Uddanner vi os for meget? - Kraka

More documents

Recommendations

Info

Ånden fortrænger håndens arbejde Uddannelsesinflation. De seneste årtiers stærke politiske fokus på at løfte danskernes uddannelsesniveau i vidensamfundets og beskæftigelsens navn har ført til en inflation i højtuddannede og til uddannelsessnobberi. Men Danmark er stadig også et produktionssamfund med behov for dygtige faglærte, hvorfor regeringens fokus på unges uddannelse er for ensporet, advarer kritiske røster. Ø læs mere næste side Af Ulla Gunge Hansen // ulha@berlingske.dk Vi kan ikke blive for kloge. Vi skal som nation have en arbejdsstyrke, der er innovativ, produktiv og kompetent. Danmarks ungdom skal være blandt de bedst uddannede i verden. Uddannelse er igennem de seneste årtier blevet et mantra for skiftende regeringer, som hver især har sat nye og højere mål for, hvor højt uddannede danske unge skal være, og har skyndet på, at de unge kom hurtigt igennem uddannelsessystemet. Men den skarpe fokus på uddannelse har ikke kun ført til, at flere unge søger ind på gymnasiet og en år efter år rekordstor søgning til de videregående uddannelser. Udannelsesmantraet har også affødt en slags uddannelsessnobberi og en inflation i værdien af de videregående uddannelser. Det mener såvel journalist, forfatter og foredragsholder Lars Olsen som forhenværende undervisningsminister Bertel Haarder (V), som begge er stærke modstandere af den nuværende regerings faste målsætning for, at 60 procent af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse og 25 procent skal have en lang videregående uddannelse. Imens glemmer regeringen nemlig at sætte mål for at uddanne faglærte, som ellers er en forudsætning for Danmarks produktivitet i fremtiden. »I de seneste årtier har man fra politisk hold oversat vidensamfundet til, at vi alle sammen skal være akademikere. Dermed har man også understøttet et snobberi i befolkningen, for man kan se, at forældre og lærere mener, at hvis du er dygtig, så skal du i gymnasiet,« siger Lars Olsen. Han ser gymnasievejen som det hovedspor, det danske uddannelsessystem er indrettet efter, mens erhvervsskolerne er blevet en slags skraldespandsuddannelse, der i årevis har kæmpet med mangel på praktikpladser. Samtidig er erhvervsskolerne blevet ramt af regeringens målsætning om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. »Erhvervsskolerne har skullet tage nogle af de svage elever ind, og det har givet skolerne et taberimage,« siger Lars Olsen. Allerede da Bertel Haarder selv var folkeskolelærer i 1970erne oplevede han en gryende fordom om, at de dygtige skal i gymnasiet, mens erhvervsskolerne bliver overladt til »restgruppen«, fortæller han: »Der er en skævvridning i debatten – en form for akademisering og uddannelsessnobberi. Akademikerne og deres børn har jo erobret dagsordenen og hele fokusset.« KONSEKVENSEN ER, AT vi kommer til at mangle faglærte, samtidig med at vi oplever en inflation i de akademiske uddannelser. En undersøgelse fra tænketanken Kraka viser, at hver femte akademiker arbejder under sit uddannelsesniveau. Det er dobbelt så stor en andel som for ti år siden. Det kan skyldes, at der uddannes for mange akademikere inden for nogle fag. Men udviklingen kan også meget vel være en afledt effekt af regeringens mål om at få mange igennem en uddannelse. Fra politisk side har man nemlig fokuseret på kvantitative mål og ikke kvalitative. At akademikerne arbejder i stillinger, der ikke svarer til deres uddannelsesniveau kan altså skyldes, at de ikke alle er særlig dygtige akademikere, forklarer forskningschef i Kraka Esben Anton Schultz. »Som udgangspunkt, må man forvente, at det er de bedst egnede, der kommer