KommissioNEN KUNNE æNDRE siN tilDEliNGsBEslUtNiNG

Kromann Reumert
Udbud
Nyhedsbrev 3/2010
EF-domstolen
Kommissionen kunne ændre sin
tildelingsbeslutning
- Retten i Første Instans’ dom af 10. december 2009
i sag T-195/08, Antwerpse Bouwwerken mod Kommissionen
Af advokat Malene Lystoft Zabel
Kommissionen kunne bede om supplerende oplysninger om
indholdet af tre tilbud og havde herefter ret til at ændre sin
tildelingsbeslutning.
Sagens baggrund
Europa-Kommissionen iværksatte i 2006 et begrænset udbud
om opførelse af en produktionshal for referencematerialer.
Udbuddet var omfattet af Udbudsdirektivet, Finansforordningen
(forordning 1605/2002) og Gennemførelsesforordningen
(2342/2002). Fire virksomheder deltog i udbuddet,
herunder sagsøgeren Antwerpse Bouwwerken NV samt virksomheden
C.
Det fremgik af udbudsbetingelserne, at der skulle udarbejdes
et sammenfattende overslag, samt at alle udbudspriserne i

Kromann Reumert
Udbud
Nyhedsbrev 3/2010
dette overslag skulle fremgå, idet tilbuddet ellers
ville blive afvist.
Kun et konditionsmæssigt tilbud
Den samlede pris for Antwerpse Bouwwerkens
tilbud var EUR 10.315.112,32. Det fremgik af evalueringsrapporten,
at prisen for selskab C’s tilbud
var EUR 9.728.946,14. Selskab C havde imidlertid
undladt at angive en enhedspris for posten E 9.26,
hvorfor det fremgik af evalueringsnotatet, at evalueringskomitéen
vurderede, at selskab C’s tilbud var
ukonditionsmæssigt. Det fremgik desuden, at de
resterende to tilbudsgivere ligeledes havde undladt
at angive en pris for visse af posterne, hvorfor deres
tilbud ligeledes blev anset for ukonditionsmæssige.
Antwerpse Bouwwerkens tilbud var derfor ifølge
evalueringsrapporten det eneste antagelige tilbud.
Antwerpse Bouwwerken blev herefter underrettet
om, at selskabet var blevet tildelt kontrakten.
Kommissionen gjorde dog opmærksom på standstill-perioden
på 14 dage.
Supplerende oplysninger efter tildeling
Selskab C kontaktede i standstill-perioden Kommissionen
og gjorde opmærksom på, at den manglende
pris for posten E 9.26 kunne udledes af den tilbudte
pris for post E 9.13 i samme overslag. På baggrund
af disse oplysninger suspenderede Kommissionen
underskrivelsen af kontrakten i overensstemmelse
med Gennemførelsesforordningens artikel 158a,
stk. 1. Kommissionen bad herefter selskab C om
at tilkendegive, hvorvidt selskabets samlede pris
var EUR 9.729,849,83 efter tillægget af prisen for
posten E 9.26, hvilket selskab C bekræftede.
gennemførte derfor en ny evaluering af de indkomne
tilbud. Det fremgik af denne, at de nye oplysninger
var afklarende, og at oplysningerne dermed ikke
skulle anses som ændringer til selskabernes tilbud.
Kommissionen konstaterede på denne baggrund, at
selskab C havde afgivet tilbuddet med den laveste
pris. Kontrakten blev derfor tildelt selskab C.
Sagsanlæg fra ”vinderen af første runde”
Antwerpse Bouwwerken anlagde sag ved Retten
i Første Instans med påstand om annullation samt
betaling af erstatning. Antwerpse Bouwwerken
gjorde gældende, at Kommissionen havde handlet
i strid med forbuddet om forskelsbehandling samt
gennemsigtighedsprincippet ved at tillade, at de
andre selskaber kunne komme med nye oplysninger.
Retten i Første Instans vurderede imidlertid, at
Kommissionens anmodning om yderligere oplysninger
om indholdet af selskabernes tilbud var i overensstemmelse
med Gennemførelsesforordningen.
Retten underbyggede dette med, at der var tale om
en simpel fejl, der nemt kunne forklares, og selskaberne
havde ikke mulighed for at ændre prisen for
den pågældende post, idet denne var identisk med
posten E 9.13, som fremgik af selskabernes tilbud.
Retten konstaterede derudover, at hvis Kommissionen
ikke havde ret til at anmode om supplerende
oplysninger samt annullere sin tildelingsbeslutning,
ville Gennemførelsesforordningens artikel 158a, stk.
1 være uden indhold. Kommissionen havde derfor
ikke tilsidesat hverken princippet om forbud mod
forskelsbehandling eller gennemsigtighedsprincippet.
Kommissionen gennemførte desuden en undersøgelse
af de to andre tilbudsgiveres tilbud og fandt
ud af, at priserne for de manglende poster ligeledes
kunne udledes af deres tilbud. Kommissionen
Retten i Første Instans afviste derfor påstanden om
annullation samt påstanden om erstatning.
