Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008

More documents

Recommendations

Info

educeret fra 271 til 98, hvoraf 66 er nye fusionerede kommuner, hvilket jo er en markant centralisering af kommunestyret i geografisk forstand. Inden for de enkelte kommuner er der således kommet større geografiske afstande, hvilket er en udfordring, når fordelene ved nærhed skal realiseres. Der er derfor ikke sikkerhed for, at den enkelte borger nødvendigvis vil opleve, at det er lettere at komme til den kommunale forvaltning eller det kommunale tilbud, end det var at komme til tilbuddene i de tidligere amter. Der er derimod sikkerhed for, at det er i kommunen, at borgerne skal henvende sig, hvis de har behov for støtte og tilbud i relation til deres handicap. Hermed er struktur- og opgavereformens formelle mål at skabe ”én indgang for borgerne til det offentlige” blevet realiseret. Tilbage står også her udfordringen til kommunerne om at realisere de potentielle fordele ved ”én indgang”, så borgere med handicap oplever forenkling og mere sammenhængende forløb i deres kontakter til kommunerne. Dette sker jo ikke, hvis borgeren møder ”en labyrint” bag kommunens hoveddør. Selvom der i denne artikel kun er nævnt nogle få eksempler af de mange udfordringer, som kommunerne har fået på handicapområdet, så er det nok til at illustrere, at der er mange interne forhold, der skal bringes på plads i kommunerne i de kommende år, hvis potentialerne skal omsættes til praksis (Center for små handicapgrupper, 2005). Herudover er det vigtigt at vende blikket mod de udfordringer, der knytter sig til kommunernes behov for at kunne hente viden, rådgivning og specialiserede tilbud uden for kommunen. KOMMUNERNES BEHOV FOR SPECIALISERET VIDEN I OMVERDENEN Selvom der er mange begrebsmæssige udfordringer forbundet med, hvor grænserne går, når vi taler om specialisering, så knytter kommunernes behov for eksterne udbud af viden, rådgivning og tilbud sig til netop specialisering. Specialisering har mange dimensioner, der kan knytte sig til bl.a. fysiologiske, medicinske, sociale og psykologiske aspekter af det at leve med såvel diagnosticerede som ikke-diagnosticerede handicap. Viden kan i denne sammenhæng være både forskningsbaseret og baseret på erfaringer, hvorfor kommunernes eksterne kontakter skal rettes mod en bred vifte af videns- og praksismiljøer, der giver basis for den grad af specialisering, som modsvarer borgernes behov for støtte. Det vil variere 64
fra kommune til kommune, hvilke områder og i hvilket omfang kommunerne har muligheder for at opbygge intern specialisering, men det er givet, at alle kommuner, selv de største, er afhængige af eksterne parter, hvis de specialiserede opgaver på handicapområdet skal løftes tilfredsstillende. Her har andre kommuner, de nye regioner og staten en afgørende rolle at spille, idet parterne i fællesskab skal skabe grundlaget for specialiserede tilbud i det decentrale, kommunaliserede, rådgivnings- og støttesystem, der betyder, at kommunerne har fået det fulde myndigheds- og finansieringsansvar på handicapområdet. REGIONERNES, STATENS OG DE PRIVATE LEVERANDØRERS ROLLER Kommunerne er blevet centrum for visitering af deres borgere til tilbud på handicapområdet, men er som nævnt afhængig af at indgå i samspil med aktørerne i deres omverden, hvor de har fået færre og større kommuner som naboer og indgår i en ny større region, der træder i stedet for deres tidligere amter. Staten har for sin del fået en mere aktiv rolle, idet den har overtaget amternes forpligtelse til at give kommunerne adgang til specialiseret rådgivning, udredning og viden på handicapområdet. Statens svar på denne nye opgave er oprettelsen af Den Nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation (VISO) (www.servicestyrelsen.dk) plus videreførelse af en række videnscentre, der står for vidensudvikling og formidling af viden til politikere, myndigheder, virksomheder og borgere fx Center for Ligebehandling af Handicappede (www.clh.dk), Center for små handicapgrupper (www.csh.dk) og Videnscenter for Bevægelseshandicap (www.vfb.dk) . I VISO kan kommunerne søge gratis rådgivning og hjælp til udredning af konkrete sager, der vel at mærke defineres som VISO-opgaver (VISO, 2007). Hvor de tidligere amter kunne tage initiativer til udvikling af tilbud, rådgivning, uddannelsesinitiativer mv. og finansiere disse via egen udskrivning af skatter, så er de nye regioner afhængige af, om kommunerne vil bruge og finansiere regionernes aktiviteter. Finansieringen sker via prisfastsættelse af ydelserne, hvad enten disse retter sig mod kommunernes borgere eller fagfolk i form af fx uddannelses- og netværksaktiviteter. I lovpligtige årlige rammeaftaler mellem regionerne og kommunerne i de enkelte regioner skal kommunernes efterspørgsel og udbuddene af tilbud og ydelser fra såvel kommunale som 65
