Se bladet - Dansk Kommunikationsforening

KOMMU 

NIKA 

TØREN 

nr. 2 ° April 2011 

Henrik Kirkeskov og Mads Stougård Kristiansen 

Fakta Nye om dansk 

Magtbalancer 

krisestyring 

via nettet 

tema 

Nye magtbalancer

LEDER l 

Af Tina Donnerborg 

formand for Dansk Kommunikationsforening 

En rigtig god dag 

Den 22. marts havde foreningen generalforsamling i DSB‘s kursuslokaler på Østerbro. Den første forårssol ramte 

os. Det var en rigtig god dag. For det første fordi jeg er super glad for at blive genvalgt som formand. Men også 

fordi det har været et godt år for Dansk Kommunikationsforening. Vi er blevet flere, vi har gennemført flere aktiviteter 

og vores medlemmer er mere tilfredse med både gå-hjem-møder, kurser og konferencer. I år er jeg særligt 

stolt af, at foreningen har taget hul på den internationale dimension og fået et stærkere samarbejde med universitetsmiljøet 

og de unge med Danmarks første case competition i kommunikation. Og så glæder det mig, at 

vi er kommet godt i gang med debatten om de ni tendenser, som DKFs Tænketank 2019 udpegede sidste år. 

Men det stopper ikke her. Vi skal blive ved med at udvikle foreningen sammen med medlemmerne. Derfor er 

jeg også glad for alle de mange bud på ønsker til fremtiden, som I gav os med på vejen til generalforsamlingen. 

Mange gode emner kom op. Der blev blandt andet givet udtryk for, at foreningen skulle understøtte arbejdsløse 

medlemmer bedre. Vi har allerede gode tilbud til ledige, som kan gå gratis til alle gå-hjem-møder og til nedsat 

pris til konferencer - og kurser hvis der er plads. Og vi udbyder årligt 4 jobsøgningskurser til ledige og næsten 

kandidater. Men vi skal være bedre til at kommunikere det til de ledige. 

’Hvordan kan vi blive mere internationalt orienteret?’, var også et 

udsagn, der gav genklang. Vi har i 2010 arbejdet hårdt på at få et 

mere internationalt tilsnit med gæstetalere på kom-dag’1o, studietur 

til Bruxelles, flere internationale kilder i artikler og ComCase- 

Competition. Men jeg er enig i, at det konstant er en udfordring. 

Og jeg glæder mig til at arbejde videre med, hvordan det globale 

kan fylde mere i foreningen. 

Andre pegede på, at vi skulle integrere erfa-netværkene bedre i 

foreningen, blive et stærkere talerør for faget og blive stærkere på 

de sociale medier. Alle emner jeg tager med mig videre. 

‘Vi er blevet flere, vi har 

gennemført flere aktiviteter 

og vores medlemmer er 

mere tilfredse med både 

gå-hjem-møder, kurser og 

konferencer’ 

I bestyrelsen vil vi selvfølgelig også være optaget af at forsætte debatten om de ni tendenser. Især på web vil vi 

udvikle den faglige viden, om hvordan vi kan arbejde professionelt. Desuden vil vi give foreningens strategi et 

serviceeftersyn, så vi sikre, at foreningen udvikler sig og skaber værdi for både branchen og de virksomheder, vi 

arbejder for. 

2011 tegner allerede godt. Finanskrisen er ovre, og der er forår i luften. 

2 Kommunikatøren l April 2011

INDHOLD NR. 2/2011 

Tema 

Nye magtbalancer 

Magthaverne er udfordret. Virksomheder, medier og 

myndigheder mærker konsekvensen af medieudviklingen. 

Modtagerne svarer igen, synspunkter spredes 

ad mange veje, og magthaverne har for længst 

mistet kontrollen. Men dialogen giver også værdifuld 

viden til den, der tør indlade sig på den. 

Side 4-17 

11 hold – 24 timer – en vinder 

Fire CBS studerende vandt Danmarks første case 

competition i kommunikation. 

side 18 

Bliver man GOD af CSR – og må man 

også blive rig? 

Frivilligt ansvar holder bedst, når det er koblet direkte på 

virksomhedens kerneopgaver. Så langt var de fleste oplægsholdere 

enige på konferencen forud for Dansk Kommunikationsforenings 

generalforsamling den 22. marts. 

side 22 

Kommunikatøren | 2 April 2011 

Kommunikatøren udgives 6 gange årligt af 

Dansk Kommunikationsforening 

Artiklerne udtrykker ikke nødvendigvis 

bestyrelsens holdninger 

Redaktion 

Svend Bie (ansv.), DA 

Lisbeth Eckhardt-Hansen (red.), DKF 

Bent Bøkman, Forbrugerrådet 

Johannes P. Bøggild, DSB 

Pernille Hermann, bedretekster.dk 

Anne Juel Jørgensen 

Jon Kiellberg, Arbejdsmarkedsstyrelsen 

David Lohman, Ungkom 

Peter Mose, Mose Kommunikation 

Stine Mølbach, Ungkom 

Kristian Lund Pedersen, PFA 

Philip Sonne, Danmarks Nationalbank 

Thomas Søsted, Vestas Wind Systems A/S 

Louise Aalbæk, RelationsPeople 

DKFs korrespondent i New York 

Stig Albinus, Porter Novelli 

Kontakt redaktionen 3393 9098 

dansk@kommunikationsforening.dk 

Kommunikatøren er medlemmernes blad 

og modtager gerne indlæg og idéer 

Næste nummer udkommer juni 2011 

Deadline for artikler 10. maj 2011 

Annoncer 

Sekretariatet, Sonja Sukstorff 

3393 9098, sonja@kommunikationsforening.dk 

Sekretariatet 

Sonja Sukstorff, direktør 

Lisbeth Eckhardt-Hansen, projektleder 


Strandvejen 100, 2900 Hellerup 

3393 9098, dansk@kommunikationsforening.dk 

www.kommunikationsforening.dk 

Design: Bysted 

Layout: Ivar Grafik 

Forsidefoto- og side 7: Torben Nielsen 

Klummelayout: Søren Tim Nordbo 

Produktion: KLS Grafisk Hus A/S 

Oplag 4.000 

ISSN 1399-6878 

18 

21 

22 

25 

26 

28 

30 

32 

33 

34 

Come together right now! 

Studerende, eksperter og forskere oplevede faget på en ny måde og 

fandt fælles fodslag til Danmarks første case competition i kommunikation, 

hvor 49 kandidatstuderende dystede på faglighed. 

Et godt år i foreningen 

Et godt år i foreningen - så godt, at hele bestyrelsen tager et år mere. 

Generalforsamling i DKF var helt uden dramatik. 

Frivilligt ansvar 

Frivilligt ansvar holder bedst, når det er koblet direkte på virksomhedens 

kerneopgaver. Så langt var de fleste oplægsholdere enige på konferencen 

forud for Dansk Kommunikationsforenings generalforsamling. 

Klumme: Da Løkke tabte vælgerne i svinget 

Kommunikationsstrategier skal være kreative 

Både private og offentlige virksomheder bruger mange kræfter på at 

udvikle strategier for kommunikation. Men kreativiteten, formidlingen 

og forankringen i det daglige kommunikationsarbejde halter. 

BOGANMELDELSER 

MEDLEMMER I NYE JOB 

NYE MEDLEMMER 

ARRANGEMENTER 

GUIDE TIL BRANCHEN 

Medlem af FMK, 

Kommunikatøren Fagpressens Medie Kontroll April 2011 3

TEMA l NYE MAGTBALANCER 

Twin towers styrter 

sammen hver dag 

Jo Moore er navnet på den kommunikationsrådgiver hos den britiske transportminister, 

der blev berømt – eller måske snarere berygtet – for at sende en e-mail til sine kolleger, 

umiddelbart efter World Trade Centers tvillingtorne var ramt, med ordlyden: ’It’s now a 

very good day to get out anything we want to bury‘. 

I dag er det svært at forestille sig, at en spindoktor vil sende en tilsvarende besked ud. Det 

skyldes ikke, at vores stands moral er højnet i løbet af de ti år, men mere at der er konstant 

overload i nyhedsstrømmen. Det er barnemad at finde en timing, der begraver budskabet 

endnu inden, det har foldet lungerne ud i det første vræl. Når alle har opgivet at 

overvåge nyhedsstrømmen, så er det ikke længere svært at finde det tidspunkt, hvor en 

skandale kan forsvinde i vrimlen. 

Til gengæld kan skandalen til enhver tid blive gravet op igen og spredt ad nye veje. Og 

Wikileaks demonstrerer, at ufrivillig transparens er blevet en så nærværende trussel, at 

man bør overveje at gå i front selv og vælge den frivillige gennemsigtighed. 

Det er en af konsekvenserne i medieudviklingen, som Kommunikatøren sætter fokus på 

denne gang. Temaartiklerne har naturligvis stor fokus på sociale medier og udviklingen på 

nettet, men kommer også forbi den nye magtbalance mellem medier og afsender. 

Når modtageren af budskabet begynder at svare igen, uanset om hun modtager budskabet 

gennem en gammeldags avis eller på facebook, så har vi fået den dialog, de fleste 

finder mere attraktiv end monologen. Når budskabet ydermere spredes gennem sociale 

netværk ad veje, der minder om nyhedsstrømmen i H.C. Andersens København (ham 

med fjeren, der blev til 5 høns), så er det ikke svært at føle tabet af kontrol. 

Men dialogen giver også værdifuld viden til den, der tør indlade sig på den, og hvis man 

ikke konstant øver sig på at være i dialog, så kan man meget nemt stå i den situation, at 

man ikke kan finde tilhørere, når man har et budskab. Når Twin Towers styrter sammen 

hver dag, så er det nok nemt at ytre sig, men det er svært at blive hørt. 

God læselyst 

Svend Bie 

4 

Kommunikatøren l April 2011

Kunderne er ved at overtage magten: Bare et enkelt fejltrin af en virksomhed 

kan eksplodere i de sociale medier, viser erfaringer fra USA. Herhjemme er erhvervslivet 

kun lige akkurat begyndt at tænke de nye medier ind i deres krisestyring, 

viser ny masterafhandling fra Handelshøjskolen i Århus 

En smadret guitarkasse 

gjorde ham til netguru 

Af Peter Mose 

Foråret 2008. En fyr går ombord på et 

United-fly i USA. Han er musiker og 

skal på turné i Nebraska. Da han har 

sat sig til rette i kabinen, hører han en 

medpassager sige: ‘Gud, de smider 

med guitarer derude.‘ Og ganske rigtigt, 

bagagefolkene kaster rundt med 

musikinstrumenterne, som om det er 

sække med kartofler. 

Kendere af historien, der er omtalt i 

den nye bog ’Empowered’, som netop 

er udkommet på dansk, har allerede 

regnet ud, at manden hedder Dave 

Carroll, og at han udvikler sig fra at 

være en ikke særligt kendt lokal musiker 

til at få en enorm magt som kunde. 

Bunden på Daves 3.500 dollar dyre 

Taylor-guitar er smadret, men Uniteds 

reklamationsafdeling nægter pure at 

betale de 1200 dollar til reparation. 

Derfor tager han sagen i egen 

hånd. Han skriver en sang med titlen 

’United Breaks Guitars’, bruger 150 

dollar på at lave en video med sit 

band og lægger videoen på YouTube. 

Selvfølgelig har han også fået nogle 

skødesløse bagagefolk med på videoen, 

der totalt hænger mastodonten 

United ud. Videoen bliver set af millioner 

af mennesker – til stor skade for 

flyselskabet, som udstilles som en 

virksomhed, der er ligeglad med sine 

passagerer. 

Svedperler i direktionslokalerne 

Se, det er en historie, der må få svedperlerne 

frem i direktionslokalerne, 

også de danske. Men spørgsmålet er, 

hvor langt fremme erhvervslivet herhjemme 

er, når det gælder regelmæssigt 

at overvåge sociale medier, så 

man kan reagere på folks udtalelser, 

inden de bliver så rasende, at det udvikler 

sig til en kundekrise for virksomheden. 

Det har vi nu for første gang 

fået et overblik over takket være en 

meget rost master-afhandling om 

kriseledelse og krisekommunikation 

skrevet af to kommunikationschefer, 

Henrik Kirkeskov og Mads Stougård 

Kristiansen. 

Det generelle billede er, at danske 

virksomheder kommunikationsmæssigt 

og i international forstand stadig 

er rimeligt traditionelle, når de griber 

ned i værktøjskassen. De fleste undlader 

fortsat at udnytte nettets mest 

hotte muligheder; man tyr hellere til 

pressemeddelelser og pressekontakt, 

ligesom firmaets egen hjemmeside 

bruges til, hvad den er god til: at informere, 

lægge facts på bordet og 

forklare virksomhedens synspunkter. 

Men der er endnu et stykke vej, før 

det bliver almindeligt at bruge nettet 

til at gå i dialog med stakeholders, 

hvis virksomheden eller et af dens 

produkter er under beskydning i pressen 

og blandt kunderne. 

Telebranchen ser ud til at være en 

af de brancher, der er længst fremme: 

Televirksomheder ikke alene 

overvåger, hvad der falder af kritiske 

og konstruktive kommentarer på nettet. 

De bruger også nettet aktivt i dialogen 

med kunderne. Nogle virksomheder 

har for eksempel oprettet en 

facebook-væg, der ikke kun bruges 

som markedsføringskanal – den slags 

er fy-fy – men også som en platform 

til at komme i dialog med omverdenen, 

hvad nettet er som skabt til. 

40+ er bare bedre 

Men dansk erhvervsliv befinder sig altså 

stadig midt i en læringsproces, når 

det gælder at udnytte internettet og 

sociale medier, skriver Henrik Kirkeskov 

og Mads Stougård Kristiansen i 

afhandlingen, der rummer en mytedræber: 

Det er muligvis de unge, 

fremadstormende kommunikationsfolk, 

der ved mest om internettets muligheder 

og har brugen af blogs, You- 

Tube og Facebook bedre inde under 

huden end dem over 40. Men overraskende 

nok er det netop de virksomheder 

med en kommunikationschef i 

den erfaringstunge alder, som mest 

systematisk og proaktivt bruger de 

sociale medier før, under og efter en 

krise. 40+ generationen er tilsyneladende 

bedst til at integrere de nye 

medier i virksomhedens krisekommunikation 

og kriseledelse. 

De to master-forfattere bygger deres 

iagttagelser på en spørgeundersøgelse, 

de har lavet blandt landets 200 

Kommunikatøren l April 2011 5



40+ generationen er bedst til at integrere de nye medier i virksomhedens 

krisekommunikation og kriseledelse, konstaterer Henrik 

Kirkeskov, kommunikationschef for Hewlett-Packard, og Mads 

Stougård Kristiansen, kommunikationschef i Ringsted Kommune. 

største virksomheder. Selv havde de 

forventet det modsatte svar. Altså at 

virksomheder med kække og friske 

kommunikationschefer i slut 20erne 

og 30erne ville give de mere gråhårede 

baghjul – både i den almindelige 

hverdag og når krisen opstår. Men 

undersøgelsen viser altså noget ganske 

andet. Det kan der være flere forklaringer 

på. Den mest åbenlyse er, at 

en erfaren kommunikationschef med 

flere ledelseskilometer i benene sandsynligvis 

har nemmere adgang til topledelsen 

end en yngre kollega. Man 

sidder med i direktionslokalet og kan 

dermed bedre påvirke beslutningerne. 

Det gennemgående mønster er, at 

40+ cheferne arbejder mere strategisk 

med kriser. Dels har de oftere på 

forhånd lavet kriseplaner i form af 

drejebøger og den slags, viser undersøgelsen. 

Dels har de tænkt i organisation 

og etableret permanente krisestabe, 

der ved, hvad de skal, lige så 

snart en krise er under opsejling. 

Fakta om dansk krisestyring via nettet 

• En overvejende del af virksomhederne oplever, at kriser udvikler og spreder 

sig hurtigere som følge af internettet. 

• Godt 70 procent af virksomhederne arbejder efter en kriseplan. I ni ud af 

10 kriseplaner indgår der overvejelser om brug af internettet. 

• Knap halvdelen af virksomhederne har en permanent krisestab. Hovedparten 

af disse har en medarbejder med særlige internetkompetencer med i 

krisestaben. 