Muligheden for at ”omevaluere” er blandt de emner,

Kromann Reumert
Udbud
Nyhedsbrev 3/2010
som Kromann Reumerts Udbudsgruppe vil holde
indlæg om på vores årlige brunchmøder, der afholdes
på vores kontorer den 23. marts i Århus og den 24.
marts i København.
Læs dommen
Hvornår begynder
en klagefrist at løbe…?
- EF-domstolens dom af 28. januar 2010 i sag
C-406/08, Uniplex (UK) Ltd mod NHS Business
Services Authority
Af advokatfuldmægtig Tobias Hjelm Andersen
I en engelsk sag havde en tilbudsgiver først 3 uger
efter afgørelsen fået tilsendt informationer om
udvælgelsen, som indikerede, at udbudsreglerne
kunne være overtrådt. EF-Domstolen udtalte, at i et
sådant tilfælde skulle en klagefrist først løbe fra det
tidspunkt, hvor tilbudsgiveren modtog de fornødne
informationer.
En blodig sag
Det engelske selskab Gelita Medical BV producerede
arterieklemmer, som blev anvendt på sygehuse til at
stoppe blodcirkulationen. Selskabet havde budt ind
på et udbud afholdt af det engelske sundhedsvæsen
NHS. Gelita havde modtaget afgørelse om udbuddets
resultat den 22. november, men tre uger senere
- den 13. december – fik Gelita tilsendt oplysninger
fra NHS om udvælgelsen. Her blev de opmærksomme
på, at der kunne være tale om en overtrædelse af
udbudsreglerne. Parterne blev herefter uenige om,
hvorvidt klagefristen skulle løbe fra afgørelsen, eller
om klagefristen skulle løbe fra det tidspunkt, hvor
man fik oplysninger nok til at konstatere en eventuel
tilsidesættelse af udbudsreglerne.
EF-Domstolens resultat
EF-Domstolen udtalte indledende, at ifølge gældende
direktiver skal medlemsstaterne sikre en effektiv
adgang til at indgive klage over ordregivende myndigheders
ulovlige beslutninger. Den omstændighed, at
en tilbudsgiver bliver gjort opmærksom på ikke at
have fået tildelt kontrakten, gør ikke tilbudsgiveren i
stand til at indgive en klage. En tilbudsgiver kan først
tage stilling til, om der skal indgives klage, når der
er oplyst om årsagerne hertil. På denne baggrund
konkluderede domstolen, at klagefristen skulle løbe
fra det tidspunkt, hvor tilbudsgiveren havde haft
mulighed for at konstatere en eventuel overtrædelse
af reglerne.
Læs dommen
USIKKERHED OM FRIST FOR ANLÆG AF SAG
OM DOMSTOLSPRØVELSE
- EF-domstolens dom af 28. januar 2010 i sag
C-456/08, Kommissionen mod Irland
Af advokatfuldmægtig Nina Petri
Irland havde tilsidesat de forpligtelser, der følger af
1. kontroldirektiv samt bygge- og anlægsdirektivet,
dels ved ikke at have underrettet om tildelingsbeslutningen,
og dels ved at nationale lovbestemmelser
førte til usikkerhed om fristerne for domstolsprøvelse
af en ordregivende myndigheds beslutning.
Sagens baggrund
Irlands nationale vejmyndighed NRA opfordrede efter
at have indbudt til forhandlinger 2 tilbudsgivere, Euro-
Link og Celtic Road Group til at afgive deres bedste
endelige bud på et projekt vedrørende omfartsvejen
vest for byen Dundalk.
Efter modtagelse af de 2 tilbud meddelte NRA Euro-
Link, at man ville fortsætte forhandlingerne med den
foretrukne bydende Celtic Road Group. NRA oplyste
samtidig, at man forbeholdt sig retten til at opfordre
EuroLink til at indlede drøftelser med NRA, såfremt

Kromann Reumert
Udbud
Nyhedsbrev 3/2010
forhandlingerne med Celtic Road Group ikke førte
til tildeling af kontrakten.
Meddelelse om tildeling af kontrakten til Celtic Road
Group blev senere bekendtgjort på NRA’s hjemmeside
og efterfølgende offentliggjort i EU-Tidende.
EuroLink anlagde herefter sag mod NRA med krav
om erstatning; men domstolen afviste sagen med
den begrundelse, at søgsmålet var anlagt for sent.
om hvilken beslutning, der skulle anlægges sag om,
og desuden en usikkerhed i forbindelse med fastlæggelsen
af fristerne for indbringelse af søgsmål.
EF-domstolen bemærkede, at den nationale lov ikke
opfyldte kravet om, at medlemsstaterne var forpligtet
til at skabe en fristordning, der var tilstrækkelig
præcis, klar og overskuelig til, at borgerne kunne se,
hvilke rettigheder og pligter de har.
På den baggrund anlagde Europa-Kommissionen
søgsmål om traktatbrud mod Irland.
Meddelelse om tildelingsbeslutning
er obligatorisk
Kommissionens første klagepunkt vedrørte det
forhold, at NRA ikke havde oplyst EuroLink om sin
beslutning om tildeling af kontrakten til Celtic Road
Group.
