Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008
Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008
Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Centrale <strong>Handicap</strong>råds sekretariat, Center for Ligebehandling af <strong>Handicap</strong>pede.<br />
Wiederholt (1998) taler om princippet om <strong>ligebehandling</strong> som<br />
det grundlæggende, <strong>og</strong> det indeholder to delprincipper: for det første<br />
princippet om sektoransvar, for det andet princippet om kompensation.<br />
Ved sektoransvar forstår han det samme, som Bank-Mikkelsen forstod ved<br />
administrativ normalisering: At forholdene for mennesker med handicap<br />
skal reguleres af samme lovgivning, <strong>og</strong> at de skal betjenes af samme<br />
myndigheder som andre.<br />
Begrebet sektoransvar dækker således groft sagt det, der skal være<br />
ens for handicappede <strong>og</strong> ikke-handicappede. Begrebet kompensation<br />
dækker til gengæld alt det, der skal være forskelligt, for at resultatet kan<br />
blive <strong>ligebehandling</strong>. Den handicappede skal kompenseres for at blive i<br />
stand til at deltage, det vil sige sættes i stand til at foretage n<strong>og</strong>le af de<br />
samme ting som andre. De to principper supplerer hinanden. Personen,<br />
der ikke kan gå, skal have en kørestol, men den er kun n<strong>og</strong>et værd, hvis<br />
de enkelte enheder i samfundet – vejvæsener, uddannelsessteder osv. –<br />
sørger for tilgængelighed til de arealer, de hver især har ansvaret for.<br />
Sektoransvar <strong>og</strong> kompensation fungerer meget forskelligt, når<br />
det skal gennemføres. Personen med handicap, der søger en kompensation,<br />
skal have sit behov vurderet. Det er jo ikke nok, at det er et behov,<br />
personen føler, det skal <strong>og</strong>så være et behov i lovens forstand, som<br />
ligger inden for det, det offentlige skal eller kan dække. Kompensation<br />
fordrer kontrol af personer. Sektoransvar derimod fordrer kontrol af alle<br />
de mange offentlige enheder. Og hvis man vil gennemføre det for private<br />
enheder, fordrer det <strong>og</strong>så kontrol af disse.<br />
Det er nok grunden til, at mennesker med handicap gennemgående<br />
holder meget mere af princippet om sektoransvar end af princippet<br />
om kompensation. Jo mere <strong>ligebehandling</strong> kan nås ved hjælp af<br />
sektoransvar i stedet for kompensation, des mere normal er situationen<br />
for den handicappede. Jo mere kompensation der skal til, des mere skal<br />
man som handicappet selv stille op til vurdering. Det giver en oplevelse<br />
af, at der godt nok gives de samme muligheder som til andre, den handicappede<br />
skal bare spørge om lov hver gang.<br />
Sektoransvar er i princippet næsten ubegrænset. Tænk blot hvis<br />
alle bygninger inklusive private boliger skulle bygges om, så de var tilgængelige<br />
for <strong>og</strong> kunne benyttes af kørestolsbrugere. Ikke alene ville det<br />
koste astronomiske beløb, det ville <strong>og</strong>så være til stor gene for beboere,<br />
der måtte afgive plads til store toiletter <strong>og</strong> elevatorer <strong>og</strong> ikke kunne have<br />
42