• Virksomhedernes egne hjemmesider er klart det mest benyttede digitale 

medie under en krise. Blogs og sociale medier benyttes kun i begrænset 

omgang. 20 procent af virksomhederne bruger blogs i krisearbejdet, 10 

procent anvender andre sociale medier. 

• Virksomhederne tyr stadig mest til de klassiske kommunikationskanaler under 

en krise: pressekontakt, hjemmesiden og pressemeddelelser. 

• Knap halvdelen af virksomhederne mener, at det er vigtigt at invitere til 

dialog med stakeholderne – heriblandt kunderne – i en krisesituation. 

Mindre end hver fjerde virksomhed har anvendt de sociale medier for at 

lette dialogen. 

• 57 ud af landets 200 største virksomheder har medvirket i undersøgelsen. 

Kilde: Masterafhandling om kriseledelse og krisekommunikation på nettet – lavet af Henrik Kirkeskov, 

kommunikationschef for Hewlett-Packard, og Mads Stougård Kristiansen, kommunikationschef 

i Ringsted Kommune, som en del af EMCC-studiet på Handelshøjskolen i Århus. 

Tre gode kriseråd 

Henrik Kirkeskov og Mads Stougård 

Kristiansen kommer med tre anbefalinger 

til, hvordan dansk erhvervsliv 

kan blive bedre på nettet. Virksomhederne 

bør 

• sørge for, at der er ressourcer i krisestaben 

med særlige internetkompetencer, 

og sikre, at disse medarbejdere 

får indflydelse 

• uddanne organisationen i nettets 

muligheder og udfordringer 

• turde udnytte nettet til reel dialog 

med stakeholderne 

Og så tilbage til USA: Hvordan det siden 

episoden med United er gået en 

toneangivende stakeholder som Dave 

Carroll? Han er blevet interviewet af 

nyhedsmedierne mere end 250 gange. 

Hans website får 50.000 hits om dagen. 

Hans CDer sælger vildt godt. Han 

har fået en sponsoraftale med Carlton, 

et firma, der fremstiller hårde guitarkasser. 

Og så optræder han på en ny 

måde – nu hyrer virksomhederne ham 

som ekspert i sociale medier. 

DKF Kursusforløb 

Få styr på sociale medier og podcasting 

af lyd og video - april, maj, juni 2011 




AGTBA 

Troværdigheden 

holder flyttedag 

Af Svend Bie 

De traditionelle 

mediers magt 

er på spil 

’Hegnet er væltet’. Sådan beskriver 

rektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole 

Anne-Marie Dohm den 

udvikling, der er sket i opfattelsen af, 

at rigtig journalistik hører hjemme i 

uafhængige medier. 

Flere og flere virksomheder og organisationer 

vælger at gå direkte til 

deres målgruppe i offentligheden 

gennem egne kanaler, og demonstrerer 

dermed at dogmet, at troværdighed 

kræver uafhængighed, er brudt. 

For professor Anker Brink Lund, 

Department of Business and Politics, 

CBS, er det en udvikling, der blandt 

andet er båret af medieudviklingen: 

- Publikum fragmenterer. Når massemedierne 

ikke længere når ud til 

masserne, så har vi ikke længere den 

samme mediemagt. Så ryger en af 

begrundelserne for at være til stede i 

den traditionelle presse, og det kan 

være en omvej at gå via disse medier. 

Han understreger dog, at muligheden 

for at gå direkte kun er til stede for 

virksomheder, der har opbygget en 

høj kreditværdighed – eller ’kredibilitet’, 

som han kalder det. Og så vurderer 

han, at danskerne generelt er 

blevet bedre til at vurdere troværdighed 

og kredibilitet. 

Jyske Bank tager selv ansvar 

for troværdigt TV 

En af de virksomheder, der mest ambitiøst 

er gået ind med egne medier 

til offentligheden er Jyske Bank, der 

bl.a. producerer egne TV-programmer. 

Jyske Bank har valgt at kombinere 

klassisk TV over nettet med en 

blog, hvor man kan stille spørgsmål 

og diskutere programmerne. 

I nyhedsprogrammet har man 

valgt at køre efter et regelsæt, der 

ligger tæt op ad de journalistiske 

principper, man kender fra uafhængige 

medier: 

- Vi bruger i Jyske Bank ikke TV til 

markedsføring, og når vores journalister 

interviewer Jyske Banks adm. direktør, 

så kender han ikke spørgsmålene 

på forhånd. Det kører efter 

normale journalistiske principper. Årsagen 

er troværdighed. Vi tror på, at 

folk vil løbe skrigende bort, hvis man 

prøver på at proppe en børneopsparing 

ned i halsen af dem. Så mister 

man en seer, og han kommer aldrig 

igen, siger Frank Pedersen, der er 

chef for Kommunikation og Marketing. 

Han konstaterer, at ’man som 

medieudgivende virksomhed ganske 

enkelt selv må tage ansvar for sin troværdighed. 

Medierne bliver semisociale 

Han tror, at udviklingen af sociale medier 

har været en fordel for virksomheds- 

og organisationsudgivne medier. 

- Anbefalinger fra andre 


forbrugere betyder rigtig meget. Alle 

medier er på vej til at blive semi-sociale 

medier, og jeg tror ikke, man 

fremover kan drive et produkt rettet 

mod forbrugere uden at have anbefalinger 

fra andre forbrugere koblet på 

som promotor. Det er Anker Brink 

Lund enig i et stykke af vejen, men 

han påpeger dog, at mens en facebook 

applikation nok kan øge troværdigheden 

hos det yngre publikum, 

så kan det over for andre virke 

useriøst. - Også i dette forhold skal 

man segmentere sine kunder, siger 

han. 

Skepsis over for 

journalistiske medier 

Anne-Marie Dohm mener også, at 

virksomheder, der henvender sig direkte 

til offentligheden skal være meget 

opmærksomme på, hvilken rolle 

man har mulighed for at spille med 

troværdighed. - At forstå sin rolle er 

helt afgørende. Det er meget forskellige 

roller, publicistiske medier og ikke 

publicistiske medier har. Og som virksomhed 

er det afgørende, at der er 

sammenhæng, mellem det man siger, 

og det man gør. 

Hun oplever en stor skepsis over 

for medierne. - Det er som om, man 

har ændret Steffen Brandts slager 

’Det er samfundets skyld’ og nu hele 

tiden synger ’det er mediernes skyld’. 

Der er opstået et ’gab’ mellem mediernes 

opfattelse og mediebrugerne. 

- Jeg mener ikke selv, at medierne 

fremstiller verden, som om den er af 

lave. Men det er en kritik, som jeg 

jævnligt hører fremført, og som risikerer 

at skabe en kløft imellem mediernes 

virkelighed og borgernes virkelighed. 

Anne-Marie Dohm mener, at alle 

medier kan have fordel af at blive 

bedre til at ’varedeklarere’, hvordan 

den enkelte journalistiske produktion 

er blevet til, for man kan ikke længere 

bare tage det som en selvfølge, at 

mediebrugerne er enige i den journalistiske 

tilgang. - Tidligere var man 

hævet over at skulle forklare sig som 

journalist. Det er man ikke længere. 

Opfattelsen af, at redaktionel omtale 

altid har større troværdighed end 

Anne-Marie Dohm rektor ved Danmarks 

Medie- og Journalisthøjskole oplever en 

stor skepsis over for medierne. 

indrykkede annoncer, mener Anker 

Brink Lund til dels er opfundet af 

kommunikationsfolk, der gerne ville 

sælge kontakt til medierne. - Reklame 

har altid virket, men der er sket 

det, at PR-folket på en måde har sejret 

sig ihjel. De er blevet så gode til at 

placere halvfabrikata og spin i medierne, 

at det er lige før, at den betalte 

annonce har større troværdighed. 

Her får man den rene vare og kan 

vurdere afsenderen efter egne pejlemærker. 

DKF kursus 

Digitale medier i pressearbejdet – web PR i 

praksis - maj 2011 




AGTBAL 

Wikileakable verden 

Der er ikke noget nyt i, at historier lækker. Det nye er, 

at netværk som Wikileaks har gjort det enklere at 

sprede og distribuere fortrolig information hurtigt og 

globalt, hvad enten det kommer fra en stat eller fra 

private virksomheder. Her er et kort indblik i den 

amerikanske debat om, hvordan vi finder en ny ligevægt 

mellem gennemsigtighed og behovet for interne 

og fortrolige meningsudvekslinger 

Af Anne Juel Jørgensen 

Sarah Palin har krævet, at grundlæggeren 

af Wikileaks, Julian Assange 

bliver ’hunted like Osama bin Laden.’ 

Amazon lukkede efter politisk pres 

for Wikileaks adgang til deres serversky. 

Og senest er Hillary Clintons talsmand 

Philip J. Crowley trådt tilbage 

efter offentligt at have kritiseret Pentagons 

behandling af Bradley Manning, 

som er mistænkt for at have 

lækket hemmelige dokumenter til 

WikiLeaks. 

Micah L. Sifry, grundlægger af Personal 

Democracy Forum (PdF) og 

bloggen techPresident.com trækker 

en linje fra CableGate til de kriser, 

større virksomheder og organisationer 

har oplevet i de seneste år. Han 

mener, at hierarkiske, topstyrede og 

lukkede organisationer må åbne op 

og acceptere, at internettet spreder 

magten. 

’Lots of hierarchical, top-down, 

closed fortress organizations have 

been discovering that they need to 

open up, accept that the internet is 

dispersing power to the edges and 

into the hands of free agents, a.k.a. 

the people who used to be their 

audience. Think of how internal bloggers 

like Robert Scoble helped open 

up and humanize Microsoft’s evil empire, 

or how angry consumer virtual 

flash-mobs like the one that rallied 

around Jeff Jarvis’s ‘Dell Sucks’ blog 

post confronted and pried open Dell’, 

skriver Sifry i en blogpost om Wikileaks 

på techPresident.com. 

Microsofts image led stærkt for 10 

år siden under opfattelsen the evil 

empire, og Scoble blev ansat som led 

i en større charmeoffensiv, hvor man 

rakte ud til sine stakeholdere på en 

helt ny måde. Scoble bloggede fx 

åbenhjertigt om produkter og ansatte 

i virksomheden og opfordrede læserne 

til at kontakte ham direkte på mobilen 

eller på bloggen. Sammen med 

en mere proaktiv tilgang til konkurrencesager 

og en blødere stil hos Bill 

Gates fik Microsoft et mere åbent og 

menneskeligt image. Jarvis, professor 

på City University New York´s Graduate 

School of Journalism, skrev en 

kort post på sin anerkendte blog om 

medier og teknologi i 2005 med 

overskriften Dell Lies. Dell Sucks. Dell 

havde leveret en ny pc, der var i stykker, 

og kundeservicen var helt i bund. 

Blogposten satte en lavine i gang, og 

Dell blev tvunget til at gentænke sin 

kundeservice. 

Fra bankboks til si 

Sifry ser WikiLeaks som en del af en 

større bevægelse, der forandrer samfundet: 

Information flyder lettere 

rundt i det offentlige rum ved hjælp 

af netværk af personer, der forbindes 

og samarbejder på tværs af tid og 

sted. Det udfordrer såvel staten som 

private virksomheder, og magtbalancen 

er ved at rykke sig hen imod større 

åbenhed og gennemsigtighed. 

The Economist, der i modsætning 

til personerne omkring PdF ellers ikke 

anerkender, at internettet har en iboende 

demokratiseringskraft, peger i 

en artikel den 24. februar 2011 på, at 

der er kræfter, der presser på for at 

gøre virksomheder mere gennemsigtige. 

For det første er der enorme 

mængder af digital information, for 

det andet er det blevet enormt nemt 

at opbevare og videresende informationen. 

Meget af denne information 

er ikke skadeligt, hvis det bliver lækket. 

Men noget information vil skade, 

hvis den lækker. Fx kan information 

gavne konkurrenter eller være decideret 

pinlig, hvis den bliver offentliggjort. 

Virksomheder bliver selvfølgelig 

nødt til at beskytte den type af information. 

Virksomheder må derfor afgøre, 

hvilken type information de skal 

forsøge at holde for sig selv, og hvordan 

de beskytter den bedst, lyder det 

fra The Economist. 

Lukkede døre 

Samtidig med denne udvikling med 

større pres på demokratiet for at 


Vær med til at lægge sporene for de næste 10 år med 

kommunikation. Deltag i debatten på kom-dag’o9 om 

vores fags fremtid og kommunikatørernes rolle i 2019. 

Med kom-pris’o9 priser DKF de bedste 

eksempler på god professionel kommunikation 

i to kategorier landsdækkende 

kommunikationsprojekt og regionalt/ 

lokalt kommunikationsprojekt. 

Indsend dit kommunikationsprojekt 

til kom-pris’o9 allerede nu og senest 

2. oktober kl. 12. 

Følg med på www.kommunikationsforening.dk, 

hvor du kan 

læse mere om kriterierne, 

downloade indstillingsskema 

og tilmelde dit projekt til 

kom-pris’o9. 

kom-dag’o9 arrangeres i samarbejde 

med dagbladet Børsen 

kom-pris’o9 er sponseret af Infomedia 

9. november 2009 hos DI 

Hvordan skaber kommunikation 

værdi for virksomheder, 

organisationer, myndig heder 

og samfund? 

Hvilke trends vil præge 

kommunikationen de 

kommende 10 år? 

Hvilke kvalifikationer og kompetencer 

bliver kommunikatørens 

vigtigste de næste 10 år? 

Hvilken rolle kommer 

kommunikatøren til at spille? 

Hvilke opgaver skal vi løfte? 

DOMMERKOMITE 

Projekterne nomineres af en dommerkomite, 

der består af 

Formand: Professor ANKER BRINK LUND, 

Copenhagen Business School 

Kommunikationsdirektør ANNEMARIE ARLETH 

SKOV, Carlsberg Breweries A/S 

Kommunikationsdirektør HANS MOGENSEN, 

Energinet.dk 

Kommunikationsdirektør STEEN REESLEV, 

A.P. MøllerMærsk A/S 

Kommunikationschef STEEN DAHL PEDERSEN, 

Kommunernes Landsforening 

Adm. direktør og chefredaktør LEIF BECK 

FALLESEN, dagbladet Børsen 

Partner OLE SCHMIDT PEDERSEN, 

Firstline Communication og formand for 


KLS l VAR 

GRAFISK HUS 

kom-dag’o9 sponseres af DI, Press2go, KLS, IVAR Grafik 

LANCER 

åbne op, så anerkender selv de mest 

ideologiske talsmænd og iagttagere 

af denne bevægelse, at der er behov 

for, at kommunikation kan foregå 

bag lukkede døre. En af dem er Clay 

Shirky, professor ved New York University 

(NYU) og forfatter til de populære 

bøger Here Come Everybody 

(2008) og Cognitive Surplus (2010) 

om internettets konsekvenser for 

samfundet: 

- On the other hand, human systems 

can’t stand pure transparency. 

For negotiation to work, people’s 

stated positions have to change, but 

change is seen, almost universally, as 

weakness. People trying to come to 

consensus must be able to privately 

voice opinions they would publicly 

abjure, and may later abandon. Wikileaks 

plainly damages those abilities, 

lyder det fra Clay Shirky i blogposten 

WikiLeaks and the Long Haul. 

Uanset om man ser WikiLeaks i et 

nærmest revolutionært perspektiv eller 

ej, så kan der altid opstå læk, når 

der er noget hemmeligt at berette 

uanset klassifikation af dokumenter 

og sikkerhedsniveauet i de teknologiske 

platforme. Og når først ånden er 

ude af flasken, kommer den ikke ind 

igen. Det argumenterer Ethan Wilkes, 

studerende ved Columbia University 

for i et af de debatindlæg, som bliver 

refereret i flere kilder, i avisen The 

Guardian. Endvidere rejser han også 

spørgsmålet om, hvordan vi kommer 

videre i denne debat. Han mener, at 

Generation Wiki må komme med deres 

bud: 

- The million-dollar question that 

nobody seems to be asking is: where 

do we go from here? The current 

strategy of trying to close the barn 

door after the horse has bolted does 

not seem terribly effective for the digital 

age. As students of policy – as 

Generation Wiki – we’d do well to 

think of an answer, because those 

managing the current crisis do not 

appear to have a good one, skriver 

han i The Guardian den 14. december 

2010. 

