Konkurrenceret - Nyhedsbrev nr. 5/2009 - Kromann Reumert
Konkurrenceret - Nyhedsbrev nr. 5/2009 - Kromann Reumert
Konkurrenceret - Nyhedsbrev nr. 5/2009 - Kromann Reumert
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Kromann</strong> <strong>Reumert</strong><br />
<strong>Konkurrenceret</strong><br />
<strong>Nyhedsbrev</strong> 5/<strong>2009</strong><br />
UDVALG SKAL SE PÅ KONKURRENCELOVEN<br />
Af advokatfuldmægtig Jakob Dahl Mikkelsen<br />
Økonomi- og Erhvervsministeriet har nedsat et udvalg,<br />
som skal vurdere konkurrencelovgivningen. Udvalget<br />
skal blandt andet undersøge, om der er grundlag<br />
for at indføre fængselsstraf for overtrædelser af<br />
konkurrenceloven.<br />
Økonomi- og Erhvervsminister Lene Espersen nedsatte<br />
den 26. oktober et udvalg, som skal vurdere, om<br />
der er behov for en ændring af konkurrencelovgivningen<br />
for at sikre en stærk konkurrence i Danmark.<br />
Ifølge kommissoriet skal udvalget vurdere:<br />
• Konkurrencestyrelsens generelle informations-<br />
og vejledningsindsats.<br />
• Processerne for sager efter konkurrencelovgiv-<br />
ningen.<br />
• Muligheden for indførelse af fængselsstraf for<br />
overtrædelse af konkurrenceloven.<br />
Information og vejledning<br />
Ifølge kommissoriet, er en af de vigtigste opgaver<br />
for konkurrencemyndighederne at informere og<br />
vejlede virksomhederne om konkurrencereglerne.<br />
Det anføres videre, at en forudsætning for en stærk<br />
konkurrence er, at virksomhederne har kendskab<br />
til konkurrencereglerne, samt at konkurrenceloven<br />
håndhæves overfor de virksomheder, som ikke overholder<br />
reglerne.<br />
Udvalget skal på den baggrund bl.a. undersøge Konkurrencestyrelsens<br />
informering og vejledning om<br />
konkurrencereglerne og praksis, og sammenholde<br />
dette med virksomhedernes oplevelse af Konkurrencestyrelsens<br />
vejledningsindsats.<br />
Sagsprocesserne<br />
Det fremgår af kommissoriet, at processen for sagsbehandlingen<br />
hos Konkurrencemyndighederne skal<br />
tilrettelægges således, at de involverede virksomheder<br />
belastes mindst muligt under sagen. Sagsforløbet<br />
kan strække sig over længere tid, og det er derfor<br />
ifølge kommissoriet afgørende, at processerne er<br />
tilrettelagt optimalt.
<strong>Kromann</strong> <strong>Reumert</strong><br />
<strong>Konkurrenceret</strong><br />
<strong>Nyhedsbrev</strong> 5/<strong>2009</strong><br />
Udvalget skal undersøge både processer og regler<br />
om sagsbehandling hos konkurrencemyndighederne,<br />
herunder frister og muligheden for inddragelse<br />
af parterne undervejs i forløbet<br />
Fængselsstraf<br />
Det sidste punkt, udvalget er nedsat til at overveje, er<br />
muligheden for at indføre fængselsstraf for overtrædelser<br />
af konkurrenceloven.<br />
Parallelimport i medicinalbranchen<br />
Af advokat Charlotte Fruensgaard<br />
EU-Kommissionen forbød i 2001 GlaxoSmithklines<br />
dobbelte prissystem i Spanien. Afgørelsen blev anket<br />
først til Retten i Første Instans og siden til EF-<br />
Domstolen, som nu fastslår, at aftaler, der begrænser<br />
parallelhandel, principielt har til formål at begrænse<br />
konkurrencen.<br />
Overtrædelser af konkurrenceloven kan på nuværende<br />
tidspunkt kun straffes med bøde, mens andre former<br />