EF-domstolen bemærkede om dette klagepunkt, at
muligheden for effektiv klageadgang til prøvelse af
beslutning om tildeling af en kontrakt forudsætter,
at alle ansøgere og bydende underrettes rettidigt om
tildelingsbeslutningen. Altså helt samme præmisser
som i sagen om Gelita Medical BV i sagen fra Storbritannien,
der er afsagt samme dag.
Da NRA ikke formelt underrettede EuroLink om
tildelingen af kontrakten til Celtic Road Group, og
idet den anvendte offentliggørelsesmetode ikke
udgjorde et passende alternativ til en sådan underretning,
havde NRA i det konkrete tilfælde krænket
fællesskabsretten ved ikke at overholde den oplysningspligt,
som påhvilede myndigheden.
Fristordning skal være klar, præcis
og overskuelig
Herudover gjorde Kommissionen gældende, at
Irlands nationale lovgivning medførte usikkerhed
EF-domstolen fandt blandt andet, at søgsmålsfristens
længde ifølge loven var underlagt de nationale retsinstansers
frie skøn. Den kompetente ret kunne forkorte
eller forlænge den angivne frist på 3 måneder alt
afhængig af, om domstolen var af den opfattelse, at
sagen ikke var indbragt ”så hurtigt som muligt”, eller
”domstolen fandt det rimeligt at forlænge fristen”.
Ved at opretholde lovbestemmelserne om sådan
en ”gummifristordning” havde Irland tilsidesat sine
medlemsstatsforpligtelser.
Læs dommen
KLAGENÆVNET FOR UDBUD
Konkurrencestyrelsen undersøger
kommunale IT-kontrakter efter
klagenævnskendelse
- KLFU af 11. december 2009, Tabulex ApS mod
Tønder Kommune
Af advokatfuldmægtig Tobias Hjelm Andersen
Tønder Kommune havde tildelt KMD en kontrakt
direkte uden at bringe den i udbud, selv om kontraktsummen
oversteg tærskelværdien. Kommunens
beslutning blev annulleret. I kølvandet på sagen har
Konkurrencestyrelsen indledt en undersøgelse af knap
30 kommuners kontraktindgåelse om IT-systemer.

Kromann Reumert
Udbud
Nyhedsbrev 3/2010
En ny og bedre løsning
Tønder Kommune havde indgået en partnerskabsaftale
med KMD. Baggrunden var, at KMD havde
udviklet KMD Opus-systemet, der var et IT-system
rettet specielt mod ressourceplanlægning i kommuner.
Systemet var udviklet i samarbejde med SAP, som
ifølge kommunen var førende på verdensplan inden
for integrerede virksomhedssystemer. Herudover
medførte den nye løsning, at Tønder Kommune fik
én samlet IT-løsning, frem for som hidtil at skulle
have en række forskellige systemer fra flere forskellige
systemleverandører. Kommunen mente derfor,
at den nye løsning var en klar forbedring.
Hvorfor afholde udbud…!?
Tønder Kommune havde ikke fundet det nødvendigt
at afholde udbud, selv om der var indgået en ny
aftale. Tabulex, én af de hidtidige systemleverandører,
indgav på denne baggrund klage til Klagenævnet for
Udbud. Kommunen gjorde gældende under sagen,
at partnerskabsaftalen ikke havde karakter af en
indkøbs- eller tjenesteydelsesaftale, og at der i øvrigt
var tale om en sammensat kontrakt indeholdende en
række delydelser, hvoraf det væsentligste element
ikke var udbudspligtigt. Klagenævnet afviste disse
anbringender og udtalte, at idet partnerskabsaftalen
havde til formål at optimere sagsbehandling
ved brug af IT-løsninger, angik den en udbudspligtig
ydelse. Klagenævnet udtalte videre, at på baggrund
af de hidtidige udgifter til det system, som KMD
Opus skulle afløse, var det klart, at tærskelværdien
var overskredet. Tønder Kommune havde dermed
handlet i strid med udbudsreglerne ved ikke at
udbyde partnerskabsaftalen, og kommunens beslutning
om at indgå aftale med KMD blev annulleret.
Ikke hjemmel til annullation af aftalen
Tabulex havde nedlagt påstand om, at aftalen skulle
annulleres. Klagenævnet udtalte i den forbindelse,
at det nye Kontroldirektiv endnu ikke var implemen-
teret i dansk ret, og at der ikke var hjemmel til at
annullere aftalen eller pålægge kommunen at bringe
den til ophør. Det er i denne forbindelse væsentligt
at være opmærksom på, at kendelsen fra klagenævnet
blev afsagt 11. december 2009, og at fristen
for implementering først udløb en god uge senere.
Derfor blev det ikke relevant at vurdere spørgsmålet
om direktivets eventuelle direkte eller umiddelbare
virkning.
Et efterspil
Sagen om IT-kontrakten i Tønder Kommune har
efterfølgende vist sig ikke at være et enestående
tilfælde. Konkurrencestyrelsen har således af egen
drift indledt en undersøgelse af knap 30 kommuners
kontraktindgåelse inden for sådanne IT-systemer, og
undersøgelsen kan muligvis lede til yderligere klagesager.
