Uddanner vi os for meget? - Kraka

POLITISK
KALENDER
virksomhed i særdeleshed.
Ideen til projektet opstod netop på
baggrund af, at der var for få, der valgte at
uddanne sig inden for teknologi. I dag er der
fortsat mangel på ingeniører, som John Finnich
Pedersen gerne så, at flere ville vælge
som uddannelsesretning.
En af vejene ind til ingeniøruddannelsen
går gennem erhvervsskolerne, hvorfra man
kan læse videre til ingeniør. Erhversvskolerne
uddanner også elektrikere og andre
faglærte, som Siemens har brug for som
kompetent arbejdskraft. Så det handler
for Siemens mest af alt om at gøre eleverne
fortrolige med det felt, som virksomheden
arbejder inden for.
»De skal selvfølgelig vælge den uddannelsesretning,
som de synes, er rigtig for
dem. Men vi vil give dem så godt et grundlag
at gøre det på som muligt. Der synes vi
måske, at danskerne er lidt bange for matematik
og fysik; men vi viser dem, hvad man
konkret skal bruge de fag til,« siger John Finnich
Pedersen.
Foreløbig har han blandt andet haft sin
nye adoptivklasse ude at besøge et kraftværk
for at se, hvor strømmen kommer fra.
Og så snakker de om, hvad børnene i øvrigt
har lært på skolen, og hvordan det hænger
sammen med teknologi.
»Hvis de har haft tema om et fysisk fænomen
i fysiktimen, kan vi bagefter tale om,
hvorfor det er et vigtigt fænomen, og hvilke
produkter der kan komme ud af, at man
ved, hvad det fænomen handler om,« siger
John Finnich Pedersen.
Siemens opfostrer
»adoptivbørn«
Også beskæftigelsesministeren bruger
igen termen produktionsamfund om Danmark
og er optaget af, at flere kommer ind
på erhvervsskolerne.
»For at Danmark kan blive ved med at
være et godt produktionsland, har vi brug
for dygtige faglærte. Derfor er erhvervsuddannelserne
en meget vigtig del af fremtidens
vækststrategi. Jeg mener ikke, at vi
alle sammen skal være akademikere. Det
er vigtigt, at vi har både en grundskole
og et ungdomsuddannelsessystem, som
kan håndtere, at børn lærer på forskellige
måder,« siger Mette Frederiksen.
Rollemodel. I Ballerup har Siemens adopteret en skoleklasse,
som lærer om teknolgi på en anderledes måde end sædvanligt.
Af Ulla Gunge Hansen
// ulha@berlingske.dk
»Hej John! Hvad skal vi lave i dag?«
Børnene i 7.z. på Grantofteskolen i Ballerup
er tydeligt begejstrede for at se deres
»adoptivfar« John Finnich Pedersen fra
Siemens. Fra skoleåret begyndte, har han
flere gange været sammen med eleverne
fra klassen. Siden 1999 har virksomheden
nemlig haft en adoptivklasse på den lokale
folkeskole for at gøre det konkret for eleverne,
hvad fag som matematik og fysik kan
bruges til uden for klasselokalet.
»Nogle gange, når børnene har projekter,
kommer vi forbi og ser deres fremlæggelse.
Alene det, at der kommer nogen
udefra, kan gøre, at de måske gør sig
mere umage,« siger kommunikationsdirektør
i Siemens John Finnich Pedersen
om virksomhedens »adoptivklasse«,
7.z. på Grantofteskolen i Ballerup.
Foto: Niels Ahlmann Olesen
Hvad skal barnet være?
Hvis du havde et barn, som skulle vælge
ungdomsuddannelse nu, hvilken
uddannelse ville du så helst have, at
han/hun valgte?
Studentereksamen
(stx)
Højere Handelseksamen
(hhx)
Højere teknisk
eksamen (htx)
Erhvervsudd.
(f.eks. tømrer
eller frisør)
Højere forberedelseseksamen
(hf)
Ved ikke/har ingen
holdning til
HK
»Baggrunden for det var, at vi som ingeniør-
og teknologivirksomhed så, at der var
for få, der valgte at tage en form for teknologisk
uddannelse,« fortæller John Finnich
Pedersen.
Hvorvidt samarbejdet med Siemens kan
få de unge til at få smag for teknologifag,
har de endnu selv svært ved at svare på, og
uddannelsesdrømmene stikker endnu for
den enkelte elev i alverdens retninger. Men
at undervisningen bliver mere vedkommende,
er de ikke i tvivl om.
»Jeg synes, at det er mere spændende at
komme ud og lave noget andet, end bare
at være her på skolen – for eksempel hvis vi
skal ud og bygge robotter. Vi får lov at prøve
nogle ting, andre ikke får lov til, og det bliver
mere virkeligt, hvad man kan bruge tingene
til,« siger 14-årige Malene Schmidt Bredvig.
Flere andre kommuner er tilsvarende i
gang med at etablere samarbejder mellem
skoler og erhvervsliv for at give eleverne
bedre fornemmelse af, hvilke fag der vil
være interessant for dem senere hen. En af
dem er Københavns Kommune, der bruger
Siemens’ erfaringer til inspiration.
3
7
9
14
23
I pct.
