Uddanner vi os for meget? - Kraka

POLITIKO
LØRDAG 26.01.2013 3. SEKTION
Uddanner vi os
for meget?
F
Der
er en skævvridning i
debatten – en form for
akademisering og uddannelsessnobberi.
Akademikerne og
deres børn har jo erobret dagsordenen
og hele fokusset.
Bertel Haarder, tidligere undervisningsminister.
FI takt med, at flere fra en årgang skal
ind og læse, må kvaliteten af de akademikere,
der kommer ud på arbejdsmarkedet
også blive lavere. Det sætter
spørgsmålstegn ved hele det politiske
fokus, der er på de meget kvantitative
uddannelsesmålsætninger.
Esben Anton Schultz, forskningschef i tænketanken Kraka
FI de seneste årtier har man
fra politisk hold oversat
vidensamfundet til, at vi alle
sammen skal være akademikere.
Dermed har man også understøttet
et snobberi i befolkningen.
Lars Olsen, forfatter samfundsdebattør
F
Det
er også et rigtig godt liv
at være en dygtig tømrer eller
en dygtig blikkenslager. Det
kan i virkeligheden være meget
sjovere, end at være en dårlig
markedsføringsøkonom, eller
en halvdårlig kunsthistoriker.
Stina Vrang Elias, direktør tænketanken DEA
POLITIKERE OVERSÅ KRISEN 2-3 FARLIG EU-EXIT 8-9
Løkke vil fremme væksten 10-11 STIGENDE ÆLDREUDGIFTER 12
KASTRUP OM FOGH 20

Ånden fortrænger håndens arbejde
Uddannelsesinflation. De seneste årtiers
stærke politiske fokus på at løfte danskernes
uddannelsesniveau i vidensamfundets og
beskæftigelsens navn har ført til en inflation
i højtuddannede og til uddannelsessnobberi.
Men Danmark er stadig også et produktionssamfund
med behov for dygtige faglærte,
hvorfor regeringens fokus på unges
uddannelse er for ensporet,
advarer kritiske røster.
Ø
læs mere næste side
Af Ulla Gunge Hansen
// ulha@berlingske.dk
Vi kan ikke blive for kloge. Vi skal
som nation have en arbejdsstyrke,
der er innovativ, produktiv
og kompetent. Danmarks
ungdom skal være blandt de bedst uddannede
i verden.
Uddannelse er igennem de seneste årtier
blevet et mantra for skiftende regeringer,
som hver især har sat nye og højere mål
for, hvor højt uddannede danske unge skal
være, og har skyndet på, at de unge kom
hurtigt igennem uddannelsessystemet.
Men den skarpe fokus på uddannelse
har ikke kun ført til, at flere unge søger ind
på gymnasiet og en år efter år rekordstor
søgning til de videregående uddannelser.
Udannelsesmantraet har også affødt en
slags uddannelsessnobberi og en inflation i
værdien af de videregående uddannelser.
Det mener såvel journalist, forfatter og
foredragsholder Lars Olsen som forhenværende
undervisningsminister Bertel Haarder
(V), som begge er stærke modstandere
af den nuværende regerings faste målsætning
for, at 60 procent af en ungdomsårgang
skal have en videregående uddannelse og
25 procent skal have en lang videregående
uddannelse. Imens glemmer regeringen
nemlig at sætte mål for at uddanne faglærte,
som ellers er en forudsætning for Danmarks
produktivitet i fremtiden.
»I de seneste årtier har man fra politisk
hold oversat vidensamfundet til, at vi alle
sammen skal være akademikere. Dermed
har man også understøttet et snobberi i
befolkningen, for man kan se, at forældre og
lærere mener, at hvis du er dygtig, så skal du
i gymnasiet,« siger Lars Olsen.
Han ser gymnasievejen som det hovedspor,
det danske uddannelsessystem er indrettet
efter, mens erhvervsskolerne er blevet
en slags skraldespandsuddannelse, der i
årevis har kæmpet med mangel på praktikpladser.
Samtidig er erhvervsskolerne blevet
ramt af regeringens målsætning om, at 95
procent af en ungdomsårgang skal have en
ungdomsuddannelse.