Læs kendelsen
Tilbud skulle afvises pga.
fravigelser og forbehold
for standardbetingelser
- KLFU af 12. januar 2010, Børge Jakobsen & Søn A/S
mod Sorø Kommune
Advokatfuldmægtig Sussi Gardum Andersen
Sorø Kommune var forpligtet til at afvise et tilbud,
hvor tilbudsgiveren ikke ville acceptere en række
fravigelser af AB 92, som var angivet i udbudsbetingelserne.
Kommunen var desuden forpligtet til at
afvise tilbud, der indeholdt Dansk Byggeris Standardforbehold,
da det klart fremgik, at disse standardforbehold
ikke ville blive accepteret.
Udbuddet
Sorø Kommune iværksatte et begrænset udbud efter
Udbudsdirektivet vedrørende forskellige entrepriser

Kromann Reumert
Udbud
Nyhedsbrev 3/2010
ved et byggeri, der endte med at blive en klagesag
ved Klagenævnet for Udbud. Klagesagen angik to
af entrepriserne ved byggeriet, nemlig lukningsentreprisen
og tømrerentreprisen. Tildelingskriteriet for
begge entrepriser var laveste pris.
Jakobsen og den vindende tilbudsgiver i lukningsentreprisen
indeholdt således Dansk Byggeris Standardforbehold,
uanset at kommunen i et rettelsesblad til
udbudsbetingelserne havde angivet, at disse standardbetingelser
ikke ville blive accepteret.
Kommunen modtog tilbud fra en række virksomheder,
og uanset Børge Jakobsen & Søns tilbud i
begge entrepriser havde den laveste pris, valgte Sorø
Kommune at indgå kontrakt med de tilbudsgivere,
der havde givet de næstlaveste priser.
Forbehold for AB 92
I udbudsbetingelserne var det angivet, at AB 92 skulle
være gældende for entrepriserne med forskellige
nærmere opregnende fravigelser. Da Børge Jakobsen
i sine to tilbud under ”forbehold” havde skrevet ”AB
92”, anså kommunen således tilbuddene for at være
ukonditionsmæssige. Kommunen forstod således
”forbeholdet” som en tilkendegivelse af, at tilbuddene
ikke accepterede de angivne fravigelser fra AB
92.
Sorø Kommune afviste derfor tilbuddene fra Børge
Jakobsen med den begrundelse, at der i de to tilbud
var taget forbehold for grundlæggende elementer i
udbuddet.
Klagen
Børge Jakobsen gjorde gældende, at henvisningen til
AB 92 ikke skulle forstås som en manglende accept
af de fravigelser fra AB 92, som Sorø Kommune
havde foretaget i udbudsbetingelserne, og at tilbuddene
derfor ikke var ukonditionsmæssige.
Endvidere gjorde Børge Jakobsen gældende, at
kommunen havde overtrådt ligebehandlingsprincippet
ved i lukningsentreprisen at indgå kontrakt
med en tilbudsgiver, der havde afgivet et ukonditionsmæssigt
tilbud. Både tilbuddet fra Børge
Endelig påstod Børge Jakobsen annullation af tildelingsbeslutningen
samt erstatning for de konstaterede
overtrædelser.
Nævnets afgørelse
Klagenævnet kom frem til, at fravigelserne fra AB
92 var grundlæggende elementer i udbudsbetingelserne,
og at henvisningen i Børge Jakobsen tilbud
til AB 92 mest nærliggende måtte forstås sådan, at
Børge Jakobsen krævede AB 92 anvendt uden fravigelser.
Sorø Kommune havde derfor været forpligtet
til ikke at tage Børge Jakobsen tilbud i betragtning i
nogen af entrepriserne, og afvisningen af tilbuddene
var derfor berettiget.
Klagenævnet kom endvidere frem til, at Sorø
Kommune havde været forpligtet til ikke at tage
tilbuddet med den næstlaveste pris vedrørende
lukningsentreprisen i betragtning, da tilbuddet
indeholdt en henvisning til Dansk Byggeris Standardforbehold,
uanset det udtrykkeligt fremgik
af udbudsbetingelserne, at dette ikke var tilladt.
Tilbuddet fra Børge Jakobsen var af samme grund
ukonditionsmæssigt på dette grundlag også.
Da kommunen i strid med udbudsreglerne havde
besluttet at indgå kontrakt med en tilbudsgiver
med et ukonditionsmæssigt tilbud, annullerede
Klagenævnet Sorø Kommunes beslutning om at
indgå kontrakt med denne vindende tilbudsgiver i
lukningsentreprisen.
Selv om tilbuddet fra Børge Jakobsen var ukonditionsmæssigt,
fik han således medhold i, at kommunens

Kromann Reumert
Udbud
Nyhedsbrev 3/2010
beslutning skulle annulleres vedrørende lukningsentreprisen.
En erstatningssag bliver der nok ikke
noget af, idet der efter Klagenævnets praksis ikke
kan tilkendes erstatning til en ukonditionsmæssig
tilbudsgiver.