for økonomisk kriminalitet som f.eks. bedrageri<br />
eller insiderhandel kan straffes med fængsel.<br />
Udover den afskrækkende effekt, fængselsstraf vil<br />
have på potentielle lovbrydere, har sanktionsmulighederne<br />
ifølge kommissoriet også betydning for politiets<br />
efterforskningsmuligheder. Politiet har adgang<br />
til et bredere udvalg af efterforskningsbeføjelser i<br />
sager om andre former for økonomisk kriminalitet,<br />
hvor fængselsstraf kan komme på tale. Dette medfører<br />
ifølge kommissoriet, at politiet ikke altid har<br />
samme mulighed for at efterforske overtrædelser af<br />
konkurrenceloven som ved andre former for økonomisk<br />
kriminalitet.<br />
Det nedsatte udvalg skal derfor undersøge sanktionsmulighederne<br />
og efterforskningsformerne for<br />
andre former for økonomisk kriminalitet, og vurdere<br />
de mulige virkninger og betænkeligheder ved at indføre<br />
mulighed for fængselsstraf i kartelsager.<br />
Om udvalget<br />
Fakta<br />
• Udvalget består af 18 medlemmer udpeget af både<br />
offentlige myndigheder og private brancheforeninger.<br />
• Udvalget skal færdiggøre sit arbejde og aflevere en<br />
rapport til Økonomi- og Erhvervsministeren senest<br />
i april 2011.<br />
Medicinalvirksomheden havde anmeldt prissystemet<br />
til Kommissionen efter den nu ophævede anmeldelsesordning.<br />
Prissystemet indeholdt differentierede<br />
priser, alt efter om medicinen var beregnet til det<br />
spanske marked eller til eksport. Systemet skulle forhindre<br />
eksporterende grossister i at profitere på de<br />
lave spanske priser, der var fastsat ved lov.<br />
Afgørelsen anket<br />
Kommissionens afgørelse blev anket først til Retten<br />
i Første Instans og siden til EF-Domstolen, som nu er<br />
kommet med sin afgørelse i sagen.<br />
EF-Domstolen opretholder Rettens dom og fastslår,<br />
at aftaler, der begrænser parallelhandel, principielt<br />
har til formål at begrænse konkurrencen. Det betyder<br />
imidlertid ikke, at parallelhandel per definition er<br />
forbudt. Undtagelsesbestemmelsen i EF-Traktatens<br />
artikel 81, stk. 3, kan således finde anvendelse også<br />
for parallelimport.<br />
EF-Domstolen annullerer Kommissionens beslutning,<br />
dog ikke for så vidt angår konklusionen om, at prissystemet<br />
havde et konkurrencebegrænsende formål.<br />
Kommissionen havde imidlertid ikke udført en tilstrækkelig<br />
grundig analyse af undtagelsesbetingelserne<br />
i EF-Traktatens artikel 81, stk. 3. Særligt havde<br />
Kommissionen ikke undersøgt den økonomiske fordel<br />
ved prissystemet og den derved af GlaxoSmithklines<br />
påberåbte øgede mulighed for innovation og<br />
produktudvikling.<br />
Formåls-argumentation<br />
I EF-Domstolens afgørelse tilbagevises argumenta-
<strong>Kromann</strong> <strong>Reumert</strong><br />
<strong>Konkurrenceret</strong><br />
<strong>Nyhedsbrev</strong> 5/<strong>2009</strong><br />
tionen fra Retten i Første Instans om grunden til, at<br />
aftaler, der tilsigter at begrænse parallelhandel, skal<br />
anses for at have et konkurrencebegrænsende formål.<br />
Retten anførte nemlig, at det konkurrencebegrænsende<br />
formål lå i en formodning om, at sådanne<br />
aftaler fratager den endelige forbruger fordelene<br />