Page 1:
edigeret af: Steen Bengtsson, Inge
Page 4 and 5:
HANDICAP OG LIGEBEHANDLING I PRAKSI
Page 6 and 7:
Magtmæssige konsekvenser og vision
Page 8 and 9:
Perspektivering 167 Litteratur 169
Page 11 and 12:
INTRODUKTION Ligebehandlingsbegrebe
Page 13 and 14:
KAPITEL 1 INDLEDNING STEEN BENGTSSO
Page 15 and 16: grund som mennesker uden handicap.
Page 17 and 18: handicaporganisationer i et netvær
Page 19 and 20: oftere er mere afhængige af ægtef
Page 21 and 22: KAPITEL 2 HANDICAPFÆLLESSKAB MELLE
Page 23 and 24: tionerne med afsæt i en forståels
Page 25 and 26: get til 150. Der er dermed sket en
Page 27 and 28: Men hvad så med paraplyorganisatio
Page 29 and 30: eningen Sindslidendes Vel er andre
Page 31 and 32: medlemsorganisationer. DSI ændrer
Page 33 and 34: SKEMA 2.1 Felt Kategoriseringssyste
Page 35 and 36: også betyder, at handicaporganisat
Page 37 and 38: De valgte repræsentanter oplever d
Page 39 and 40: organisationerne har som brugerrepr
Page 41: LITTERATUR Bengtsson, S. (2005): Pr
Page 44 and 45: Centrale Handicapråds sekretariat,
Page 46 and 47: Interessegrupper vil heller ikke s
Page 48 and 49: ile mønstre mellem hinanden relati
Page 50 and 51: Der er tale om en blød styring, hv
Page 52 and 53: System’. Systemet består deri, a
Page 54 and 55: e. Man blev derfor mere optaget af,
Page 56 and 57: værksteder og ud på almindelige v
Page 58 and 59: DSB-stationer vil blive udstyret me
Page 60 and 61: ser i de skandinaviske - men ikke i
Page 62 and 63: LITTERATUR Andersen, B.R. (1970): R
Page 64 and 65: nale handicapråd, mennesker med ha
Page 68 and 69: egionale leverandører koordineres
Page 70 and 71: prioriteringer af handicapområdet.
Page 72 and 73: - politiske ad hoc- og temaudvalg -
Page 74 and 75: udsportal er der skabt offentlighed
Page 76 and 77: afsnit vil se på henholdsvis mulig
Page 78 and 79: finansieringsansvaret er der skabt
Page 80 and 81: iet, 2007b). Brugerne har således
Page 82 and 83: nansieringsansvar, så bliver de om
Page 84 and 85: Pedersen, J.S. (2007): Ledelse i en
Page 86 and 87: ehandlingen og tilbud og koordinere
Page 88 and 89: FAKTABOKS 5.1 Sjældne handicap er
Page 90 and 91: essourcekrævende. Der er mange mis
Page 92 and 93: det. Når det er danske familier, s
Page 94 and 95: Det kan måske også skyldes, at de
Page 96 and 97: for at få endnu et barn med et sj
Page 98 and 99: kulturelt eller religiøst tabu at
Page 100 and 101: og i Danmark om det sjældne handic
Page 102 and 103: OPSAMLING OG PERSPEKTIVERING I de s
Page 104 and 105: CENTER FOR SMÅ HANDICAPGRUPPER Cen
Page 106 and 107: Sundhedsstyrelsen (2002): Notat ved
Page 108 and 109: i Københavns Kommune. Det treårig
Page 110 and 111: mæssig kulturel bagage hindrer min
Page 112 and 113: Noget af den viden, sagsbehandlerne
Page 114 and 115: INKLUDERENDE OG EKSKLUDERENDE KULTU
Page 116 and 117:
Det er måske mere en skam (…) de
Page 118 and 119:
EKSEMPEL Ved et møde på ét af ko
Page 120 and 121:
- Spørg til borgerens egen problem
Page 122 and 123:
Jeg sagde til sygeplejersken - hun
Page 124 and 125:
Opfattelsen af, at viden om ’den
Page 126 and 127:
LITTERATUR Andersen, A.H., Feldman,
Page 129 and 130:
KAPITEL 7 VOLD MOD KVINDER MED HAND
Page 131 and 132:
seksuelle overgreb mod børn og ung
Page 133 and 134:
De tal, vi har i Danmark, relaterer
Page 135 and 136:
samfundets kvindeidealer. En deform
Page 137 and 138:
dres hjælp til at bevæge sig uden
Page 139 and 140:
e med en tale- og/eller hørehandic
Page 141 and 142:
kvinden og manden har ret til. Og m
Page 143 and 144:
egeringens nye Handlingsplan til be
Page 145 and 146:
LITTERATUR Barron, K. (red.) (2004)
Page 147 and 148:
KAPITEL 8 HANDICAP OG FORÆLDRESKAB
Page 149 and 150:
for forældre med forskellige typer
Page 151 and 152:
Kompensation for nedsat funktionsev
Page 153 and 154:
være langt fra formelt til reelt m
Page 155 and 156:
man ikke kan tage hånd om sig selv
Page 157 and 158:
er belastet - og at de mest af alt
Page 159 and 160:
stede. Nærhed og nærvær er i øv
Page 161 and 162:
live gjort ansvarlig for problemer,
Page 163 and 164:
uddannet kontorassistent på 34 år
Page 165 and 166:
hvervsforhold mv. Holdninger til og
Page 167 and 168:
maniodepressive. Efter de flestes m
Page 169 and 170:
men. Børnene sagde samstemmende, a
Page 171 and 172:
LITTERATUR Booth, T. & Booth, W. (1
Page 173 and 174:
FORFATTERNE Inge Storgaard Bonfils
Page 175:
en refleksions- og handlingsanvisen
Page 178 and 179:
07:07 Madsen, M.B., Filges, Hohnen,
Page 180 and 181:
08:03 Rosenstock, M., Jensen, S., B
show all

Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?