Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008

More documents

Recommendations

Info

nale handicapråd, mennesker med handicap og deres interesseorganisationer, regionerne, staten og private leverandører af ydelser og tilbud. Spørgsmålet er, i hvilken grad de centrale aktører vil være i stand til at bruge de nye strukturelle rammer, som kommunalreformen har sat, til at realisere de flotte mål om fx større faglig og økonomisk bæredygtighed, gennemsigtighed og nærhed i tilbud og løsninger på handicapområdet. FAKTABOKS Denne artikel skrives på baggrund af tidlige og foreløbige resultater fra AKF’s (Anvendt KommunalForskning) projekt, der i perioden 2006-2010 følger udviklingen på handicapområdet og søger svar på hovedspørgsmålet: Hvad betyder kommunalreformen for borgere med handicap, der har behov for specialiserede tilbud og rådgivning? På projektets hjemmeside www.akf.dk/handicap kan man læse om projektet og få adgang til publikationer, efterhånden som de udkommer. Danske regioner er opdragsgiver og finansierer projektet (www.regioner.dk). KOMMUNERNE ER CENTRUM I HISTORISK (DE)CENTRALISERING Ved at tage udgangspunkt i kommunalreformen bliver opmærksomheden rettet mod den rolle, som offentlige myndigheder og leverandører af offentligt finansierede serviceydelser spiller i relation til ligebehandling. Det er naturligvis et helt afgørende perspektiv, men det er vigtigt at huske, at ligebehandling i praksis kræver positive samspil mellem staten, regionerne og kommunerne, der yderligere skal spille sammen med markeder for arbejde og varer samt aktiviteter i de forskellige dele af det civile samfund. Livet leves blandt andre mennesker og med udgangspunkt i det civile samfund, hvor man kan skabe og tage aktiv del i naboskaber, vejfester, foreninger osv., ligesom udvikling gennem uddannelse og arbejde er en afgørende forudsætning for, at det enkelte moderne menneske er ’rigtigt’ med. Endelig er adgangen til forbrug af materielle og kulturelle goder, der formidles via markeder, en afgørende forudsætning for at kunne tage del i moderne livsformer. Det samlede perspektiv på ligebehandling må nødvendigvis være helheden af de samspil, der finder sted mellem offentlige myndigheder, aktørerne på markeder for både arbejdskraft og produkter, samt relationerne i de civile samfund. Det er gennem denne komplekse helhed, at ligebehandling omsættes fra 62
egreb til praksis både på det individuelle og kollektive niveau. Dette skal man huske, når fokus nu rettes mod, hvordan stat, regioner og kommuner kan bidrage til ligebehandling under de nye rammer, som den kommunale struktur- og opgavereform giver dem at arbejde indenfor. Den kommunale struktur- og opgavereform anno 2007 har placeret kommunerne i det absolutte centrum, når det gælder løsningen af de offentlige opgaver på handicapområdet. Reformen giver både kommunerne det fulde ansvar som offentlig myndighed og det fulde ansvar for at finansiere opgaverne på handicapområdet. Hermed fuldbyrdes den historiske reform- og decentraliseringsproces, der begyndte ved den forrige kommunalreform i 1970 og den efterfølgende udlægning af særforsorgen i 1980. Den overordnede idé og værdigrundlaget bag denne proces er, at målet om normalisering (at mennesker med handicap skal sikres forudsætninger for at kunne leve et liv så tæt på det normale som muligt) bedst opnås gennem decentral myndighedsudøvelse og decentrale tilbud om kompensation og anden hjælp. Rationalet er, at de bedste løsninger skabes i tæt sammenhæng med den lokalitet, hvor den enkelte borger bor. Det Centrale Handicapråd (2005) giver i publikationen ”Dansk handicappolitiks grundprincipper” udtryk for, at den entydige placering af både myndigheds- og finansieringsansvar i kommunerne indeholder positive potentialer i forhold til at skabe større ligebehandling: Det større lokale ansvar giver mulighed for at løse opgaverne på handicapområdet i et meget tættere samspil med det generelle ansvar, kommunerne har for kulturområdet, beskæftigelsesområdet, den fysiske planlægning etc. At kunne skabe sammenhæng og integration mellem normalområdet og det hidtidige handicapområde rummer et enormt potentiale for større ligebehandling. (Det Centrale Handicapråd, 2005) Der er således gode argumenter for, at kommunalreformen har skabt et potentiale for bedre tværsektoriel sammenhæng og kvalitet i kommunernes støtte til deres borgere med handicap. Et er imidlertid, at der er skabt et potentiale, noget andet er at realisere dette potentiale, som det nu er blevet kommunernes store udfordring at gøre. Det er vel at mærke kommuner, der for størstedelens vedkommende er fusioneret med andre kommuner, og som derfor er blevet større. Antallet af kommuner er 63
