Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008

More documents

Recommendations

Info

iet, 2007b). Brugerne har således formelt fået styrket mulighederne for at drage nytte af handleplanernes skriftlige fremstilling og dokumentation af behov, formål og tildelte ydelser, hvilket kan vise sig ret afgørende for brugernes sagsforløb i kommunerne. Det er dog også på dette punkt meget vigtigt at være opmærksom på, at der kan være forskel mellem intentioner og praksis. Det er i den praktiske hverdag, at brugerne skal omsætte mulighederne for at få kvalitet i handleplanerne og udnytte den udvidede klageadgang til praksis. En faldgrube er, at de formelle forbedringer kommer til at dække over en urokkelig autoritet, hvor det, der står i handleplanen, bliver ’lov’, og indholdet bliver mere standardiseret. Standardisering kan blive et praktisk resultat, fordi det er en krævende opgave for sagsbehandlerne at udarbejde unikke, situationsbundne, skriftlige beskrivelser og individuelt tilpassede planer. Ud over at den individuelle bruger kan få indflydelse på valg af tilbud og ydelser, så har kommunalreformen skabt en ny platform for handicaporganisationernes kollektive indflydelse på kommunernes handicappolitik via de rådgivende handicapråd. De positive landvindinger er dog ikke gjort med den formelle oprettelse af rådene. De skal også fungere i praksis, for at de kan skabe sig reel indflydelse i den kommunalpolitiske praksis. Udviklingen af erfaringer med de kommunale handicapråd kan løbende følges via hjemmesiden: www.kommunalehandicapraad.dk. Herudover gennemfører Center for Ligebehandling af Handicappede i 2008 en undersøgelse af handicaprådenes gennemslagskraft. De udvalgte og omtalte elementer af kommunalreformen samt de muligheder og faldgruber, der er nævnt i forhold hertil, er sammenfattet i tabel 4.1. Tabellen er tænkt som oplæg til diskussion. Frem for et postulat om, at tabellen er udtømmende, så er budskabet tværtimod, at tabellen ikke har det hele med. Det, der er med, kan og bør desuden diskuteres og vurderes konkret i forhold til den praksis, der udvikles rundt om i kommunerne. 78
TABEL 4.1 Muligheder og faldgruber i kommunalreformens elementer. Reformelementer Muligheder Faldgruber Kommunestørrelse Én indgang Kommunernes entydige myndigheds- og finansieringsansvar Rammeaftaler Større faglig bæredygtighed Større økonomisk bæredygtighed Højere grad af specialisering Overskuelighed – ’én indgang’ Væk med ledvogter (’gatekeeper’) Sammenhæng i forløb Farvel til kassetænkning og gråzoner Bedre sammenhæng mellem faglige og økonomiske vurderinger Udvikling af forståelse for specialiserede løsninger Koordinering, udvikling og netværk af ressourcer og viden Mindre faglig bæredygtighed Mindre økonomisk bæredygtighed Afspecialisering Uoverskuelighed bag ’hoveddøren’ Ny ledvogter (’gatekeeper’) Usammenhængende forløb Goddag til nye former for kassetænkning og gråzoner Økonomi prioriteres frem for faglighed Indpasning af de specialiserede behov i standardløsninger Særinteresser og stagnation Tilbudsportal VISO Handleplaner Handicapråd Bredere vifte af tilbud Bedre sammenhæng mellem behov og tilbud Integration af ny viden, såvel globalt som i lokale netværk forankret i praksis Skriftlig fremstilling af behov, formål og indsats giver større klarhed, fælles forståelse og styrket klageadgang Dialog, formidling og nuancering af problemer, behov og løsninger fx gennem udvikling af kommunal handicappolitik Smallere vifte af tilbud Standardisering Pris frem for kvalitet Manglende kontakt, relevans og begrænsede lokale løsninger Urokkelig autoritet Standardisering Standardisering og legitimering af status quo PÅ VEJ MOD MÅLET: LIGE MULIGHEDER? Gennemgangen af kommunalreformens forskellige elementer gør det klart, at de både indeholder udviklingsmuligheder og faldgruber. Fordelene skal høstes aktivt, idet de strukturelle forandringer ikke pr. automatik leder frem til de ønskede mål. Det bliver således helt afgørende, hvordan kommunerne og de øvrige aktører på området vil samarbejde om at nå de mål, der er sat i kommunalreformen om fx større faglig og økonomisk bæredygtighed, overskuelighed og nærhed. Da kommunerne i vidt omfang er blevet større og har fået det fulde myndigheds- og fi- 79
Page 1:
edigeret af: Steen Bengtsson, Inge
Page 4 and 5:
HANDICAP OG LIGEBEHANDLING I PRAKSI
Page 6 and 7:
Magtmæssige konsekvenser og vision
Page 8 and 9:
