Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008

More documents

Recommendations

Info

har der i samfundet underforstået eksisteret den forestilling, at kvinder med handicap er uden seksualitet og kvindelighed – altså kønsløse – på grund af deres handicap. Kvinder med handicap har fx sjældent været tænkt ind i den feministiske forskning eller det almene kvindepolitiske arbejde – heller ikke i kampen mod vold mod kvinder. Igennem de sidste 15 år er der også sket en ændring i socialpolitikken mod et øget fokus på ligestillingen af mennesker med handicap. Samfundet skal tilbyde mennesker med handicap kompensation for deres funktionsnedsættelse med henblik på at give dem lige muligheder, og mennesker med handicap skal have adgang til de samme tilbud om behandling eller hjælp som andre borgere. Samtidig kendetegnes handicappolitikken af en inklusionstanke, hvor personer med handicap skal kunne rummes i samfundets generelle institutioner og fællesskaber, og at handicappedes særlige behov derfor skal synliggøres og diskuteres i forhold til denne målsætning. En tanke, der er indskrevet i det handicappolitiske princip om sektoransvar, der betyder, at enhver sektor i samfundet har ansvar for at gøre deres tilbud tilgængelige for handicappede borgere, eksisterer der stadig en udbredt opfattelse af, at ”handicappede – dem er der nogen andre der tager sig af!” (Det centrale handicapråd, 2005). I forhold til voldsproblematikken betyder det eksempelvis, at voldsramte kvinder med handicap skal have adgang til de samme støttetilbud som andre voldsramte kvinder. OMFANG OG KARAKTER AF VOLDEN Vi ved meget lidt om omfanget af vold mod kvinder med handicap. Der er ikke lavet statistiske undersøgelser af omfanget i Danmark, og de udenlandske undersøgelser, der findes, giver kun nogle usikre tal. De undersøgelser, der er, tyder dog på, at kvinder med handicap ikke udsættes for vold i mindre grad end andre kvinder. Generelt formodes mørketallet i forhold til vold i hjemmet at være højt. I forhold til kvinder med handicap indikerer flere udenlandske undersøgelser, at mørketallet kan være endnu højere, fordi kvinderne på grund af deres handicap og de vilkår, der følger heraf, kan have endnu sværere ved at bryde det voldelige forhold. Undersøgelser viser, at kvinder med handicap bliver længere i et voldeligt forhold end andre voldsramte kvinder. (Bjerre & Jørgensen, 2002). 130
De tal, vi har i Danmark, relaterer sig til de kvinder, der opsøger krisecentre. Voldsramte kvinder, der opsøger et krisecenter, udgør gennemsnitligt kun en mindre del af det samlede antal voldsramte kvinder (Det nationale voldsobservatorium, 2004). For kvinder med handicap er det sandsynligt, at antallet, der opsøger et krisecenter, er endnu mindre, dels på grund af dårlig tilgængelighed på krisecentrene, dels på grund af manglende viden – viden om de relativt nyetablerede tilbud, der findes – både hos kvinderne selv og hos dem, der skal hjælpe. I årsstatistikken 2006 fra landets kvindekrisecentre er der registreret 40 kvinder med handicap, der har haft ophold på krisecentre. Der er bl.a. tale om kvinder, som er dårligt gående, hørehæmmede, nedsat bevægelighed i arme, udviklingshæmmede m.m. (Jensen, 2007). Derudover viste undersøgelsen ”Vold mod kvinder med handicap”, at ca. halvdelen af landets krisecentre havde prøvet at afvise kvinder med handicap på grund af centrenes dårlige tilgængelighed. I 2006 har krisecentrene registreret 12 kvinder, som er blevet henvist til andet tilbud på grund af deres handicap (Jensen, 2007). Vold kan både være fysisk, psykisk, seksuel eller økonomisk. Den vold, som kvinder med handicap udsættes for, er typisk den samme som den, andre kvinder udsættes for. Et handicap muliggør dog mere subtile former for vold, som eksempelvis at fratage kvinden hjælpemidler eller medicin. Som denne bevægelseshandicappede kvinde fortæller (Bjerre & Jørgensen, 2002): Jeg husker kun tiden i glimt i dag. Engang lå jeg i sengen og hvilede mig. Han var vred og skældte mig ud. Jeg begyndte at græde og rakte ud efter min benskinne, som lå ved siden af sengen. Uden den følte jeg mig hjælpeløs og meget sårbar. Han tog skinnen og gik. Et handicap muliggør også former for passiv vold, forstået som det at undlade at handle. For mennesker, der er afhængige af andres hjælp til personlig hygiejne og praktiske gøremål, vil det, at parterne undlader at handle, være omsorgssvigt. Og hvis det er med fuldt overlæg, vil det være ensbetydende med et overgreb, fx at undlade at hjælpe en bevægelseshæmmet kvinde, hvis hun er faldet og ikke selv kan komme op, eller undlade at hjælpe med at vende en bevægelseshæmmet kvinde i sengen, så hun risikerer liggesår. Det betyder, at handlinger, der normalt ikke 131
