Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008

More documents

Recommendations

Info

nødvendig for børnenes skyld. Argumentationen om hensynet til børnene gør det ’legalt’ at bruge midler, som er i modstrid med FN’s standardregler om lige muligheder for handicappede. Der er to grundsynspunkter, som bliver fremført. Det ene er, at det er bedst, at udviklingshæmmede ikke får børn – altså at børnene ikke bliver født. Ser man på antallet af børn, født af udviklingshæmmede forældre, er der i en periode på fem år sket en stagnation med tendens mod et fald. Stik imod det, man kunne forvente med normalisering og en ligestilling i samfundet. Måske er dette en effekt af de handlinger, der er sat i værk for at undgå, at udviklingshæmmede får børn, handlinger iværksat ud fra synspunktet, at det er det bedste, at børnene forbliver ufødte. Et synspunkt, som kan være svært at dokumentere eller argumentere imod. Det andet fremherskende synspunkt, som legitimerer diskriminationen, er, at hvis udviklingshæmmede får børn, så er det bedst for dem at blive anbragt uden for hjemmet. Undersøgelsen fra 2001 viser, at 45,5 pct. af børn af sent udviklede eller lettere udviklingshæmmede forældre anbringes uden for hjemmet (Skov & Henningsen, 2001). Inden for de sidste 10 år er anbringelsestallet for disse børn steget med ca. 20 pct. Denne stigning kan på den ene side være et udtryk for et øget fokus på børnenes tarv, men kan også anskues som et udtryk for en legitim måde at håndtere usikkerhed på. Hvis man ikke fjerner barnet, så vil eventuelle problemer kunne forbindes til valget ”at lade forældrene bevare myndigheden”. Ansvaret er sværere at forsvare end problemer, der opstår, når børnene er fjernet – så har man som sagsbehandler gjort, hvad man kunne – og problemerne stadfæster sig ikke umiddelbart til ens handling. 70 pct. af disse anbringelser sker formelt frivilligt, eller som en del sagsbehandlere udtrykker det, som ’frivillig tvang’. Forældrene får ikke noget alternativ. Igen sker dette ud fra den bedste hensigt – for børnenes og forældrenes skyld, men ofte i mangel af metoder og redskaber til andre handlemuligheder (Skov & Henningsen, 2001). Men er det nu altid det bedste for børnene? Hvad ved vi egentlig om, hvordan det går børnene? Der er forsket meget lidt i børn af udviklingshæmmede forældre. Jytte Faureholm har som én af de få sat fokus på disse børns vilkår. Hun har ikke specielt sat fokus på en sammenligning mellem de børn, som er vokset op i hjemmet, og de børn, som er anbragt uden for hjemmet. Men det fremgår tydeligt, at børnene generelt 154
er belastet – og at de mest af alt er belastet af samfundets fordomsprofil (Faureholm, 2007). Samfundets ekskluderende reaktionsmønstre i forhold til moderen har alvorlige konsekvenser for børnene, bl.a. i skolen. Undersøgelsen viser også, at mødrenes kærlighed, en kontinuerlig opbakning fra enkelte slægtsmedlemmer og respektfuld, myndiggørende indsats fra offentlige instanser, har stor betydning for børnenes liv (Faureholm, 2007). Hvad angår min mor, så har jeg aldrig nogensinde været i tvivl om, at hun har holdt af mig. Aldrig nogensinde. Der har altid været nærhed, ømhed, kærlighed og omsorg. Min opfattelse er, at det altid er mig og mine kår, der er kommet i første række for hende. Den kærlighed gør, at jeg har det så godt, som jeg har i dag. Dette citat er fra en ung mand, som fortalte sin historie på konferencen ”Børn og forældre under pres” (UFC Handicap, 2004). Der er ting, der har været svære i hans liv, men spørgsmålet er, om han og andre børn af udviklingshæmmede forældre vil være foruden deres liv. Men han påpeger, at nogle af de svære ting måske kunne være undgået. Han husker en stor vrede, han havde inden i sig, fordi han ikke måtte bo hos sin mor. En vrede som han som barn vendte mod sin mor, og som måske kunne være undgået (UFC Handicap, 2004). Der er ingen tvivl om, at det har været godt for mig at være i en plejefamilie i og med, at jeg har gennemført en studentereksamen. Men jeg mener også at kunne have haft en studentereksamen i dag, hvis vi havde fået hjælp af en hjemmehosser eller anden form for støtte, som kunne vejlede min mor og mig i, at sådan gør man, og sådan gør man ikke. SFI’s forskningsoversigt Anbringelse af børn og unge uden for hjemmet påpeger, at en anbringelse uden for hjemmet ofte medfører forskellige typer af belastninger. Anbragte børn har uforholdsmæssigt mange problemer i forhold til andre børn, såsom mange og store skoleproblemer såvel indlæringsmæssigt som socialt (Egelund & Hestbæk, 2003). En anbringelse er ikke uproblematisk for børnene, men der mangler mere konkret viden på dette område. Det tyder på, at det i en del tilfælde kunne være en 155