ved konkurrencen på forsyning og pris. Domstolen<br />
anfører hertil, at EF-Traktatens artikel 81 ikke kun har<br />
til formål at beskytte konkurrenters og forbrugeres<br />
umiddelbare interesser, men derimod skal beskytte<br />
strukturen på markedet og dermed konkurrencen<br />
som sådan. En aftales konkurrencebegrænsende<br />
formål er derfor ikke betinget af, om den endelige<br />
forbruger fratages egentlige fordele.<br />
Krav til Kommissionens analyse<br />
I sin beslutning analyserede Kommissionen udelukkende,<br />
hvorvidt parallelhandlen ville medføre en<br />
lavere effektivitet. Kommissionen undlod således at<br />
undersøge, om prissystemet omvendt også kunne<br />
medføre en øget effektivitet.<br />
EF-Domstolen anfører, at den relevante analyse, som<br />
Kommissionen burde have foretaget, er en sandsynlighedsvurdering<br />
af, hvorvidt mærkbare objektive<br />
fordele ved aftalen ville kunne forventes opnået.<br />
Fakta<br />
EF-Domstolens dom blev afsagt den 6. oktober <strong>2009</strong>.<br />
KOMMISSIONEN TILSIDESATTE<br />
RETTEN TIL FORSVAR<br />
Af advokat Tilde Vemmelund Jensen<br />
Kommissionen tilsidesatte den franske papirproducent<br />
Bollorés ret til forsvar under en sag i 2001. Som<br />
konsekvens har EF-Domstolen nu annulleret Kommissionens<br />
beslutning om at pålægge Bolloré en bøde.<br />
I 2001 pålagde Kommissionen ti virksomheder bøder<br />
på i alt EUR 313,7 millioner for deltagelse i et ulovligt<br />
kartel på markedet for karbonfrit papir. Blandt de ti<br />
virksomheder var den franske papirproducent Bolloré,<br />
der blev pålagt en bøde på EUR 22,68 millioner.<br />
Afgørelsen anket<br />
Virksomhederne indbragte efterfølgende sagen først<br />
for Retten i Første Instans og derefter for EF-Domstolen.<br />
For nylig kom så EF-Domstolens afgørelse i sagen.<br />
Den fastslår, at Kommissionen havde tilsidesat Bollorés<br />
ret til forsvar under sagen, som er et fundamentalt<br />
princip i fællesskabsretten. Som konsekvens<br />
heraf annullerede EF-Domstolen Kommissionens beslutning<br />
om at pålægge Bolloré en bøde.<br />
Retten til forsvar<br />
Som nævnt var Bolloré en ud af ti virksomheder, der<br />
var anklaget for at have deltaget i et ulovligt kartel<br />
på markedet for karbonfrit papir. I klagepunktsmeddelelsen,<br />
der nærmere beskriver Kommissionens sag<br />
og giver de anklagede mulighed for at svare på anklagerne,<br />
havde Kommissionen anført, at Bolloré var<br />
ansvarlig alene som moderselskab til datterselskabet,<br />
Copigraph, der havde deltaget aktivt i kartellet.<br />
I den endelige afgørelse i sagen havde Kommissionen<br />
imidlertid ændret opfattelse af Bollorés rolle<br />
i kartellet, således at Bolloré blev anset for ansvarlig<br />
for selvstændigt at have deltaget i kartellet.<br />
Derved havde Kommissionen tilsidesat Bollorés ret til<br />
forsvar ved ikke at give Bolloré mulighed for at tage<br />
stilling til denne anklage under sagens behandling.<br />
Krav til klagepunktsmeddelelse<br />
EF-Domstolen anførte i den forbindelse, at en klage-
<strong>Kromann</strong> <strong>Reumert</strong><br />
<strong>Konkurrenceret</strong><br />
<strong>Nyhedsbrev</strong> 5/<strong>2009</strong><br />
punktsmeddelelse skal ”indeholde de væsentligste<br />
faktiske forhold, der gøres gældende over for denne<br />
