Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008

More documents

Recommendations

Info

der dog kan signalere en lidt forenklet forståelse af diskrimination, som enkeltstående typer af diskrimination, der samlet forøges, jo flere typer diskrimination man udsættes for (Barron, 2004). Den diskrimination, kvinder med handicap oplever, må nærmere forstås som et komplekst samspil mellem det at være kvinde og have et handicap og de sociale betydninger og samfundsskabte vilkår, disse ’kategorier’ er tillagt. Holdningsmæssige barrierer er med til at fastholde voldsramte kvinder med handicap som anderledes end andre kvinder, fx ved at søge særlige handicapløsninger på kvindens voldsproblematik. Handicappet fylder så meget i synet på kvinden, at både kvindens og omgivelsernes reaktioner i højere grad forholder sig til handicappet og ikke til kvinden eller volden. Konsekvensen bliver en mangel på lige muligheder for voldsramte kvinder med handicap. Når man fremhæver gruppen af voldsramte kvinder med handicap, er det samtidig med risiko for at gøre dem særlige – at gøre dem anderledes. Kvinder med handicap oplever som udgangspunkt de samme typer af vold som andre kvinder og har brug for den samme type af støtte. Men derudover lever de med nogle handicapspecifikke voldsproblematikker, der skal tages højde for. I det følgende vil jeg ofte bruge betegnelsen kvinder med handicap. I den forbindelse er det vigtigt at huske på, at kvinder med handicap også er forskellige, har meget forskellige handicap og derfor vil have forskellige vilkår og forudsætninger i et voldsforhold. Det følgende er derfor eksempler på handicapspecifikke problematikker, som kan forekomme, men som ikke er gældende for alle kvinder med handicap. Fokus for denne artikel er partnervold og voldsramte kvinder med handicap. Med det kvindepolitiske udgangspunkt er der en risiko for, at man overser mulige fællestræk mellem mænd med handicap og kvinder generelt. Eksempelvis en økonomisk og fysisk ulighed i partnerrelationen, som artiklen senere vil påpege, kan give en større udsathed i forhold til partnervold. I dag findes ingen undersøgelser i Danmark af partnervold mod mænd med handicap. Det er dog et relevant fremtidigt undersøgelsesområde, som kan skærpe fokus på samspillet mellem køn og handicap i voldsrelationer og samtidig identificere sammenfald i handicapspecifikke problemstillinger for både mænd og kvinder med handicap. Ligeså vil det også være relevant at se på omfanget af og konsekvenser for børn med handicap, der lever i voldsramte familier. I 2007 kom en kvantitativ og kvalitativ undersøgelse af omfanget og karakteren af 128
seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap. Børn udsat for seksuelle overgreb i hjemmet og af familiemedlemmer var en del af undersøgelsens målgruppe. Undersøgelsen peger bl.a. på, at der også for børnene opstår nogle særlige handicapspecifikke problemstillinger, såsom kommunikative problemstillinger og usikkerhed hos dem, der skal hjælpe, og usikkerhed om, hvorvidt barnets bekymrende adfærd handler om barnets handicap eller om et seksuelt overgreb (SUS, 2007). NYE PERSPEKTIVER PÅ VOLD, KØN OG HANDICAP I 2002 blev der med undersøgelsen Vold mod kvinder med handicap for første gang sat fokus på denne særlige gruppe af voldsramte kvinder i Danmark (Bjerre & Jørgensen, 2002). Undersøgelsen var en del af regeringens handlingsplan til bekæmpelse af vold mod kvinder og blev startskud til et udviklingsarbejde på kvindekrisecentrene med henblik på forbedring af den fysiske, kommunikative og sociale tilgængelighed (se www.voldoghandicap.dk). I samme periode blev der med et litteraturstudie sat fokus på seksuelle overgreb på mennesker med handicap (Muff, 2001). På den baggrund er der siden hen iværksat flere undersøgelser på området, samt udviklingsarbejde i forhold til forskellige professionelle målgrupper med henblik på forebyggelse og håndtering af overgreb (se www.stopovergreb.dk). At disse problematikker ikke tidligere har haft bevågenhed, og at der i starten af 2000 kom fokus herpå, kan henføres til nye perspektiver både på vold i hjemmet og mennesker med handicap. Det er ikke længe siden, at partnervold var en handling, der tilhørte den private sfære. Volden forekom, men blev ikke betragtet som et samfundsanliggende. I dag er partnervold kriminaliseret i Danmark, og staten har både ret og pligt til at beskytte alle kvinder mod overgreb i hjemmet. Tidligere har både repræsentanter for mennesker med handicap og det omgivende samfund haft en tendens til at se handicappede som en kønsløs og relativt ensartet gruppe. Fra handicaporganisationernes side har nedtoningen af kønsforskelle muligvis handlet om en prioritering. Handicappolitisk har man ikke oplevet, at man havde en position, der kunne rumme en fragmentering ud i særinteresser og krav. Samtidig 129