Læs kendelsen
KULTURARVSTYRELSEN PÅLAGT AT
BETALE 800.000 KR. I ERSTATNING
- KLFU af 25. januar 2010, J.H. Schultz Information
A/S mod Kulturarvstyrelsen
Af advokatfuldmægtig Niels Ibsen
Schultz’ tilbud var det eneste konditionsmæssige
tilbud, hvorfor de ville have fået kontrakten, hvis
Kulturarvstyrelsen ikke havde overtrådt udbudsreglerne.
Schultz blev derfor tilkendt erstatning svarende
til den mistede fortjeneste.
Overtrædelsen
I forbindelse med et begrænset udbud efter Udbudsdirektivet
for en tjenesteydelse bestående af levering
af et IT-informationssystem havde Kulturarvstyrelsen
overtrådt ligebehandlingsprincippet ved at tage et
ukonditionsmæssigt tilbud i betragtning, hvilket
styrelsen såmænd også erkendte.
Erstatningspåstanden
J.H. Schultz Information A/S, som ikke fik kontrakten,
nedlagde derfor påstand om at få tilkendt positiv
opfyldelsesinteresse, dvs. dækning for deres mistede
fortjeneste.
Kulturarvstyrelsen erkendte sit erstatningsansvar,
men påstod, at der ikke var årsagsforbindelse mellem
overtrædelsen og påståede tab – også Schultz’ tilbud
måtte være ukonditionsmæssigt.
Schultz’ tilbud levede op til udbudsbetingelserne
fsva. et krav om oversættelse, og kravspecifikationen
stillede ikke krav om, at tilbudsgiveren skulle dokumentere,
at yderligere krav ville blive opfyldt i forbindelse
med leverancen – som ellers forsøgt påstået af
Kulturarvstyrelsen.
Kulturarvstyrelsen havde desuden ikke løftet sin
bevisbyrde for, at den kunne og ville have annulleret
udbuddet, hvis den i forbindelse med tilbudsvurderingen
havde erkendt, at den ellers valgte tilbudsgivers
tilbud var ukonditionsmæssigt.
Resultatet
På denne baggrund blev Schultz tilkendt positiv
opfyldelsesinteresse svarende til deres mistede fortjeneste.
Schultz’ tilbud var det eneste konditionsmæssige
tilbud, hvorfor de ville have fået kontrakten,
hvis Kulturarvstyrelsen ikke havde overtrådt udbudsreglerne.
Erstatningen blev fastsat skønsmæssigt til
800.000 kr.
Læs kendelsen
DET KONGELIGE TEATER
SKAL BETALE 300.000 KR.
I ERSTATNING TIL BILLETLUGEN A/S
- KLFU af 27. januar 2010, Billetlugen A/S mod Det
Kongelige Teater
Af advokatfuldmægtig Aida Radmilovic
Klagenævnet for Udbud fastslog tilbage i maj 2009,
at Det Kongelige Teater havde overtrådt principperne
om ligebehandling og gennemsigtighed ved at foretage
tilbudsvurderingen på en måde, der var i strid
med udbudsbetingelserne. Det Kongelige Teater er
nu blevet pålagt at betale 300.000 kr. til Billetlugen
A/S.
Men argumentationen mislykkedes imidlertid.
Erstatningspåstanden

Kromann Reumert
Udbud
Nyhedsbrev 3/2010
Billetlugen gjorde under erstatningssagen gældende,
at Det Kongelige Teater ved overtrædelsen af udbudsreglerne
i forbindelse med tilbudsvurderingen havde
pådraget sig erstatningsansvar efter de almindelige
erstatningsregler. Billetlugen nedlagde i den forbindelse
påstand om erstatning beregnet som negativ
kontraktinteresse og krævede dermed at få dækket
sit tab i forbindelse med forgæves afholdte udgifter
til udarbejdelse af tilbuddet.
Årsagsforbindelse
Det centrale spørgsmål i sagen var, hvorvidt der var
årsagsforbindelse mellem den konstaterede overtrædelse
og Billetlugens afholdelse af omkostninger til
tilbudsafgivelse. Dette bestred Det Kongelige Teater,
mens Billetlugen gjorde gældende, at man slet ikke
ville have afgivet tilbuddet, såfremt man på forhånd
havde vidst, at udbudsbetingelserne og evalueringen
ikke udgjorde et lovligt grundlag for udbuddet.
Klagenævnets afgørelse
Klagenævnet gav Billetlugen medhold i, at kravet om
årsagsforbindelse var opfyldt. Nævnet begrundede
dette med, at Billetlugen med overvejende sandsynlighed
havde undladt at afgive tilbuddet, såfremt de
havde været bekendt med, at Det Kongelige Teater
ikke ville foretage en lovlig evaluering af tilbuddene.
Erstatningen på 300.000 kr. blev skønsmæssigt
fastsat på grundlag af Billetlugens opgørelse af
udgifter til udarbejdelse af tilbuddet.