virksomhed, såsom de påtalte faktiske omstændigheder,<br />
hvorledes disse kvalificeres, og de beviser,<br />
Kommissionen støtter sig på, således at virksomheden<br />
er i stand til effektivt at gøre sine argumenter<br />
gældende under den administrative procedure, der<br />
er indledt mod den”. Klagepunktsmeddelelsen skal<br />
med andre ord være så tilstrækkeligt klart formuleret<br />
til, at parterne kan forstå, hvilken adfærd Kommissionen<br />
lægger dem til last.<br />
Videre udtalte EF-Domstolen, at klagepunktsmeddelelsen<br />
utvetydigt skal fastslå den juridiske person,<br />
der pålægges en bøde, og den skal sendes til denne.<br />
Herudover skal klagepunktsmeddelelsen angive,<br />
hvorfor en virksomhed tilregnes de påståede faktiske<br />
forhold.<br />
Hvis klagepunktsmeddelelsen ikke opfylder dette,<br />
kan parterne ikke forsvare sig effektivt overfor de<br />
klagepunkter og omstændigheder, som er gjort gældende<br />
af Kommissionen.<br />
ELMARKEDET:<br />
SVENSKE KRAFTNÄT TILBYDER TILSAGN<br />
Af advokat Mette Diget<br />
Fakta<br />
EF-Domstolens dom blev afsagt den 3. september <strong>2009</strong>.<br />
Dommen fremhæver vigtigheden af, at de fundamentale<br />
rettigheder respekteres og overholdes, også selvom der<br />
i disse tider er stor iver efter at pålægge virksomheder<br />
bøder for overtrædelse af konkurrencereglerne.<br />
Kommissionen besluttede i april <strong>2009</strong> at indlede en<br />
formel sag mod den svenske eltransmissions- sy-<br />
stemoperatør Svenska Kraftnät for muligt brud på<br />
konkurrencereglerne.<br />
Misbrug af dominerende stilling<br />
Ifølge Kommissionens foreløbige vurdering indtager<br />
Svenska Kraftnät en dominerende stilling på det<br />
svenske marked for eltransmission. Svenska Kraftnät<br />
kan have misbrugt sin dominerende stilling i strid<br />
med EF-Traktatens artikel 82 ved at begrænse transmissionskablernes<br />
kapacitet for handel mellem Sverige<br />
og nabolandene for at afhjælpe overbelastning<br />
inden for det svenske transmissionssystem.<br />
Svenska Kraftnät kan dermed have diskrimineret<br />
mellem indenlandsk elektricitet og udenlandsk elektricitet<br />
og derved opdelt det indre marked.<br />
Tilsagn skal der til<br />
Svenska Kraftnät er ikke enig i Kommissionens foreløbige<br />
vurdering, men har nu tilbudt at afgive tilsagn<br />
for at imødekomme Kommissionens betænkeligheder.<br />
Svenska Kraftnät tilbyder bl.a. at opdele det svenske<br />
transmissionssystem i to eller flere budzoner. Disse<br />
zoner skal være så fleksibelt udformet, at der hurtigt<br />
kan foretages tilpasninger til ændringer i flowmønstrene<br />
i det svenske transmissionssystem. Svenska<br />
Kraftnät vil derfor kunne styre overbelastning i<br />
det svenske transmissionssystem uden at begrænse<br />
handelskapaciteten i forhold til nabolandene. Dette<br />
gælder dog ikke Vestkystkorridoren. Her tilbyder<br />
Svenska Kraftnät imidlertid at etablere og drive en ny<br />
400 kV transmissionslinje.<br />
Kommissionen har sendt de tilbudte tilsagn i offentlig<br />
høring. Hvis Kommissionen herefter vurderer, at<br />
tilsagnene på tilfredsstillende måde løser problemerne,<br />
kan Kommissionen vedtage en beslutning, der<br />
gør tilsagnene bindende for Svenska Kraftnät.
