Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008

sige at have en baby. Men lederen pålagde pædagogen at returnere ’babyen’
uden afprøvning.
Disse konkrete eksempler er ikke kun udtryk for uheldige undtagelser.
I undersøgelsen Udviklingshæmmede som forældre – en kortlægning i 28
kommuner (Skov & Henningsen, 2001), viste det sig, at ca. halvdelen af de
adspurgte kommuner anså manglende intelligens som en væsentlig barriere
for at blive og være forældre, og at det for enhver pris skulle undgås.
I ph.d.-afhandlingen ”Man må jo kæmpe”, (Faureholm, 2007) om børns
opvækst i familier, hvor moderen er udviklingshæmmet, konkluderer
Jytte Faureholm (2007), at kvinder, der betegnes som intellektuelt handicappede,
stadigvæk bliver overvåget og kontrolleret. Afhandlingen viser
ligesom den internationale forskning, den refererer til, at det er nødvendigt
for kvinderne at mobilisere mange kræfter for at modstå omgivelsernes
nedvurdering.
Eksemplerne illustrerer altså, at Lenes frygt for fremtiden var
berettiget. Det samme vil kunne ske igen.
PERSPEKTIVER I KOMMUNERNE
I undersøgelsen Udviklingshæmmede som forældre – en kortlægning i 28 kommuner
(Skov & Henningsen, 2001) sættes der fokus på kommunernes indsats
i relation til udviklingshæmmede som forældre. Selv om der ikke
tegnes noget sort/hvidt billede, så viser undersøgelsen, at kommunerne
er meget delte i deres holdning til udviklingshæmmedes rolle som forældre.
Dette kommer konkret til udtryk i dialogen med borgeren, i vægtningen
af tilbud og ved tilrettelæggelsen af støtte til familien.
I nogle kommuner er holdningen den, at ’udviklingshæmmede
kan også’. Der er en erkendelse af, at udviklingshæmmede i lighed med
andre borgere er forskellige, hvorfor den kommunale indsats må ske ud
fra en individuel vurdering. Nogle udviklingshæmmede har forældrepotentiale,
der kan udvikles til forældrekompetence. Andre udviklingshæmmede
har ikke disse egenskaber og kan derfor ikke varetage et barns
tarv, men kan støttes til at fastholde forældrerollen, selvom barnet ikke
bor hjemme.
I andre kommuner er standardholdningen den, at ’udviklingshæmmede
kan ikke’. I disse kommuner betragter man generelt udviklingshæmmede
som uegnede til at varetage forældreopgaven. Denne
holdning kommer til udtryk ved, at der som udgangspunkt arbejdes for
sterilisation, abort eller fjernelse af barnet. Synspunktet er bl.a., at når
152