Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008

Kultur er ikke statiske begreber, men derimod dynamiske. Kultur
bruges, fortolkes, forhandles og formidles forskelligt i verdens lande
og af forskellige mennesker på forskellige tidspunkter. Det betyder, at
kultur ikke er noget, man har, men noget man gør, og at kultur skabes
imellem mennesker, og at det må undersøges konkret i konteksten, hvordan
kultur spiller ind for det enkelte menneske (Jensen, 2005; Elverdam,
1991; Hanssen, 1996; Andersen et al., 2001; Eriksen, 2002).
Men fagpersonerne i undersøgelsen tillægger kulturforklaringer
en stor betydning i forhold til forklaringer om manglende deltagelse i
tilbud. Samtidig oplyser læger og sagsbehandlere, at de kun kender lidt til
etniske minoriteters baggrund og kultur, og at de har meget lidt forståelse
for, at de selv kommunikerer fra et kulturelt ståsted. Det gør det let at
komme til at tale forbi hinanden. Familierne kan fx tillægge diagnosen
eller ord betydning, som handler om deres historie og kulturelle baggrund.
For fagpersonerne kan det være svært at skelne, om det er særlige
kulturelle forhold, eller om der blot er tale om anderledes måder at præsentere
sig på, og de spørger ikke i tilstrækkelig grad om det. Oplevelsen
af, hvad der er ’kultur’, kan således være med til at skygge for kommunikationen
og de problemer, som familien kan have for at deltage i deres
sag (se også Feldman & Larsens artikel).
Den ligeværdige og gode behandling i social- og sundhedsvæsenet
handler om at præsentere familien over for en række valgmuligheder
og tilbud i lighed med det, som majoritetsdanske familier bliver præsenteret
for. Men det er ikke altid, at der er grundlag for dialog, eller at det
giver mening for familierne, hvis de har kommunikationsproblemer og
ikke kan sætte det ind i en forståelsesmæssig ramme, bl.a. fordi de har
manglende kendskab til systemet.
Læger og sagsbehandlere lægger vægt på klar kommunikation og
har en formodning om, at hvis de formulerer sig tydeligt nok, bliver det
også klart for familien. Men modtageren vil altid fortolke et budskab i
forhold til sin viden på området. Der eksisterer forskellige fortælleformer.
Man fortæller ikke på samme måde i alle kulturer, og det kan være
forskelligt, hvordan man beskriver følelser eller hændelser fra en kultur
til en anden (Jensen, 2005).
En læge fortæller: Du sidder og snakker, der er ikke noget, måske
ikke et smil på læben, det er vanskeligt at læse, hvad er det egentlig,
den etniske minoritetsfamilie føler her? Så spørger man til
89