ind på universitetet. Men i takt med, at flere fra en årgang skal ind og læse, må kvaliteten af de akademikere, der kommer ud på arbejdsmarkedet også blive lavere. Det er klart, at det sætter spørgsmålstegn ved hele det politiske fokus, der er på de meget kvantitative uddannelsesmålsætninger, siger han. Samfundet bruger altså penge på at uddanne borgerne til at have kompetencer, som de ikke efterfølgende bruger fuldt ud. De kortere uddannede får sværere ved at blive ansat i stillinger, der passer til deres uddannelsesniveau, fordi akademikerne bevæger sig ind i de job, som de ellers kunne bestride. Ifølge Esben Anton Schultz får akademikere, der er ansat i et job under deres niveau 10-15 procent mindre i løn, end de ville have fået i et job, der modsvarede deres uddannelse. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S), har tillid til, at uddannelsesverdenen ikke uddanner flere akademikere, end der er behov for. At regeringen skulle have vægtet uddannelse for højt, mener hun er en forkert analyse. LØRDAG 26. JANUAR 2013 . 3. SEKTION . BERLINGSKE . POLITIKO . 05
Ø »Som beskæftigelsesminister må jeg stå ret hårdt på, at uddannelse er afgørende for, om man kommer ind på arbejdsmarkedet, og for om man kan blive på arbejdsmarkedet. I fremtiden kommer vi alle sammen til at skulle uddanne os hele vores arbejdsliv. Det er et grundvilkår for at være på arbejdsmarkedet,« siger Mette Frederiksen. STINA VRANG ELIAS , administrerende direktør i uddannelsestænketanken DEA, mener først og fremmest, at overuddannelsen slår igennem blandt de nyuddannede, der plages af rekordhøj dimitendledighed. Men fremadrettet vil problemet ramme bredere end blot de nye på arbejdsmarkedet, mener hun. Det skyldes, at regeringen har valgt at hæve målet om, hvor mange der skal tage en videregående uddannelse. Mens Nyrup-regeringen stræbte efter, at det skulle gælde 50 procent af en ungdomsårgang, har den nuværende regering hævet målet til at være 60 procent. »Hvis alle de akademikere skal absorberes, kræver det, at der skabes i hvert fald 6.000 job fra 2013 og frem i den private sektor, da den offentlige holdes tilbage. Hvis det ikke lykkes, risikerer man at uddanne folk til job, som ikke findes,« siger Stina Vrang Elias. Ligesom Lars Olsen og Bertel Haarder mener hun, at et endnu større problem i dag er, at færre og færre unge søger ind på erhvervsskolerne. Mens det for ti år siden var omtrent 30 procent af en årgang, der tog en erhvervsuddannelse, er det i dag kun omkring 20 procent – og den kurve bevæger sig fortsat nedad. Imens søger omtrent 70 procent af en ungdomsårgang ind på gymnasiet. Typisk med det mål for øje at læse videre på en videregående eller lang videregående uddannelse. Men det, der virkelig er brug for, er flere erhvervsuddannede. En undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at Danmark allerede i 2020 kommer til at mangle 30.000 faglærte. Til sammenligning vil vi mangle 21.000 med en lang videregående uddannelse, 81.000 med en mellemlang videregående og 50.000 med en kort videregående uddannelse. Ufaglærte vil der til den tid være 104.000 for mange af. Samtidig viser en undersøgelse af effekten af målsætningen om, at 60 procent skal have en videregående uddannelse, som DEA har gennemført, at når flere tager en lang uddannelse, vil det føre til, at færre tager en kort. Helt konkret betyder målsætningen ifølge beregningerne, at vi i 2020 vil have 11.000 færre, som tager en erhvervsfaglig uddannelse. I 2030 vil tallet være vokset til 33.000, mens vi kun har fået 38.000 flere kandidater. I STEDET FOR at have så høje målsætninger for akademisk uddannede, bør man derfor fra politisk side få en klar målsætning