Page 1:
edigeret af: Steen Bengtsson, Inge
Page 4 and 5:
HANDICAP OG LIGEBEHANDLING I PRAKSI
Page 6 and 7:
Magtmæssige konsekvenser og vision
Page 8 and 9:
Perspektivering 167 Litteratur 169
Page 11 and 12:
INTRODUKTION Ligebehandlingsbegrebe
Page 13 and 14:
KAPITEL 1 INDLEDNING STEEN BENGTSSO
Page 15 and 16:
grund som mennesker uden handicap.
Page 17 and 18:
handicaporganisationer i et netvær
Page 19 and 20:
oftere er mere afhængige af ægtef
Page 21 and 22:
KAPITEL 2 HANDICAPFÆLLESSKAB MELLE
Page 23 and 24:
tionerne med afsæt i en forståels
Page 25 and 26:
get til 150. Der er dermed sket en
Page 27 and 28:
Men hvad så med paraplyorganisatio
Page 29 and 30:
eningen Sindslidendes Vel er andre
Page 31 and 32:
medlemsorganisationer. DSI ændrer
Page 33 and 34:
SKEMA 2.1 Felt Kategoriseringssyste
Page 35 and 36:
også betyder, at handicaporganisat
Page 37 and 38:
De valgte repræsentanter oplever d
Page 39 and 40:
organisationerne har som brugerrepr
Page 41:
LITTERATUR Bengtsson, S. (2005): Pr
Page 44 and 45:
Centrale Handicapråds sekretariat,
Page 46 and 47:
Interessegrupper vil heller ikke s
Page 48 and 49:
ile mønstre mellem hinanden relati
Page 50 and 51:
Der er tale om en blød styring, hv
Page 52 and 53:
System’. Systemet består deri, a
Page 54 and 55:
e. Man blev derfor mere optaget af,
Page 56 and 57:
værksteder og ud på almindelige v
Page 58 and 59:
DSB-stationer vil blive udstyret me
Page 60 and 61:
ser i de skandinaviske - men ikke i
Page 62 and 63:
LITTERATUR Andersen, B.R. (1970): R
Page 64 and 65:
nale handicapråd, mennesker med ha
Page 66 and 67:
educeret fra 271 til 98, hvoraf 66
Page 68 and 69:
egionale leverandører koordineres
Page 70 and 71:
prioriteringer af handicapområdet.
Page 72 and 73:
- politiske ad hoc- og temaudvalg -
Page 74 and 75:
udsportal er der skabt offentlighed
Page 76 and 77:
afsnit vil se på henholdsvis mulig
Page 78 and 79:
finansieringsansvaret er der skabt
Page 80 and 81: iet, 2007b). Brugerne har således
Page 82 and 83: nansieringsansvar, så bliver de om
Page 84 and 85: Pedersen, J.S. (2007): Ledelse i en
Page 86 and 87: ehandlingen og tilbud og koordinere
Page 88 and 89: FAKTABOKS 5.1 Sjældne handicap er
Page 90 and 91: essourcekrævende. Der er mange mis
Page 92 and 93: det. Når det er danske familier, s
Page 94 and 95: Det kan måske også skyldes, at de
Page 96 and 97: for at få endnu et barn med et sj
Page 98 and 99: kulturelt eller religiøst tabu at
Page 100 and 101: og i Danmark om det sjældne handic
Page 102 and 103: OPSAMLING OG PERSPEKTIVERING I de s
Page 104 and 105: CENTER FOR SMÅ HANDICAPGRUPPER Cen
Page 106 and 107: Sundhedsstyrelsen (2002): Notat ved
Page 108 and 109: i Københavns Kommune. Det treårig
Page 110 and 111: mæssig kulturel bagage hindrer min
Page 112 and 113: Noget af den viden, sagsbehandlerne
Page 114 and 115: INKLUDERENDE OG EKSKLUDERENDE KULTU
Page 116 and 117: Det er måske mere en skam (…) de
Page 118 and 119: EKSEMPEL Ved et møde på ét af ko
Page 120 and 121: - Spørg til borgerens egen problem
Page 122 and 123: Jeg sagde til sygeplejersken - hun
Page 124 and 125: Opfattelsen af, at viden om ’den
Page 126 and 127: LITTERATUR Andersen, A.H., Feldman,
Page 129: KAPITEL 7 VOLD MOD KVINDER MED HAND
Page 133 and 134: De tal, vi har i Danmark, relaterer
Page 135 and 136: samfundets kvindeidealer. En deform
Page 137 and 138: dres hjælp til at bevæge sig uden
Page 139 and 140: e med en tale- og/eller hørehandic
Page 141 and 142: kvinden og manden har ret til. Og m
Page 143 and 144: egeringens nye Handlingsplan til be
Page 145 and 146: LITTERATUR Barron, K. (red.) (2004)
Page 147 and 148: KAPITEL 8 HANDICAP OG FORÆLDRESKAB
Page 149 and 150: for forældre med forskellige typer
Page 151 and 152: Kompensation for nedsat funktionsev
Page 153 and 154: være langt fra formelt til reelt m
Page 155 and 156: man ikke kan tage hånd om sig selv
Page 157 and 158: er belastet - og at de mest af alt
Page 159 and 160: stede. Nærhed og nærvær er i øv
Page 161 and 162: live gjort ansvarlig for problemer,
Page 163 and 164: uddannet kontorassistent på 34 år
Page 165 and 166: hvervsforhold mv. Holdninger til og
Page 167 and 168: maniodepressive. Efter de flestes m
Page 169 and 170: men. Børnene sagde samstemmende, a
Page 171 and 172: LITTERATUR Booth, T. & Booth, W. (1
Page 173 and 174: FORFATTERNE Inge Storgaard Bonfils
Page 175: en refleksions- og handlingsanvisen
Page 178 and 179: 07:07 Madsen, M.B., Filges, Hohnen,
Page 180 and 181:
08:03 Rosenstock, M., Jensen, S., B
show all

Handicap og ligebehandling i praksis, Socialforskningsinstituttet 2008

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?