Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008

deres funktionsnedsættelse spiller sammen med andre forhold i deres liv
og identitet.
For at bidrage til nuanceringen af, hvem der lever med funktionsnedsættelser
og handicap, bringer antologien fire artikler om ligebehandling
ud fra henholdsvis et etnisk og et kønsmæssigt perspektiv.
Det viser sig, at krydsfelterne mellem handicap og etnicitet samt handicap
og køn fremprovokerer en række nye udfordringer for forståelsen af
og produktionen af ligebehandling i praksis.
Artiklen ’Har etniske minoriteter lige muligheder i social- og
sundhedsvæsenet?’ af Charlotte Poulsen handler om, at etniske minoritetsforældre
med et handicappet barn kan have en række barrierer for at
deltage i barnets sag eller behandling. Primært skyldes det manglende
viden og kommunikationsmæssig marginalisering, men også stereotype
forestillinger blandt social- og sundhedspersonale. Disse barrierer betyder,
at forældrene ikke altid får de tilbud, de har behov for, og at fokus
flyttes fra forældrenes kommunikations- og vidensproblemer til deres
kultur.
Maia Feldmans og Mette Larsens artikel ’Ligebehandling i et
landskab af stereotyper’ demonstrerer, at mennesker med etnisk minoritetsbaggrund
støder på både sproglige og kulturelle barrierer, der står i
vejen for, at de offentlige tilbud om kompensation for deres funktionsnedsættelse
kommer i spil. Medarbejderne forventer i mange tilfælde, at
’kultur’ – forstået som en pakke af forudsigelige ensartede egenskaber
hos ’de andre’ – spiller en stor rolle i mødet. Derved risikerer de at fejlfortolke
borgerens motiver, handlinger og udsagn.
Medarbejderne, der forvalter ydelser, som borgere er afhængige
af, er i sådan en grad opmærksomme på, at de her har med en særlig
gruppe borgere at gøre, at de kun ser efter det specielle og ikke opdager,
når de tænker præcis som alle andre. De har en række forforståelser, som
de møder borgere med etnisk minoritetsbaggrund med, fx at muslimer
har en særlig grad af skam over handicap, og at muslimer derfor ikke
ønsker foranstaltninger, der gør det tydeligt for andre, at deres barn har
et handicap.
Vold mod kvinder er et emne, der ikke er specielt for handicapområdet,
men er kendt af kvinder på alle områder. Men når en kvinde
med handicap bliver udsat for vold af sin mand, sætter det problemet på
spidsen. Kvinder med funktionsnedsættelser er dobbelt sårbare, fordi de
16