Læs kendelsen
NYT FRA REGLERNES VERDEN
Ny lov om håndhævelse af udbudsreglerne
er fremsat i Folketinget
Af advokat Malene Lystoft Zabel
Med den nye lov får Klagenævnet for Udbud og
domstolene mulighed for at erklære kontrakter
indgået i strid med udbudsreglerne for ”uden virkning”,
og ordregivere kan blive pålagt økonomiske
sanktioner. Emnet behandles bl.a. på Kromann
Reumerts to kommende brunchmøder.
Den 27. januar 2010 blev den nye lov om håndhævelse
af udbudsreglerne fremsat i Folketinget. Loven
forventes at træde i kraft 1. juli 2010 og introducerer
en række nye regler og ophæver samtidig den nuværende
Lov om Klagenævnet for Udbud.
De vigtigste ændringer er:
•
•
•
•
•
Nye regler om standstill-perioden
Automatisk opsættende virkning
Mulighed for at erklære en kontrakt for ”uden
virkning”
Indførsel af alternative sanktioner
Præklusive klagefrister
De nye regler om standstill-perioden
Fremover vil længden af standstill-perioden afhænge
af det valgte kommunikationsmiddel. Standstill-perioden
er fortsat 10 kalenderdage, hvis tilbudsgiverne
underrettes om ordregivers beslutning på e-mail,
men hvis underretningen sendes med almindelig
post er standstill-perioden 15 kalenderdage.
Måske husker nogle, at Klagenævnet for Udbud helt
ekstraordinært – og egentlig uden for Klagenævnets
område – udsendte en vejledende udtalelse om den
nuværende standstill-ordning, hvor det blev afvist, at

Kromann Reumert
Udbud
Nyhedsbrev 3/2010
en tildelingsbeslutning overhovedet kunne sendes pr.
brev? Den udtalelse skal i givet fald op til revision.
Desuden kommer reglerne om standstill til at gælde
for udbud omfattet af både Udbudsdirektivet og
Forsyningsvirksomhedsdirektivet.
Automatisk opsættende virkning
Klager indgivet i standstill-perioden vil fremover
automatisk blive tillagt midlertidig opsættende virkning.
I dag kræves en begæring herom. Samtidig
forpligtes Klagenævnet til at træffe afgørelse om
spørgsmålet om opsættende virkning samt underrette
ordregiveren inden udløbet af 30 kalenderdage.
Det fremgår ikke af lovforslaget, hvad konsekvensen
er, hvis ikke Klagenævnet kan overholde denne frist.
I den seneste byretsafgørelse fra Herning Kommune
blev det slået fast, at der ikke måtte indgås kontrakt,
før Klagenævnet havde truffet afgørelse – uanset
udløbet af en tidsfrist.
Kontrakter kan erklæres for ”uden virkning”
Kontrakter omfattet af enten Udbudsdirektivet eller
Forsyningsvirksomhedsdirektivet vil fremover kunne
erklæres for uden virkning, hvilket medfører, at
kontrakten ikke længere kan anvendes af parterne.
Denne sanktion kan dog alene finde anvendelse ved
visse grove overtrædelser, herunder blandt andet ved
direkte tildeling af en kontrakt i strid med udbudsreglerne
eller ved overtrædelse af reglerne om standstill
eller opsættende virkning. Hvorledes ”uden
virkning” vil blive effektueret i praksis bliver bestemt
spændende at følge.
Alternative sanktioner
Som et alternativ til at erklære en kontrakt for ”uden
virkning” vil en ordregiver fremover i visse tilfælde
kunne blive pålagt en økonomisk sanktion i form af
enten en bøde eller en ”alternativ sanktion”.
Bøden/den alternative sanktion bliver pålagt på
objektivt grundlag, og størrelsen af sanktionen vil
afhænge af overtrædelsens karakter, samt hvor stor
en del af den ulovlige kontrakt, som opretholdes.
Præklusive frister
Loven introducerer derudover en række præklusive
frister for indgivelse af klager.
Klager over ikke at være blevet prækvalificeret skal
indgives inden for 30 kalenderdage efter ordregivers
underretning, og klager over andre forhold skal
indgives inden 6 måneder efter, at ordregiveren har
offentliggjort en bekendtgørelse om indgåelse af
kontrakt.
Derudover fastsættes der særskilte frister for klager
over indgåelse af aftaler baseret på et dynamisk
indkøbssystem samt over indgåelse af rammeaftaler.
Læs Konkurrencestyrelsens pressemeddelelse
Finansministeriets
udbudscirkulære opdateret
Af advokatfuldmægtig Jacob Ølgaard
Nyt cirkulære om udbud af statslige drifts- og anlægsopgaver.
Som led i Finansministeriets statslige afbureaukratiseringsplan
har Finansministeriet udstedt et nyt cirkulære
om udbud af statslige drifts- og anlægsopgaver.
Det nye cirkulære har til formål at afbureaukratisere
ministeriernes arbejde med udbud og i stedet frigøre
administrative ressourcer til prioritering af det strategiske
arbejde med udbud.
Det nye cirkulære for de statslige institutioner, der
trådte i kraft den 1. februar i år, medfører en række
ændringer i forhold til det tidligere cirkulære på

Kromann Reumert
Udbud
Nyhedsbrev 3/2010
området. For det første afskaffer det kravet om, at
ministerierne skal udarbejde udbudspolitikker med
det formål at identificere udbudsegnede opgaver. I
stedet skal der nu udarbejdes en ny central statslig
udbudspolitik.
