Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008

være langt fra formelt til reelt medborgerskab (Skov & Møgelmose,
2002; Holmskov & Skov, 2007; Sørensen, 2005).
Én blandt mange konkrete historier, der kom frem via udviklingsarbejdet
Brugervejleder, er historien om Lene og hendes samlever Jens.
Lene er gravid i 7. måned og glæder sig til barnet. Men Lene og Jens er
udviklingshæmmede og sent udviklede. Lene får pension og går hjemme
og passer hus. Jens har fast arbejde på en trælast. De klarer sig selv og
har ikke kontakt med det offentlige bortset fra læge og jordemoder. Men
ved et besøg hos lægen, fortæller han, at han skal indberette til myndighederne,
at Lene er gravid. Nu bliver Lene bange. Hun har tidligere
fået et barn, som blev fjernet fra hende lige efter fødslen. Som Lene
siger: ”Jeg fik aldrig mulighed for at vise, at jeg dur som mor.” Lene oplever, at
historien er ved at gentage sig.
Læge og jordemoder har en oplevelse af, at Lene er et ansvarligt
menneske. Hun tænker ikke så hurtigt, har læsevanskeligheder, men har
tilegnet sig vejledning og informationer i forhold til graviditeten og efterlever
anvisningerne til fulde. Hjemmet er pænt og rent, og parret har et
godt socialt netværk. Til trods for dette er historien ved at gentage sig.
Lene har fået påbud om at møde op på socialforvaltningen, og
nu står Lene og Jens med oplevelsen af, at de skal bevise, at de kan være
forældre. Men – vil nogen kunne sige – Lene magter måske ikke opgaven
rigtigt. Det ved vi ikke noget om. Men Lene og Jens har krav på samme
muligheder for at kunne vise, at de magter opgaven som alle andre. I
stedet oplever de, at der er fokus på deres handicap og deres mangler
frem for på deres ressourcer. De har en oplevelse af at være dømt uegnede
på forhånd – og at de er dømt på deres intelligens. Men hvor reel er
denne frygt?
En konkret sag fra Frederiksværk, der fik markant omtale i
landsdækkede medier i starten af 2007, viste, at der er langt igen til reelt
medborgerskab. Her er kvinden udviklingshæmmet, mens manden betegnes
normalt fungerende. Barnet blev tvangsfjernet umiddelbart efter
hjemkomsten fra sygehuset, fordi forældrene sagde nej til at tage ophold
på en døgninstitution.
Et andet eksempel, omtalt af Udviklingshæmmedes Landsforbund
(ULF) i en pressemeddelelse udsendt i februar 2007, handler om et
par, begge udviklingshæmmede, som ønskede et barn. De fik hjælp af en
pædagog til at låne en babysimulator fra ULF, for at afprøve, hvad det vil
151