse, jura, økonomi, markedsføring, kommunikation)
■ Hvordan er kønsfordelingen i museets bestyrelse? (skriv antal mænd, antal kvinder)
■ Hvad er aldersgennemsnittet i museets bestyrelse? (skriv antal år)
Medarbejdere
■ Har museet fastansatte videnskabelige medarbejdere, der uddannelsesmæssigt modsvarer
hele museets ansvarsområde? (Skriv ja / nej) (Museumslederen medregnes i opgørelsen)
■ Hvor mange fastansatte årsværk rådede museet over i sidste kalenderår? (skriv antal)
■ Heraf antal fastansatte videnskabelige årsværk? (skriv antal) (Museumslederen medregnes i
opgørelsen)
■ Hvor mange fastansatte årsværk udgjordes af fleksjobs eller lignende ordninger? (skriv antal)
■ Hvor mange årsværk blev udført af medarbejdere i tidsbegrænset ansættelse? (skriv antal)
■ Hvor mange årsværk (anslået) blev udført af frivillige? (skriv antal)
Samlingen og dens bevaring
■ Er dele af samlingen uden relation til ansvarsområdet? (ja / nej)
■ Hvor mange genstande/værker/præparater eller inventarnumre er der i samlingen? Antal
genstande/værker/præparater? (skriv antal) Antal inventarnumre? (skriv antal) (Arkivalier i
lokalhistoriske arkiver, der er afdelinger af museet, hører kun til samlingen, hvis museet har truffet principiel
beslutning herom. Hvis arkivalierne betragtes som en del af samlingen, er de omfattet af museums -
lovens bestemmelser om samlingsvaretagelsen. Herunder indberetning til de centrale registre.)
DANSKE MUSEER I TAL 39

■ Hvor mange kvadratmeter fylder museets samling i den nuværende opstilling? (skriv antal m 2 )
(I opgørelsen indgår både udstillingsarealer og magasiner. Bygninger og frilandsudstillinger indgår ikke i
opgørelsen.)
■ Hvor mange kvadratmetre er tilgængelige for offentligheden? ( skriv antal m 2 )
■ Fører museet konserveringsfagligt tilsyn med hele samlingen efter faste terminer? (ja / nej)
(Udlånte og uddeponerede genstande er en del af museets samling)
■ Føres der logbog i forbindelse med tilsynet? (ja / nej)
■ Hvor stor en procentdel af museets samlinger hører bevaringsmæssigt til i kategorierne:
◆ Formidlingsegnet tilstand (skriv %)
◆ Stabiliseret tilstand (skriv %)
◆ Behandlingskrævende tilstand (skriv %)
◆ Svært skadet tilstand (skriv %)
(Opgørelsen er oversigtlig, men bør hvile på en konserveringsfaglig vurdering. For definitioner af de forskellige
kategorier henvises til Kulturministeriets (2003) “Udredning om bevaring af kulturarven”, side 26)
Indsamling og udskillelse
■ Har museet skriftlige retningslinjer for modtagelse/indkomst? (ja / nej)
■ Anfører museet en museumsfaglig begrundelse for hver accession, som en del af sin
registrering. (ja /nej)
■ Hvor mange genstande/værker/præparater blev optaget i samlingen sidste kalenderår?
(skriv antal)
■ Hvor mange af disse blev passivt indsamlet? (skriv antal)
■ Hvor mange kvadratmeter opbevaringsplads fylder sidste kalenderårs indsamlinger? (antal m 2 )
■ Har museet en nedskreven plan for udskillelse fra samlingen? (ja / nej)
■ Har museet det sidste kalenderår udskilt genstande/værker/præparater fra samlingen? (ja / nej)
■ Hvor mange genstande/værker/præparater har museet udskilt fra samlingen sidste kalenderår
(skriv antal)
■ Har museet det sidste år udskilt fra samlingen på grund af:
◆ Bevaringstilstand? (Sæt krydser)
◆ Manglende oplysninger? (Sæt krydser)
◆ Museets ansvarsområde? (Sæt krydser)
◆ Overrepræsentation i centralregistrene Museernes Samlinger/KID? (Sæt krydser)
Registrering
(De følgende 3 spørgsmål vedrører kunst- og kulturhistoriske samlinger)
■ Hvor stor en procentdel af museets samling er fuldt registreret, analogt eller digitalt?
(skriv antal %)
■ Hvor stor en procentdel af museets samling er indberettet til Museernes Samlinger / KID?
(skriv antal %)
■ Hvor mange genstande har museet indberettet det sidste kalenderår? (skriv antal)
■ Følger museet sin handlingsplan for indberetning til centralregistrene? (ja / nej)
DANSKE MUSEER I TAL 40