Ny bagatelgrænse
For det andet ændrer cirkulæret den hidtidige cirkulærebagatelgrænse
på 500.000 kr. for, hvornår
udbudsegnede statslige opgaver skal sendes i
udbud. Bagatelgrænsen forhøjes til den til enhver tid
gældende tærskelværdi for bilag A-tjenesteydelser
i Udbudsdirektivet. Tærskelværdien for de statslige
tjenesteydelseskontrakter udgør pt. ca. 930.000 kr.
Det nye cirkulære ændrer naturligvis ikke ved, at
kontrakter, der omfattes af EU’s udbudsdirektiver og
tilbudsloven, skal udbydes i overensstemmelse med
procedurereglerne i disse regelsæt. Ændringen består
således alene i, at de statslige institutioner nu kun
er forpligtet til at udbyde udbudsegnede opgaver –
der falder uden for udbudspligten i EU-direktiverne
og tilbudsloven – hvis opgaverne har en forventet
kontraktsum over Udbudsdirektivets tærskelværdi
for A-tjenesteydelser.
For disse kontrakter gælder en pligt til med passende
mellemrum at sende opgaverne i udbud, hvis de vil
kunne udføres af eksterne leverandører. Kontraktindgåelse
kan efter cirkulæret tilrettelægges frit af
de statslige institutioner, men med respekt for de
EU-retlige principper om ligebehandling og gennemsigtighed
samt annonceringsreglerne i tilbudsloven.
Udfordringsret afskaffes
Som en tredje større ændring afskaffer det nye
cirkulære, at den hidtidige udfordringsret, hvorefter
private virksomheder havde ret til at udfordre de
statslige institutioners opgaveløsning ved uopfordret
at afgive tilbud på en statslig opgave. Dette skyldes
ifølge Finansministeriet, at udfordringsretten ikke har
fungeret i praksis, og at der ikke findes eksempler
på, at udfordrede statslige opgaver efterfølgende er
overgået til private virksomheder.
Læs cirkulæret
Ny bekendtgørelse
om udbudsstrategi
Af advokatfuldmægtig Jacob Ølgaard
Ny bekendtgørelse om kommunal og regional
udbudsstrategi trådt i kraft.
Som led i regeringens kvalitetsreform har Indenrigs-
og Socialministeriet offentliggjort en bekendtgørelse
om kommunal og regional udbudsstrategi og opfølgningsredegørelse.
Bekendtgørelsen, der trådte i kraft
den 1. januar i år, pålægger de enkelte kommuner
og regioner at offentliggøre en udbudsstrategi inden
udgangen af valgperiodens første år. Tilsvarende skal
der inden udgangen af tredje kvartal i hvert valgår
udarbejdes en opfølgningsredegørelse på udbudsstrategien.
Udbudsstrategien skal indeholde en oversigt over
de driftsopgaver, som påtænkes udbudt i funktionsperioden,
samt konkrete mål for konkurrenceudsættelsen
af driftsopgaverne. Endvidere skal
strategien indeholde en beskrivelse af de initiativer,
som kommunalbestyrelsen og regionsrådet vil tage
for at nå disse mål for konkurrenceudsættelsen.
Opfølgningsredegørelsen skal indeholde oplysninger
om de gennemførte udbud af opgaver i perioden
samt oplysninger om varetagelsen af de opgaver,
som kommunen eller regionen efter en udbudsforretning
fortsat selv udfører. Formålet hermed er kort
at orientere borgere og potentielle leverandører om
den aktuelle status for de fastsatte mål og at give en

Kromann Reumert
Udbud
Nyhedsbrev 3/2010
evaluering af de initiativer, som er taget i anvendelse
for at opfylde målene.
Overordnet set skal udbudsstrategien sikre, at
kommunalbestyrelsen og regionsrådet tager konkret
stilling til brugen af konkurrenceudsættelse i opgavevaretagelsen,
lige som udbudsstrategien har
til formål at forbedre vilkårene for dialog mellem
politikere, borgere og private leverandører om den
kommunale og regionale konkurrenceudsættelse.
Det fremgår derfor også af bekendtgørelsen, at både
udbudsstrategien og opfølgningsredegørelsen skal
gøres tilgængelige for borgerne, hvilket f.eks. kan
ske på kommunens eller regionens hjemmeside eller
i lokale dagblade og ugeaviser.
Bekendtgørelsen viderefører flere af den tidligere
servicestrategiordnings bestemmelser om udbud,
men det tidligere krav om en kommunal og regional
udbudspolitik er nu bortfaldet.
Læs bekendtgørelsen
Ny analyse fra Udbudsrådet
Af advokatfuldmægtig Jacob Ølgaard
Udbudsrådet har offentliggjort en analyse af barriererne
for konkurrenceudsættelse i den offentlige
sektor.
heder og private aktører samt desk research af eksisterende
undersøgelser, sondrer mellem barriererne
for de offentlige myndigheders brug af konkurrenceudsættelse
og barriererne for de private leverandørers
salg til den offentlige sektor.
