Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008
Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008
Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
det udførende led, når der skal visiteres – altså bevilges penge – til konkrete<br />
tilbud <strong>og</strong> ydelser. Dial<strong>og</strong> <strong>og</strong> samarbejde mellem bruger <strong>og</strong> kommunal<br />
sagsbehandler bliver således helt afgørende for, i hvilken grad det vil<br />
lykkes at omsætte intentionerne om at give brugerne øget indflydelse. Ud<br />
over at den individuelle bruger har ret til at få indflydelse på valg af tilbud<br />
<strong>og</strong> ydelser, så giver kommunalreformen en ny demokratisk platform<br />
for, at borgere med handicap kan få kollektiv indflydelse på kommunernes<br />
handicappolitik. Reformen pålagde nemlig alle kommuner at oprette<br />
kommunale handicapråd pr. 1. april 2006 (Socialministeriet, 2007a).<br />
Etableringen af handicapråd i alle kommuner danner en ny formel ramme<br />
for dial<strong>og</strong> mellem politikere, embedsfolk <strong>og</strong> repræsentanter for handicaporganisationerne,<br />
særligt via deres paraplyorganisation Danske<br />
<strong>Handicap</strong>organisationer (www.handicap.dk). Borgere med handicap har<br />
hermed fået en ny kanal, hvorigennem de kan give råd <strong>og</strong> formulere<br />
forslag vedrørende kommunens politik <strong>og</strong> initiativer på handicapområdet.<br />
Det har hidtil været frivilligt for kommunerne at oprette handicapråd,<br />
men bl.a. Det Centrale <strong>Handicap</strong>råd (www.dch.dk) <strong>og</strong> dets sekretariat<br />
Center for Ligebehandling af <strong>Handicap</strong>pede (www.clh.dk) har gennem<br />
projekter sat fokus på dannelsen af frivillige kommunale handicapråd<br />
<strong>og</strong> søgt at motivere kommunerne til frivilligt at oprette dem <strong>og</strong><br />
følge udviklingen via hjemmesiden www.kommunalehandicapraad.dk.<br />
Herudover har centret støttet udarbejdelsen af Inge Bonfils’ ph.d.-<br />
afhandling Den handicappolitiske aktør (Bonfils, 2006), der bl.a. analyserer<br />
erfaringerne fra to kommunale handicapråd <strong>og</strong> giver indsigt i forskellige<br />
arbejdsformer <strong>og</strong> strategier i arbejdet med politisk inddragelse <strong>og</strong> indflydelse<br />
via handicapråd. Det er bl.a. på baggrund af dette arbejde, at Inge<br />
Bonfils har skrevet artiklen ’<strong>Handicap</strong>fællesskab mellem identitet <strong>og</strong><br />
strategi’ i denne antol<strong>og</strong>i. Der er således skabt en ny mulighed, men ikke<br />
sikkerhed, for, at de nye kommunale handicapråd, kan sætte en ny dynamisk<br />
kommunalpolitisk dagsorden på handicapområdet.<br />
Hvordan samarbejdet i de enkelte råd kommer til at udspille sig,<br />
<strong>og</strong> hvilken realpolitisk betydning de får, vil der antagelig komme mange<br />
forskellige svar på. Svarene afhænger bl.a. af, hvilke strategier <strong>og</strong> samarbejdsformer<br />
parterne vælger <strong>og</strong> ikke mindst, hvor effektive rådene bliver<br />
til at formidle deres budskaber til kommunernes politiske <strong>og</strong> administrative<br />
system. Hvis rådene skal bidrage til mere end symbolpolitik, så er der<br />
brug for, at deres arbejde sætter sig spor i sagsbehandlernes <strong>praksis</strong> samt<br />
de politiske <strong>og</strong> administrative beslutninger, herunder de økonomiske<br />
67