Firlængede gårde (PDF-format) - Kulturstyrelsen

Mere information
Kulturarvsstyrelsen
‘Information om bygningsbevaring’ er en række vejledningsblade
om vedligeholdelse af bevaringsværdige huse, som kan findes
på www.kulturarv.dk.
På styrelsens hjemmeside findes også ‘Vadehavets Kulturarv’, som
indeholder en kortlægning, vurdering og formidling af landskab,
kulturmiljøer, landsbyer, byggeskik m.m. i Vadehavsregionen.
‘Fredede og bevaringsværdige bygninger i Danmark’ er en oversigt
over bl.a. fredede og bevaringsværdige bygninger i Danmark,
som kan findes på www.kulturarv.dk/fbb/index.htm.
Velfærdsministeriet
‘Vejledning til bevaringsværdige bygninger’ er et opslagværk
med vejledning og anvisninger, der beskriver, hvordan arbejder
skal udføres, hvis der er tilskud fra byfornyelsesmidlerne eller
de kommunale lokale tilskudsudvalg. Redaktion: Center for Bygningsbevaring.
Kan rekvireres gratis på tlf. 33 92 93 26.
Center for Bygningsbevaring i Raadvad
På www.bygningsbevaring.dk kan der fås uddybende tekniske anvisninger
om bygningsbevaring, som er koordineret med Kulturarvsstyrelsens
‘Information om Bygningsbevaring’. Her findes også
lister over materialeproducenter, håndværkere, forhandlere m.fl.
Relevante foreninger og interesseorganisationer
www.byfo.dk er en interesseorganisation for ejere af fredede bygninger.
www.bygningskultur.dk er en paraplyorganisation for byggeriets
interesseorganisationer.
www.foreningen-straatag.dk er en medlemsforening for ejere,
tæk kemænd og interesserede.
www.byogland.dk er en paraplyorganisation for lokale bevaringsforeninger
med link til lokale medlemsforeninger i Esbjerg, Ribe,
Rømø, Sønderho, Tønder, Varde og Vestslesvig.
kulturarvsstyrelsen
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København v
telefon 33 74 51 00
kulturarv@kulturarv.dk
www.kulturarv.dk
Udgivet af Kulturarvsstyrelsen, 2007. Tryk: Fihl-Jensen Grafisk Produktion A/S. Layout: Eg& Fjord.
Firlængede gårde
Vadehavet Kulturarvsatlas

Et særligt træk er de rigt udsmykkede portaler omkring porten
ind til gårdspladsen, der er markeret med svungne gavle
og hvidkalkede bånd, gesimser og lisener.
De firlængede gårde er karakteriserede af det smukke og egnstypiske
røde murværk i kombination med hvidkalkede detaljer.
Tagene er afvalmede, har i de fleste tilfælde været tækkede
med tagrør og er uden kviste i tagfladerne. Skorstene er traditionelt
udformet med sokkel, skaft og gesims og er placeret i
kip og står som regel i blank mur.
På trods af, at de store udlænger i dag er vanskelige at anvende
til deres oprindelige formål, er der endnu bevaret mange af
de firlængede anlæg, der udgør en værdifuld del af områdets
bygningskultur.
Firlængede gårde
I Vadehavsregionen findes en særlig gruppe af gårde, der er
kendetegnede af at have fire længer, der ligger samlet omkring
en gårdsplads. Anlægstypen med fire længer kendes over hele
Danmark, men de firlængede gårde i det sydvestlige Jylland
har en særlig arkitektur, byggeskik og kulturhistorie.
Som det er typisk for bebyggelsen
i den sydvestlige del af
Sønderjylland er de firlængede
gårde opført i de typiske hårdtbrændte
sten – her med rester
af hvid opstregning.
Gårdtypen er grundliggende forskellig fra den traditionelle
vestslesvigske gård, der ellers kendetegner området, og hvor
stald og bolig ligger samlet i en hovedlænge.
Det regelmæssige firlængede anlæg er karakteriseret af et selvstændigt
og udadvendt stuehus, med bearbejdede facader mod
både gaden, haven og gårdspladsen. Herudover er der tre udlænger,
hvoraf den brede lade er placeret modsat stuehuset.
Facaderne har et regulært og velordnet udtryk med regelmæssigt
placerede vinduer og et centralt placeret indgangsparti. I
tilknytning til dette er der ofte en stor gennemgående frontkvist.
I stuehuset er store korspostvinduer, der kan være opsprossede,
og i udlængerne er der ofte flad- eller rundbuede støbejernsvinduer.