»Erhvervsskolerne har skullet tage nogle
af de svage elever ind, og det har givet skolerne
et taberimage,« siger Lars Olsen.
Allerede da Bertel Haarder selv var folkeskolelærer
i 1970erne oplevede han en
gryende fordom om, at de dygtige skal i
gymnasiet, mens erhvervsskolerne bliver
overladt til »restgruppen«, fortæller han:
»Der er en skævvridning i debatten – en
form for akademisering og uddannelsessnobberi.
Akademikerne og deres børn har
jo erobret dagsordenen og hele fokusset.«
KONSEKVENSEN ER, AT vi kommer til at
mangle faglærte, samtidig med at vi oplever
en inflation i de akademiske uddannelser. En
undersøgelse fra tænketanken Kraka viser,
at hver femte akademiker arbejder under sit
uddannelsesniveau. Det er dobbelt så stor en
andel som for ti år siden. Det kan skyldes, at
der uddannes for mange akademikere inden
for nogle fag. Men udviklingen kan også
meget vel være en afledt effekt af regeringens
mål om at få mange igennem en uddannelse.
Fra politisk side har man nemlig fokuseret
på kvantitative mål og ikke kvalitative. At
akademikerne arbejder i stillinger, der ikke
svarer til deres uddannelsesniveau kan altså
skyldes, at de ikke alle er særlig dygtige akademikere,
forklarer forskningschef i Kraka
Esben Anton Schultz.
»Som udgangspunkt, må man forvente,
at det er de bedst egnede, der kommer ind
på universitetet. Men i takt med, at flere
fra en årgang skal ind og læse, må kvaliteten
af de akademikere, der kommer ud
på arbejdsmarkedet også blive lavere. Det
er klart, at det sætter spørgsmålstegn ved
hele det politiske fokus, der er på de meget
kvantitative uddannelsesmålsætninger,
siger han.
Samfundet bruger altså penge på at
uddanne borgerne til at have kompetencer,
som de ikke efterfølgende bruger fuldt ud.
De kortere uddannede får sværere ved at
blive ansat i stillinger, der passer til deres
uddannelsesniveau, fordi akademikerne
bevæger sig ind i de job, som de ellers
kunne bestride. Ifølge Esben Anton Schultz
får akademikere, der er ansat i et job under
deres niveau 10-15 procent mindre i løn,
end de ville have fået i et job, der modsvarede
deres uddannelse.
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen
(S), har tillid til, at uddannelsesverdenen
ikke uddanner flere akademikere, end
der er behov for. At regeringen skulle have
vægtet uddannelse for højt, mener hun er
en forkert analyse.
LØRDAG 26. JANUAR 2013 . 3. SEKTION . BERLINGSKE . POLITIKO . 05

Ø
»Som beskæftigelsesminister må
jeg stå ret hårdt på, at uddannelse er
afgørende for, om man kommer ind
på arbejdsmarkedet, og for om man kan
blive på arbejdsmarkedet. I fremtiden kommer
vi alle sammen til at skulle uddanne
os hele vores arbejdsliv. Det er et grundvilkår
for at være på arbejdsmarkedet,« siger
Mette Frederiksen.
STINA VRANG ELIAS , administrerende
direktør i uddannelsestænketanken DEA,
mener først og fremmest, at overuddannelsen
slår igennem blandt de nyuddannede,
der plages af rekordhøj dimitendledighed.
Men fremadrettet vil problemet ramme
bredere end blot de nye på arbejdsmarkedet,
mener hun. Det skyldes, at regeringen
har valgt at hæve målet om, hvor mange
der skal tage en videregående uddannelse.
Mens Nyrup-regeringen stræbte efter, at
det skulle gælde 50 procent af en ungdomsårgang,
har den nuværende regering hævet
målet til at være 60 procent.
»Hvis alle de akademikere skal absorberes,
kræver det, at der skabes i hvert fald
6.000 job fra 2013 og frem i den private sektor,
da den offentlige holdes tilbage. Hvis det
ikke lykkes, risikerer man at uddanne folk til
job, som ikke findes,« siger Stina Vrang Elias.