Der er mange flere spørgsmål i 

dag om WikiLeaks og wikileakable 

verden end svar, og debatten er først 

lige gået i gang. Bente Kalsnes, initiativtager 

til PdF Europe, som er den 

europæiske arm i Sifry´s PdF, skriver 

på sin blog: 

- Teknologien muliggjør, at mer og 

mer av samfunnet blir gjennomsiktige, 

så hvor bør grensen gå? Teknologisk 

determinisme handler om, at vi 

ikke har noen valg, teknologien styrer 

samfunnsutviklingen og vi humper etter. 

Dersom vi ikke ønsker å la oss styre 

av teknologien alene, hvordan ønsker 

vi å håndterer en ‘wikileakable‘ 

verden – i forhold til ytringsfrihet, 

personvern, politikk, jus? 

Kilder: 

• After Wikileaks: The Promise of Internet Freedom, 

For Real. Micah L. Sifry, 5. December 

2010, http://techpresident.com/blog-entry/after-wikileaks-promise-internet-freedom-real 

• Generation Wiki Web Savvy, 14. December 

2010 http://www.guardian.co.uk/commentisfree/cifamerica/2010/dec/14/wikileaks-internet 

• The Leaky Corporation, The Economist, 24. 

februar 2011 http://www.economist.com/ 

node/18226961 

• WikiLeaks and the Long Haul, blogpost af 

Clay Shirky, 6. December 2010; http://www. 

shirky.com/weblog/2010/12/wikileaks-andthe-long-haul/ 

• WikiLeaks, lillebror ser deg. Blogpost af Bente 

Kalsnes, kommunikationsrådgiver i Origo og 

initiativtager til PDF Europe og Norden, http:// 

bentekalsnes.wordpress.com/ 

KOMM 

UNIKATI 

ON2019 

komdag’o9 

kompris’o9 

kompris’o9 

DKFs Tænketank 2019 har udpeget 

’Fremtiden er digital’ som en af ni vigtige 

tendenser for fremtidens kommunikation. 

Læs mere www.kommunikationsforning.dk 



Digitalisering har skabt et kommunikationsmæssigt 

postyr, og virksomhederne har fået 

endnu mindre kontrol over budskaber og modtagere. 

Men paradoksalt nok er digitaliseringen 

samtidig en gylden mulighed for at få et 

øget kendskab til modtagerne og endnu mere 

kontrol som afsender 

Kontroltab 

– en gylden mulighed 

Af Henri Hummelmose Brorson, 

Uddannelseskonsulent Kristelig Fagbevægelse 

og Executive Master i 

Corporate Communication, Handelshøjskolen 

i Århus 

Der er ingen tvivl om, at digitaliseringen 

af kommunikationen, som for alvor 

har taget fart i det nye årtusinde, 

har skabt et postyr rent kommunikations-teoretisk 

og -praktisk. En påstand, 

der bliver gentaget igen og igen i en 

sørgmodig tone er, at digitaliseringen 

betyder, at virksomheder har mistet 

kontrollen over kommunikationen. 

Men har de nu også det? Hvad vil det 

sige at have kontrol over kommunikationen? 

Og er tab af kontrol udelukkende 

negativt? En definition af begrebet 

kontrol lyder: Control is the 

ability to purposefully direct, suppress 

or change” (http://en.wikipedia.org/ 

wiki/Control) 

Definitionen indeholder et par af 

nøgleelementerne i begrebet kontrol: 

Nemlig den tætte relation til et andet 

begreb: magt og en forestilling om 

målrettethed/kausalitet. Parafraseret 

er kontrol således at have magt til bevidst 

at kunne forudse, kontrollere og 

dermed styre fremtidige begivenheder. 

Denne kontrol kan være såvel direkte 

som indirekte. 

Spørgsmålet er, om kommunikationsafdelingen 

nogen sinde har haft 

en sådan kontrol over kommunikationen? 

Et positivt svar på dette spørgsmål 

kræver et specielt og forældet 

syn på kommunikation, hvor modtagerens 

rolle i fortolkningen og budskabets 

videre liv ignoreres. Ikke desto 

mindre forudsættes dette syn på 

kommunikationsprocessen implicit 

blandt dem, der begræder kontroltabet. 

Tager man i stedet afsæt i en nutidig 

og mere kompleks forståelse af 

kommunikationsprocessen, hvor 

modtageren tillægges afgørende betydning, 

bliver forståelse af kontroltabet 

mere nuanceret og dermed mere 

præcis. 

For at kvalificere talen om kontroltab 

er det – ud over et opdateret dynamisk 

syn på kommunikationsproces- 

sen - nødvendigt at skelne mellem tre 

hovedelementer: afsender, mod tager 

og budskab. I forhold til afsender-dimensionen 

bliver kontrollen svækket, 

idet afsenderen i dette dynamiske perspektiv 

ikke nødvendigvis er den, der 

initialiserer kommunikationsprocessen, 

men nærmere skal opfattes som en 

aktør, der bliver en del af en kommunikationsstrøm, 

som flyder i forvejen. I 

forhold til modtageren, der mere korrekt 

burde kaldes ’fortolker’ eller ’samtalepartner’, 

da disse begreber er mere 

aktive, er egentlig kontrol umulig – i 

hvert fald direkte. Fra det øjeblik, hvor 

budskabet afsendes er det nemlig 

modtagerens begrebsapparat, forforståelse 

og andre ting, der ikke kan 

kontrolleres, der er bestemmende for, 

hvordan budskabet bliver opfattet. 

Budskabet har således ikke betydning, 

men får betydning undervejs i processen 

i mødet med modtageren. Heraf 

følger også, at kontrol over budskabet 

er en illusion. 

Kontroltab ud fra en praktisk 

synsvinkel 

Ovennævnte teoretiske betragtninger 


Vær med til at lægge sporene for de næste 10 år med 

kommunikation. Deltag i debatten på kom-dag’o9 om 

vores fags fremtid og kommunikatørernes rolle i 2019. 

Med kom-pris’o9 priser DKF de bedste 

eksempler på god professionel kommunikation 

i to kategorier landsdækkende 

kommunikationsprojekt og regionalt/ 

lokalt kommunikationsprojekt. 

Indsend dit kommunikationsprojekt 

til kom-pris’o9 allerede nu og senest 

2. oktober kl. 12. 

Følg med på www.kommunikationsforening.dk, 

hvor du kan 

læse mere om kriterierne, 

downloade indstillingsskema 

og tilmelde dit projekt til 

kom-pris’o9. 

kom-dag’o9 arrangeres i samarbejde 

med dagbladet Børsen 

kom-pris’o9 er sponseret af Infomedia 

9. november 2009 hos DI 

Hvordan skaber kommunikation 

værdi for virksomheder, 

organisationer, myndig heder 

og samfund? 

Hvilke trends vil præge 

kommunikationen de 

kommende 10 år? 

Hvilke kvalifikationer og kompetencer 

bliver kommunikatørens 

vigtigste de næste 10 år? 

Hvilken rolle kommer 

kommunikatøren til at spille? 

Hvilke opgaver skal vi løfte? 

DOMMERKOMITE 

Projekterne nomineres af en dommerkomite, 

der består af 

Formand: Professor ANKER BRINK LUND, 

Copenhagen Business School 

Kommunikationsdirektør ANNEMARIE ARLETH 

SKOV, Carlsberg Breweries A/S 

Kommunikationsdirektør HANS MOGENSEN, 

Energinet.dk 

Kommunikationsdirektør STEEN REESLEV, 

A.P. MøllerMærsk A/S 

Kommunikationschef STEEN DAHL PEDERSEN, 

Kommunernes Landsforening 

Adm. direktør og chefredaktør LEIF BECK 

FALLESEN, dagbladet Børsen 

Partner OLE SCHMIDT PEDERSEN, 

Firstline Communication og formand for 


KLS l VAR 

GRAFISK HUS 

kom-dag’o9 sponseres af DI, Press2go, KLS, IVAR Grafik 

De fire regler 

1. Indgå i så mange netværk som muligt – også dem, du ikke kan 

kontrollere 

2. Skrift toneart: Corporte crap er bandlyst i den digitale dialog 

3. Opgiv kampen for at få magten tilbage: Den digitale revolution har 

givet stakeholdes mere magt – få det bedste ud af det! 

4. Få styr på dine common starting points: Ellers bliver du kedelig og 

forudsigelig at snakke med 

Afhandlingen: ‘Styr på lortet eller lort påstyret’ er skrevet på 

Executive Master i Corporate Communication, Handelshøjskolen, 

Århus Universitet, januar 2011. 

Central i afhandlingen indgår interviews gennemført med kommunikationsledelsen 

hos Grundfos, Arla, Danish Crown, Jyske Bank og Ecco. 

Den fik topkarakter og kan læses på www.kommunikationsforening.dk 

Foto: victoriapeckham 

bekræftes i mødet med nogle af fagets 

praktikere. De har for længst opgivet 

tanken om kontrol over kommunikation: 

’Jeg tror ikke på kontrolleret kommunikation. 

Det gør jeg simpelthen 

ikke, og det har jeg aldrig gjort. Kommunikation 

er en ikke-statisk størrelse, 

der bevæger sig i det øjeblik, den 

rammer en ny modtager’, siger Kim 

Nøhr Skibsted, koncern-kommunikationsdirektør 

hos Grundfos. 

Det tab af kontrol, som nogle teoretikere 

begræder, er således ikke et 

tab, som praktikerne genkender. Da 

de ikke føler, at de har haft kontrollen 

over hverken budskab og modtager, 

har der således ikke været noget at 

tabe. Omvendt, så mener de dog – i 

modsætning til den forenklede diskurs 

vedrørende kontroltab, at de har 

opnået mere kontrol over kommunikationen, 

nemlig i forhold til afsender-dimensionen, 

hvor de via øget 

kendskab til målgruppen, er blevet 

bedre til at vinkle budskaberne. Jo 

tættere man er på sine modtagere, jo 

mere kan man kontrollere, hvordan 

budskabet bliver forstået. Det kræver, 

som Astrid Gade Nielsen, Vice President, 

Corporate Communitation hos 

Arla udtrykker det ’at man formår at 

tage en udefra-ind-betragtning på 

budskabet’. 

Snarere end at tale om et generelt 

kontroltab over kommunikationen 

kan man således sige, at de dimensioner 

i kommunikationsprocessen 

(modtageren og budskabet), som 

virksomhederne oplever som umulige 

at kontrollere, er blevet mere umulige 

de senere år pga. digitaliseringen. 

Samtidig er kontrollen over afsenderdimension 

blevet forstærket pga. 

øget kendskab til målgruppen. 

Kontroltab som en gylden 

mulighed 

Den selv samme digitalisering, der har 

skabt et kommunikationsmæssigt postyr 

og afstedkommet endnu mindre 

kontrol over budskab og modtager, er 

paradoksalt nok en gylden mulighed 

for at få et øget kendskab til modtagerne 

og dermed få endnu mere kontrol 

som afsender. Via det omfattende 

materiale og muligheden for dialog, 

der er tilgængelig på diverse web 

2.0-manifestationer som fx Facebook, 

kan man nemlig komme historisk tæt 

på sine stakeholders igen. En nærhed 

der gik tabt under industrialiseringen. 

Det kræver dog, at man følger fire 

enkle regler. For det første må man 

indgå i så mange netværk som muligt. 

Man skal tale med brugerne, opgive 

kampen om at få magten tilbage 

og have styr på egne værdier og budskaber. 

Disse fire regler og mere om kontroltab 

eller mangel på samme kan 

man læse om i afhandlingen: ’Styr på 

lortet eller lort på styret’ på Dansk 

Kommunikationsforenings hjemmeside. 

KOMM 

UNIKATI 

ON2019 

komdag’o9 

kompris’o9 

kompris’o9 

DKFs Tænketank 2019 har udpeget ’tab af 

kontrol’ som en af ni vigtige tendenser for 

fremtiden. 

Læs mere www.kommunikationsforening.dk 



Virksomheder: 

Kommunikationen 

skal være tovejs 

Af David Lohman 

Slaget om kommunikationen 

skal stå på 

de sociale medier. Envejs-kommunikationen 

hører fortiden til 

Sociale medier såsom Facebook, og 

Twitter har skabt et nyt magtforhold, 

hvor brugeren har fået en position, 

der er langt stærkere end tidligere. 

Kirsten Dinesen, som er direktør for 

PR- og kommunikationsbureauet 

Frontpage, foredragsholder og forfatter 

til bogen: Forbrugeren i førersædet 

kalder det for ’en-til-mange’ 

kommunikation og til forskel fra TV 

og radio gør sociale medier sig anderledes 

bemærket især på et område. 

Radio og TV har en monolog agtig 

karakteristik, hvor man som organisation 

udsender et budskab, der teknisk 

set ikke muliggør at få nogen tilbagemelding. 

Kanalen er envejs. Med 

Facebook er to-vejs kommunikation 

blevet muligt, og en række store organisationer 

såsom Telia og Arla 

Foods har oprettet sider på Facebook. 

Forbrugerne har magten 

Hele problematikken er den, at man 

som organisation mister en del af sin 

magt til forbrugerne, fordi disse har 

Organisationer kan monitorere og dokumentere, hvad der bliver skrevet on-line, 

mener Kirsten Dinesen, direktør Frontpage. 

fået en stemme, der går ud til venner 

og venners venner. 

’Forbrugerne har magten, og de 

ved det. De ved, at hvis virksomheden 

overtræder en ikke defineret grænse, 

vil andre forbrugere reagere med global 

effekt’ mener Kirsten Dinesen. På 

den måde giver dårlig service, eller 

negativ kommunikation fra organisationens 

side kontant afregning fra 

forbrugerne. 

Hvad kan man som virksomhed så 

stille op med dette tab af magt? 

Kirsten Dinesen henviser til, at 

man som organisation skal omfavne 

omverdenen, være åben og acceptere 

dette tab af kontrol af kommunikation. 

Hun mener, at kommunikationen 

om holdninger i forhold til virksomheder 

altid har været til stede i fx tog eller 

på caféer, hvor man muligvis har 

overhørt medpassagere tale om en 

organisations håndtering af en sag. 

Kommunikationen er ikke ny. Men i 

dag kan vi monitorere og dokumentere, 

hvad der bliver skrevet online. 


Forståelsen af kommunikationen bliver 

anderledes og ’nu kan vi se og 

opleve samtaler og registrere dem 

som før ikke var registrebare’, siger 

Kirsten Dinesen. 

Giv medarbejderne rettesnor 

Sociale medier er en udfordring for 

virksomhederne og deres medarbejdere 

– og mange er kommet galt af 

sted. En medarbejder fra Telia valgte 

fx på egen hånd at irettesætte en 

kunde, der på sin Facebookprofil havde 

gjort opmærksom på, at han havde 

vundet en klagesag mod Telia. 

Medarbejderen skrev en mail til kunden 

og nærmest truede kunden med, 

at denne ikke altid kunne være sikker 

på, at en afgørelse ville falde ud til 

kundens fordel. Sagen blev bragt i 

Politiken, og marketingsdirektøren for 

Telia måtte indskærpe reglerne for 

medarbejderne. 

Kirsten Dinesen lægger vægt på, at 

ikke alle medarbejdere ved, hvordan 

de gebærder sig på Facebook, når de 

træder i virksomhedens sted, og det 

skyldes som regel ingen eller en meget 

vagt formuleret kommunikationspolitik. 

Det modsatte er også tilfældet. En 

stram og restriktiv politik for kommunikationen 

kan ende med, at medarbejderne 

ikke er aktive og undlader at 

promovere organisationen. 

Envejs er yt 

Kirsten Dinesen omtaler også en anden 

vigtig pointe, der skal være til 

stede når tabet af magt sker i sociale 

medier. Det der i progammørsprog 

bliver kaldt - request for comments - 

som er et udtryk for, at man beder 

om hjælp til et projekt ved at offentliggøre 

sit arbejde. Sådan er det også 

med organisationer og deres ageren 

på sociale medier. 

