Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008

vet på Tilbudsportalen. Uden den dokumentation, som handleplanerne
giver, har det tidligere været svært at etablere et dokumenteret modspil til
afgørelser om tildeling af ydelser. Når formål og indsats er velbeskrevet,
vil det blive lettere at begrunde og argumentere for, at der evt. er tale om
et forkert eller utilstrækkeligt tilbud til den enkelte borger.
Efter denne beskrivelse af hovedtrækkene i den nye enstrengede
model vil de sidste afsnit i artiklen diskutere mulighederne og faldgruberne
i modellen. Et er jo intentionerne bag den nye struktur- og opgavereform,
noget andet er den praksis, der kan tænkes at udspille sig inden
for disse rammer.
REFORMENS HOVEDMÅL OG MÅL OM LIGE MULIGHEDER
Der er formuleret mange mål i relation til reformen, hvoraf en del er helt
generelle i forhold til produktion og levering af offentlige serviceydelser,
hvor reformen skal sikre henholdsvis:
– driftsøkonomisk effektivitet
– bedste kvalitet
– individuelt tilpassede ydelser efter borgernes ønsker og behov, samt
– demokratisk kontrol (Pedersen, 2007).
Disse mål vedrører også handicapområdet, hvortil det mere specifikt kan
tilføjes, at reformen også er sat i verden for:
– at fremtidssikre kommunerne som økonomisk og fagligt bæredygtige
enheder
– at skabe én enkelt indgang til det offentlige via kommunerne
– at skabe nærhed
– at gøre op med gråzoner gennem klar ansvarsfordeling og
– at skabe mere sammenhæng i indsatserne for handicappede og svage
grupper.
Disse mål går umiddelbart hånd i hånd med den handicappolitiske vision
om at skabe lige muligheder for alle, herunder mennesker med handicap.
Det afgørende spørgsmål er, om reformens elementer, enkeltvis og tilsammen,
vil bidrage til at skabe lige muligheder i praksis. De følgende
73