Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008

More documents

Recommendations

Info

fordel både for børnene og deres forældre, hvis børnene forblev i hjemmet med kompenserende støtte til familien og inddragelse af familiens ressourcer. Måske har den citerede unge mand ret, når han mener, at det var gået ham lige så godt, hvis han var vokset op hos sin mor med den rigtige støtte fra det offentlige. Vi ved det ikke, lige så lidt som vi ved, hvad der vil være bedst for Lene og Jens’s barn. ER INTELLIGENS OG FORÆLDREKOMPETENCER PROPORTIONALE? Det er en udbredt holdning blandt sagsbehandlere, at udviklingshæmmedes forandringskapacitet er for ringe som følge af deres intellektuelle handicap (Olsen, 2000). En holdning, som ofte kommer til at stå som en opfattelse af, at intelligens og forældrekompetencer er proportionale. Skulle det være tilfældet, må professorer anses som superforældre. Sådan hænger det ikke nødvendigvis sammen, men den tankegang præger det professionelle arbejde. 9 ud af 10 sagsbehandlere anbefaler i en undersøgelse, foretaget af Egelund og Thomsen, at et barn af udviklingshæmmede anbringes uden for hjemmet, og en relativt stor andel forslår tvangsanbringelse: ”(…) hvilket indikerer, at en udviklingshæmmet mor betragtes som skadelig for barnet.” (Egelund & Thomsen, 2002). Sagsbehandlerne tillægger forstandshandicappet stor betydning. Børnene ender som tabere, simpelthen fordi forældrene ikke har den forstand, der skal til for at tage vare på et barn. Der synes klart at være tale om en overfokusering på handicappet på bekostning af andre mere almene faktorer som fx forældrenes opvækstvilkår, omgivelsernes betydning bl.a. den sociale devaluering, hvor grupper af mennesker bliver set ned på og regnet som mindreværdige, eller andre socioøkonomiske forhold. Men intelligens er nødvendigvis ikke en forudsætning for at blive gode forældre. Flere udenlandske undersøgelser underbygger denne påstand (Pixi-Kettner, 1998; Booth & Booth, 1994, 1998; Llwellyn & McConnell, 2002). Deres forskning viser, at alle forældrekompetencer – også indlevelse og stimulering – kan læres af sent udviklede og lettere udviklingshæmmede, når de rette forudsætninger i læringsmiljøet er til 156
stede. Nærhed og nærvær er i øvrigt kompetencer, som børn af udviklingshæmmede beretter om, når de fortæller om deres forældre (UFC Handicap, 2004). Man kan undre sig over, at der i Danmark ikke er sat mere fokus på de mange udenlandske erfaringer, og at de ikke er inddraget i sagsbehandlernes faglige vurderinger. Forskeren Maurice Feldman (UFC Handicap, 2004), og forskerne Tim og Wendy Booth (Booth & Booth, 1994, 1998) påpeger, at der er en lang række faktorer bl.a. klientgørelse og social devaluering, som i høj grad har en negativ påvirkning på opgaven med at fungere fyldestgørende som forældre. Lene og Jens oplever, at de behandles anderledes end andre, der venter børn, når Lene skal stille på socialforvaltningen til en samtale. Spørgsmålet er, om sagsbehandleren vil fokusere på forældreopgaven ud fra en mangel- eller ressourcetilgang. BEHOV FOR SÆRLIG STØTTE Dansk handicappolitik er baseret på tre principper: Lighed, kompensation og sektoransvar. Tankegangen er, at det offentlige i videst muligt omfang skal aflaste den enkelte, der har en funktionsnedsættelse, for den byrde, som funktionsnedsættelsen udgør (Ventegodt, 2006). Så Lene og Jens kan håbe på, at det er med dette for øje, at Lene er indkaldt til samtale. Som alle andre nybagte forældre vil Lene og Jens have behov for at kunne spørge familie og venner til råds, at få støtte til forældrerollen, og til at familien kan fungere. Heldigvis har de et godt socialt netværk, som vil støtte dem i den opgave – og det endda i nærområdet. Men det er ikke alle udviklingshæmmede, der har den mulighed, eller for hvem, det er nok. En del udviklingshæmmede har haft en opvækst i institutionelle rammer eller i et socialt belastet hjem. De har hverken et netværk, de kan spørge til råds, eller haft mulighed for at udvikle forældrekompetencer via rollemodeller. For dem er det væsentligt, at det offentlige kan tilbyde støtte, der omfatter konkrete anvisninger i pasning og omsorg for barnet, og som retter sig imod barnets udvikling, fx støtten til kontakten med daginstitution og skole. Hvis der skal kompenseres for udviklingshæmmedes handicap, skal udviklingen af kompetencer og støtten til forældrene ske i et kendt miljø og med konkrete anvisninger på udøvelsen af forældrerollen, fx med brug af tegninger, billeder og video. Men det er sjældent, at det fo- 157