Virksomheder på Facebook udtrykker 

åbenhed og viser, at virksomheden 

tager de første skridt til at lytte 

mere til omverdenen, og det lægger 

forbrugerene mærke til. Kirsten Dinesen 

mener dog, at det ikke er nok at 

forsøge. Virksomhederne skal også 

blive bedre til kommunikationen. 

Hun mener, at organisationer skal 

skynde sig at få erfaringer med de 

sociale medier, da slaget om kommunikationen 

kommer til at stå på de 

sociale medier og ikke envejs kommunikation. 

DKF kursus med Kirsten Dinesen 

som kursusleder 

Digitale medier i pressearbejdet 

– web PR i praksis - maj 2011 

www.kommunikationsforening.dk

Digitale te 


Digitaliseringen ændrer medieforbruget og den måde, vi som borgere 

oplever og lever i samfundet på 

Af Stine Mench Mølbak 

De færreste danskere kan forestille 

sig at leve uden adgang til digitale 

tjenester, og danskerne er også et af 

de folkefærd, som er bedst til at benytte 

de digitale tjenester i Europa. 

Tjenesterne er blevet en integreret del 

af vores hverdag, på linje med adgang 

til mad, vand og elektricitet. Digitaliseringen 

betyder, at brugerne i 

stigende grad selv vælger, hvor og 

hvornår de vil bruge det forskellige 

medieindhold, hvilket har ændret mediebilledet. 

I det første halve år af 2003 blev 

der foretaget opkald fra mobiltelefonen 

af 2 milliarder minutters varighed, 

og i 2010 var dette tal steget til 

5,5 milliarder. I samme periode faldt 

trafikken for fastnettelefoner fra 10 

milliarder minutter til 3,5 milliarder 

minutter. Herved er der sket et samlet 

fald på 3 milliarder taleminutter over 

de sidste syv år. Det betyder ikke, at 

vi kommunikerer mindre, men blot at 

vi kommunikerer anderledes, idet der 

samtidig er sket en markant stigning i 

brugen af tasterne på mobiltelefonen. 

Forkortelser som LOL, FYI og 

OMG kan afkodes af langt flere end 

tidligere bl.a. fordi, der i starten af 

2010 blev sendt 6.6 milliarder smsbeskeder 

og 40 millioner mms-beskeder. 

I 2003 var tallene henholdsvis 1,5 

milliarder og 0,5 millioner. En del af 

kommunikationen er altså flyttet fra 

tale til sms. Stigning af sms- og mmsbeskeder 

er ikke det eneste punkt, 

hvor brugen af mobiltelefonerne har 

forandret sig. Der er også sket en 

markant stigning i antallet, som bruger 

internet på mobiltelefonen. Mere 

end hver femte dansker har brugt internettet 

fra deres mobiltelefon 

mindst én gang om måneden i 2010, 

og dette tal er næsten en fordobling 

på bare et år. Udviklingen er blandt 

andet skabt af de såkaldte apps, som 

er en forkortelse for applikationer. 

Apps er små programmer, som enten 

giver adgang til indhold eller udvider 

mobiltelefonens funktionalitet, hvorved 

der opstår nye muligheder for 

brugerne. Forbrugerne er villige til at 

betale for apps - de små programmer, 

hvilket giver kommercielle muligheder, 

da apps bliver attraktive at udvikle. 

I midten af 2010 var der knap 2,2 

millioner fastnet internetabonnementer 

i Danmark, og hertil kommer 

744.000 dataabonnementer til mobilt 

bredbånd. Tallene betyder, at 86 procent 

af danskerne har internetadgang 

i hjemmet. Danskerne bruger 40 millioner 

timer om måneden på at surfe 

rundt på danske sites og omkring 50- 

60 millioner timer månedligt på 

udenlandske. Sociale medier, nyhedsmedier 

og søgetjenester er danskernes 

mest foretrukne typer af hjemmesider, 

hvilket betyder, at knap to 

tredjedele af den tid der anvendes på 

internettet, bruges på disse sider. 

Facebook er den mest populære sociale 

netværkstjeneste med 51 % 

brugere i Danmark, og tallet er endnu 

mere bemærkelsesværdigt hos de 16- 

24 årlige, hvor 90 % er tilknyttet 

Facebook. Disse tal indikerer, at en 

del af den tidligere personlige kommunikation 

er flyttet til internettet – 

og især til de sociale medier. 

Digitalisering øger effektivitet 

hos SKAT 

De digitale tjenester skal være tilgængelige 

og nemme at benytte. Eksempelvis 

har SKAT udviklet sin digitale 

platform, hvilket betyder, at borgerne 

har mulighed for at klare skatteforhold 

via nettet. Dette initiativ har givet 

millioner af besøgende på skat.dk 

og en bedre service for brugerne. 

Derudover har SKAT sparet penge. 


ndenser 

Foto: viagallery.com 

Det koster SKAT mellem 108 og 296 

kr. at håndtere personlige henvendelser, 

mens det koster under en krone, 

når borgeren selv taster og henter 

sine oplysninger via TastSelv. Herved 

har digitaliseringen ikke kun betydet, 

at mulighederne for at kommunikere 

med hinanden er ændret, men også 

at rollerne som samfundsborgere er 

ændret, idet borgerne har overtaget 

en del af den offentlige administration. 

Digital service hos DSB 

Et andet eksempel er DSB, der har givet 

deres kunder mulighed for at 

købe billetter med mobiltelefonen. 

Det har betydet markant flere tilfredse 

kunder, og DSB sælger nu omkring 

12.000 sms-billetter dagligt, hvilket er 

en firdobling af forbruget fra 2009 til 

2010. Fra et vækst- og kundetilfredshedsperspektiv 

er DSB’s erfaringer 

med øget digitalisering en succes, og 

det er et område, der arbejdes målrettet 

med. I løbet af 2011 er målet at 

lancere en mobilbillet-løsning gældende 

for landsdækkende rejser. Herved 

er mobiltelefonen ikke blot et 

kommunikationsmiddel men også en 

betalingsmåde. 

Både SKAT og DSB ønskede at forbedre 

serviceniveauet for deres brugere, 

men de oplevede samtidig, at 

digitaliseringen skabte vækst, effektivitet 

og en bedre bundlinje. Potentialet 

i digitaliseringen er stort, da de fleste 

danskere er positive over for 

tjenesterne. Derfor vil den digitale udvikling 

utvivlsomt stige i fremtiden. 

Kilder: Fdim.dk, IT- og Telestyrelsen ’Det digitale 

samfund 2010’, Danmarks Statistik 2009-2010 

og DR Medieforskning ’Medieudviklingen 2010’. 

DKF kursus 

Webredaktørens udfordringer og rolle 

August 2011 


Kommunikatøren l April 2011 

17

ComCase 

Competition 

Cometogether 

rightnow! 

Studerende, eksperter og forskere oplevede faget på en ny måde 

og fandt fælles fodslag til Danmarks første case competition i 

kommunikation, hvor 49 kandidatstuderende dystede på faglighed 

Af Eva Kistrup, DKFs 

markedsføringsudvalg 

Dansk Kommunikationsforening og 

UngKom stod sammen med CBS om 

at gennemføre Danmarks første 

CaseCompetition for kommunikationsstuderende. 

Coloplast stillede op 

med en case som de 11 hold af studerende 

fra hele landet havde nøjagtigt 

24 timer til at løse. Det blev et 

spændende døgn, hvor studerende, 

kommunikationsfolk og forskere fik 

fornyet netværket og udfordret fagligheden. 

De studerende opholdt sig på CBS 

i Porcelænshaven under hele forløbet, 

hvor de blev forsynet med mad og 

drikke og mulighed for at hvile, hvis 

der var tid til overs. Undervejs var der 

mulighed for at stille spørgsmål til et 

team af eksperter fra Coloplast og et 

team af kommunikationseksperter. 

Kriterierne for deltagerne er deres 

evne til at forstå de forretningsmæssige 

og kommunikative problemstillinger. 

De bedømtes på deres evne til at 

anvende deres teoretiske færdigheder 

til at løse virkelige problemstillinger, 

strategisk, innovativt og realistisk. I 

første omgang præsenterede deltagerne 

deres løsning på syv slides. Her- 

Foto: Jørn Albertus 

Det vindende hold: Julie Pescettine, Alan Gaarde, Steffen Agerholm Krogh og Sofie Læssøe 

Nielsen. 

efter præsenterede de fem finalisthold 

deres løsning mundtligt, professionelt 

og overbevisende for et dommerpanel 

og et bredere publikum på 160 deltagere 

ved selve finalen. 

Case fra Coloplast 

Casen tog udgangspunkt i den situation, 

Anders Rendtorff, Senior Vice 

President, mødte som ny kommunikationsdirektør 

hos Coloplast i 2008, 

hvor Coloplast havde et dårligt år 

med fyringer og nedgang i salg og 

udskiftning i topledelsen. Det er denne 

periode og de udfordringer, casen 

adresserer. 

Anders Rendtorff fortæller om sine 

og Coloplasts forventninger til Case 

Comptetion. 

Levede projektet op til forventningerne? 

- Ja da! Jeg synes at vi har vist, at 

kommunikationsmiljøet på universiteterne 

er i rigtigt god gænge, at der er 

mange talenter, og at der er mange 

velvillige forskere, der sagtens og 

med stor kvalitet kan involveres. Jeg 

synes, at vi har fundet et område, et 


Billeder fra et langt og lærerigt døgn med gyldne øjeblikke, engagement, krævende 

diskussioner, kriser, skriveblokeringer og flotte fremlæggelser. En stor og god oplevelse. 

format, hvor vi kan være mere internationalt 

orienteret, og hvor vi kan 

stimulere de mange unge, dygtige i 

branchen. Og jeg synes, at DKF har 

vist et dejligt mod og fremsyn. 

Hvad tager du med fra projektet? 

- Personligt har jeg da fået en 

masse gode ideer, som vi med tiden 

kan bruge til at stimulere vores arbejde. 

Det meste af vores kommunikationsafdeling 

var med til finalen og 

havde en rigtig god oplevelse. På fagets 

vegne er jeg dog mere optaget 

af, at vi har fået taget hul på den internationale 

dimension, og vi har fået 

aktiveret samarbejdet med universitetsmiljøet 

og de unge på en virkelig 

konkret og frugtbar måde. 

Ville du råde andre til at gå med i 

en case competition? 

- Helt bestemt JA. Jeg må nu selv 

finde ud af, hvordan jeg kan være aktiv 

fremover, når jeg nu ikke er case! 

Jeg glæder mig til at give mine erfaringer 

som case-virksomhed videre til 

andre virksomheder. Jeg ved, at der 

allerede nu er et par stykker, der overvejer 

det. Og jeg vil bestemt opfordre 

til det. Jeg er også overbevist om, at 

de gode folk, der stillede op til paneler 

og jury også blev stimuleret af formatet 

og alle har lyst til at give en 

hånd fremover. Samlet ser jeg rigtigt 

gerne, at vi har en årlig ComCase- 

Competition i januar, og at vi udvider 

deltagerantallet, derefter at vi gør det 

nordisk og i løbet af et par år kan 

præsentere den førende globale 

ComCaseCompetition. Det er da en 

skøn vision, ikke? 


Dommerkomiteen bestod af fra venstre professor PhD TIMOTHY CLARK, Durham Business 

School, Durham University, UK, professor ANNE-MARIE SØDERBERG, CBS, Head of 

Corporate Communication ANDERS SCHROLL, Lundbeck, formand for Dansk Kommunikationsforening 

og kommunikationschef i Dansk Røde Kors TINA DONNERBORG, adm. 

direktør KRISTIAN EIBERG, RelationsPeople, kommunikationsdirektør ANNE VILLEMOES, 

Danish Crown, Unge Kommunikatørers formand ANNEMETTE NIELSEN og studieleder, 

lektor, ph.d. KARL-HEINZ POGNER, CBS (IKL). 

Foto: Jørn Albertus 

Udstillingsvindue 

Også hos CBS er begejstringen stor. 

- Det har været sjovt og lærerigt at 

bringe erhvervslivet, branchen, praktikerne 

og forskerne sammen til denne 

event. Og se hvordan det bare fungerer, 

når man arbejder sammen i et 

konkret projekt på tværs af fagligheder 

og professioner til at skabe et udstillingsvindue 

for de studerendes 

kompetencer, konkluderer Karl-Heinz 

Pogner, lektor CBS, der var med i styregruppen 

bag konkurrencen. 

Mød vinderne 

Vindergruppen består af Julie Pescettine, 

der læser til MSc i Business Administration 

and Comm og Allan Gaarde, 

Steffen Agerholm Krog og Sofie 

Læssøe Nielsen, der alle tre læser til 

cand.merc.(kom). 

Begrundelsen for valget var, at 

gruppen havde den mest gennemførte 

strategi, og en strategi der kan anvendes. 

De formulerede et helt originalt 

kreativt koncept ’Dare to Care’, 

der kunne samle kommunikationsstrategien 

og fulgte det op med en 

konkret aktionsplan. Deres fremstilling 

var professionel og gennemført. 

- Det har været et intenst, men 

meget spændende forløb. Der var 

tidspunkter, vi ikke vidste, om vi kom 

i hus, men det har givet os et fantastisk 

indblik i mulighederne i branchen 

på sigt og måske også en portion 

tillid til, at vi kan begå os på den 

professionelle bane, siger Allan Gaarde 

på gruppens vegne. 

Dommerne: Højt niveau 

- Vi er imponerede over det høje 

niveau i konkurrencen, udtaler Professor 

Timothy Clark fra Durham University, 

UK, der var juryens formand. 

- Det var imponerende, hvor mange 

gode og forskellige bud, der kom på 

opgaven. Vi vil dog foreslå deltagerne 

at arbejde mere på deres præsen- 

tationer. Samtidig må de gerne fokusere 

mere på den globale faktor og 

på at gøre ideerne operationelle. 

Bro mellem studie og erhverv 

Hos DKF og UngKom er begejstringen 

ligeledes stor. 

Tina Donnerberg, formand for 

Dansk Kommunikationforening udtaler: 

- Et af vores ønsker med konkurrencen 

var at knytte tættere bånd til 

forskermiljøet og til de studerende. 

Jeg er sikker på, at vi vil arbejde videre 

med de tætte kontakter, vi har fået 

gennem projektet og er positive for 

at arrangere en ny case competition 

på et senere tidspunkt. 

Annemette Nielsen, der er formand 

for Unge Kommunikatører og 

aktiv i planlægningen og gennemførslen 

af konkurrencen siger: - En 

case competition giver de studerende 

en forsmag på de udfordringer, de 

kan møde i deres senere arbejdsliv. 

Samtidig hjælper konkurrencen dem 

til at få kontakt og netværk med det 

professionelle miljø. Det hjælper os 

på både kort og langt sigt. 

ComCaseCompetition’12 

i støbeskeen 

DKFs markedsføringsudvalg er gået i 

gang med at planlægge næste case 

competion, hvor man håber at få 

endnu flere studerende fra hele landet 

i tale. At der er muligheder for 

alle ses i årets konkurrence, hvor et 

hold fra AUC, Aalborg kom i finalen 

selv om de var nogle af de yngste deltagere. 

Faktisk havde holdet, der består 

af Ane Knudsen, Sofie Wille, Julie 

Krogh, Mette Christensen, Morten 

Keilow og Ane Struck Knudsen sat 

succeskriteriet, som hvad de kunne 

lære af at deltage og af de andre deltagere. 

Men originaliteten i deres forslag 

bragte dem helt til finalen, hvilket 

var en glædelig overraskelse for 

holdet. 

Udover Coloplast og CBS støttede 

følgende virksomheder konkurrencen: 

Carlsberg, MyNewsdesk, Bysted, 

Egmont, Open og Novozymes. 

Se film, billeder, pressemeddelelse om 

vinderen, case og slides med finalepræsentationer. 

www.kommunikationsforening.dk/CCC 


Et godt år i foreningen 

- så godt, at hele bestyrelsen tager et år mere 

Af Pernille Hermann 

2.846 medlemmer havde Dansk 

Kommunikationsforening, da formand 

Tina Donnerborg aflagde beretning 

på generalforsamlingen. Heraf 

er 513 kommet til siden sidste år. 