Ligesom Lars Olsen og Bertel Haarder
mener hun, at et endnu større problem i
dag er, at færre og færre unge søger ind på
erhvervsskolerne.
Mens det for ti år siden var omtrent 30
procent af en årgang, der tog en erhvervsuddannelse,
er det i dag kun omkring 20
procent – og den kurve bevæger sig fortsat
nedad. Imens søger omtrent 70 procent
af en ungdomsårgang ind på gymnasiet.
Typisk med det mål for øje at læse videre
på en videregående eller lang videregående
uddannelse.
Men det, der virkelig er brug for, er flere
erhvervsuddannede. En undersøgelse fra
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser,
at Danmark allerede i 2020 kommer til at
mangle 30.000 faglærte. Til sammenligning
vil vi mangle 21.000 med en lang videregående
uddannelse, 81.000 med en mellemlang
videregående og 50.000 med en kort
videregående uddannelse. Ufaglærte vil der
til den tid være 104.000 for mange af.
Samtidig viser en undersøgelse af effekten
af målsætningen om, at 60 procent skal
have en videregående uddannelse, som
DEA har gennemført, at når flere tager en
lang uddannelse, vil det føre til, at færre
tager en kort. Helt konkret betyder målsætningen
ifølge beregningerne, at vi i 2020 vil
have 11.000 færre, som tager en erhvervsfaglig
uddannelse. I 2030 vil tallet være vokset
til 33.000, mens vi kun har fået 38.000
flere kandidater.
I STEDET FOR at have så høje målsætninger
for akademisk uddannede, bør man
derfor fra politisk side få en klar målsætning
for, hvor mange erhvervsuddannede unge
vi skal have, mener Stina Vrang Elias og Lars
Olsen, der bakkes op af Bertel Haarder.
»Jeg ville sætte det som mål, at mindst 30
procent får en erhvervsuddannelse. Vi får et
kæmpeproblem, hvis tilgangen til erhvervsuddannelserne
bliver ved med at falde.
Mangel på arbejdskraft
Beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, baseret på udviklingen i arbejdsstyrken
igennem de seneste 20 år, viser, at Danmark i 2020 vil have et overudbud af
ikke-uddannet arbejdskraft, mens der vil være en kraftig mangel på faglærte og
personer med en videregående uddannelse.
Ufaglærte
Gymnasieuddannede
Faglærte
Kort videregående uddannelse
Mellemlang videregående uddannelse
Lang videregående uddannelse
I alt
INFOGRAFIK / MALLING
Konsekvensen bliver, at det kommer til at
gå som i Korea, hvor man både mangler
faglærte, teknikere og ingeniører, samtidig
med at man får et akademikerproletariat,
som ender i job, der ikke passer til deres
uddannelse,« siger han.
Ideen om en fast målsætning for
erhvervsuddannelserne får opbakning af
LO-formand Harald Børsting, hvis politikerne
lader sig forpligte af målsætningen og
sætter handling bag for at opfylde den.
»Vi ved, at erhvervsuddannelser er det
mest effektive værktøj til at sikre beskæftigelse.
De giver faktisk god beskæftigelsemulighed,
de giver gode job, og de giver god
indtjening; så ud fra den betragtning, er jeg
helt enig i, at der er brug for at få mere fokus
på erhvervsuddannelserne,« siger Harald
Børsting.
Fra politisk hånd er der en gryende diskursændring
i gang, således at man ikke
længere kun taler om Danmark som et
vidensamfund, men som et »viden- og produktionsamfund«.
Det gælder blandt andet
i Danske Regioner, hvor man er meget
opmærksom på manglen på erhvervsuddannelseselever.
En af dem, der har arbejdet
med det område, er regionsmedlem Marianne
Stendell (S), fra Region Hovedstaden.
»Vi har haft nogle år, hvor vi sagde,
at viden var det, vi arbejdede med herhjemme,
og så kan produktionen ligge i
Østen. Men Danmark er ikke bare innovation
og viden. Det er også håndværk og
produktion. Vi har rigtig mange ufaglærte.
Dem er der ingen virksomheder, der efterspørger
om få år, så dem skal vi have udlært
som faglærte i stedet,« siger hun.