■ Er museets registratorer uddannede til opgaven? (ja / nej) (F.eks. ved at have gennemgået Museumshøjskolens
eller ODM´s registreringskurser)
Forskning
■ Hvor mange forskningspublikationer har museet publiceret det sidste kalenderår?
(jf. forskningsdefinitioner i publikationen “Forskningsstrategi for Kulturministeriets
område”, Kulturministeriet 2009) Link til publikationen
◆ Arkæologiske? (skriv antal)
◆ Nyere tids kulturhistorie? (skriv antal)
◆ Kunsthistoriske? (skriv antal)
◆ Naturhistoriske? (skriv antal)
◆ Artikler/rapporter (skriv antal)
◆ Monografier /afhandlinger (skriv antal)
■ Hvor mange af publikationerne havde en klar forbindelse til museets ansvarsområde?
(skriv antal)
■ Hvor mange af publikationerne blev udarbejdet med udenlandske samarbejdspartnere?
(skriv antal)
■ Hvor mange blev udarbejdet i samarbejde med danske museer eller universiteter? (skriv antal)
■ Hvor mange blev antaget til udgivelse på forlag, der ikke var museets eget? (skriv antal)
■ Hvor mange publikationer var omfattet af referee-ordning eller fagfællebedømmelse?
(skriv antal)
Forvaltning af den faste kulturarv
(Udfyldes af museer med ansvar efter museumslovens kapitel 8)
■ Har museet været inddraget i og ydet bidrag til de seneste kommuneplaner? (ja / nej)
■ Hvor mange lokalplaner har museet bidraget til det sidste kalenderår? (skriv antal)
■ Hvor mange bygge- eller anlægssager har museet behandlet det sidste kalenderår? (skriv antal)
■ Hvor mange mindre arkæologiske forundersøgelser har museet gennemført i det sidste
kalenderår? (skriv antal)
■ Hvor mange egenfinansierede arkæologiske undersøgelser har museet gennemført i det sidste
kalenderår? (skriv antal)
Sikring
■ Har museet tyverialarmer med automatisk signaloverførsel? (ja / nej)
■ Dækker anlægget hele samlingen? (ja / nej)
■ Har museet brandalarmer med automatisk signaloverførsel? (ja / nej)
■ Dækker anlægget hele samlingen? (ja / nej)
■ Fører museet regelmæssigt tilsyn med museets udstyr til brandbekæmpelse (ja / nej)
■ Afholder museet årlige brandøvelser? (ja / nej)
■ Har museet skriftlige retningslinjer for opsyn i udstillingerne? (ja / nej)
■ Har museet skriftlige retningslinier for data-sikkerhed? (ja / nej)
DANSKE MUSEER I TAL 41

Formidling
■ Hvor mange af museets formidlingsmedarbejdere har en kompetencegivende uddannelse
inden for formidling eller undervisning? (skriv antal)
■ Hvor mange særudstillinger har museet vist det sidste kalenderår? (skriv antal)
■ Hvor mange virtuelle udstillinger har museet produceret det sidste kalenderår (skriv antal)
(Herunder udstillinger på internettet, udstillinger på lokale netværk og udstillinger på lokale computere
f.eks. i en udstilling.)
■ Har museet brugerinddragende faciliteter på hjemmesiden? (ja / nej) (F.eks. blogs, diskussionsfora
og wiki-inspirerede funktioner. Et link til museets mailadresse medregnes ikke)
■ Hvor mange omvisninger/foredrag/workshops o.l. i museet (minus skoleundervisning) er
gennemført det sidste kalenderår? (skriv antal)
■ Heraf for særlige grupper med et outreach-perspektiv? (Skriv antal)
■ Hvor mange museumsarrangementer udenfor museet (f.eks. byvandringer) har museet
gennemført det sidste kalenderår? (skriv antal)
■ Har museet skriftlige samarbejdsaftaler med undervisningssektoren? (ja / nej)
■ Har museet annoncerede undervisningstilbud koordineret med trinmål og læreplaner?
(ja / nej)
■ Hvor mange skoleklasser har modtaget museets undervisningstilbud det sidste kalenderår?
(skriv antal)
■ Hvor mange fra grundskolen? (skriv antal)
■ Hvor mange fra ungdomsuddannelser? (skriv antal)
■ Hvor mange undervisningspublikationer (trykt eller digitalt) har museet produceret det sidste
kalenderår? (skriv antal)
■ Hvor mange formidlingspublikationer har museet publiceret det sidste kalenderår?
Museets brugere
■ Hvor mange brugere besøgte museet eller deltog i museets annoncerede museums -
arrangementer i det sidste kalenderår? (skriv antal)
■ Hvor mange brugere deltog i museets offentlige og annoncerede arrangementer andre steder
end på museets adresser? (skriv antal)
■ Hvor mange unikke besøg har der været på hjemmesiden det sidste kalenderår? (skriv antal)
■ Benyttes Google-analytics til opgørelsen? (ja / nej)
■ Hvor mange annoncerede åbningstimer efter kl. 18 havde museet det sidste kalenderår?
(skriv antal)
■ Hvor mange annoncerede åbningstimer havde museet i weekends før kl. 18 sidste kalender -
år? (Skriv antal)
■ Har museet én eller flere støtteforeninger? (ja / nej)
■ Hvor mange medlemmer havde foreningerne tilsammen? (Skriv antal)
Bygninger og bygningsdrift
■ Hvor stor en procentdel af museets samlede udgifter blev sidste kalenderår brugt til husleje/
prioritetsgæld, ejendomsskatter, bygningsdrift og pleje af udendørsarealer. (skriv antal %)
DANSKE MUSEER I TAL 42