Page 1:
edigeret af: Steen Bengtsson, Inge
Page 4 and 5:
HANDICAP OG LIGEBEHANDLING I PRAKSI
Page 6 and 7:
Magtmæssige konsekvenser og vision
Page 8 and 9:
Perspektivering 167 Litteratur 169
Page 11 and 12:
INTRODUKTION Ligebehandlingsbegrebe
Page 13 and 14:
KAPITEL 1 INDLEDNING STEEN BENGTSSO
Page 15 and 16:
grund som mennesker uden handicap.
Page 17 and 18:
handicaporganisationer i et netvær
Page 19 and 20:
oftere er mere afhængige af ægtef
Page 21 and 22:
KAPITEL 2 HANDICAPFÆLLESSKAB MELLE
Page 23 and 24:
tionerne med afsæt i en forståels
Page 25 and 26:
get til 150. Der er dermed sket en
Page 27 and 28:
Men hvad så med paraplyorganisatio
Page 29 and 30:
eningen Sindslidendes Vel er andre
Page 31 and 32:
medlemsorganisationer. DSI ændrer
Page 33 and 34:
SKEMA 2.1 Felt Kategoriseringssyste
Page 35 and 36:
også betyder, at handicaporganisat
Page 37 and 38:
De valgte repræsentanter oplever d
Page 39 and 40:
organisationerne har som brugerrepr
Page 41:
LITTERATUR Bengtsson, S. (2005): Pr
Page 44 and 45:
Centrale Handicapråds sekretariat,
Page 46 and 47:
Interessegrupper vil heller ikke s
Page 48 and 49:
ile mønstre mellem hinanden relati
Page 50 and 51:
Der er tale om en blød styring, hv
Page 52 and 53:
System’. Systemet består deri, a
Page 54 and 55:
e. Man blev derfor mere optaget af,
Page 56 and 57:
værksteder og ud på almindelige v
Page 58 and 59:
DSB-stationer vil blive udstyret me
Page 60 and 61:
ser i de skandinaviske - men ikke i
Page 62 and 63:
LITTERATUR Andersen, B.R. (1970): R
Page 64 and 65:
nale handicapråd, mennesker med ha
Page 66 and 67:
educeret fra 271 til 98, hvoraf 66
Page 68 and 69:
egionale leverandører koordineres
Page 70 and 71:
prioriteringer af handicapområdet.
Page 72 and 73:
- politiske ad hoc- og temaudvalg -
Page 74 and 75:
udsportal er der skabt offentlighed
Page 76 and 77:
afsnit vil se på henholdsvis mulig
Page 78 and 79:
finansieringsansvaret er der skabt
Page 80 and 81:
iet, 2007b). Brugerne har således
Page 82 and 83: nansieringsansvar, så bliver de om
Page 84 and 85: Pedersen, J.S. (2007): Ledelse i en
Page 86 and 87: ehandlingen og tilbud og koordinere
Page 88 and 89: FAKTABOKS 5.1 Sjældne handicap er
Page 90 and 91: essourcekrævende. Der er mange mis
Page 92 and 93: det. Når det er danske familier, s
Page 94 and 95: Det kan måske også skyldes, at de
Page 96 and 97: for at få endnu et barn med et sj
Page 98 and 99: kulturelt eller religiøst tabu at
Page 100 and 101: og i Danmark om det sjældne handic
Page 102 and 103: OPSAMLING OG PERSPEKTIVERING I de s
Page 104 and 105: CENTER FOR SMÅ HANDICAPGRUPPER Cen
Page 106 and 107: Sundhedsstyrelsen (2002): Notat ved
Page 108 and 109: i Københavns Kommune. Det treårig
Page 110 and 111: mæssig kulturel bagage hindrer min
Page 112 and 113: Noget af den viden, sagsbehandlerne
Page 114 and 115: INKLUDERENDE OG EKSKLUDERENDE KULTU
Page 116 and 117: Det er måske mere en skam (…) de
Page 118 and 119: EKSEMPEL Ved et møde på ét af ko
Page 120 and 121: - Spørg til borgerens egen problem
Page 122 and 123: Jeg sagde til sygeplejersken - hun
Page 124 and 125: Opfattelsen af, at viden om ’den
Page 126 and 127: LITTERATUR Andersen, A.H., Feldman,
Page 129 and 130: KAPITEL 7 VOLD MOD KVINDER MED HAND
Page 131: seksuelle overgreb mod børn og ung
Page 135 and 136: samfundets kvindeidealer. En deform
Page 137 and 138: dres hjælp til at bevæge sig uden
Page 139 and 140: e med en tale- og/eller hørehandic
Page 141 and 142: kvinden og manden har ret til. Og m
Page 143 and 144: egeringens nye Handlingsplan til be
Page 145 and 146: LITTERATUR Barron, K. (red.) (2004)
Page 147 and 148: KAPITEL 8 HANDICAP OG FORÆLDRESKAB
Page 149 and 150: for forældre med forskellige typer
Page 151 and 152: Kompensation for nedsat funktionsev
Page 153 and 154: være langt fra formelt til reelt m
Page 155 and 156: man ikke kan tage hånd om sig selv
Page 157 and 158: er belastet - og at de mest af alt
Page 159 and 160: stede. Nærhed og nærvær er i øv
Page 161 and 162: live gjort ansvarlig for problemer,
Page 163 and 164: uddannet kontorassistent på 34 år
Page 165 and 166: hvervsforhold mv. Holdninger til og
Page 167 and 168: maniodepressive. Efter de flestes m
Page 169 and 170: men. Børnene sagde samstemmende, a
Page 171 and 172: LITTERATUR Booth, T. & Booth, W. (1
Page 173 and 174: FORFATTERNE Inge Storgaard Bonfils
Page 175: en refleksions- og handlingsanvisen
Page 178 and 179: 07:07 Madsen, M.B., Filges, Hohnen,
Page 180 and 181: 08:03 Rosenstock, M., Jensen, S., B
show all

Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?