Også Marianne Stendell mener, at der
generelt hersker et uddannelsessnobberi.
Men det vil hun være med til at gøre op
med. Det skal med hendes eget udtryk
gøres mere »sexet« at gå på erhvervsskole,
og Region Hovedstaden har sat 20 millioner
kroner af til at gøre skolerne mere attraktive.
Blandt andet ved at styrke elevernes
mulighed for at have sociale relationer på
tværs af fag. Samtidig har regionen etableret
et samarbejde med flere virksomheder, der
skal gøre det konkret for elever helt ned til 7.
klassetrin, hvad et job hos dem indebærer.
Arbejdsstyrke
2020
645.000
349.000
932.000
169.000
498.000
315.000
2.909.000
Mangel (-)
Overskud (+)
+104.000
+79.000
-30.000
-50.000
-81.000
-21.000
0
KILDE / AE
»Vi har for eksempel klasser, der hver uge
besøger en byggeplads, også sammen med
deres forældre, så de kan se konkret, hvad
det går ud på, når man arbejder inden for
byggeri,« siger Marianne Stendell.
EN AF ROLLEMODELLERNE for skolernes
samarbejde med skoler er Siemens, der
siden 1999 har adopteret en 7.-9. klasse på
den lokale Grantofteskolen i Ballerup. I
disse år er det 7.z, der omtrent en gang om
måneden mødes med kommunikationsdirektør
i Siemens John Finnich Pedersen,
som giver dem en bred introduktion til
arbejdslivet generelt, men i en teknologi-
06. POLITIKO . BERLINGSKE . 3. SEKTION . LØRDAG 26. JANUAR 2013

POLITISK
KALENDER
virksomhed i særdeleshed.
Ideen til projektet opstod netop på
baggrund af, at der var for få, der valgte at
uddanne sig inden for teknologi. I dag er der
fortsat mangel på ingeniører, som John Finnich
Pedersen gerne så, at flere ville vælge
som uddannelsesretning.
En af vejene ind til ingeniøruddannelsen
går gennem erhvervsskolerne, hvorfra man
kan læse videre til ingeniør. Erhversvskolerne
uddanner også elektrikere og andre
faglærte, som Siemens har brug for som
kompetent arbejdskraft. Så det handler
for Siemens mest af alt om at gøre eleverne
fortrolige med det felt, som virksomheden
arbejder inden for.
»De skal selvfølgelig vælge den uddannelsesretning,
som de synes, er rigtig for
dem. Men vi vil give dem så godt et grundlag
at gøre det på som muligt. Der synes vi
måske, at danskerne er lidt bange for matematik
og fysik; men vi viser dem, hvad man
konkret skal bruge de fag til,« siger John Finnich
Pedersen.
Foreløbig har han blandt andet haft sin
nye adoptivklasse ude at besøge et kraftværk
for at se, hvor strømmen kommer fra.
Og så snakker de om, hvad børnene i øvrigt
har lært på skolen, og hvordan det hænger
sammen med teknologi.
»Hvis de har haft tema om et fysisk fænomen
i fysiktimen, kan vi bagefter tale om,
hvorfor det er et vigtigt fænomen, og hvilke
produkter der kan komme ud af, at man
ved, hvad det fænomen handler om,« siger
John Finnich Pedersen.
Siemens opfostrer
»adoptivbørn«
Også beskæftigelsesministeren bruger
igen termen produktionsamfund om Danmark
og er optaget af, at flere kommer ind
på erhvervsskolerne.
»For at Danmark kan blive ved med at
være et godt produktionsland, har vi brug
for dygtige faglærte. Derfor er erhvervsuddannelserne
en meget vigtig del af fremtidens
vækststrategi. Jeg mener ikke, at vi
alle sammen skal være akademikere. Det
er vigtigt, at vi har både en grundskole
og et ungdomsuddannelsessystem, som
kan håndtere, at børn lærer på forskellige
måder,« siger Mette Frederiksen.
Rollemodel. I Ballerup har Siemens adopteret en skoleklasse,
som lærer om teknolgi på en anderledes måde end sædvanligt.