Bilag 2. Oversigt over museerne i hver museumskategori
Kultur
Arbejdermuseet
Billund Museum
Bornholms Museum
Bymuseet, Århus
Danmarks Mediemuseum
Danmarks Tekniske Museum
De Danske Kongers Kronologiske Samling
Den Gamle By, Danmarks Købstadsmuseum
Djurslands Museum / Dansk Fiskerimuseum
Egnsmuseet på Sønderskov
Elmuseet
Folkemuseet
Furesø Museer
Gammel Estrup, Herregårdsmuseet
Give-Egnens Museum
Glud Museum
Greve Museum
Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg
Helsingør Kommunes Museer
Herning Museum
Historiens Hus, Ringsted
Hjerl Hedes Frilandsmuseum
Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre
Holbæk Museum
Holstebro Museum
Horsens Museum
Hørsholm Egns Museum
Industrimuseet Frederiks Værk
Industrimuseet, Horsens
Kalundborg Museum
Kroppedal Museum
Kulturhistorisk Museum Randers
Kvindemuseet i Danmark
Københavns Bymuseum
Køge Museum
Lemvig Museum
Limfjordsmuseet
Læsø Museum
Marstal Søfartsmuseum
Middelfart Museum
Moesgård Museum
Morslands Historiske Museum
Museerne i Fredericia
Museerne på Vestfyn
Museerne.dk
Museet for Syddjurs
Museet for Thy og Vester Hanherred
Museet for Varde By og Omegn
Museet Færgegården
Museet på Koldinghus
Museum Amager
Museum Lolland-Falster
Nordjyllands Historiske Museum
Nordjyllands Kystmuseum
Næstved Museum
Odder Museum
Odsherreds Kulturhistoriske Museum
Ringkøbing-Skjern Museum
Roskilde Museum
Rudersdal Museum
Silkeborg Kulturhistoriske Museum
Skanderborg Museum
Struer Museum
Svendborg Museum
Sydvestjyske Museer
Sydvestsjællands Museum
Teatermuseet i Hofteatret
Try Museum
Vejle Museum
Vendsyssel Historiske Museum
Vesthimmerlands Museum
Viborg Stiftsmuseum
Vikingeskibsmuseet i Roskilde
Ærø Museum
Øhavsmuseet (Faaborg)
Øhavsmuseet (Langeland)
Økomuseum Samsø
Østfyns Museer
Kunst
Arken, Museum for Moderne Kunst
Aros, Aarhus Kunstmuseum
Bornholms Kunstmuseum
Det Danske Kunstindustrimuseumá
Esbjerg Kunstmuseum
Fuglsang Kunstmuseum
Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst
Herning Kunstmuseum
Holstebro Kunstmuseum
Horsens Kunstmuseum
J.F. Willumsens Museum
Kastrupgårdsamlingen
Kunsten, Nordjyllands Kunstmuseum
Kunstmuseet Køge Skitsessamling
Louisiana, Museum for Moderne Kunst
Museet for Fotokunst
Museet for Samtidskunst
Nivaagaards Malerisamling
DANSKE MUSEER I TAL 43

Ny Carlsberg Glyptotek
Randers Kunstmuseum
Ribe Kunstmuseum
Silkeborg Kunstmuseum
Skagens Museum
Skovgaard Museet
Storm P. -Museet
Thorvaldsens Museum
Trapholt
Vejen Kunstmuseum
Vejle Kunstmuseum
Vendsyssel Kunstmuseum
Vestsjællands Kunstmuseum
Natur
Naturama
Naturhistorisk Museum - Århus
Blandet
Fiskeri-og Søfartsmuseet (Kultur og natur)
Museum Salling (Kultur, kunst og natur)
Museum Sønderjylland (Kultur, kunst og natur)
Odense Bys Museer (Kultur og kunst)
Østsjællands Museum (Kultur og natur)
DANSKE MUSEER I TAL 44

TITEL: Danske museer i tal. Baseret på oplysninger
fra 2009.
UDGIVER: Kulturarvsstyrelsen (2011).
FOTOS:
Forside: Kulturarvsstyrelsen
Bagside: Thorvaldsens Museum
TEKST OG REDAKTION: Hans-Henrik Landert og
Berit Fruelund Kjærside, Kulturarvsstyrelsen.
GRAFIK: Kristin Wiborg.
ISBN: 978-87-91298-87-5
TAK: Kulturarvsstyrelsen vil gerne takke alle de statsanerkendte
museer for deres bidrag til undersøgelsen.
KULTURARVSSTYRELSEN
Museer
H.C. Andersens boulevard 2
1553 København V
Telefon 33 74 51 00
post@kulturarv.dk
www.kulturarv.dk
DANSKE MUSEER I TAL

KULTURARVSSTYRELSEN
H.C. ANDERSENS BOULEVARD 2
1553 KØBENHAVN V
TELEFON: 33 74 51 00
post@kulturarv.dk
www.kulturarv.dk
DANSKE MUSEER I TAL 46