Page 1:
edigeret af: Steen Bengtsson, Inge
Page 4 and 5:
HANDICAP OG LIGEBEHANDLING I PRAKSI
Page 6 and 7:
Magtmæssige konsekvenser og vision
Page 8 and 9:
Perspektivering 167 Litteratur 169
Page 11 and 12:
INTRODUKTION Ligebehandlingsbegrebe
Page 13 and 14:
KAPITEL 1 INDLEDNING STEEN BENGTSSO
Page 15 and 16:
grund som mennesker uden handicap.
Page 17 and 18:
handicaporganisationer i et netvær
Page 19 and 20:
oftere er mere afhængige af ægtef
Page 21 and 22:
KAPITEL 2 HANDICAPFÆLLESSKAB MELLE
Page 23 and 24:
tionerne med afsæt i en forståels
Page 25 and 26:
get til 150. Der er dermed sket en
Page 27 and 28:
Men hvad så med paraplyorganisatio
Page 29 and 30:
eningen Sindslidendes Vel er andre
Page 31 and 32:
medlemsorganisationer. DSI ændrer
Page 33 and 34:
SKEMA 2.1 Felt Kategoriseringssyste
Page 35 and 36:
også betyder, at handicaporganisat
Page 37 and 38:
De valgte repræsentanter oplever d
Page 39 and 40:
organisationerne har som brugerrepr
Page 41:
LITTERATUR Bengtsson, S. (2005): Pr
Page 44 and 45:
Centrale Handicapråds sekretariat,
Page 46 and 47:
Interessegrupper vil heller ikke s
Page 48 and 49:
ile mønstre mellem hinanden relati
Page 50 and 51:
Der er tale om en blød styring, hv
Page 52 and 53:
System’. Systemet består deri, a
Page 54 and 55:
e. Man blev derfor mere optaget af,
Page 56 and 57:
værksteder og ud på almindelige v
Page 58 and 59:
DSB-stationer vil blive udstyret me
Page 60 and 61:
ser i de skandinaviske - men ikke i
Page 62 and 63:
LITTERATUR Andersen, B.R. (1970): R
Page 64 and 65:
nale handicapråd, mennesker med ha
Page 66 and 67:
educeret fra 271 til 98, hvoraf 66
Page 68 and 69:
egionale leverandører koordineres
Page 70 and 71:
prioriteringer af handicapområdet.
Page 72 and 73:
- politiske ad hoc- og temaudvalg -
Page 74 and 75:
udsportal er der skabt offentlighed
Page 76 and 77:
afsnit vil se på henholdsvis mulig
Page 78 and 79:
finansieringsansvaret er der skabt
Page 80 and 81:
iet, 2007b). Brugerne har således
Page 82 and 83:
nansieringsansvar, så bliver de om
Page 84 and 85:
Pedersen, J.S. (2007): Ledelse i en
Page 86 and 87:
ehandlingen og tilbud og koordinere
Page 88 and 89:
FAKTABOKS 5.1 Sjældne handicap er
Page 90 and 91:
essourcekrævende. Der er mange mis
Page 92 and 93:
det. Når det er danske familier, s
Page 94 and 95:
Det kan måske også skyldes, at de
Page 96 and 97:
for at få endnu et barn med et sj
Page 98 and 99:
kulturelt eller religiøst tabu at
Page 100 and 101:
og i Danmark om det sjældne handic
Page 102 and 103:
OPSAMLING OG PERSPEKTIVERING I de s
Page 104 and 105:
CENTER FOR SMÅ HANDICAPGRUPPER Cen
Page 106 and 107: Sundhedsstyrelsen (2002): Notat ved
Page 108 and 109: i Københavns Kommune. Det treårig
Page 110 and 111: mæssig kulturel bagage hindrer min
Page 112 and 113: Noget af den viden, sagsbehandlerne
Page 114 and 115: INKLUDERENDE OG EKSKLUDERENDE KULTU
Page 116 and 117: Det er måske mere en skam (…) de
Page 118 and 119: EKSEMPEL Ved et møde på ét af ko
Page 120 and 121: - Spørg til borgerens egen problem
Page 122 and 123: Jeg sagde til sygeplejersken - hun
Page 124 and 125: Opfattelsen af, at viden om ’den
Page 126 and 127: LITTERATUR Andersen, A.H., Feldman,
Page 129 and 130: KAPITEL 7 VOLD MOD KVINDER MED HAND
Page 131 and 132: seksuelle overgreb mod børn og ung
Page 133 and 134: De tal, vi har i Danmark, relaterer
Page 135 and 136: samfundets kvindeidealer. En deform
Page 137 and 138: dres hjælp til at bevæge sig uden
Page 139 and 140: e med en tale- og/eller hørehandic
Page 141 and 142: kvinden og manden har ret til. Og m
Page 143 and 144: egeringens nye Handlingsplan til be
Page 145 and 146: LITTERATUR Barron, K. (red.) (2004)
Page 147 and 148: KAPITEL 8 HANDICAP OG FORÆLDRESKAB
Page 149 and 150: for forældre med forskellige typer
Page 151 and 152: Kompensation for nedsat funktionsev
Page 153 and 154: være langt fra formelt til reelt m
Page 155: man ikke kan tage hånd om sig selv
Page 159 and 160: stede. Nærhed og nærvær er i øv
Page 161 and 162: live gjort ansvarlig for problemer,
Page 163 and 164: uddannet kontorassistent på 34 år
Page 165 and 166: hvervsforhold mv. Holdninger til og
Page 167 and 168: maniodepressive. Efter de flestes m
Page 169 and 170: men. Børnene sagde samstemmende, a
Page 171 and 172: LITTERATUR Booth, T. & Booth, W. (1
Page 173 and 174: FORFATTERNE Inge Storgaard Bonfils
Page 175: en refleksions- og handlingsanvisen
Page 178 and 179: 07:07 Madsen, M.B., Filges, Hohnen,
Page 180 and 181: 08:03 Rosenstock, M., Jensen, S., B
show all

Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?