Landskab og kulturarv
Hovedparten af de firlængede gårde ligger inde i landsbyerne,
som typisk er placeret i overgangen mellem geesten og
marsken. Her har der været god adgang til både agerjord og
engarealer. Typisk for de firlængede gårde er sammenhængen
med de fint anlagte haver, der udgør en integreret del af
anlægget samt de klippede lindetræer langs facaderne.
Gårdene er opført af få og enkle materialer, der kunne hentes
eller fremstilles af lokalområdets resurser: Teglstenene
blev brændt lokalt, rør til tækning blev hentet i engdragene
eller i marsken og kalk til mørtel og hvidtning kunne fremstilles
af skaller og kalksten fra stranden.
Anlægstypen med de fire længer, der ligger samlet omkring
en gårdsplads, kendes fra det nordøstlige Danmark tilbage til
12-1400-tallet (nord for Ribe). Længere mod syd, bl.a. i Tøndermarsken,
udvikles denne type i sidste halvdel af 1700-tallet
og op til sidste halvdel af 1800-tallet, hvor der opføres
en række fine og ensartede anlæg af denne type. Gårdene er
prægede af den europæiske klassicisme.
Sårbarhed
Den firlængede gård udgør som regel en velkomponeret helhed.
Derfor er denne bygningstype særlig sårbar over for fjernelse
eller nedrivning af de udlænger, der definerer anlægget.
De velkomponerede facader, der er kendetegnet af orden og
regelmæssighed, er sårbare over for ændringer af de oprindelige
muråbninger omkring vinduer og døre eller etablering af
nye døre og vinduesåbninger, der slører det eksisterende facadeudtryk.
Murværket er sårbart over for ny overfladebehandling i form
af maling, tyndpuds, cementpulvermaling eller reparationer
udført med mursten eller mørtel af anden type end den oprindelige.
De kalkede dekorationer omkring gesimser, pilastre og
portaler er sårbare over for borthugning eller ændring af overfladebehandling,
f.eks. fra kalk til plastik, eller cementbaseret
maling, der både har et andet udtryk og helt andre tekniske
egenskaber, som ikke altid arbejder sammen.
Er de oprindelige vinduer og døre bevaret, er anlægget sårbart
over for udskiftning af disse.
Digegreve Lorenzens
Gård i Østerende
Ballum. Opført
omkring 1850.
De firlængede gårde
i Vadehavsregionen
har bearbejdede og
velkomponerede
fa cader mod både
gårdspladsen og
mod haven. De har
ofte et centralt placeret
midterparti
med en markant
frontkvist.
Øverst. Skast 48 i Skast. Helstøbt firelænget anlæg med centralt placeret
frontkvist på det store stuehus og markeret portparti.
Nederst. Et typisk træk for de firlængede gårde i Vadehavsregionen
er de markerede og dekorerede porte.

Gode råd
Nedrivning af de ældre udlænger bør undgås for at bevare anlægget
som et samlet hele. Hvis udlængerne ikke længere kan
anvendes til landbrugsproduktion og man ændrer deres anvendelse,
bør man fortsat bevare forskelligheden mellem udlænger
og stuehus.
Gårdene er sårbare over for reparationer udført med materialer,
der ikke arbejder godt sammen med de øvrige byggematerialer,
fordi de er for tætte, hårde og usmidige. Derved kan
der meget hurtigt opstå alvorlige byggeskader, såsom råd og
svamp i træ, fugtskader eller forvitring af murværk.
Murværk og facader
Ved reparation af murværk bør der anvendes sten af samme
type og format, som de tidligere anvendte. Ældre mursten kan
skaffes på genbrugslagre, der har specialiseret sig i dette. Til
de fredede bygninger kan der søges om materialer fra Kulturarvsstyrelsens
genbrugslagre. Sten til restaureringsarbejder
kan og så specialfremstilles.
Fuger bør udføres som de oprindelige, der typisk var en ren
kalkmørtel uden cement, udført som skrabefuge og i nogle
tilfælde efterfølgende opstreget med hvidtekalk.
De hvidkalkede detaljer ved gesims og omkring portåbninger
m.m. bør fortsat vedligeholdes med hvidtekalk, og man bør
ikke anvende nyere materialer som f.eks. plastikmaling, cementpulvermaling
eller lignende. Kalken er den mest diffusionsåbne
overfladebehandling og det produkt, der arbejder
bedst sammen med de øvrige traditionelle byggematerialer.
Sokler bør pudses med en hydraulisk kalkmørtel og efterfølgende
kalkes med en hvidtekalk tilsat pigment (farvepulver).
Vinduer
De ældre vinduer bør bevares. I dag findes der firmaer, som
har specialiseret sig i vinduesistandsættelse, og man kan få
indvendige forsatsrudesystemer med samme komfort og
endda bedre isoleringseffekt end tilsvarende termoruder. Skal
man udskifte nyere vinduer og ikke ved, hvordan de oprindelige
har set ud, anbefales det, at man isætter vinduer, der er
udført i træ med enkeltlagsglas og kitfals og med en opdeling,
der svarer til vinduesåbningens format.
Plastikmaling bør ikke anvendes som vinduesmaling i ældre
bygninger. Denne maling arbejder dårligt sammen med de
øvrige materialer, og ved påføring af flere lag har det vist sig,
at malingen bliver for tæt, så der sker en fugtophobning i træet,
der kan medføre rådskader. Til maling af vinduer af træ anbefales
det, at man anvender en linoliemaling, der ikke bør tilføres
terpentin.
Døre
Originale eller ældre døre eller porte bør bevares og istandsættes.
Hvis man skal udskifte nyere døre, og ikke ved hvordan
de oprindelige døre har set ud, bør man vælge en dør
med en enkel udformning. Til de regulære facader på de firlængede
gårde bør man undgå døre med sidevinduer, der er
fremmede for ældre bygninger. Nye døre og porte bør fremstilles
i massivt træ og efter samme konstruktionsprincip som
de ældre fyldings- og revledøre.
Tage
Tagfladerne bør så vidt muligt tækkes med de oprindelige tagdækningsmaterialer.
Hvis man anvender andre tagdækningsmaterialer,
bør man undgå teglimiterende stålplader og glaserede
tegl, der er fremmede for denne bygningstype.
Ved de tækkede tage bør man bibeholde den karakteristiske
vandrette eller let indad skrående afskæring af tagskægget.
Smedejern
Murankre af smedejern bør løbende vedligeholdes med jernmønje
og maling. Ved en eventuel udskiftning bør man anvende
traditionelt smedede ankre, og ikke udskårne og sammensvejsede
pladestykker.
Ombygninger
Er huset bygningsfredet, kræver alle ændringer, der går ud over
almindelig vedligeholdelse, en forudgående tilladelse fra Kulturarvsstyrelsen.
Husk også at spørge kommunen om der er
udarbejdet en bevarende lokalplan for området eller om bygningen
er udpeget som bevaringsværdig i kommuneplanen.