Perspektivering 167 Litteratur 169
Page 11 and 12:
INTRODUKTION Ligebehandlingsbegrebe
Page 13 and 14:
KAPITEL 1 INDLEDNING STEEN BENGTSSO
Page 15 and 16:
grund som mennesker uden handicap.
Page 17 and 18:
handicaporganisationer i et netvær
Page 19 and 20:
oftere er mere afhængige af ægtef
Page 21 and 22:
KAPITEL 2 HANDICAPFÆLLESSKAB MELLE
Page 23 and 24:
tionerne med afsæt i en forståels
Page 25 and 26:
get til 150. Der er dermed sket en
Page 27 and 28:
Men hvad så med paraplyorganisatio
Page 29 and 30: eningen Sindslidendes Vel er andre
Page 31 and 32: medlemsorganisationer. DSI ændrer
Page 33 and 34: SKEMA 2.1 Felt Kategoriseringssyste
Page 35 and 36: også betyder, at handicaporganisat
Page 37 and 38: De valgte repræsentanter oplever d
Page 39 and 40: organisationerne har som brugerrepr
Page 41: LITTERATUR Bengtsson, S. (2005): Pr
Page 44 and 45: Centrale Handicapråds sekretariat,
Page 46 and 47: Interessegrupper vil heller ikke s
Page 48 and 49: ile mønstre mellem hinanden relati
Page 50 and 51: Der er tale om en blød styring, hv
Page 52 and 53: System’. Systemet består deri, a
Page 54 and 55: e. Man blev derfor mere optaget af,
Page 56 and 57: værksteder og ud på almindelige v
Page 58 and 59: DSB-stationer vil blive udstyret me
Page 60 and 61: ser i de skandinaviske - men ikke i
Page 62 and 63: LITTERATUR Andersen, B.R. (1970): R
Page 64 and 65: nale handicapråd, mennesker med ha
Page 66 and 67: educeret fra 271 til 98, hvoraf 66
Page 68 and 69: egionale leverandører koordineres
Page 70 and 71: prioriteringer af handicapområdet.
Page 72 and 73: - politiske ad hoc- og temaudvalg -
Page 74 and 75: udsportal er der skabt offentlighed
Page 76 and 77: afsnit vil se på henholdsvis mulig
Page 78 and 79: finansieringsansvaret er der skabt
Page 82 and 83: nansieringsansvar, så bliver de om
Page 84 and 85: Pedersen, J.S. (2007): Ledelse i en
Page 86 and 87: ehandlingen og tilbud og koordinere
Page 88 and 89: FAKTABOKS 5.1 Sjældne handicap er
Page 90 and 91: essourcekrævende. Der er mange mis
Page 92 and 93: det. Når det er danske familier, s
Page 94 and 95: Det kan måske også skyldes, at de
Page 96 and 97: for at få endnu et barn med et sj
Page 98 and 99: kulturelt eller religiøst tabu at
Page 100 and 101: og i Danmark om det sjældne handic
Page 102 and 103: OPSAMLING OG PERSPEKTIVERING I de s
Page 104 and 105: CENTER FOR SMÅ HANDICAPGRUPPER Cen
Page 106 and 107: Sundhedsstyrelsen (2002): Notat ved
Page 108 and 109: i Københavns Kommune. Det treårig
Page 110 and 111: mæssig kulturel bagage hindrer min
Page 112 and 113: Noget af den viden, sagsbehandlerne
Page 114 and 115: INKLUDERENDE OG EKSKLUDERENDE KULTU
Page 116 and 117: Det er måske mere en skam (…) de
Page 118 and 119: EKSEMPEL Ved et møde på ét af ko
Page 120 and 121: - Spørg til borgerens egen problem
Page 122 and 123: Jeg sagde til sygeplejersken - hun
Page 124 and 125: Opfattelsen af, at viden om ’den
Page 126 and 127: LITTERATUR Andersen, A.H., Feldman,
Page 129 and 130: KAPITEL 7 VOLD MOD KVINDER MED HAND
Page 131 and 132:
seksuelle overgreb mod børn og ung
Page 133 and 134:
De tal, vi har i Danmark, relaterer
Page 135 and 136:
samfundets kvindeidealer. En deform
Page 137 and 138:
dres hjælp til at bevæge sig uden
Page 139 and 140:
e med en tale- og/eller hørehandic
Page 141 and 142:
kvinden og manden har ret til. Og m
Page 143 and 144:
egeringens nye Handlingsplan til be
Page 145 and 146:
LITTERATUR Barron, K. (red.) (2004)
Page 147 and 148:
KAPITEL 8 HANDICAP OG FORÆLDRESKAB
Page 149 and 150:
for forældre med forskellige typer
Page 151 and 152:
Kompensation for nedsat funktionsev
Page 153 and 154:
være langt fra formelt til reelt m
Page 155 and 156:
man ikke kan tage hånd om sig selv
Page 157 and 158:
er belastet - og at de mest af alt
Page 159 and 160:
stede. Nærhed og nærvær er i øv
Page 161 and 162:
live gjort ansvarlig for problemer,
Page 163 and 164:
uddannet kontorassistent på 34 år
Page 165 and 166:
hvervsforhold mv. Holdninger til og
Page 167 and 168:
maniodepressive. Efter de flestes m
Page 169 and 170:
men. Børnene sagde samstemmende, a
Page 171 and 172:
LITTERATUR Booth, T. & Booth, W. (1
Page 173 and 174:
FORFATTERNE Inge Storgaard Bonfils
Page 175:
en refleksions- og handlingsanvisen
Page 178 and 179:
07:07 Madsen, M.B., Filges, Hohnen,
Page 180 and 181:
08:03 Rosenstock, M., Jensen, S., B
show all

Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?