Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008
Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008
Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
– politiske ad hoc- <strong>og</strong> temaudvalg<br />
– forankring af nye opgaver i de eksisterende opgaver<br />
– brug af tværgående organiseringsformer<br />
– høj prioritering af borgerservice<br />
– fokus på dokumentation (Knudsen et al., 2006).<br />
Som borgere må vi derfor, hvis vi ikke allerede ved bedre om den konkrete<br />
organisering i kommunen, henvende os i Borgerservice. Herfra kan<br />
man henvise os til den sagsbehandler, der ideelt set skal være omdrejningspunkt<br />
for vores kontakt med kommunen. Kommunerne kan vælge<br />
forskellige principper for, hvordan vi får tildelt en sagsbehandler. I n<strong>og</strong>le<br />
kommuner vil man få tildelt en sagsbehandler på baggrund af ens personnummer,<br />
mens man i andre kommuner har valgt at tildele sagsbehandlere<br />
ud fra karakteren af de behov, man henvender sig med. Når vi<br />
har fundet sagsbehandleren, kan vi begynde med den egentlige dial<strong>og</strong><br />
om, hvorfor vi henvender os osv. , hvilket gerne skulle føre frem til en<br />
afdækning af problemer <strong>og</strong> mulige løsninger eller angivelse af veje til<br />
mulige løsninger. Der kan være tale om enkle sager, der kan løses med<br />
det samme. Er sagen kompliceret, så vil det i mange tilfælde kræve en<br />
særlig – måske længerevarende – indsats, inden der er grundlag for at<br />
vælge en løsning. Sagsbehandleren vil i mange tilfælde have behov for at<br />
involvere flere parter med særlige kompetencer i sagen, hvilket stiller<br />
store krav til koordinering af fagfolk i kommunens forvaltninger <strong>og</strong> institutioner.<br />
Der kan <strong>og</strong>så være tale om, at der er behov for at inddrage fagpersoner<br />
i andre kommuner, i regionen eller at kontakte VISO med henblik<br />
på at få rådgivning eller hjælp til udredning af den konkrete sag.<br />
Herudover kan sagsbehandleren have behov for at søge viden gennem<br />
andre kilder fx videnscentre, der har til formål at udvikle, indsamle <strong>og</strong><br />
formidle viden inden for deres respektive områder såsom: autisme, bevægelseshandicap,<br />
børn <strong>og</strong> unge uden et talespr<strong>og</strong>, døve, hørehæmmede,<br />
døvblinde, epilepsi, hjerneskade, ordblindhed, stammen, syn, små handicapgrupper,<br />
socialpsykiatri, handicapidræt, hjælpemidler, tilgængelighed<br />
m.fl. (se www.servicestyrelsen.dk/VISO). Undersøgelser har i mange år<br />
påpeget problemer med at varetage komplicerede koordinationsopgaver<br />
(Center for Små <strong>Handicap</strong>grupper, 1996; Sjældne Diagnoser, 2006), hvilket<br />
fik Socialministeriet til at sætte et projekt i gang, der skal udvikle<br />
modeller for, hvordan kommunerne bedre kan organisere <strong>og</strong> koordinere<br />
deres komplicerede indsatser over for personer med handicap. Projektet,<br />
70