Af Ulla Gunge Hansen
// ulha@berlingske.dk
»Hej John! Hvad skal vi lave i dag?«
Børnene i 7.z. på Grantofteskolen i Ballerup
er tydeligt begejstrede for at se deres
»adoptivfar« John Finnich Pedersen fra
Siemens. Fra skoleåret begyndte, har han
flere gange været sammen med eleverne
fra klassen. Siden 1999 har virksomheden
nemlig haft en adoptivklasse på den lokale
folkeskole for at gøre det konkret for eleverne,
hvad fag som matematik og fysik kan
bruges til uden for klasselokalet.
»Nogle gange, når børnene har projekter,
kommer vi forbi og ser deres fremlæggelse.
Alene det, at der kommer nogen
udefra, kan gøre, at de måske gør sig
mere umage,« siger kommunikationsdirektør
i Siemens John Finnich Pedersen
om virksomhedens »adoptivklasse«,
7.z. på Grantofteskolen i Ballerup.
Foto: Niels Ahlmann Olesen
Hvad skal barnet være?
Hvis du havde et barn, som skulle vælge
ungdomsuddannelse nu, hvilken
uddannelse ville du så helst have, at
han/hun valgte?
Studentereksamen
(stx)
Højere Handelseksamen
(hhx)
Højere teknisk
eksamen (htx)
Erhvervsudd.
(f.eks. tømrer
eller frisør)
Højere forberedelseseksamen
(hf)
Ved ikke/har ingen
holdning til
HK
»Baggrunden for det var, at vi som ingeniør-
og teknologivirksomhed så, at der var
for få, der valgte at tage en form for teknologisk
uddannelse,« fortæller John Finnich
Pedersen.
Hvorvidt samarbejdet med Siemens kan
få de unge til at få smag for teknologifag,
har de endnu selv svært ved at svare på, og
uddannelsesdrømmene stikker endnu for
den enkelte elev i alverdens retninger. Men
at undervisningen bliver mere vedkommende,
er de ikke i tvivl om.
»Jeg synes, at det er mere spændende at
komme ud og lave noget andet, end bare
at være her på skolen – for eksempel hvis vi
skal ud og bygge robotter. Vi får lov at prøve
nogle ting, andre ikke får lov til, og det bliver
mere virkeligt, hvad man kan bruge tingene
til,« siger 14-årige Malene Schmidt Bredvig.
Flere andre kommuner er tilsvarende i
gang med at etablere samarbejder mellem
skoler og erhvervsliv for at give eleverne
bedre fornemmelse af, hvilke fag der vil
være interessant for dem senere hen. En af
dem er Københavns Kommune, der bruger
Siemens’ erfaringer til inspiration.
3
7
9
14
23
I pct.
44
KILDE: YOUGOV FOR MOMENTUM
REGERINGENS NYE FOLKESKOLERE-
FORM får i den sammenhæng ros for dens
nye takter, fordi den lægger vægt på at give
eleverne større indblik i, hvad det vil sige
at tage en erhvervsuddannelse efter endt
folkeskole. Det skal blandt andet ske ved at
inddrage mere praksis i undervisningen.
»Hvis du har mødt nogle af de fag – hvis
du har prøvet at bygge et hus og parteret
nogle dyr og lavet dem om til en middag,
og hvis du synes, at det sjovt, så er det ulig
meget bedre en måde at få elever til at søge
ind på erhvervsuddannelserne, end hvis en
voksen vejleder en elev til, at det er det, han
skal,« siger Lars Olsen.
Ifølge Stina Vrang Elias skal også forældregenerationen
slippe uddannelsessnobberiet
og være bedre til at tage udgangspunkt
i deres egne børns potentiale. Det mener
hun ikke mindst på baggrund af, at en DEAundersøgelse
viser, at hver 10. student ti år
efter afsluttet eksamen alligevel ikke har
videreuddannet sig og derfor står stort set
lige så skidt på arbejdsmarkedet som en
ufaglært. Måske ville tallene have set anderledes
ud, hvis de unge i stedet var blevet
hjulpet ind på en erhvervsuddannelse.