Page 1:
edigeret af: Steen Bengtsson, Inge
Page 4 and 5:
HANDICAP OG LIGEBEHANDLING I PRAKSI
Page 6 and 7:
Magtmæssige konsekvenser og vision
Page 8 and 9:
Perspektivering 167 Litteratur 169
Page 11 and 12:
INTRODUKTION Ligebehandlingsbegrebe
Page 13 and 14:
KAPITEL 1 INDLEDNING STEEN BENGTSSO
Page 15 and 16:
grund som mennesker uden handicap.
Page 17 and 18:
handicaporganisationer i et netvær
Page 19 and 20:
oftere er mere afhængige af ægtef
Page 21 and 22:
KAPITEL 2 HANDICAPFÆLLESSKAB MELLE
Page 23 and 24:
tionerne med afsæt i en forståels
Page 25 and 26:
get til 150. Der er dermed sket en
Page 27 and 28:
Men hvad så med paraplyorganisatio
Page 29 and 30:
eningen Sindslidendes Vel er andre
Page 31 and 32:
medlemsorganisationer. DSI ændrer
Page 33 and 34:
SKEMA 2.1 Felt Kategoriseringssyste
Page 35 and 36:
også betyder, at handicaporganisat
Page 37 and 38:
De valgte repræsentanter oplever d
Page 39 and 40:
organisationerne har som brugerrepr
Page 41:
LITTERATUR Bengtsson, S. (2005): Pr
Page 44 and 45:
Centrale Handicapråds sekretariat,
Page 46 and 47:
Interessegrupper vil heller ikke s
Page 48 and 49:
ile mønstre mellem hinanden relati
Page 50 and 51:
Der er tale om en blød styring, hv
Page 52 and 53:
System’. Systemet består deri, a
Page 54 and 55:
e. Man blev derfor mere optaget af,
Page 56 and 57:
værksteder og ud på almindelige v
Page 58 and 59:
DSB-stationer vil blive udstyret me
Page 60 and 61:
ser i de skandinaviske - men ikke i
Page 62 and 63:
LITTERATUR Andersen, B.R. (1970): R
Page 64 and 65:
nale handicapråd, mennesker med ha
Page 66 and 67:
educeret fra 271 til 98, hvoraf 66
Page 68 and 69:
egionale leverandører koordineres
Page 70 and 71:
prioriteringer af handicapområdet.
Page 72 and 73:
- politiske ad hoc- og temaudvalg -
Page 74 and 75:
udsportal er der skabt offentlighed
Page 76 and 77:
afsnit vil se på henholdsvis mulig
Page 78 and 79:
finansieringsansvaret er der skabt
Page 80 and 81:
iet, 2007b). Brugerne har således
Page 82 and 83:
nansieringsansvar, så bliver de om
Page 84 and 85:
Pedersen, J.S. (2007): Ledelse i en
Page 86 and 87:
ehandlingen og tilbud og koordinere
Page 88 and 89:
FAKTABOKS 5.1 Sjældne handicap er
Page 90 and 91:
essourcekrævende. Der er mange mis
Page 92 and 93:
det. Når det er danske familier, s
Page 94 and 95:
Det kan måske også skyldes, at de
Page 96 and 97:
for at få endnu et barn med et sj
Page 98 and 99:
kulturelt eller religiøst tabu at
Page 100 and 101:
og i Danmark om det sjældne handic
Page 102 and 103:
OPSAMLING OG PERSPEKTIVERING I de s
Page 104 and 105:
CENTER FOR SMÅ HANDICAPGRUPPER Cen
Page 106 and 107:
Sundhedsstyrelsen (2002): Notat ved
Page 108 and 109: i Københavns Kommune. Det treårig
Page 110 and 111: mæssig kulturel bagage hindrer min
Page 112 and 113: Noget af den viden, sagsbehandlerne
Page 114 and 115: INKLUDERENDE OG EKSKLUDERENDE KULTU
Page 116 and 117: Det er måske mere en skam (…) de
Page 118 and 119: EKSEMPEL Ved et møde på ét af ko
Page 120 and 121: - Spørg til borgerens egen problem
Page 122 and 123: Jeg sagde til sygeplejersken - hun
Page 124 and 125: Opfattelsen af, at viden om ’den
Page 126 and 127: LITTERATUR Andersen, A.H., Feldman,
Page 129 and 130: KAPITEL 7 VOLD MOD KVINDER MED HAND
Page 131 and 132: seksuelle overgreb mod børn og ung
Page 133 and 134: De tal, vi har i Danmark, relaterer
Page 135 and 136: samfundets kvindeidealer. En deform
Page 137 and 138: dres hjælp til at bevæge sig uden
Page 139 and 140: e med en tale- og/eller hørehandic
Page 141 and 142: kvinden og manden har ret til. Og m
Page 143 and 144: egeringens nye Handlingsplan til be
Page 145 and 146: LITTERATUR Barron, K. (red.) (2004)
Page 147 and 148: KAPITEL 8 HANDICAP OG FORÆLDRESKAB
Page 149 and 150: for forældre med forskellige typer
Page 151 and 152: Kompensation for nedsat funktionsev
Page 153 and 154: være langt fra formelt til reelt m
Page 155 and 156: man ikke kan tage hånd om sig selv
Page 157: er belastet - og at de mest af alt
Page 161 and 162: live gjort ansvarlig for problemer,
Page 163 and 164: uddannet kontorassistent på 34 år
Page 165 and 166: hvervsforhold mv. Holdninger til og
Page 167 and 168: maniodepressive. Efter de flestes m
Page 169 and 170: men. Børnene sagde samstemmende, a
Page 171 and 172: LITTERATUR Booth, T. & Booth, W. (1
Page 173 and 174: FORFATTERNE Inge Storgaard Bonfils
Page 175: en refleksions- og handlingsanvisen
Page 178 and 179: 07:07 Madsen, M.B., Filges, Hohnen,
Page 180 and 181: 08:03 Rosenstock, M., Jensen, S., B
show all

Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?