Flertallet er kvinder, og fire ud af fem 

er privat ansat. En ny tendens er flere 

medlemmer – og også enkelte arrangementer 

– uden for Storkøbenhavn. 

- Det har været et godt år, fastslog 

formanden, som især glædede sig 

over det store engagement fra de 

120 medlemmer, der arbejder frivilligt 

og ulønnet i udvalgene. 

- Det er vigtigt, at vi bliver ved 

med at udvikle vores fag, og der er 

plads til flere, understregede Tina – 

med en stor tak til sekretariatet, der 

tager alt sliddet med administrationen 

og de mange arrangementer. 

33 gå-hjem-møder og konferencer 

med i snit 100 deltagere er det blevet 

til, foruden 91 udbudte kurser, hvoraf 

cirka halvdelen blev gennemført. Tilfredshedsmålingerne 

nærmer sig 4,2 

for møderne og 4,6 for kurserne, ud 

af 5 mulige. 

I årets løb har hjemmesiden fået 

ny og bedre struktur, og der ligger nu 

over 300 faglige artikler, man kan 

søge på, når der er brug for inspiration 

til en opgave. 

Også UngKom har haft et travlt år 

med 27 arrangementer. Mest spændende 

var den store 24 timers Com 

Case Competition i samarbejde med 

Copenhagen Business School. Et filmklip 

viste de mange, som ikke deltog, 

at de gik glip af en masse sjov og 

faglig energi. 

Hele bestyrelsen for DKF blev genvalgt. 

Hos UngKom er Anne Mette 

Nielsen afløst af nyvalgt formand Patrick 

Mark Reimers. 

Svend Bie fik også klapsalver for 

en rask præsentation af budget og 

regnskab i en grafisk oversigt – detaljerne 

findes på nettet, og vi noterede, 

at omsætningen nu har rundet de 6 

mio. kroner. Kontingentet er uændret! 

I det nye år vil bestyrelsen give foreningens 

ti år gamle strategi et serviceeftersyn. 

Andre ideer fra salen var 

blandt andet mere involverende møder 

og videokonferencer, så flere øst 

for Storebælt kan følge med. Flere internationale 

tendenser og oplægsholdere 

- måske på video? Et tema om 

medieforskning og mere om offentlig 

kommunikation. Et kursus for garvede 

kommunikatører - og som altid en 

efterlysning af, at foreningen deltager 

i den offentlige debat. 

UngKoms bestyrelse med den nye formand Patrick Mark Reimers i midten. 


Bliver man GOD af CSR – og må 

Frivilligt ansvar holder bedst, når det er koblet direkte på virksomhedens kerneopgaver. 

Så langt var de fleste oplægsholdere enige på konferencen den 22. 

marts. Men hvad bliver der så af grænsen mellem image, engagement og profit? 

Af Pernille Hermann 

DSB støtter Natteravnene, der er med 

til at give tryghed for passagererne. 

Medarbejderne lærer at tage sig af 

de socialt udsatte i stedet for at 

skubbe dem ud af toget. De deltager 

også i Danmarksindsamlingen, og 

Børns Vilkår får gratis reklamer på 

togvognene. 

Alligevel indledte DSBs kommunikationsdirektør 

Jakob Høyer konferencen 

om frivilligt ansvar med at spørge 

retorisk, om CSR allerede er på retur. 

- Vores stærkeste samfundsengagement 

er i bund og grund medarbejdernes 

stærke tilknytning til virksomheden. 

Traditionen for, at 

jobbene går ’i arv’ gennem generationer, 

forklarede Jakob Høyer. Han lagde 

hus til generalforsamlingen med 

tilhørende konference og middag i 

DSB‘s kursuscenter ved Østerport den 

22. marts. Susanne Stormer fra Novozymes 

var ordstyrer og opfordrede 

alle til at spørge hinanden, hvorfor de 

arbejder (eller ikke arbejder) med frivilligt 

ansvar – og om det er tilladt at 

tjene penge på det. 

Ansvarlighed betaler sig 

- Sagen er, at ansvarlig forretning er 

god forretning, fastslog PR-direktør 

Lise Kingo fra Novo Nordisk. 

- Vores strategi er at gøre vores 

produkter tilgængelige for alle, og vi 

er nu Danmarks største virksomhed, 

målt på værdi. I stedet for at fokusere 

på salg arbejder vi med information, 

der reducerer insulinbehovet hos patienterne. 

Det giver tillid hos kunder 

og samarbejdspartnere – og engagement 

hos medarbejderne. 

Men der er også indbyggede dilemmaer 

i balancen mellem forretning 

og samfundsansvar. - Det er som 

al anden kommunikation, bare sværere, 

sagde hun. 

- Vi har lært af vores kriser gennem 

årene. For eksempel inviterer vi hvert 

år NGO’erne til møde for at få udfordret 

vores egen måde at tænke på. 

Mål er bedre end målinger 

Innovationsdirektør Stine Carsten Kendal 

fra Mandag Morgen var stand-in 

for sin sygemeldte chefredaktør, og 

hun medbragte husets ’Guide til fremtidens 

velfærdsalliancer’. 

- Vi har spurgt 19 kommuner og 

10 organisationer, der leverer velfærd, 

og de kan slet ikke leve op til 

forventningspresset fra politikere og 

borgere. Økonomien og demografien 

kræver mere velfærd for færre penge. 

Det kræver, at vi sætter flere mål, 

frem for at måle på det, vi har, lød 

opfordringen. 

- Både virksomheder og frivillige 

må gøre op med en masse fordomme 

og finde sammen om nye løsninger, 


man også blive rig? 

Fotos: Ernst Tobisch 

sagde Stine Carsten Kendal. Det førte 

til en kort debat om at koble frivilligt 

engagement til kerneydelserne og om 

at gøre mere for at synliggøre den 

rummelige del af arbejdsmarkedet. 

- Profit er et dårligt udgangspunkt 

for at komme i gang, men hvis man 

tænker de sociale hensyn sammen 

med sine produkter, kan det måske 

oven i købet give gensidig værdi, 

konkluderede Stine Carsten Kendal. 

Tænketankenes bud 

Programmet satte herefter to kendte 

tænketanke op imod hinanden, Martin 

Ågerup fra borgerlige CEPOS og 

Uffe Elbæk, kendt fra Kaospiloterne 

og Cevea. 

- Pas på med at sammenblande rollerne. 

Virksomhedernes opgave er at 

tjene penge, og det er også samfundsnyttigt. 

Skal der bruges kræfter på andre 

ting, kan ejerne lave sig en fond, 

lød udspillet fra Martin Ågerup. 

- Vi skal ikke have certificering af 

etik og moral. Genteknologi og bioethanol 

er eksempler på, at der kan 

være både fordele og ulemper. Vi skal 

jo også brødføde en stigende verdensbefolkning. 

- Jeg har sat en del virksomheder i 

søen, men det har aldrig været drevet 

af ønsket om profit. Motivationen for 

de fleste af os er, at vi skal kunne se 

meningen, og Body Shop er et eksempel 

på, at man også kan blive meget 

stor ved at holde fast på idealerne, 

sagde Uffe Elbæk. 

Han henviste til, at undersøgelse 

udført af studerende, der rejste ud og 

interviewede iværksættere i hele 

Europa, og deres rapport var beskrivelsen 

af syv arketyper, fx idealisten 

og legebarnet, der kom tættest på Elbæk 

selv. 

- Men i erhvervsdebatten er der 

næsten kun fokus på én af de syv typer, 

nemlig den, der vil lave forretning. 

Jeg ser for mig en ny ’4. Sektor’, 

hvor en stab af professionelle 

organiserer den frivillige indsats. Når 

de store virksomheder flytter arbejdspladser 

ud i verden, er vi nødt til at 

fremme iværksætterkulturen. 

Uffe Elbæk nævnte Roskilde Festivalen 

som et eksempel på den 4. sektor, 

men vi måtte undvære indlægget 

fra festivalens udviklingschef, der var 

blevet forhindret. 

Nettet boomer 

Dagens sidste gæst var Astrid Haug, 

der er community manager på Berlingske 

og lektor på RUC, og hun gav 

en hurtig status på engagement i og 

uden for virksomhederne gennem de 

sociale medier. 

- Facebook er blevet en aktiv del af 

det offentlige rum med 2,6 mio. profiler 

alene i Danmark. Wikipedia har 

overstået børnesygdommene og har 

udviklet sig til et af de bedste leksika, 

fuldt på højde med mange af de 

gamle på reolerne. 75.000 blogger, 

28.000 er aktive på Twitter, og You- 

Tube har 1,7 mio. daglige visninger. 

- De fleste, der er aktive på nettet, 

søger identitet og vil også gerne være 

noget for andre. Der opstår masser af 

parrallelsamfund, for eksempel Coach 

Surfing, hvor man kan tilbyde og finde 

en gratis sofa til en overnatning. 

Global Voices har 300 bloggere på 30 

sprog, hjulpet af frivillige oversættere. 

Farm Ville indsamlede lynhurtigt 1,5 

mio. dollars via spil efter jordskælvet 

på Haiti, og den 24. marts i år var der 

Twitter-festival, hvor overskuddet gik 

til Børnecancerfonden, sluttede Astrid 

Haug. 


strategi 

BLIV STRATEGISK KOMMUNIKATØR 

Trænger du til at skifte spor i karrieren eller vil du være skarp på kommunikation, 

så du kan gå ind i nye spændende opgaver i dit nuværende job? Kurserne Strategisk 

kommunikation 1 og 2 giver dig færdigheder og masser af viden, som gør 

dig i stand til at håndtere kommunikation professionelt 

Strategisk kommunikation del 1 handler om den 

supervigtige, daglige kommunikation og giver dig en 

skræddersyet indføring i grundlæggende kommunikationsdiscipliner 

i teori og praksis. Det er kommunikation 

i fredstid – og hvis ikke den virker, er der ingenting, 

der virker. 

Kurserne bygger oven på din tidligere uddannelse og 

din erhvervserfaring og giver dig en grundig, praktisk 

viden om moderne strategisk kommunikation. 

Læs mere og tilmeld dig på update.dk 

Strategisk kommunikation del 2 har fokus på virksomheden 

og dens relationer med omverden – derude hvor 

det nogle gange stormer og regner. Det er dér, kommunikation 

bliver lige så svær, som den bliver vigtig. 

DANMARKSXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX 

MEDIE-XXXXXXXXXXXXXXXXXXX 

OGXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX 

JOURNALISTHØJSKOLEXXXXXXXXX 

XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX 

XXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXXX

Da Løkke tabte 

vælgerne I svinget 

KLUMME 

Løkke glemte en af de vigtigste politiske læresætningen, da han for snart to år siden overtog statsministerposten: At 

vælgerne skal vænne sig til store forandringer, og at de lader sig betale for det. Økonomiske reformer og langsigtede 

finansielle prioriteringer er og bliver aldrig politiske emner, som vælgerne falder i svime over. 

Af Jon Kiellberg 

X 

Genopretningsplan, tilbagetrækningsreform og 2020-strategi. 

Ja, der er ikke ligefrem topsexede politiske emner, som 

sælger billetter for blå blok, når vælgerne først står inde i 

stemmeurnerne. Og sandsynligheden for at genvinde valget 

for Løkke og co. ligner efterhånden mest af alt en ørkenvandring 

i æselperspektiv frem mod et politisk fatamorgana. 

Men hvad gik der galt? Og hvorfor ligner Løkke mest af alt 

en embedsmand forklædt som statsminister, der appellerer 

mere til økonomer og vismand end til den brede befolkning? 

Da Løkke satte sig bag rattet 

Da Løkke fik overdraget nøglerne til statsministeriet i 2009 

rasede finanskrisen og den store politiske gavebord lakkede 

mod enden.Tiden var nu ikke mere til store gyldne løfter og 

skattelettelser i milliardklassen til vælgerne. Og Løkkes agenda, 

da han satte sig bag rattet og forrest i statsministerbussen 

var, at økonomisk ansvarlighed gennem reformer og 

mådehold med det offentlige husholdningsbudget, er en forudsætning 

for, at Danmark i fremtiden ikke skrider i svinget 

og sakker bagud. Og uanset nødvendigheden af og behovet 

for gennemgående økonomiske reformer, så overså Løkke i 

forbifarten at appellere til vælgernes mere værdi- og kulturpolitiske 

interesser. 

Væk var forgængerens politiske succeser 

For Løkke glemte en hel fundamental ting i politik, da han 

trådte til som statsminister, som netop gjorde hans forgænger 

og mentor i stand at vinde tre valgkampe på stribe: At 

tage vælgerne i hånden, at forberede dem på politiske indgreb 

i god tid og give dem nye velfærdsgaver og løfter for at 

genvinde magten. Og Hjort-doktrinet lærte ikke mindst midtervælgerne, 

at de både kunne få i både pose og sæk, og at 

de ikke blev taget på sengen af store politiske ændringer 

med mindre, at flertallet af befolkningen selv ønskede det. 

Det var det, der blev kaldt kontraktpolitik, værdikamp og ’de 

små skridts politik’. Og det var det, som var en af ingredienserne 

til succesfulde år med en Fogh-regering, der fejede 

den ene socialdemokratiske statsministerkandidat af banen 

efter den anden. 

Vælgerne hopper af bussen 

Nu siver vælgerne ud af bussen og venter ved det næste 

stoppested i håbet om, at nye politiske vinde vil sætte gang i 

hjulene og bane vejen for nye velfærdsgoder. Og Løkke må 

sande, at noget for noget også gælder vælgernes opfattelse 

af regeringen. Skal vælgerne afgive noget, så skal de have 

noget andet i stedet. Det er give and take-politik. Og indtil 

videre har vælgerne svært ved at få øje på nye velfærdsgoder 

foran sig. 

Og måske var det netop Løkke, Nephew havde i tankerne, 

da de for et par år siden skrev linjerne til sangen Danmark 

Man Dark: 

’Vores buschauffør kan godt køre bus, der er rigtig mange, 

der er rigtig tilfredse med hans niveau mellem bremse og 

gas. Jo han kan godt styre bussen, men ved han egentlig, 

hvem der sidder i den, og hvor de i virkeligheden gerne vil 

køres hen?’. 

Plan B for borgerne 

Uanset hvordan man vender og drejer det, så bliver det op 

ad bakke for Løkke og Co. frem mod det forestående valg. 

Og da statsministerens plan A med lanceringen af tilbagetrækningsreformen 

hurtigt mistede politisk og vælgermæssig 

opbakning, så må en plan B træde i stedet for. Og den 

kunne meget passende stå for plan borger, der i højere grad 

fokuserer på borgernære, politiske valgtemaer end udelukkende 

politiske spareplaner og økonomisk ansvarlighed. 

Med andre ord er Løkke nødsaget til at skifte sit liberale blå 

jakkesæt ud med et julemandskostume og finde penge til at 

dele billige velfærdsgaver ud til befolkningen frem mod valget, 

hvis det skal lykkes at samle vælgerne op og bare tilnærmelsesvis 

have en chance for at beholde nøglerne til 

Statsministeriet i endnu fire år. 

Læs flere analyser om spin og politisk kommunikation på 

www.spinforgalleriet.dk 

Kommunikatøren l April 2011 

25

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 

Kreativitet er nøglen 

til forankring af 

kommunikationsstrategier 

Både private og offentlige virksomheder bruger mange kræfter på at udvikle strategier 

for intern og ekstern kommunikation. Imidlertid halter forankringen og anvendelsen 

af strategier som styringsredskab for det daglige kommunikationsarbejde. Kreativitet 

i udvikling, forankring og formidling kan bidrage til at gøre strategier relevante 

og levende for både ledelse og medarbejdere 

Af kommunikationspraktikant Maryam Mirkhani og 

chefrådgiver Lars Sandstrøm, Bysted A/S. 

Strategi og styring står højt på dagsorden, 

for mange kommunikationsansvarlige. 

Kommunikationsstrategien 

skal understøtte forretningsstrategien, 

målene i strategien skal kunne 

måles, den skal fastlægge organisationens 

interessenter, definere klare 

budskaber – og så skal den være operationel. 

Så langt er de fleste enige. 

Alligevel bliver mange kommunikationsstrategier 

hurtigt et ‘skuffedokument‘ 

uden opmærksomhed og 

værdi for organisation og interessenter. 

