Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008

Forældre med bevægelseshandicap er længere tid om de enkelte
funktioner. De bruger mere energi på simple funktioner, og nogle funktioner
kan de slet ikke udføre. Mængden af ressourcer er mindre, og
overvældende træthed er et velkendt fænomen. Forældre med hørehandicap
bruger meget tid på kommunikation. De kan fx ikke både
skrælle kartofler og snakke med børnene samtidig. At lære, vedligeholde
og udvikle den til enhver tid nødvendige kommunikationsform er en
tidskrævende proces. Forældre med synshandicap bruger flere kræfter på
at passe på børnene, fordi de hele tiden skal være opmærksomme på, at
børnene ikke bringer sig selv i fare. For mange mennesker med handicap
har døgnet reelt kun 12 timer, som en forældre udtrykte det.
Forældrerollen medfører opgaver og gøremål, som stiller anderledes
krav til funktionsevnen, og der kan derfor opstå nye og anderledes
behov for hjælp og støtte specielt i tilknytning til forældreskabet. Andre
har uafhængigt af forældreskabet under alle omstændigheder behov for
personlig og praktisk hjælp.
Forskelligheden og mangfoldigheden i konsekvenserne af funktionsnedsættelsen
for den enkelte og dennes familie har betydning – ikke
alene for behovet for hjælp, men også for de løsningsmuligheder, der
skal tilvejebringes. Nogle kan på trods af den nedsatte funktionsevne
klare sig selv uden særlige støtteforanstaltninger, måske med få hjælpemidler.
Men kombinationen af at blive forældre kan ændre behovet væsentligt.
Jeg har aldrig følt mig handicappet og gør det heller ikke synderligt
i dag, når jeg ser mig selv. Men når jeg ser Christopher, kan
jeg love dig, at jeg føler mig handicappet – selvom han er verdens
dejligste dreng (Citatet stammer fra DH’s undersøgelse).
Denne mor har muskelsvind og kunne indtil fødslen fungere i en lejlighed
med fem trin op til elevatoren, men ikke efter fødslen. Hun kunne
ikke samtidig bære sin søn i en lift op ad de fem trin. Nu fik hun behov
for hjælp for at komme ind og ud af lejligheden.
Hjælpebehovet for forældre med handicap er endvidere påvirket
af den enkeltes livsbetingelser, herunder forskellige sociale forhold: familiens
indretning og størrelse, om det er et par eller en enlig forsørger, om
begge forældre har en funktionsnedsættelse, børneflokkens størrelse og
alder, øvrige familierelationer, personlige ressourcer, udannelses- og er-
162