»Det handler om at sige, at hånd er lige så
god som ånd. Det ved jeg godt er rigtig gammeldags
at sige: men det er også et rigtig godt
liv at være en dygtig tømrer eller en dygtig
blikkenslager. Det kan i virkeligheden være
meget sjovere end at være en dårlig markedsføringsøkonom
eller en halvdårlig kunsthistoriker,
der måske har rigtig svært ved at få
arbejde,« siger Stina Vrang Elias.
b
Bag om historien
● En tredjedel af de ph.d.-uddannede
bruger ikke deres uddannelsesgrad,
efter ph.d.-en er afleveret, viste en undersøgelse
fra Uddannelsesministeriet
i begyndelsen af januar. I fjor viste en
undersøgelse fra tænketanken Kraka,
at hver femte akademiker har et job,
der ligger under deres uddannelsesniveau.
Det fik Berlingske til at se nærmere
på, om danskerne generelt er
overuddannede, og hvilken betydning
det måtte have for den manglende
søgning til erhvervsuddannelserne.
● Artiklen er baseret på interview
med tidligere undervisningsminister
Bertel Haarder (V), journalist og forfatter
Lars Olsen, fire uddannelsesordførere,
beskæftigelsesminister Mette
Frederiksen (S) samt repræsentanter
fra LO, DA, Danske Regioner, tænketanken
Kraka, tænketanken DEA,
Siemens og 7.z. på Grantofteskolen i
Ballerup.
● Til grund for artiklen ligger i øvrigt
undersøgelser fra Kraka, DEA, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd samt KL.
Mandag 28. januar
I vidneskranken. Tidligere medlem af
Folketinget (2004-2007), Allan Niebuhr
(K), samt tidligere kontorchef i Indfødsretskontoret
(2004-2012) Dorit Hørlyck
Kristensen afhøres af Statsløsekommissionen.
Afhøringen af Dorit Hørlyck
Kristensen fortsætter onsdag 30. januar.
Tirsdag 29. januar
Skattesagskommissionen. Skattesagskommissionen
fortsætter med afhøringerne
i sagen om lækagen af statsminister
Helle Thorning-Smiths private skatteoplysninger.
Dagens indkaldte vidne
er Skats produktionsdirektør Steffen
Normann Hansen.
Grønne afgifter. 3. behandling af forslagene,
der ændrer afgifterne på elektricitet,
naturgas, bygas, stenkul, brunkul og
koks m.v.
Velfærdsudvalgsmøde. Nordisk Råds
Velfærdsudvalg mødes i Reykjavik.
Hovedtemaet er social investering i
Norden.
Eksport til Afrika. Åbent samråd med
udviklingsminister Christian Friis Bach
(R) og handels- og investeringsminister
Pia Olsen Dyhr (SF). Samrådet omhandler
eksportfremme i Afrika.
Onsdag 30. januar
Metrobesøg. Transportudvalget besøger
Metroselskabet for at besigtige en af
metroarbejdspladserne.
Grønlands selvstyre. Statsminister Helle
Thorning-Smith (S) giver en teknisk
gennemgang af selvstyreordningen i
Grønland. Gennemgangen sker på anmodning
af Forsvarsudvalget.
Torsdag 31. januar
Det danske bogmarked. Kulturminister
Marianne Jelved (R) er kaldt i samråd om
udviklingen på det danske bogmarked.
Ministeren skal også redegøre for, hvilke
initiativer hun vil tage for at sikre den
danske bogkultur.
Tvang i psykiatrien. Jane Heitmann (V)
har kaldt ministeren for sundhed og
forebyggelse, Astrid Krag (SF), i samråd.
Ministeren skal redegøre for udviklingen
i tvang i psykiatrien for året 2012.
Fredag 1. februar
Storskalaloven. Justitsminister Morten
Bødskov (S) og beskæftigelsesminister
Mette Frederiksen (S) vil i dag deltage
i et åbent samråd om storskalaloven.
Storskalaloven skal gøre det muligt for
kinesere at opbygge minedriften på
Grønland. Grønlandsudvalget er også
inviteret til mødet.
LØRDAG 26. JANUAR 2013 . 3. SEKTION . BERLINGSKE . POLITIKO . 07