<strong>Kromann</strong> <strong>Reumert</strong><br />
<strong>Konkurrenceret</strong><br />
<strong>Nyhedsbrev</strong> 5/<strong>2009</strong><br />
VIASAT FÅR MEDHOLD I SAG<br />
OM ÅRSRABATTER<br />
Af advokatfuldmægtig Jakob Dahl Mikkelsen<br />
Østre Landsret med påstand om, at Konkurrenceankenævnets<br />
afgørelse skulle ophæves. Landsretten<br />
traf endelig afgørelse i sagen den 22. juni <strong>2009</strong>.<br />
Østre Landsret afsagde den 22. juni <strong>2009</strong> afgørelse i<br />
sagen Viasat mod Konkurrencerådet. Østre Landsret<br />
konkluderede, at TV2 havde misbrugt sin dominerende<br />
stilling på markedet for landsdækkende tvreklamer<br />
ved at anvende loyalitetsskabende progressive<br />
og retroaktive årsrabatter.<br />
Sagen kort<br />
Den 21. december 2005 traf Konkurrencerådet afgørelse<br />
om, at TV2 havde misbrugt sin dominerende<br />
stilling på markedet for landsdækkende tv-reklame<br />
ved at anvende en progressiv årsrabat overfor annoncørerne.<br />
Konkurrencerådet vurderede, at den progressive årsrabat<br />
havde en indlåsende effekt på især de store annoncører<br />
på markedet og derfor virkede konkurrenceforvridende<br />
i strid med konkurrencelovens § 11.<br />
TV2 indbragte afgørelsen for Konkurrenceankenævnet,<br />
der ophævede Konkurrencerådets afgørelse vedrørende<br />
de progressive årsrabatter. Dette skete med<br />
henvisning til de særlige forhold, som gør sig gældende<br />
på markedet for landsdækkende tv-reklame.<br />
Konkurrenceankenævnet konkluderede, at tv-stationers<br />
årsaftaler med annoncører ikke uden videre<br />
kunne sidestilles med årsaftaler på sædvanlige forbrugsvaremarkeder.<br />
Praksis om, at progressive årsrabatter<br />
på sådanne markeder sædvanligvis virkede loyalitetsskabende,<br />
kunne derfor ikke direkte overføres<br />
til tv-reklamemarkedet.<br />
Landsretten anførte, at markedet for landsdækkende<br />
tv-reklame var særegent, idet ca. 90 % af omsætningen<br />
i markedet stammede fra 300-400 store annoncører<br />
i henhold til årsaftaler med tv-stationerne.<br />
Landsretten påpegede, at TV2 som følge af sin dominerende<br />
stilling på markedet for de fleste annoncører<br />
er en nødvendig samarbejdspartner. De fleste annoncører<br />
vil således altid lægge en vis andel af deres<br />
årlige tv-reklamekøb hos TV2.<br />
En annoncørs beslutning om, hvordan denne ville<br />
fordele sit indkøb af tv-reklamer på de forskellige tvstationer,<br />
afhang således ifølge landsretten bl.a. af,<br />
hvilken marginal rabat annoncøren kunne opnå ved<br />
at købe yderligere tv-reklamer hos TV2.<br />
Den marginale årsrabat ville på denne måde have en<br />
indflydelse på, hvilken fordeling af reklamebudgettet<br />
mediebureauerne, som formidler kontrakterne for<br />
annoncørerne, ville beregne som den optimale.<br />
Progressive rabatter<br />
Landsretten lagde endvidere vægt på, at TV2’s årsrabat<br />
var både progressiv, det vil sige, at rabatprocenten<br />
steg med størrelsen af det årlige køb, og<br />
retroaktiv, hvorefter rabatprocenten udregnedes på<br />
det samlede køb og ikke blot den del af købet, som<br />
oversteg en given beløbsgrænse.<br />
Denne kombination medførte ifølge Landsretten, at<br />
den marginale rabatprocent oversteg – i visse tilfælde<br />
betydeligt – den nominelle rabatprocent.<br />
Viasat anker<br />
Den 22. december 2006 anlagde Viasat sag ved<br />
Landsretten fandt herefter, at årsrabatten var egnet<br />
til at virke loyalitetsskabende, når TV2 i praksis allerede<br />
var sikret en betydelig grundomsætning.
