Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008
Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008
Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
fentlige foretagender, hvor fagspecialisterne får en stor indflydelse. Derfor<br />
bevarer man her orienteringen mod særlovgivning <strong>og</strong> satser på at<br />
udvikle de strukturer, man har. I de angelsaksiske liberale velfærdsstater<br />
har man naturligvis meget af den samme udvikling som i det øvrige Europa,<br />
men da man ikke satser helt så meget på at udbygge hverken specialiserede<br />
halvoffentlige strukturer eller det offentlige sociale apparat helt<br />
så meget som vi, bliver lovgivningen i højere grad omdrejningspunktet<br />
her.<br />
MAINSTREAMING AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN<br />
Ét af de første udtryk for den nye tankegang var, at man i 1950 udbyggede<br />
de offentlige arbejdsanvisningskontorer, så de <strong>og</strong>så kunne klare anvisningen<br />
af erhvervshæmmede. I 1956 kom en lov om samordning af foranstaltninger<br />
for erhvervshæmmede, hvor kommunerne blev opmuntret<br />
til at nedsætte lokale rådgivende kontaktudvalg til at samordne <strong>og</strong> fremme<br />
bestræbelserne for erhvervshæmmedes indpasning på arbejdsmarkedet<br />
(Hansen et al., 1974). Denne lov fik d<strong>og</strong> kun virkning i de områder af<br />
landet, hvor der i forvejen var initiativer i gang.<br />
Som følge af anden verdenskrig bestræbte mange lande sig på at<br />
opbygge en erhvervsmæssig rehabilitering (Hanssen & Sandvin, 2003),<br />
<strong>og</strong> denne strømning kom <strong>og</strong>så ind over Danmark. Den netop nævnte lov<br />
var et forsøg på at gøre dette inden for det almindelige arbejdsmarkedssystem,<br />
som <strong>og</strong>så betjener mennesker uden handicap. Da det ikke lykkedes,<br />
besluttede man sig for at oprette et nyt system, som specielt skulle<br />
tage sig af mennesker med arbejdshandicap. Det skete med revalideringsloven<br />
af 1960, som skabte 12 statslige revalideringscentre fordelt i landet<br />
til at yde bistand til invaliderede <strong>og</strong> andre erhvervshæmmede, som ikke<br />
hørte under særforsorgen.<br />
Revalideringslovens brugere viste sig at blive anderledes sammensat,<br />
end man havde forestillet sig (Andersen, 1970). Man havde ventet<br />
fysisk handicappede med rigelige sociale <strong>og</strong> psykiske ressourcer, men<br />
dem var der ikke mange af. Centrene blev mest benyttet af et tungt klientel,<br />
for hvem de sociale <strong>og</strong> psykiske problemer var en større hindring for<br />
at komme i arbejde end det eventuelle fysiske handicap. Mens man i<br />
starten havde været tilbageholdende med at tage klienter, hvis erhvervshæmning<br />
havde en social baggrund, kom de efterhånden til at fylde me-<br />
51
Change language