44
KILDE: YOUGOV FOR MOMENTUM
REGERINGENS NYE FOLKESKOLERE-
FORM får i den sammenhæng ros for dens
nye takter, fordi den lægger vægt på at give
eleverne større indblik i, hvad det vil sige
at tage en erhvervsuddannelse efter endt
folkeskole. Det skal blandt andet ske ved at
inddrage mere praksis i undervisningen.
»Hvis du har mødt nogle af de fag – hvis
du har prøvet at bygge et hus og parteret
nogle dyr og lavet dem om til en middag,
og hvis du synes, at det sjovt, så er det ulig
meget bedre en måde at få elever til at søge
ind på erhvervsuddannelserne, end hvis en
voksen vejleder en elev til, at det er det, han
skal,« siger Lars Olsen.
Ifølge Stina Vrang Elias skal også forældregenerationen
slippe uddannelsessnobberiet
og være bedre til at tage udgangspunkt
i deres egne børns potentiale. Det mener
hun ikke mindst på baggrund af, at en DEAundersøgelse
viser, at hver 10. student ti år
efter afsluttet eksamen alligevel ikke har
videreuddannet sig og derfor står stort set
lige så skidt på arbejdsmarkedet som en
ufaglært. Måske ville tallene have set anderledes
ud, hvis de unge i stedet var blevet
hjulpet ind på en erhvervsuddannelse.
»Det handler om at sige, at hånd er lige så
god som ånd. Det ved jeg godt er rigtig gammeldags
at sige: men det er også et rigtig godt
liv at være en dygtig tømrer eller en dygtig
blikkenslager. Det kan i virkeligheden være
meget sjovere end at være en dårlig markedsføringsøkonom
eller en halvdårlig kunsthistoriker,
der måske har rigtig svært ved at få
arbejde,« siger Stina Vrang Elias.
b
Bag om historien
● En tredjedel af de ph.d.-uddannede
bruger ikke deres uddannelsesgrad,
efter ph.d.-en er afleveret, viste en undersøgelse
fra Uddannelsesministeriet
i begyndelsen af januar. I fjor viste en
undersøgelse fra tænketanken Kraka,
at hver femte akademiker har et job,
der ligger under deres uddannelsesniveau.
Det fik Berlingske til at se nærmere
på, om danskerne generelt er
overuddannede, og hvilken betydning
det måtte have for den manglende
søgning til erhvervsuddannelserne.
● Artiklen er baseret på interview
med tidligere undervisningsminister
Bertel Haarder (V), journalist og forfatter
Lars Olsen, fire uddannelsesordførere,
beskæftigelsesminister Mette
Frederiksen (S) samt repræsentanter
fra LO, DA, Danske Regioner, tænketanken
Kraka, tænketanken DEA,
Siemens og 7.z. på Grantofteskolen i
Ballerup.
● Til grund for artiklen ligger i øvrigt
undersøgelser fra Kraka, DEA, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd samt KL.
Mandag 28. januar
I vidneskranken. Tidligere medlem af
Folketinget (2004-2007), Allan Niebuhr
(K), samt tidligere kontorchef i Indfødsretskontoret
(2004-2012) Dorit Hørlyck
Kristensen afhøres af Statsløsekommissionen.
Afhøringen af Dorit Hørlyck
Kristensen fortsætter onsdag 30. januar.
Tirsdag 29. januar
Skattesagskommissionen. Skattesagskommissionen
fortsætter med afhøringerne
i sagen om lækagen af statsminister
Helle Thorning-Smiths private skatteoplysninger.
Dagens indkaldte vidne
er Skats produktionsdirektør Steffen
Normann Hansen.
Grønne afgifter. 3. behandling af forslagene,
der ændrer afgifterne på elektricitet,
naturgas, bygas, stenkul, brunkul og
koks m.v.
Velfærdsudvalgsmøde. Nordisk Råds
Velfærdsudvalg mødes i Reykjavik.
Hovedtemaet er social investering i
Norden.
Eksport til Afrika. Åbent samråd med
udviklingsminister Christian Friis Bach
(R) og handels- og investeringsminister
Pia Olsen Dyhr (SF). Samrådet omhandler
eksportfremme i Afrika.
Onsdag 30. januar
Metrobesøg. Transportudvalget besøger
Metroselskabet for at besigtige en af
metroarbejdspladserne.
Grønlands selvstyre. Statsminister Helle
Thorning-Smith (S) giver en teknisk
gennemgang af selvstyreordningen i
Grønland. Gennemgangen sker på anmodning
af Forsvarsudvalget.
Torsdag 31. januar
Det danske bogmarked. Kulturminister
Marianne Jelved (R) er kaldt i samråd om
udviklingen på det danske bogmarked.
Ministeren skal også redegøre for, hvilke
initiativer hun vil tage for at sikre den
danske bogkultur.
Tvang i psykiatrien. Jane Heitmann (V)
har kaldt ministeren for sundhed og
forebyggelse, Astrid Krag (SF), i samråd.
Ministeren skal redegøre for udviklingen
i tvang i psykiatrien for året 2012.
Fredag 1. februar
Storskalaloven. Justitsminister Morten
Bødskov (S) og beskæftigelsesminister
Mette Frederiksen (S) vil i dag deltage
i et åbent samråd om storskalaloven.
Storskalaloven skal gøre det muligt for
kinesere at opbygge minedriften på
Grønland. Grønlandsudvalget er også
inviteret til mødet.
LØRDAG 26. JANUAR 2013 . 3. SEKTION . BERLINGSKE . POLITIKO . 07