Det bekræfter en undersøgelse 

som kommunikationsvirksomheden 

Bysted gennemførte i februar 2011 

‘Direkte kommunikation om kommunika tions - 

strategien skal være der, men det er ikke den, 

der rykker afgørende. Det er mere eksemplets magt.’ 

Kommunikationsdirektør Kristian Lysgaard, Velux 

blandt kommunikationsansvarlige i 

store og små offentlige og private organisationer. 

Gode hensigter 

Motivation og fokus fejler ikke noget. 

90 % af respondenterne siger, at de 

har udviklet en kommunikationsstrategi 

inden for de seneste tre år, 91 % 

siger, at formålet med strategien er 

at have et operationelt værktøj til at 

styre kommunikationsmedier og –aktiviteter, 

og det væsentligste fokus i 

strategien er at definere mål og succeskriterier 

for kommunikationen. 

Det siger hele 93 %. 

Når strategien så ikke får den aktive 

rolle, som den var tiltænkt i udviklingsfasen, 

så skyldes det blandt andet 

knappe ressourcer (det siger 65 %), at 


10 BUD PÅ HVORDAN DU FORANKRER 

STRATEGIEN I DIN ORGANISATION 

1. Definér strategien i forhold til vision og forretningsstrategi. 

2. Inddrag relevante nøglepersoner i udviklingen af 

strategien. 

3. Brug analyse og dokumentation som afsæt for 

udvikling og udmøntning af strategien. 

4. Arbejd med klare mål og operationelle milepæle. 

5. Visualisér strategi og handleplaner. 

6. Tænk eksekvering ind i strategiudviklingen. 

7. Vær bevist om sammenhængen mellem interne 

processer og eksterne relationer. 

8. Skab begejstring og opbakning i organisationen. 

9. Udvikl dialogværktøjer til ledelse og medarbejdere. 

10. Udpeg og træn nøglepersoner i at være rådgivere 

og ambassadører for god kommunikation. 

Chefrådgiver Lars Sandstrøm og kommunikationspraktikant Maryam Mirkhani gennemgår resultaterne af undersøgelsen om virksomheders 

kommunikationsstrategier, som Bysted gennemførte i februar 2011. 200 kommunikationsansvarlige blev opfordret til at 

deltage, hvoraf 70 deltog. Undersøgelsen kan ses på bysted.dk/relation. 

nøglepersoner for kommunikation internt 

og eksternt ikke er øvet i at gøre 

strategien til virkelighed i tekst og tale 

(det gælder kun for 35 %), og at der i 

mange organisationer ikke måles på, 

om kommunikationen har effekt. Kun 

43 % af de offentlige virksomheder 

siger, at de i meget høj eller høj grad 

benytter sig af effektmålinger til at 

evaluere værdien af de kommunikationstiltag, 

der sættes i søen. 

Strategi-jungle 

Den konventionelle kommunikationsstrategi 

er dog ikke den eneste strategi 

de kommunikationsansvarlige har 

på samvittigheden. Af undersøgelsen 

fremgår det, at især private virksomheder 

har separate strategier for fx krisekommunikation, 

public relations, 

public affairs, employer branding, online 

kommunikation, sociale medier og 

investor relations. Det siger hele 77 %. 

Meget tyder dog på, at integrationen 

mellem strategierne ofte mangler, 

og at strategierne ikke i tilstrækkelig 

grad forankres og formidles 

internt i organisationen. Intranet og 

email (46 %) er sammen med kommunikation 

via mellemledere (også 

46 %) de mest populære formidlingsformer. 

Samtidig siger kun 4 % af de 

kommunikationsansvarlige, at de i høj 

grad involverer medarbejdere fra 

’Forankring handler i tre trin om: En klar prioritering og 

ansvarsfordeling, integration med andre dele af forretningsstrategien 

og dernæst et bredere kendskab, forståelse og 

opbakning. Den største udfordring med strategier ligger i 

at operationalisere og eksekvere.’ 

Presse- og kommunikationschef Michael Basland, KPMG 

andre afdelinger, når kommunikationsstrategien 

skal udvikles. 

Kreativitet er nøglen 

En løsning på den manglende levedygtighed 

og relevans for det daglige 

arbejde kunne være at anvende mere 

involverende og kreative metoder i 

såvel udviklingen af strategien som 

den efterfølgende forankring. 

Kreativiteten skal dog ikke begrænses 

til form med tænkehatte, post-it 

lege, negativ brainstorm, associationsøvelser 

eller lignende. Det er essentielt, 

at både interne og eksterne 

interessenter inddrages i strategiprocessen, 

og at selve strategien visualiseres 

– og måske endda animeres – 

så den bliver enkel og levende for de 

ledere og medarbejdere, der skal udmønte 

strategien. 

Endelig er konventionel kaskadekommunikation 

sjældent den mest 

effektive form, når et budskab skal nå 

ud og have forandrende effekt i organisationen. 

Her må kommunikatørerne 

gå foran og demonstrere værdien i 

forandringen gennem konkret praksis, 

og medarbejdere med en kommunikationsrolle 

må inddrages i netværk, 

sparring og træning, der skaber 

motivation til at udvikle nye relationer 

og forbedre interessentkommunikationen 

på forskellige platforme. 

DKF kursus 

Kommunikationsstrategi og politik med 

udgangspunkt i forretningen - oktober 2011 



oganmeldelser / Læs flere på www.kommunikationsforening.dk 

Underholdende tv 

VIL DU OVERHOVEDET LÆSES? 

Nem og lang hjælp til dine ideer 

Underholdende tv 

Redigeret af Hanne Bruun 

og Kirsten Frandsen 

Aarhus Universitetsforlag 

295 sider, 299 kroner 

Danmarks førende medieforskere på underholdningsområdet 

tager i bogen ’Underholdende 

tv’ læserne med en tur om bag tvskærmen. 

Her får du en mulighed for at blive 

klogere på ’underholdning på tv’ samt på nutidens 

mediebranche og produktionsforhold. 

Bogen præsenterer grundige og interessante 

analyser af underholdende koncepter 

som: glitrende kjoler i ’Vild med dans’, tv satiren 

i forandring, fascinerende rejseprogrammer 

og meget mere. Eller sagt på en anden 

måde, så undersøger bogen blandt andet 

spørgsmålene: ’Hvad er tiltrækkende ved 

konceptet ’Vild med dans’ og ’Hvilken underholdningsværdi 

er der i at se en sportskamp?’ 

’Underholdende tv’ er delt op i ni kapitler, 

som omhandler: 

• Hvad er tv underholdning? 

• Show og samvær. 

• Tv-sport 

• Livsstilsprogrammer 

• Rejseprogrammer 

• Tv-reklame 

• Det globale tv-marked 

• Tv-satire 

• Brugerproduceret underholdning 

Bogens helt klare force er, at den trækker 

på så mange medieforskere, der med hver 

deres spidskompetence bidrager med viden 

om deres hovedområde. Derudover præsenterer 

’Underholdende tv’ analyser fra tre forskellige 

vinkler: 1) analyse af seeres oplevelser, 

2) analyse af særlige æstetiske eller 

indholdsmæssige træk i tv-programmer og 3) 

analyse af bestemte intentioner hos dem, der 

distribuerer og producerer tv. 

Bogens ni bidrag skaber herigennem et 

billede af et meget kompleks medielandskab, 

hvor også nye digitale tilbud gør sig gældende. 

Dog kunne det i fremtiden være spændende 

at høre et bud fra forskerne om, hvordan 

’on demand’ tv-muligheder påvirker 

både seeroplevelsen, æstetikken og produktionsforhold 

i en dansk kontekst. 

’Underholdende tv’ er ikke en hurtigt og 

nemt læst bog – til gengæld kommer den 

hele vejen rundt om emnet med spændende 

og interessante betragtninger. 

Skriv - så du bliver læst 

Af Søren Marquardt 

Frederiksen 

Gyldendal Business 

266 sider, 300 kr. 

Det er de færreste kommunikationsfolk, der 

vil svare nej til spørgsmålet i overskriften. Alligevel 

bliver der hvert år, hver måned, hver dag 

og hvert minut produceret et hav af artikler, 

pressemeddelelser og nyhedsbreve fra tusinde 

af kommunikatører, som aldrig bliver læst, 

brugt eller bemærket. Og det er jo i bund og 

grund spild af arbejde og gode kræfter. Derfor 

har forfatter og underviser, Søren Marquardt 

Frederiksen skrevet bogen ’Skriv - så du bliver 

læst’. En glimrende og velskrevet (det skulle 

den jo også gerne være) bog om kunsten at 

skrive skarpe, præcise og nødvendige tekster, 

som fanger, fænger og forfører sit publikum. 

Vi ved det godt, eller gør vi? 

De fleste kommunikatører er klar over, at en 

præcis og levende pen er et af de vigtigste 

værktøjer i kommunikationsværktøjskassen. 

Og mange af de samme kommunikatører ved 

også, at det er her, at skoen trykker, og at de 

ikke alle behersker den disciplin lige godt som 

fx journalister. 

Bogen for sin indre William Blake 

Men nu skal det være slut. Nu skal undskyldningerne 

lægges på hylden - for altid. For 

denne bog gennemgår meget pædagogisk en 

række trin, der gør læseren i stand til at styrke 

sine skrivekompetencer og kommunikationsfærdigheder, 

så man måske en dag kunne blive 

kommunikationsbranchens svar på William 

Blake. Bogen indeholder en række gode anbefalinger, 

der er krydret med faglige input, 

citater fra centrale aktører på området og 

guide til konkrete værktøjer til at styrke de 

journalistiske dyder hos kommunikationsfolk. 

Bogen burde være pligtlæsning for alle i 

kommunikationsverdenen. For hvis vi ikke 

kan skrive levende og spændende, så folk gider 

læse os, hvad laver vi så i denne branche? 

Slå igennem - Sådan undgår 

du, at din gode idé bliver 

skudt ned 

Af John P. Kotter 

& Lorne Whitehead 


208 sider, 300 kr. 

De fleste kender det at have en ide og skulle 

overbevise andre om dens værdi. Måske er 

det ikke alle, der ser ideen på samme måde, 

og måske begynder de at modargumentere 

for den brillante ide. Det er det, denne bog 

handler om. Hvordan skal du tage imod angrebene 

på din ide og give modsvar? Bogen 

har i alt 24 typiske angreb og modsvar. De vigtigste 

4 er: 

• forvirring, fx ved forplumring og irrelevante 

angreb a la ’hvad nu hvis..’ 

• forhandling, ’det er for tidligt’, ’timingen 

er ikke rigtig’. Hvorved ideen mister momentum 

og dør 

• angstfremkaldelse, som betyder at skabe 

uro om sagens kerne 

• Latterliggørelse af fx ophavsmændenes 

kompetencer 

Bogens pointe er, at alle angreb skal 

modsvares med respekt for angriberen. Husk 

at angreb på din ide kan tolkes som engagement. 

Bogen starter med et caseeksempel på 80 

sider. De næste 100 sider er om metoden – 

de 24 angreb og modsvar, som er fyldt med 

små anekdoter fra den virkelige verden. De 

sidste knap 30 sider er lidt bonusinformation 

om endnu større forandringer. Fx står der, at 

kommunikation om store organisationsforandringer 

ikke kun skal tale til hjernen, men 

også til hjertet. 

Bogens emne er relevant og godt formidlet. 

Men bogen er også alt for lang – på den 

unødige måde. Fx er casebeskrivelsen på 80 

sider noget i overkanten. Men hvis man kan 

se bort fra det, vil bogen kunne give de flest 

mennesker hjælp til at fremføre deres ideer 

og hjælp til at give respektfulde modsvar på 

alle angreb. 

Af bestyrelsesmedlem 

Lene Grønborg Poulsen 

UngKom 

Af strategisk seniorrådgiver 

Jon Kiellberg, 

HansenPR 

Af kommunikationsrådgiver 

Signe Bonnén, 

Artefakt Kommunikation 


Hundrede hoveder, der tegner 

toppen i dansk business 

100 topchefer 

Af Niels Lunde 

L&R Business 

460 sider, 450 kr. 

Anerkendende samtale, coaching 

og Teori U 

Coaching i arbejdslivet 

Af Birgitte Jepsen & 

Margrethe Gade 

Hans Reitzels Forlag 

232 sider, 249 kr. 

Trumferen og FBI-agenten 

Tag kontakt - 

Guide til smalltalk 

Af Birgitte Sally 


156 sider, 200 kr. 

Hvem slår for alvor tonen an i dansk erhvervsliv, 

og hvordan leder de deres virksomheder? 

Det er nogle af de spørgsmål, som 

forfatteren Niels Lunde forsøger at give svar 

på i sin nye bog ’100 topchefer’. 

Niels Lunde er kendt af de fleste som forhenværende 

ansvarshavende redaktør på 

Berlingske Tidende og nuværende erhvervskommentator 

af den mere skarpe slags i dagbladet 

Politiken og i tv. 

I sin bog forsøger Niels Lunde at afdække, 

hvad der kendetegner toplederne, hvilke 

konkrete udfordringer, de står overfor, og 

hvordan de løser deres opgave i praksis. Ofte 

er indtrykket af toplederne overfladisk og båret 

af de hurtige nyheder i medierne, og i 

sjældnere grad er der tale om analyse og refleksion. 

Den nye bog forsøger både at reflektere 

over, hvad der gemmer sig bag facaderne 

og at skabe et overblik. 

Det er især overblikket, der tiltrækker sig 

interesse i bogen, fordi Niels Lunde har ranglistet 

lederne efter deres status og indflydelse. 

Den slags er på ingen måde eksakt videnskab, 

men det pirrer læsernes nysgerrighed 

og vil altid udløse synspunkter om, hvorfor listen 

er forkert, både blandt de 100 og ikke 

mindst blandt dem, der står uden for listen. 

Niels Lunde skriver i forordet, at bogens 

fokus er rettet mod CEO’erne, de operative 

direktører, og så indleder han i øvrigt med 

nærmest at dementere sig selv ved at placere 

Mærsk Mc Kinney Møller som nr. 1. Blot et 

eksempel på, at hver eneste af de omtalte ledere 

kan give anledning til diskussion. Det er 

absolut bogens styrke. 

Reflektionen bliver tilgodeset i omtalen af 

personerne. Hver enkelt får en kort saglig beskrivelse 

af nuværende job, tidligere karriereforløb, 

personlige egenskaber og resultater. 

Alle af samme længde. Dertil kommer en 

række faste elementer: Fremtidens udfordringer, 

mission, strategi, CV, bedste beslutning 

og lederens værktøjer. Og i den samlede kontekst 

på den sparsomme plads bliver det 

egentlig både lidt kedelig og banalt. 

Der er fokus på ledelseskommunikation og 

konkrete redskaber og metoder for både den 

nye og erfarne leder i Coaching i arbejdslivet. 

Bogen sondrer fint mellem coachende 

kommunikation, som er den mere flydende 

og allestedsnærværende anerkendende samtale 

mellem ledere og medarbejdere og coaching, 

som er den mere fastlagte og rammesatte 

tilgang til nærværende kommunikation 

på arbejdspladsen. 

Forfatterne har også fået plads til et lidt 

pudsigt og ret anatomisk afsnit omkring hjernen 

og de dele af den, de vurderer, har med 

coaching at gøre. Til gengæld er beskrivelserne 

af praktikken omkring den praktiske gennemførelse 

af coachingsamtaler pædagogisk 

og logisk opbygget. Der er både en spørgeguide 

og en beskrivelse af en tænkt coaching-situation, 

som gør læseren i stand til 

ret håndfast at se redskaberne koblet til virkeligheden. 

Bogen er en ganske fin lille guide til at 

lære mere om coachings potentialer og samtidig 

få meget konkrete forslag og idéer til 

rent praktisk at komme i gang. 