Page 1:
edigeret af: Steen Bengtsson, Inge
Page 4 and 5:
HANDICAP OG LIGEBEHANDLING I PRAKSI
Page 6 and 7:
Magtmæssige konsekvenser og vision
Page 8 and 9:
Perspektivering 167 Litteratur 169
Page 11 and 12:
INTRODUKTION Ligebehandlingsbegrebe
Page 13 and 14: KAPITEL 1 INDLEDNING STEEN BENGTSSO
Page 15 and 16: grund som mennesker uden handicap.
Page 17 and 18: handicaporganisationer i et netvær
Page 19 and 20: oftere er mere afhængige af ægtef
Page 21 and 22: KAPITEL 2 HANDICAPFÆLLESSKAB MELLE
Page 23 and 24: tionerne med afsæt i en forståels
Page 25 and 26: get til 150. Der er dermed sket en
Page 27 and 28: Men hvad så med paraplyorganisatio
Page 29 and 30: eningen Sindslidendes Vel er andre
Page 31 and 32: medlemsorganisationer. DSI ændrer
Page 33 and 34: SKEMA 2.1 Felt Kategoriseringssyste
Page 35 and 36: også betyder, at handicaporganisat
Page 37 and 38: De valgte repræsentanter oplever d
Page 39 and 40: organisationerne har som brugerrepr
Page 41: LITTERATUR Bengtsson, S. (2005): Pr
Page 44 and 45: Centrale Handicapråds sekretariat,
Page 46 and 47: Interessegrupper vil heller ikke s
Page 48 and 49: ile mønstre mellem hinanden relati
Page 50 and 51: Der er tale om en blød styring, hv
Page 52 and 53: System’. Systemet består deri, a
Page 54 and 55: e. Man blev derfor mere optaget af,
Page 56 and 57: værksteder og ud på almindelige v
Page 58 and 59: DSB-stationer vil blive udstyret me
Page 60 and 61: ser i de skandinaviske - men ikke i
Page 62 and 63: LITTERATUR Andersen, B.R. (1970): R
Page 66 and 67: educeret fra 271 til 98, hvoraf 66
Page 68 and 69: egionale leverandører koordineres
Page 70 and 71: prioriteringer af handicapområdet.
Page 72 and 73: - politiske ad hoc- og temaudvalg -
Page 74 and 75: udsportal er der skabt offentlighed
Page 76 and 77: afsnit vil se på henholdsvis mulig
Page 78 and 79: finansieringsansvaret er der skabt
Page 80 and 81: iet, 2007b). Brugerne har således
Page 82 and 83: nansieringsansvar, så bliver de om
Page 84 and 85: Pedersen, J.S. (2007): Ledelse i en
Page 86 and 87: ehandlingen og tilbud og koordinere
Page 88 and 89: FAKTABOKS 5.1 Sjældne handicap er
Page 90 and 91: essourcekrævende. Der er mange mis
Page 92 and 93: det. Når det er danske familier, s
Page 94 and 95: Det kan måske også skyldes, at de
Page 96 and 97: for at få endnu et barn med et sj
Page 98 and 99: kulturelt eller religiøst tabu at
Page 100 and 101: og i Danmark om det sjældne handic
Page 102 and 103: OPSAMLING OG PERSPEKTIVERING I de s
Page 104 and 105: CENTER FOR SMÅ HANDICAPGRUPPER Cen
Page 106 and 107: Sundhedsstyrelsen (2002): Notat ved
Page 108 and 109: i Københavns Kommune. Det treårig
Page 110 and 111: mæssig kulturel bagage hindrer min
Page 112 and 113: Noget af den viden, sagsbehandlerne
Page 114 and 115:
INKLUDERENDE OG EKSKLUDERENDE KULTU
Page 116 and 117:
Det er måske mere en skam (…) de
Page 118 and 119:
EKSEMPEL Ved et møde på ét af ko
Page 120 and 121:
- Spørg til borgerens egen problem
Page 122 and 123:
Jeg sagde til sygeplejersken - hun
Page 124 and 125:
Opfattelsen af, at viden om ’den
Page 126 and 127:
LITTERATUR Andersen, A.H., Feldman,
Page 129 and 130:
KAPITEL 7 VOLD MOD KVINDER MED HAND
Page 131 and 132:
seksuelle overgreb mod børn og ung
Page 133 and 134:
De tal, vi har i Danmark, relaterer
Page 135 and 136:
samfundets kvindeidealer. En deform
Page 137 and 138:
dres hjælp til at bevæge sig uden
Page 139 and 140:
e med en tale- og/eller hørehandic
Page 141 and 142:
kvinden og manden har ret til. Og m
Page 143 and 144:
egeringens nye Handlingsplan til be
Page 145 and 146:
LITTERATUR Barron, K. (red.) (2004)
Page 147 and 148:
KAPITEL 8 HANDICAP OG FORÆLDRESKAB
Page 149 and 150:
for forældre med forskellige typer
Page 151 and 152:
Kompensation for nedsat funktionsev
Page 153 and 154:
være langt fra formelt til reelt m
Page 155 and 156:
man ikke kan tage hånd om sig selv
Page 157 and 158:
er belastet - og at de mest af alt
Page 159 and 160:
stede. Nærhed og nærvær er i øv
Page 161 and 162:
live gjort ansvarlig for problemer,
Page 163 and 164:
uddannet kontorassistent på 34 år
Page 165 and 166:
hvervsforhold mv. Holdninger til og
Page 167 and 168:
maniodepressive. Efter de flestes m
Page 169 and 170:
men. Børnene sagde samstemmende, a
Page 171 and 172:
LITTERATUR Booth, T. & Booth, W. (1
Page 173 and 174:
FORFATTERNE Inge Storgaard Bonfils
Page 175:
en refleksions- og handlingsanvisen
Page 178 and 179:
07:07 Madsen, M.B., Filges, Hohnen,
Page 180 and 181:
08:03 Rosenstock, M., Jensen, S., B
show all

Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?