<strong>Kromann</strong> <strong>Reumert</strong><br />
<strong>Konkurrenceret</strong><br />
<strong>Nyhedsbrev</strong> 5/<strong>2009</strong><br />
Landsretten fandt ikke, at TV2 havde godtgjort forhold,<br />
som kunne berettige brugen af en progressiv<br />
og retroaktiv årsrabat. Landsretten konkluderede på<br />
den baggrund, at TV2’s årsrabat var egnet til at virke<br />
loyalitetsskabende og dermed havde en indlåsende<br />
virkning på markedet i strid med konkurrencelovens<br />
§ 11, stk. 1.<br />
Fakta<br />
lektor i Konkurrence- og Markedsføringsret på Københavns<br />
Universitet.<br />
Under opholdet på Bruxelles-kontoret vil Mette fortsat<br />
indgå som en del af Konkurrencegruppen.<br />
Tilde Vemmelund Jensen fortsætter som advokat i<br />
<strong>Kromann</strong> <strong>Reumert</strong>s konkurrencegruppe på kontoret<br />
i København.<br />
Med Østre Landsrets afgørelse er det første gang, at en<br />
kendelse fra Konkurrenceankenævnet er blevet omgjort af<br />
domstolene.<br />
Østre Landsrets afgørelse er anket til Højesteret.<br />
”Direktør”-skifte på <strong>Kromann</strong><br />
<strong>Reumert</strong>s Bruxelles-kontor<br />
Den 1. september <strong>2009</strong> overtog advokat Mette Diget<br />
positionen som daglig leder af <strong>Kromann</strong> <strong>Reumert</strong>s<br />
Bruxelles-kontor fra advokat Tilde Vemmelund<br />
Jensen.<br />
Mette er født i 1977 og kom til <strong>Kromann</strong> <strong>Reumert</strong> i<br />
2001. Hun er specialiseret i dansk og EU-konkurrenceret<br />
og rådgiver desuden om udbudsret, statsstøtte<br />
og generelle EU-retlige forhold.<br />
Mette blev jurist fra Københavns Universitet i 2003<br />
og har studeret på University of the Pacific, McGeorge<br />
School of Law i 2002. Hun opnåede i 2008 en<br />
Master of Laws (LL.M.) i “Trade Regulation” fra New<br />
York University School of Law med specialisering inden<br />
for “Antitrust and Competition Policy”.<br />
Mette har været manuduktør i Formueret på Københavns<br />
Universitet fra 2003 til <strong>2009</strong> og er nu ekstern
<strong>Kromann</strong> <strong>Reumert</strong><br />
<strong>Konkurrenceret</strong><br />
<strong>Nyhedsbrev</strong> 5/<strong>2009</strong><br />
kontakt<br />
Vores team<br />
Erik Bertelsen<br />
E-mail: erb@kroman<strong>nr</strong>eumert.com<br />
Direkte: 38 77 43 11<br />
Morten Kofmann<br />
E-mail: mko@kroman<strong>nr</strong>eumert.com<br />
Direkte: 38 77 43 35<br />
Konkurrencegruppen er 25 personer, heraf 3 partnere<br />
og 15 jurister, der yder højtspecialiseret realistisk<br />
og operativ rådgivning inden for alle facetter af<br />
konkurrenceretten med vægt lagt på løsninger, og<br />
dedikeret til konkurrenceretten. Vi beskæftiger os med<br />
alle typer af konkurrencesager, særligt fusionssager og<br />
sager om misbrug af dominerende stilling, og rådgiver<br />
en række af erhvervslivets væsentligste virksomheder.<br />
Jens Munk Plum<br />
E-mail: jmp@kroman<strong>nr</strong>eumert.com<br />
Direkte: 38 77 44 11<br />
Tilde Vemmelund Jensen<br />
E-mail: tje@kroman<strong>nr</strong>eumert.com<br />
Telefon: 38 77 31 66<br />
København<br />
<strong>Kromann</strong> <strong>Reumert</strong><br />
Sundkrogsgade 5<br />
DK-2100 København<br />
Danmark<br />
Tlf.: +45 70 12 12 11<br />
Fax: +45 70 12 13 11<br />
E-mail: cph@kroman<strong>nr</strong>eumert.com<br />
Århus<br />
<strong>Kromann</strong> <strong>Reumert</strong><br />
Rådhuspladsen 3<br />
DK-8000 Århus C<br />
Danmark<br />
Tlf.: +45 70 12 12 11<br />
Fax: +45 70 12 14 11<br />
E-mail: arh@kroman<strong>nr</strong>eumert.com<br />
Dette nyhedsbrev kan ikke erstatte juridisk rådgivning. <strong>Kromann</strong><br />
<strong>Reumert</strong> påtager sig intet ansvar for skader eller tab, der direkte<br />
eller indirekte kan afledes af brugen af nyhedsbrevet. Dette<br />
gælder, hvad enten skaden eller tabet er forårsaget af fejlagtig<br />
information i nyhedsbrevet eller af øvrige forhold, der relaterer sig<br />
til nyhedsbrevet.
Change language