Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008

det. Når det er danske familier, så fornemmer man mere, at man
frit kan tale om følelser (Poulsen, 2006).
Den nonverbale kommunikation spiller også ind. Det kan være svært at
vide, hvad familien føler, hvis de ikke viser deres følelser. For eksempel
oplyser de interviewede familier, at de føler sig dybt rystede og kede af
det, når diagnosen stilles, og at de gerne vil have tilbud om at tale med en
psykolog eller med andre familier. En læge oplyser, at sundhedspersonalet
antager, at etniske minoritetsfamilier klarer følelserne inden for
familien, og at man ikke taler lige så åbent om den slags i patientens kultur.
Derfor tilbyder sundhedspersonale/lægen ikke altid psykolog eller
oplyser om handicapforeninger.
Systemet forventer ofte, at familierne skal deltage i ’standardtilbud’,
hvor etniske minoritetsfamilier kan have andre ønsker eller informationsbehov
og dermed udfordrer systemet. Samtidig peger en række
undersøgelser på, at de institutionelle og strukturelle rammer for mødet
hos lægen ikke passer til førstegenerations migranter, fordi systemet ikke
er indrettet til patienter, som ikke har forhåndskendskab til sundhedssystemet,
ikke kan sproget eller er socialt isolerede. (Dyhr, 1996; Jacobsen
et al., 2004; Nørredam et al., 2004)
Udfordringen for læger og sagsbehandlere er at kunne sætte sig i
patientens eller borgerens sted, hvilket er svært, når man føler sig usikker
på modpartens kultur og forståelsesramme og ikke er opmærksom på sit
eget kulturelle ståsted både privat og som offentlig myndighed. Det stiller
store krav til interkulturel kommunikation, så man sikrer sig, at man
taler om det samme og ud fra samme udgangspunkt.
BARRIERER FOR DELTAGELSE I TILBUD
Flertallet af de interviewede familier er godt tilfredse med det danske
social- og sundhedsvæsen og ønsker at indgå i og modtage danske handicaptilbud.
Flertallet af de interviewede familier mener ikke, at de bliver
behandlet anderledes end majoriteten, selvom enkelte gør sig tanker om,
hvorvidt de er blevet diskrimineret som følge af deres minoritetsbaggrund.
Men paradoksalt nok viser CSH-undersøgelsen, at mange familier
netop forskelsbehandles på grund af de store kommunikationsmæssige
problemer.
90