for, hvor mange erhvervsuddannede unge vi skal have, mener Stina Vrang Elias og Lars Olsen, der bakkes op af Bertel Haarder. »Jeg ville sætte det som mål, at mindst 30 procent får en erhvervsuddannelse. Vi får et kæmpeproblem, hvis tilgangen til erhvervsuddannelserne bliver ved med at falde. Mangel på arbejdskraft Beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, baseret på udviklingen i arbejdsstyrken igennem de seneste 20 år, viser, at Danmark i 2020 vil have et overudbud af ikke-uddannet arbejdskraft, mens der vil være en kraftig mangel på faglærte og personer med en videregående uddannelse. Ufaglærte Gymnasieuddannede Faglærte Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse I alt INFOGRAFIK / MALLING Konsekvensen bliver, at det kommer til at gå som i Korea, hvor man både mangler faglærte, teknikere og ingeniører, samtidig med at man får et akademikerproletariat, som ender i job, der ikke passer til deres uddannelse,« siger han. Ideen om en fast målsætning for erhvervsuddannelserne får opbakning af LO-formand Harald Børsting, hvis politikerne lader sig forpligte af målsætningen og sætter handling bag for at opfylde den. »Vi ved, at erhvervsuddannelser er det mest effektive værktøj til at sikre beskæftigelse. De giver faktisk god beskæftigelsemulighed, de giver gode job, og de giver god indtjening; så ud fra den betragtning, er jeg helt enig i, at der er brug for at få mere fokus på erhvervsuddannelserne,« siger Harald Børsting. Fra politisk hånd er der en gryende diskursændring i gang, således at man ikke længere kun taler om Danmark som et vidensamfund, men som et »viden- og produktionsamfund«. Det gælder blandt andet i Danske Regioner, hvor man er meget opmærksom på manglen på erhvervsuddannelseselever. En af dem, der har arbejdet med det område, er regionsmedlem Marianne Stendell (S), fra Region Hovedstaden. »Vi har haft nogle år, hvor vi sagde, at viden var det, vi arbejdede med herhjemme, og så kan produktionen ligge i Østen. Men Danmark er ikke bare innovation og viden. Det er også håndværk og produktion. Vi har rigtig mange ufaglærte. Dem er der ingen virksomheder, der efterspørger om få år, så dem skal vi have udlært som faglærte i stedet,« siger hun. Også Marianne Stendell mener, at der generelt hersker et uddannelsessnobberi. Men det vil hun være med til at gøre op med. Det skal med hendes eget udtryk gøres mere »sexet« at gå på erhvervsskole, og Region Hovedstaden har sat 20 millioner kroner af til at gøre skolerne mere attraktive. Blandt andet ved at styrke elevernes mulighed for at have sociale relationer på tværs af fag. Samtidig har regionen etableret et samarbejde med flere virksomheder, der skal gøre det konkret for elever helt ned til 7. klassetrin, hvad et job hos dem indebærer. Arbejdsstyrke 2020 645.000 349.000 932.000 169.000 498.000 315.000 2.909.000 Mangel (-) Overskud (+) +104.000 +79.000 -30.000 -50.000 -81.000 -21.000 0 KILDE / AE »Vi har for eksempel klasser, der hver uge besøger en byggeplads, også sammen med deres forældre, så de kan se konkret, hvad det går ud på, når man arbejder inden for byggeri,« siger Marianne Stendell. EN AF ROLLEMODELLERNE for skolernes samarbejde med skoler er Siemens, der siden 1999 har adopteret en 7.-9. klasse på den lokale Grantofteskolen i Ballerup. I disse år er det 7.z, der omtrent en gang om måneden mødes med kommunikationsdirektør i Siemens John Finnich Pedersen, som giver dem en bred introduktion til arbejdslivet generelt, men i en teknologi- 06. POLITIKO . BERLINGSKE . 3. SEKTION . LØRDAG 26. JANUAR 2013
Page 1: POLITIKO LØRDAG 26.01.2013 3. SEKT

Uddanner vi os for meget? - Kraka

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?