Barrierer for de offentlige myndigheder
De to væsentligste barrierer for de offentlige myndigheders
konkurrenceudsættelse er af henholdsvis
holdningsmæssig og økonomisk karakter. Undersøgelserne
viser, at godt en tredjedel af kommunerne
har undladt at udbyde opgaver, fordi kommunen
slet ikke har overvejet, om opgaverne er udbudsegnede
og derfor blot løser opgaverne internt som
hidtil. Denne hindring må forventes ”opblødt” med
udbudsstrategibekendtgørelsen.
Analysen viser tilsvarende, at hovedparten af de
offentlige myndigheder undlader at udbyde opgaver,
fordi de vurderer, at der ikke er økonomiske og kvalitetsmæssige
gevinster forbundet hermed, lige som
omkostningerne ved at udbyde opgaver opleves som
en væsentlig barriere.
Barrierer for de private leverandører
De økonomiske barrierer spiller også en stor rolle hos
de private leverandører. Hovedparten af de private
leverandører opfatter således omkostningerne ved at
byde på en opgave som en væsentlig barriere.
Udbudsrådet har i en ny analyse kortlagt barriererne
for mere konkurrence om de offentlige opgaver.
Analysen viser, at der fortsat eksisterer en række
barrierer for offentlig konkurrenceudsættelse.
Udbudsrådet kommer på den baggrund med en
række anbefalinger og initiativer, der har til formål at
reducere disse barrierer.
Herudover findes den væsentligste barriere for de
private leverandører i tilbuds- og udbudsprocessen,
hvor f.eks. 40 % af virksomhederne oplever dokumentationskravene
som høje, og hvor det opleves
som en barriere, at udbudsmateriale og dokumentationskrav
er forskellige fra myndighed til myndighed,
selv om der er tale om samme type opgave.
Analysen, der bygger på spørgeskemaundersøgelser,
interviews og workshops med offentlige myndig-
En lovgivningsmæssig barriere, der går igen hos
både de private leverandører og de offentlige

Kromann Reumert
Udbud
Nyhedsbrev 3/2010
myndigheder, er uklarheden om, hvilke grænser EU’s
udbudsregler sætter for dialogen mellem offentlige
og private aktører både før og under udbuddet,
f.eks. i forbindelse med rettelse af ”indlysende fejl” i
de af tilbudsgiverne fremsendte oplysninger.
Tre nye initiativer fra Udbudsrådet
Ud over fire konkrete anbefalinger til erhvervsorganisationerne
og de offentlige myndigheder indeholder
analysen tre nye initiativer fra Udbudsrådet,
der har til formål at reducere de nævnte barrierer
for konkurrenceudsættelse. Udbudsrådet vil således
tage initiativ til,
•
•
•
at udarbejde en praktisk vejledning om grænserne
for dialog som følge af forhandlingsforbuddet,
at iværksætte en analyse af, i hvilket omfang
funktionsudbud med fordel kan anvendes, og
at skabe et overblik over eksisterende fora for
udveksling af erfaringer mellem offentlige og
private aktører, herunder på sektorniveau.
Læs Konkurrencestyrelsens pressemeddelelse
Læs analysen

Kromann Reumert
Udbud
Nyhedsbrev 3/2010
Kontakt
Erik Bertelsen
E-mail: erb@kromannreumert.com
Tlf: 38 77 43 11
Kromann Reumerts udbudsgruppe er ansvarlig for
nyhedsbrevet og ledes af partnerne Jens Munk Plum
og Erik Bertelsen.
Jens Munk Plum
E-mail: jmp@kromannreumert.com
Tlf: 38 77 44 11
Henvendelse om nyhedsbrevet kan ske til redaktør
Jeppe Lefevre Olsen på jol@kromannreumert.com
eller ved at kontakte udbudsgruppen på:
Tlf.: 70 12 12 11
Jeppe Lefevre Olsen
E-mail: jol@kromannreumert.com
Tlf: 38 77 43 08
få Nyheder om
IT og outsourcing
Få seneste nyt om It og outsourcing i din indbakke
hver måned.
København
Kromann Reumert
Sundkrogsgade 5
DK-2100 København
Danmark
Læs mere og tilmeld dig nyhedsbrevene på:
www.kromannreumert.com/nyhedsbreve
Tlf.: 70 12 12 11
Fax: 70 12 13 11
E-mail: cph@kromannreumert.com
Århus
Kromann Reumert
Rådhuspladsen 3
DK-8000 Århus C
Danmark
Tlf.: 70 12 12 11
Fax: 70 12 14 11
E-mail: arh@kromannreumert.com
Dette nyhedsbrev kan ikke erstatte juridisk rådgivning. Kromann
Reumert påtager sig intet ansvar for skader eller tab, der direkte
eller indirekte kan afledes af brugen af nyhedsbrevet. Dette
gælder, hvad enten skaden eller tabet er forårsaget af fejlagtig
information i nyhedsbrevet eller af øvrige forhold, der relaterer sig
til nyhedsbrevet.