Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008

specialiseringen ved overdragelse af ansvaret til kommunerne. Den præcise
udtalelse lyder:
At der ved opgaveflytninger på det sociale område og den vidtgående
specialundervisning lægges vægt på at sikre adgangen til
højtspecialiserede tilbud til de svageste borgere. Mindretallet anbefaler
derfor, at ansvaret for at sikre et passende udbud af de
mest specialiserede institutionstilbud samt for videnscentre og
rådgivning til kommuner og borgere fortsat bør være placeret på
regionalt niveau, subsidiært overgå til staten. Under denne forudsætning
kan mindretallet anbefale, at kommunerne overtager
myndighedsansvar og finansieringsansvar for den vidtgående
specialundervisning, mens der bør gennemføres en nærmere
analyse af konsekvenserne af en eventuel overflytning af myndigheds-
og finansieringsansvaret for den del af det sociale og
socialpsykiatriske område, der i dag ligger hos amterne. (Strukturkommissionen,
2004:76)
Et af de klart fremførte og slagkraftige argumenter for at give kommunerne
det fulde myndigheds- og finansieringsansvar er, at der hermed
skabes ’én indgang’ for borgerne til det offentlige. Hermed skabes der
mulighed for overskuelighed og sammenhæng i sagsforløb også for
mennesker med handicap, hvor netop problemer med uoverskuelighed,
manglende koordination og sammenhæng i sagsforløb er et erkendt problem.
Selvom de strukturelle fordele ved ’én indgang’ forekommer konkrete
og umiddelbart omsættelige til praksis, så er det vigtigt at være opmærksom
på, at der trods ’én indgang’ kan skabes ny uoverskuelighed
bag ’hoveddøren’. Kommunerne skal således undgå, at ’hoveddøren’
bliver indgangen til ’en labyrint’, hvilket kan forebygges ved at skabe en
organisation, der er velegnet til at løfte tværsektorielle opgaver med
mange involverede parter. Én af faldgruberne ved ’én indgang’ er, at der
hermed skabes en ny ledvogter (’gatekeeper’), der gør det svært for brugerne
at komme frem til de relevante tilbud.
I forlængelse af de positive muligheder ved ’én indgang’, så er
der et klart mål med at give kommunerne entydigt myndigheds- og finansieringsansvar,
og det er, at den offentlige sektor hermed kan vinke
farvel til såkaldt kassetænkning og gråzoner, som der tidligere var eksempler
på mellem kommuner og amter. Ved et forene myndigheds- og
75