Som chef lærer man hurtigt arketyperne at 

kende blandt sine medarbejdere: FBI-agenten, 

der altid pumper løs med et hav af 

spørgsmål til møderne, så man føler sig som 

til et forhør, men som ikke selv leverer nogen 

brugbare svar. Eller hvad med Trumferen, 

kollegaen, der bare er lidt klogere, lidt hurtigere 

og lidt mere interessant, i hvert fald i 

egen optik? For ikke at tale om Rådgiveren, 

typen, der evigt og altid har et væld af løsninger 

på andres problemer. Som leder med 

nogle kilometer i benene ved man, at medarbejdere 

skal behandles forskelligt, hvis man 

vil have det bedste frem i sit team. De har 

deres styrker, men altså også svagheder. 

Nu har vi receptionsløver fået en håndbog, 

der på lignende vis deler receptionsgæster op i 

mennesketyper, endda hele otte af slagsen. 

Her er en rar lille huskeseddel, inden man skal 

smalltalke og netværke. Man kan udover 

ovennævnte typer støde på den ekstremt selvoptagede 

storpraler, der kun taler om sig selv. 

Eller hvad med Vandfaldet, der bare snakker 

og snakker, og afbryderen, der aldrig tillader, 

at man gør sine sætninger færdige. 

‘Tag kontakt – guide til smalltalk‘ er endnu 

en af de små, praksisnære bøger, som 

Gyldendal Business har gjort til sit speciale. 

Den rammer tidens ånd, hvor evnen til at 

netværke og begå sig socialt næsten er vigtigere 

end ens faglige evner. På de præmisser 

giver den nogle nyttige og indimellem også 

tankevækkende eksempler på, hvordan man 

smånervøs går ind i et rum fyldt med fremmede 

mennesker – og får mindst tre nye visitkort 

med sig hjem. 

For den nye, uerfarne leder kan bogen 

bruges til at blive bare lidt mere opmærksom 

på, hvilke ømme tæer kolleger og medarbejdere 

har. Så kan man jo vælge at træde på 

dem eller lade være. Endelig kan bogen tages 

med foran spejlet derhjemme: Hvilken type 

er man egentlig selv? Den måske lidt irriterende 

Kloge-Åge? Afbryderen? Eller da slet 

ikke Trumferen, nej vel? 

Læs hele anmeldelsen på 


Af partner 

Ole Schmidt Pedersen, 

Firstline Communication 

Af vækstchef 

Mads Graves, 

Udvikling Odense 

Af kommunikationsrådgiver 

Peter Mose, 

Mose Kommunikation 


MEDLEMMER I NYE JOB / af Sonja Sukstorff 

Anna Brill Jørgensen 

er ansat som Facebookkonsulent 

hos Komfo. 

Anna har netop færdiggjort 

sin cand.merc. i Marketing 

Communications Management med speciale 

i, hvordan kommunerne kan bruge 

Facebook til at styrke relationen til deres 

borgere. Hun kommer fra en stilling som 

student i KL’s kontor for Kommunikation 

og Presse. Hos Komfo vil erfaringen fra 

KL og specialet blive anvendt i rådgivningen 

af, hvordan virksomheder og særligt 

offentlige organisationer kan bruge 

Facebook. 

Vita Clausen er tiltrådt 

en ny stilling som brand pr 

manager i Carlsberg 

Group, hvor hun skal stå 

for at udvikle internationale pr-planer. 

Vita kommer fra en stilling som head of 

corporate communications hos Nike. 

Martin Deichmann er 

ansat i Danske Regioner til 

at styrke organisationens 

presse- og kommunikationsarbejde. 

Martin kommer fra en stilling 

som presserådgiver i Indenrigs- og 

Sundhedsministeriet og skal med sin ballast 

derfra styrke Danske Regioners pressearbejde 

på sundhedsområdet. 

Lisbeth Eckhardt-Hansen 

er udnævnt til udviklingschef 

i Dansk Kommunikationsforening, 

hvor 

hun har været ansat som projektleder siden 

2009. Lisbeth kom fra en stilling 

som chefrådgiver i Fødevareministeriet. 

Hun er cand.comm. fra Roskilde Universitet, 

hvor hun også har været ekstern 

lektor i kommunikation. Lisbeth har 

mange års erfaring med kommunikation, 

strategi og branding i den offentlige sektor. 

Hun har stort indblik i kommunikationsuddannelserne 

fra sin funktion som 

censor på Roskilde Universitet og Copenhagen 

Business School. 

Brian Ravn Galsgaard 

har etableret eget kommunikationsbureau 

i Århus – 

BRAG Kommunikation. 

Brian kommer fra en stilling som kommunikationschef 

hos Hjælpemiddelinstituttet. 

Signe Kamper Henriksen 

er ansat som kommunikationsrådgiver 

i 

Communiqué, hvor hun 

skal arbejde for bureauets danske og internationale 

it- og consumer-kunder. 

Hun kommer senest fra en stilling som 

projektleder i Morsing PR og har tidligere 

arbejdet som marketing- og kommunikationskonsulent 

i it- og designhuset 

SkabelonDesign og som kommunikationsmedarbejder 

i Daniscos afdeling for 

Corporate Communications. 

Malene Jung er ansat 

hos DKF i et barselsvikariat 

som webredaktør. Malene 

har tidligere arbejdet for 

DKL, Epinion og er aktiv på den elektroniske 

musikscene som arrangør og dj. 

Malene er cand.mag. i Informations- og 

Medievidenskab. 

Adam Jørgensen har 

startet firmaet Primary Task. 

Hovedopgaven er at styrke 

kundernes identitet og at 

skabe legitimitet ved hjælp af kommunikation 

og rådgivning. I kommunikation 

er det altafgørende at sætte fokus på 

modtagernes vilje til at forstå og til at 

handle. Primary Task arbejder på baggrund 

af viden og erfaring inden for 

kommunikation og organisationspsykologi. 

www.primarytask.dk 

Jon Kiellberg er startet 

som strategisk seniorrådgiver 

i kommunikationsbureauet 

HansenPR. Jon skal 

være med til at styrke myndigheders, 

virksomheders og organisationers omdømme 

og interesser gennem rådgivning 

om strategisk pressehåndtering og 

opbygning af stærke stakeholderrelationer. 

Anders Kopp Jensen 

er ansat som Account Manager 

i kommunikationsbureauet 

Hill & Knowlton, 

hvor han skal arbejde med Public Affairs 

bl.a. inden for healthcare-området. Anders 

kommer senest fra en stilling som 

PR-konsulent hos PR-bureauet Text100. 

Anders er cand.scient.pol og har bl.a. en 

fortid hos Radius Kommunikation, Udenrigsministeriet 

og Københavns Rådhus. 

Kenth Kærhøg ny chef 

for ISS’ globale kommunikation. 

Endnu engang tager 

Kenth Kærhøg et karrieremæssigt 

spring, idet han er blevet 

udnævnt som Global Kommunikationschef 

for ISS Group i København. Kenth 

kommer til ISS med stor erfaring inden 

for international kommunikation og forlader 

en stilling som chef for Coca-Colas 

globale medierelationer i hovedkvarteret i 

Atlanta, USA. 

Louise Broo Köhler er 

ansat som kommunikationsmedarbejder 

i BO-VEST. 

Cecilie Larsen er ansat 

som studentermedhjælp i 

DKF. Cecilie er i gang med 

6. semester på kommunikationsuddannelsen 

Humanistisk Informatik 

på Aalborg Universitet i København. 

Cecilie kommer til at tage del i de 

daglige opgaver, som bl.a. indebærer afholdelse 

af kurser og møder. 

Mads Bech Larsen er 

udnævnt til seniorkonsulent 

i PR- og kommunikationsvirksomheden 

Radius 

Kommunikation, hvor han har ansvaret 

for en række klienter inden for bl.a. it og 

teknologi. Mads kom til Radius Kommunikation 

fra LEWIS PR i 2009. 

Le Lyby er ny senior kommunikationskonsulent 

i 

Wonderful Copenhagen. Le 

har tidligere arbejdet som 

kommunikationsrådgiver, pressekonsulent 

og kampagneleder i bl.a. Danmarks 


Radio, Københavns Kommune og på flere 

bureauer. Hun underviser desuden i 

integreret kommunikation på CBS. 

Alan Malligsen er ansat 

som Analysechef hos 

News watch. Alan har en 

fortid fra bl.a. Infopaq og 

Infomedia. 

Lone Misfeldt har sammen 

med en udvalgt række 

dygtige samarbejdspartnere 

inden for design, 

grafik, web, rådgivning, tekst og meget 

mere startet netværksvirksomheden 

KATZENMARK, som tilbyder bl.a. rådgivning, 

proces, grafiske løsninger, hjemmesider 

og mobile løsninger. Lone har 20 

års erfaring som kommunikatør, markedsfører 

og procesmager. Læs mere på 

www.katzenmark.dk. 

Peter Mose har etableret 

konsulenthuset Mose 

Kommunikation, der fokuserer 

på ledelse, kommunikation, 

politisk påvirkning og analyse. 

Han har i en årrække været kommunikations-, 

analyse- og pressechef for 

Ingeniør foreningen - og pressechef for 

Ledernes Hovedorganisation. 

Kathrine Nehen-Hansen 

er ansat som Brand 

Strategist hos Designit. Kathrine 

er cand.mag. i Medievidenskab 

med speciale i smartphonestrategier 

fra Aarhus Universitet. Hos 

Designit skal hun arbejde med brand 

strategi på digitale platforme. 

Flemming Platz åbner 

PLATZ Kommunikation. Efter 

16 år som journalist på 

Tv-avisen, DR-nyheders magasiner 

og DR-Nyheders politiske redaktion, 

vært på Indefra, redaktør for Synspunkt, 

Kontant, TVAs Ideredaktion og 21 

SØNDAG, skifter Flemming branche. 

Regioner udvikle den strategiske kommunikation 

og bidrage til at optimere 

den politiske interessevaretagelse. 

Søren Skovbo Nielsen 

er startet som kommunikationschef 

i Det Kriminalpræventive 

Råd. Rådet 

indfører samtidig en ny struktur der samler 

organisationens kommunikations-, 

analyse- og administrationsfolk under 

kommunikationsafdelingen. Søren kommer 

fra en stilling som senior kommunikations- 

og presserådgiver i Danske Regioner. 

Ann-Sophie Smed har 

skåret ned på sine arbejdstimer 

hos DKF, da Ann-Sophie 

er blevet ansat hos 

KLS Grafisk Hus A/S som kommunikationsassistent, 

hvor hun skal arbejde med 

at udbrede KLS’s grønne budskaber. 

Jan Sturm er ansat i det 

internationale kommunikations- 

og PR-bureau Burson-Marsteller 

som manager. 

Jan kommer fra en stilling i 

mediekoncernen Egmont, hvor han har 

rådgivet selskaber globalt inden for CSR 

og strategisk kommunikation. De seneste 

seks år som Corporate Brand manager 

med ansvar for et voksende antal 

brands i mediebranchen. Jan Sturm er 

cand.comm. og har tidligere arbejdet 

som journalist og som rådgiver i EU-Parlamentet 

i Bruxelles. 

Nadia Riis Thorius er 

ny kommunikationskonsulent 

hos Visma Avendo A/S. 

Nadia skal bl.a. stå for virksomhedens 

hjemmeside, nyhedsbrev, 

m.m. Nadia er nyuddannet fra Copenhagen 

Business School, hvor hun har læst 

cand.soc. i Politisk Kommunikation og Ledelse 

og har derudover tidligere arbejdet 

som marketing- og kommunikationsassistent 

i IBM. 

eksterne kommunikationsarbejde i Politisk 

Afdeling og skal stå i spidsen for implementeringen 

af nye medieplatforme i Ingeniørforeningen. 

Teddy kommer fra et 

job som områdedirektør og kommunikationsrådgiver 

i konsulentvirksomheden 

Operate A/S. Han har en fortid som kommunikationsdirektør 

i Dansk Erhverv og i 

Region Hovedstaden samt kommunikationschef 

i Københavns Amt og Socialministeriet, 

pressesekretær i Indenrigsministeriet 

og Socialministeriet og journalist på 

TV2. 

Fødselsdage 

Kirsten Dinesen fylder 

50 år. Kirsten Dinesen er 

stifter og direktør i FrontPage 

PR og kommunikation. 

Kirsten er cand.phil. Tidligt i sin karriere 

arbejdede hun som journalist på bl.a. 

Danmarks Radio og på forlag, inden hun 

stiftede FrontPage. 

Mads Richard Møller, 

fylder 50 år. Konsulent og 

netværksfacilitator Mads 

Richard Møller hjælper virksomheder 

med at udnytte intranet og 

medarbejderportaler forretningsmæssigt 

via konsulentfirmaet Intracom Consult og 

erfarings netværket Intra2. Mads var en 

af de første i Danmark, der satte fokus på 

de forretningsmæssige muligheder og 

udfordringer i virksomhedernes interne 

digitale verden. Det skete bl.a. med bogen 

’Behind the firewall – danske erfaringer 

med intranet og virksomhedsportaler’ 

fra Børsens Forlag i 2002. Det var første 

gang at virksomhedernes interne, digitale 

verden blev beskrevet og synliggjort via 

konkrete eksempler og cases. 

Gitte Schmidt til Danske 

Regioner. Gitte kommer 

fra en stilling som pressekonsulent 

i Landbrug & Fødevarer 

og skal i Danske 

Teddy Østerlin Koch er 

ny kommunikationschef i 

Ingeniørforeningen, IDA. 

Teddy skal videreføre og 

styrke Ingeniørforeningens 

Send en notits eller 

pressemeddelelse til 

Sonja Sukstorff 


sonja@kommunikationsforening.dk 


velkommen til Nye MEDLEMMER / Af Sonja Sukstorff 

Anne Mette Ahlgreen 

Journalist/redaktør (freelance) 

ournalist@amahlgreen.dk 

Karen Hojer Bangert 

Projektleder 

3022 4435 

Kristian Bilenberg 

Webredaktør 

TDC 

5129 9129 

Mads Bregenov-Pedersen 

Kommunikationsmedarbejder 

FDM 

2048 3324 

Marlene Falk Christiansen 

Personlig Assistent 

Telia Danmark 

2827 1200 

Stine Dahl 

Cand.it. 

2622 4214 

Mikkel Davidsen 


Brøndby IF A/S 

2940 4715 

Martin Deichmann 

Presserådgiver 

Danske Regioner 

5135 5560 

Kirsten Blicher Friis 

Kommunikationschef 

Københavns Madhus 

2380 3490 

Ericae Alfhild Fromsgård 

Pressekordinator 

Tivoli A/S 

2223 7413 

Eva Grane 

Cand.mag. 

2628 0380 

Helle Greisen 

Kommunikationsrådgiver 

Københavns Energi A/S 

2795 2136 

Thomas Hag 

Pressekoordinator 

Fredensborg Kommune 

2542 1813 

Anette Hammeken 

Journalist 

2615 1080 

Rasmus Heide 

Medieredaktør 

TDC 

6663 7359 

SusanneHenriksen 

Kommunikations- og 

udviklingsmedarbejder 

LOF 

2855 3136 

Anette Houman 

Journalist 

4016 9359 

Karin Høgh 

Podcasting-konsulent 

2127 6092 

Anita May Jayasinghe 

Kommunikationskonsulent 

Folketinget 

3023 3913 

Julie Karmark Jensen 

International 

kommunikationsmedarbejder 

4241 0432 

Malene Jung 

Webredaktør 


2622 4684 

Camilla Junggreen 


Københavns kommune, 

Teknik- og Miljøforvaltningen 

2636 4392 

Birgitte Juul-Sørensen 

Arkitekt 

Dansk Arkitektur Center 

3257 1930 

Rasmus Nord Jørgensen 

Journalist 

A.P. Møller - Mærsk A/s 

5128 6266 

Nanna Kokholm-Erichsen 

Cand.comm. 

2895 9940 

Jane Kragh 

Marketing Specialist 

VIKING Life-Saving Equipment A/S 

2542 8204 

Dorthe Kristiansen 


Naturstyrelsen 

7254 4819 

Tine Lockenwitz Larsen 

Informationsmedarbejder 

Region Hovedstadens Forskningsog 

innovationsstøtteenhed 

2135 4436 

Finn Larsen 

Chefkonsulent 

Rosendahls Schultz Grafisk 

2613 5100 

Mette Kjær Larsson 


Boligkontoret Aarhus 

8739 3906 

Anne Lønstrup 

Kommunikationskonsulent Carlsberg 

A/S 

3327 3327 

Mette Skjødt Mikkelsen 


Energinet.dk 

7010 2244 

Mikkel Minor 

Cand.scient.soc. 

2181 0713 

Connie Nefling 

Specialkonsulent 

SKAT 

7237 7366 

Esben Norrbom 


Operate A/S 

3816 8090 

Tine Møller Pedersen 

Cand.comm. 

2617 9620 

BirgitteRasmussen 


FOA Herning 

4697 1284 

Jacob Rosendal 


Operate A/S 

2711 1069 

Gitte Schmidt 


Danske Regioner 

4113 4623 

Julie Maj Simonsen 

Informationsmedarbejder 

Provas 

7664 8603 

Charlotte Smith 


DTU Fonotik 

4525 6363 

Lærke Johanne Thøgersen 

Cand.mag. 

6137 0174 

Rikke Flintholm Vestergård 

Webredaktør 

Københavns Madhus 

2811 8627 

Mogens Vindbjerg 


Boligkontoret Aarhus 

8739 3906 

Line Væggemose 


6130 1126 

Birgit Waltenburg 

Salgschef 

BK Media 

7020 9838 

Velkommen til 

nye medlemmer 

i DKF og Ungkom 

Linda Højgaard Andersen 

Stud.merc. 

2223 9397 

Rikke Levin Andreasen 

Stud.ling.merc. 

2445 1183 

Anine Arnild 


6060 0596 

Anne-Sofie Autzen 

Stud.mag. 

anne_sofieparis@hotmail.com 

Mads Ringblom Bay 

Stud.Ha.Kom. 

2071 9584 

Tine Bolvig 

Studentermedhjælper 

IAK 

2145 0815 

Mads Bøcher Brandt 

Studerende 

3029 3131 

Sofie Carl 

Stud.merc.comm. 

2633 8206 

Trine Juul Dalsgaard 

Studerende 

2618 2591 

Tobias Enné 

Stud.merc.comm. 

2862 0977 

Johanne Nini Eriksen 

Studerende 

6127 1299 

Linette Eriksen 

Studerende 

2370 6615 

Mina Eshaqzai 


4239 3951 

Kristine Frahm 

Studerende 

4236 1813 

Anniken Gurijordet 

Studerende 

annisen@gmail. 

com 

Kristina Hostrup Hansen 


kristina_hostrup@hotmail.com 

Mia Steen Hansen 

Stud.comm. 

5192 6207 

Cecilie Hjermind Hjelmage 

Kommunikationsassistent 

Dansk Selskab for Patientsikkerhed 

6018 1252 

Maibrith Krusborg Jensen 

Stud.merc. 

2212 9399 

Thea Jepsen 

Studerende 

frkthea@hotmail.com 

Henriette Johansen 

Studerende 

Cultura21 

5125 6222 

Mads Ringblom Knudsen 

Studerende 

2031 7127 

Ane Struck Knudsen 

Studerende 

3064 6142 

Cecilie Larsen 

Studerende 

DKF 

2967 1584 

Nathalie Larsen 

Studerende 

2480 8702 

Julie Lynge 

Stud.comm. 

julie.t.lynge@gmail.com 

Hanne Morell 

Stud.mag. 

2280 7407 

Trine Nielsen 

Stud.comm. 

4050 7704 

Charmaine Nielsen 

Stud.soc. 

Acubiz a/s 

3038 3955 

Anina Nielsen 

Studerende 

3136 9894 

Eva Norup Thomsen 

Studerende 

2252 1433 

Kristoffer Nørgaard 

Studerende 

6060 8054 

Jacob Odgaard 

Stud.merc. 

2175 9656 

Mai Lindegaard Pedersen 

Studerende 

6091 7990 

Sofie Birkum Petersen 

Studerende 

2346 9568 

Janne Roest-Madsen 

Studerende 

2891 1492 

Susan Rosenkrans 

Studerende 

2874 7114 

Cecilie Marie Skov 

Studerende 

2491 0756 

Camilla Svendsen 

Stud.merc. 

2644 2723 

Pernille Svendsen 

Studerende 

2512 2823 

Annemette Harding Sørensen 

Stud.merc,comm. 

2728 8333 

Bjarke Thomas Rubow 

Studerende 

6089 3526 

Kirstine Udenby 

Studerende 

2228 8534 

Sanne Wass 

Stud.scient.pol. 

Venstre 

5189 5333 

Cecilie Waagner Falkenstrøm 

Studerende 

ceciliewf@hotmail.com 


Arrangementer 2011 / Af Sonja Sukstorff 

GÅ-HJEM-MØDER 

Skab involverende kundemøder, 

seminarer og konferencer 

Mød NANNA MUNK, professionel facilitator 

og ejer af virksomheden Munk & Mening, 

og ANNE LOUISE SCHANTZ, professionel 

facilitator og medejer af virksomheden 

Elsborg og Schantz 

Hos Tandlægeforeninge 

11.april kl. 17-19 

Landbrugs- og fødevareerhvervets 

nye fortælling 

Mød CARL AAGE DAHL, adm. direktør, 

Landbrug & Fødevarer, SUSANNE HEGE- 

LUND, Landbrug & Fødevarers nye kommunikationsdirektør 

og LISBETH OLSGAARD, 

Landbrug og Fødevarers kampagnechef for 

Den nye fortælling. 

Hos Landbrug & Fødevarer 

10. maj kl. 9-11 

Børsens trådløse strategi 

– finansTV på iPad mm 

Mød ANDERS KRAB-JOHANSEN, chefredaktør 

på Børsen og JØRGEN ANDRESEN, redaktionschef 

på Børsen online. 

Dagbladet Børsen 

12. maj kl.16.45-18.45 

Lederkommunikation 

I intern kommunikation er lederen 

den vigtigste kommunikationskanal. 

Mød kommunikationsdirektør METTE 

REFSHAUGE, TDC, og intern kommunikationschef 

ULRIK GRIMSTRUP, DSB, og se 

museet og smag cafeen på 5. sal. 

Post & Tele Museet 

17. maj kl. 17-19 

Hvordan får du et stærkt branddesign? 

Mød HC GIMBEL, international CEO fra 

Republique, der i 2010 vandt Den Danske 

Designpris, og PER MADSEN, Scandinavian 

Design Lab. 

Tapas, vin og teater 

Efter mødet er der drinks, tapas og 

kl. 20 teaterforestillingen FIBONACCI. 

Republique Store Scene 

26. maj kl.17-22 

Troværdig kommunikation & ånd 

Hvordan taler man troværdigt om ’ånd’? Og 

autentisk om Helligånden? Hvad er forskellen 

på enighed og menighed? 

Det giver blandt andre domprovst HENRIK 

WIGH-POULSEN og institutleder JOHS. NØR- 

REGAARD FRANDSEN, SDU, nogle bud på 

torsdag før Pinse i Skt. Knuds Salen ved 

Odense Domkirke. 

Skt. Knuds Salen ved ODENSE Domkirke 

9. juni kl. 16-18 

STUDIETUR 

TIL BRUXELLES 

Kommunikation og lobbyisme i EU 

23. - 25. maj 2011 

Vær forberedt, når Danmark overtager EU 

formandskabet i første halvår af 2012. Få 

indsigt i hvordan virksomheder og organisa- 

tioner intensiverer kampen om politikernes 

opmærksomhed for at få indflydelse på lovgivningen. 

Hør hvordan politikerne arbejder 

på at sikre dialogen med borgerne. Få indblik 

i hvordan parlamentarikere, journalister 

og lobbyister arbejder i EU. 

Turen byder på møder med embedsmænd, 

politikere og spindoktorer i EU-Parlamentet 

og EU-Kommissionen. 

DU MØDER 

MORTEN LØKKEGAARD, medlem 

af Europa-Parlamentet for 

Venstre. 

DAN JØRGENSEN, medlem af 

Europa-Parlamentet for Socialdemokraterne 

STEPHEN CLARK, Head of office 

(Web Communication), Europaparlamentet. 

PETER ADLER, Pressemedarbejder 

i PPE-gruppen. 

HENRIK GERNER, chef for Europa-Parlamentets 

informationskontor 

i Danmark. 

AYE VERCKENS, Senior Consultant, 

Hill & Knowlton International 

Belgium 

ULRICH ADAM, Director, Hill & 

Knowlton International Belgium. 

PER FABRICIUS ANDERSEN, souschef 

i Europapolitisk kontor. 

Og mange flere. 

Læs mere og se hele programmet på 

www. kommunikationsforening.dk 

KURSER 

11. april + 9. juni hos DKF i Hellerup 

Få styr på sociale medier 

27. april hos DKF i Hellerup 

Lean kommunikation 

28. april hos DKF i Hellerup 

Skriv godt til Google og fang kunderne 

2. maj hos DKF i Hellerup 

9. maj i Århus 

Digitale medier i pressearbejdet 

- Web-PR i praksis 


Levende billeder i den interne 

kommunikation 

9.-10. maj hos DKF i Hellerup 

23.-24. maj i Vejle 

Få borgerne i tale 


Autentisk identitet - find den 

indre styrke bag strategien 


Employer branding - bedre 

rekruttering og intern involvering 


Skyd, test og ret ind 

22.-23. august hos DKF i Hellerup 

29.-30. august i Århus 

Webredaktørens udfordringer og rolle 

29. august hos DKF i Hellerup 

Førstehjælp til feedback – bliv en god 

kommunikationstræner 

31. august hos DKF i Hellerup 

7. september i Vejle 

Spin, lobbyisme og politisk 

kommunikation 

5. september hos DKF i Hellerup 

Synligt samfundsansvar 

- fra årsrapport til cyberaktivisme 


12. september i Vejle 

Sociale medier i den strategiske 

kommunikation 


22. september i Århus 

Kreative processer: Forførelsens 

anatomi - lær at udvikle kreative ideer, 

der begejstrer, forfører - og virker! 

3.-4. oktober hos DKF i Hellerup 

26.-27. oktober i Århus 

Kommunikationsstrategi og -politik 

med udgangspunkt i forretningen 

På www.kommunikationsforening.dk 

kan du læse mere og tilmelde dig 

DKFs møder og kurser online. 

GRATIS 

DKFs ledige, med lemmer på orlov, stude rende 

og pensionerede delta ger gratis i DKFs 

gå-hjem-møder, når kontingentet er betalt. 

NEDSAT PRIS TIL LEDIGE 

Er du ledig, kan du som medlem af DKF 

deltage på vores kurser til 10 pct. af 

kur susprisen i det omfang, der er plads. 

KRYDSER DU STOREBÆLT 

får du 15 pct. rabat på kursusprisen. 



Primetim 

WEB 

IDENTITET 

SERVICEDESIGN 

WWW.1508.DK 


WEB 

IDENTITET 

SERVICEDESIGN 

WWW.1508.DK 

The first choice 

for Investor 

& Public Relations 

Professionals 

Amaliegade 41A 

tel 33 38 56 80 

create value 

through 

communication 

1256 København K 

www.jklgroup.com 

Tel: +45 70 27 15 44 

www.hugingroup.com 

Göteborg Helsinki København Oslo Stockholm 

telefon 70 22 09 10 10 

boje-mobeck.dk 

WEB 

DESIGN 

KOMMUNIKATION 

www.bysted.dk 

Danmarks første CO2-neutrale Amaliegade 41A trykkeri 1256 København K 

tel 33 38 56 80 www.jklgroup.com 

Hos KLS arbejder vi målrettet med klima- og miljøbevidst produktion og planlægning, 

og fra 1.1.2009 er vores produktion CO2-neutral. Helt unikt er vi også 

i stand til at opstille CO2-regnskaber for tryksager. Derfor kan vi tilbyde seriøs 

outcom.indd 

Göteborg Helsinki København Oslo Stockholm 

rådgivning og CO2-neutrale produkter, der ikke vil belaste dit CO2-regnskab. 

SKI-godkendt 

ISO-certificeret 

www.enteneller.dk 

Grafisk DesiGn 

på tværs af medier 

Danmarks første CO2-neutrale trykkeri 

Hos KLS arbejder vi målrettet med klima- og miljøbevidst produktion og planlægning, 

og fra 1.1.2009 er vores produktion CO2-neutral. Helt unikt er vi også 

i stand til at opstille CO2-regnskaber for tryksager. Derfor kan vi tilbyde seriøs 

rådgivning og CO2-neutrale produkter, der ikke vil belaste dit CO2-regnskab. 

WEB 

DESIGN 

KOMMUNIKATION 

www.bysted.dk 

Primetim 

erfect Perfect English English 

nglish Danglish communication 

www.eye-for-image.com 

www.kreabgavinanderson.com 

Finansiel kommunikation Corporate kommunikation Public affairs 

sm 

WWW.FIRSTLINE.DK 

WWW.FIRSTLINE.DK 

MAKSIMER DIN DIGITALE PR. 

TÆM DEN SOCIALE MEDIE-JUNGLE. 

Prøv MyNewsdesk gratis i 30 dage! 

+46 40 60 84 701 www.mynewsdesk.com 

34 Kommunikatøren l December 2009 


:: Analyser :: Borgerinddragelse :: Branding :: 

:: CSR & Årsrapporter :: Design & Udstillinger :: 

:: Forandringskommunikation :: Intern kommunikation :: 

:: Kampagner & Film :: Medietræning & Kurser :: 

:: PR & Krisekommunikation :: Rekrutteringskommunikation :: 

:: Strategi & Public Affairs :: Web :: 

Operate A/S 

Tlf. 38 16 80 90 

www.operate.dk 

SERIOUSLY 

ENGAGING 

www.ramboll-management.dk 

Logo_Ramboll_medwww.indd 1 22-01-2009 11:5 

PUBLIC RELATIONS & REPUTA TION MANAGEMENT 

Svanemøllevej 17 . DK-2100 Copenhagen Ø . Phone: +45 33 12 19 00 . Mail: outcom@outcom.dk . www.outcom.dk 

A Weber Shandwick Affiliate Company 

ørstedhus 

Vester Farimagsgade 41 

1606 københaVn V • 7221 5100 

www.reLatiOnspeOpLe.dk 

55450_SAS_Toolbox_105x30_dtp1.indd 1 2/4/09 

Tlf.: +45 3313 0525 • www.primetime.dk • e-mail: info@primetime.dk 

Meningsfuld og 

vedkommende visuel 

kommunikation 

Prinfo, der er Danmarks største kæde 

af lokale grafiske kommunikationsvirksomheder, 

har en vision om at være 

e label.indd 1 17/06/09 15:24:00 

Kildeparken 12 . 8722 Hedensted 

kundernes foretrukne cross-media 

Tlf. 70 260 160 

kommunikationsleverandør. 

info@prinfo.dk 

Vi er udvalgt SKI-leverandør til det 

www.prinfo.dk 

offentlige på landsdækkende aftaler. 

www.prinfoshop.dk 

al ann 12/08/02 13:47 Side 1 

Autentisk identitet 

gennem kultur, design 

og kommunikAtion 

www.stagis.dk 

8613 7098 • www.raabokommunikation.dk 

Kreativ rådgivning • skarpe løsninger 

www.radiuskommunikation.dk 

Tjeksproget.dk_tryk.indd 1 

08-10-2009, 15:41 

Trinskjær & Co 

kommunikation og pr 

trinskjaer.dk +45 33 93 97 97 

Markedskommunikation 

Samfundskommunikation 

Medarbejderkommunikation 

Kommunikatøren l April 2011 35 

bannerannonce_105x30_2.indd 3 17-03-2010 16:0 

SERIOUSLY

Alt henvendelse: 


Strandvejen 100 

2900 Hellerup 

Telefon: 3393 9098 

Ved du, om jeres brand 

påvirkes af jeres medieomtale? 

Slår jeres kernebudskab igennem i 

medierne, og afspejles det i forbrugernes 

opfattelse af jeres brand? 

Er der sammenhæng mellem 

medieomdømme og brandværdi? 

Får I udbytte af jeres 

PR indsats? 

Infomedias omdømmeanalyse afdækker ikke blot din virksomheds omdømme i medierne, den giver 

også indblik i forbrugernes bevidsthed om dit brand, samt benchmark med dine konkurrenter. 

www.infomedia.dk 

Telefon 33 47 14 50

Se bladet - Dansk Kommunikationsforening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?